Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Videreførelse og udvidelse af igu-ordningen og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 14.11.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med dette lovforslag foreslås det at udmønte en trepartsaftale fra september om at videreføre og udvide igu-ordningen i yderligere 4 år. I Socialdemokratiet mener vi, at igu-ordningen er et vigtigt redskab til at hjælpe flere med udenlandsk oprindelse ind på arbejdsmarkedet herhjemme. Ordningen fungerer som en trædesten til arbejdsmarkedet, og den løfter en vigtig integrationsopgave.

Som vi alle ved, er personer med oprindelse i Stormellemøsten voldsomt underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, og med igu'en har vi fået en ordning, som gør det muligt for personer med indvandrerbaggrund at blive opkvalificeret, så de kan matche de forventninger og krav til kvalifikationer, som danske arbejdsgivere har.

På den baggrund er vi i Socialdemokratiet tilfredse med, at igu-ordningen udvides, så målgruppen fremover vil omfatte flere, herunder flygtninge og alle grupper af familiesammenførte i alderen 18-50 år, som har været i Danmark i op til 20 år. Endelig indeholder trepartsaftalen og dermed også lovforslaget her et skærpet fokus på danskundervisning, ligesom virksomheder fortsat vil få udbetalt en bonus, hvis de ansætter en person, der er på igu-ordningen.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Ken Kristensen fra Venstre.

Tak for ordet. Ja, det her bliver min første ordførertale – og også den sidste. Min far kom altid med den gode gamle kliché: It's better to burn out than to fade away. Så det vil jeg så forsøge at gøre her.

Jeg er glad for, at vi skal stemme om en forlængelse af igu-ordningen, som den tidligere Venstreregering var med til at etablere efter trepartsaftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om bedre integration på arbejdsmarkedet tilbage i 2016. For i Venstre mener vi, at det at få et arbejde og være selvforsørgende er en væsentlig del af det at komme til Danmark, også hvis man er flygtning med midlertidig status i landet eller man opholder sig i landet på en midlertidig opholdstilladelse.

Alle skal arbejde og bidrage til det danske samfund, hvis de kan. Desuden er det vigtigt for integrationen, at man som flygtning eller som familiesammenført i Danmark kommer ud på en dansk arbejdsplads, får danske kollegaer, lærer det danske sprog og deltager i det samfund, som vi alle er en del af. Det er den rette måde at tage Danmark til sig på.

Derfor bakker vi op om forslaget om at forlænge igu-ordningen, der bidrager til at sætte rammerne for en vellykket integrationsproces i Danmark. Det er en vigtig indgang til det danske arbejdsmarked for personer, der ville have haft en længere og mere besværlig vej ind på det danske arbejdsmarked eller, værre, slet ikke ville have været en del af det arbejdende fællesskab – det fællesskab, som netop er nøglen til, at man får et vellykket ophold i den periode, man er i Danmark, uanset hvor lang den måtte være.

Integrationsuddannelsen er et rigtig godt redskab til at få flere i arbejde og gøre flere flygtninge selvforsørgende, så de kan bidrage til og være en aktiv del af samfundet, så længe de er her. Ordningen har vist sig at være meget succesfuld, og derfor giver det også god mening, at vi nu udvider ordningen, så den gælder personer, der har været her i op til 20 år. Venstre bakker altså op om forslaget. Og hvis jeg må slutte med en kliché igen: I'll be back.

Ordføreren må lige blive stående. Jeg skal henlede ordførerens opmærksomhed på, at når man udtaler sig på engelsk, oversætter man til dansk efterfølgende – det er bare i forhold til næste gang. Så er der en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, og tillykke med jomfrutalen. Det kan jo være, at ordføreren får endnu en, når vi nu ved, at vedkommende, som ordføreren er indsuppleret for, ser ud til at blive ny minister. Men lad os nu se.

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, om Venstre, Danmarks Liberale Parti, mener, at det er de danske skatteborgeres ansvar at integrere folk, eller om det er et personligt ansvar for dem, som er kommet hertil, at integrere sig i det danske samfund.

Ordføreren.

Hvis dem, der er kommet hertil, ikke kan finde ud af det, så er det vores ansvar.

Fru Mette Thiesen.

Okay! Det er da ærlig snak. Så det vil sige, at det simpelt hen er danskerne, der skal betale for, at der er folk, der kommer udefra, som ikke gider at integrere sig i det danske samfund. Det er lidt af en indrømmelse. Men tak for at specificere det. Det viser jo, at Venstre ligger i hvert fald en hel del fra, hvad jeg vil kalde almindelig sund fornuft i forhold til det her med integration. I Dansk Folkeparti mener vi helt grundlæggende set, at integration er et personligt ansvar, og at det altså hverken er en kommunal eller statslig opgave. Det er ikke noget, der skal ligge de danske skatteborgere til last.

