L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 83 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpo-

litik, lov om social pension og forskellige an-

dre love (Mulighed for dispensation til ek-

sport af pensionstillæg m.v., forenklet bereg-

ning af fleksløntilskud herunder i forhold til

tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed i

fleksjobordningen og ændring af mellem-

kommunal refusion for førtidspension og se-

niorpension)

J.nr. 23/09797

–

2023-3460

YS/A1

AIH/LORO/MFE/MF

Indledning

Forslaget om mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg, m.v., forenk-

let beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v.,

aftalefrihed i fleksjobordningen og ændring af mellemkommunal refusion for før-

tidspension og seniorpension er sendt i høring fra den 8. september til den 28. sep-

tember 2023.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer

m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende

(ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion (ATP), Arbejdsskadeforeningen, Beskæftigelsesrådet, BDO Statsautoriseret

Revisionsselskab, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår,

DA, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,

Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Han-

dicapråd, Det Faglige Hus, Faglige seniorer, FH, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Kommunale Velfærdschefer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen

Fleksjob, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kri-

stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Mødrehjælpen, Psykiatrifon-

den, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet,

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

De hjemløses landsorganisation, SIND, Udbe-

taling Danmark og Ældresagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer, mv.

•

Aarhus Kommune

Ankestyrelsen (AST)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Danske Handicaporganisationer (DH)

Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)

Det Faglige Hus

Forhandlingsfællesskabet

Kristelig Fagforening (Krifa)

Københavns Kommune

Landbrug og Fødevarer

Rigsrevisionen

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Thisted Kommune

Udbetaling Danmark (UDK)

Der er endvidere modtaget høringssvar fra Annette Juhl Taldorf og Tina Molkte

Klit samt Kristina Viktoria Ditlev.

Følgende myndigheder har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:

•

Forhandlingsfællesskabet

Rigsrevisionen

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget af 8. september

2023 er foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lov-

forslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

1. Generelle bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening, Aarhus Kommune og KL støtter op om forslaget.

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1

Om aftalefrihed i fleksjobordningen

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der efter høringsprocessen har været en

række tekniske drøftelser og skriftlige processer om udformningen af denne del af

lovforslaget med arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget er således blevet revideret

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

i henhold til disse drøftelser, hvor der er taget højde for parternes synspunkter.

Gennemgangen af høringssvar vedrører det oprindelige lovforslag, som blev sendt

i høring, og tager således ikke højde for de aftalte ændringer.

FH bemærker bl.a., at man med lovforslaget ønsker at fjerne den ansættelsesretlige

beskyttelse af fleksjobberne, som er blevet fastslået ved Vestre Landsrets dom af

23. marts 2023 og flere byretsdomme. Forslaget til lovændringen har ifølge FH til

formål at fratage fleksjobansatte løn- og arbejdsvilkår, som de har været tillagt i

hele fleksjobordningens levetid tilbage fra 1997. Herunder nævnes en Højesterets-

dom fra 2011, som ikke gav anledning til at ændre reglerne.

FH bemærker også, at ifølge domstolenes fortolkning var lovgivers intention at

sikre overenskomstmæssig aflønning til ikke-overenskomstdækkede fleksjoban-

satte på såvel gammel ordning som ordningen fra 2013.

FH bemærker endvidere, at såfremt den påtænkte lovændring gennemføres, bør der

ske nogle nærmere specificerede præciseringer i loven i tråd med Arbejdsrettens

dom af 20. april 2023 (sag 2022-23) vedrørende den relevante sammenlignelige

overenskomst, der er taget udgangspunkt i, samt konsekvensen ved arbejdsgiverens

undladelser af bl.a. at tage udgangspunkt heri.

DA finder, at det er hensigtsmæssigt, at det med lovforslaget gøres tydeligt, at der

skal være aftalefrihed mellem arbejdsgiveren og den fleksjobansatte, således at den

nuværende praksis bliver fastholdt.

DH anfører, at muligheden for fravigelser er afgrænset til alene at have til formål at

tilpasse aflønningen til den ansattes arbejdsevne samt være nødvendig herfor og

have konkret karakter. DH finder aftalefriheden i lovforslaget for vidtgående og

opfordrer til at undlade dette forslag.

