Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 8:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak. Det her er også en udløber af finanslovsaftalen for 2023, hvor følgende partier var med: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Gennem den seneste tid og i forbindelse med åbningsdebatten var der også stor debat herinde i salen om skattelettelser, men det, vi skal behandle her, er en skattelettelse, som nævnte partier har været med i.

Jeg synes faktisk, at det her er en meget fornuftig skattelettelse, for det handler om, at vi vil hæve personfradraget for personer under 18 år op til satser for personer over 18 år, så fradraget bliver uafhængigt af alder. Noget af det, vi ved er rigtig sundt for unge mennesker, er efter skoletid at tage en avisrute eller hjælpe til med at feje på den lokale fabrik. Da jeg var ung, gjorde jeg selv rent et par dage om ugen i det lokale bageri. Det er noget, som gør, at man får tilknytning til arbejdsmarkedet, at man lærer at begå sig, og at man får nogle kompetencer efter skoletid. Ved at vi nu letter skatten for de her unge mennesker under 18 år, øger vi også incitamentet til, at de tager et fritidsjob. Det synes jeg er sundt.

Jeg vil også gerne her fra talerstolen kvittere nogle af de partier, der i åbningsdebatten har raset lidt mod skattelettelser, for, at de har været med til at indgå en finanslovsaftale, hvor der er en meget fornuftig skattelettelse. Så det betyder ikke altid, at det behøver at være skidt, at vi laver skattelettelser. Det betyder, at vi giver de unge mennesker lov til at beholde flere af de penge, de tjener. Derudover skaber forslaget også klarhed over regler for en lavere pensionsudbetalingsalder. Det vil altså sige, at begge dele er indeholdt i forslaget. Selve pensionsudbetalingsalderen er siden 2007 gradvis blevet ændret fra fast at være 60 år til nu at være 3 år før folkepensionsalderen. Lovforslaget skaber klarhed og sætter tidsfrister for, hvordan en lavere aldersgrænse for udbetalingen bevares ved en hel eller delvis overførsel af pensionsordningen til et andet institut. Det understøtter samlet set mobiliteten på arbejdsmarkedet, så arbejdstagere kan samle deres pensioner hos en ny arbejdsgivers pensionsudbyder uden at miste ordningens ret til tidligere udbetaling.

Alt i alt synes jeg, at det her lovforslag, som strækker sig fra ung til ældre, sådan set på lange stræk er meget fornuftigt, og jeg vil bare afslutningsvis sige, at jeg tror, at de unge mennesker, som tager en avisrute og cykler rundt i regnvejr, synes, at det her er et rigtig fint forslag, og jeg tror også, at de har lyst til at tage en ekstra tørn. Så det er det, jeg kalder en fornuftig skattelettelse, som både røde og blå partier har bakket op om.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Da min søn Valdemar på et tidspunkt brokkede sig over, at han skulle til at betale skat, begyndte jeg at forklare ham, at det er jo også for, at der så er råd til at betale for skole, farmors hjemmehjælp og alt muligt, men han havde nu alligevel en pointe, da han kunne fortælle mig, at det personfradrag, som han fik som under 18-årig, var lavere end det personfradrag, som voksne over 18 år fik. Det må jeg indrømme jeg havde meget, meget svært ved at forklare ham det rimelige i. Han arbejdede oppe hos Min Købmand på Godthåbsvej, og det er sundt og godt, at unge mennesker har et arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, og det skal det, hvad enten man er 18 år eller derover. Så i dag vedtager vi en skattelettelse, som gør, at det i højere grad kan betale sig, også for unge mennesker, at arbejde, og ikke mindst gælder det tilbage fra årsskiftet med tilbagevirkende kraft, sådan at de penge, der tjenes i år, altså vil være omfattet af det nye høje loft for, hvor meget man må tjene, altså 48.000 kr. Det kommer så lige præcis ikke min søn Valdemar til gavn, for han fyldte 18 år nytårsaften, så han når lige præcis ikke med. Men sådan er det.