Ordføreren.

Jamen, fru Mette Thiesen, hvad er alternativet – at de ikke kommer ind på det danske arbejdsmarked? Er det det, du hellere vil have?

Jeg har bare en sidste bemærkning. Vi husker, at det jo er i tredje person, når vi tiltaler hinanden.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Ken Kristensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Igu er at gå fra at tale om integration til at gøre noget ved det. Det er i høj grad igennem uddannelse og en dagligdag på en arbejdsplads, at man bliver en del af det danske samfund, til glæde for den enkelte, for de private og offentlige arbejdsgivere og for hele samfundet. Derfor er det også endnu mere smukt, at netop den fælles interesse bliver understreget af, at igu bæres af trepartsaftaler. Vi synes, at det er godt, at man udvider målgruppen, men vi havde også gerne set, at vi på længere sigt udvider målgruppen som foreslået af Dansk Flygtningehjælp til at gælde personer, der har opnået permanent opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11. Det kan netop være personer, der tidligere har været på arbejdsmarkedet og har opnået permanent opholdstilladelse, som kan have gavn af en integrationsgrunduddannelse for at genindtræde på arbejdsmarkedet. SF stemmer for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Man skal jo lige vænne sig til, at man er nummer fire i ordførerrækken nu.

Tak for ordet, formand. Med dette lovforslag ønsker regeringen at udmønte en aftale indgået af regeringen og arbejdsmarkedets parter fra september 2023 om en videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelsen – en ordning, som vi har haft siden 2016, som efterhånden er blevet forlænget flere gange, og som inden dette lovforslag kom stod til at udløbe pr. 31. december 2023. Det er en ordning, som vi i Moderaterne er glade for. Det er vi, fordi vi ser det som et vigtigt værktøj til at løse nogle af udfordringerne i samfundet og skabe en samhørighed med det danske arbejdsmarked for de udlændinge, som har brug for en ekstra støtte. Med igu'en gør vi det nemlig muligt for dem, som har svært ved at finde fodfæste i det danske samfund og i særdeleshed på arbejdsmarkedet, at blive opkvalificeret og få støtte, så de kan komme til at matche de krav, som arbejdsmarkedet kræver.

Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at vi viderefører bonusordningen til private arbejdsgivere, der ansætter elever, der er tilmeldt erhvervsgrunduddannelsen i forberedende grunduddannelse. Det er noget, som vi i Moderaterne også bakker op om. Derfor kan jeg med ro i stemmen sige, at Moderaterne bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Der er desværre stadig væk mange ikkevestlige udlændinge, der er kommet til Danmark, som ikke er i arbejde. Det er selvfølgelig ikke godt nok. Særlig i en tid, hvor beskæftigelsen er høj og virksomhederne skriger på arbejdskraft, er det vigtigt, at man kommer i arbejde. Det sker for nogle, heldigvis flere, men det sker ikke for alle.

I Danmarksdemokraterne vil vi gerne have en stram og konsekvent udlændingepolitik, og det betyder også helt grundlæggende, at vi skal stille krav til de mennesker, der kommer til Danmark, om at integrere sig og om at arbejde. Skal man være her, skal man bidrage til samfundet enten i form af at starte på en uddannelse eller i form af at have et arbejde. For det er jo altså en helt grundlæggende forudsætning – det kender vi alle sammen – at hvis man ønsker at være i et samfund, skal man også bidrage; så skal man også bidrage til det danske samfund, som man er i her. Hvis integrationen skal kunne fungere og der skal være forståelse for tingene hos danske befolkning, skal man også bidrage.

Så der er mange gode grunde til, at man styrker integrationsindsatsen ikke bare her, men også i andre dele af samfundet. Det handler om at forhindre, at flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, ønsker at leve i parallelsamfund her i landet, hvor man kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet af kulturelle grunde og af andre grunde i stedet for at deltage.

