L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 81 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departementet

Center for sektoromstilling

og klimafremskrivning

Team

Kontor for sektoromstilling

Dato

27. september 2023

J nr.

2023-4853

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om CO

-kvoter

/ TILMU

Forslag til lov om CO

-kvoter blev sendt i offentlig høring den 7. juli 2023 med frist for afgi-

velse af høringssvar den 18. august 2023.

Der er modtaget i alt 10 høringssvar i høringsperioden.

Følgende høringspart har oplyst, at man ingen bemærkninger har til lovforslaget:



Dansk Erhverv

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



Brancheforeningen Dansk Luftfart

Dansk Affaldsforening

Dansk Fjernvarme

Dansk Industri (DI)

Drivkraft Danmark

DTL - Danske Vognmænd

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA)

Kommunernes Landsforening (KL)

Landbrug & Fødevarer

I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået, efterfulgt af ministeriets be-

mærkninger, der er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold

henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Brancheforeningen Dansk Luftfart

anser CO

-kvotesystemet for et centralt instrument til

reduktion af drivhusgasser. For et internationalt konkurrenceudsat erhverv som luftfart er in-

ternational regulering, der kan bidrage til et ”level playing field”, afgørende for konkurrence-

evnen. Brancheforeningen erklærer sig enig i, at de mange markante ændringer i EU-retten

gør det mest relevant at udarbejde en ny lov.

Det undrer brancheforeningen, at lovforslaget ikke beskæftiger sig med, hvordan de statslige

og formentlig stigende auktionsprovenuer kan bringes i målrettet spil til finansiering af klima-

omstillingen. Foreningen savner endvidere en mere omfattende redegørelse og analyse af

forslagets økonomiske og administrative konsekvenser i lyset af den forventede stigning i

kvoteprisen i det eksisterende kvotehandelssystem. Foreningen har desuden noteret sig for-

øgelsen af minimumsbødestørrelsen og foreslår, at der om muligt tilstræbes en nogenlunde

ensartet sanktionering på EU-niveau.

Side 1/5

L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at statens indtægter fra kvoteauktioner

ifølge direktivet fremover skal anvendes til klimarelaterede formål. Dette er uddybet i de al-

mindelige lovbemærkninger, afsnit 2.1.2 om kvoteordningens overordnede funktionsmåde og

markedsvolumen. Det vil være op til en politisk prioritering ved finanslovens vedtagelse at

fastlægge anvendelse af auktionsindtægterne i de enkelte år.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget forelå ikke fuldt ud belyst på

tidspunktet for høringens start på grund af den korte implementeringsfrist for direktivændrin-

gerne. De økonomiske og administrative konsekvensvurderinger er i mellemtiden udarbejdet

og sendt i supplerende offentlig høring inden lovforslagets fremsættelse.

Hvad konkret angår kvoteprisens kommende udvikling, så påvirkes denne efter ministeriets

opfattelse ikke af lovforslagets vedtagelse, men vil bero på markedets prisforventninger og

eventuelle fremtidige revisioner af reguleringen. De direktivændringer, der ligger til grund for

lovforslaget, er således allerede afspejlet i den aktuelle kvotepris for det eksisterende kvote-

handelssystem og må ligeledes forventes at blive afspejlet i kvoteprisen ifm. etableringen af

det nye, separate kvotehandelssystem (ETS2). Markedets prisforventninger kan aflæses af

prisen for relevante finansinstrumenter, fx future-kontrakter på kvoteprisen, ligesom prisfor-

ventningerne er genstand for løbende vurdering fra markedsanalytikeres side.

Med henblik på ønsket om en ensartet sanktionering på EU-niveau kan det oplyses, at kvo-

tedirektivet overlader det til medlemsstaterne at sikre regelefterlevelsen inden for de hånd-

hævelsestraditioner, der findes i de forskellige medlemslande. Denne tilgang sikrer bl.a., at

medlemslandene ikke forpligtes til at fastsætte hårdere sanktioner, end hvad der må anses

for påkrævet i det enkelte land. I Danmark har det kun sjældent været nødvendigt med bø-

desanktion på kvoteområdet. Med de foreslåede bøderegler m.v. anser ministeriet sankti-

onsbehovet for tilgodeset i dansk sammenhæng, uden at sanktionens størrelse kan tillæg-

ges negativ betydning for luftfartsbranchens konkurrenceevne.

