L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 81 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT (SUPPLERENDE)

Center i departementet

Sektoromstilling og klima-

fremskrivning

Team

Sektoromstilling

Dato

11. oktober

J nr.

2023-4853

Supplerende høringsnotat vedrørende forslag til lov om CO

-kvoter

/ TILMU

Forslag til lov om CO

-kvoter blev sendt i supplerende offentlig høring vedrørende lovforsla-

gets konsekvensvurderinger den 4. oktober 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den

10. oktober 2023.

Der er modtaget i alt 6 høringssvar i høringsperioden.

Følgende høringspart har oplyst, at man ingen bemærkninger har til lovforslaget:



Erhvervsflyvningens Sammenslutning

DSB

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



Dansk Industri (DI)

Marine Ingredients Denmark

Sammenslutningen af Danske Småøer

Færgesekretariatet

I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets be-

mærkninger, der er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold

henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Dansk Industri (DI)

bemærker, at konsekvensvurderingerne giver begrænset indsigt i

grundlaget for beregninger og er udsendt med kort høringsfrist. Herudover har DI en række

konkrete bemærkninger.

DI er enig i, at det reviderede CO

-kvotedirektiv vil bidrage til virksomhedernes omstilling og

således til opnåelse af det danske 70 pct.-klimamål. DI opfordrer til, at kommende nationale

tiltag indregner effekter på CO

-kvotepris mv. fra kvotehandelssystemet for at undgå unødig

dobbeltbelastning af erhvervslivet.

For så vidt angår de statsfinansielle effekter af lovforslaget fremhæves, at Danmarks pro-

venu fra kvoteauktion bør øremærkes til at hjælpe kvoteomfattede virksomheder og sektorer

med at nedbringe CO

-udledning. Herudover anbefaler DI et prisloft på den danske CO

-af-

gift, såfremt kvoteprisen overstiger det forudsatte niveau i

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. (2022).

Vedrørende lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser finder DI det positivt, at der er

tale om fælleseuropæisk regulering i betragtning af omkostningernes omfang. Der gøres op-

mærksom på, at meromkostningerne har betydning for virksomheders råderum til investerin-

ger ”up front”. DI bemærker herudover, at de administrative omkostninger for erhvervslivet

Side 1/4

L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ved lovforslaget kan minimeres ved god implementering og løbende konstruktiv dialog mel-

lem myndigheder og kvoteomfattede virksomheder. DI står til rådighed for at organ isere dia-

log i implementeringsindsatsen.

DI opfordrer regeringen til at afdække de økonomiske og administrative omkostninger ved

indførelsen af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen CBAM, samt at være opmærksom på

de konkurrenceforvridende elementer, som kan opstå i overgangsfasen til CBAM.

Vedrørende innovations - og iværksættertjekket påpeger DI, at danske virksomheders inno-

vationsprojekter ikke har haft stor succes med at hjemtage midler fra EU's Innovationsfond.

Samtidig anmoder DI regeringen om at vurdere danske perspektiver i forhold til en ny EU

Social Klimafond samt anvendelsen i DK af EU’s Just Transition fonden.

I forhold til lovforslagets forventede klimaeffekt, opfordrer DI regeringen til at uddybe klimaef-

fekterne af ETS1, der betragtes som underdrevet ift. de erhvervsøkonomiske omkostninger i

ETS1. Herudover finder DI ikke de beskrevne klimaeffekter af ETS2 tilstrækkeligt forståeligt

og opfordrer til, at afsnittet beskrives grundigere inden lovforslagets fremsættelse.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for DI’s høringssvar og konkrete kommenta-

rer. Ministeriet b eklager den korte høringsfrist for denne høring, som skyldes den usædvan-

ligt korte implementeringsfrist for det reviderede kvotehandelsdirektiv. Ministeriet er enig i

vigtigheden af at sikre sammenhæng i klimareguleringen af dansk erhvervsliv og undgå util-

sigtet b elastning. Prisforventninger til kvoteprisen vurderes løb ende og vil b l.a. indgå i Klima -

, Energi- og Forsyningsministeriets Klimastatus og -fremskrivning.

