L 80 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet 12/12-23

Retsudvalget 2023-24
L 80 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 80

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 12. december 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om politiets

virksomhed

(Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer)

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, M, DD, KF, DF, IA og SP) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag.

mindretal

i udvalget (LA, EL, RV og ALT) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (SF og SIU) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Min-

dretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er for

indholdet af lovforslaget og mener, at det er det rigtige at

gøre i forhold til den voldelige situation, som præger Chri-

stiania lige nu. Der skal ekstraordinære tiltag til. Men SF

stemmer hverken for eller imod lovforslaget af hensyn til

manglen på pladser og ansatte i kriminalforsorgen. SF me-

ner sjældent at have set en myndighed som Direktoratet for

Kriminalforsorgen udtale sig så klart og bekymret i forhold

til denne bekymring, og for at man venter med forslaget, til

der er styr på disse forhold.

SF mener, at det er bekymrende med det fortsatte store

slid på personalet, og i den forbindelse er det underordnet, at

indfasningen af skærpelserne vil ske i takt med etableringen

af eventuelle nye pladser, da vi ikke føler os overbeviste om,

at der vil være nok personale til den tid.

Regeringen anslår kapacitetsbehovet til 26 ekstra pladser,

men angiver også i svar på spørgsmål nr. 1 til lovforslaget,

at dette er forbundet med store usikkerheder. I den bedste

af alle verdener vil forslaget virke præventivt, og folk vil

holde sig fra Christiania. I værste fald står vi måske med

endnu større problemer, når forslaget træder i kraft. På den

baggrund finder SF ikke, at regeringen har fremlagt overbe-

visende løsninger på de store problemer, lovforslaget vil

medføre for fængslerne og deres ansatte.

I SF er vi generelt imod at straffe købere og stofbrugere,

fordi vi mener, at vi i stedet skal have et statskontrolleret

salg af cannabis for at tage det lukrative marked ud af ban-

dernes kløer. SF’s holdning er, at afhængighed skal gøres

til et sundhedsproblem frem for et kriminalitetsproblem. De

seneste 40 år har Danmark forgæves forsøgt at bekæmpe

brugen af cannabis, hvilket har medført, at dansk politi har

brugt enorme ressourcer på bekæmpelsen heraf – uden de

store resultater. SF finder, at vi i stedet bør nedsætte en

kommission, hvis mål skal være at se fordomsfrit på, hvad

der skal til, hvis vi skal nedbringe forbruget af cannabis.

Cannabismarkedet udgør en milliardforretning for rock-

ergrupper og bander, og SF mener, at hvis man fjernede den

indtægtskilde fra dem, ville det genere de kriminelle gruppe-

ringer – om end de ville finde andre indtægtskilder. Men

vigtigt i sig selv er det, af et statskontrolleret salg ligeledes

ville kunne dirigere køberne uden om de kriminelle miljøer,

hvor de køber deres stoffer, og hvor de risikerer at blive

rullet ind i den kriminalitet, som foregår omkring de her

miljøer.

AX029455

L 80 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet 12/12-23

SF finder, at situationen omkring Christianias Pusher

Street er akut, og at vi derfor er nødt til at kigge på andre

redskaber, som også kan virke på kort sigt, f.eks. mulighe-

den for at lave sådan en skærpet straf-zone i områder som

Pusher Street, som jo generelt har en meget høj kriminali-

tet. Stedet har i årtier været hjemsted for åbenlys og organi-

seret hashhandel, og dertil kommer, at der i de senere år er

sket en betydelig forråelse af miljøet og et betydeligt antal

voldelige overfald og mord med udgangspunkt i det ulovlige

hashmarked, og flere gange er det også gået ud over helt

uskyldige personer.

Den utryghedsskabende adfærd, som udgår herfra, ligger

som en dyne over en hel bydel i København, som hverken

har lod eller del i den omfattende kriminalitet. Vi er også

vidne til et helt nyt niveau af kynisme, hvor udsatte menne-

sker med handicap, asylansøgere og socialt marginaliserede

børn og unge rekrutteres til at stå i de her hashboder. Og

sidste år blev et stort antal mindreårige – omkring 30 –

sigtet for salg af euforiserende stoffer på Christiania.

Når SF accepterer indholdet af lovforslaget i sig selv og

støtter alle redskaber – f.eks. indsatsen mod køberne – er

det, fordi christianitterne siger fra og beder om hjælp til at

få lukket handelen ned, og fordi der er behov for ekstraor-

dinære tiltag i politiindsatsen. Vi håber på, at forslaget får

den præventive effekt, så købere og sælgere bliver væk fra

området, så det kan være med til at skabe noget tryghed

lokalt. SF finder dog, at regeringen burde havde fremlagt

en helhedsplan for indsatserne, for når trykket bliver lagt på

Christiania, forsvinder behovet for cannabis jo ikke. Det vil

sikkert blive købt i andre dele af byen, og dermed risikerer

utrygheden jo at flytte uden for Christiania og ind i mange

andre bydele.

