Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 83 Bilag 13
Offentligt
Opfølgning på det svar, som beskæftigelsesministeren på opfordring fra
beskæftigelsesudvalget den 05.12.23 har sendt til Kristina Viktoria Ditlev
vedrørende L 83: – Er Ankestyrelsen hævet over loven og vil
beskæftigelsesministeren svare på, om det er faktuelt korrekt, at tabt
arbejdsfortjeneste for fleksjobbere ér en lønindtægt?
Borgerhenvendelse fra journalist Kristina Viktoria Ditlev:
Kære beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren har nu svaret mig, på den henvendelse jeg tidligere
havde sendt til beskæftigelsesudvalget. Desværre har ministeren valgt ikke at
svare på de ellers meget konkrete ting, som jeg påpegede i forhold til
Ankestyrelsens principmeddelelse 6-23 og den måde som loven, som en
konsekvens af principmeddelelsen, nu bliver forvaltet og de enorme
konsekvenser det har i forhold til fleksjobbere på fuld tabt arbejdsfortjeneste?
Derfor er jeg desværre nødt til at henvende mig igen, da det selvfølgelig er
nødvendigt, at alle er helt med på, hvad loven siger, inden der stemmes en ny
lovændring igennem.
Og alle også er enige om, at dét selvfølgelig ér loven, der dikterer loven,
ligesom det ér beskæftigelsesministeren, der dikterer indholdet af loven om
fleksløntilskuddet til fleksjobbere på tabt arbejdsfortjeneste
og
altså ikke
Ankestyrelsens fortolkning af loven?
Derfor rækker jeg endnu engang ud til beskæftigelsesudvalget med en
opfordring om at undersøge denne sag nærmere.
For jeg kan oplyse om, at det helt faktuelt forholder sig sådan, at:
•Dét
ifølge loven er et krav, at kommunerne indberetter tabt
arbejdsfortjeneste som A-indkomst, der betales AM-bidrag af,
til SKAT’s
Indkomstregister, hvis de vil have refusion.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
•Tabt
arbejdsfortjeneste dermed per definition er en lønindtægt, da det i
Indkomstregistret skal indberettes i felt 13.
•Beskæftigelsesministeren
definerer
ifølge “Bekendtgørelsen
om
fleksløntilskud” en lønindtægt efter, om der betales A-indkomst og AM-
bidrag. Derudover betragtes pensionsbidraget fra både kommunen og
fleksjobberen som en lønindtægt, der skal fradrages i fleksløntilskuddet.
Så ifølge loven ér tabt arbejdsfortjeneste for fleksjobbere i
ansættelsesforhold og pensionsbidraget en lønindtægt.
•Loven
understreger, at fleksjobbere på syge- og barselsdagpenge, i
ressorceforløb m.v, som er berettiget til løn - også er berettiget til
fleksløntilskud.
•Kommunerne
ifølge loven skal indhente oplysningerne fra
Indkomstregistret, når de skal beregne fleksløntilskuddet.
•Fleksjobbere
i ansættelsesforhold står så registreret med lønindtægter i
Indkomstregistret, hvis kommunerne har indberettet korrekt og hvis de altså
ønsker refusion.
•Der
ér hjemmel i loven til at udbetale fleksløntilskud til fleksjobbere på fuld
tabt arbejdsfortjeneste efter dén lov, som vi har i dag.
Et velsmurt tandhjul
Pointen ér, at lovgivningen i virkeligheden fungerer som et velsmurt tandhjul,
hvor hvert enkelt hak sætter skub i en ny bevægelse, der skaber handling og
som holder hjulet i gang
–
hvis altså loven bliver forvaltet korrekt og efter
hensigten.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Og dét gjorde dén jo, det kørte faktisk som smurt lige indtil Ankestyrelsen -
med principmeddelelsen 6-23 misfortolkede loven
–
og dermed fik sat en
kæmpe kæp i hjulet og bremset hele maskineriet?!
Det var selvfølgelig belejligt for kommunerne, som netop ikke får refusion for
fleksløntilskuddet, i dét sekund en fleksjobber kommer på tabt
arbejdsfortjeneste.
Men det har været og ér et kæmpe problem for fleksjobbere
–
borgerne
–
og
dét ér et voldsomt retssikkerhedsmæssigt problem, at der ikke er nogen, der
kan hjælpe med at rette op og sætte sådan en tandhjul godt og ordentligt i
gang igen, når skaden ér sket, uden det er os
–
borgerne
–
der skal betale for
hele operationen?!
“Bekendtgørelse om lov af en aktiv beskæftigelsesindsats”
Kapitel 33
Statens refusion til kommunerne og kommunernes medfinansiering
§ 200.
For fleksjob,
og som ikke senere er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne,
refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til følgende:
1) Fleksløntilskud efter § 123.
3) Tilskud til fleksjob efter § 133.
Vi skal hverken have lovændring eller regning
Jeg har selvfølgelig stor forståelse for, at det er træls for kommunerne, de ikke
får refusion for fleksløntilskuddet til fleksjobbere på fuld tabt
arbejdsfortjeneste.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Men det ændrer dog ikke ved, at der ér og hele tiden har været hjemmel til at
udbetale fleksjobbere på tabt arbejdsfortjeneste fleksløntilskud.
Og hverken jeg eller andre, der skulle være havnet samme håbløse situation,
skal jo ende ud med hele regningen, bare fordi kommunerne har været
utilfredse med refusionsaftalen på det her område og fordi der så er blevet
skabt problemer med at forvalte gældende lovgivning?
Her må kommunerne bide i dét sure æble og udbetale dét fulde beløb, som de
uberettiget har frataget fleksjobbere i fleksløntilskud, og så undvære
refusionen indtil lovændringen træder i kraft den 01.01.24?
Men det er jo utopi at forvente, at kommunerne af sig selv skulle tilbagebetale
noget af sig selv
–
og slet ikke hvis det så ovenikøbet her bliver præciseret og
kommer til at fremstå, som om der ikke er lovhjemmel til at udbetale
fleksløntilskuddet overhovedet og heller ikke med tilbagevirkendekraft
–
for så
vil regningen uden tvivl komme til at hænge på borgerne.
Og selvom beskæftigelsesministeren har reageret hurtigt og forsøgt at ændre
loven, så er det stadig ikke hverken rimeligt eller i orden, at borgerne skal
straffes på flere niveauer på grund af en fejl?
Det er nemlig vigtigt at hæfte sig ved, at beskæftigelsesministeren ikke
ændrer loven.
Hun indsætter en bemyndigelse, som har til formål at præcisere, hvordan
loven skal forvaltes, så vi fremadrettet kan undgå misforståelser og yderligere
forvirring.
Og dét ér jo, fordi der allerede nu ér hjemmel til at udbetale fleksløntilskuddet.