Dansk Affaldsforening

erklærer sig enig i, at en lovforenkling som foreslået er hensigts-

mæssig. Foreningen påpeger, at den forventer højere kvotepriser, end hvad der ifølge Kli-

mastatus og –fremskrivning 2023 er forudsat for 2030. Dette har betydning for vurderinger af

branchens fremtidige rammevilkår. Foreningen ønsker desuden at blive inddraget sammen

med andre brancherepræsentanter, såfremt Energistyrelsen har planer om at ændre på vil-

kår og rammer for verifikation og på beregning af gebyrbetaling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at kvoteprisdannelsen bliver påvirket af

en række faktorer, og et skøn over kvoteprisen i 2030 er forbundet med betydelig usikker-

hed. Fremskrivninger af kvoteprisudviklingen opdateres løbende.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at lovforslaget ikke lægger op til en ændring af krav til veri-

fikation, idet disse fastsættes i direkte gældende EU-ret, fx MR-forordning 2018/2066/EU og

AV-forordning 2018/2067/EU. Der er desuden ikke lagt op til en ændring af princippet om, at

kvoteordningens administration skal være fuldt ud gebyrfinansieret, jf. forslagets § 21, stk. 1,

nr. 4, og hertil knyttede lovbemærkninger. Kommende gebyrer for kvoteordningens admini-

stration vil på Energistyrelsens og Erhvervsstyrelsens område blive fastsat i bekendtgørel-

sesform. I den offentlige høring over relevante bekendtgørelsesudkast vil det være muligt at

kommentere på forventede ændringer af gældende gebyrmodeller.

Dansk Fjernvarme

finder det positivt, at direktivet indeholder en priskontrolmekanisme for

brændstofsektoren (ETS2). Herudover findes det positivt, at fjernvarmeselskaber med indfy-

ret kapacitet på mindre end 20 MW, som bliver omfattet af ETS2, ikke ser ud til at blive ramt

af administrative byrder af samme tyngde, som ETS1 pålægger de stationære anlæg. Dansk

Side 2/5

L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fjernvarme påpeger, at sektoren arbejder målrettet på at blive fossilfri i 2030, og uddyber

sammenhængen mellem kvotesystemet og afgiftssystemet, ligesom der fremsættes en

række opfordringer herom.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet deler Dansk Fjernvarmes vurdering af, at de admini-

strative byrder ved ETS2 vil blive mindre, end hvad der påhviler de stationære enheder un-

der ETS1. Dette er en følge af, at de omfattede brændstoffer i høj grad er standardiserede

og deres emissionseffekter dermed kendte, hvilket har gjort det muligt at udforme ETS2 let-

tere administrerbart. Dansk Fjernvarmes betragtninger om sammenhængen mellem kvotesy-

stemet og afgiftssystemet tages til efterretning, idet afgiftspolitiske overvejelser dog falder

uden for nærværende lovforslag, der alene sigter mod en implementering af EU-retslige æn-

dringer på kvotedirektivets område.

Dansk Industri (DI)

er enig i det fornuftige i at fremsætte en ny kvotelov frem for et æn-

dringslovforslag, herunder at lejligheden benyttes til at forenkle og tydeliggøre loven. DI på-

peger det væsentlige i en velfungerende implementeringsproces, herunder i forhold til nye

kvoteomfattede sektorer og kulstofgrænsetilpasningsmekanismen CBAM’s indførelse. DI

fremhæver i denne forbindelse Energistyrelsens arbejde med at informere virksomhederne

om ændringer, vejledninger, m.v. og opfordrer til et tæt myndighedssamarbejde desangå-

ende.

DI har noteret sig den korte implementeringsfrist for kvotedirektivændringerne, samt at de

erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke forelå fuldt belyst på høringstidspunktet. DI opfor-

drer klart til, at få disse vigtige konsekvenser afdækket og fremlagt. Blandt sine øvrige be-

mærkninger har DI noteret sig forslaget om at øge minimumsbøders størrelse fra 30.000 kr.

til 75.000 kr. En omtrentlig ensartet sanktionering på EU-niveau ville DI anse som fornuftig.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for den positive modtagelse af lovforslaget.

Ministeriet er enig i vigtigheden af, at forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser belyses,

som ikke var muligt inden høringens start grundet den korte implementeringsfrist for direktiv-

ændringerne De økonomiske og administrative konsekvensvurderinger til lovforslaget er i

mellemtiden udarbejdet og sendt i supplerende offentlig høring inden forslagets fremsæt-

telse. Med henblik på ønsket om en ensartet sanktionering på EU-niveau henviser ministe-

riet til sine bemærkninger oven for til en tilsvarende overvejelse rejst af Brancheforeningen

Dansk Luftfart.