Aarhus Kommune stiller sig positiv over for lovændringen, og finder den kærkom-

men. Aarhus Kommune nævner, at landsretsdommen af 23. marts 2023 potentielt

kan medføre, at der bliver oprettet færre fleksjob på virksomheder, som ikke er

dækket af overenskomst.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med lovændringen er ikke at fra-

tage de fleksjobansatte rettigheder, men at skabe klarhed over reglerne og sikre, at

retspraksis kommer i overensstemmelse med det, der efter ministeriets opfattelse

har været intentionen med reglerne, der blev affattet ved ændringen af fleksjobord-

ningen fra 2013.

Der blev dengang fastsat nye regler om løn og arbejdsvilkår for personer, der an-

sættes i fleksjob fra 2013, herunder blev der fastsat to særskilte bestemmelser om

ansættelser henholdsvis på overenskomstdækkede områder og på områder, der ikke

er dækket af overenskomst. Der var således ikke tale om en videreførelse af løn og

ansættelsesvilkår fra den gamle fleksjobordning.

Dette understøttes også af et svar fra den daværende beskæftigelsesminister til Be-

skæftigelsesudvalget den 20. november 2012 i forbindelse med behandlingen af

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

lovforslaget vedrørende den nye fleksjobordning (BEU 138 fra LF 53 2012-13).

Heraf fremgår det,

at ”…

Det er rigtigt forstået, at på områder, hvor der findes en

relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overens-

komsten på det sammenlignelige område. I dag skal overenskomsten på det sam-

menlignelige område gælde. Bestemmelsen om, at der skal tages udgangspunkt i

den relevante sammenlignelige overenskomst indebærer, at parterne har mulighed

for at aftale afvigelser herfra…”

Med lovforslaget ønsker ministeriet således at ændre i bestemmelsen for at sikre, at

retspraksis kommer i overensstemmelse med intentionen med bestemmelsen. Dertil

ønsker ministeriet at skabe klarhed over reglerne om fastsættelse af løn og arbejds-

vilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af en overenskomst, da reglerne i

praksis og i retspraksis har medført forskellige fortolkninger af aftalefrihedens om-

fang.

Som nævnt er der på baggrund af høringssvar og efterfølgende drøftelser med ar-

bejdsmarkedets parter foretaget en række justeringer og præciseringer i lovforsla-

get.

Det vil i selve lovteksten blive yderligere præciseret, at arbejdsgiveren skal oplyse,

hvilken overenskomst der er den sammenlignelige. Såfremt arbejdsgiveren ønsker

at fravige den sammenlignelige overenskomst, skal det konkret angives, hvilke be-

stemmelser fravigelsen vedrører, og fravigelsen skal begrundes.

Der vil i den forbindelse ske en række ændringer og præciseringer i lovforslagets

bemærkninger.

Herudover bemærker FH, at der med den påtænkte lovændring kan være tale om, at

arbejdsgivere vil kunne opnå en begunstigelse af statsstøttekarakter i strid med

konkurrenceretlige og statsstøtteretlige regler.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der ikke er tale om statsstøtte med

lovændringen, da arbejdsgiveren fortsat ikke opnår en økonomisk fordel ved at an-

sætte en fleksjobansat sammenlignet med at ansætte en arbejdstager, der ikke får

fleksløntilskud.

FH er endvidere uenig i, at der i lovforslaget er henvist til en administrativ lettelse

som begrundelse for lovændringen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets almindelige

bemærkninger, at praksis efter landsretsdommen vil kunne indebære en admini-

strativ byrde for arbejdsgiveren. Beskæftigelsesministeriet er enig i, at lovforslaget

ikke nødvendigvis indebærer en entydig administrativ lettelse. Dette vil derfor udgå

af lovforslaget.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at lovforslaget rejser det meget væsentlige

spørgsmål om, hvordan retstilstanden vedr. løn- og ansættelsesvilkår på en ikke-

overenskomstdækket virksomhed, jf. § 122, stk. 4, skal forstås i perioden fra lovens

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

ikrafttræden den 1. januar 2013 til lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. ja-

nuar 2024. Landbrug & Fødevarer anfører, at der er uklarhed om, hvorvidt arbejds-

givere frem til lovens ikrafttræden kan blive mødt med store krav om tilbagebeta-

ling som følge af de fravigelser, som arbejdsgiver og arbejdstager har aftalt i tillid

til lovens ordlyd mv. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at lovforslaget

forholder sig til denne problemstilling.