Endelig er SF enig med Stenbroens Jurister, som bemær-

ker, at hvis vi som lovgivere ønsker at anvende frihedsstraf

for besiddelse af stoffer til eget forbrug, bør vi også ændre

reglerne om Kriminalregisteret, sådan at lovovertrædelsen

ikke fremgår af straffeattesten.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter

lovforslaget, da Danmarksdemokraterne mener, at det er

vigtigt, at vi sætter hårdt ind over for bandernes hashkrimi-

nalitet, fordi det er kriminalitet, der fører til stor utryghed i

lokalområdet, og som unægtelig fører afstumpet vold med

sig, hvilket vi har set adskillige tilfælde af på Pusher Street

på Christiania.

Det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at vi ikke ac-

cepterer, at der findes områder i Danmark, der er uden for

lands lov og ret, og hvor hårdkogte banders handel med

hash og stoffer foregår i fuld åbenhed. Det er derfor afgøren-

de, at vi får sat en stopper for denne organiserede hashkrimi-

nalitet, der er med til at finansiere bandernes ulovlige og

hensynsløse adfærd.

Danmarksdemokraterne støtter, at der indføres skærpedet

straf-zoner i et geografisk afgrænset område, hvor der ek-

sempelvis, som det ses på Pusher Street på Christiania,

foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende

stoffer i strid med loven. Lovovertrædelser i disse områder,

som i dag vil udløse bødestraf, kan i fremtiden medføre

fængselsstraf ved gentagen lovovertrædelse. Samtidig vil

bødestraffen for den første lovovertrædelse være dobbelt så

stor som den nuværende bødestraf.

Desuden skærpes straffen for overtrædelse af de pågæl-

dende zoneforbud, samtidig med at det bliver lettere at vare-

tægtsfængsle personer, der overtræder et zoneforbud.

Dermed har lovforslaget til formål at genskabe trygheden

i de områder, der er plaget af meget kriminalitet og utryg-

hed.

Danmarksdemokraterne mener, at det er afgørende for

retsfølelsen og for at forebygge fremtidige lovovertrædelser,

at forbrydelsen og straffen hænger sammen, når det gælder

handel med og ulovlig besiddelse af stoffer.

Danmarksdemokraterne arbejder hårdt for, at der slås me-

get hårdere ned på den brutalitet, der er i bandemiljøet,

hvor bandemedlemmernes hensynsløse adfærd går ud over

almindelige borgere og deres hverdag. Derfor er lovforslaget

både fornuftigt og nødvendigt.

Med dette sagt har Danmarksdemokraterne noteret sig,

at der er økonomiske konsekvenser forbundet med lovfor-

slaget. Der vil være merudgifter til anklagemyndigheden,

domstolene og politiet i forbindelse med behandlingen af

straffesagerne. Desuden vil lovforslaget også medføre et

øget behov for kapacitet i kriminalforsorgen.

Danmarksdemokraterne anerkender, at store dele af straf-

fesagskæden er under pres. Derfor er det afgørende, når der

lovgives på retsområdet, og at der er opmærksomhed på

alle led i straffesagskæden. Det er vigtigt, at der altid tages

højde for disse udfordringer, og det er udfordringer, som

adresseres af Folketingets partier.

På baggrund af ovenstående støtter Danmarksdemokra-

terne lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

Nr. 4

affattes således:

»4.

§ 6 a, stk. 1

og to steder i

stk. 2,

ændres »straf-zone«

til: »strafzone«.«

[Lovteknisk præcisering]

Til § 3

I den under

nr. 1

foreslåede ændring af

§ 762, stk. 2, nr.

ændres »manglende efterkommelse« til: »overtrædelse«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk ændring, som har til formål

at præcisere, at ændringen fra »straf-zone« til »strafzone«

L 80 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet 12/12-23

skal ske i § 6 a, stk. 1 og to steder i stk. 2, i lov om politiets

virksomhed.

Til nr. 2

Det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 1, at i retsplejelovens

§ 762, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 250 eller« til: »§ 250,«, »§

252 eller« ændres til: »§ 252,«, og efter »et barn under 15

år« indsættes: »eller manglende efterkommelse af et forbud

meddelt af politiet i medfør af lovgivningen om politiets

virksomhed til en person, der har udvist en særlig utrygheds-

skabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe

særlig utryghed«.

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre »manglende

efterkommelse« til »overtrædelse«.

Der er tale om en sproglig justering, og der er således

ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring med forslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2023 og var

til 1. behandling den 21. november 2023. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 29. september

2023 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 316

(folketingsåret 2023, 2. samling). Den 14. november 2023

sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til

udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S)

Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)

Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV)

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Moderaterne (M)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)