Henvendelse vedr. lovforslag 83
Esben Schmidt
Jurist | Virksomhedsadvokat
Telefon: 41 21 05 00
Nibe, november 2023
Henvendelse vedr. lovforslag nr. 83 (Forslag
til Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension og
forskellige andre love)
Denne henvendelse vedrører den del af lovforslaget, som vedrører mellemkommunal
refusion for førtidspension. For så vidt angår denne del af lovforslaget må Dataproces
klart
opfordre Beskæftigelsesministeriet og Folketinget at vende tilbage til den for-
mulering, som blev anvendt i udkastet, der blev sendt i høring d. 8.9.2023
(https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67843). I modsat fald må det forven-
tes, at det nuværende kaos på området blandt kommunerne vil fortsætte og i visse
tilfælde måske endda forværret.
Baggrunden for lovændringen
Som det beskrives i det fremsatte lovforslag (side 35 f.), er det korrekt, at mange af
problemerne på dette område er afledt af dommen fra Retten i Holstebro fra
8.12.2016 og den heraf affødte principmeddelelse fra Ankestyrelsen af november
2019 (p.t. benævnt ”Nyhedsbrev
om førtidspension - opdateret efter lovændring”,
som ophævede den tidligere principmeddelelse 38-16.
Kort fortalt indførte principmeddelelsen 3 nye principper, som siden har været gen-
stand for megen debat på området:
1. 6-årsreglen har forrang i sager, hvor der er mere end 2 kommuner involveret
2. Institutionsreglen gælder ikke for førtidspensioner tilkendt 1.7.2014 eller se-
nere
3. Institutionsreglen gælder ikke i sager, hvor der har været en 6-årsregel, som
er udløbet
Principperne skabte stor uenighed imellem kommunerne om fortolkningen, og pro-
blemet blev især accentueret af, at området igennem Kombit er digitaliseret, således
at centrale IT-systemer i udgangspunktet håndterer den mellemkommunale finansie-
ring af førtidspensioner, men således at kommunerne manuelt kan korrigere fejl ved
at sende regninger til hinanden. I den omhandlede periode siden dommen fra Retten
i Holstebro har 3 forskellige IT-systemer håndteret den mellemkommunale finansie-
ring:
Skalhuse 13, 9240 Nibe
41 21 05 00
www.dataproces.dk
Side 1 af 7