Dét er dét, der er problemet, udfordringer med at forvalte loven, hvilket
Ankestyrelsens principmeddelelse jo tydeligt understreger, og det er dét, som
bemyndigelsen skal
forhindre…
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Derfor er det også ekstremt vigtigt, at bemyndigelsen bliver så klar og tydelig
som mulig.
Jeg vil derfor nu i detaljer, så enkelt som muligt, forsøge at forklare og
dokumentere, at der ér og hele tiden har været hjemmel til at udbetale
fleksløntilskud til fleksjobbere i ansættelsesforhold på fuld tabt
arbejdsfortjeneste.
Derfor håber jeg inderligt, at beskæftigelsesudvalget,
beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesministeriet endnu engang vil bruge
tiden på at sætte sig ind i mit svar, så vi kan få en afklaring, inden næste
lovbehandling og så det netop ikke ender med, at der bliver stemt noget
igennem, som fortsat efterlader fleksjobbere på tabt arbejdsfortjeneste i en
situation, hvor de står hjælpeløse over for både kommunerne, Ankestyrelsen
og systemet generelt?
Eller hvor der er tvivl om, hvem der skal betale regningen? For det er i hvert
fald sikkert, at når der ér hjemmel i loven, så skal fleksjobberne ikke.
Der kan altid ske fejl, men så skal de fejl adresseres, og rettes, så vi kan komme
videre!
Dét giver simpelthen ikke mening
Beskæftigelsesministeren har i sit svar til mig videresendt et svar fra Social-,
Bolig- og Ældreministeriets fra i sommer til STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, deri beskriver de tabt arbejdsfortjeneste som en
offentligforsørgelse.
Problemet er bare, at dét faktuelt og rent teknisk ér forkert?
Og dét er jo voldsomt svært at forstå, at jeg som borger skal være indlagt til at
modtage det ene svar efter det andet, som forklarer, at tabt arbejdsfortjeneste
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
ikke er en lønindtægt for fleksjobbere
–
og en afgørelse som fratager mig mit
fleksløntilskud med selv samme begrundelse - alt i mens jeg måned efter
måned modtager lønsedler fra Odder Kommune, hvor de ikke kun har
indberettet det, men også udbetalt min tabte arbejdsfortjeneste og mit
pensionsbidrag, som lige netop en lønindtægt?!
For hvis de ikke havde gjort dét, så var de som sagt ikke berettiget til at
modtaget refusion?!
Uddrag af Social-, Bolig- og Ældreministeriets svar:
“Hertil kan kommunalbestyrelsen –
i tilfælde af ledighed
- give en særlig supplerende
ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 42, i op til 3 måneder efter udgangen af den
måned, hvor
ledigheden
indtræffer, jf. servicelovens § 43.
For så vidt angår
§§ 42 og 43 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
og
supplerende ydelse ved ledighed
kan det oplyses, at der her er tale om
handicapkompenserende ydelser, som en borger vil kunne bevilges af kommunen, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hjælp efter § 42 udbetales som en løbende kontant ydelse på baggrund af den givne
bevilling, mens den særligt supplerende ydelse efter § 43 kan modtages op til tre
måneder.
For begge bestemmelser etableres der ikke et ansættelsesforhold mellem
ydelsesmodtageren og kommunen.
[Når fleksjobbere ikke er ledige, men derimod lønmodtagere og i et
ansættelsesforhold, så skal kommunen og lønmodtageren betale
pensionsbidrag, hvilket efter definitionen i loven også indgår som en del af
lønindtægten?]
Dermed kan hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 og
supplerende ydelse
ved ledighed
efter servicelovens § 43 ikke anses som en lønindtægt.
Ministeriet finder ikke anledning til at sidestille tabt arbejdsfortjeneste eller supplerende
ydelse ved ledighed med lønindkomst.”
Læg mærke til den sidste formulering, som kunne tyde på, at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet overser en særdeles vigtig pointe.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Nemlig det faktum, at forældre på ordinære vilkår ikke kan sidestilles med
forældre visiteret til et fleksjob. Reglerne og forholdene for de to målgrupper
ér ganske enkelt vidt forskellige.
Det har flere gange været oppe og vende i Folketinget, om forældre på
ordinære vilkår kunne få deres tabte arbejdsfortjeneste ligestillet med en
lønindtægt i forhold til dagpengeretten og Beskæftigelseskravet.
Men dét ér blevet afvist.
Det er vigtigt at bide fast i, for det
bliver relevant senere…
Officialprincippet gælder også for Ankestyrelsen
Men først vil jeg indsætte et uddrag af det svar, som Beskæftigelsesministeren
har sendt til mig:
“Det er Ankestyrelsen, der fastlægger praksis på beskæftigelses- og socialområdet. Det
er derfor også Ankestyrelsen, der kan træffe afgørelse om samspillet mellem hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste og fleksløntilskud. Ankestyrelsen er uafhængig i deres
afgørelser.”
Dét svar undrer mig meget. For det er vel ikke Ankestyrelsen, der bestemmer?
Det ér vel gældende lovgivning?
Ankestyrelsen er vel også underlagt Officialprincippet og det er dermed deres
ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse?
Beskæftigelsesministeren skriver endvidere, at Ankestyrelsen er uafhængige.
Men uanset hvor uafhængige Ankestyrelsen så end er, må de vel heller ikke
træffe beslutning om noget, der er i strid med loven?
Ankestyrelsen skal vel også have hjemmelsgrundlaget i orden, inden de træffer
deres afgørelser?
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Og loven kommer vel altid før dét, som Ankestyrelsen nu end måtte tolke,
opleve, mene, føle og så videre?
Ikke mindst når deres afgørelse så også viser sig at være i strid med de
forvaltningsretlige principper, fordi de har haft kommunen og ikke borgeren
som beskyttelseshensynet?
Lad os se på fakta
DUKH
–
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet har i september
2023 udarbejdet Praksisnyt 71, som tydeligt beskriver, hvad tabt
arbejdsfortjeneste er og ikke er…
Lovgivningen
Efter servicelovens § 42 skal kommunen yde hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse.
Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte
funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det
er moderen eller faderen, der passer det.
Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med det
beløb, der fremgår af § 42, stk. 3, i lov om social service.
I pkt. 239 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, er der gjort
nærmere rede for fastsættelsen af den tidligere bruttoindtægt. Der fremgår blandt
andet:
”Det, der lægges til grund ved beregningen af den tidligere bruttoindtægt, er
således den seneste lønindtægt, og ikke arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller
barselsdagpenge eller kontanthjælp, som ydelsesmodtageren har haft, inden han
eller hun modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi
pågældende f.eks. har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan
beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Når ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må
den indtægt, som han eller hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt
ved fastsættelsen af bruttoindtægten.”
De beskriver også en situation, hvor borgeren er på offentligforsørgelse. Og
går vi så ud fra, som Social-, Bolig- og Ældreministeriet mener, at tabt
arbejdsfortjeneste er, så skal det håndteres
således…
Det interessante er, at man i princippet ikke kan være på tabt
arbejdsfortjeneste, hvis man er på offentligforsørgelse, for helt automatisk vil
man blive flyttet hen til den seneste eller den forventede lønindtægt…
Fra kontanthjælp m.v. til tabt arbejdsfortjeneste
Hvis en ansøger til tabt arbejdsfortjeneste er på kontanthjælp eller anden offentlig
forsørgelsesydelse, kan der ikke gives afslag på tabt arbejdsfortjeneste alene med
henvisning til, at borgeren er på en sådan ydelse. Der skal som altid foretages en
individuel og konkret vurdering af, om betingelserne for hjælp efter § 42 er opfyldt.
Hvis disse betingelser er opfyldt, skal der tages stilling til, hvor mange timers tabt
arbejdsfortjeneste der skal bevilges om ugen.
Ankestyrelsen har i deres Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste
–
Hvordan skal kommunen
beregne tabt arbejdsfortjeneste? beskrevet følgende:
”Offentlige forsørgelsesydelser er ikke lønindtægter.
Det betyder, at offentlige
forsørgelsesydelser som udgangspunkt ikke kan danne grundlag for beregningen af
den tabte arbejdsfortjeneste. Det er ikke ensbetydende med, at en forælder på
offentlig forsørgelse er udelukket fra at modtage hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste.
Hvis forælderen på tidspunktet for ansøgningen modtager dagpenge, kontanthjælp eller
ressourceforløbsydelse skal kommunen beregne den tabte arbejdsfortjeneste ved at
tage
udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som forælderen havde, før hun eller han fik
en offentlig forsørgelsesydelse”.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Nyt deltidsjob
I nogle situationer opstår der problemer for forældre, der f.eks. er blevet ledige fra
deres deltidsjob, eller f.eks. er overgået til tabt arbejdsfortjeneste fra ledighed, når de
søger om nyt job på arbejdsmarkedet.
Borgeren modtager f.eks. tabt arbejdsfortjeneste 12 timer om ugen og søger derfor et
deltidsjob på 25 timer om ugen. Men må borgeren det, eller skal borgeren altid søge
om et fuldtidsjob og herefter anmode arbejdsgiveren om orlov for de 12 timer?
I principmeddelelse C-63-01 har Ankestyrelsen fastslået, at hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste skal udbetales ud fra den bruttoydelse, der er beregnet på
grundlag af forælderens seneste lønindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.
Det gælder uanset ændrede løn- og arbejdsforhold i løbet af ydelsesperioden.
Principafgørelsen går på at beregning af tabt arbejdsfortjeneste skal ske ud fra samme
beregningsgrundlag i hele perioden som hjælpen modtages, uanset ændrede løn- og
arbejdsforhold i løbet af ydelsesperioden.
Sagen omhandler en mor som er bevilliget tabt arbejdsfortjeneste, men som bliver
opsagt fra sit arbejde og efterfølgende finder et deltidsjob på 25�½ time om ugen. Det
forhold at moderen finder et deltidsjob fremfor et nyt fuldtidsjob (37 timer) er ikke
afgørende for, at hun ikke længere er berettiget til at modtage tabt arbejdsfortjeneste.
“Formodningsreglen” den er
også vigtig. For det må jo kunne formodes, at jeg
ville kunne gå på arbejde og passe mit job i Odder Kommune, præcis som
normalt og dermed modtage både løn og fleksløntilskud
–
hvis ikke jeg havde
haft børn med funktionsnedsættelser?
"Formodningsregel"
Der lægges stor vægt på, om det kan antages, at forælderen ville have haft eller søgt
fuldtidsjob, hvis ikke barnet med den nedsatte funktionsevne havde haft behov for at
blive passet i hjemmet.
Det er op til ansøgeren at godtgøre, at antagelsen om fuld tid er korrekt. Normalt vil
det være godtgjort ved, at ansøgeren kan påvise, at han/hun tidligere havde fuld tid
på arbejdsmarkedet, før pågældende fik et barn med nedsat funktionsevne.
Hvis ansøger tidligere af forskellige grunde, der ikke har noget med barnets nedsatte
funktionsevne at gøre, har indrettet sig med en arbejdstid på f.eks. 32 timer om ugen,
tilsiger formodningen efter reglerne, at der kun kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste op
til de 32 timer, som er den arbejdstid, som ansøgeren faktisk har eller ville have.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0011.png
Afrunding
Der kan godt bevilges tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, selv om
borgeren på ansøgningstidspunktet modtager kontanthjælp eller anden
forsørgelsesydelse.
Der kan godt bevilges tabt arbejdsfortjeneste op til fuld tid, selv om borgeren på
ansøgningstidspunktet kun er deltidsbeskæftiget.
En borger, der modtager tabt arbejdsfortjeneste med et antal timer, er ikke tvunget til
at søge om et fuldtidsjob, men kan nøjes med at søge om et deltidsjob, så
pågældende ikke samtidig med ansøgningen om jobbet skal søge om orlov for det
antal timer, som der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste for.
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt/@74/Praksisnyt-71---Tabt-
arbejdsfortjeneste,-fra-nedsat-tid-og-ledighed
Kommunerne indberetter til Indkomstregistret
Ifølge loven skal kommunerne indberette tabt arbejdsfortjeneste korrekt til
SKAT’s Indkomstregister
ellers er de ikke berettiget til at modtage refusion.
I
SKAT’s vejledninger er det beskrevet, hvilken indtægtsart og
indtægtstype
kompensation efter Servicelovens § 42 skal indberettes under og at dét skal
ske i Felt 13, hvilket utvetydigt definerer tabt arbejdsfortjeneste som en
lønindtægt, da felt 13 er feltet for lønindkomster
–
AM-bidragspligtig A-
indkomst
8.2. Løn, pension og skatten heraf mv.
Felt 13
Am-bidragspligtig A-indkomst
I dette felt skal du indberette den indkomst, som er optjent eller godskrevet i periodens løb.
Ud over løn og løntillæg af enhver art skal du her indberette feriepenge når de skal
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0012.png
beskattes, løn under barsel og sygdom, samt godtgørelser til dækning af udgifter ved
udførelsen af arbejdet.
Det er bruttobeløbet, du skal indberette, dvs. beløbet før A-skat og am-bidrag. Derimod
skal du fratrække lønmodtagerens eget bidrag til ATP og eventuelle indbetalinger til
bortseelsesberettigede (fradragsberettigede) arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger.
