L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 17. august 2023

Høring om lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskat-

teloven mv. (Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder

og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

Dansk Erhverv kvitterer for modtagelsen af høringen om lovforslaget klare regler for bevarelse af

lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.

som blev fremsendt den 30. juni 2023. Dansk Erhverv har følgende bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er meget tilfredse med det fremsendte lovforslag, da det både forsimpler skatte-

reglerne omkring pensioner, jobfradrag mv. og sænker samt forsimpler skatten markant for med-

arbejdere under 18 år på det danske arbejdsmarked.

Omkring 120.000 unge under 18 år er i lønnet beskæftigelse. De spiller en central rolle på ar-

bejdsmarkedet og fylder i supermarkeder, varehuse, restauranter og som omdelere. Sidestillingen

af unges skattefrie bundfradrag med voksnes er en lille ændring, der kun kan hilses velkommen.

Det har også den positive effekt, at flere unge vil have lyst til at yde en ekstra indsats på deres ar-

bejdsplads, hvilket der er stort behov for over hele landet nu og i fremtiden.

Finansministeriet vurderer, at 20.000 unge pt. har indtægter over det nuværende bundfradrag,

og de vil opleve en markant marginalskattelettelse på 31 procent, mens et ukendt antal befinder

sig under eller på grænsen og vil få et positivt incitament til at yde en ekstra indsats på deres ar-

bejdsplads. Med stor usikkerhed mener ministeriet, at der vil være en positiv arbejdsudbudseffekt

på 150 fuldtidspersoner allerede fra 2024. Det er meget positivt for de virksomheder, som benyt-

ter sig af unge arbejdere og har svært ved at få vagterne til at gå op på grund af manglen på ar-

bejdskraft.

Samlet er der tale om skattelettelser på over 55 mio. kr., der varigt er 35 mio. kr. De penge vil

fremover blive nu ude på danske lønkonti, hvilket er positivt for den enkelte og samfundet. Det er

også værd at rose, at skattelempelsen for de unge træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1.

januar 2023, hvorfor effekten allerede vil kunne slå igennem i år. Dansk Erhverv hilser det også

J.nr. 2022 - 15454

Side 1/2

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

velkomment, at det fastsættes i dødsboskatteloven, at jobfradraget fremover skal medregnes på

samme vis som beskæftigelsesfradraget ved opgørelsen af den afdødes skattepligtige indkomst.

Specifikke bemærkninger

Lovforslaget vurderes at have negative administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4

mio. kr. årligt samt positive administrative konsekvenser for borgerne. De positive effekter kom-

mer fra øget klarhed omkring reglerne og ophævelse af aldersbetingede satser for bundfradrag

mv. Det er dog uklart, hvor de negative administrative konsekvenser af lovforslaget fremkommer.

Det vil være en nyttig information at have i overskriftsform uden yderligere kvantificering.

Dansk Erhverv står til rådighed for at uddybe høringssvaret og deltage i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Carl Andersen

Politisk konsulent

Side 2/2

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), Anders Nielsen ([email protected]), Malene Bett Vestergaard

Sørensen ([email protected])

Jane Kruse Hansen ([email protected])

Fra:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv. (Klare

Titel:

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under

18 år m.v.)

E-mailtitel:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv. (Klare

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under

18 år m.v.) (SKM.: 106635)

10-07-2023 11:12

Sendt:

Til:

Cc:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære Niklas

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv.

(Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under

18 år m.v.) (SKM.: 106635)

Skatteministeriet har den 30. juni 2023 udsendt udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,

personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse

af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.) i høring.

Danske Regioner har ingen bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.

Med venlig hilsen

Jane Kruse Hansen

Chefrådgiver

Center for Forhandling, Aftaler og Overenskomster

24766192

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

3529 8100

Officiel post:

Følg os på

Twitter, Facebook

regioner.dk

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sendt:

30. juni 2023 13:06

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>;

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv

Danske Advokater

'[email protected]' <[email protected]>; DI

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>;

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv. (Klare

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

m.v.) (SKM.: 106635)

Til Høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven,

skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere

pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

i høring.

Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den

17. august 2023

sendes

til

med

i kopi

Vedlagt er:

- Lovforslag

- Resumé

- Høringsbrev

- Høringsliste

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Specialkonsulent

Person, Ejendom og Pension

Mobil72373352

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), Anders Nielsen ([email protected])

Lene Nielsen ([email protected])

RE: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv.

(Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer

under 18 år m.v.)

E-mailtitel:

RE: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv.

(Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer

under 18 år m.v.) (SKM.: 106635)

03-08-2023 11:08

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Some people who received this message don't often get email from [email protected].

Learn why this is important

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Til Skatteministeriet

Skatteministeriet har 30. juni 2023 (j.nr. 2022-15454) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til

lovforslag om klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for

personer under 18 år mv.

I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

(+45) 3377 3563

(+45) 2949 4402 (Mobil)

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

From:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sent:

30. juni 2023 13:06

To:

'[email protected]' <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>;

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv

Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

Høring <[email protected]>;

Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen

<[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Skatteankestyrelsen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv. (Klare

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

m.v.) (SKM.: 106635)

Til Høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven,

skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere

pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

i høring.

Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den

17. august 2023

sendes

til

med

i kopi

Vedlagt er:

- Lovforslag

- Resumé

- Høringsbrev

- Høringsliste

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Specialkonsulent

Person, Ejendom og Pension

Mobil72373352

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Skatteministeriet

Sagsnr. 23-2363

Vores ref. NHO/IBU/lgy

Deres ref. 2022-15454 NJL

Den 18. august 2023

Høringssvar til lovforslag om klare regler for bevarelse af lavere pensionsud-

betalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år mv.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for høringsmulighed vedrørende udkast til for-

slag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven, skatteindberetnings-

loven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere pensi-

onsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år mv.).

Med lovforslaget foreslås en forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år, så per-

sonfradraget bliver uafhængigt af alder. Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2023 mel-

lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-

liance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

FH bakker op om forhøjelsen af personfradraget til unge under 18 år, så de får samme per-

sonfradrag som personer over 18 år. Det er fint, at unge med lave indkomster får mulighed for

en højere indkomst efter skat. Samtidigt er det positivt med en forenkling af skattesystemet,

idet der ikke syntes at være særlige begrundelser for, at unge under 18 år har et lavere per-

sonfradrag end andre. Ifølge Finansministeriet vil ændringen styrke den strukturelle beskæfti-

gelse med 150 fuldtidspersoner i 2030

Lovforslaget har desuden til formål at skabe klarhed om de nuværende regler for bevarelse af

en lavere pensionsudbetalingsalder ved overførsel af midler til en ny ordning. Pensionsudbeta-

lingsalderen eller grænsen for hvornår man kan påbegynde udbetalinger fra sin pensionsord-

ning varierer således fra 60 år (ordninger oprettet før 2007), fem år før folkepensionsalderen

(ordninger oprettet i årene 2012-17) og tre år før folkepensionsalderen (ordninger oprettet ef-

ter 2017).

Således foreslås en fast tidsfrist på 36 måneder, hvor en lavere aldersgrænse for udbetaling i

en arbejdsgiveradministreret ordning bevares ved overførsel til en ny ordning i forbindelse

med et jobskifte. Dermed sikres sammenhæng til pensionsbranchens Jobskifteaftale, der

netop sikrer mulighed for overførsel af den gamle pensionsordning i de første 36 måneder ef-

ter et jobskifte. For overførsel mellem private ordninger foreslås en tidsfrist på 12 måneder.

På det danske arbejdsmarked er der stor fleksibilitet med mange, der skifter arbejde til nye

overenskomstområder, herunder til nye pensionsordninger. Det er både en hæmsko for løn-

modtagernes ønsker om jobskifte og for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, hvis ikke pensions-

kunder trygt kan overføre rettigheder fra tidligere pensionsordninger.

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fiu/spm/243/svar/1972045/2737151.pdf

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FH støtter de foreslåede ændringer, som giver en præcis afgrænsning af, hvornår en person

har ret til at bevare en lavere pensionsudbetalingsalder i forbindelse med overførsel mellem

ordninger fx ved jobskifte.

FH ønsker det præciseret i lovens bemærkninger, at overførsel af pensionsordninger blandt

ansatte på private virksomheder med en virksomhedsbaseret pensionsordning, også er omfat-

tet af reglerne om bevarelse af en lavere pensionsudbetalingsalder, når virksomheden skifter

pensionsleverandør.

Typisk sker disse skift som følge af udbud på virksomhederne hvert 3-4 år. Det vil sige, at de

ansattes ansættelsesforhold forbliver det samme, men den hidtidige pensionsleverandør for

alle ansatte skiftes ud med en ny pensionsleverandør. Dette sker på arbejdsgiverens foranled-

ning.

Pensionsselskaber og pensionsmæglere, som varetager rådgivning om evt. overførsler af de

ansattes pensionsdepoter i disse situationer, bør være fuldt ud oplyst om deres forpligtelser og

ansvar. Sker der fejlrådgivning fra disse aktørers side med tab af rettigheder for den enkelte

ansatte som pensionskunde, er det afgørende, at der i forbindelse med erstatningssager kan

støttes ret på at skift af pensionsleverandør for ansatte på samme arbejdsplads, er omfattet af

lovændringerne.

Derudover vil lovforslaget tydeliggøre de fleksible muligheder for at oprette nye pensionsord-

ninger i samme pensionsinstitut med samme lavere aldersgrænse for udbetaling. I øjeblikket

fremgår det ikke direkte af reglerne, at en lavere udbetalingsalder kan opretholdes, hvis en al-

dersopsparing eller ratepension oprettes i tilknytning til en pensionsordning med løbende ud-

betalinger, hvilket er en barriere ved omlægninger af pensionsordningerne.

Det bør sikres, at pensionskunder trygt kan omlægge til aldersopsparinger uden risiko for at få

en forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen på aldersopsparingen. FH bakker derfor op om de

foreslåede præciseringer, som forbedrer mulighederne for at indbetale på fx en aldersopspa-

ring. Tiltagene understøtter udrulning af aldersopsparing i arbejdsmarkedspensionerne, hvilket

er et væsentligt element i løsningen af samspilsproblematikken i form af modregning i folke-

pension mv. i forbindelse med pensionsudbetalinger.

FH har ingen bemærkninger til lovforslagets øvrige dele.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Næstformand FH

Side 2 af 2

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af pensionsbeskatningsloven,

personskatteloven, skatteindberetnings-

loven, dødsboskatteloven og kulbrinte-

skatteloven

Høringssvar

16. august 2023

Dok: FIDA-1939568897-4334-v1

Kontakt Peter Schultz-Møller

Generelle bemærkninger

Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til

forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven, skat-

teindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven.

Finans Danmark har kun bemærkninger til de i udkastet til lovforslaget indeholdte

ændringer af pensionsbeskatningsloven.

Finans Danmark finder det berettiget, at lovforslaget præciserer, at ordninger

uden positiv værdi ikke kan § 41 og/eller 41A overføres/konverteres.

Finans Danmark finder det positivt, at forslaget indeholder en objektivisering af,

hvornår en ordning kan anses for nyoprettet, og en

–

efter vores opfattelse - lem-

pelse af de stramme regler for overførsel af udbetalingsrettigheder. Ligeledes fin-

der vi det positivt, at det fremgår eksplicit af bemærkningerne, hvornår laveste

pensionsudbetalingsalder ikke kan opretholdes i forbindelse med sammenlæg-

ning af ordninger med forskellig pensionsudbetalingsalder

–

både i forhold gæl-

dende ret og de foreslåede regler. Og i den sammenhæng er det også positivt,

at det præciseres i bemærkningerne, at hvert pensionsprodukt i en samlet aftale

skal behandles som én selvstændig pensionsordning ift. tidligste pensionsudbeta-

lingsalder i pensionsbeskatningsloven.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Finans Danmark finder det positivt, at der i pensionsbeskatningsloven indsættes

en ny § 17 B, som bidrager til øget fleksibilitet og en mere simpel proces for, at en

ny ordning kan overtage rettigheder fra pensionsordninger inden for samme

pensionsinstitut, uden at der samtidig skal deloverføres beløb jf. §41 og 41 A til

den nye ”tomme konto” inden første indbetaling.

Finans Danmark forudsætter, at § 17 B også omfatter nyoprettede pensionsord-

ninger, der er oprettet før lovens ikrafttrædelse

–

givet at der ikke er foretaget §

41 overførsler fra andre pensionsinstitutter. Det vil sikre ensartede rettigheder for

pensionskunder i et pensionsinstitut, uanset karakteren af den første pensionsord-

ning, der er oprettet for kunden. jf. eksempel nedenfor.

Eksempel:

Kunden har en rateordning oprettet i 2006 med tidligste pensionsudbetalingsalder på 60

års. I 2020 har kunden efter gældende regler nyoprettet en aldersopsparing hos samme

pensionsleverandør med tidligste pensionsudbetalingsalder 3 år før folkepensionsalder. Det

er Finans Danmarks fortolkning, at lovforslaget sikrer, at den i 2020 nyoprettede aldersop-

sparing hos samme pensionsleverandør kan få tidligste pensionsudbetalingsalder 60 år.

16. august 2023

Dok. nr.:

FIDA-1939568897-4334-v1

Høringssvar

Kan Skatteministeriet bekræfte denne forståelse i ovenstående eksempel?

Hvis Skatteministeriet ikke kan bekræfte Finans Danmarks forståelse af oven-

nævnte eksempel, vil der alternativt gælde en forskelsbehandling af nyopret-

tede ordninger før og efter lovforslagets ikrafttræden inden for samme pensions-

institut, hvor vilkår for den laveste pensionsudbetalingsalder afhænger af karak-

teren af den første oprettede pensionsordning. Dette alternativ vil også medføre,

at der er en række spørgsmål og problemstillinger, som sektoren skal have afkla-

ret med henblik på en korrekt håndtering af reglerne ved servicering af kunder.

I relation til § 17 B er Finans Danmark af den opfattelse, at det vil være enklere ,

hvis pensionsopspareren kan anvende en ny §17B til at overføre rettigheder på

tværs af selskaber. Det vil sige en form for kunde specifik rettighed på tværs af

pensionsleverandører, der kan bidrage til at øge konkurrencen/mobiliteten mel-

lem selskaber. I den forbindelse skal det bemærkes, at arbejdsmarkedspensioner

og klausulerede pensioner ikke kan overføres til pengeinstitutter. Ligeledes ople-

ver vi en generel uvillighed i del-overførsel (med eller uden afgift) af pensionspro-

dukter. Fastsættelse af en laveste pensionsudbetalingsalder for den enkelte

kunde, der er baseret på tidspunktet for oprettelsen af kundens første pensions-

ordning, vil sikre mere ensartede og forståelige vilkår for pensionskunder. Det vil

samtidig medføre, at behovet for jf. § 42 A fjernes/reduceres markant.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Specifikke bemærkninger angående § 17 B

Såfremt § 17 B ikke udvides til at omfatte overførsel af rettigheder på tværs af sel-

skaber, har Finans Danmark følgende bemærkninger.

Finans Danmark vurderer, at en differentieret overførselsperiode for henholdsvis

private- og arbejdsgiverordninger er uhensigtsmæssig. Vi anerkender, at det bør

være muligt at få praktikken på plads indenfor de 12 måneder for private ordnin-

ger, men Finans Danmark foretrækker en regelforenkling, så perioden er ens og

samtidig undgås risikoen for spekulation i skifte fra privat til arbejdsgiver.

Specifikke bemærkninger angående § 42A, stk. 3

Angående 42 A, stk. 3, bemærkes, at det i udkastet til lovforslaget alene er

nævnt at det gælder for overførsler fra ”Pensionsordninger med løbende udbe-

talinger” (skattekode 1) til en pensionsordning i et pengeinstitut (alle skatteko-

der), her mener Finans Danmark, at denne mulighed bør gælde på tværs af sel-

skaber og ordninger.

Hvilket regelsæt gælder for overførsel af afgiftspligtige deloverførsler jf. §42A stk.

3 (dvs. ordninger der IKKE er en §41 /41A overførsel):

•

Er der nogle regler og formkrav som skal være opfyldt for at ”overførslen”

også flytter rettigheder med?

Er der f.eks. tidsmæssig sammenhæng i de 2 steps i en sådan af-

giftspligtig overførsel?

Den afgiftspligtige udbetaling

Indbetalingen på den nye ordning med skattemæssig

virkning (på aldersopsparing) / fradrag (på ratepension)

Må beløbet have været til disposition på fri konto eller skal det

direkte lande på modtagende ordning?

Skal der være beløbsmæssig sammenhæng mellem udbetaling

(afgiftspligtigt beløb efter afgift) og indbetalingen?

I udkastet til lovforslag fremgår det tilsyneladende ikke, hvorvidt

en afgiftspligtig overførsel efter §42A stk. 3 vil have samme effekt

som afgiftspligtige udbetalinger, der er diskvalificerende i rela-

tion til indbetalingsmulighederne på aldersopsparing?

Skal det opfattes således, at årsagen til at emnet ”diskvalifika-

tion” ikke er berørt i forslaget er, at en ”§42A stk. 3 overførsel” er

undtaget fra at være diskvalificerende?

16. august 2023

Dok. nr.:

FIDA-1939568897-4334-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Peter Schultz-Møller

Skattechef

Direkte: 3016 1028

Mail:

Høringssvar

16. august 2023

Dok. nr.:

FIDA-1939568897-4334-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Sendt på mail til

Kopi til

og [email protected]

FAs høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af pensionsbeskat-

ningsloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatte-

loven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere pension-

sudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18

år m.v.)

FA takker for høring af 30. juni 2023 vedrørende ovennævnte udkast til lovforslag.

Formålet med lovforslaget er blandt andet at skabe mere klarhed over reglerne for hvor-

når - og hvordan

–

man kan overføre og samle pensionsopsparinger og bevare en udbe-

talingsalder som har været tilknyttet den tidligere pensionsopsparing.

FA bakker op om at der sikres mere klare regler end tilfældet er i dag, da klarere regler

bidrager til, at pensionsopsparerne i Danmark behandles ens i forhold til bevarelse af en

tidlig pensionsudbetalingsalder.

FA finder det positivt, at forslaget indeholder en objektivisering af, hvornår en ordning

kan anses for nyoprettet, ligesom det er positivt, at det præciseres i bemærkningerne, at

hvert pensionsprodukt i en samlet aftale skal behandles som én selvstændig pensions-

ordning ift. tidligste pensionsudbetalingsalder i pensionsbeskatningsloven.

FA bakker op om, at der i pensionsbeskatningsloven indsættes en ny § 17 B, som bidrager

til øget fleksibilitet og en mere simpel proces for, at en ny ordning kan overtage rettighe-

der fra pensionsordninger inden for samme pensionsinstitut.

FA mener dog ikke, at lovforslaget løser hele udfordringen, hvilket vi beskriver nærmere

nedenfor.

Det vurderes, at der i Danmark er 610.000 personer, der har ordninger med flere forskel-

lige udbetalingsaldre. Mange af disse ordninger er meget små, og det vil derfor ofte være

økonomisk hensigtsmæssigt for den enkelte pensionsopsparer, hvis ordningerne slås

sammen. Reglerne for pensionsudbetalingsalder er i dag komplicerede og svære at forstå,

og der bruges ressourcer på at rådgive om reglerne og mange får ikke gjort brug af deres

rettighed til tidlig udbetaling.

Adskillige af de personer, som ville kunne have glæde af mere klare regler for udbeta-

lingsalder vil efter en vedtagelse af de foreslåede ændringer fortsat ikke kunne samle

deres ordninger med én fælles udbetalingsalder. Det drejer sig særlig om følgende pro-

blemstillinger:

16. august 2023.

CHS

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

1. Der vil fortsat være pensionsopsparere, der opretholder ordninger med lav pen-

sionsalder, når det ikke er muligt at samle ordninger fra flere pensionsselskaber.

Det betyder mange såkaldt klatpensioner og dermed omkostninger for den en-

kelte pensionsopsparer, da flere pensionsordninger hos forskellige pen-

sionsselskaber betyder, at man skal betale administrationsbidrag flere steder.

2. Aftalen om at flytte pensionsordninger med sig ved jobskifte er til for at sikre

mobiliteten på arbejdsmarkedet. Den foreslåede lempelse vil løse dele af denne

udfordring, men ikke den hele, og derfor kan det fortsat bidrage til klatpensioner

og dermed i sidste ende være med til at hæmme mobiliteten og øge pension-

sopsparernes udgifter.

Endelig er de i udkastet til lovforslaget skitserede regler fortsat ganske komplekse og

deraf tunge at administrere for selskaberne og i skatteforvaltningen.

Vedr. 2.1 Fleksibel mulighed for at oprette nye pensionsordninger i

samme pensionsinstitut med samme ret til lavere aldersgrænse for ud-

betaling

FA bakker helt generelt op om Skatteministeriets arbejde med at sikre, at ordninger inden

for samme selskab kan

omfattes af den mest gunstige rettighed. En sådan ”in house-re-

gel”, som er skitseret i lovforslaget, er med til at sikre, at vilkårene for den enkeltes pen-

sionsopsparing bliver mere overskuelige i en række situationer. Derudover vil en ”in

house-regel”

også

være med til at forsimple administrationen og gøre det væsentligt

nemmere for den enkelte opsparer at tilpasse sin pensionsportefølje inden for samme

selskab uden at skulle afgive rettigheder.

Samtidig er der dog også ulemper ved at lade bevarelse af rettigheder være begrænset

til ordninger i samme selskab. Det gælder fx i situationer, hvor en pensionsopsparer har

en hvilende livrente med gunstige udbetalingsrettigheder i et andet pensionsselskab end

deres nuværende aktive, som kan være omfattet af en mindre gunstig rettighed. Denne

person vil i situationen have ringere muligheder for at nyoprette ordninger i deres aktive

pensionsselskab med overførsel af deres bedste rettighed, som de ellers har sikret sig ved

tidligere lejlighed. Dette i modsætning til personer, der har måtte have de samme gun-

stige rettigheder på deres aktive police.

I følge reglerne kan

tilfældige omstændigheder gennem et arbejdsliv med ”in house-

reglen” kan have stor betydning for den enkeltes rettigheder.

Mens nogle har gode

muligheder for at beholde og videreføre erhvervede rettigheder, vil andre fortsat ikke

kunne udnytte deres erhvervede rettigheder til fulde.

2.2. Klare regler for, hvordan en lavere aldersgrænse for udbetaling

bevares ved hel eller delvis overførsel af en pensionsordning til en ord-

ning i et andet selskab

Den skitserede model, hvor fristen for overførsel til en nyoprettet ordning fastsættes til

36 måneder for overførsler fra en arbejdsgiveradministreret ordning, lovfæster en i

branchen imødeset overensstemmelse med fristerne i jobskifteaftalen, der er med til at

sikre mobilitet. Det bakker FA op om. FA imødeser ligeledes de muligheder, som

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

kombinationen af 2.1 og 2.2 medfører, hvor de to regler i samspil kan sikre, at en ud-

betalingsalder kan overføres til en nyoprettet arbejdsgiveradministreret ordning,

hvorefter der som led i denne ordning kan oprettes andre typer af produkter, der bliver

omfattet af den samme udbetalingsalder. Det vil så afgjort give mening for pension-

sopsparerne.

Det vi dog ser som manglen ved den skitserede model er, at den i virkeligheden i

lighed med 2.1 alene sigter mod og løser en del af de udfordringer, som reglerne om

overførsel af udbetalingsaldre i deres nuværende form kan give anledning til. Den

skitserede model står således ikke til at kunne håndtere den gruppe af personer, der

ender med at overskride fristen på 36 måneder, og altså ikke får overført deres tid-

ligere ordning med en attraktiv udbetalingsalder inden for perioden. Denne gruppe

vil fortsat kunne ende i en situation, hvor de har indelåste gunstige rettigheder.

Udfordringen for denne gruppe, som fx i forbindelse med et jobskifte ikke får overført

deres opsparing omfattet af en gunstigere rettighed til deres aktive ordning i tide, er, at

de kan ende med at være låst af deres inaktivitet og derefter vil skulle vælge mellem:

1) at samle ordningerne, hvor den dårligste rettighed videreføres eller

2) at have flere ordninger.

Dermed vil der kun være sket en forenkling og skabt mere fleksibilitet i nogle situationer,

ligesom en reel indefrysning af rettigheder kan være en medvirkende årsag til, at pensi-

onsopsparere kan vælge at fastholde ordninger med mere favorable udbetalingsrettighe-

der og dermed får pensionsordninger flere steder, selv om det af andre årsager kunne

være en fordel at samle ordningerne.

Konsekvenserne af lovforslagets skitserede tidsbestemte frister kan blive, at folk fortsat

kan miste deres rettigheder, hvis de ikke handler i tide. Således kan pensionsudbetaling-

salderen altså fortsat afhænge af om den enkelte er blevet rådgivet i tilstrækkeligt om-

fang og har handlet derefter. Det betyder at det kan være tilfældigt, hvem der får ret-

tigheder overført, og hvem der ikke får, uanset hvor kvalificeret rådgivning der ydes.

FA ønsker en model, der lemper yderligere

I samspil med hinanden er de ændringer, som Skatteministeriet i udkastet til lovforslaget

lægger op til, et væsentligt element i arbejdet med at sikre, at erhvervede pensionsret-

tigheder ikke tabes. Det forhold, at man i en lovfastsat periode på ét eller tre år, afhængig

af sin pensionsordnings forhold, kan overføre og samle ordninger, hvor en gunstig ud-

betalingsalder kan overføres, er et væsentligt skridt i forhold til at sikre, at erhvervede

rettigheder ikke mistes. Det samme er den nye mulighed for inden for samme institut at

udvide en ordning til at omfatte andre typer af pensionsopsparinger.

Af samme årsag bakker FA op om ændringen, men vil opfordre Skatteministeriet til at

afsøge muligheder for at lempe reglerne yderligere. Dette ud fra et ønske om, at personer

uagtet de fx har udvist passivitet ift. at få samlet ordninger, når de har skiftet job og

dermed pensionsleverandør, ikke får låst deres udbetalingsalder fast. Dette spiller også

ind i et generelt ønske i branchen om at sænke antallet af små, hvilende pensioner, hvor

gunstige indelåste rettigheder kan være et argument for at fastholde en ordning, der

ellers med fordel kunne samles med en aktiv.

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vi opfordrer derfor Skatteministeriet til at overveje mulighederne for en model, hvor

overførsler af rettigheder til udbetaling ikke reguleres af tidsbestemte rammer i forhold

til oprettelsestidspunkt, men i stedet følger pensionsopspareren. Har man således

oprettet sin første pensionsopsparing før 1. januar 2007 vil man have ret til at hæve sin

opsparing ved 60-års alderen og så fremdeles. Flytter man sin opsparing, skal retten følge

med, uanset om flytningen sker til en nyoprettet konto eller ej.

En sådan tilpasning af reglerne vil lette området administrativt og vil sikre lighed i relation

til udbetalingsrettigheder for pensionsopsparere, der har haft mange jobskifter og for-

skellige pensionsleverandører og ikke har været opmærksomme på at flytte pensionsord-

ningen med sig, og pensionsopsparere, der i højere grad har været hos samme arbejds-

giver og samme pensionsselskab.

Ingen økonomiske konsekvenser

Vi er enige i Skatteministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke har nævneværdige

økonomiske konsekvenser for det offentlige

–

og af samme årsag er det vores opfattelse,

at der er tungtvejende argumenter for at lempe reglerne yderligere til fordel for de en-

kelte pensionsopsparere.

Med venlig hilsen

Christian Sølyst

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected], [email protected], [email protected] (Ministerbetjening (FT))

Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv. (Klare

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

m.v.) (SKM.: 106635)

Sendt:

08-08-2023 12:35

Bilag:

InlineImage 1.png; image001.png; Høringsbrev.pdf; Resume.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring af

pensionsbeskatningsloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven.pdf;

Høringsliste.pdf; smime.p7s;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære jer

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.

Med venlig hilsen

Natasha Holsøe Duncker

Fuldmægtig

Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82

Direkte tlf.: +45 61 93 07 40

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,

bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har

modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sendt:

30. juni 2023 13:06

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>;

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv

Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

DI <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Skatteankestyrelsen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv. (Klare

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

m.v.) (SKM.: 106635)

Til Høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven,

skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere

pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

i høring.

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den

17. august 2023

sendes

til

med

i kopi

Vedlagt er:

- Lovforslag

- Resumé

- Høringsbrev

- Høringsliste

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Specialkonsulent

Person, Ejendom og Pension

Mobil72373352

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

att.

j.nr. 2022- 15454

Dok. 292550

16. august 2023

Høring af over udkast til forslag til lov om ændring

af pensionsbeskatningsloven,

personskatteloven, skatteindberetningsloven,

dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven

Forbrugerrådet Tænk har noteret sig, at der er blevet udsendt offentlig høring over Skatteministeriets

udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven,

skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven, og ønsker hermed at bidrage til

høringen. Forbrugerrådet Tænk vil i følgende høringssvar udelukkende forholde sig til forslagene 2.1 og

2.2 omhandlende retten til en lavere aldersgrænse i forbindelse med udbetaling af pensionsordninger.

Høringens øvrige elementer har Forbrugerrådet Tænk ingen holdning til og kan derfor ikke tages til

indtægt for hverken at støtte forslagene eller det modsatte.

Generelle kommentarer

Forbrugerrådet Tænk har som udgangspunkt hverken holdninger til skat, fordelingspolitik eller

arbejdsmarkedspolitik.

Men vi noterer os, at Skatteministeriet skriver om forslagene vedrørende bevarelse af en lavere

pensionsudbetalingsalder i forbindelse med sammenlægning af pensionsordninger, at det ”skønnes

ikke at

have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.”.

Forbrugerrådet Tænk støtter ambitionen om at lave klarere regler for flytning af pensioner og for, at

forbrugerne kan beholde en lavere pensionsalder ved flytning af pensioner. Den nuværende lovgivning

betyder, at det for nogle forbrugere ikke kan betale sig at samle sine pensioner, da det vil betyde, at de

ikke kan bevare retten til en tidligere udbetalingsalder. Forbrugerne kan derfor ende med at have

pensioner, der skal betales administrationsgebyrer for, og derved få mindre ud af deres pension. For

Forbrugerrådet Tænk er det vigtigt, at lovgivningen understøtter, at færre forbrugere ender med at have

flere små hvilende pensioner.

Pensioner er generelt et lavinteresse område for forbrugerne igennem det meste af deres liv. Derfor er det

også vigtigt, at lovgivningen indrettes herefter, så der lægges så få begrænsninger ind, for at forbrugerne

nemt og hurtigt kan håndtere deres pensioner.

2.1. Fleksibel mulighed for at oprette nye pensionsordninger i samme pensionsinstitut med samme

ret til lavere aldersgrænse for udbetaling

Forbrugerrådet støtter idéen bag ”in-house”-reglen, om at forbrugeren kan blive omfattet af den mest

gunstige rettighed, når de skifter indenfor samme selskab. Det vil gøre det nemmere for forbrugerne at

samle deres pensioner ved jobskifte og derved undgår udhuling af hvilende pensioner, fordi forbrugeren vil

kunne samle sine pensioner uden at miste rettigheder.

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forbrugerrådet Tænk synes dog ikke, at dette bør begrænses til kun at gælde inden for samme

pensionsselskab. Forbrugere, hvor jobskiftet også betyder et skifte i pensionsselskab, vil i så fald stilles

betydeligt dårligere end de forbrugere, der kan blive i deres pensionsselskab, hvis de ikke får flyttet deres

pensioner i tide. Forbrugere, der på den måde ender med at få flere pensionsordninger i flere selskaber, vil

i så fald enten opgive deres rettigheder eller beholde en hvilende pension og derfor opleve en udhuling af

pensionen, mens forbrugere der kan blive i samme pensionsselskab, vil kunne beholde sine rettigheder

uden at skulle beholde en hvilende pension.

Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at bevarelsen af rettigheder bør udvides til også at gælde mellem

pensionsselskaber og ikke kun ”in-house”.

2.2. Klare regler for, hvordan en lavere aldersgrænse for udbetaling bevares ved hel eller delvis

overførsel af en pensionsordning til en ordning i et andet pensionsinstitut

Forbrugerrådet Tænk støtter den foreslåede model, hvor forbrugerne kan bevare lavere aldersgrænse for

pensionsordninger, når disse rykkes til et andet pensionsinstitut. Forbrugerrådet Tænk kan dog være

bekymret for den skitserede tidsramme på 36 måneder. Pension er et lavinteresseområde for forbrugerne,

særligt i den tidlige del af deres arbejdsliv, hvor der typisk også skiftes job oftere. Forbrugere, der ikke får

rykket deres pensionsordning i tide i forbindelse med jobskifte, vil derfor stadigvæk risikere, at få låst deres

fordelagtige rettigheder, hvor de kan vælge mellem at samle ordningerne og kun beholde den dårligste

rettighed eller have flere ordninger.

Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at man bør lempe reglerne yderligere, således at forbrugerne på trods

af passivitet ikke får låst deres udbetalingsalder fast. Forbrugerrådet Tænk forventer, at det vil kunne

sænke antallet af små hvilende pensioner yderligere, til gavn for de danske forbrugere. Muligheden for at

medtage sin laveste pensionsudbetalingsalder vil også gøre det mere simpelt og lettere forståeligt for

forbrugerne.

Private pensioner

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at der bør være en kortere periode på 12 måneder for at få overført

private pensionsordninger. Forbrugere der har private pensionsordninger, bør have samme rettigheder

som ved arbejdsgiveradministrerede ordninger. En kortere periode for private pensionsordninger vil betyde

forbrugerens pensionsordninger hurtigere vil blive låst, det vil derfor også kunne være en hindring af

konkurrencen på markedet for private pensioner, til skade og ulempe for forbrugeren.

Forbrugerrådet Tænk mener derfor ikke, at fristerne for flytning af pensioner, skal være anderledes for

private pensioner og arbejdsgiveradministrerede pensioner.

Forbrugerrådet Tænk står selvfølgelig til rådighed for uddybning og yderligere kommentarer.

Venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Afdelingschef

Jacob Ruben Hansen

Økonom

Side 2 / 2

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected],

cc.

j.nr. 2022-15454

Høring vedr. ”Forslag til Lov om

ændring af pensionsbe-

skatningsloven, personskatteloven, skatteindberetnings-

loven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder

og forhøjelse af personfradraget for personer under 18

år m.v.)”

Skatteministeriet har den 30. juni 2023 udsendt ovennævnte udkast til lov-

forslag til F&P med anmodning om bemærkninger.

Først og fremmest påskønner vi Skatteministeriets bestræbelser på at skabe

klarhed over regler for, hvornår og hvordan man kan bevare en udbetalings-

alder, som er tilknyttet en pensionsopsparing. Klarhed om reglerne vil bi-

drage til, at pensionsopsparerne i Danmark behandles ens i forhold til beva-

relse af en tidlig pensionsudbetalingsalder.

Reglerne for pensionsudbetalingsalder er i dag komplicerede. De er svære at

forstå for den enkelte pensionsopsparer og pensionsbranchen bruger derfor

mange ressourcer på at rådgive om reglerne. I dag er det ofte dem, der enten

har arbejdet i samme virksomhed gennem hele deres arbejdsliv eller dem,

der har iagttaget deres pensionsforhold og har fået samlet deres ordninger i

forbindelse med jobskifte, som har mulighed for at gøre fuld brug af en er-

hvervet rettighed til tidlig udbetaling. Det gælder desværre ikke alle. Pension

er generelt et lavinteresseområde, og selv med den rigtige viden og rådgiv-

ning er det ikke alle, der får handlet. I Danmark er der 610.000 personer, der

har ordninger med flere forskellige udbetalingsaldre. Mange af disse ordnin-

ger er meget små, og det vil derfor ofte være økonomisk hensigtsmæssigt for

den enkelte pensionsopsparer, hvis ordningerne slås sammen.

F&P bifalder i høj grad Skatteministeriets arbejde med at komme uhensigts-

mæssigheder i lovgivningen til livs. Vi vurderer dog, at lovforslaget ikke løser

det grundlæggende problem. Mange af de personer, som ville kunne have

glæde af mere klare regler for udbetalingsalder, vil efter en vedtagelse af de

17.08.2023

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

www.fogp.dk

Andreas Munk Hansen

Konsulent

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

foreslåede ændringer fortsat ikke kunne samle deres ordninger med én fælles

udbetalingsalder.

Således er forslaget et skridt i den rigtige retning og vil nok betyde færre nye

klatpensioner i fremtiden, men det hjælper ikke hovedparten af de hundrede

tusinde af danskere, der i dag har ordninger med forskellige udbetalingsal-

dre.

Der vil fortsat være pensionsopsparere, der opretholder ordninger med lav

pensionsalder, når det ikke er muligt at samle ordninger fra flere pensions-

selskaber. Det betyder mange klatpensioner og dermed omkostninger for

den enkelte pensionsopsparer, da flere pensionsordninger hos forskellige

pensionsselskaber betyder, at man skal betale administrationsbidrag flere

steder.

Aftalen om at flytte pensionsordninger med sig ved jobskifte er til for at sikre

mobiliteten på arbejdsmarkedet. Den foreslåede lempelse vil løse dele af

denne udfordring, men ikke den hele. Derfor kan det fortsat bidrage til klat-

pensioner og dermed i sidste ende være med til at hæmme mobiliteten.

Endelig er de i udkastet til lovforslaget skitserede regler fortsat ganske kom-

plekse og deraf tunge at administrere efter i pensionsselskaberne og i skatte-

forvaltningen.

Helt overordnet ønsker branchen sig derfor en mere tilbundsgående ændring

af reglerne for medtagning af højeste udbetalingsalder. Vores bemærkninger

skal ses i det lys.

Vi opfordrer Skatteministeriet til at overveje mulighederne for en løsning,

hvor overførsler af rettigheder til udbetaling ikke reguleres af oprettelsestids-

punkt, men i stedet følger pensionsopspareren, så retten i den første pensi-

onsopsparing flytter med, hvis man flytter sin opsparing. Kombineret med

en tilbagevenden til en udbetalingsalder på 5 år før folkepensionsalderen for

nyoprettede pensionsordninger vil det skabe langt mere enkelthed, gennem-

sigtighed og lighed for den enkelte dansker og lette det administrative ar-

bejde i selskaberne, jf. vores uddybning på side 7.

Ift. de konkrete tiltag har vi en række input med udgangspunkt i lovforslagets

afsnit 2.1 og 2.2. Nederst i høringssvaret er desuden en række tekniske be-

mærkninger til selve udkastet.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

2.1. Fleksibel mulighed for at oprette nye pensionsordninger i

samme pensionsinstitut med samme ret til lavere aldersgrænse

for udbetaling

Vi bakker helt generelt op om Skatteministeriets arbejde med at sikre, at ord-

ninger inden for samme selskab kan omfattes af den mest gunstige rettighed.

Side 2

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

En sådan ”in house-regel”,

som er skitseret i lovforslaget, er med til at sikre,

at vilkårene for den enkeltes pensionsopsparing bliver mere overskuelige i en

række situationer. Derudover vil en

”in house-regel” også være med til at for-

simple administrationen og gøre det væsentligt nemmere for den enkelte op-

sparer at tilpasse sin pensionsportefølje inden for samme selskab uden at

skulle afgive rettigheder. Dette fx ved et opstået ønske om at tilføje en alders-

opsparing til en aktiv police omfattet af en tidlig udbetalingsalder.

Det kan dog gøre det mindre overskueligt for den enkelte pensionsopsparer

og vanskeliggøre administrationen, hvis en ny pensionsform (fx aldersopspa-

ring) vil indgå i en kombineret pensionsordning med en eller flere eksiste-

rende pensionsformer (fx livrente og/eller ratepension), og den nye pensi-

onsform får en anden udbetalingsalder end den/de eksisterende pensions-

former i den kombinerede pensionsordning. Der er derfor behov for, at det

fremgår af reglerne, at en ny pensionsform, der vil indgå i en kombineret

pensionsordning med en eller flere eksisterende pensionsformer, alene kan

opnå samme udbetalingsalder, som den/de eksisterende pensionsformer har

i den kombinerede pensionsordning, som den nye pensionsform indgår i. Det

er ikke hensigtsmæssigt, at reglerne bliver udformet således, at dette måske

kan opnås ved at udtænke og gennemføre kombinationer af nyoprettelser og

overførsler. Det er langt mere hensigtsmæssigt, at reglerne bliver udformet

således, at det ønskede resultat fremgår direkte af reglerne.

Vi ser også ulemper ved at lade bevarelse af rettigheder være begrænset til

ordninger i samme selskab. Det gælder fx i situationer, hvor en pensionsop-

sparer har en hvilende livrente med gunstige udbetalingsrettigheder i et an-

det pensionsselskab end deres nuværende aktive, som kan være omfattet af

en mindre gunstig rettighed. Denne person vil i situationen have ringere mu-

ligheder for at nyoprette ordninger i deres aktive pensionsselskab med over-

førsel af deres bedste rettighed, som de ellers har sikret sig ved tidligere lej-

lighed. Dette i modsætning til personer, der har måtte have de samme gun-

stige rettigheder på deres aktive police.

Af lovforslaget fremgår til bemærkningerne til § 1, nr. 4, at ”Det

foreslåede

vil tydeliggøre, at uanset pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder,

har eksempelvis en aldersopsparing, der oprettes i tilknytning til en pensi-

onsordning med løbende udbetalinger med lavere udbetalingsalder, samme

aldersgrænse for udbetaling som denne.”

Denne præcisering er i høj grad

imødeset. Kan Skatteministeriet i den forbindelse bekræfte, at reglen ikke

kun gælder nyoprettede ordninger fra og med 1. januar 2024 således, at der

vil blive samlet op på de mange ordninger (skattekoder), der siden 2007 er

oprettet på en eksisterende police under én samlet udbetalingsalder?

Nedenfor er skitseret to eksempler, der illustrerer problemet:

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Side 3

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel A

–

lønmodtager skifter job og pensionsselskab

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

med løbende udbetalinger (livrente) i institut A med aldersgrænse for udbe-

taling på 60 år.

Ordningen i institut A er hvilende og har været det i fire år som følge af job-

skifte, hvor pensionsopspareren har indbetalt til en arbejdsgiveradministre-

ret pensionsordning med løbende udbetalinger (livrente) i institut B, som er

omfattet af en udbetalingsalder på tre år før folkepensionsalderen.

Hvis pensionsopspareren i tillæg til sine eksisterende ordninger ønsker at til-

knytte en eller flere nye opsparinger til sin aktive police i selskab B vil disse

blive omfattet af en udbetalingsalder på tre år før folkepensionsalderen. Det

skyldes, at pensionsopsparerens tidligste rettighed ligger ved selskab A som

følge af, at de to arbejdspladser, pensionsopspareren har været på, har haft

aftale med hvert deres institut.

Udfald:

Opsparerens samlede pensionsordning udhules ved, at de samlede

udgifter til administration bliver større, hvis vedkommende ønsker at be-

holde sin erhvervede 60-årsret på en del af sine pensionsmidler og derfor

beholder begge pensionsordninger. Dertil kommer manglende afkast af mer-

omkostningen. I tillæg hertil vil en andel af opsparerens pensionsordninger

omfattes af en højere udbetalingsalder, og opspareren kan ikke oprette nye

ordninger i det selskab, hvor han har sin aktive pensionsordning med den

laveste udbetalingsrettighed, som vedkommende har erhvervet.

Eksempel B

–

lønmodtager har kun ét pensionsselskab

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

med løbende udbetalinger (livrente) i institut A med aldersgrænse for udbe-

taling på 60 år.

Hvis pensionsopspareren - i tillæg til sine eksisterende ordninger - ønsker at

tilknytte en eller flere nye opsparinger til sin aktive police i selskab A, vil disse

blive omfattet af en udbetalingsalder på 60 år. Det skyldes, at den bedste ret-

tighed, vedkommende ejer, ligger ved netop selskab A.

Udfald:

Opspareren vil kunne nøjes med at have én police ved ét pensions-

selskab, hvortil vedkommende kan oprette en palet af forskellige pensions-

opsparinger omfattet af det samme administrationsbidrag. Dertil vil opspa-

reren bibeholde sin lave erhvervede udbetalingsalder på alle pensionsmid-

lerne.

Ovenstående eksempler illustrerer, hvordan forskellige

–

og til tider tilfæl-

dige

– omstændigheder gennem et arbejdsliv med ”in house-reglen” kan

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Side 4

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

have stor betydning for den enkeltes rettigheder. Mens nogle har gode mu-

ligheder for at beholde og videreføre erhvervede rettigheder, vil andre fortsat

ikke kunne udnytte deres erhvervede rettigheder til fulde.

2.2. Klare regler for, hvordan en lavere aldersgrænse for udbeta-

ling bevares ved hel eller delvis overførsel af en pensionsordning

til en ordning i et andet pensionsinstitut

Den skitserede model, hvor fristen for overførsel til en nyoprettet ordning

fastsættes til 36 måneder for overførsler fra en arbejdsgiveradministreret

ordning, lovfæster en i branchen imødeset overensstemmelse med fristerne

i jobskifteaftalen, der er med til at sikre mobilitet. Det bakker vi naturligvis

op om. Vi imødeser ligeledes de muligheder, som kombinationen af 2.1 og

2.2 medfører, hvor de to regler i samspil kan sikre, at en udbetalingsalder kan

overføres til en nyoprettet arbejdsgiveradministreret ordning, hvorefter der

som led i denne ordning kan oprettes andre typer af produkter, der bliver

omfattet af den samme udbetalingsalder. Det vil så afgjort give mening for

pensionsopsparerne.

Det vi dog ser som manglen ved den skitserede model er, at den i virkelighe-

den i lighed med 2.1 alene sigter mod og løser

en del

af de udfordringer, som

reglerne om overførsel af udbetalingsaldre i deres nuværende form kan give

anledning til. Den skitserede model står således ikke til at kunne håndtere

den gruppe af personer, der allerede har overskredet eller ender med at over-

skride fristen på 12 hhv. 36 måneder, og altså ikke får overført deres tidligere

ordning med en attraktiv udbetalingsalder inden for perioden. Denne gruppe

vil fortsat ende i en situation, hvor de har indelåste gunstige rettigheder.

Udfordringen for denne gruppe, som fx i forbindelse med et jobskifte ikke får

overført deres opsparing, omfattet af en gunstigere rettighed, til deres aktive

ordning i tide, er, at de kan ende med at være låst af deres inaktivitet og der-

efter vil skulle vælge mellem:

1) At samle ordningerne, hvor den dårligste rettighed videreføres eller

2) At have flere ordninger.

Dermed vil der kun være sket en forenkling og skabt mere fleksibilitet i nogle

situationer, ligesom en reel indefrysning af rettigheder kan være en medvir-

kende årsag til, at pensionsopsparere kan vælge at fastholde ordninger med

mere favorable udbetalingsrettigheder og dermed får pensionsordninger

flere steder, selv om det af andre årsager kunne være en fordel at samle ord-

ningerne.

Problemet illustreres i to eksempler nedenfor (hvoraf det ene fremgår af lov-

forslagets afsnit til nr. 9, side 36):

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Side 5

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”Eksempel

[- lønmodtager skifter job og overfører sin ordning inden for 3

år]

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

med løbende udbetalinger (livrente) i institut A med aldersgrænse for ud-

betaling på 60 år.

Pensionsopspareren skifter arbejde, og den nye arbejdsgiver har en anden

pensionsleverandør (institut B). Dér oprettes en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning med løbende udbetalinger med pensionsudbetalingsalder

på 65 år.

Hvis pensionsmidlerne senest 3 år efter jobskiftet flyttes fra ordningen i in-

stitut A til den nyoprettede ordning i institut B kan ordningerne lægges

sammen i institut B, hvor aldersgrænsen for udbetaling på 60 år oprethol-

des.”

Udfald:

Opspareren vil kun have én police ved ét pensionsselskab, hvortil

vedkommende kan oprette en palet af forskellige pensionsopsparinger om-

fattet af det samme administrationsbidrag. Dertil vil opspareren bibeholde

sin mest favorable erhvervede udbetalingsalder på alle pensionsmidlerne.

Eksempel C

–

lønmodtager skifter job og overfører sin ordning inden for 4

år

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

med løbende udbetalinger (livrente) i institut A med aldersgrænse for udbe-

taling på 60 år.

Pensionsopspareren skifter arbejde, og den nye arbejdsgiver har en anden

pensionsleverandør (institut B). Dér oprettes en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning med løbende udbetalinger med pensionsudbetalingsalder

på 65 år.

Hvis pensionsopspareren 4 år efter jobskiftet ønsker at flytte ordningen i in-

stitut A til den nyoprettede ordning i institut B, kan ordningerne lægges sam-

men i institut B, men den sammenlagte ordning vil få en pensionsudbeta-

lingsalder på 65 år.

Udfald:

Opsparerens samlede pensionsordning udhules, hvis vedkom-

mende ønsker at beholde sin erhvervede lave udbetalingsalder, med 1.500

kr. i ekstra administrationsbidrag om året i 30 år. Dertil kommer manglende

afkast af meromkostningen. I tillæg hertil vil en andel af opsparerens pensi-

onsordninger blive omfattet af en højere udbetalingsalder.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Side 6

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

De to eksempler viser udfordringerne ved lovforslagets skitserede tidsbe-

stemte frister for, hvornår man kan overføre en erhvervet rettighed. Konse-

kvenserne heraf kan blive, at folk fortsat kan miste deres rettigheder, hvis de

ikke handler i tide. Således kan pensionsudbetalingsalderen altså fortsat af-

hænge af, om den enkelte er blevet rådgivet i tilstrækkeligt omfang og har

handlet derefter. Da erfaring i branchen viser, at pension generelt er lavinte-

resseområde, kan det være tilfældigt, hvem der får rettigheder overført og

hvem der ikke får, uanset hvor kvalificeret rådgivning der ydes.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

F&P bakker op om lovforslaget, men ønsker en model, der lem-

per yderligere

I samspil med hinanden er de ændringer, som Skatteministeriet i udkastet til

lovforslaget lægger op til, et væsentligt element i arbejdet med at sikre, at

erhvervede pensionsrettigheder ikke mistes. Det forhold, at man i en lovfast-

sat periode på ét eller tre år, afhængig af sin pensionsordnings forhold, kan

overføre og samle ordninger, hvor en gunstig udbetalingsalder kan overføres,

er et væsentligt skridt i forhold til at sikre, at erhvervede rettigheder ikke mi-

stes. Det samme er den nye mulighed for inden for samme institut at udvide

en ordning til at omfatte andre typer af pensionsopsparinger.

Af samme årsag bakker vi op om ændringen, men vil opfordre Skattemini-

steriet til at afsøge muligheder for at lempe reglerne yderligere. Dette ud fra

et ønske om, at personer, uagtet de fx har udvist passivitet ift. at få samlet

ordninger, når de har skiftet job og dermed pensionsleverandør, ikke får låst

deres udbetalingsalder fast. Dette spiller også ind i et generelt ønske i bran-

chen om at sænke antallet af små, hvilende pensioner, hvor gunstige indelå-

ste rettigheder kan være et argument for at fastholde en ordning, der ellers

med fordel kunne samles med en aktiv.

Vi opfordrer derfor Skatteministeriet til at overveje mulighederne for en mo-

del, hvor overførsler af rettigheder til udbetaling ikke reguleres af tidsbe-

stemte rammer i forhold til oprettelsestidspunkt, men i stedet følger pensi-

onsopspareren. Har man således oprettet sin første pensionsopsparing før 1.

januar 2007 vil man have ret til at hæve sin opsparing ved 60-års alderen og

så fremdeles. Flytter man sin opsparing, skal retten følge med, uanset om

flytningen sker til en nyoprettet konto eller ej.

En sådan tilpasning af reglerne vil lette området administrativt og vil sikre

lighed i relation til udbetalingsrettigheder for pensionsopsparere, der har

haft mange jobskifte og forskellige pensionsleverandører og ikke har været

opmærksomme på at flytte pensionsordningen med sig, og pensionsopspa-

rere, der i højere grad har været hos samme arbejdsgiver og samme pensi-

onsselskab.

I tillæg hertil ønsker F&P generelt en tilbagevenden til en udbetalingsalder

for nyoprettede ordninger på 5 år før folkepensionsalderen. Dette vil foruden

Side 7

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

at sikre samspil med seniorordninger (frit valg) i de private overenskomster

sikre yderligere fleksibilitet for den enkelte pensionsopsparer.

Analyser understøtter behovet for at gå et skridt videre

F&P har lavet en analyse, der viser, at hver pensionsopsparer i gennemsnit

er kunde i 2,4 pensionsselskaber, og at 610.000 personer har ordninger med

flere PBL-aldre. Der er således et betydeligt antal pensionsopsparere, som

Skatteministeriets lovforslag kan være relevant for (se vedhæftede bilag 1),

men også mange, hvor det fortsat vil fastlåse dem i en situation med klatpen-

sioner.

Vores analyser viser også, at der i dag ikke er nogen sammenhæng mellem

den erhvervede PBL-alder og tilbagetrækningstidspunktet. Derfor er der ikke

noget, der tyder på, at en ændring af reglerne vil have effekt på arbejdsud-

buddet blandt seniorer (se vedhæftede bilag 2).

Tilbagetrækning sker i højere grad ved efterlønsalderen eller senere og er så-

ledes uafhængig af udbetalingsalder for pensionsopsparingen. Det vidner

om, at gunstige udbetalingsrettigheder ofte bliver anskuet på samme måde,

som man anskuer fx en brandforsikring - god at have, hvis uheldet er ude,

men oftest ikke anvendt i praksis.

Ingen økonomiske konsekvenser

Derfor er vi også enige i Skatteministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke

har nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige

–

og af

samme årsag er det vores opfattelse, at der er tungtvejende argumenter for

at lempe reglerne yderligere til fordel for de enkelte pensionsopsparere.

Tekniske bemærkninger til lovforslaget

Nedenfor fremgår vores tekniske og konkrete bemærkninger til lovforslagets

enkelte dele. Disse bemærkninger forholder sig til det foreliggende materiale

uagtet, at vi fortsat finder, at der er behov for at løse de ovenfor skitserede

udfordringer.

Samling af bestemmelser

Reglerne for pensionsudbetalingsalder vil fremover være beskrevet i PBL § 1

a, PBL § 17 B og i ikrafttrædelsesbestemmelserne i tidligere lovændringer om

pensionsudbetalingsalder

–

senest i lov nr. 1682 af 26. december 2017 (L 16).

Det vil lette overblikket at samle bestemmelserne ét sted, fx i en sammen-

skrevet § 1 a.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Afsnit 2.2.2 Klarere definition af en privat og en arbejdsgiveradministre-

ret ordning

Skatteministeriet lægger op til, at der skal skelnes mellem private og arbejds-

giveradministrerede pensionsordninger, da de er omfattet af hver deres frist

Side 8

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

på hhv. 12 og 36 måneder for, hvornår de kan overføres uden, at der mistes

en gunstig udbetalingsalder. Vi savner i den forbindelse en definition af,

hvordan der skelnes mellem en privat og en arbejdsgiveradministreret pen-

sionsordning. Dette fx i tilfælde, hvor en pensionsopsparing er oprettet som

led i ansættelsesforhold, som senere er afbrudt, hvorefter der på ordningen

lejlighedsvist har været indskudt private midler fra pensionsopspareren.

Vi foreslår derfor en præcisering, der tilsiger, at ordningens oprindelige ka-

rakter skal være styrende for, hvordan den anskues. Alternativt foreslår vi en

præcisering, der tilsiger, at ordningernes karakter fastsættes efter, hvornår

den seneste indbetaling via en arbejdsgiver er foretaget således, at den, hvis

den fx ligger inden for de seneste 36 måneder, fortsat vil kategoriseres som

en arbejdsgiveradministreret ordning. Dette ud fra et ønske om nemt og en-

kelt at kunne sondre mellem de to frister og for at imødekomme de opspa-

rere, der mellem to ansættelser har videreført deres ordning for fx at opret-

holde risikodækninger.

Til § 1 nr. 4 med ny § 17 B

Det kan gøre det mindre uoverskueligt for den enkelte pensionsopsparer og

vanskeliggøre administrationen, hvis en ny pensionsform (fx aldersopspa-

ring) vil indgå i en kombineret pensionsordning med en eller flere eksiste-

rende pensionsformer (fx livrente og/eller ratepension), og den nye pensi-

onsform får en anden udbetalingsalder end den/de eksisterende pensions-

former i den kombinerede pensionsordning. Det vil § 17 B føre til, hvis pen-

sionsopspareren har en yderligere pensionsordning i samme pensionsinsti-

tut med en tidligere udbetalingsalder end den/de nævnte eksisterende pen-

sionsformer, der indgår i den kombinerede pensionsordning.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at § 17 B og § 42 A bliver udformet således, at

den nævnte nye pensionsform måske kan få samme udbetalingsalder som

den/de nævnte eksisterende pensionsformer i den kombinerede pensions-

ordning ved, at man udtænker og gennemfører kombinationer af nyoprettel-

ser og overførsler. Det er langt mere hensigtsmæssigt, at § 17 B bliver udfor-

met således, at det ønskede resultat fremgår direkte af § 17 B.

Vi foreslår derfor, at det bliver tilføjet i § 17 B, at en ny pensionsform, der vil

indgå i en kombineret pensionsordning med en eller flere eksisterende pen-

sionsformer, alene kan opnå samme udbetalingsalder, som den/de eksiste-

rende pensionsformer har i den kombinerede pensionsordning, hvori den

nye pensionsform indgår.

Til § 3, nr. 1 og 2

Punkterne i skatteindberetningslovens § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1, afsluttes i dag

–

som det fremgår af Retsinformation

–

med et punktum. Derfor skal forsla-

gets formulering justeres, fx ved at punktum ændres til komma og der tilføjes

et ”samt” inden den foreslåede tilføjelse.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Side 9

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bagatelgrænse

I relation til den skitserede grænse på hhv. 12 og 36 måneder for, hvornår en

overførsel inklusive udbetalingsrettigheder kan ske under

parolen ”nyopret-

tet”, opfordrer vi Skatteministeriet til at overveje muligheden for, at lade be-

stemmelsen suppleres af en bagatelgrænse på fx 50.000 kr. målrettet små,

hvilende ordninger, som hvis de ikke samles med en aktiv ordning ofte vil

decimere over tid pga. administrationsomkostninger. En bagatelgrænse kan

altså være med til at mindske antallet af små, hvilende ordninger, som der

ikke er andre argumenter for at beholde end, at man ønsker at opretholde en

tidlig udbetalingsalder.

For at undgå, at der med en bagatelgrænse kan spekuleres i at overføre en

ordning inkl. rettigheder i mindre bider, foreslår vi, at der for bagatelgrænsen

stilles krav om, at ordningen flyttes i sin helhed. Ligeledes kan der, hvis Skat-

teministeriet finder det relevant, dæmmes yderligere op ved at opsætte græn-

ser for antallet af overførsler under beløbsgrænsen fra ét selskab.

Regel for ”dobbeltjobbere”

Vi foreslår, at lovforslaget medtager en regel, som medfører, at en pensions-

opsparer, som dobbeltjobber, og har sideløbende ordninger i to forskellige

institutter, kan flytte en lavere udbetalingsalder inden for 36 måneder efter

ophør af indbetaling til ordningen.

Eksempel: En pensionsopsparer har to aktive arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger i to forskellige institutter

–

institut A og institut B samti-

digt (dobbeltjobber). Den første pensionsordning i institut A har en lavere

udbetalingsalder (60 år) end den anden ordning i institut B (5 år før folke-

pensionsalderen).

Pensionsopspareren ophører med at indbetale på ordningen i institut A, og

ønsker at overføre denne til sin ordning i institut B. Ordningen i institut B er

imidlertid oprettet for mere end 36 måneder siden, og fristen for at flytte

ordningen med 60 års retten til den nyere fortsættende ordning i institut B

er derfor overskredet, medmindre der vedtages en mulighed herfor.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Uddybning af den foreslåede § 42 A, stk. 3

Det foreslås, at lovbemærkningerne uddyber, hvordan den foreslåede regel i

§ 42 A, stk. 3, tænkes at skulle håndteres i praksis.

Er det pensionsinstituttet, som efter at have indeholdt og afregnet afgiften

for udbetaling i utide, der

skal ”overføre” de resterende midler til pengeinsti-

tuttet, og som derved også skal dokumentere, at midlerne oprindeligt var om-

fattet af en lavere aldersgrænse for pensionsudbetaling, eller er det pensions-

opspareren som skal indbetale beløbet til pengeinstituttet?

Side 10

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ønske om lempet værnsregel i § 42 A

Vi er selvfølgelig med på, at der med værnsreglen dæmmes op for, at række-

følgen for samling af pensionsordninger sker således, at rettigheder fra flere

ordninger overskrides med en gunstigere. Vi finder dog, at det bør præciseres

i lovforslaget, at tre ordninger kan samles med en overførsel af den mest gun-

stige rettighed, når situationen har tilskrevet, at denne ville kunne have over-

skrevet udbetalingsalderen på begge de ordninger, der er sket samling med.

Dette med henblik på ikke at ende i en situation, hvor pensionsopsparere

straffes for at have samlet deres ordninger i forkert rækkefølge.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2023-00226

467918

Uddybning af den foreslåede § 44

På grund af den foreslåede regel i § 42 A, stk. 3, om afgiftspligtig "overførsel"

bør § 44 rettes, så den får denne ordlyd:

§ 44

Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i §§ 41-43, at der ikke for-

inden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrø-

rende de overførte beløb.

Det gælder dog ikke for overførsler i hen-

hold § 42 A, stk. 3.

I modsat fald vil anvendelse af den nye § 42 A, stk. 3, være i strid med § 44.

Vi står til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Bilag:

•

Analyse 1 -

Hver fjerde pensionsopsparer ramt af snubletråde i regule-

ringen

•

Analyse 2

–

Har PBL-alderen betydning for tilbagetrækningstidspunk-

tet?

Med venlig hilsen

Andreas Munk Hansen

Lotte Katrine Ravn

Side 11

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Hver fjerde pensionsopsparer ramt af snubletråde i

reguleringen

Af Lene Back Kjærsgaard

Side 1

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

1. Indledning og sammenfatning

Hver pensionsopsparer er kunde i 2,4 pensionsselskaber. På en pensionsord-

ning er der tilknyttet en pensionsudbetalingsalder (PBL-alder), som er den

tidligste alder, hvor man har retten til at hæve sin pension til almindelig ind-

komstbeskatning. 610.000 personer har to eller flere pensionsordninger

med forskellige pensionsudbetalingsaldre. De regler, som gælder i dag, kan

give problemer, hvis man ønsker at samle sine pensionsordninger og samti-

dig beholde en attraktiv (læs: lav) pensionsudbetalingsalder. Reglerne er

unødigt komplicerede og bør derfor laves om.

En årsag til, at mange har flere pensionsordninger er, at mange skifter job i

løbet af deres arbejdsliv, og dermed i mange tilfælde også får et nyt pensions-

selskab. Mange jobskifte kan dermed føre til mange pensionsordninger, hvis

man ikke samler sine ordninger. Det kan være en fordel at samle alle pensi-

onsordninger. Det er nemmere at bevare overblikket over sin pension, og

man betaler kun administrationsomkostninger til et pensionsselskab.

Pensionsudbetalingsalder for nye pensionsordninger for personer født efter

juni 1960 har ændret sig fra 60 år til først 5 år før ens folkepensionsalder til

i dag 3 år før ens folkepensionsalder. Pensionsudbetalingsalderen på en pen-

sionsordning i dag for personer under 63 år afhænger af, hvornår pensions-

ordningen er oprettet.

Reglerne for at kunne sammenlægge pensionsordninger og overføre pensi-

onsudbetalingsalderen er komplicerede. En lavere pensionsudbetalingsalder

(dvs. flere år indtil folkepensionsalderen) kan overføres til en ny pensions-

ordning, hvis den overføres inden for 3 år efter den nye ordning, er oprettet,

jf. jobskifteaftalen. Hvis ordningerne ikke sammenlægges inden for 3 år, så

mister man muligheden for få overført den lavere pensionsudbetalingsalder

på den samlede pensionsopsparing. Det vil da være den højeste pensionsud-

betalingsalder, som vil gælde for den sammenlagte ordning. Som reglerne er

i dag, fører det til, at nogle vælger at opretholde hvilende pensionsordninger

for ikke at miste den lavere pensionsudbetalingsalder. En pensionsordning

er hvilende, hvis der hverken foretages ind- eller udbetalinger.

Denne analyse viser, hvor mange og hvem, som har forskellige pensionsud-

betalingsaldre på deres pensionsordninger, og som potentielt kan miste de-

res lavere pensionsudbetalingsalder ved en sammenlægning af pensionsord-

ningerne til en ny ordning med en højere pensionsudbetalingsalder.

De centrale resultater i analysen er:

•

610.000 personer har to eller flere pensionsordninger med forskel-

lige pensionsudbetalingsaldre. Dette svarer til 23 pct. af alle personer

med en pensionsordning, som ikke er under udbetaling.

Der er dog en del af de 610.000 personer, som stadig har mulighed

for at beholde deres mest attraktive pensionsudbetalingsalder ved en

sammenlægning af ordningerne, da en af deres ordninger er oprettet

for mindre end tre år siden. Dette er maksimalt 255.000 personer.

•

Side 2

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

•

Knap halvdelen af de 610.000 personer har både en pensionsudbeta-

lingsalder på 60 år og 5 år før folkepensionen på ordninger, som er

oprettet for mere end 3 år siden. De yngste i denne gruppe vil miste

muligheden for 7 år eller mere med pension før folkepensionsalderen,

hvis de sammenlægger deres pensionsordninger. Det skyldes, at de

ifølge reglerne må opgive pensionsudbetalingsalderen på 60 år, mens

udbetalingsalderen på 5 år før folkepension svarer til 67 år, da deres

folkepensionsalder forventes at være 72 år eller højere. De ældste i

denne gruppe har en folkepensionsalder på 67 år og vil miste 2 år

(udbetalinger fra 62 år i stedet for 60 år).

Omkring en fjerdedel af de 610.000 personer med ordninger med for-

skellige pensionsudbetalingsaldre har to eller flere pensionsordnin-

ger med pensionsudbetalingsaldre på både 5 og 3 år før folkepensio-

nen. De vil miste 2 år (3 år i stedet for 5 år før folkepensionen) med

mulighed for pensionsudbetalinger, hvis de sammenlægger deres

ordninger, fordi den fortsættende ordning vil have en pensionsudbe-

talingsalder på 3 år før folkepensionen.

Problemet med at have flere ordninger med forskellige pensionsud-

betalingsaldre er udbredt på tværs af uddannelsesgrupper. Dog er det

oftere faglærte personer, som har ordninger med flere pensionsudbe-

talingsaldre og relativt set færre ufaglærte og personer med en lang

videregående uddannelse. Med andre ord er faglærte overrepræsen-

teret blandt de 610.00 personer med flere pensionsordninger med

forskellige pensionsudbetalingsaldre.

Der er ikke en tendens til, at personer ansat i nogle brancher er stærkt

overrepræsenteret blandt personer med flere pensionsordninger med

forskellige pensionsudbetalingsaldre. Dette er dog med undtagelse af

personer ansat på plejehjem eller daginstitutioner mv., hvor 30 pct.

har pensionsordninger med flere PBL-aldre.

•

2. Pensionsudbetalingsalder

Pensionsudbetalingsalderen er den tidligste alder, hvor man kan hæve sin

pension til almindelig indkomstbeskatning. Hvis den hæves tidligere, så hæ-

ves den i utide, hvilket medfører en strafskat. Pensionsudbetalingsalderen

benævnes også PBL-alderen, fordi det er en alder, der er lovfæstet i pensi-

onsbeskatningsloven (PBL).

Pensionsudbetalingsalderen afhænger enten af, hvornår man er født, eller

hvornår pensionsordningen er oprettet. Udgangspunktet er, at pensionsud-

betalingsalderen følger efterlønsalderen for personer født 2. halvår 1960 eller

senere. Efterlønsalderen er blevet ændret flere gange og dermed også pensi-

onsudbetalingsalderen. Pensionsordninger oprettet frem til 1. maj 2007 har

en pensionsudbetalingsalder på 60 år. Ordninger oprettet fra 1. maj 2007 har

en udbetalingsalder, der er 5 år før folkepensionsalderen. Alderen på ens

pensionsudbetaling blev ændret igen, da efterlønsalderen blev forkortet fra 5

Side 3

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

til 3 år. Det betød, at ordninger oprettet fra 1. januar 2018 således først kan

udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Personer født før 1959 har alle en

udbetalingsalder på 60 år uanset, hvornår ordningen er oprettet. Personer

født 1. halvår 1959, 2. halvår 1959 og 1. halvår 1960 har en PBL-alder på hhv.

60�½, 61 og 61�½ år, medmindre ordningen er oprettet før 1. maj 2007 og

dermed har fået tildelt en PBL-alder på 60 år, jf. boks 2.1.

Boks 2.1. Regler for tidligste alder for udbetaling af pension

Pensionsordninger har en udbetalingsalder tilknyttet ordningen, som kaldes PBL-

alderen. Det betyder, at en livrente, ratepension, aldersopsparing og kapitalpen-

sion kan udbetales fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når denne alder.

Hæves pensionsordningen tidligere end PBL-alderen, så hæves den i utide, hvilket

medfører en strafskat. PBL-alderen for en pensionsordning afhænger af oprettel-

sestidspunktet for pensionsordningen eller fødselstidspunktet for bestemte år-

gange.

Pensionsudbetalingsalderen er:

•

3 år før folkepensionsalderen for ordninger, der er oprettet efter 1. januar

2018

5 år før folkepensionsalderen for pensionsordninger, som er oprettet efter

1. maj 2007 og før 1. januar 2018

60 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007

Dertil gælder overgangsregler, hvor pensionsudbetalingsalderen kun afhænger af

fødselstidspunktet og ikke oprettelsestidspunkt. Pensionsudbetalingsalderen er:

•

60 år for personer født før 1959

60�½ år, 61 år og 61�½ år for personer født hhv. 1. halvår 1959, 2. halvår 1959

og 1. halvår 1960

Der er i alt 4,8 mio. pensionsordninger uden en udbetaling i 2021, jf. boks

2.2 for hvordan tallene er opgjort. Mange af ordningerne har en fast udbeta-

lingsalder på 60 år. Det gælder for 42 pct. af alle ordninger. Den tidligste

udbetalingsalder for de resterende ordninger afhænger af folkepensionsalde-

ren for den pågældende person, hvor 34 pct. har en udbetalingsalder på 5 år

før folkepensionen, mens 18 pct. har en udbetalingsalder på 3 år før folke-

pensionen, jf. figur 2.1.

Side 4

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Boks 2.2. Sådan er tallene opgjort

I tallene indgår personer med pensionsordninger i et pensionsselskab i Danmark.

Pensionsordninger med præmiefritagelse eller børnepensioner og ægtefællepensi-

oner indgår ikke i opgørelsen. Derudover medtages der ikke personer, som aktuel

har en udbetaling fra en eller flere af deres pensionsordninger.

Hvis en person har flere pensioner - fx en aldersopsparing og livrente - i det samme

selskab, tæller det kun som én pension i opgørelsen. Hvis en person har ordninger

med forskellige PBL-aldre inden for samme selskab, vil det være den laveste PBL-

alder, som medtages i opgørelsen.

I 2021 vil det være 4,8 mio. pensionsordninger fordelt på 2,7 mio. personer. I gen-

nemsnit vil hver person have en pensionsordning i 2,4 pensionsselskaber, hvor 62

pct. har to eller flere ordninger. Der er i alt 234.000 ordninger, hvor PBL-alderen

er ukendt fordelt på 211.000 personer, hvor 77.000 personer kun har en ordning.

I opgørelsen over, hvor mange som mister deres lavere PBL-alder ved en sammen-

lægning, vil der derfor være 157.500 ordninger fordelt på 134.500 personer, som

ikke indgår i opgørelsen.

Figur 2.1. Pensionsordninger fordelt på udbetalingsalder, 2021

Ukendt

3 år før folkepension

18%

60 år

42%

5 år før folkepension

34%

Anm.: Jf. boks 2.1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

60,5-61,5 år

De ældre har oftere en udbetalingsalder på 60 år, da de naturligt har været

en del af arbejdsmarkedet

–

og dermed oprettet en pensionsordning

–

før 1.

maj 2007. Mens de yngste oftere har en ordningen med en udbetalingsalder

3 år før folkepensionsalderen, da deres pensionsordning er oprettet efter 1.

januar 2018. Det potentielle problem med, at en person har flere ordninger

med forskellige udbetalingsaldre, vedrører derfor kun den nuværende gene-

ration i arbejdsstyrken. I fremtiden vil de nye på arbejdsmarked have en ud-

betalingsalder på 3 år før folkepensionsalderen ifølge gældende regler, jf. fi-

gur 2.2.

Side 5

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Figur 2.2. Udbetalingsalder fordelt på alder, 2021

Pct.

100

Pct.

100

60 år

Alder

60,5-61,5 år

5 år før folkepension

3 år før folkepension

Ukendt

Anm.: Jf. boks 2.1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

3. Overførsel af udbetalingsalder ved sammenlægning af

pensionsordninger

Det kan være en fordel at overføre en tidligere pensionsordning til et andet

pensionsselskab, fx hvis man skifter job. På den måde er det nemmere at be-

vare overblikket over sin pension, og man betaler kun administrationsom-

kostninger til ét pensionsselskab.

To pensionsordninger kan have forskellige pensionsudbetalingsaldre. Over-

førslen af pensionsordningen er omfattet af jobskifteaftalen, hvis overførslen

af en pensionsordning til en anden ordning sker inden for tre år efter et job-

skifte. Sker overførslen inden for jobskifteaftalen har man ret til at overføre

pensionsudbetalingsalderen til den nye ordning sammen med depotet. Det

kan være en fordel, hvis den ordning, som ønskes overført, har en lavere pen-

sionsudbetalingsalder end den nye ordning. Det vil fx være tilfældet, hvis

man ønsker at overføre en ordning med en pensionsudbetalingsalder på 60

år eller 5 år før folkepensionsalderen til en ny ordning, som er oprettet med

en pensionsudbetalingsalder på 3 år før folkepensionen.

Sker overførslen senere end tre år efter jobskiftet, er det ikke længere muligt

at overføre pensionsudbetalingsalderen til den aktive ordning, som er knyttet

til det job man tiltrådte. Dette som en konsekvens af, at den modtagende ord-

ning ikke længere anses som værende ”nyoprettet”.

Det er dog stadig muligt

at sammenlægge depoterne fra pensionsordningerne selvom den nye ord-

ning ikke er "nyoprettet” længere, men PBL-alderen

kan ikke overføres. Reg-

lerne er vist gennem eksempler i boks 3.1.

Side 6

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Boks 3.1. Eksempler ved sammenlægning af pensionsordninger

Eksempel A

En pensionskunde har en nyoprettet ordning i forbindelse med sit nuværende job.

Ordningen har en PBL-alder på 3 år før folkepensionsalderen. Samtidig har perso-

nen en ordning med en PBL-alder på 60 år. De to ordninger kan lægges sammen

til én ordning med en PBL-alder på 60 år, hvis det sker som led i jobskifteaftalen.

100.000 kr.

Aktiv & nyoprettet

PBL-alder: 3 år før folkep.

200.000 kr.

Hvilende & ikke-nyoprettet

PBL-alder: 60 år

300.000 kr.

Aktiv & ikke-nyoprettet

PBL-alder: 60 år

Eksempel B

En pensionskunde har en ordning i forbindelse med sit nuværende job. Ordningen

har eksisteret i mere end tre år og har en PBL-alder på 5 år før folkepensionsalde-

ren. Samtidig har personen en ordning med en PBL-alder på 60 år. De to ordninger

kan ikke lægges sammen til én ordning med en PBL-alder på 60 år, fordi begge

ordninger er oprettet for mere end tre år siden. En sammenlægning af de to ord-

ninger vil dermed få en PBL-alder på 5 år før folkepensionsalderen.

100.000 kr.

Aktiv & ikke-nyoprettet

PBL-alder: 5 år før folkep.

200.000 kr.

Hvilende& ikke-nyoprettet

PBL-alder: 60 år

300.000 kr.

Aktiv & ikke-nyoprettet

PBL-alder: 5 år før folkep.

Eksempel C

En kunde har tre ordninger, hvor to af ordningerne har eksisteret i over tre år, og

den tredje ordning er nyoprettet. De to gamle ordninger har en PBL-alder på hhv.

60 år og 5 år før folkepensionsalderen, og den tredje ordning har en PBL-alder på

3 år før folkepensionsalderen. Den nyoprettede ordning vil kunne sammenlægges

med en af de andre to ordninger og få overført den laveste PBL-alder. Når de to af

de tre ordninger er sammenlagt, er den fortsættende ordning ikke nyoprettet læn-

gere, og det er ikke længere muligt at sammenlægge alle tre ordninger med den

laveste PBL-alder.

100.000 kr.

Aktiv & nyoprettet

PBL-alder: 3 år før folkep.

200.000 kr.

Hvilende & ikke-nyoprettet

PBL-alder: 60 år

100.000 kr.

Hvilende & ikke-nyoprettet

PBL-alder: 5 år før folkep.

400.000 kr.

Aktiv & ikke-nyoprettet

PBL-alder: 5 år før folkep.

Side 7

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

3.1. Hvor mange mister deres lavere PBL-alder ved en sammen-

lægning af pensionsordninger?

Der er i alt 4,8 mio. pensionsordninger uden en udbetaling, som er fordelt på

2,7 mio. personer. Mange danskere har dermed flere pensionsordninger, og

kan derfor have flere PBL-aldre. Der er i alt 610.000 personer, som har to

eller flere pensionsordninger med forskellige PBL-aldre. Dette svarer til 23

pct. af alle personer med en pensionsordning, som ikke er under udbetaling,

jf. figur 3.1 og figur 3.2.

Figur 3.1. Antal personer med

1, 2 eller 3 forskellige PBL-al-

dre

1.000 personer

562

3.000

2.500

3.000

2.500

Figur 3.2. Andel af personer

med 1, 2 eller 3 forskellige PBL-

aldre

Pct.

100

1 PBL-alder

3 PBL-aldre

Pct.

100

2 PBL-aldre

x 1000

2.000

1.500

1.000

500

1 PBL-alder

3 PBL-aldre

2.046

2.000

1.500

1.000

500

2 PBL-aldre

Anm.: Jf. boks 2.1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Mange af de 610.000 personer kan potentielt ikke beholde deres laveste ud-

betalingsalder ved en sammenlægning af deres ordninger. Der er dog en

gruppe, som stadig har mulighed for at beholde deres laveste pensionsudbe-

talingsalder ved en sammenlægning af ordningerne, da en af deres ordninger

er oprettet for mindre end tre år siden. Denne gruppe består af personer med

to forskellige pensionsudbetalingsaldre, hvor den ene er 3 år før folkepensi-

onsalderen, og dermed oprettet efter 2018 og ikke nødvendigvis mere end tre

år gammel. Denne gruppe består maksimalt af 255.000 personer.

Blandt personer med forskellige PBL-aldre er det mest almindeligt at have

en PBL-alder på 60 år kombineret med 5 år før folkepensionen. Det har

290.000 personer og udgør næsten halvdelen af gruppen med flere PBL-al-

dre. Kombination af en udbetalingsalder på 5 og 3 år før folkepensionen om-

fatter 164.000 personer, og er den næststørste gruppe, jf. figur 3.3.

x 1000

Side 8

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Figur 3.3. Antal personer med forskellige PBL-aldre på deres

pensionsordninger, 2021

1.000 personer

600

164

290

500

400

300

200

100

60 år og 5 år før folkepension

60 år, 5 og 3 år før folkepension

700

600

500

400

300

200

100

60 år og 60,5/61/61,5 år

60 år og 3 år før folkepension

5 og 3 år før folkepension

700

x 1000

Anm.: Jf. boks 2.1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

De yngste personer med flere pensionsudbetalingsaldre, der ikke kan samles,

vil typisk miste muligheden for at begynde pensionsudbetalingerne 2 år tid-

ligere, da de typisk vil have ordninger med udbetalingsaldre på 5 år og 3 år

før folkepensionsalderen. Anderledes ser det ud for de ældste personer, som

ofte både har en PBL-alder på 60 år og samtidig andre ordninger med 3 eller

5 år før folkepensionsalderen. De vil typisk miste muligheden for at begynde

pensionsudbetalingerne 7 år tidligere. Det skyldes, at deres folkepensionsal-

der vil være mindst 70 år, og dermed vil have en PBL-alder på mindst 67 år

(3 år før folkepensionsalderen). Det vil være den høje PBL-alder som gælder,

hvis ordningerne samles, jf. figur 3.4.

Figur 3.4. Aldersfordelingen for personer med flere pensionsud-

betalingsaldre, 2021

1.000 personer

60 år og 60,5/61/61,5 år

60 år og 3 år før folkepension

5 og 3 år før folkepension

Alder

60 år og 5 år før folkepension

60 år, 5 og 3 år før folkepension

Anm.: Jf. boks 2.1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

x 1000

Side 9

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Relativt er der flere faglærte og færre ufaglærte og personer med en lang vi-

deregående uddannelse blandt personer med flere pensionsordninger med

forskellige pensionsudbetalingsaldre, jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1. Uddannelsesniveau for personer, som potentielt kan

miste en lavere PBL-alder, 2021

Flere

PBL-alder PBL-aldre

Pct.

Ufaglært

Faglært

Kort og mellemlang videregå-

ende uddannelse

Lang videregående uddannelse

I alt

Pct.