Det er jo sådan, at med et arbejde, når man har sådan et, forsørger man sig selv. Man lærer det danske sprog. Man lærer normerne, værdierne og kulturen. Ja, man lærer alt det, der i virkeligheden er grundlaget for, at man selv, men også ens familie kan forblive i et dansk samfund, som jo på alle mulige måder er glade for mennesker, der gerne vil Danmark. Et job er nøglen til at forblive en vigtig del af det danske samfund, hvis man kan arbejde. Derfor er vi positive over for det her forslag, for det, det gør, er jo at udvide mulighederne for, at flere bidrager, og at flere integrerer sig her i det danske samfund. Så vi er positive over for, at man udvider målgruppen, så flere kan blive en del af samfundet og bidrage, og vi er også positive over for, at man i det hele taget udvikler idéen om den her igu, og derfor er vi grundlæggende for det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. I den bedste af alle verdener ville en integrationsgrunduddannelse være unødvendig, fordi de nye borgere i vores samfund ville integrere sig på egen hånd. De ville tage ansvar for deres eget liv. De ville blive en del af det danske samfund, få sig et arbejde og leve i overensstemmelse med den ledende kultur i vores samfund. Men da det ikke er tilfældet, at integrationen kører af sig selv – desværre – og at mængden af hiphopfestivaler, streetbasketturneringer og ungdomsklubber ledet af tidligere bandemedlemmer ude i kommunerne lader til at styrke integrationen i nogen betydelig grad, så er det da trods alt rart at se, at der er nogle indsatser, der har en positiv effekt, navnlig den ordning, som vi nu diskuterer her.

Igu'en har generelt været en succes, som særlig også erhvervslivet har været rigtig glade for. De få integrationsordninger, vi har, der lader til at virke positivt på vores samfund, skal vi naturligvis hverken undervurdere eller kimse af. Vi skal derimod understøtte dem. Det hjælper vores nye borgere til at blive deltagende, konstruktive og positive kræfter i vores samfund. Det giver vores arbejdsmarkedet god mulighed for at hjælpe med integrationen, det fjerner flygtninge og indvandrere fra kontanthjælpskøen, og derfor støtter vi i Liberal Alliance naturligvis også forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Andreas Karlsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Kort og godt vil jeg sige: Et arbejde i Danmark er en forudsætning for at blive integreret. Vi synes, at det her er god politik. Vi synes, at igu virker, og derfor bakker vi selvfølgelig op om det lovforslag her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Andreas Karlsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Flere har redegjort for indholdet i trepartsaftalen, som vi i Enhedslisten bakker op om. Vi kunne godt tænke os mere af det her, nemlig uddannelse, fokus på rigtigt arbejde, fokus og mål i forhold til rigtig løn, rigtige rettigheder og rigtige kollegaer – ikke udnyttejobs til 40 kr. i timen, som vi ser det med den såkaldte arbejdspligt, der intet har med arbejde at gøre.

Jeg er enig i bemærkningerne i høringssvarene om at udvide ordningen, og jeg er enig i kritikken af høringsperioden. Eksempelvis finder jeg det meget kritisabelt, at vi ikke har kunnet tilgå høringssvarene til lovforslaget. Den tårnhøje beskæftigelse lige nu viser, at flere arbejdsgivere faktisk ansætter udlændinge og flygtninge, men vi ved desværre, at alt for mange arbejdsgivere fortsat diskriminerer. Så der er en masse arbejde at gøre endnu, men denne aftale er en god start på vejen. Og så skulle jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også bakker op.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi bakker selvfølgelig også op om lovforslaget. Nu starter jeg med konklusionen – jeg vil selvfølgelig gerne sætte et par ord på det. Vi er selvfølgelig også begejstret for integrationuddannelsen og begejstret for, at man udvider målgruppen, så aldersgrænsen nu går helt op til 50 år. Altså, udvidelsen er fra 40 til 50 år. Det gælder også for mennesker, som har opholdt sig her i helt op til 20 år, hvor det tidligere var 10 år. Det er rigtig godt.

I den forbindelse er vi også lidt nysgerrige på, om det her loft for antallet af igu-forløb egentlig er tilstrækkelig højt, altså de 1.500, som det fremgår af lovforslaget. Der er et par stykker, der har bemærket det i høringssvarene. Vi kan ikke helt vurdere, om et loft på 1.500 er højt nok. Så det er vi i hvert fald nysgerrige på at følge, sådan at man i forhold til det, som stort set alle ordførere i dag virker til at være enige om er en succes, altså igu, faktisk også får udnyttet det potentiale, som den ordning har. Det kan vi så være lidt i tvivl om om man gør med et loft på 1.500, men det må komme an på en prøve, og det er vi i hvert fald nysgerrige på at følge med i.

Når det så er sagt, er der også nogle ting i forhold til igu, som nogle af høringssvarene er inde på, og som jeg også har lyst til at bemærke her fra talerstolen – ikke at jeg gør mig nogen illusioner om, at vi får det ændret. Men der er jo et paradoks i, at det her igu-forløb er 2-årigt, og at mange af de mennesker, der skal indgå i det forløb, har en 2-årig opholdstilladelse. Altså, det vil sige, at mange vil starte på et igu-forløb uden at vide, om de rent faktisk har lov til at blive i landet i de 2 år, som forløbet varer. Det gør jeg mig som sagt ikke nogen illusioner om at vi kan ændre lige nu, men der er i hvert fald noget, der er en lillebitte smule ulogisk og i hvert fald også kontraproduktivt ved lovgivningen på det punkt.

