Tine Laursen Munk
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Lars Bach Jensen <[email protected]>
10. oktober 2023 17:42
CO2-KvoteService; Stefan Krehbiel
DI kommentarer til kort høring om erhvervsøkonomiske konsekvenser
DI kommentarer til: Supplerende høring - Forslag til lov om CO2-kvoter - Almindelige bemærkninger –
Konsekvensvurderinger
DI vil kvittere for muligheden for at besvare denne supplerende høring vedr. konsekvensvurderinger ved revisionen
af EU’s CO2-kvotesystem og det afledte forslag til lov om CO2-kvoter. Høringsfristen har været ganske kort og
materialet giver ikke stor indsigt i forudsætningerne for de vurderede konsekvenser. DI vil opfordre til at ”bogen
åbnes” således, at konsekvensvurderingen af den store revision og styrkelse af EU’s centrale klimaværktøj gøres
mere gennemsigtige.
Konkrete kommentarer:
Afsnit 4:
DI er meget enig i, at det reviderede CO2-kvotedirektiv vil bidrage til virksomhedernes omstilling og således
til opnåelse af det danske 70 pct. klimamål. I forhold til henvisning til FN verdensmål 13.2 om, at klimatiltag skal
integreres i nationale politikker, strategier og planlægning, vil DI opfordre til at kommende effekter på CO2-pris mv.
fra CO2-kvotesystemet indregnes i dosering af danske klimatiltag med det sigte at udgå en unødig dobbelt
bebyrdelse af erhvervslivet.
Afsnit 5:
Den samlede revision af ETS vurderes at give et merprovenu for staten på ca. 1.5 mia. kr. i 2030 – samt et
mindre CO2-afgiftsprovenu. Danmarks provenu fra kvotesalget i EU bør øremærkes til at hjælpe danske
kvoteomfattede virksomheder og sektorer – som giver anledning til provenuet – med at nedbringe deres CO2e-
udledning. Det skal dertil påpeges, at erhvervslivet jf. konsekvensberegningerne vil få et meromkostning på ca. 13
mia. kr. i 2040. DI anbefaler i øvrigt et prisloft i CO2-afgiften såfremt CO2-kvoteoprisen overstiger der forudsatte i
aftalen om grøn skattereform. Der er i aftalen indlagt en bundpris.
Afsnit 6.1
Det vurdere, at ETS 1 vil give meromkostninger for virksomhederne på 8,4 mia. kr. Netop af den grund er
det positivt, at der er tale om fælles EU-regulering. Dog skal man være opmærksom på disse meromkostningers
betydning for virksomhedernes råderum til at finansiere investeringer ”up front”. For de nye såkaldte operatører
under ETS2 anføres der meromkostninger i 20230 4,7 mia. kr. (ETS igangsættes fra 2027). Den forventede pris-
overvæltning i brændstofpriserne vil lede til øgede benzinpriser på 1,09 kr./liter og øgede dieselpriser på 1,17
kr./liter inkl. moms, men ekskl. danske afgifter. ¨
Afsnit 6.1:
De nye administrative omkostninger for ETS1 og ETS2 virksomheder/operatører vil kunne minimeres
gennem god implementering og løbende konstruktiv dialog med den danske myndighed. Især for nye virksomheder i
ETS vil implementeringsindsatsen være vigtig og DI står gerne til rådighed med at organisere dialog gennem møder
mv.
Afsnit 6.2:
CBAM vil gradvist træde i kraft fra 2026 til 2024, men vil på den korte bane give administrative
konsekvenser for både stat og erhvervsliv. Der er god grund til at give implementeringen opmærksomhed da mange
virksomheder vil skulle afrapportere primo 2024 selvom de ikke er direkte omfattet af den første CBAM liste. DI vil
klart opfordre regeringen til også at afdække økonomiske konsekvenser for denne del. CBAM vil ikke dække ikke-EU-
konkurrenters aktiviteter op ikke-EU markeder, hvilket vil kunne få en konkurrenceforvridende effekt for
europæiske virksomheder trods introduktion af CBAM. Der vil som DI forstår i en overgangsfase indtil CBAM listen
udvides også opstå en afledt konkurrenceforvridning da CBAM udenfor EU kan omgås ved at samle produkter
udenfor EU’s grænser og sælge dem ind i EU – uden at skulle betale for CBAM.
Afsnit 6.3:
I forhold til et innovations- og iværksættertjek fremgår det, at forslaget (til ændring af kvoteloven) ikke
påvirker virksomheders mulighed for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation. DI vil pointere, at
1