Retsudvalget 2023-24
L 80 Bilag 1
Offentligt
2780243_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. november 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Jonas Thaudal Hansen
2023-05521
3021234
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk
handel med ulovlige stoffer)
I. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. september 2023 til den 27.
oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. september til den 27.
oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Amnesty International,
Bevismiddeltilsynet, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),
Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det
Kriminalpræventive
Råd,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Faggruppen af
Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører,
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere,
Fængselsforbundet, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns
Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen KRIM, Manderådet – Udvalg for Familieret,
Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Retshjælp, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SAVN og Syddansk Universitet
(Juridisk Institut).
Side 1/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Herudover har udkastet til lovforslag i perioden fra den 17. oktober 2023 til
den 27. oktober 2023 været sendt i høring hos Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden i Grønland og Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Bevismiddeltilsynet, Danske Advokater, Danske Regioner, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen,
Dommerforeningen,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Manderådet – Udvalg for Familieret,
Politiforbundet, Retspolitisk Forening, samtlige byretter, Stenbroens
Jurister, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i
kursiv.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Bevismiddeltilsynet,
Danske
Regioner,
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed, KL og Politiforbundet
har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
2. Generelt til lovforslaget
Danske Advokater
støtter bekæmpelsen af handel med ulovlige stoffer og
er enige i, at politiet skal have de nødvendige værktøjer og beføjelser til at
stoppe ulovlig handel med stoffer. Danske Advokater bemærker, at det er
vigtigt for retfølelsen og for at forebygge overtrædelser, at forbrydelse og
straf hænger sammen, og at strafferamme og fuldbyrdelse af straf er et
politisk spørgsmål, som Folketinget må afgøre.
Det Kriminalpræventive Råd
anfører, at den aktuelle situation på
Christiania er egnet til at skabe utryghed i befolkningen i lokalområdet, og
Side 2/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
at rådet har forståelse for, at der er brug for en ekstraordinær politiindsats i
området.
Manderådet – Udvalg for Familieret
stiller sig undrende over for, at det
ikke inden for den nuværende lovgivning er muligt at bekæmpe åbenlys og
systematisk kriminalitet, og at det er behov for nye initiativer. Manderådet
bemærker endvidere, at begreberne ”tryghed” og ”utryghed”, der anvendes
i lovforslaget og lovforslagets bemærkninger, er subjektive og bør udelades,
medmindre begreberne præciseres klart og udtømmende i lovforslagets
bemærkninger.
Stenbroens Jurister
er overordnet af den opfattelse, at de individuelle og
samfundsmæssige udfordringer, der knytter sig til brugen af og handlen med
euforiserende stoffer, ikke håndteres effektivt eller hensigtsmæssigt med
den nuværende lovgivning og opfordrer regeringen og Folketinget til at
reformere lovgivningen om euforiserende stoffer under inddragelse af
erfaringer med andre tilgange, herunder legalisering og afkriminalisering.
For så vidt angår behovet for nye initiativer bemærkes som nævnt i pkt. 1 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at de skærpede strafzoner,
som eksisterer i dag, grundlæggende har til formål at genskabe trygheden i
områder, der er plaget af kriminalitet og utryghed. Disse zoner er rettet mod
at bringe en opblussen af kriminalitet til ophør og ikke at gøre op med et
mere rodfæstet og varigt kriminalitetsbillede. Derfor har det også vist sig
vanskeligt at udpege en skærpet strafzone for områder som eksempelvis
Pusher Street, hvor der igennem længere tid har været et ekstraordinært
kriminalitetsbillede i forhold til andre sammenlignelige områder. Det vil
regeringen lave om på med de nye målrettede skærpede strafzoner, så
politiet fremover får et nyt redskab, der kan bringes i anvendelse i områder,
hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
finder Justitsministeriet, at der er behov for at give politiet et nyt og
fokuseret værktøj til at sætte ind over for områder, som er præget af åbenlys
og systematisk handel med ulovlige euforiserende stoffer, og hvor der som
følge deraf er et særligt behov for at komme denne kriminalitet til livs og
genskabe trygheden i området. Det er i den forbindelse Justitsministeriets
opfattelse, at der er behov for at kunne sætte målrettet ind mod den
kriminalitet, der vurderes at være roden til utryghed i det pågældende
Side 3/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
område, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med ulovlige
euforiserende stoffer.