Beskæftigelsesministeriets bemærker, at med lovforslaget lægges der op til, at lov-

ændringen skal træde i kraft pr. 1. januar 2024. Der lægges således ikke op til, at

der lovgives med tilbagevirkende kraft. Hvis der opstår uenighed om ansættelses-

vilkår i eksisterende ansættelsesforhold, vil dette skulle afgøres ved fagretlig be-

handling eller ved domstolene.

Tina Moltke Klit og Annette Juhl Taldorf bemærker bl.a., at der i lovforslaget læg-

ges op til en lempelse af reglerne for ansættelse uden overenskomstmæssige ret-

tigheder. Altså med andre ord skal det være nemmere at ansætte fleksjobbere under

ringere vilkår end andre.

Beskæftigelsesministeriet henviser til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

ovenfor.

Det Faglige Hus bemærker, at selvom der med lovforslaget ikke lægges op til æn-

dringer i forbindelse med fastsættelsen af arbejdsintensiteten, er det deres opfat-

telse, at der i praksis er alt for lidt fokus på progression i fleksjob, hvor intensitet er

nedsat.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig Det Faglige Hus’ høringssvar vedrørende

ar-

bejdsintensitet, som dog ikke er omfattet af lovforslaget.

FH og DH efterlyser hhv. en evaluering og grundig revision af reformen for fleks-

job og førtidspension.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at reformen af førtidspension og fleksjob blev

evalueret i 2017, således som det blev aftalt med forligskredsen bag førtidspension

og fleksjobreformen i 2012. Evalueringen kan findes på STARs hjemmeside

2.2 Om forenklet beregning af fleksløntilskud

Ankestyrelsen foreslår, at det tydeliggøres, at kommunen vil kunne beregne lønlof-

tet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren, også i de situationer, hvor løn-

loftet skal forhøjes som følge af diverse ekstra udbetalinger, eksempelvis feriegodt-

gørelse, ferietillæg, m.v. (se Ankestyrelsens principmeddelelse 14-22).

KL foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, at oplysninger fra en lønseddel

også kan ligge til grund for beregningen af lønsloftet.

Det Faglige Hus anfører, at der lægges op til, at kommunen fremover selv må be-

regne lønloftet ud fra arbejdsgivers oplysninger. Her er det vigtigt, at det fremgår

tydeligt, om kommunen f.eks. må bruge en lønseddel, da det ikke er sikkert, at alle

løndele oplyses eller fremgår hver måned.

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Københavns Kommune anfører bl.a., at det fremgår af pkt. 2.3.2, at det foreslås, at

”kommunerne vil få adgang til at beregne lønloftet på baggrund af oplysninger fra

arbejdsgiveren om løn, tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., når arbejdsgi-

veren ikke har indberettet oplysninger om den samlede fulde månedsløn”. Køben-

havns Kommune kan ikke udlede af lovforslaget og bemærkningerne hertil, hvor-

vidt der vil blive indført et minimumskrav for, hvad arbejdsgiver skal oplyse kom-

munen om.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslagets bemærkninger vil blive tilret-

tet, således at det kommer til at fremgå, at kommunerne også vil kunne beregne

lønloftet på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger f.eks. i forbindelse med udbe-

taling af ekstra løndele, f.eks. feriegodtgørelse mv.

En lønseddel vil kunne indgå i kommunens beregning af lønloftet, men hvis alle op-

lysninger f.eks. om pensionsbidrag, fritvalgsordning m.v. ikke fremgår af lønsed-

len, skal kommunen indhente disse oplysninger fra arbejdsgiveren. Der vil også

være tilfælde, hvor lønsedlen ikke vil kunne anvendes, f.eks. i de tilfælde, hvor der

ikke udbetales fuld timeløn, men en nedsat timeløn på grund af arbejdstagerens

nedsatte arbejdsintensitet.

Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat regler om, hvad der kan indgå i lønloftet

samt hvordan kommunerne skal beregne lønloftet på baggrund af arbejdsgiverens

oplysninger.

Det Faglige Hus anfører bl.a., at de ser et problem i praksis om, at en del fleksjob-

bere har forkert lønloft, da alle løndele ikke indgår korrekt i lønloftet fx i forbin-

delse med optjening af pension af fritvalgs-ordning, SH-betaling og feriepenge.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ministeriet vil fastsætte regler på bekendt-

gørelsesniveau om, hvordan lønloftet skal beregnes, herunder om, at alle dele af

lønnen skal indgå i lønloftet herunder f.eks. SH-betaling, feriepenge m.v.

