Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 83 Bilag 17
Offentligt
Den 13.12.23
Kære beskæftigelsesudvalg
•Bliver tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 defineret som offentlig
forsørgelse efter “Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der
udbetales af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne”?
•Skal kommunerne ud fra loven og efter kommunernes kontoplan og konteringsregler
indberette tabt arbejdsfortjeneste og pensionsbidrag til fleksjobbere i et
ansættelsesforhold som en lønindtægt i Indkomstregistret og samtidig udbetale det
som en lønindtægt?
•Er der hjemmel i loven til at fratage fleksjobbere på fuld tabt arbejdsfortjeneste
deres fleksløntilskud?
•Hvis vi går ud fra, at tabt arbejdsfortjeneste ifølge “Bekendtgørelse om beregning af
og fradrag i fleksløntilskud” ikke skal fradrages i fleksløntilskuddet.
Er det så korrekt, at det ikke er det samme, som at fleksjobbere på fuld tabt
arbejdsfortjeneste ikke har ret til fleksløntilskud?
•Er det en del af serviceloven, at er kommunerne, der
udbetaler forældrene
kompensation efter § 42 og dermed også kommunerne, der modtager refusionen - de
agerer altså arbejdsgiver - mens forældrene er på tabt arbejdsfortjeneste?
•Ankestyrelsens principmeddelelse fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste ikke er en
lønindtægt, selvom det ud fra definitionen i loven reelt ér, da det udbetales som A-
indkomst, hvoraf der betales AM-bidrag - men ud fra Ankestyrelsens fortolkning er det
alligevel ikke, udelukkende fordi kompensationen for løntabet ikke udbetales direkte
af arbejdsgiver.
Ér det også et krav for forældre på ordinære vilkår, at de skal have deres
kompensation - altså den lønindtægt, der træder i stedet for en lønindtægt - udbetalt
direkte af en arbejdsgiver før end de kan få udbetalt de sidste 2/3 af deres løntab, når
de er på tabt arbejdsfortjeneste?
•Hvis der ikke er de samme krav til forældre på ordinære vilkår. Er der så tale om
forskelsbehandling?
•Lever Ankestyrelsens principmeddelelse 6-23
op til Handicapkonventionens artikel
27?
 L 83 - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 13/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud for fleksjobbere
Gør beskæftigelsesministerens håndtering af sagen?
•Ifølge beskæftigelsesministeren er det Ankestyrelsen, der fastlægger praksis på
beskæftigelses- og socialområdet. Og det er derfor Ankestyrelsen, der træffer afgørelse
om samspillet mellem hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud.
Men er det nu korrekt?
•Det er vel beskæftigelsesministeren, der definerer, hvad der ifølge “Bekendtgørelse
om beregning af og fradrag i fleksløntilskud” er en lønindtægt og ikke en lønindtægt?
Og det er vel beskæftigelsesministeren, der definerer, hvad der skal og ikke skal
fradrages i fleksløntilskuddet?
Det er vel hverken Ankestyrelsen eller Social-, Bolig- og Ældreministeren?
•Ifølge beskæftigelsesministeren har Ankestyrelsen endvidere kompetencen til at
fortolke gældende regler, bl.a. på baggrund af lovbemærkninger til de enkelte
bestemmelser.
Men de lovbemærkninger, som beskæftigelsesministeren henviser til, er
jo de bemærkninger, som hører ind under loven og som dermed er ministerens
begrundelse for og præcisering af forslaget?
Ankestyrelsen skal altså afklare, hvad der er ministerens hensigter med loven og hvad
loven reelt siger.
Men Ankestyrelsen er vel ikke hævet over loven?
Ankestyrelsen kan vel ikke ud fra egne fortolkninger, holdninger, meninger, følelser og
så videre bestemme, hvad der skal gælde?
For Ankestyrelsen skal jo leve op til Officialprincippet og sikre, at de har hjemmel i
loven, inden de træffer afgørelse?