Så er der også noget i forhold til permanent opholdstilladelse. Det er også noget, som nogle af høringssvarene peger på, altså at hele igu'en ikke kan tælle med som beskæftigelse i forhold til at opfylde beskæftigelseskravet for at kunne søge permanent opholdstilladelse. Det vil jo kunne fjerne incitamentet for nogle til at indgå i et igu-forløb, fordi man altså ikke vil kunne tælle det med senere i en ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Så derfor er der nogle ting, som kunne være bedre, og jeg er altid glad for, at høringssvarene er gode til at sætte fokus på det. Som sagt gør vi os ikke nogen illusioner om, at vi kan ændre det lige nu, men det er i hvert fald værd også at få påpeget i denne sammenhæng. Men med de ord kan jeg i hvert fald sige, at Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Man må sige, at det må være det ultimative dødskys, når Venstre får en applaus fra Det Radikale Venstre på udlændingeområdet, men lad nu det være.

Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke støtter det her forslag. Det er jo oprindelig et forslag, som vil gøre flygtninge til indvandrere, og det er grundlæggende det, den her lov handler om, og det støtter vi selvfølgelig ikke. Nu citerer jeg direkte fra lovforslaget: »Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.« Der står altså »Varig ... beskæftigelse på det danske arbejdsmarked«. Jamen kære venner, vi taler om flygtninge, højst sandsynligt for langt de flestes vedkommende migranter. De skal ikke i varig beskæftigelse; de skal hjem, når de ikke har det her beskyttelsesbehov længere. Der er i øvrigt lukket alt, alt for mange ind, som man aldrig nogen sinde burde have lukket ind.

Den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sagde i 2016, da loven blev vedtaget: Vi ved, at det er helt afgørende for den enkeltes integration i det danske samfund, at man kommer ud på arbejdsmarkedet, at man møder danskerne, det danske sprog, danske normer og værdier, og at man kort sagt får Danmark ind under huden. Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg gentog stort set det samme i 2019, da loven blev forlænget, ved at sige:

Samtidig er det helt afgørende for den enkeltes integration i det danske samfund, at man kommer ud på en arbejdsplads, møder danskere, lærer det danske sprog, danske normer og danske værdier. Her spiller igu-ordningen uomtvisteligt en vigtig rolle ved netop at udgøre en trædesten ind på det danske arbejdsmarked for en række flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som jo ikke har de tilstrækkelige kvalifikationer til at få et job på ordinære vilkår.

Altså, den her ordning er skabt til at gøre flygtninge til indvandrere, og det er selvfølgelig ikke en lov, vi i Dansk Folkeparti kan støtte. Jeg synes, det virker en lille smule paradoksalt, at danskerne – ud over at man har haft vidt åbne grænser i alt for mange år og har lukket vildt mange mennesker ind, som intet har at bidrage med til det danske samfund, som ligger danskerne til last, og som er overrepræsenteret i alle de forkerte statistikker – så ovenikøbet – fordi de ikke selv gider integrere sig – skal betale for, at de mennesker så også tager sig sammen og kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er lidt paradoksalt. Altså, hvis man er kommet til Danmark og ikke gider integrere sig, hvis man ikke gider tilpasse sig – assimilere sig vil jeg hellere kalde det, for det er jo det, man skal – og man ikke gider passe et arbejde, skal man slet ikke være her. Så skal man rejse hjem. Det er sådan set vores holdning til den sag, og det burde sådan set være den gængse.

Desuden er det her jo også en ordning, som gør, at lykkes det ikke for den enkelte at komme ind på arbejdsmarkedet, har man ovenikøbet optjent dagpengeret. Så alt i alt var den her lov elendig i 2016, den var lige så elendig, da den blev forlænget i 2019, og den er fortsat elendig i dag. Derfor stemmer vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig nej til det her lovforslag. Flygtninge skal ikke gøres til indvandrere, de skal hjem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Ken Kristensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er vi fuldstændig enige om. Når de ikke har flygtningestatus længere, skal de hjem. Men du bliver jo nødt til at forholde dig til den virkelighed, der findes. Når vi har flygtninge her, som er godkendt som flygtninge, bliver vi nødt til at håndtere det. Vi kan jo ikke bare sige, at nej, det vil vi ikke håndtere, og så kommer de ikke ind på arbejdsmarkedet. Vi vil have dem ud at arbejde, så de kan bidrage til det danske samfund, mens de er her.

Så er vi helt enige om, at når deres flygtningestatus ophører, skal de hjem. Men det nytter ikke noget, du ikke forholder dig til virkeligheden.