Som yderligere eksempler på ydelser, der skal indberettes i felt 13, kan nævnes
•
•
Sygeferiepenge, der optjenes af ansatte, der ikke har løn under sygdom, men får
sygedagpenge, skal indgå i felt 13, når arbejdsgiver bruger FerieKonto eller
feriekasse. Sygeferiepengene beregnes på grundlag af løn før sygdomsperioden.
(Sygedagpengene skal indberettes i felt 14).
Løbende vederlag for påtagelse af indskrænkning af adgangen til fri
erhvervsudøvelse (konkurrenceklausul).
Relevante indtægtsarter til felt 13.
Kan angives i felt 10 i record 6000 eller vælges i skærmbilledet under andre felter
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0013.png
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2233519
Det er som sagt et krav, at kommunerne ifølge loven og reglerne om refusion
fra den centrale refusionsordning jf. Serviceloven - samt kommunernes
kontoplan og konteringsregler skal indberette tabt arbejdsfortjeneste korrekt,
hvis de ønsker refusion.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0014.png
GÆLDENDE
LBK nr 1089 af 16/08/2023 Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Bekendtgørelse af lov om social service
Statsrefusion
§ 176.
I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven for en person under 67 år i en
konkret sag overstiger 860.000 kr. årligt (2022-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del af
kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.680.000
kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 50 pct. For den del af udgifterne, der overstiger
2.120.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. I udgifterne efter 1.-3. pkt. indgår
kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for summen af en kommunes udgifter til hjælp og støtte
efter loven for børn og unge under 18 år og udgifter til hjælp og støtte efter §§ 76 og 76 a for unge i
alderen 18-22 år, når de pågældende børn og unge tilhører samme husstand.
Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en kommunes udgifter til hjælp og støtte efter loven til
personer efter det fyldte 67. år, hvis de var omfattet af refusionsordningen umiddelbart forud for det
fyldte 67. år.
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
statsrefusionen efter stk. 1-3.
§ 177.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:
1) Tilskud efter § 41 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2) Hjælp efter § 42 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet
forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne m.v.
4) Tilskud efter § 100 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1089
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0015.png
Netop fordi det ér et krav, at kommunerne skal indberette korrekt for at være
berettiget til refusion, er sandsynligheden for fejl i Indkomstregistret nærmest
ikke eksisterende.
Odder Kommune har for eksempel fulgt reglerne, hvilket betyder, at jeg hver
evig eneste måned siden jeg kom på tabt arbejdsfortjeneste den 01.01.22, har
fået indberettet min tabte arbejdsfortjeneste som en lønindtægt i
Indkomstregistret og dermed også udbetalt den som en lønindtægt!
Og når kommunen udbetaler mig en lønindtægt, der træder i stedet for en
lønindtægt, fordi de efter kompensationsprincippet og Servicelovens § 42
kompenserer mig for mit løntab - så jeg på lige fod med forældre på ordinære
vilkår kan opretholde den samme bruttoindkomst, jeg havde før, jeg kom på
tabt arbejdsfortjeneste, i mens jeg passer mine børn med handicap
–
så ér jeg
altså berettiget til at modtage fleksløntilskud?!
Ellers ville der jo være tale om direkte forskelsbehandling?
Og dét har man jo selvfølgelig sikret sig imod.
GÆLDENDE
BEK nr 1051 af 15/10/2019 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og
regnskabsvæsen, revision m.v.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1051
Kapitel 3-4 Den autoriserede kontoplan &
konteringsregler
Her kan du tilgå den autoriserede kontoplan med tilhørende konteringsregler.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0016.png
Budget 2024
5 Sociale opgaver og beskæftigelse
Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og beskæftigelsesområdet.
Hovedkontoen er målgruppeopdelt på følgende måde:
•
•
Hovedfunktion 5.22 Centrale refusionsordninger
Hovedfunktion 5.48-5.68, der vedrører beskæftigelse og overførsler m.v.
Det skal bemærkes, at der for relevante ydelser, skal foretages personbogføring, jf. bekendtgørelse om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og
Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Indenrigs- og Boligministeriets ressortområder.
Reglerne for personbogføring omfatter ydelser, herunder serviceydelser, og tilskud til en person eller familie
efter de love, der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse.
Med personbogføring forstås, at der i tilknytning til en udgift enten i økonomisystemet, i fagsystemer eller
dokumenteret på anden måde fremgår følgende oplysninger:
•
•
•
•
Registrering af personens cpr-nummer
Registrering af ydelse- og tilskudsart (kontonummer eller registrering af anden angivelse af den
tilkendte ydelse eller tilskud)
Registrering af beløb
Registrering af dato for udbetaling af ydelser og tilskud
5.22 Centrale refusionsordninger
Under denne hovedfunktion registreres indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. servicelovens §
176 og § 198 i barnets lov.
5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0017.png
Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. servicelovens § 176 og § 198
i barnets lov.
•
2 Statsrefusion
o
006 Refusion vedr. udgifter til børn og unge, hvor det vedrører
enkeltpersoner
På denne gruppering registreres indtægter fra refusion efter barnets lov til børn og
unge, hvor refusionen vedrører enkeltpersoner, jf. § 198, stk. 1, i barnets lov.
o
007 Refusion vedr. udgifter til børn og unge i samme husstand
På denne gruppering registreres indtægter fra refusion efter barnets lov til børn og
unge, hvor refusionen vedrører børn og unge i samme husstand, jf. § 198, stk. 2,
i barnets lov.
5.57 Kontante ydelser
Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kontante ydelser (sygedagpenge,
særlige kontante ydelser efter serviceloven, kontant- og uddannelseshjælp m.v.).
Bemærk, at med omtale af ’daværende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats’ under denne hovedfunktion
menes daværende lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv
beskæftigelsesindsats med senere ændringer.
5.57.72 Sociale formål
Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser
samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik.
Endvidere registreres udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat
funktionsevne efter barnets lov og serviceloven. Lønudgifter til kontaktpersoner og lignende registreres
under hovedart 1 Lønninger.
Her registreres desuden opkrævninger fra Udbetaling Danmark for tab vedrørende ydelser og tilskud, som
dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 4, og stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om Udbetaling Danmark. Det gælder
tab for alle ydelser og tilskud, som administreres af Udbetaling Danmark, og hvor kommunerne dækker tab
efter § 26, stk. 4, eller stk. 5, 1. og 2. pkt., uanset om kommunerne i øvrigt medfinansierer ydelsen eller
tilskuddet.
Alle udgifter til tab, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 4, og stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om Udbetaling
Danmark, registreres på denne funktion uanset hvilken ydelse eller hvilket tilskud tabet vedrører.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
•
1 Drift
o
009 Merudgiftsydelse vedr. forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne
Her registreres udgifter til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i
hjemmet af børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, efter servicelovens §
41 eller § 86 i barnets lov. Det bemærkes, at hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne registreres på
grp. 015.
o
010 Merudgifter vedr. voksne med nedsat funktionsevne
Her registreres udgifter til dækning af merudgifter ved forsørgelsen til personer
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 100.
o
015 Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. i forb. med
forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne
Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til
pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse efter servicelovens § 42 eller § 87 i barnets lov.