•Og når situationen så er den, at Ankestyrelsen har fået udsendt en principmeddelelse
i strid med gældende lovgivning, ministerens hensigter og som i øvrigt tilllader, at
Danmark med fuld overlæg bryder Handicapkonventionens artikel 27 og at en hel
målgruppe udsættes for direkte forskelsbehandling, så må der vel være en ansvarlig,
der kan sige stop?
•Men det er ifølge beskæftigelsesministeren ikke muligt, som meddeler, at
Ankestyrelsen er uafhængig i deres afgørelser?
 L 83 - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 13/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud for fleksjobbere
Hvis dét virkelig er tilfældet, så har vi da et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem?
Og det er da også et problem for ministre og Folketingets politikere, hvis
Ankestyrelsen på den måde har enevælde, og sådan ud fra egne fortolkninger og
meninger kan tilsidesætte gældende lovgivning og ministres bestemmelser, uden
nogen kan gribe ind?
Passer det virkelig?
•Hvem kan og hvem skal afklare, hvad fleksjobbere på fuld tabt
arbejdsfortjeneste ifølge loven har ret til?
•Jeg har nu dokumenteret, at jeg på grund af Ankestyrelsens fortolkning i
principmeddelsen 6-23, som fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste ikke er en lønindtægt,
uberettiget har fået frataget mit obligatoriske fleksløntilskud, hvilket altså svarer til
2/3 af min bruttoindkomst?
Det på trods af at jeg ellers hver evig eneste måned får udbetalt min tabte
arbejdsfortjeneste som lige netop én lønindtægt?!
For gjorde jeg ikke dét, kunne Odder Kommune ikke modtage refusion?
Kommunen indberetter det altså som en lønindtægt i Indkomstregistret, og det er så
også der, de skal hente oplysningerne til at beregne mit fleksløntilskud?
Derfor er det også en direkte hån, når jeg hver måned modtager mine lønsedler, der
dokumenterer, at jeg får udbetalt en lønindtægt, og jeg så alligevel kun får udbetalt
6.000 kroner i alt, selvom jeg ér i et ansættelsesforhold med Odder Kommune og
derfor også burde modtage overenskomstmæssig løn?
Ankestyrelsens enorme fejlfortolkning har altså nu sammenlagt kostet mig intet
mindre end 60.000 kroner?
Dem vil jeg simpelthen bare ikke betale, når jeg ifølge loven var og er berettiget til at få
dækket mit fulde løntab, selvom jeg står i en svær situation, hvor jeg er nødt til at
passe mine handicappede børn og selvom jeg selv er fleksjobber.
Og slet ikke når det har fungeret problemfrit i halvandet år, lige indtil Ankestyrelsen
udsendte deres principmeddelse?
Med et fingerknips serverede Ankestyrelsen en her kæmpe besparelse på et sølvfad for
alle landets kommuner, og de nu med principmeddelsen i ryggen fjerne
fleksløntilskuddet fra samtlige fleksjobbere på tabt arbejdsfortjeneste.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 13/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud for fleksjobbere
På kort tid spredte det sig som en steppebrand. Én efter én blev fleksjobbere, som gik
hjemme og passede deres handicappede børn, ringet op med besked om at de med
øjeblikke virkning fik frataget deres fleksløntilskud?
Pointen er, at KL og kommunerne var utilfredse med, at de ikke modtog refusion for
fleksløntilskuddet, i det sekund fleksjobbere overgik til tabt arbejdsfortjeneste.
Dét er blevet tydeligt i processen med lovændringen, som jo altså kun blev aktuel, på
grund af Ankestyrelsen, hvilket beskæftigelsesministeren selv pointerede, da hun
første gang sendte lovforslaget ud.
For utallige fleksjobbere har jo modtaget fuld tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud
uden problemer - altså lige indtil Ankestyrelsens principmeddelse fik sat en stopper
for dét?
De eneste der havde et problem, var altså KL og kommunerne?!