KL anfører, at der på baggrund af konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen er opstået

tvivl om, hvorvidt borgerens egenandel af indbetalt pension skal indgå lønsloftet.

Derfor anbefaler KL, at det præciseres, at borgerens egenandel af pensionsbidraget

fortsat ikke skal indgå i lønsloftet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i opgørelsen af lønloftet skal både arbejds-

giveren og den ansattes bidrag til pensionsbidrag indgå. Hvis den ansatte bidrag

fremgår under den ansattes løn, er det den oplyste løn, som indeholder den ansat-

tes bidrag til pension, der indgår i lønloftet sammen med arbejdsgiverens pensi-

onsbidrag. Hvis den ansattes bidrag er udskilt af lønnen og fx fremgår sammen

med arbejdsgiverens bidrag, skal begge dele lægges til lønnen i forbindelse med

opgørelsen af lønloftet. Bemærkningerne til lovforslaget præciseres.

Krifa foreslår, at kommunen i samarbejde med de faglige organisationer skal udar-

bejde lønloftet, såfremt arbejdsgiver ikke gør det. Dette vil give et kvalitetsløft og

på den lange bane spare alle parter for unødige sager, der ellers let ville kunne fore-

bygges.

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de foreslåede lovændringer kommer det til

at fremgå, at arbejdsgiveren skal oplyse om lønloftet. I lønloftet skal indgå alle

dele af lønnen, herunder eventuelle fritvalgsordninger m.v. Kommunerne får med

lovforslaget mulighed for at beregne lønloftet på baggrund af arbejdsgiverens op-

lysninger om løn m.v. Det vil ikke altid være nok at anvende en lønseddel eller op-

lysningerne i indkomstregisteret, da kommunerne ikke nødvendigvis her får oplys-

ninger om, at der udbetales en lavere løn på grund af lavere arbejdsintensitet.

Da der er tale om en pligt for arbejdsgiverne, er det ikke en del af lovforslaget, at

kommunerne skal kunne beregne lønloftet i samarbejde med de faglige organisatio-

ner.

Københavns Kommune ser gerne, at der i forbindelse med lovændringen, også bli-

ver udvidet i oplysningerne på VITAS blanket. Københavns Kommune mener, at

øvrige løntillæg

–

herunder udbetalingerne fra Fritvalgskonto, bør fremgå af VI-

TAS blanket. Kommunen henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principmed-

delelse 14-22.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at VITAS ikke er et sagsbehandlingssystem, og at

oplysningerne fra arbejdsgiverne om løn m.v. i VITAS derfor ikke kan stå alene i

forbindelse med beregning af fleksløntilskud. Beskæftigelsesministeriet skal derfor

opfordre til, at kommunerne sammen med KL udarbejder en blanket, der kan bru-

ges til indhentning af lønoplysninger fra arbejdsgiverne.

Annette Juhl Taldorf og Tina Molkte Klit bemærker, at de har meget svært ved at

se, hvordan tiltagene bidrager til en forenkling af ordningen og peger bl.a. på fejl i

forbindelse med kommunernes beregning af fleksløntilskud.

Beskæftigelsesministeriets bemærker, at de rejste problemstillinger ikke er en del

af lovforslaget. Det skal samtidigt bemærkes, at hvis der først skal ske fradrag i

fleksløntilskuddet, når lønloftet nås, vil det betyde, at ansatte i fleksjob vil kunne få

mere udbetalt i løn og fleksløntilskud end personer, der arbejder på fuld tid i

samme stilling.

Det Faglige Hus anfører, at sygedagpenge ikke udbetales pr. måned, men derimod

for 4 og 5 uger. Sygedagpengeudbetalinger kan således dække perioder, som ligger

i 2 forskellige måneder. Dette giver skæve udbetalinger, som der skal tages hensyn

til under beregning af fleksløntilskud. Det Faglige Hus foreslår, at sygedagpenge

kommer til at indgå i beregningen af fleksløntilskud måneden efter de udbetales,

også selvom de evt. dækker noget af en tidligere måned.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at udgangspunktet for beregning af fleksløntil-

skuddet er, at sygedagpenge indgår i beregningen af fleksløntilskuddet i måneden

efter, at pågældende har været syg, ligesom ved lønindtægter, således at sygedag-

pengene og den nedsatte løn på grund af sygedagpengeperioden indgår i beregnin-

gen af fleksløntilskuddet i samme måned.