Jeg synes også, det er lidt interessant at se høringssvarene, for det er sjældent, at vi bliver rost over så bred en kam, men kigger man på Dansk Erhverv, bemærker de, at der er 120.000 unge under 18 år, som er på arbejdsmarkedet, og at sidestilling med unges skattefri bundfradrag med de voksnes er en lille ændring, som kun kan hilses velkommen. Og de bemærker, at der samlet set er tale om skattelettelser for over 55 mio. kr. Kigger vi så på lønmodtagersiden, nemlig FH, bakker de minsandten også op om forhøjelsen af personfradraget, og de siger også, at der ikke rigtig er nogen særlig begrundelse for, at unge under 18 år har et lavere personfradrag end andre. Så det er rigtig, rigtig positivt. Det er glædeligt, at vi nu får en skattelettelse igennem til unge mennesker, som fremover vil kunne se fornuften i at arbejde op til de her 48.000 kr., forhåbentlig også over, men i hvert fald op til de 48.000 kr.

Det er så ikke det eneste, lovforslaget handler om. Resten er lidt mere kedeligt måske, men man kan sige, at lovforslaget kommer hele vejen rundt, for vi taler også om folk, der nærmer sig 60 år, det er sådan nogle som mig, og vi taler om folk, der er døde, det er heldigvis ikke mig, men der er forskellige ting i lovforslaget. Eksempelvis er der det her med, at man kan flytte sin pensionsordning med til en ny arbejdsgiver uden at miste sin ret til at trække sig tilbage som 60-årig. Der er nemlig to forskellige regelsæt. De gamle regler var, at man kunne trække sig tilbage som 60-årig og få sin pensionsudbetaling, og det nye er, at man kan gøre det 3 år før pensionsalderen. Men nu skaber vi altså klarhed, sådan at vi er sikre på, at alle har mulighed for at tage reglerne med sig, også hvis de skifter arbejdsplads. Det er der jo mange der gør, og det er positivt, for vi skal have mobilitet på arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, at vi med lovforslaget her nu skaber klarhed over reglerne.

Så alt i alt er det en dejlig dag at være skatteordfører. Det er altså skattelettelse på skattelettelse og større klarhed over reglerne. Det er kun godt, så det er svært at være i dårligt humør.

Tak til ordføreren, og tak for det gode humør. Vi går videre til den næste ordfører i rækken. Det er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Ja, det er en dejlig dag. Det er ikke altid skidt at lave nogle skattelettelser. Tak til hr. Anders Kronborg for de fine ord. Dette lovforslag har til formål at forhøje personfradraget for personer under 18, så det er det samme som for voksne. Det synes både mit parti og jeg er en fremragende idé. Vi skal lære de unge mennesker, at det er godt at arbejde og bidrage til samfundet. Ud over det får de unge også lov til at beholde lidt flere af deres egne penge selv, især i en tid, hvor arbejdskraft både er og fremadrettet bliver en utrolig vigtig valuta.

Derudover har lovforslaget en række andre ændringer, der bl.a. har til formål at skabe klare og mere smidige regler, f.eks. aldersgrænsen for udbetaling af pensionsordninger ved f.eks. jobskifte. Det er alt sammen ændringer, der gør det nemmere og mere gennemskueligt at være dansker. Derfor støtter Moderaterne naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det er jo et lovforslag med ret forskellige elementer, som de tidligere talere også har været inde på. Det første og nok mest politiske er at give unge under 18 år det samme fribeløb som alle over 18 år på arbejdsmarkedet. Det er et forslag, som vi i SF er rigtig glade for bliver til lov.