Jeg har lige en lille korrektion til hr. Ken Kristensen: Man bruger ikke tiltaleformen »du« i Folketingssalen.

Så giver jeg ordet til ordføreren.

Tak for spørgsmålet fra ordføreren for Danmarks radikale parti . Altså, udlændinge skal forsørge sig selv, og hvis de ikke forsørger sig selv, skal de ud. Det er bare ganske enkelt. Vi skal ikke bruge danskernes skattekroner på at få udlændinge, som ikke gider tilpasse sig det danske samfund, som ikke gider arbejde, og som sidder på deres flade bagdel og ikke laver en dyt, ud på arbejdsmarkedet. Dem skal danskerne da ikke betale for at få ud på arbejdsmarkedet. Det er da helt vanvittigt. De skal ud. Hvis man ikke kan forsørge sig selv: Ud af vagten!

Lad os da i øvrigt komme i gang med de udsendelser generelt. Der er rigtig, rigtig mange i Danmark, som aldrig nogen sinde burde have været lukket ind, og vi kan da starte med at begynde at sende en masse af dem ud. Så er der også en hel masse, der begår kriminalitet og alt muligt andet, og vi er også åbne over for at fratage statsborgerskaber fra dem, der har fået det tildelt af naive politikere. Lad os da få gang i at få ryddet op i Danmark.

Ønsker hr. Ken Kristensen en anden kort bemærkning? Det gør hr. Ken Kristensen ikke. Vi giver ordet til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg deler jo ordførerens ambition om, at flygtninge skal ud at arbejde. Hvad nu, hvis man er flygtning og gerne vil arbejde, men ikke kan få et arbejde? Vil fru Mette Thiesen så være med til at garantere denne flygtning en eller anden form for arbejde?

Ordføreren.

Næh, selvfølgelig vil jeg ikke det. Hvis man ikke kan få et arbejde i Danmark, skal man rejse et andet sted hen.

Fru Zenia Stampe.

[Lydudfald] ... og det ved jeg godt at ordføreren er ligeglad med, men nu er det sådan, reglerne er og konventionerne er: Hvis folk har et beskyttelsesbehov, har vi pligt til at give dem beskyttelse. Så nu er de her. Det er jo præmissen. Hvad skal man så gøre med en flygtning, der gerne vil have et arbejde, men ikke kan finde et? Vil fru Mette Thiesen være med til at hjælpe med at finde det arbejde, der kan gøre, at denne flygtning også kan forsørge sig selv og bidrage til det danske samfund?

Ordføreren.

Integration er et personligt ansvar. Igen vil jeg sige, at der er rigtig mange af de her konventioner, som vi synes er fuldstændig håbløse. Og jeg er bare nødt til at sige, at alle dem, der kom vandrende op igennem Europa på vores motorveje i 2015, jo ikke var flygtninge. Det var migranter. Så de skal jo også ud, når deres opholdstilladelse udløber – forhåbentlig snart.

Nej, hvis man ikke kan finde et arbejde, må man rejse et andet sted hen, hvor man kan. Det skal ikke ligge de danske skatteborgere til last.

For historieskrivningens skyld skal jeg bare nævne, at hr. Ken Kristensen tilhører Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Jeg giver nu ordet til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg kan se, at fru Mette Thiesen synes, det er meget festligt at stå og finde på øgenavne til andre partier. Jeg kunne finde på rigtig mange øgenavne til fru Mette Thiesens parti – rigtig mange – men vi står altså ikke her i Folketinget og taler om, hvad vi synes hinanden er. Det er uhørt, og jeg er lige ved at sige, at det er udansk, og det er flabet. Derfor synes jeg, fru Mette Thiesen skal holde sig for god til sådan noget pjat.

Ordføreren.

Niks!

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Thiesen. Jeg giver nu ordet til hr. Kim Edberg Andersen. (Jan E. Jørgensen anmoder om ordet). Det kan man altså ikke her. Jeg giver ordet til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Man skal altid starte med den gode nyhed, og det er, at vi naturligvis kommer til at stemme imoddet her forslag, fordi integration er et personligt ansvar.

Så kan man have en diskussion om, om vi skal hjælpe nogen, lige når de kommer. Ja, det kunne vi godt. Hvordan skal man hjælpe en flygtning, der gerne vil arbejde, i arbejde? På præcis samme måde, som man hjælper en dansker: Man viser dem, hvor arbejdsformidlingen er, eller tager dem med ud til den lokale håndværker. Man gør dem ikke til klienter. Man skal holde op med at ynke dem.