Det bemærkes, at merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat
funktionsevne registreres på grp. 009.
2 Statsrefusion
o
002 Refusion vedr. driftsgrp. 004-010, 015, 017 og 019
o
003 Berigtigelser
o
004 Refusion med 100 pct. af udgifter på driftsgrp. 090 og 091 vedr.
løntilskud ved indgåede uddannelsesaftaler
https://budregn.im.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kommuner/3-4-den-
autoriserede-kontoplan-and-konteringsregler
Og nu bliver det så lidt interessant, for forældre på ordinære vilkår hører jo til i
dagpenge- og A-kasse-systemet. Dét gør fleksjobbere ikke.
Vi er ikke dagpengeberettiget, da vi har vores egen ordning- ledighedsydelsen.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0019.png
Og dét er snedigt lige i den her sammenhæng, for det har man valgt at udnytte
positivt, da loven blev indført.
For kommunerne skal som sagt indberette tabt arbejdsfortjeneste som en
lønindtægt for alle. Men på Christiansborg har man som sagt ikke ønsket at
give forældre på ordinære vilkår retten til at siddestille tabt arbejdsfortjeneste
med en reel lønindtægt, så der var mulighed for at optjene retten til dagpenge
og indgå i Beskæftigelseskravet på lige vilkår med almindelige lønmodtagere.
Derfor er dét noteret i
“Bekendtgørelse om indkomst-
og
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge”
, at tabt
arbejdsfortjeneste ikke tæller som en lønindtægt, selvom det bliver registreret
som en A-indkomst, hvor af der betales AM-bidrag i Indkomstregistret.
Men fleksjobberne kommer jo slet ikke ind i dén lov?
Vi ér nemlig af tandhjulet blevet skubbet videre og over i dén lov, som nu end
er relevant for os, hvad enten vi er ledige
–
så er det lov om ledighedsydelse
–
eller som i mit tilfælde lønmodtagere
–
så er det
lov om fleksløntilskud…
Og her er det så ekstremt vigtigt, at vi fortsat får den tabte arbejdsfortjeneste
udbetalt som en lønindtægt
–
for nu er det, at tandhjulet for alvor viser, hvor
gennemtænkt det hele i
bund og grund er…
For som sagt er vi i mit tilfælde nu hoppet over i:
“Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud”
Ifølge dén skal kommunerne finde oplysningerne til at beregne
fleksløntilskuddet i Indkomstregistret.
Og fordi kommunen jo gerne vil modtage refusion, så har de indberettet
korrekt
–
og derfor er både min tabte arbejdsfortjeneste og pensionsbidraget
registreret som en lønindtægt - og så passer pengene!
Jeg og alle andre i samme situation ér fuldt ud berettiget til fleksløntilskud
som fleksjobbere på tabt arbejdsfortjeneste!
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0020.png
GÆLDENDE
VEJ nr 9154 af 25/02/2022 Beskæftigelsesministeriet
Vejledning om fleksløntilskud m.v.
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
Definitioner m.v
.
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Lønindtægt:
a) Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder
ferietillæg.
b) Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
som er
optjent ombord på skibe m.v. registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf.
sømandsbeskatningslovens §§ 5-8.
2)
Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den ansattes
eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og
fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en aftale mellem
den ansatte og arbejdsgiveren.
3) Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud før renter og andre finansielle poster, inklusive
løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug og beløb, som er overført til
virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler.
Stk. 2.
Løn efter stk. 1, nr. 1, litra b, skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om
beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
Beregning af og fradrag i fleksløntilskud
§ 3.
Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der
udbetales af arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl.
arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 15.401 (2022-niveau). For
den lønindtægt, der ligger over 15.401 kr. (2022-niveau) pr. måned før skat, nedsættes
fleksløntilskuddet med 55 pct.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0021.png
Stk. 5.
Hvis en ansat i fleksjob har anden lønindtægt
eller indtægt fra selvstændig
bibeskæftigelse, finder stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel, sorgorlov eller ferie
eller modtager feriegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
2.2.1. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af løn
Fleksløntilskuddet nedsættes på grundlag af den fleksjobansattes lønindtægt i fleksjobbet og
eventuel anden lønindtægt. Ved beregning af fleksløntilskuddet skal der derfor ikke anvendes
oplysninger om den fleksjobansattes antal arbejdstimer i jobbet. Antallet af arbejdstimer indgår
heller ikke ved fastlæggelsen af ”loftet” for, hvad fleksløntilskud og lønnen fra arbejdsgiveren i alt
kan udgøre.
Se mere i afsnit 4. Loft for fleksløntilskud og løn.
Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret og
lønloftet reguleres alt efter, om der er indberettet to eller tre lønperioder i
indkomstregisteret.
Se afsnit 4. Loft for fleksløntilskud og løn.
I lønindtægten indgår den fleksjobansattes eget og arbejdsgiverens samlede bidrag til en
pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det
er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Det kan være på baggrund af en
overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet.
3. Indtægter og fleksløntilskuddet
Dette afsnit behandler hvilke indtægter, som medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Afsnittet
behandler endvidere hvilke indtægter, som ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet fx arbejdsfrie
indtægter, formueforvaltning m.v.
3.1. Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet
Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjobbet, inkl. den
fleksjobansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag til en pensionsordning,
der er led i
ansættelsesforholdet.
Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes
eventuelle andre lønindtægter
samt indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse.
Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som
er udført i en periode, hvor den fleksjobansatte er
ansat i et fleksjob.
Lønindtægt
defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som
løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.
Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og
arbejdsmarkedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
privat husholdning som hushjælp eller anden medhjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til
at tilbageholde og indbetale A-skat.
Lønindtægt er endvidere løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, som er optjent ombord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
(DIS). Løn
–
som er DIS-indkomst -, skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om
beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet som lønindtægt
fra fleksjobbet.
I lønnen indgår ikke den skattepligtige værdi, som skattemyndighederne har fastsat for fri bil, fri
telefon, fri kost og logi m.v. Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår heller
ikke i lønindtægten.
Pensionsbidrag
indgår som en del af lønindtægten. Det samlede
bidrag til en
pensionsordning
defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
som den ansattes og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et
ansættelsesforhold, og som er fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder
lokaloverenskomst eller aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse
defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i
fleksløntilskud som overskud før renter og andre finansielle poster, inkl. løn eller andre beløb, der
er udtaget til eget brug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter
virksomhedsskattelovens regler.
Der foretages endvidere fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt løn under ferie eller
feriegodtgørelse, og for sygedagpenge/ressourceforløbsydelse eller barselsdagpenge, som
en fleksjobansat modtager under sygdom eller barsel, og som træder i stedet for den
fleksjobansattes lønindtægt.