I forhold til det anførte om begreberne ”tryghed” og ”utryghed” bemærkes,
at der er tale om velkendte begreber, der i forvejen anvendes i lovgivning,
jf. f.eks. § 6 a, stk. 2, i lov om politiets virksomhed (politiloven).
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for
præcisering af begreberne.
3. Målrettet skærpet strafzone
3.1. Generelt om målrettede skærpede strafzoner
Retspolitisk Forening
anfører, at lovforslaget bl.a. vil indebære, at forhold
af bagatellignende karakter såsom tyveri begået i en skærpet strafzone bliver
straffet med det dobbelte i en målrettet skærpet strafzone. Herudover
anføres, at lovforslaget ikke vil nedbringe mængden af kriminalitet.
Endvidere bemærker Retspolitisk Forening, at lovforslaget ikke indeholder
en klar definition af begrebet ”ekstraordinært kriminalitetsbilledet”, hvilket
medfører et manglende fortolkningsbidrag, ligesom det anføres at
lovforslaget vil indebære en markant udvidelse af strafferammen for
besiddelse af euforiserende stoffer.
Stenbroens Jurister
finder det uproportionelt at straffe besiddelse af
ulovlige stoffer til eget brug med fængselsstraf. Stenbroens Jurister
bemærker endvidere, at strafskærpelsen for besiddelse af ulovlige stoffer i
en målrettet skærpet strafzone i andengangstilfælde vil medføre, at forholdet
vil kunne fremgå af straffeattesten. Stenbroens Jurister anfører, at reglerne
om Kriminalregisteret bør justeres, hvis der ønskes anvendt fængselsstraf
ved besiddelse af stoffer til eget brug, så overtrædelsen ikke fremtræder på
straffeattesten. Endelig bemærker Stenbroens Jurister, at det bør præciseres
i lovforslaget, hvordan lovgivningen forventes anvendt i tilfælde, hvor
personer besidder stoffer til eget brug i en målrettet skærpet strafzone, men
uden forholdet har forbindelse til de aktiviteter, der har dannet grundlag for
udpegningen af zonen.
Stenbroens Jurister foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget,
at loven ikke har til hensigt at påvirke anvendelsen af advarselsreglen i
lovgivningen om euforiserende stoffer efter gældende ret.
Side 4/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, er det alene den straf, der er
foreskrevet i straffelovens § 191, i lovgivningen om euforiserende stoffer
eller i lovgivningen om politiets virksomhed for manglende efterkommelse
af et forbud meddelt af politiet til en person, der har udvist en særlig
utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig
utryghed, der kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er
begået inden for en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af den
foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om politiets virksomhed. Forslaget
medfører således ikke, at straffen for forhold, der ikke er omfattet af de
nævnte bestemmelser, skærpes, hvis de er begået i en målrettet skærpet
strafzone.
Herudover bemærkes det, at udpegelsen af en målrettet skærpet strafzone
ikke forudsætter et ekstraordinært kriminalitetsbillede. Det forudsættes
derimod, at der i det pågældende område i strid med lovgivningen om
euforiserende stoffer foregår åbenlys og systematisk handel med
euforiserende stoffer, og dette i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed
for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en målrettet
skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe
trygheden i området, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
For så vidt angår bemærkningen om, at det er uproportionelt at straffe
besiddelse af ulovlige stoffer til eget brug med fængselsstraf, og at en
fængselsstraf i sådan et tilfælde ikke bør fremgå af Kriminalregisteret,
bemærkes, at der alene er tale om en skærpelse, når overtrædelsen er begået
i en målrettet skærpet strafzone. Det betyder, at overtrædelser, der uden for
en målrettet skærpet strafzone straffes med bøde, fremover som
udgangspunkt skal kunne straffes med fængsel i medfør af den foreslåede §
81 e, når der er tale om et gentagelsestilfælde begået i en målrettet skærpet
strafzone. Det vil f.eks. betyde, at besiddelse af mindre mængder
euforiserende stoffer til eget forbrug i en målrettet skærpet strafzone i
gentagelsestilfælde vil kunne straffes med en ubetinget fængselsstraf. I
førstegangstilfælde vil bøden skulle fordobles.