Unge under 18 år i job eller uddannelse vil få en bedre økonomisk situation. Det er unge, som har et fritidsjob, eller som arbejder fuldtid, måske mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Det er den unge på en erhvervsuddannelse, som får elevløn i praktik, og det er den unge med egen lejlighed, som er under uddannelse. Dem er vi rigtig glade for at give lige vilkår med alle andre og dermed også en lidt bedre privatøkonomi. Det er jo, som det også tidligere har været nævnt, en del af finanslovsaftalen, som vi generelt er rigtig glade for, og derfor skal der også lyde en tak til de andre partier i finanslovsaftalen. Det er en ændring, som er støttet bredt af fagbevægelsen og erhvervsorganisationer, fordi det er en forbedring for unge, som måske tager et job, inden de læser videre, eller for unge på en erhvervsuddannelse.

Så var der en lille hentydning i debatten, tror jeg, fra både hr. Mohammad Rona og hr. Anders Kronborg til åbningsdebatten, hvor der jo var en større diskussion om skattelettelser kontra velfærd. Det er en debat, der handler om de store linjer i dansk økonomi. Hvad skal vi prioritere? Og bare for at vi får proportionerne på plads, er det her jo et lovforslag, som handler om et manglende provenu i statskassen på 35 mio. kr. Det er altså ikke over de 5 mia. kr., som ligger i regeringens øvrige skatteplan. Derfor er der selvfølgelig i SF ikke en principiel modstand mod skatteomlægninger eller skattelettelser. Problemet er, når det går fra investeringer i den nødvendige velfærd.

Lovforslagets øvrige elementer har til formål at skabe klarhed om reglerne for pensionsudbetalingsalderen og de fleksible muligheder for at oprette nye pensionsordninger i tilknytning til eksisterende ordninger. Det er et lovforslag, der skal sikre en vis klarhed over de gældende regler og skal løse samspilsproblematikker, ved at man ikke har et incitament til at kunne omlægge til alderspension. Det er elementer, som vi i SF kan støtte. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og fra Alternativet og sige, at de også kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for, at ordføreren fangede hentydningen i talen. Jeg vil med det samme sige, at jeg faktisk er glad for præciseringen, for jeg synes, det blev en smule stereotypt, da vi talte skattelettelser herinde i sidste uge. For jeg kender jo SF gennem mange år, og jeg ved, at da SF sidst havde skatteministerposten, kunne man sænke en skat som selskabsskatten. Det er jo i forhold til SF's generelle politik noget af en mundfuld. Jeg har selv været med til herinde i salen at lave skattelettelser med SF. Senest i sidste samling, hvor vi jo brugte 120 mio. kr. på en fornuftig skattelettelse i forhold til en hævelse af fradraget på faglige kontingenter – noget, som styrker den danske model, og som fik et bredt flertal. Nu hæver vi personfradraget, så unge mennesker, der er ude at slide, slæbe og knokle med en avisrute, faktisk får flere penge til sig selv. Så jeg vil bare lige sådan stilfærdigt takke SF for, at man også nu nuancerer debatten om, at man faktisk også herindefra kan sænke skatten, uden at man får bål og brand kastet efter sig.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes nu faktisk, det også var en del af åbningsdebatten. Min formand, fru Pia Olsen Dyhr, blev spurgt om noget af det samme, og sagde jo også, at SF godt kan se sig selv i skatteomlægninger og også i mindre skattelettelser. Det er jo ikke en principiel modstand mod alle former for skattelettelser. Men det er en principiel diskussion om, hvad vi skal bruge pengene til i dansk økonomi, og når vi ser en velfærd, som er presset i første række, altså derude, hvor man virkelig kan mærke det, i kommuner og regioner, så mener vi, at det er der, man skal sætte ind. Der er vi jo i øvrigt også meget på linje med mange af de socialdemokratiske borgmestre, der bl.a. siger, at der altså er brug for penge i velfærden. Så det her er en diskussion om de store linjer i dansk økonomi, og der vil jeg bare sige, at det her lovforslag handler om små 30 mio. kr. Det, vi diskuterer, når vi snakker en kommende personskattereform, er i hvert fald over 5 mia. kr. Så der er nogle ret store proportioner i den her debat.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Men principperne er jo altså de samme, for 85 pct. af de skattelettelser, vi har lagt op til i regeringsgrundlaget, går jo på beskæftigelsesfradraget. F.eks. får en HK'er på mindsteløn, der tjener 22.000 kr. om måneden, en skattelettelse årligt på 5.000 kr. Tingene er også blevet dyrere under inflationen; det er ting som mælk, kød og almindelige dagligvarer. Den her skattelettelse har jo samme proportioner, bare i forhold til de helt unge, for hvem tingene også er blevet dyrere. Og vi har brug for de unge på arbejdsmarkedet, altså at de faktisk stifter bekendtskab med det allerede i en tidlig alder. Så derfor er jeg bare glad for, at SF også har tilsluttet sig en skattelettelse, som man faktisk helhjertet bakker op om. For den har jo samme sigte, som rigtig mange af de skattelettelser, som der er i regeringsgrundlaget.

Ordføreren.

Det mener jeg simpelt hen ikke er en rigtig forståelse af de skattelettelser, der ligger i regeringsgrundlaget. Når man spørger Skatteministeriet, hvem der får den største gavn af de skattelettelser, der ligger i regeringsgrundlaget, så er svaret, at det er dem, der i dag er over topskattegrænsen og tjener op til 2½ mio. kr. Hvis man kigger på den fordelingsmæssige virkning af den personskattereform, der ligger i regeringsgrundlaget, så er det de to øverste indkomstdeciler, altså de rigeste 10 pct., der får lige så meget som de fattigste 50 pct. Så derfor er det rigtigt, at man bruger mange penge på at lette beskæftigelsesfradraget, og det er, fordi der er mange mennesker i bunden af indkomsterne. Men dem, som får mest ud af det, er altså nogle af de absolut rigeste i samfundet. Så jeg køber ikke sammenligningen med det her lovforslag, som har en helt anden indkomstmæssig fordeling.

Tak. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det har været en fornøjelse at høre hr. Anders Kronborg og hr. Sigurd Agersnap diskutere og forsøge at overbevise hinanden om, hvorfor det er okay at gå ind for skattelettelser. Det var dejligt at høre.

Hr. Sigurd Agersnap sagde, at SF ikke har noget principielt imod skattelettelser, men kun har noget imod de skattelettelser, som går ud over velfærden. Det var ordene i ordførertalen. Men hvordan går den her skattelettelse ikke ud over velfærden på nøjagtig samme måde, som andre skattelettelser går ud over velfærden? Det er et mindre beløb, det er rigtigt, men det er stadig penge, der bliver taget. Og når man har hørt på SF, ved man jo, at velfærden er skåret fuldstændig ind til benet. Vi har i Danmark nærmest ikke nogen velfærdsstat tilbage. Der er et kæmpe, skrigende behov for at bruge flere penge ude i kommunerne, og de 30 mio. kr. om året, som bliver brugt her, svarer jo alligevel til vel omkring 60 pædagoger, som kunne gøre gavn ude i børnehaverne, hvor der mangler folk til at tage sig af de små børn, med de helt håbløse normeringer, som man har ude i børnehaverne. Hvordan kan SF gå ind for det?

Ordføreren.

Det, der var min pointe, var jo, at proportionerne i debatterne er forskellige. Når vi snakker om 30 mio. kr. her, er det det, der vil svare til 300.000 kr. i en gennemsnitskommune. Det er ikke det, der løser den økonomiske udfordring, man har ude i velfærdssamfundet. Der, hvor der er den store økonomiske debat, er i spørgsmålet om, hvor stor en del af råderummet der skal bruges på skattelettelser eller på velfærd.

Så har spørgeren jo helt ret i, at penge kun kan bruges en gang. Det synes jeg også man skal være ærlig om, og det er klart, at når de her 30 mio. kr. går til en skattelettelse til unge under 18 år, kan de ikke samtidig fordeles ud i den kommunale velfærd. Så derfor handler det for os om den samlede balance i vores samfund, hvor vi siger, at når vi kigger ind i råderummet på længere sigt, kan vi ikke se, at der er plads til store skattelettelser. Det betyder ikke, at der ikke kan ændres på skatten på enkelte områder, hvor det også vil betyde et provenutab, eller ved at få ændret på, som hr. Jan E. Jørgensen sagde det, en klar urimelighed i det skattesystem, vi har haft hidtil.