Herudover foretages fradrag i fleksløntilskuddet med det beløb, som den pågældende
kunne have fået i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, hvis den fleksjobansatte har
mistet retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, eller ressourceforløbsydelsen
er nedsat på grund af en sanktion.
Se nærmere afsnit 6. Ferie og afsnit 7. Fleksløntilskud under
sygdom og barsel.
Ankestyrelsens principafgørelse 16-18 om fleksløntilskud - fuldtidsløn - lønloft -
sagsoplysning - efterregulering - tilbagebetaling
Arbejdsgiveren oplyser om lønloftet
Arbejdsgiveren oplyser i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ansættelse i fleksjob, hvad lønnen
på fuld tid udgør i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer i, hvad lønnen på fuld tid udgør,
skal arbejdsgiveren oplyse dette til kommunen.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Lønloftet er den fleksjobansattes løn på fuld tid på det pågældende arbejdsområde. Det vil sige uden
arbejdstidsnedsættelse og uden eventuel reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte
arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal
arbejdsgiveren oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat på ordinære
vilkår i samme stilling.
Kommunen skal i lighed med andre sager, som behandles efter retssikkerhedsloven, sikre, at
udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at
kunne beregne fleksløntilskuddet m.v. indgår i sagen. Kommunen skal derfor sikre, at
arbejdsgiveren giver oplysninger om, hvad lønloftet udgør.
Myndighedens pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt er en garantiforskrift.Tilsidesættelse af
en garantiforskrift betyder, at der er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af
manglen. Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning
for afgørelsens resultat.
Ankestyrelsens principafgørelse 39-19 om fleksløntilskud - lønindtægt - skattepligtig
værdi - personalegoder - lønloft
–
fuldtidsløn:
Løn medfører fradrag i fleksløntilskuddet
Lønindtægt er
bl.a. løn,
som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning,
som er led i et
ansættelsesforhold,
herunder ferietillæg.
Værdien af personalegoder medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet
Som hovedregel skal løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der betales
arbejdsmarkedsbidrag, fradrages i fleksløntilskuddet.
Lønindtægt er efter reglerne om fleksløntilskud afgrænset til at betyde løn, som er
udbetalt
fra
arbejdsgiver.
Det fremgår af lovforarbejderne, at det kun er den løn, der
udbetales,
der skal modregnes i
fleksløntilskuddet.
Det betyder, at værdien af personalegoder som fx fri bil, fri telefon, fri kost og logi,
arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring m.v. ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet.
Dette gælder, selvom personalegodet er A-indkomst, som den fleksjobansatte betaler
arbejdsmarkedsbidrag og skat af.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
[Det ér angiveligt denne principmeddelelse, som danner grundlag for dén
formulering, som Ankestyrelsen videreførte i den nye principmeddelelsen 6-23
fra maj 2023 og som efterfølgende skabte enorm forvirring.
fordi den jo direkte modsiger flere af Ankestyrelsens tidligere
principmeddelelser og i øvrigt loven?
Ankestyrelsen valgte af en eller anden grund at tage formuleringen med i
deres nye principmeddelelse, hvor formuleringen så bliver brugt helt ude af
kontekst, hvilket resulterer i, at loven og dens hensigter bliver fuldstændig
misfortolket?!
Og dermed ender principmeddelsens afgørelse med helt at modsige
Ankestyrelsens egne
–
gældende - principmeddelelser og i øvrigt loven?
Det handler for eksempel om, at Ankestyrelsen mener, at tabt
arbejdsfortjeneste til fleksjobbere ikke er en lønindtægt, fordi de tolker det,
som om at en lønindtægt, på baggrund af denne formulering, skal udbetales
direkte fra arbejdsgiveren
–
og altså ikke som kompensation fra kommunen
med en lønindtægt, der træder i stedet for en lønindtægt.
“Lønindtægt
er efter reglerne om fleksløntilskud afgrænset til at betyde løn, som
er udbetalt fra arbejdsgiver.
Det fremgår af lovforarbejderne, at det kun er den løn, der udbetales, der skal modregnes i
fleksløntilskuddet.”
Men det er jo ikke dét, den formulering handler om?
Dén er jo fra en tidligere principmeddelelse, hvor spørgsmålet dengang
handlede om, om en sundhedsforsikring kunne fradrages i fleksløntilskuddet.
Og der blev det afgjort, at “ting” så som sundhedsforsikringer,
fri mobil, fri bil,
gratis arbejde og så videre. Altså goder eller arbejde uden reel løn ikke var en
lønindtægt eller noget, der kunne fradrages. Og det var dét, formuleringen
handlede om.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0025.png
Det har aldrig nogensinde været hensigten, at fleksjobbere skulle fratages
størstedelen af deres lovbestemte bruttoindkomst og udsættes for direkte
forskelsbehandling på flere måder?]
Arbejdsgiveren
5. Oplysninger fra indkomstregisteret, den fleksjobansatte, arbejdsgiveren og FerieKonto til brug
for beregning af fleksløntilskud
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
§ 11.
Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, løn
under sygdom eller barsel, syge- eller barseldagpenge, feriegodtgørelse
m.v.,
som er
indberettet til
indkomstregisteret, jf. § 139, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Kommunen kan endvidere indhente oplysninger om ferie og feriegodtgørelse, som er
registreret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed, hvis
oplysningerne om ferie m.v.
I det omfang feriegodtgørelsen ikke er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og personen på anden vis kan dokumentere
bruttoferiegodtgørelsen f.eks. via en lønseddel, kan kommunen anvende denne dokumentation
ved beregning af fleksløntilskuddet.
Stk. 3. Kommunen skal indhente oplysninger, som ikke fremgår af indkomstregisteret, om
f.eks. lønindtægter, indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, feriegodtgørelse, periode for
ferieafholdelse m.v., fra den ansatte i fleksjobbet efter reglerne i § 11, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 11.
Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om
1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er
berettiget til, og
Stk. 2.
Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for
hjælpen.
§ 11 a.
Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp,
forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer,
autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar,
arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter,
arbejdsgivere
og private, der udfører opgaver for det
offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette
gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger,
ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0026.png
Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens §
1018, hvis oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2.
Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for
generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om
eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra
arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.
Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders
og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for
at yde hjælp er opfyldt,
herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl
eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person,
som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige
oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og
arbejdsgivere
til brug for
stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og
formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold,
som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse
med udbetaling af social pension.
Stk. 4.
Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,
tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto,
skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.
Stk. 5.
Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i
stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog
stk. 4.
Stk. 6.
Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1,
indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort
opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til
eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Tilsvarende gælder ved Udbetaling Danmarks behandling af
sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. for personer med bopæl i udlandet.
§ 11 b.
Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at
myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om
hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11
a, stk. 2, og § 11 c.
Myndighedens oplysningspligt
§ 12.
Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om
1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage
kontrol efter § 12 a,
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0027.png
2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 og 3 a i lov om
Udbetaling Danmark,
3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,
4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og
5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive
tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om
Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for
hjælpen.
5.1. Indhentelse af oplysninger til beregning af fleksløntilskud
Dette afsnit beskriver, hvordan og hvorfra oplysninger til brug for beregning af fleksløntilskud
skal indhentes.
5.2. Oplysninger fra Indkomstregisteret
Udgangspunktet er, at kommunen skal anvende oplysninger i indkomstregisteret til brug
for beregning af fleksløntilskuddet, jf. § 139, stk. 1, og § 11 i bekendtgørelse om beregning af
og fradrag i fleksløntilskud.
Dette gælder oplysninger om løn, løn under sygdom eller barsel, syge- eller
barselsdagpenge, ferie og feriegodtgørelse. Kommunen kan indhente oplysninger i
indkomstregistret uden den fleksjobansattes samtykke til brug for behandling af en konkret
sag, da der er tale om økonomiske oplysninger. Dette følger af retssikkerhedslovens § 11 a,
stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren ikke vil indberette løn til indkomstregisteret, uanset at pågældende
er forpligtet til dette, jf. lov om et indkomstregister, kan kommunen beregne
fleksløntilskuddet på baggrund af en lønseddel fra borgeren, jf. bekendtgørelsens § 11, stk.
3. Kommunen bør i denne situation rette henvendelse til SKAT vedrørende
problemstillingen.
Det beløb, der skal anvendes fra indkomstregisteret
om lønindtægt i fleksjobbet fremgår af felt 13
[Vigtig pointe i forhold til dét, der er beskrevet i starten - nu
er det jo dokumenteret…
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0028.png
Tabt arbejdsfortjeneste ér en lønindtægt og på den måde kan
tandhjulene som sagt dreje hele vejen rundt, hvis altså de får
lov!]
”A-indkomst,
hvoraf der betales AM-bidrag”
i indkomstregistret. Felt 13 i
indkomstregisteret indeholder oplysning om lønnen før skat og før arbejdsmarkedsbidrag,
ligesom beløbet hverken indeholder den fleksjobansattes eller arbejdsgiverens bidrag til
ATP.
Der henvises til Skats Indberetningsvejledning om eIndkomst, som kan ses på SKATs
hjemmeside
–
www.skat.dk.
For anden lønindtægt er det også lønnen før skat og
arbejdsmarkedsbidrag uden den fleksjobansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til ATP,
der skal anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet.
Det samme gælder løn under sygdom eller barsel, syge- eller barselsdagpenge og
oplysninger om feriegodtgørelse.”
5.4. Oplysninger fra arbejdsgiveren
Hvis kommunen bliver opmærksom på, at der er forskel på den indberettede løn i
indkomstregisteret og oplysninger fra fx lønsedlen, skal kommunen rette henvendelse til
arbejdsgiveren for at få oplyst de korrekte lønoplysninger. Kommunen kan uden den
fleksjobansattes samtykke indhente oplysninger om løn og beskæftigelsesperioder fra
arbejdsgiveren, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalinger i en enkelt sag, jf.
§ 54, stk. 2, i lov om organiseringen og understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Arbejdsgiveren har pligt til at give oplysninger om den fleksjobansattes løn m.v. til
kommunen.
7. Fleksløntilskud under sygdom og barsel m.v.
Dette afsnit beskriver, hvordan fleksløntilskuddet beregnes, når en fleksjobansat er syg eller på
barsel
mv.,
herunder hvordan der foretages fradrag i fleksløntilskuddet alt efter om der udbetales
løn fra arbejdsgiveren eller syge- eller barselsdagpenge under sygdom og barsel
m.v.
Feriegodtgørelse, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v.
§ 124.
Stk. 1
…
Stk. 2.
Personer, der modtager løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, er berettiget til
fleksløntilskud i sygdoms-, barsels- eller sorgorlovsperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0029.png
i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en
ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.
…
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
Beregning og fradrag i fleksløntilskud
§ 3….
Stk. 2.
Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl.
arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 15.401 kr. (2022-niveau).
For den lønindtægt, der ligger over 15.401 kr. (2022-niveau) pr. måned før skat, nedsættes
fleksløntilskuddet med 55 pct.
Stk. 6.
Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel, sorgorlov eller ferie eller
modtager feriegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Fradrag i fleksløntilskud under sygdom, hvor der ikke udbetales løn
§ 4.
Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud i
den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter §§ 3-8.
(…)
Fradrag i fleksløntilskud under barsel, hvor der ikke udbetales løn
§ 6.
Hvis en ansat i fleksjob ikke modtager løn under sygdom, modtager den pågældende
sygedagpenge efter reglerne fastsat i § 49 i lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter
§ 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Der sker fuldt fradrag for de udbetalte sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende
til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
(…)
Lov om aktiv socialpolitik – fradrag i fleksløntilskud, når personen er i et jobafklaringsforløb
Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb
§ 69 j.
stk. 1-5.
…
Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom,
og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager
løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i
ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 120 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører
fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 124, stk. 2 og 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 9-14.
…
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
7.1. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, barsel eller sorgorlov
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, vil den
fleksjobansatte fortsat modtage fleksløntilskuddet under sygdom, barsel eller sorgorlov.
Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønnen under sygdom, barsel eller sorgorlov
efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, hvorefter
fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl.
arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 15.401 kr. (2022-
niveau). For den lønindtægt, der ligger over 15.401 kr. (2022-niveau) pr. måned før skat,
nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.
En arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, kan modtage det beløb,
som den fleksjobansatte kunne have modtaget i syge- eller barselsdagpenge eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fra kommunen. Der kan dog ikke udbetales
refusion til arbejdsgiveren fra det tidspunkt, hvor den fleksjobansatte mister retten til
sygedagpenge efter sygedagpengeloven eller ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb
efter lov om aktiv socialpolitik, se afsnit 7.6.
Mistet ret til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse.
[I Servicelovens § 42 er det kollektivt bestemt, at det ikke er arbejdsgiver, der
udbetaler medarbejderen kompensation i den periode vedkommende er på
tabt arbejdsfortjeneste - og dermed er det heller ikke arbejdsgiveren, der
modtager refusion
–
i dette tilfælde er dét kommunen, der agerer arbejdsgiver
og som udbetaler medarbejderen en lønindtægt, som træder i stedet for en
lønindtægt, og som efterfølgende får refusion for det.]
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9154
Fakta eller Ankestyrelsens oplevelse?