Som det også fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, ønsker regeringen at gøre op med områder som f.eks. Pusher
Street på Christiania, der i årtier har været hjemsted for åbenlys og
organiseret narkotikakriminalitet. Det er bl.a. organiserede kriminelle
bandegrupperinger, der står bag kriminaliteten, som fører afstumpet vold
og utryghed med sig. Regeringen ønsker på den baggrund at styrke politiets
Side 5/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
redskaber i kampen mod den åbenlyse og systematiske handel med ulovlige
stoffer. De målrettede skærpede strafzoner vil i den forbindelse være et nyt
fokuseret redskab, der ved at skærpe straffen for udvalgte lovovertrædelser
er målrettet den kriminalitet, der vurderes at være roden til utryghed i det
pågældende område, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med
euforiserende stoffer. Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke skal
gælde særlige regler for registrering af en fængselsstraf i
Kriminalregisteret, fordi overtrædelsen er begået i en målrettet skærpet
strafzone.
Endelig kan Justitsministeriet oplyse, at regeringen ikke med lovforslaget
har til hensigt at ændre på ordningen, hvor en advarsel kan meddeles, hvis
sociale hensyn taler herfor, jf. § 3 i lov om euforiserende stoffer. Det følger
af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om narkotika (revideret 22. juni 2023),
at der skal meddeles advarsel (tiltalefrafald) i stedet for en bøde, hvis en
person sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når
sociale hensyn taler for anvendelse af advarsel, og besiddelsen af stoffet er
udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende
misbrug af euforiserende stoffer. Det gælder, uanset om et forhold finder
sted i en målrettet skærpet strafzone. Justitsministeriet har præciseret dette
i bemærkningerne til lovforslaget.
3.2. Om administration af målrettede skærpede strafzoner
Danske Advokater
foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget
præciseres, hvornår en målrettet skærpet strafzone kan udstrækkes ud over
6 måneder. Danske Advokater lægger desuden til grund, at der kan ske
prøvelse af beslutning om udpegning af en målrettet skærpet strafzone i
forbindelse med domstolenes behandling af en straffesag, hvor straffen
påstås forhøjet under henvisning til, at forholdet er begået i en skærpet
strafzone. Danske Advokater opfordrer til, at dette præciseres i
bemærkningerne til lovforslaget.
Retspolitisk Forening
bemærker, at da
der er tale om en administrativ beslutning, hvor kompetencen henhører
under politiet selv og dermed ikke umiddelbart kan domstolsprøves, er det
kritisabelt, at forvaltningslovens bestemmelser, herunder om adgang til
aktindsigt og parthøring, ikke finder anvendelse.
Manderådet – Udvalg for Familieret
anfører, at beslutningen om at
indføre en målrettet skærpet strafzone bør kundgøres i Lovtidende.
Side 6/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Retspolitisk Forening
anser det for problematisk, at der kan indføres en
målrettet skærpet strafzone uden forudgående kundgørelse.
Manderådet bemærker desuden, at kompetencen til at udpege en målrettet
skærpet strafzone bør ligge hos kommunalbestyrelsen efter indstilling fra
politidirektøren for bl.a. at have demokratisk kontrol med beslutningen,
ligesom beslutningen om at udpege en målrettet skærpet strafzone bør
indeholde en udførlig begrundelse. Mandetrådet bakker herudover op om,
at beslutningen om at udpege en målrettet skærpet strafzone karakteriseres
som en generel forvaltningsret.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, foreslås det, at de gældende regler for administration af
skærpede strafzoner udpeget efter politilovens § 6 a finder tilsvarende
anvendelse for målrettede skærpede strafzoner, idet der dog foreslås en
anden tidsmæssig afgrænsning. De regler om f.eks. domstolsprøvelse, der i
dag gælder for skærpede strafzoner, foreslås således tilsvarende at gælde i
forhold til målrettede skærpede strafzoner. Det betyder, at der også gælder
samme krav om, at beslutningen skal offentliggøres, og at offentliggørelsen
skal indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som
beslutningen gælder for. Justitsministeriet har i den forbindelse fundet
anledning til at præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at der i
forbindelse med domstolenes behandling af den straffesag, hvor straffen
påstås forhøjet under henvisning til, at forholdet er begået i en målrettet
skærpet strafzone, kan der ske en prøvelse af beslutningens lovlighed
Justitsministeriet bemærker, at de eksisterende regler i politilovens § 6 a,
stk. 3, om, hvem der har kompetence til at træffe beslutning om at udpege
en skærpet strafzone og offentliggørelse heraf, således foreslås også at
skulle finde anvendelse ved udpegning af en målrettet skærpet strafzone. Det
forudsættes derfor som hidtil, at der som udgangspunkt er en vis
tidsperiode, fra beslutningen offentliggøres, til den skærpede strafzone får
virkning. Tidspunktet for, hvornår den målrettede skærpede strafzone får
virkning, vil skulle fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder
politiets vurdering af, at betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er
opfyldt. Det vil kunne indebære, at den målrettede skærpede strafzone får
virkning få timer efter, at beslutningen er offentliggjort, eller efter
omstændighederne allerede fra tidspunktet for offentliggørelse.