Vedrørende anvendelsen af Danmarks provenu fra kvoteauktion kan Klima -, Energi- og For-

syningsministeriet oplyse, at statens indtægter fra kvoteauktioner ifølge direktivet fremover

skal anvendes til klimarelaterede formål. Dette er uddyb et i de almindelige lovbemærkninger,

afsnit 2.1.2 om kvoteordningens overordnede funktionsmåde og markedsvolumen. Det vil

være op til en politisk prioritering ved finanslovens vedtagelse at fastlægge anvendelse af

auktionsindtægterne i de enkelte år.

Ministeriet takker for DI’s tilb ud om at organisere dialog med kvoteomfattede virksomheder,

og deler DI’s vurdering af vigtigheden af implementering af kvotehandelsdirektivets revision.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at administrative og økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet ifm. kulstofgrænsetilpasningsmekanismen CBAM skal b elyses.

Denne vurdering afhænger af en række EU-retsakter vedr. CBAM, som udstedes i efteråret

2024. Det b emærkes, at frem til den 31. juli 2024 vil Europa-Kommissionen stille standard-

værdier til rådighed til fastsættelse af emissioner, som kan lette den indledende administra-

tive b yrde.

Vedrørende EU’s Innovationsfond kan Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyse, at

Europa-Kommissionen i juli 2023 annoncerede, at man for første gang har tildelt midler til to

store projekter i Danmark . Der sker stadig en større tildeling til projekter i andre lande. Ek-

sempelvis er der samlet tildelt omkring 590 mio. euro til 10 projekter i Sverige. Med midler fra

Finanslov 2023 har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i år etab leret et Hjemtagnings-

sekretariat, der understøtter danske virksomheders ansøgninger til EU Innovation Fund og

andre glob ale finansieringskilder, hvilket andre medlemslande også har gjort, eksempelvis

Sverige.

Side 2/4

L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

For så vidt angår EU’s sociale klimafond står Danmark til at kunne modtage maksimalt ca.

2,1 mia. kr. (2023-priser) herfra til udmøntning i perioden 2026-2032, og vil i så fald yderli-

gere selv skulle finansiere ca. 0,5 mia. kr. Fonden skal støtte sårb are husholdninger, trans-

portb rugere og mikrovirksomheder, som i særlig grad vurderes at b live ramt af prisstigninger

på b rændstoffer til vejtransport og opvarmning. Der er endnu ikke taget stilling til processen

for udmøntningen af fonden, som skal ske fra 2026.

Fonden for Retfærdig omstilling (Just Transition Fond) har til formål at investere i aktiviteter i

2021-2027, der skal afb øde de negative virkninger af omstilling til en klimaneutral økonomi i

særligt udsatte områder. Fonden understøtter de lokale erhvervsfyrtårne og investerer mål-

rettet i udvikling af CO

-fangst og -lagring (CCS) og b rintrelaterede teknologier (PtX) samt

pyrolyseteknologi. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at der er en række

b egrænsninger på støtte, der kan ydes til kvoteomfattede virksomheder, jf. Danmarks territo-

rialplan for fonden. Virksomheder kan modtage støtte til b l.a. rådgivning, forskning og udvik-

ling m.v. Det er ikke muligt for kvoteomfattede virk somheder at opnå støtte til produktive in-

vesteringer, herunder investeringsstøtte mhp. at reducere CO

e-udledninger i kvoteomfat-

tede aktiviteter. Ministeriet peger på, at virksomheder kan gøre b rug af fondens midler i Dan-

mark til at kvalificere grønne udviklingsprojekter og løfte større ansøgninger om grønne inno-

vationsprojekter i de udpegede områder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at den forventede klimaeffekt i Danmark

af lovforslaget fsva. ETS1 kan henføres til mindre og grønne færge- og skib sfart i Danmark.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ETS1 b æres primært af danske rederier i udlan-

det, hvilket giver store omkostninger sammenlignet med klimaeffekten i Danmark, som DI

også b emærker. Glob ale reduktioner som følge af de erhvervsøkonomiske konsekvenser i

udlandet tæller ikke med i den nationale klimaopgørelse.