Drivkraft Danmark

støtter generelt de foreslåede lovændringer, idet man anser ETS som et

effektivt redskab til at nå de opstillede klimamål i EU. Direktivændringerne og inklusion af

blandt andet søfart og brændstoffer vil yderligere cementere ETS som et effektivt og centralt

redskab i opfyldelse af EU’s klimamål. Det er Drivkraft Danmarks forståelse, at der er lighed

mellem lovforslagets definition af ”brændstofoperatør” og biobrændstoflovens definition af

”brændstofleverandør”, og på baggrund heraf foreslås terminologien ensrettes efter bio-

brændstofloven.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for den positive modtagelse af lovforslaget.

Om begrebet ”brændstofleverandør” bemærker ministeriet, at dette ikke betragtes som ens-

betydende med ”brændstofoperatør”, som anvendes i lovforslaget. Eksempelvis vil en

brændstofleverandør, der udelukkende leverer til landbrugskunder, efter omstændighederne

kunne falde uden for kvoteordningen. Kvotedirektivet signalerer denne forskel gennem an-

vendelsen af begrebet ”reguleret enhed”. Lovforslaget søger at etablere det mere mundrette

og alment forståelige ord ”brændstofoperatør” og herved undgå potentiel forveksling med be-

grebet

”

brændstofleverandør” i fx biobrændstofloven. Derved bliver det også tydeliggjort, at

Side 3/5

L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

lovforslagets regler vedrørende ”operatører” generelt også omfatter de brændstofleverandø-

rer, der fremover skal operere under kvoteordningens regler.

DTL Danske Vognmænd

støtter indsatsen for at mindske klimabelastningen og finder, at en

international kvoteregulering af drivhusgasser er en god løsning. Et kvotesystem på EU-ni-

veau med fælles ikrafttrædelse, krav og prisdannelse vil sikre, at reduktionsmålene opfyldes

uden at forvride konkurrencen blandt de kvoteomfattede virksomheder. I dette lys anser DTL

Danske Vognmænd det dog for uhensigtsmæssig, at medlemslandene ifølge kvotedirektivet

har mulighed for at udsætte kvotereturneringspligten for brændstofoperatører (ETS2), da

dette kan bryde med kvotesystemets grundlæggende princip og potentielt vil forvride konkur-

rencen på det indre marked. Endvidere havde DTL Danske Vognmænd gerne set, at lov-

forslaget indeholdt en vurdering af dets økonomiske konsekvenser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan bekræfte, at kvotedirektivets artikel 30e, stk. 3,

indeholder en overgangsoption, der muliggør en senere start af ETS2-returneringspligten i

enkelte medlemslande under visse betingelser, herunder Europa-Kommissionens godken-

delse. Ministeriet anser de af DTL Danske Vognmænd rejste overvejelser for relevante og

agter derfor at holde sig orienteret om bestemmelsens anvendelse.

Ud fra det foreliggende kvotedirektiv lægges det til grund, at bestemmelsen er tiltænkt til-

fælde, hvor et lands eksisterende lovgivning eller forventede ændringer i lovgivningen om

nationale kulstofafgifter i kombination med ETS2 ville føre til en uacceptabel dobbeltbelast-

ning af brændstofforbrugere. Overgangsoptionen har således til hensigt at hindre konkurren-

ceforvridning gennem dobbeltbelastning i enkelte lande, samt at give mulighed for i de kom-

mende år at justere afgiftsregler, så disse bedre kan forenes med ETS2. Det kan endvidere

oplyses, at eventuelt berørte medlemslande senest den 31. december 2023 skal underrette

Europa-Kommissionen om deres nationale kulstofafgift. Derfor vil der efter årsskiftet være

klarhed over bestemmelsens mulige anvendelsesområde, hvorefter Europa-Kommissionen

kan kontaktes med eventuelle bemærkninger til bestemmelsens påtænkte udnyttelse i be-

rørte lande.