Side 7/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget samt bemærkningerne til § 2, nr. 1, skal en målrettet skærpet
strafzone som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes ud over 6 måneder,
medmindre der i zonen fortsat er et kriminalitetsbillede som det, der
dannede grundlag for oprettelse af zonen, og politiet fortsat vurderer, at en
målrettet skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe
trygheden i området. I en sådan situation vil der ikke være en maksimal
tidsmæssig afgrænsning for udpegningen af en målrettet skærpet strafzone,
hvis betingelserne herfor er opfyldt. En målrettet skærpet strafzone vil dog
ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning skulle have så kort
udstrækning som muligt.
Endvidere vil en målrettet skærpet strafzone kunne udstrækkes ud over 6
måneder, uanset at der ikke længere er et kriminalitetsbillede som det, der
dannede grundlag for oprettelse af zonen, hvis politiet vurderer, at der er
konkrete grunde til at antage, at kriminalitetsbilledet vil blive genoptaget
ved en ophævelse af zonen, og opretholdelse af zonen er nødvendig for at
fastholde trygheden i området. Det vil eksempelvis være relevant, hvis
området i en længerevarende periode har været præget af et varigt og
rodfæstet kriminalitetsbillede i en sådan grad, at fastholdelsen af trygheden
i området forudsætter, at den målrettede skærpede strafzone udstrækkes i
en længere periode end 6 måneder. I en sådan situation vil en målrettet
skærpet strafzone dog ikke kunne udstrækkes til en periode på mere end
samlet et års varighed. Det fremgår derfor efter Justitsministeriets
opfattelse allerede af bemærkningerne til lovforslaget, hvornår en målrettet
skærpet strafzone vil kunne udstrækkes i en længere periode end 6 måneder.
For så vidt angår bemærkningerne om forvaltningsloven, henvises til pkt.
2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår,
at udpegning af en målrettet skærpet strafzone vil skulle karakteriseres som
en generel forvaltningsakt (i modsætning til en konkret forvaltningsakt).
Politiets beslutninger om at udpege en målrettet skærpet strafzone vil
dermed ikke være omfattet af de bestemmelser i forvaltningsloven, der
vedrører partsbeføjelser, herunder partshøring, partsaktindsigt og
begrundelse, og som alene finder anvendelse i forhold til konkrete
forvaltningsakter, medmindre der undtagelsesvist er grundlag for at antage,
at enkelte bliver så individuelt berørt af en strafzone, at de bør tillægges
partsbeføjelser. En beslutning om udpegning af en målrettet skærpet
strafzone skal i øvrigt træffes under iagttagelse af de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitet og saglighed.
Side 8/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
En beslutning om udpegning af en målrettet skærpet strafzone er omfattet af
rigspolitichefens sædvanlige tilsyn med politidirektørerne efter
retsplejelovens § 109.
4. Skærpet straf for overtrædelse af et zoneforbud
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at en generel skærpelse af
strafniveauet samt en øget adgang til anvendelse af retshåndhævelsesarrest
ved overtrædelse af zoneforbud indebærer en intensivering af det indgreb,
som et zoneforbud efter § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 511 af 20 juni 2005
om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners
og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte
midlertidige foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen), udgør. I den
anledning gentager instituttet sin tidligere anbefaling fremsat i instituttets
høringssvar af 29. november 2013 i forbindelse med lovforslag nr. L 112 af
15. januar 2024 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben
og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) om, at den
retlige regulering af zoneforbud bør ske i lovform, da det vurderes bedst
overens med hensynet til, at lovgiver inddrages mest muligt i
regelfastsættelsen, samt med de kvalitative krav til regelgrundlaget, der
følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Herudover
anses det for hensigtsmæssigt, at gerningsindholdet for overtrædelse af
zoneforbud tydeliggøres.