Da danske rederier og europæiske konkurrenter omfattes af samme kvotebetaling, er det

lagt til grund i b eregningerne, at det er muligt at overvælte kvoteb etaling i fragtpriserne. Der-

for er det lagt til grund, at der vil være b egrænset klimaeffekt for udenrigssøfarten. Hvis dan-

ske rederier reducerer deres udledningsniveau, må det forventes at lede til lavere omkost-

ninger ved ordningen.

KEFM vil tilpasse ordlyden i lovforslaget vedr. klimaeffekten af ETS2 med henb lik på at imø-

dekomme DI’s b emærkning om, at det er uklart.

Marine Ingredients Denmark

lægger vægt på klimadagsordenen og arbejder målrettet på

at nedbringe CO

-udledningen i produktionen af fiskemel og -olie. Det bemærkes, at gratis-

kvoter udfases for danske fiskemel- og fiskeolieproducenter og brancheforeningen vurderer,

at dette kan betyde øgede omkostninger på ca. 30 mio. kr. årligt ved kvotepris på ca. 100

euro pr. ton. CBAM skal konkurrencemæssigt udligne gratiskvoteudfasningen, men kan give

uforudsete markedsdynamikker, bl.a. øget handel mellem regioner uden for EU.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for høringssvaret, og det vil indgå som input i

ministeriets arb ejde med at implementere CBAM. Ministeriet kan oplyse, at der pågår vurde-

ring af administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af indfasning

af CBAM. Denne vurdering afhænger af en række EU-retsakter vedr. CBAM, som udstedes i

efteråret 2024.

Sammenslutningen af Danske Småøer

bemærker, at kvotebetaling for færger til småøer,

som drives kommunalt, vil påføre en økonomisk merbelastning for kommunerne og udgøre

en risiko for kvaliteten af færgedriften. Sammenslutningen mener, at samtlige færgeruter til

Side 3/4

L 81 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

øer uden fast vejforbindelse bør undtages kvotebetalingen i lighed med Rønne -Køge. Ende-

ligt opfordres til statslig støtte til omstillingen af færgedriften, så denne ikke kun er et kommu-

nalt anliggende og ansvar.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at kvoteb etalingen fra 2024 alene på-

lægges søfart over 5.000 b ruttoton, hvorfor de kommunale færger til småøer ikke vil have

udgifter til kvoteb etaling. Inden 2027 skal Europa-Kommissionen undersøge gennemførlig-

heden af kvoteb etaling for søfart mellem 400 og 5.000 b ruttoton. Undersøgelsen skal b l.a.

lægge vægt på de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

Færgesekretariatet

bemærker, at sekretariatet ikke indgår på høringslisten for lovforslaget.

Det antages, at dette forhold skyldes, at lovforslaget ikke vurderes at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for kommuner, og dermed den kommunale drift af indenrigsfær-

ger til småøer. Sekretariatet repræsenterer de kommunale færger til de danske småøer, bl.a.

på vegne af Kommunernes Landsforening.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan b ekræfte, at lovforslaget ikke forventes at have

økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner. Udvidelsen af kvotehandelssy-

stemet til søfart omfatter alene skib e og færger over 5.000 b ruttoton, hvilket udelukker inden-

rigsfærger til danske småøer.

Inden 2027 skal Europa-Kommissionen undersøge gennemførligheden af kvoteb etaling for

søfart mellem 400 og 5.000 b ruttoton. Undersøgelsen skal b l.a. lægge vægt på de økonomi-

ske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

Side 4/4