Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 83 Bilag 11
Offentligt
2791869_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Ændringsforslag til L83 som medfører at ændring af regler om
fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjob på områ-
der, der ikke er dækket af overenskomst, udgår af lovforslaget
1.december 2023
J.nr. 2023-3460
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg skriver til jer angående L83 om forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskel-
lige andre love, som blev 1. behandlet den 23. november 2023.
Som jeg tidligere har meddelt udvalget, ønsker jeg at udskyde lovbehandlingen af
den del af lovforslaget, som omhandler fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår i
fleksjob på områder, der ikke er dækket af overenskomst. Derfor fremsætter jeg et
ændringsforslag til lovforslaget, således at den del af lovforslaget udgår.
Denne del af lovforslaget udskydes, da der er behov for yderligere dialog med par-
terne, da det er vigtigt for mig, at parterne kan se sig selv i de regler, vi fastsætter
på området.
Afslutningsvist foreslår jeg i samme ændringsforslag en række tekniske ændringer
til lovforslaget, herunder en ændring af lovforslagets navn, på baggrund af lovtek-
niske bemærkninger fra Folketingets Lovsekretariat.
Jeg vedlægger ændringsforslag til L83.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen