Skatteudvalget 2023-24
L 8
Offentligt
2778770_0001.png
10. november 2023
J.nr. 2022 - 15454
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 8 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatnings-
loven og forskellige andre love. (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år
og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 16. oktober 2023.
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
L 8 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at oplyse og evt. oversende notater, beregninger m.v. omkring arbejdsudbudseffekterne, der blev udarbejdet i forbindelse med beslutningen om at ændre pensionsudbetalingsalderen fra 5 år til 3 år før pensionsalderen
2778770_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren evt. med bidrag fra andre ministre oplyse og evt. oversende notater, bereg-
ninger m.v. omkring arbejdsudbudseffekterne, der blev udarbejdet i forbindelse med be-
slutningen om at ændre pensionsudbetalingsalderen fra 5 år til 3 år før pensionsalderen?
Der henvises til lovforslag nr. L 16 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningslo-
ven og forskellige andre love (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige
pensionsindbetalinger) (folketingsåret 2017-18).
Svar
Lovforslag L 16 (2017-18) om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
love (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger) ud-
mønter en række initiativer fra
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,
som den daværende Re-
gering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
indgik den 20. juni 2017.
Af de økonomiske konsekvenser for det offentlige af lovforslag nr. L 16 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Målretning af aldersopsparing og re-
gulering af fejlagtige pensionsindbetalinger) fra 2017, fremgår det, at forøgelsen af pensi-
onsudbetalingsalderen fra 5 til 3 år før folkepensionsalderen vurderes at have relativt be-
skedne økonomiske konsekvenser. Det skal ses i sammenhæng med, at de nye regler
kun gælder nye kontrakter, og at forslaget dermed først har effekt, når de nye kontrakter
begynder at nå udbetalingstidspunktet. I lovforslaget anføres det desuden, at tiltaget på
langt sigt vil kunne bidrage til en lidt senere gennemsnitlig tilbagetrækning, idet det vil bi-
drage til, at færre kan anvende pensionsopsparing til at finansiere nedsat arbejdstid eller
fuld tilbagetrækning allerede 4-5 år før pensionsalderen.
I FIU alm. del
spørgsmål 398 (2016-17) spørges der til arbejdsudbudseffekterne i 2025
af regeringens tilbagetrækningsudspil ”Flere år på arbejdsmarkedet”.
I FIU alm. del
svar
på spm. 398 (2016-17) fremgår følgende:
”For en række af de øvrige tiltag er det ikke muligt på forhånd at fastlægge
konkrete skøn for arbejdsud-
budseffekterne. Det skyldes, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert empirisk grundlag herfor. Der er der-
for i udgangspunktet ikke indlagt dynamiske effekter i form af øget arbejdsudbud. Det må dog forventes,
at en lang række af tiltagene vil kunne have positive virkninger på arbejdsudbuddet i form af senere tilba-
getrækning.
Positive arbejdsudbudsvirkninger, som ligger ud over det, der kan indregnes på forhånd, vil isoleret set
styrke de offentlige finanser. Det vil dog først være muligt at disponere over sådanne midler, når positive
effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstateres. Effekterne indregnes ligeledes først i de
mellemfristede fremskrivninger i takt med, at de indtræder
Justeringen af pensionsudbetalingsalderen til tre år før folkepensionsalderen for nye kontrakter ligger i na-
turlig forlængelse af, at efterlønsperioden bliver tre år, og tiltaget vil understøtte en senere tilbagetrækning
på sigt.”.
Side 2 af 2