Problemstillingen med det her lovforslag er jo dybest set, at man kan tillade sig at komme på igu'en, når man har været her i 19 år og 11 måneder. Så har man åbenbart stadig væk behov for integration, og se, det er jo der, problemet er. Jeg kan sagtens se, at man kan komme hertil fra et fremmed land og have brug for at få noget hjælp lige i starten. Et danskkursus kan jeg også strække mig til – og så en krakvejviser, så man kan finde ud i landet på samme måde, som danskere kan, og finde et arbejde, forsørge sig selv og ikke ligge samfundet til last.

Det her er et tåbeligt forslag. Det er et tåbeligt forslag, som vi bliver ved med at forny, fordi vi er bange for at tage skeen i den anden hånd og sige til mennesker, der har forsørget sig i deres hjemlande, indtil de kom hertil, at det kan de nok også godt her. Men nej, lige så snart de kommer løbende ind over grænsen, gør vi dem til ofre: Det er synd for jer, I skal ikke gøre noget, sæt jer ned og få en offentlig ydelse i en, to og tre generationer, og de første 19 år, 11 måneder og 30 dage skal I vide, at I bare skal melde jer til et integrationskursus, og at så forsørger vi jer også der.

Det er en forfejlet politik. Jeg troede, at alle de partier, der efterhånden siger, at de er strammere på udlændingepolitikken, og har set alle problemstillingerne, som alle de mange utilpassede udlændinge har skabt for Danmark, var blevet klogere. Det var de ikke. Der er heldigvis i hvert fald ét parti herinde, som har været klog nok til at sige fra hele tiden – det er Nye Borgerlige, og det gør vi naturligvis også her.

Skal man finde hår i suppen, i forhold til hvad der kunne være positivt, er det faktisk, at fgu og egu bliver ligestillet i forhold til kompensation til arbejdsgiveren. Det er en god ting, så det burde man nok pille ud af det her makværk af et lovforslag, sådan at vi kunne få lov at stemme for noget, der giver fornuft. Det er den eneste linje i hele forslaget, der gør det. Men bliver den ikke taget ud for sig selv, stemmer Nye Borgerlige imod forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Jeg giver nu ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Jeg vil først og fremmest bare sige, at igu-ordningen er en ordning, der gennem de sidste 5-6 år har virket. Det er et af de få nye uddannelsestiltag, som sådan set har skabt nogle gode resultater. Det har ikke været nogen særlig stor ordning. Jeg kan sige så meget, som at da vi sad og forhandlede med arbejdsmarkedets parter, var der mange repræsentanter til stede, og undervejs var der en af dem, der bemærkede, at vi var flere mennesker i lokalet, end der var på igu-ordningen, og det var næsten rigtigt.

Men det er en ordning, som for dem, der har været på den, sådan set har virket ret godt. Det er en ordning, som vi også tror flere mennesker kan få glæde af. Det er derfor, vi har valgt at udvide den, både i forhold til aldersgruppen, men også, i forhold til hvor lang tid man har været her. Vi tror, at der er mange, der vil få glæde af at få den mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi ser det sådan set også som et værn imod det ønske, som der har været nogle steder, om at lave sådan en eller anden form for introduktionsløn eller startløn, som er meget lavere end de almindelige lønninger på arbejdsmarkedet. Der ser vi det her som et godt dansk kompromis, hvor man inden for rammerne af både arbejdsmarkedets parter, men også af uddannelsessystemet siger: Så er der en periode, hvor arbejdsgiveren skal betale noget mindre, mens man så er på et uddannelsesforløb, sådan at der bliver en formel ramme rundt omkring det.

Vi håber selvfølgelig, at det her vil gøre, at der er flere, der kommer til at benytte den, men det er klart, at vi heller ikke ønsker, at det nødvendigvis bliver udnyttet, eller at man på en eller anden måde bruger den til at svække de vilkår, som arbejdstagere har på arbejdsmarkedet. Derfor har vi også sørget for, at der er en øvre grænse for, hvor mange der kan bruge den, altså de her 1.500 mennesker, og det tror vi er en sund måde lige at sørge for, at det heller ikke bliver en vej uden om det formelle arbejdsmarked.

Vi har nu forlænget den til de kommende år. Det er den længste forlængelse, der er på igu-ordningen. Vi håbede selvfølgelig på, at vi kunne gøre den permanent, men der har, som det også er ordførerne bekendt, ligget en forhandling med arbejdsmarkedets parter forud for, hvor man er nået til det her kompromis mellem selvfølgelig de private og offentlige arbejdsgivere på den ene side og fagbevægelsen på den anden side. Det synes vi er fornuftigt og i forlængelse af den ambition, vi havde i regeringsgrundlaget, om at fastholde den her ordning og om at sørge for, at målgruppen for den også bliver udvidet.

