Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 82 Bilag 3
Offentligt
2788116_0001.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Sagsnr. 23-3986
Vores ref. NJO/bho
Den 12. maj 2023
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
[email protected]
og
[email protected]
Sendt i kopi til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg vedr. L 82
[email protected]
Bemærkninger til høring vedr. udkast til bekendtgørelse om udbetaling af
bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse
(egu-fgu-bonusordningen)
Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar.
FH noterer sig, at ændringerne i bekendtgørelsen udmønter Udlændinge- og
Integrationsministeriets lovforslag nr. L 82 om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse
(igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (videreførelse og udvidelse af igu-
ordningen og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen).
FH ser ingen diskrepans mellem lovforslagets materielle bestemmelser og den
regelfastsættelse, der lægges op til med bekendtgørelsesudkastet.
FH noterer sig imidlertid, at der i bekendtgørelsen indsættes en ny § 2, stk. 2, hvorefter bonus
efter bekendtgørelsen ydes som de minimis-støtte, jf. forordning nr. 1407/2013 af 18.
december 2013.
Bekendtgørelsesændringen følger her lovforslag L 82, hvoraf det fremgår af de almindelige
bemærkninger om forholdet til EU-retten, jf. stk. 8, at det – som noget nyt – vurderes, at hhv.
igu-bonusordningen og egu-fvu-bonusordningen indeholder statsstøtteelementer, jf. TEUF
artikel 107, stk. 1, og at ordningerne derfor fremadrettet skal udmøntes i overensstemmelse
med de EU-retlige statsstøtteregler.
At bonus fremadrettet skal ydes som de minimis-støtte indebærer, at en virksomhed som
støttemodtager maksimalt vil kunne modtage 200.000 EUR over en periode på tre
regnskabsår.
I praksis vil det betyde, at en virksomhed ikke vil kunne ansætte flere voksenlærlinge, FGU-
elever på EGU-sporet eller indvandrere med et integrationsbehov via IGU-ordningen, hvis den
samlede støtte til virksomheden i form af bl.a. igu- og egu-fvu-bonus over en periode på tre
regnskabsårs overstiger et beløb svarende til 200.000 EUR.
Det vil i praksis ikke være et problem for mindre virksomheder, men for større virksomheder
kan de medføre en markant og bekymrende begrænsning i virksomhedernes muligheder for at
medvirke til at løfte et socialt ansvar og ansætte mennesker som voksenlærlinge, egu-ansatte
eller igu-ansatte.
 L 82 - 2023-24 - Bilag 3: Høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
2788116_0002.png
Ordningerne vil desuden kunne fortrænge hinanden, idet statsstøttereglerne vedrører det
samlede støttebeløb på tværs af ordninger. Det forekommer samlet set uhensigtsmæssigt og i
modfase med de politiske ambitioner om netop at øge aktiviteten i de pågældende ordninger.
FH er på den baggrund bekymret over de praktiske konsekvenser men anerkender naturligvis,
at EU-rettens bestemmelser om statsstøtte iagttaget og overholdes.
FH noterer sig, at det tydeligt fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 87, at egu-fvu og
igu-ordningerne skal udmøntes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler, og at
dette ”
f.eks.
” kan være efter reglerne i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013
af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på de minimis-støtte”.
FH skal opfordre til, at Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet optager dialog med Erhvervsministeriets statsstøttesekretariat med
henblik på at sikre, at igu- og egu-bonusordningerne netop ikke udbetales efter forordning
1407/2013 som de minimis-støtte.
Igu- og egu-bonusordningerne bør i stedet henføres til gruppefritagelsesforordningen, jf.
forordning nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108.
FH skal i den forbindelse bl.a. henlede opmærksomheden på artikel 54, hvoraf det fremgår, at
”
det er stadig vanskeligt for visse kategorier af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere
at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. Derfor kan offentlige myndigheder gennemføre
foranstaltninger, der tilskynder virksomheder til at øge beskæftigelsen af disse arbejdstagere,
navnlig af unge. Da arbejdskraftomkostninger udgør en stor del af de normale
driftsomkostninger for enhver virksomhed, bør støtte til beskæftigelse af dårligt stillede og
handicappede arbejdstagere have en positiv virkning på deres beskæftigelsesniveau og ikke
blot give virksomhederne mulighed for at mindske omkostninger, som de ellers selv skulle
afholde. En sådan støtte bør derfor fritages for anmeldelsespligten, når den sandsynligvis vil
hjælpe arbejdstagere fra disse kategorier til at træde ind på eller vende tilbage til og blive på
arbejdsmarkedet.
”
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Side 2 af 2