Spørgeren.

Så SF har ikke noget imod mindre skattelettelser. Betyder det så også, at det er okay for SF, hvis skattetrykket falder, eller har SF et ønske om, at det skal stige?

Ordføreren.

Det, der er den generelle udfordring for vores velfærdssamfund, er jo, at på længere sigt er de penge, vi bruger på den offentlige velfærd, afkoblet fra, at vi bliver rigere herhjemme hver især. Det er det, man kalder velstandstrækket. Altså, udover det demografiske træk er man også nødt til at dække velstandstrækket, for ellers bliver den offentlige service forholdsvis dårligere, end hvad vi har råd til hver især. Det betyder også, at der ikke er råd til store skattelettelser, hvis man skal holde det velstandstræk, og det er vores sigtelinje.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Det er jo ikke mange minutter siden, vi behandlede en beskatningsaftale med Algeriet, netop med henblik på at lave en både fair, lige og korrekt ligning. Jeg tror, der er mange danske arbejdstagere, som er under 18 år, og som har oplevet at have et mindre personfradrag end dem over 18 år, og at de ligesom hr. Jan E. Jørgensens søn har syntes, at det var underligt. Det har også været svært for en garvet politiker at forklare det rimelige i det. Derfor er det selvfølgelig også helt fair, at vi nu med det her lovforslag får en model, hvor der tilbydes det samme personfradrag, uagtet om det er en person under 18 år eller over 18 år, som udfører arbejdet. Så tak for det til regeringen og også til de partier, som er med i finanslovsaftalen. Det er vi i Danmarksdemokraterne jo ikke, men derfor anerkender vi det alligevel altid, når andre også kan lykkes med at lave gode gerninger. Det kan faktisk nogle gange godt overraske, at det også kan finde indpas her på Christiansborg, men det kan det.

Så vil jeg også sige, at samtale jo fremmer den gode dialog, havde jeg nær sagt, og det var også noget af det, som hr. Anders Kronborg fra Socialdemokraterne var inde på i forhold til det her med de unge. Jeg tror faktisk, at hr. Anders Kronborg delagtiggjorde Folketinget i, at han selv har arbejdet som arbejdsdreng på et bageri. Det vil jeg da tage til mig og huske, for så har vi faktisk noget tilfælles, og det er jo ikke så skidt, når man kan have noget tilfælles, forhåbentlig. Men jeg vil så retfærdigvis også sige, at der, hvor jeg arbejdede mest som ungarbejder, var ved en brugtvognsforhandler. Så kan man så lægge det i det, hvad man har lyst til. Vi lærer jo altid noget på alle de arbejdspladser, vi har igennem en lang årrække; sådan må det være.

Men lovforslaget her vil jeg lige tilbage til og sige, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det er meget fornuftigt. Vi synes, det er fint, at vi skaber den her klarhed for den enkelte lønmodtager. Vi synes også, det er vigtigt, at de unge mennesker oplever, at de bliver taget godt imod, og at de også bliver belønnet, ikke med en mindre begunstiget skatteaftale i forhold til andre på arbejdsmarkedet, men med den samme, og det er det, man ligesom er kommet i mål med med den her del af aftalen.