Så med de ord vil jeg sige tak for modtagelsen. Jeg glæder mig til, at vi kan fortsætte den her ordning til gavn for forhåbentlig flere borgere med udenlandsk baggrund, som er uden for arbejdsmarkedet i dag.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger, først hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev jo for lidt siden af ministeren beskyldt for, at jeg stillede for få spørgsmål herinde, og så tænkte jeg, at det ville jeg da råde bod på.

I forhold til det første er det jo sådan meget enkelt, nemlig at der heri er en enkelt linje, som er rigtig god, altså at fgu'en og egu'en bliver ligestillet. Er ministeren interesseret i at få det flyttet ud, så man ikke bare får dem, man vidste ville stemme for det, til at stemme for det, men at det er bredt i Folketinget?

Det næste er, at jeg studser lidt over den der tidsramme på de 20 år, altså at man kan søge ind på igu'en inden for 20 år. Kan ministeren ikke bare lige fortælle mig, hvor den 20-årsregel kommer fra? Det skurrer jo lidt i ørerne, i forhold til hvad jeg ellers har hørt regeringspartierne fortælle om at man skal integrere sig, altså at man så alligevel kan have en forventning om, at der er nogle særlige ydelser, man kan få efter 20 år, hvis man er uintegreret.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke betragter det som en særlig ydelse at kunne deltage i et igu-forløb. Det er en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, som selvfølgelig er forbundet med nogle udgifter for det offentlige, men som ikke er nogen meget høj løn at starte på. Altså, det er ligesom at være lærling i en virksomhed, og jeg betragter heller ikke et lærlingeforløb som en ydelse til et ungt menneske, men jeg betragter det som en uddannelse og som en vej ind til arbejdsmarkedet.

Med hensyn til de 20 år var det for at forlænge den tid, det tager. Vi har haft mange af dem, der bl.a. kom i 2015, igennem forløbet, og vi synes sådan set, at der var flere, der kunne have gavn af det. Så det er begrundelsen for det, ligesom at vi sætter aldersgrænsen op, sådan at folk op til 50 år også har en mulighed for at bruge ordningen. Det er jo et rundt tal, og det kunne godt være, at det, hvis hr. Kim Edberg Andersen havde været med i forhandlingerne, så kunne have været 21 år eller et andet tal. Men vi synes, det er en rimelig stor udvidelse af målgruppen, og det er det, der har været overvejelsen bag det. Vi har ikke i sinde at opdele lovforslaget, for det drejer sig her om en samlet ordning, og det virker trods alt også til, at sådan den store del af Folketinget kommer til at stemme for det.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det kommer ikke bag på mig som Ny Borgerlig, at der er en stor del af Folketinget, der vil stemme for alle de her specielle ordninger for immigranter. Det er jo desværre sådan, som det er, og det må vi leve med. Men jeg bliver nødt til at spørge ministeren om noget. Vi har jo lige siddet og lavet det i forhold til fgu'en, som egu'en ligger under. Altså, vi har rigtig, rigtig mange gode ordninger, hvor vi på forskellige måder forsøger at hjælpe folk, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hvorfor er det så, at ministeren bliver ved med at holde fast i, at vi skal have en integrationsgrunduddannelse? For er ministeren, når det drejer sig om integrationen som et begreb, uenig i, at vi, hvis det er et personligt ansvar at integrere sig, så ikke har brug for igu'en? Men så må de jo komme på en fgu ligesom almindelige danskere.

Ministeren.

Jeg tror måske, at selve diskussionen om begrebet integration er for stor en diskussion at tage lige her i forbindelse med de korte bemærkninger. Men generelt er jeg enig i, at det tager 5 minutter at blive integreret i det danske samfund, og det er de 5 minutter, det tager at beslutte sig for, at man vil være integreret i det danske samfund. Men det ændrer ikke ved, at der også her ligger nogle elementer, f.eks. dansk som en del af uddannelsen, som et almindeligt lærlingeforløb i et fgu-forløb ikke har på samme måde. Det er selvfølgelig, fordi der er nogen, der taler dårligere dansk end det, som er krævet på arbejdsmarkedet, og det gælder selvfølgelig især for folk, der kommer fra udlandet.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for en rigtig god tale uden manuskript – det er så forfriskende – og der var faktisk nogle informationer i den, som jeg ikke havde. For jeg udtrykte jo i min ordførertale bekymring for loftet på 1.500, og jeg kan så konstatere på baggrund af ministerens tale, at bekymringen nærmest burde være det modsatte, altså om der er nok, der får gavn af den her ordning. Og man kan jo sige, at hele formålet med at udvide ordningen vel er at få flere til at benytte den.