Jeg er stor tilhænger af fakta og i den forbindelse vil jeg gerne indsætte et citat
af Svend Brinkmann:
“Vi
skal huske fakta. Det er fint, at vi alle kan fortælle, hvordan vi oplever noget, men vi har opbygget et
oplevelsessamfund, hvor vi glemmer at se verden ud fra fakta. Nogle gange skal vi altså snakke om,
hvordan verden er herude i den fælles virkelighed og ikke kun, hvordan jeg oplever den.”
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Pointen ér, at lige gyldigt hvordan vi end vender og drejer det, så indberetter
og udbetaler Odder Kommune altså bare dén tabte arbejdsfortjeneste til mig
som en lønindtægt, for ellers får de ikke refusion?!
Derfor ér det også en hån, at jeg nu alligevel kun måned efter måned er blevet
udbetalt 6.000 kroner
–
selvom jeg ér i et ansættelsesforhold med Odder
Kommune på overenskomstmæssige vilkår under Dansk Journalistforbund og
Kommunernes Landsforening?
Jeg har jo netop fået frataget mit fleksløntilskud med dén begrundelse, at min
tabte arbejdsfortjeneste ikke er en lønindtægt?
Nu har jeg så bevist, at dét ér det?
Derfor synes jeg også, at det ér vigtigt, men også kun rimeligt, at
beskæftigelsesministeren anerkender, at tabt arbejdsfortjeneste ér en
lønindtægt for fleksjobbere på tabt arbejdsfortjeneste og at vi faktisk har ret til
fleksløntilskud efter gældende lovgivning og hele tiden har haft det?
Og at problemet har været, at der er sket en fejl og at den nu vil blive rettet -
samtidig med at bemyndigelsen vil blive stemt igennem!
For selvom jeg selvfølgelig er utrolig glad for, at ministeren i hendes svar
udtrykker sympati for min situation, så vil jeg virkelig gerne, hvis ministerens
sympati også resulterede i, at loven i praksis blev anerkendt og overholdt, så
jeg ikke skulle hæfte økonomisk for noget, jeg ikke er skyld i?
Den menneskelige pris har nemlig allerede i forvejen været temmelig høj!
Beskæftigelsesministerens definition
I
øvrigt er dét jo
beskæftigelsesministeren, der har bestemt og defineret, hvad
der ifølge Bekendtgørelsen om Fleksløntilskud skal defineres som lønindtægter
og hvornår der skal beregnes fradrag af fleksløntilskuddet.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0032.png
Derfor undrer det mig også, at beskæftigelsesministeren og -ministeriet ikke
én gang for alle kan forklare både Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, hvordan tabt arbejdsfortjeneste efter Bekendtgørelsen om
Fleksløntilskud skal defineres
–
med det in mente, at kommunerne indberetter
tabt arbejdsfortjeneste som en lønindkomst i Indkomstregistret?
Dét må jo være beskæftigelsesministerens definitioner og loven, der arbejdes
ud fra og ikke Ankestyrelsens fortolkninger?
Og skulle det så alligevel til allersidst vise sig, at der rent faktisk er et kæmpe
hul i loven, som har den konsekvens, at alle fleksjobbere på fuld tabt
arbejdsfortjeneste er fuldstændig tabt
–
og selv skal stå med regningen for at
betale størstedelen af deres løntab for flere måneder, hvis de har været på
tabt arbejdsfortjeneste
–
i modsætning til alle andre forældre
–
så undrer det
mig fortsat, hvis ikke der er andre end borgerne til at betale for den fejl?
For det er jo faktisk indskrevet i loven, hvem der har haft ansvaret og hvem der
burde have sikret, at dét ikke kunne ske?
GÆLDENDE LBK nr 701 af 22/05/2022
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Bemyndigelsesbestemmelser vedrørende beregning af fleksløntilskud m.v.
§ 139. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der
indgår i lønindtægten.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan lønindtægt, herunder
hvorledes lønindkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i
beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan indtægter, der dækker flere
måneder, skal fordeles.
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunen ved beregning
af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Kapitel 33
Statens refusion til kommunerne og kommunernes medfinansiering
§ 200.
For fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, hvor
visitation til fleksjob eller tilkendelse af støtte til selvstændig virksomhed er sket før den 1. juli
2014,
og som ikke senere er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne,
refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til følgende:
1) Fleksløntilskud efter § 123.
2) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126.
3) Tilskud til fleksjob efter § 133.
4) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 136.
§ 203.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter
denne lov.
Stk. 2.
Det er den kommune, som borgeren har som opholdskommune efter reglerne i kapitel 3
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
der skal hjemtage refusion
efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/701
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Vores juleønske
Til allersidst vil jeg gerne minde om, at jeg jo har to børn med handicap, hvilket
jo ér årsagen til, jeg er bevilget tabt arbejdsfortjeneste. Og det er bare langt fra
optimalt at give en familie som vores økonomiske problemer oveni alt andet,
vi står med.
Og mine børn ønsker sig, ligesom alle andre, en fredelig og glædelig jul?!
Derudover er jeg jo selv visiteret til et fleksjob af en grund og det har bestemt
heller ikke været hverken sundt, hjælpsomt eller behageligt at blive udsat for
dén behandling af Jobcentret og min kommune genrelt? Hverken for mig eller
min familie…
Jeg minder om, at Odder Kommune ikke har levet op til forsyningspligten over
for børnene i to år på specialområdet, så en mulighed for at presse en familie
økonomisk er en gave…
Derudover er Odder Kommune også min arbejdsgiver, da jeg jo er i et
ansættelsesforhold med kommunen.
Og jeg kan simpelthen ikke begribe, hvordan de kan slippe af sted med kun at
udbetale mig 6.000 kroner
– heller ikke selvom det “kun” er
til kompensation
for et løntab på tabt arbejdsfortjeneste…
Jeg minder endnu engang om, at jeg er ansat på overenskomstmæssige vilkår
og at der altså ikke er nogen af mine kollegaer, der går til dén løn - heller ikke
de andre forældre på ordinære vilkår, der ligesom jeg er nødt til at være på
fuld tabt arbejdsfortjeneste?!
De er i øvrigt heller ikke af deres arbejdsgiver blevet bedt om - frivilligt - at sige
deres stilling op?!
Så der ér jo tale om direkte forskelsbehandling. For det er jo kun på grund af
mit handicap, at jeg er blevet og fortsat bliver udsat for den her form for
chikane og forskelsbehandling,
hvor der både er andre “løn- og arbejdsvilkår”
 L 83 - 2023-24 - Bilag 13: Henvendelse af 7/12-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2795490_0035.png
for mig som fleksjobber på tabt arbejdsfortjeneste i modsætning til de
forældre på ordinære vilkår?
Og dét gør mig virkelig ked af det!
“Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet”
https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/vidensplatform-om-handicap-og-
beskaeftigelse/lovgivning/lab
Med venlig hilsen
Kristina Viktoria Ditlev