Så skal jeg til sidst meddele, at Nye Borgerlige også kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Nu vi er i gang med fortællingerne om, hvad vi har lavet som ungarbejdere, vil jeg sige, at jeg var hjælpepige i en frisørsalon, og der kunne jeg da også godt have tænkt mig, at personfradraget havde set anderledes ud – spøg til side. Jeg synes, at det her er et rigtig godt lovforslag. Det udspringer af vores finanslovsaftale, og ret skal være ret; det var jo noget, som Liberal Alliance bragte ind i det, og som vi fra Radikales side bestemt kunne se musikken i, altså den forhøjelse af personfradraget for mennesker under 18 år, som nu gør det uafhængigt af alder. Så det er et rigtig godt lovforslag, som Radikale Venstre bakker op om. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste ordfører hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance ser vi selvfølgelig positivt på det her lovforslag, som rummer flere velkomne tiltag – faktisk så velkomne, at noget af det bygger på ønsker, som Liberal Alliance bragte ind til finanslovsforhandlingerne. Det er selvfølgelig især det her med personfradraget for unge. Først og fremmest bakker vi op om, at unge skal kunne tjene mere, før de skal betale skat. Det vil øge incitamentet for unge til at arbejde mere til fordel for samfundsøkonomien, men det er også meget, meget vigtigt med den dannelse, der ligger i at have et arbejde og i alle de ansvarselementer, som følger med der.

Sekundært synes vi også, ligesom andre her har bemærket, at det var lidt for arbitrært med uensartetheden i beskatningen, i forhold til om man er over eller under 18 år, og der vil vi gerne sikre en ensartethed.

Jeg kan heller ikke lade være med at notere mig, at andre nævner de positive høringssvar, og det er vi jo også rigtig glade for i Liberal Alliance, altså at der faktisk har været positive høringssvar, nærmest så langt øjet rækker. Det kunne jo være en lille opfordring til vores kolleger om at lytte mere til Liberal Alliances politik, hvis man synes, at valutaen positive høringssvar kunne være godt.

Jeg har lovet at hilse fra DF og sige, at de også støtter lovforslaget. Og så er det jo i sandhed, som andre har bemærket, en rigtig god dag, når alle andre partier i Folketinget stemmer for en Liberal Alliance-skattelettelse. Så tak for det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er den næste ordfører hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Det er endnu et lovforslag med en lang titel, hvor vi især er vilde med den del, der hedder »og forskellige andre love«, som altid dækker over mange sjove ting, mest af teknisk karakter. Vi støtter også lovforslaget. Det skulle jo være underligt, hvis et parti som Det Konservative Folkeparti ikke skulle stemme for en skattelettelse og så endda også en regelforenkling, som gør, at der ikke længere er en særregel for personer under 18 år. Det er jo to fluer med ét smæk. Så det er svært ikke at være begejstret for det.

De øvrige elementer er vi også tilhængere af, idet det jo begunstiger pensionisterne, at de kan få deres penge udbetalt lidt tidligere, end de ellers ville kunne. Så det er vi glade for.

Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen.

Tak. Det kommer nok næppe heller som en overraskelse, at jeg kan støtte forslaget. En lille sjov anekdote var jo faktisk, at jeg helt tilbage i 2014, tror jeg det må have været, sad for Liberal Alliance i Aarhus Byråd, hvor vi netop forsøgte at gøre nogle ting for de unge, som var hoppet ud af skolen, for at de kunne holde ud at have de der huslejer, som i Aarhus er høje. For når de ikke var på su og de måske havde et elevjob eller noget andet, havde de simpelt hen problemer med at få det til at hænge sammen, og når de var under 18 år, var der også en masse midler, de ikke kunne få. Så vi prøvede faktisk dengang på at se, om vi fra kommunal side kunne gøre noget, som kunne afhjælpe det, og det her kommer lige præcis til at afhjælpe det for de unge mennesker, som ellers står i en svær økonomisk situation.

Så jeg er selvfølgelig bare glad for, at vi nu kan gøre det fra landspolitisk side, og at vi også kommer til at hjælpe nogle kommuner med det her.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det skatteministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg har simpelt hen haft en lang karriere både som avisbud og ungarbejder på en fabrik, inden jeg fyldte 18 år, men det er jo en anden rigtig god historie.