Det præciseres i bekendtgørelsen, at der vil kunne ske efterregulering også i for-

bindelse med udbetaling af sygedagpenge m.v.

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

2.3 Om tabt arbejdsfortjeneste m.v.

DUKH og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet hæfter sig ved, at der i

høringsmaterialet står, at ændringen vil betyde, at der kan ske udbetaling med fra-

drag i fleksløntilskud, når der samtidig sker udbetaling af hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Det fremgår dog ikke klart om supplementet fortsat vil være be-

tinget af, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiver, fx i det tilfælde hvor den an-

satte i fleksjob modtager tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag for sin fulde ar-

bejdstid i fleksjobbet.

DUKH og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet vil derfor opfordre til en

yderligere præcisering af retstilstanden.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslagets bemærkninger vil blive tilret-

tet, således at det fremgår, at tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov og vederlag

ved pasning af døende nærtstående efter Barnets lov og serviceloven indgår i be-

regningen af fleksløntilskuddet, også når der alene udbetales tabt arbejdsfortjene-

ste og plejevederlag.

Kristina Viktoria Ditlev foreslår, at lovforslaget ændres, så der kan udbetales fleks-

løntilskud i kombination med tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft i

perioden fra Ankestyrelsens principmeddelelse 6-23 og til lovens ikrafttrædelse 1.

januar 2024.

Beskæftigelsesministeriets bemærker, at med lovforslaget lægges der op til, at lov-

ændringen skal træde i kraft pr. 1. januar 2024. Der lægges således ikke op til, at

der lovgives med tilbagevirkende kraft.

KL anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvorledes kommunerne skal be-

regne ydelsen, hvis borgeren overgår til ledighedsydelse umiddelbart efter der er

afholdt ferie med ledighedsydelse i et fleksjob. Det kan med fordel præciseres i den

kommende bekendtgørelse og vejledning.

Beskæftigelsesministeriet vil uddybe dette i en kommende vejledning. Ministeriet

skal dog bemærke, at satsen for ledighedsydelse efter ansættelse i et fleksjob frem-

går af § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Thisted Kommune anfører, at der er behov for afklaring af, hvorvidt indtægt i for-

bindelse med tabt arbejdsfortjeneste vil blive betragtet som lønindtægt og hvorvidt

kombinationen og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med fleksløntilskud vil

kunne defineres

som et fleksjob i henhold til reglerne i ”Lov om finansiering af

visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-

løshedskasserne” § 7.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den nuværende bemyndigelse i § 7, stk. 4, i

lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-

nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, vil blive udvidet, således

at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov og plejevederlag til pas-

ning af døende nærtstående efter barnets lov og serviceloven vil blive behandlet på

samme måde som lønindtægt.

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

2.4 Om mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg

Udbetaling Danmark anfører, at det tidligere er blevet oplyst, at Udbetaling Dan-

mark skal oplyse personkredsen, der allerede bor i EU/EØS, Schweiz eller Storbri-

tannien, om lovændringen, herunder om muligheden for at ansøge om at modtage

tillægget.

et er ikke muligt for Udbetaling Danmark præcist at identificere den

nuværende, relevante persongruppe, som kan være omfattet af ændringen. Udbeta-

ling Danmark kan dog kontakte alle de borgere, som på nuværende tidspunkt bor i

EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien, som alene modtager grundbeløb. Denne

gruppe forventes at udgøre ca. 1.500 borgere.

Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at Udbetaling Danmark skal oplyse person-

kredsen, der på nuværende tidspunkt bor i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien,

og som alene modtager grundbeløb, om muligheden for at ansøge om pensionstil-

læg. Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at det ikke er muligt for Udbetaling

Danmark at udsøge og identificere den relevante persongruppe, som kan være om-

fattet af lovændringen.