Med henblik på lovforslaget økonomiske konsekvenser, forelå disse ikke fuldt belyst på tids-

punktet for høringens start grundet den korte implementeringsfrist for de bagvedliggende di-

rektivændringer. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvensvurderinger er i

mellemtiden udarbejdet og sendt i supplerende offentlig høring inden forslagets fremsæt-

telse.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA)

udtrykker en usikkerhed om, hvorledes

luftfartsoperatørers overvågningspligter skal kunne udføres vedrørende bl.a. klimavirknin-

gerne af vanddamp, herunder kondensstriber. Derfor anbefaler Erhvervsflyvningens Sam-

menslutning, at der udarbejdes opfølgende materiale, hvor den praktiske håndtering af disse

overvågningspligter tydeliggøres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan hertil oplyse, at reglerne vedrørende de anførte

opgaver med luftfartens emissionsovervågning forventes at blive fastsat i en EU-forordning

inden udgangen af 2023. Der forventes for nærværende ingen særskilt dansk regulering på

området. I det omfang, at et evt. behov for vejledning ikke måtte blive dækket gennem publi-

kationer fra Europa-Kommissionen, vil Energistyrelsen stå til rådighed for fornøden vejled-

ning af luftfartsbranchens virksomheder.

Kommunernes Landsforening (KL)

har meddelt, at foreningen ikke har bemærkninger til,

at lovforslaget i den nuværende udgave optages som udgiftsneutralt på lov- og cirkulærepro-

Side 4/5

L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

grammet for 2023/2024. Foreningen har noteret sig et forbehold i Energistyrelsens hørings-

brev for mulige væsentlige ændringer i lovudkastet. På denne baggrund forventer KL, at lov-

forslaget kommer i fornyet økonomisk høring, såfremt der foretages væsentlige ændringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har taget KL’s bemærkninger til efterretning.

Landbrug & Fødevarer

fremhæver behovet for at sikre optimalt samspil og koordinering

med øvrige, relaterede indsatser på klimaområdet, samt fremhæver vigtigheden af fremad-

rettet at opnå rimelige vilkår for branchens virksomheder i de områder af EU-regelsættet,

som endnu ikke er kommet på plads. Som opmærksomhedspunkter udpeger Landbrug &

Fødevarer både nationale tiltag som en CO

-afgift, og EU-initiativer, såsom mulige kom-

mende kvoteregler eller klimakreditregler for landbruget.

Som et særligt opmærksomhedspunkt påpeges kulstofgrænsemekanismen CBAM, der ind-

fases sideløbende med udfasning af ETS-gratiskvoter. Landbrug & Fødevarer ønsker det

sikret, at CBAM virker efter hensigten, også i forhold til omfattede virksomheders eksporter,

så der ikke opstår konkurrencemæssig skævvridning eller lækage af produktion til lande med

mindre eller ingen klimaregulering, hvilket CBAM netop skal beskytte imod.

I forhold til det nye kvotesystem for brændstoffer (ETS2) bemærker Landbrug & Fødevarer,

at dette kan komme til at påvirke en række virksomheder, hvis de aftager brændstoffer til

bl.a. opvarmning. Det er derfor vigtigt at sikre, at systemets opbygning og udmøntning ikke

medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, ligesom risikoen for forringede konkurrence-

vilkår og lækage skal elimineres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet deler Landbrug & Fødevarers opfattelse af, at kvo-

tereglernes samspil og koordinering med øvrige reguleringstiltag fortjener løbende opmærk-

somhed. Konkret angående CBAM kan ministeriet bekræfte, at spørgsmålet om en mulig læ-

kagerisiko for virksomheder med eksportaktiviteter til tredjelande uden for EU har været drøf-

tet under forhandlingen om CBAM-forordning 2023/956/EU. For kvotedirektivets vedkom-

mende har dette resulteret i, at artikel 10a, stk. 1a, har medtaget en nærmere beskrevet pligt

for Europa-Kommissionen til senest den 31. december 2024 at fremkomme med en vurde-

ring af risikoen for kulstoflækage for varer, som er underlagt CBAM og produceret i Unionen

med henblik på eksport til tredjelande. Hvis relevant, så skal Europa-Kommissionen udar-

bejde et lovgivningsmæssigt forslag til håndtering af denne risiko.

Med henblik på Landbrug & Fødevarers betragtninger angående omkostningsbegrænsning

og konkurrencevilkår inden for ETS2, har Europa-Kommissionen ifm. revisionen bestræbt sig

på at balancere hensyn til bl.a. omkostninger og konkurrencesituationen. Den danske regel-

implementering søges udformet med henblik på at reducere unødig merbelastning af de kvo-

teomfattede virksomheder, dog under fastholdelse af det hidtil gældende princip om fuld ge-

byrfinansiering af den danske del af kvoteordningen.

Side 5/5