Tak for den positive modtagelse af lovforslaget, og det skal jo ikke blive en vane, men der er endnu en gang en kvittering til Liberal Alliance for at få noget af deres politik igennem. Vi er jo i regeringen glade for det, når vi kan hjælpe. Ordførerne har jo allerede gennemgået de forskellige elementer af lovforslaget, så jeg vil i hvert fald undlade de mere tekniske dele af lovforslaget, men fokusere på et par nedslagspunkter.

Det første nedslagspunkt findes selvfølgelig i finansloven for 2023, som jo er besluttet af en bred kreds af partier. Det er en forhøjelse af personfradraget for unge under 18 år. Det betyder, at personfradraget fremover bliver ens for alle, uanset alder. Det glæder mig, at vi med lovforslaget har givet de unge mennesker lov til at beholde flere af de penge, de tjener – unge, der samtidig med lektier, fritidsaktiviteter, venner, fester og alt det andet, der ellers hører sig til, slider med avisruter og sørger for, at der altid er varer på hylderne i vores supermarkeder. Det gavner selvfølgelig deres egen pengepung, men det giver forhåbentlig også flere unge mennesker lyst til at tage et fritidsjob og opleve det fælles forpligtende og stærke fællesskab, som det danske arbejdsmarked har at tilbyde. Faktisk er det jo sådan, og det er lige en indskudt bemærkning her, at vi kan se, at jo tidligere og mere man kommer i gang med at have et fritidsjob, jo større er chancen for, at man finder rodfæste videre på arbejdsmarkedet, også når man bliver lidt ældre end under 18 år.

Det andet nedslagspunkt skal findes i den anden ende af arbejdslivet, nemlig den ende, hvor man får udbetalt sin pension. Over de seneste årtier har Folketinget hævet den såkaldte pensionsudbetalingsalder, det vil sige den alder, hvor man kan begynde at få udbetalt sin pensionsopsparing. Udbetalingsalderen lå tidligere fast på 60 år, dernæst har den bl.a. fulgt efterlønsalderen, men nu er den altså 3 år før ens folkepensionsalder. Forhøjelsen af udbetalingsalderen er alle gange gennemført med fremadrettet virkning. Det betød, at de pensionsordninger, som folk allerede havde oprettet, ikke skulle påvirkes af de forhøjede udbetalingsaldre.

Derfor findes der regler for, hvordan pensionskunderne bl.a. kan flytte deres ordninger og medtage en lavere udbetalingsalder, f.eks. når de skifter job. Der er dog i praksis opstået usikkerhed om disse regler, efterhånden som reglerne om udbetalingsalderen har ændret sig, og det er disse usikkerheder, som lovforslaget forsøger at tage hånd om. Det har også været et stort ønske fra branchen. Lovforslaget skal således bl.a. sikre klarhed om, at man kan beholde sin udbetalingsalder, når man flytter sin pensionsordning i forbindelse med et jobskifte efter reglerne i pensionsbranchens jobskifteaftale. Det understøtter samlet set mobiliteten på arbejdsmarkedet, så arbejdstagere kan samle deres pensioner hos en ny arbejdsgivers pensionsudbyder uden at miste ordningens ret til tidligere udbetaling.

Derudover skal lovforslaget sikre klarhed om, at man kan oprette nye pensionsordninger i tilknytning til ens eksisterende ordninger med samme udbetalingsalder. Det betyder, at pensionskunder med ro i sindet f.eks. kan omlægge til en alderspensionsopsparing uden bekymring om at give køb på en lavere udbetalingsalder. Dermed bidrager lovforslaget også til at løse den såkaldte samspilsproblematik vedrørende pensionsopsparing sidst i arbejdslivet, hvor incitamentet til pensionsopsparing med fradragsret ikke er lige så stort, fordi det kan føre til en lavere folkepension til sin tid. En aldersopsparing er i det lys mere attraktiv, fordi udbetalingerne til sin tid ikke påvirker folkepensionen.

Jeg vil gerne takke for alle de positive tilkendegivelser her under debatten og sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Vi siger tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger eller spørgsmål.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.