100

I alt

1.000

personer

703

884

699

373

2.658

Anm.: Jf. boks 2.1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Der er en tendens til, at personer ansat på plejehjem, daginstitutioner mv. er

markant overrepræsenteret blandt personer med flere pensionsordninger

med forskellige pensionsudbetalingsaldre. Derudover er der en mindre andel

af personer med flere PBL-aldre indenfor branchen landbrug, skovbrug og

fiskeri samt bygge og anlæg i forhold til andre brancher. De to brancher er

dog absolut set små brancher, jf. tabel 3.2.

Side 10

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Tabel 3.2. Branche for personer, som potentielt kan miste en la-

vere PBL-alder, 2021

Flere

PBL-alder PBL-aldre

Pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, forsvar

og politi

Undervisning

Sundhed

Plejehjem og daginstitutioner

Kultur, fritid og anden service

I alt

Pct.

100

I alt

1.000

personer

297

158

489

262

135

207

169

321

2.334

Anm.: Personer uden beskæftigelse og med uoplyst aktivitet er ikke inkluderet i tabellen. Jf.

boks 2.1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Side 11

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Har PBL-alderen betydning for tilbagetrækningstids-

punktet?

I dette notat undersøges det, om PBL-alderen har betydning for tilbagetræk-

ningstidspunktet. Pensionsudbetalingsalderen (PBL-alderen) er det tidligste

tidspunkt, hvor man kan hæve sin pension uden at skulle betale en strafafgift.

Det udnyttes, at forskellige årgange har forskellige PBL-aldre. Det betyder,

at der er forskel i perioden fra tidligste pensionsudbetalingsalder og folke-

pensionsalderen, som er 67 år for alle årgange i analysen.

Resultaterne viser:

•

Der ses ikke nogen ændring i beskæftigelsesfrekvensen, når personer når

PBL-alderen. Dette gælder både for personer med store pensionsformuer

og med små pensionsformuer.

•

Det er først ved efterlønsalderen, som er senere end PBL-alderen, at der

ses knæk i beskæftigelsesfrekvensen.

•

Der er ikke forskelle i beskæftigelsesgraden på tværs af årgange, som kan

henføres til forskelle i PBL-alderen.

På en pensionsordning er der tilknyttet en pensionsudbetalingsalder (PBL-

alder), som er den tidligste alder, hvor man har retten til at hæve sin pension

til almindelig indkomstbeskatning. Pensionsudbetalingsalderen er blevet

ændret flere gange, og for nogle afhænger PBL-alderen af, hvornår man er

født, og for andre hvornår pensionsordningen er oprettet. Der findes over-

ordnet tre forskellige PBL-aldre: 60 år, 5 år før folkepensionsalderen og 3 år

før folkepensionsalderen, og derudover er der udvalgte årgange, som har en

PBL-alder på 60�½, 61 og 61�½ år, jf. boks 1.

06.07.2023

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

www.fogp.dk

Andreas Østergaard Nielsen

Underdirektør, Analyse

[email protected], [email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00154

466899

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Boks 1. Regler for tidligste alder for udbetaling af pension

Pensionsordninger har en udbetalingsalder tilknyttet ordningen, som kaldes PBL-

alderen. Det betyder, at en livrente, ratepension, aldersopsparing og kapitalpen-

sion kan udbetales fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når denne alder.

Hæves pensionsordningen tidligere end PBL-alderen, så hæves den i utide, hvilket

medfører en strafskat. PBL-alderen for en pensionsordning afhænger af oprettel-

sestidspunktet for pensionsordningen eller fødselstidspunktet for bestemte år-

gange.

Pensionsudbetalingsalderen er:

•

3 år før folkepensionsalderen for ordninger, der er oprettet efter 1. januar

2018

5 år før folkepensionsalderen for pensionsordninger, som er oprettet efter

1. maj 2007 og før 1. januar 2018

60 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00154

466899

Dertil gælder overgangsregler, hvor pensionsudbetalingsalderen kun afhænger af

fødselstidspunktet og ikke oprettelsestidspunkt. Pensionsudbetalingsalderen er:

•

60 år for personer født før 1959

60�½ år, 61 år og 61�½ år for personer født hhv. 1. halvår 1959, 2. halvår 1959

og 1. halvår 1960

Der er ingen tegn på, at beskæftigelsen falder, når personer opnår deres tid-

ligste PBL-alder. Dette er uanset, om PBL-alderen er 60 år, 62 år eller der-

imellem. Der er derimod indikation på, at beskæftigelsen falder, når perso-

nerne opnår efterlønsalderen.

Det ses ved at sammenholde beskæftigelsesfrekvensen og den kvartalsvise

ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen for udvalgte årgange med forskellige

PBL-aldre. Beskæftigelsesfrekvensen er højere for personer med en PBL-al-

der på 60 år i forhold til de højere PBL-aldre. Dette skyldes, at personer med

en PBL-alder på over 60 år først har fået en pensionsordning efter 1. maj

2007 (da de ellers vil have en PBL-alder på 60 år), og dermed har lavere til-

knytning til arbejdsmarked end personer med en PBL-alder på 60 år, som

for den viste årgang ikke afhænger af oprettelsestidspunktet for pensionsord-

ningen.

Det fremgår, at der ikke ses et fald i lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen

ved PBL-alderen, jf. figur 1.

Side 2

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Figur 1. Andel i lønmodtagerbeskæftigelse for personer med for-

skellige PBL-alder, 2016-2023

Pct.

●

PBL-alder

∆

Efterlønsalder

Pct.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00154

466899

59�½

60�½

60 års ret

61 års ret

5 år før folkepensionen

61�½ 62

Alder

62�½

63�½

64�½

60�½ års ret

61�½ års ret

Anm.: Kurven med en PBL-alder på 60 år er vist for årgang 1958. Personer med en PBL-

alder på 60�½ år er årgang 1959 1.halvår, som ikke har en ordning oprettet før 1.

maj 2007. Personer med en PBL-alder på 61 år er årgang 1959 2.halvår, som ikke

har en ordning oprettet før 1. maj 2007. Personer med en PBL-alder på 61�½ år er

årgang 1960 1.halvår, som ikke har en ordning oprettet før 1. maj 2007. Kurven

med en PBL-alder 5 år før folkepensionen er vist for årgang 1960 2. halvår, som

har en ordning oprettet efter 1. maj 2007 og før 1. januar 2018. Deres folkepensi-

onsalder er 67 år, og kan dermed få udbetalt deres pension som 62-årige.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

En alternativ måde at vise de samme ændringer er ved at se på den kvartals-

vise ændring i beskæftigelsesfrekvensen. Hvis beskæftigelsen falder, når per-

soner når den tidligste PBL-alder, er det forventeligt at se en negativ ændring

i den kvartalsvise beskæftigelsesfrekvens.

Den kvartalsvise ændring i beskæftigelsen ændrer sig ikke, når PBL-alderen

opnås for nogle af årgangene med forskellige PBL-aldre. De variationer der

ses i beskæftigelsesfrekvensen fra kvartal til kvartal vurderes at skyldes kon-

junkturmæssige fluktuationer. Dette kan ses i sammenhæng med ændringen

i beskæftigelsen, når personerne når efterlønsalderen, jf. figur 2.

Side 3

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Figur 2. Kvartalsvis ændring i lønmodtagerbeskæftigelse for per-

soner med forskellige PBL-alder, 2016-2023

Pct.point

-2

-4

-6

-8

-10

-3

-2

-1

PBL-alder

Efterløns-

alder

Pct.point

-2

-4

-6

-8

-10

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00154

466899

År til/fra PBL-alder

60 års ret

60�½ års ret

61 års ret

61�½ års ret

5 år før folkepensionen

Anm.: Jf. figur 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Der er heller ikke tegn på at beskæftigelsen falder for både personer med

store pensionsformuer og med små pensionsformuer efter de har opnået de-

res tidligste PBL-alder. Dette er undersøgt for årgang 1958, som alle har en

PBL-alder på 60 år. Beskæftigelsesfrekvensen falder dog betydeligt, når de

opnår efterlønsalderen

–

især for de med en pensionsformue på mellem �½-

2 mio. kr.

Figur 3. Kvartalsvis ændring i lønmodtagerbeskæftigelse for per-

soner med 60-års ret fordelt på størrelse af pensionsformue,

2016-2023

Pct.point

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-1

PBL-alder

1-100.000 kr.

Ml. �½-1 mio. kr.

Over 2 mio. kr.

Efterløns-

alder

År til/fra PBL-alder

Ml. 100.000-500.000

Ml. 1-2 mio. kr.

Pct.point

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Anm.: Figuren af vist for årgang 1958, som alle har en PBL-alder på 60 år. Pensionsfor-

muen er målt i 2020. Dvs. når de er 62 år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Side 4

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Att. Jura

Sendt digitalt til:

15. august 2023

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Høringssvar til udkast til ændring af lovene om pensionsbeskatning,

personbeskatning, skatteindberetning, dødsboskat og

kulbrintebeskatning. jf. Skattestyrelsens J.nr. 2022 - 15454.

FSR

– danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til

ændring af lovene om pensionsbeskatning, personbeskatning, skatteindberetning,

dødsboskat og kulbrintebeskatning, som Skattestyrelsen har sendt i høring den 30. juni

med høringsfrist den 17. august 2023.

FSR har for nuværende ingen bemærkninger.

Telefon +45 7225 5703

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Fagchef for skattepolitik

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>

14. august 2023 14:08

Lovgivning og Økonomi

Niklas Jakob Skovgaard Larsen; Anders Nielsen

Høringssvar til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven,

skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven

Til Skatteministeriet

Høringssvar til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsbosk

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Mail:

Mobiltelefon: 20487375

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), Anders Nielsen ([email protected]), Iola Jane Vitu ([email protected])

Sigrid Flensted Thinggaard Laustsen ([email protected])

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv.

(Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer

under 18 år m.v.)

E-mailtitel:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv.

(Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer

under 18 år m.v.) (SKM.: 106635)

15-08-2023 13:45

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Resume.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,

Bilag:

personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven.pdf; Høringsliste.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære SKM

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ingen bemærkninger til det vedhæftede lovforslag.

Vi vil dog gerne bede om, at høringer sendes til Beskæftigelsesministeriets departement på [email protected], og ikke til

STAR.

Med venlig hilsen

Sigrid Laustsen

Fuldmægtig

Ydelser

T 72 21 75 29 |

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sendt:

30. juni 2023 13:06

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected];

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; ATP <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;

Emballageindustrien <[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>;

Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@justitia-

int.org; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES

<[email protected]>; Skatteankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering <[email protected]>; [email protected]

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven mv. (Klare

regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

m.v.) (SKM.: 106635)

Til Høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven,

skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere

pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

i høring.

Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den

17. august 2023

sendes

til

med

i kopi

Vedlagt er:

- Lovforslag

- Resumé

- Høringsbrev

- Høringsliste

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Specialkonsulent

Person, Ejendom og Pension

Mobil72373352

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 8 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

cc: [email protected] og [email protected]

J.nr. 2022-15454

8. august 2023 • CB

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatnings-

loven, personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og

kulbrinteskatteloven

Ældre Sagen er tilfreds med den foreslåede ændring af pensionsbeskatningsloven, der

klargør og præciserer reglerne for bevarelse af en lavere pensionsalder ved overførsel af en

pensionsordning fra et selskab til et andet, så overførsler bliver behandlet ens i alle

selskaber.

Vi er også glade for, at reglerne for at oprette en ny ordning med en lavere pensions-

udbetalingsalder end de nuværende tre år før pensionsalderen bliver gjort mere fleksible,

og særligt at en aldersopsparing kan oprettes i tilknytning til en eksisterende

arbejdsmarkedspensionsordning således, at forskellige pensionsudbetalingsaldre ikke

blokerer for, at aldersopsparingen kan bidrage til at reducere samspilsproblemet.

Vi har ikke bemærkninger til de øvrige forslag.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86