Justitsministeriet bemærker, at straffen for manglende efterkommelse af et
zoneforbud meddelt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, kan
straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formildende
omstændigheder dog med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Denne systematik er i overensstemmelse med reguleringen af manglende
efterkommelse af andre typer påbud eller forbud udstedt af politiet. Der kan
i den forbindelse henvises til bl.a. manglende efterkommelse af påbud eller
forbud udstedt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 5, § 4, stk. 2, §
6, stk. 1-2, § 8, stk. 1, § 13, stk. 4, og § 17, som alle kan straffes i medfør af
ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1.
Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt af 22. januar 2014
til lovforslag nr. L 112, blev reglerne om zoneforbud indført i
ordensbekendtgørelsen i 2009, og det er Justitsministeriets opfattelse, at
reglerne naturligt hører til i ordensbekendtgørelsen. Det gælder også efter
Side 9/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
de foreslåede ændringer i strafniveauet og adgangen til anvendelse af
retshåndhævelsesarrest.
Der ændres ikke med lovforslaget på gerningsindholdet for overtrædelse af
zoneforbud meddelt efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, og der er
derfor efter Justitsministeriets vurdering ikke behov for en præcisering af
gerningsindholdet.
5. Udvidet adgang til retshåndhævelsesarrest
Danske Advokater
bemærker, at varetægtsfængsling er et meget
vidtgående indgreb, og at det bør præciseres og uddybes i bemærkninger til
lovforslaget, at der i hvert enkelt tilfælde bør foretages en konkret
proportionalitetsvurdering af, om varetægtsfængslingen er nødvendig.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at en øget adgang til
anvendelse af retshåndhævelsesarrest ved overtrædelse af zoneforbud
indebærer en intensivering af det indgreb, som et zoneforbud efter
ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, udgør.
Manderådet – Udvalg for Familieret
bemærker, at varetægtsfængsling
begrundet i hensynet til følelser er betænkelig, navnlig når der ved
lovovertrædelsen ikke er nogen forurettede.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget udvider muligheden for
varetægtsfængsling af personer for manglende efterkommelse af et forbud
meddelt af politiet i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, til en
person, der har udvist en særlig utryghedsskabende adfærd eller ved sin
adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed. Det betyder, at de i
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede strafskærpelser for overtrædelse af
zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, vil medføre, at der ved
overtrædelse af et zoneforbud i andengangstilfælde efter omstændighederne
vil kunne ske varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2,
nr. 2, hvis overtrædelsen er begået i en målrettet skærpet strafzone. Uden
for målrettede skærpede strafzoner vil der efter omstændighederne kunne
ske varetægtsfængsling ved overtrædelse af et zoneforbud i
tredjegangstilfælde.
Der vil fortsat gælde et krav om, at de øvrige betingelser i retsplejelovens §
762, stk. 2, nr. 2, skal være opfyldt. Det er således fortsat et krav, at der
Side 10/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at pågældende har begået en
overtrædelse af et zoneforbud, og at den pågældende kan ventes at ville blive
idømt en ubetinget fængselsdom på mindst 60 dage, og hensynet til
retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den pågældende ikke er på fri fod.
Endvidere vil varetægtsfængsling efter den foreslåede ordning ikke kunne
anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte
forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan
ventes, hvis sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.
Det vil som sædvanlig være op til anklagemyndigheden at vurdere, om der
i den konkrete situation vil være grundlag for at nedlægge påstand om
varetægtsfængsling, ligesom det vil være op til domstolene at afgøre, om
betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.
6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Direktoratet for Kriminalforsorgen
bemærker, at der i lovforslaget,
herunder beregningen af pladsbehovet, ikke er taget højde for, at
lovforslaget lægger op til yderligere mulighed for anvendelse af
varetægtsfængsling, samt at det ikke endeligt afklaret, hvorvidt den
skønnede merbelastning for strafskærpelsen vedr. zoneforbud tager afsæt i
korrekte forudsætninger. Herudover anfører direktoratet, at lovforslaget bør
afvente en markant forbedring af kriminalforsorgens driftssituation, idet
kriminalforsorgen står over for et højt belæg samt mangel på
fængselsbetjente og for få fængsels- og arrestpladser.
Dommerforeningen
bemærker, at domstolene aktuelt befinder sig i en
situation, hvor de eksisterende økonomiske rammer generelt set ikke er
tilstrækkelige til at sikre en rettidig behandling af alle sager. Det anføres
endvidere, at øget brug af frihedsstraf og varetægtsfængsling vil kunne
medføre, at andre sager må nedprioriteres, og ressourcebelastningen
forventes i den forbindelse at blive koncentreret ved Københavns Byret.
Domstolsstyrelsen
vurderer, at en vedtagelse af lovforslaget vil generere en
merudgift for domstolene på ca. 2,1 mio. kr. om året. Skønnet er baseret på,
at lovændringen forventes at medføre henholdsvis 78, 11 og 10 ekstra
domsmandsager,
tilståelsessager
og
grundlovssager
årligt.
Domstolsstyrelsen har endvidere inkluderet et øget antal ankesager ved
landsretterne i skønnet. Dette sagsestimat er baseret på den gennemsnitlige
ankefrekvens for straffesager i perioden 2020 til 2022 ved byretterne.
Side 11/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Foreningen af Offentlige Anklagere
bemærker, at forslaget om målrettede
skærpede strafzoner vil medføre, at mange småsager om overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer, som i dag kan afgøres med bødeforelæg eller
bødesager uden domsmænd, vil blive til domsmandssager som følge af den
forhøjede straf, hvis forholdet er begået i en udpeget strafskærpelseszone.
Herudover anføres, at højere straffe vil medføre, at der vil være et øget
grundlag for at anvende varetægtsfængslingerne, hvilket vil give flere
arrenstantsager. Det anføres, at sagsbeholdningen af den pågældende
sagstype, som lovforslaget sigter mod, formentlig ikke vil stige, men at
kompleksiteten af sagerne vil stige. Det bemærkes i høringssvaret, at det på
den baggrund må forventes, at der vil blive anvendt flere arbejdstimer på
den enkelte sag både under efterforskningen, tiltalerejsningen og sagens
behandling i retten, grundlovsforhør og retsmøder om fristforlængelser,
hvortil der også skal afsættes anklagerressourcer.
Vestre Landsret, Østre Landsret
og
byretterne
bemærker, at de
foreslåede regler vil medføre merudgifter for domstolene til behandling af
straffesager. Det findes væsentligt, at domstolene fremover tilføres de
fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter
for domstolene. I modsat fald vil en kommende flerårsaftale med et
forhåbentlig markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive
udhulet i de kommende år.
I forhold til bemærkningerne om de anvendte beregningsforudsætninger,
der ligger til grund for kapacitetspåvirkningen i kriminalforsorgen,
bemærker Justitsministeriet, at der på baggrund af en dialog med
Direktoratet for Kriminalforsorgen er foretaget en justering heraf, og at der
er enighed herom.
For så vidt angår bemærkningerne om, at forslaget vil medføre merudgifter
for domstolene, bemærker Justitsministeriet, at der aktuelt pågår et arbejde
om en ny flerårsaftale for domstolene, hvor der vil blive taget stilling til
domstolenes økonomiske rammer fra 2024 og frem.
Som det fremgår af pkt. 11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
er det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget samlet set vil medføre
merudgifter for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og
kriminalforsorgen på årligt 23,8 mio. kr. (i det lovforslag, der blev sendt i
offentlig høring var merudgifterne angivet til 21,3 mio. kr.) i 2024 og frem,
Side 12/13
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
når zonerne er i anvendelse. Justitsministeriet er derfor opmærksom på, at
sagsmængde og -kompleksitet vil kunne stige og har noteret sig
bemærkningen herom.
III. Lovforslaget
De modtagne høringssvar har givet anledning til at foretage følgende
ændringer i lovforslaget:
-
Det er tilføjet i pkt. 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at der med lovforslaget ikke ændres på, hvornår politiet
vil skulle meddele en advarsel i medfør af § 3, stk. 1 i lov om
euforiserende stoffer.
Det er tilføjet i pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at i forbindelse med domstolenes behandling af den
straffesag, hvor straffen påstås forhøjet under henvisning til, at
forholdet er begået i en målrettet skærpet strafzone, kan der ske en
prøvelse af beslutningens lovlighed.
Skønnet
for
de
samlede
merudgifter
for
politiet,
anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen er justeret
fra 21,3 mio. kr. årligt til 23,8 mio. kr. årligt, når zonerne er i
anvendelse. Ændringen kan henføres til en yderligere konsolidering
af udgiftsskønnene.
-
-
Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk
karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.
Side 13/13