Mit spørgsmål er ikke sådan et polemisk spørgsmål, og jeg ved ikke, om ministeren kan svare på det på stående fod, men hvor mange er det cirka i dag, der anvender ordningen, og har ministeren en målsætning om, hvor mange man godt kunne tænke sig udnyttede den her ordning på sigt, også med den her udvidelse?

Ministeren.

Jeg kan ikke huske det præcise tal, men jeg mener, det er omkring 25-30 stykker eller sådan noget, der er på ordningen i dag. Det er selvfølgelig også gået nedad, fordi den blev lavet især til folk, der kom i 2014-15, og dem er der jo færre af, altså ligesom en mindre bruttogruppe at tage af, og derfor er der også færre, der er på et forløb. Det er derfor, vi udvider målgruppen samlet set.

Jeg ville blive overrasket – de sådan berømte sidste ord – hvis der kommer mere end 1.000 mennesker ind på den i løbet af de her år, men det kan ske. Det kan også være i kobling med den nye 37-timersarbejdspligt, og at det så vil gøre, at der er flere, der søger igu'en. Men det har jo også været en forhandling med arbejdsmarkedets parter for at sikre en balance, og der har det især fra fagbevægelsens side været et ønske, at man havde den her grænse, sådan at det ikke på f.eks. detailhandelsområdet bliver en måde at sænke arbejdsvilkårene generelt.

Fru Zenia Stampe.

Igen vil jeg sige, at det godt kan være, at det, jeg spørger om nu, er noget, ministeriet allerede har arbejdet med, men hvis det er så fantastisk en ordning, kunne man så forestille sig, at man gjorde endnu mere for at afdække, hvor mange der egentlig reelt er i målgruppen af de her mennesker, ikke bare i forhold til at leve op til alderskrav og opholdskrav, men også i forhold til hvor mange man egentlig vurderer der kunne have gavn af den her ordning? Man kunne måske også gøre noget mere opsøgende i forhold til så at få fat i dem; jeg tænker, at det måske er kommunerne, men jeg ved ikke, hvem det er, der skal tage fat i dem.

Det kan være, at det er noget, ministeriet allerede har gang i, og det kan også være, at det kunne være en opfordring til det. Men det var bare et par refleksioner over det, nemlig: Hvad kunne man gøre, for at der var endnu flere, der så fik gavn af den her ordning?

Ministeren.

Jamen jeg tror, at man generelt i kommunerne er interesseret i at få folk ind på den her ordning. Nu har man udvidet den i forhold til målgruppen – vi kan sende tallene over for det præcise antal, det så bliver udvidet med. Men det er klart, at der også skal være et arbejdsmarked til det; altså, der skal være arbejdsgivere, som har lyst til at tage dem. Og man kan sige, at den kommunale del på sosu-området har en vis rummelighed, og der er detailhandelen osv., men der er også nogle af sektorerne, hvor vi ikke har så gode erfaringer med det, og hvis det gælder områder, hvor folk tager en igu, men ikke nødvendigvis efterfølgende får en tilknytning til arbejdsmarkedet, så er det måske ikke der, man skal lægge hovedvægten af indsatsen. Men jeg tror, at der som følge af 37-timersarbejdspligten kommer en fornyet interesse for at få folk ind på den her ordning.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg bemærkede bare, at ministeren nævnte det her med, at han er enig i, at det kun tager 5 minutter at blive integreret i det danske samfund. Kunne ministeren ikke på den baggrund lige uddybe, hvorfor det er, at det har taget nogle mennesker 10-20 år, og at de stadig ikke er integreret? Hvorfor tager det så lang tid for nogle mennesker, hvis det reelt kun tager 5 minutter?

Ministeren.

Jamen det er jo, fordi der er nogle, der holder fast i den gamle verden, som man kommer fra. Det kan man jo se på gaderne i de her uger, altså at det betyder enormt meget for folk, i hvert fald for nogle mennesker, hvad der foregår i Gazastriben, uanset at mange jo slet ikke har været der, og der kommer nogle meget voldsomme udsagn derfra. Det tror jeg det handler om. Jeg tror også, der er nogle fremmede lande, som ønsker, at folk, der kommer fra de lande, og som bor i Danmark eller andre europæiske lande, bliver ved med at fastholde en tilknytning til de lande, fordi man ser det som sådan et kvalitetsstempel, at de gør det.

Så jeg tror, det er en række af komplekse sammenhænge. Men helt overordnet set mener jeg, at uanset hvad for et land man kommer fra, har man selvfølgelig muligheden for at sige: Jeg vil først og fremmest være en del af det danske samfund. Det er der heldigvis også rigtig mange der gør.

Ønsker hr. Mikkel Bjørn sin anden korte bemærkning? Nej. Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.