Udbetaling Danmark anfører, at det i nogle sager vil fremgå tydeligt af kommunens

akter, om pensionstillægget kan medtages til et EU/EØS-land, Schweiz eller Stor-

britannien, men at det i nogle sager vil kræve indhentelse af yderligere dokumenta-

tion og vurdering fra lægefaglig konsulent. De administrative omkostninger for-

bundet med dette, er ikke en del af estimaterne, som Udbetaling Danmark har udar-

bejdet i forbindelse med afgivelse af høringssvar.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Udbetaling Danmark noterer sig, at det fremgår af lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 3.2, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning har været

overvejet ved udarbejdelsen af lovforslaget og bemærker hertil, at lovforslaget ikke

ses at understøtte automatisk sagsbehandling, da sagsbehandlingen af de pågæl-

dende personer vil skulle behandles manuelt i systemet. Dette ses også at være til-

fældet efter de gældende regler.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningen til efterretning. Det vil blive præci-

seret, at ansøgning om pensionstillæg ved bopæl eller flytning til EU/EØS, Schweiz

eller Storbritannien behandles manuelt af Udbetaling Danmark.

2.5 Om mellemkommunal refusion for førtids- og seniorpension

Thisted Kommune er i tvivl om, hvorvidt den foreslåede ændring af retssikkerheds-

lovens § 9 c, stk. 8, vil omfatte den situation, hvor kommune 1 anbringer en borger

i et botilbud i kommune 2, kommune 2 tilkender i anbringelsesperioden førtidspen-

sion, og kommune 1 hjemtager herefter borger til et botilbud i egen kommune

(kommune 1). Hvis situationen ikke er omfattet, opfordres der hermed til at sikre,

at den bliver omfattet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at denne situation ikke er omfattet af den fore-

slåede ændring af reglerne om mellemkommunal refusion i forbindelse med før-

L 83 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

tids- eller seniorpension. Baggrunden for forslaget er en henvendelse til Beskæfti-

gelsesministeriet fra KL, som stort set har imødekommet KLs forslag, og denne

problemstilling blev hertil ikke nævnt.

Ankestyrelsen har foreslået en række ændringer og præciseringer af denne del af

lovforslaget bl.a. til overgangsbestemmelserne i § 5, stk. 4-6 (nu § 7, stk. 4 og 5).

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Ankestyrelsens bemærkninger foreta-

get en række justeringer. I det foreslåede 3. pkt. indsættes en henvisning til § 9 c,

stk. 1, i sammenhæng med henvisningen til stk. 2-6. Der indsættes et nyt pkt. i for-

slaget til § 9 c, stk. 8, der præciserer, at det er fraflytningstidspunktet som er afgø-

rende for 6-årsreglens anvendelse. Derudover har ministeriet foretaget en række

Beskæftigelsesministeriet har følgende tilretninger på baggrund af Ankestyrelsens

forslag.

I det foreslåede § 5, stk. 5, (nu § 7, stk. 4) præciseres det, hvilke situationer der er

omfattet. Skæringsdatoen i det foreslåede § 5, stk. 4-6 (nu § 7, stk. 4 og 5) tilrettes

til 2. februar 2015.

I lovforslagets bemærkninger i 2.afsnit, s. 67, præciseres det, hvilken ophørt refu-

sion der henvises til.

Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der ikke vil blive ret til refusion,

hvis en periode efter refusion efter § 9 c, stk. 8, pkt. 1-3, er udløbet. I sager, hvor

der

ikke længere er ret til refusion, vil retten ikke ”genopstå” efter bestemmelsen.

I lovbemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 5( Nu § 7, stk. 4) præciseres det,

hvilke situationer der er omfattet af bestemmelsen.

KL anfører, at Ankestyrelsens tolkning fra december 2019 betød, at institutionsreg-

len aldrig dækker en periode efter udløb af seksårsreglen. En del kommuner har

formuleret krav om tilbagebetaling af refusion, som var indkrævet ud fra den tidli-

gere tolkning. KL foreslår, at loven formuleres med en længere gyldighedsperiode

eller uden begrænsning således, at tvist om tilbageholdte krav falder ud til fordel

for den tolkning, der ligger bag ændringsloven.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er en del af lovforslaget at for-

længe perioden med tilbagevirkende kraft i mere end 3 år tilbage i tid fra lovens

ikrafttræden. Baggrunden er, at det er ministeriets vurdering, at tilbagevirkende

kraft tilbage til 2016 er en lang periode og der kan være tilfælde, hvor der allerede

er foretaget mellemkommunal refusion efter de gældende regler.