KL og kommunerne som jo altså har fri adgang til Ankestyrelsen…
Beskæftigelsesministeren pointerede som sagt selv, da hun første gang sendte
lovforslaget ud,
at det udelukkende var blevet aktuelt på baggrund af principmeddelsen.
Derudover gjorde hun det klart, at der reelt ikke skulle ændres noget i loven - der var
altså hjemmel til at udbetale fleksløntilskud - men fordi principmeddelsen havde skabt
tvivl om, hvordan loven skulle forvaltes, burde der indsættes en bemyndigelse for at
skabe klarhed og for at præcisere, hvordan loven skulle forvaltes, så der ikke igen
opstod lignende misforståelser?
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beregning af fleksløntilskud ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v.
I dag er der ikke regler
for, hvordan erstatning for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i serviceloven skal
behandles i forhold til udbetaling af fleksløntilskud.
På baggrund af Ankestyrelsens principmeddelelse 6-23, er der derfor behov for at fastsætte nærmere regler om, hvordan hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag efter serviceloven, skal indgå i beregningen af fleksløntilskud.
Det foreslås derfor, at Beskæftigelsesministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om, at hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste og plejevederlag efter henholdsvis serviceloven og barnets lov vil skulle indgå i beregningen om fleksløntilskud på
samme måde som lønindtægt.
Derved vil personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven og barnets lov,
kunne få udbetalt fleksløntilskud som supplement til den tabte arbejdsfortjeneste eller plejevederlaget på samme måde som ved
lønindtægter.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 13/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud for fleksjobbere
•Så nu påpeger jeg lige, at den lovændring der står til at blive stemt igennem, kun er
blevet aktuel på baggrund af Ankestyrelsens principmeddelse?
Derudover så ender den med at blive en fantastisk aftale for kommunerne, da
lovændringen sikrer dem dén refusion, som de ikke havde før principmeddelsen blev
udarbejdet?
Men de fleksjobbere, som gik og passede deres handicappede børn, de havde faktisk
ikke haft behov for at ændre noget, for tingene fungerede jo reelt for dem?
Loven fungerede, hvilket også er årsagen til, at beskræftigelsesministeren ikke ændrer
noget - med andre ord, der ér hjemmel?
Nu bliver der kun lavet ændringerne på dét her konkrete område ovre i
“Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne”, hvilket jo også er ret
interessant?
For det er jo kun relevant for kommunernes økonomi?
•Det betyder nu, at vi ikke får dén lovændring, som skulle indeholde en tydelige
bemyndigelse - med en klar præcisering af hvordan loven skal forvaltes - dét, som
Ankestyrelsen selv efterspurgte, nemlig at selve ordet “tabt arbejdsfortjeneste” skulle
indgå
i “Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud”.
Og så er vi jo faktisk lige vidt?
For så vil Ankestyrelsen jo fortsat - tolke - det som om vi ikke er berettiget til
fleksløntilskud?
•Det værste er dog, at den også efterlader de fleksjobbere, som uberettiget har
fået frataget deres fleksløntilskud -
med hele regningen…
For beskæftigelsesministeren nægter at gå ind og rette op på fejlen?
Hun vil ikke gå ind og tydeliggøre, at kommunerne med tilbagevirkende kraft fra det
tidspunkt Ankestyrelsen principmeddelse blev offentliggjort, med eller uden refusion,
selvfølgelig skal udbetale fleksjobbere i ansættelsesforhold fleksløntilskud?
Hvilket jo ér mærkeligt, når beskæftigelsesministeren har ansvaret for loven og når
hun véd, at der ikke er hjemmel til at fratage nogen noget?
 L 83 - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 13/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud for fleksjobbere
2799241_0006.png
•Det er særligt mærkeligt, når beskæftigelsesministeren efter henvendelser fra KL og
kommunerne har fundet det relevant at ændre lovforslaget et andet sted, så
kommunerne nu med flere års tilbagevirkende kraft kan opnå refusion?
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/572
Med venlig hilsen
Kristina Viktoria Ditlev