Udvalget for Digitalisering og It 2023-24, Udvalget for Digitalisering og It 2023-24, Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 79 Bilag 6, L 79 A Bilag 6, L 79 B Bilag 6
Offentligt
2796609_0001.png
Til lovforslag nr.
L 79
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 6. december 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale
Personregister
(Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af
informationssamfundstjenester m.v.)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
listens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1 om deling af lovforslaget. Justitsministeren har stillet æn-
dringsforslag nr. 2 og 3.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af justitsministeren stillede ændringsfor-
slag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF
og ALT) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget. Hvis ændringsforslaget om deling forkastes,
vil mindretallet stemme for de af justitsministeren stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL og RV) indstiller det
under A nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Mindre-
tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (DD, KF og DF) indstiller
det under A og B nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Et
tredje mindretal
i udvalget (LA) indstiller de under A
og B nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (ALT) indstiller det under
A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling. Min-
dretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedta-
gelse uændret.
Et
femte mindretal
i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved
2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget har bedt om, at forsla-
get deles i to. Enhedslisten er positiv over for forslaget
om at hæve aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give
samtykke til en informationstjeneste til behandling af per-
sonoplysninger. Derudover indeholder lovforslaget forslag
om, at Procesbevillingsnævnet undtages fra databeskyttel-
sesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i
sager vedrørende appeltilladelse. Hertil deler Enhedslisten
de bekymringer, der bl.a. kommer fra danske medier om
tiltag, der kan begrænse borgernes ret til indsigt i offentli-
ge myndigheders behandling af deres personoplysninger og
deres ret til at blive orienteret om behandlingen af personop-
lysninger hos myndighederne. Lovforslaget vil også ophæve
databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9, om behandling
af personoplysninger i markedsføring. Hertil deler Enhedsli-
sten Forbrugerrådet Tænks bekymring om, at forslaget kan
være en forringelse af forbrugerbeskyttelsen. I Enhedslisten
håber vi, dette vil blive præciseret, så det ikke bliver muligt
for virksomheder at behandle og videregive oplysninger til
andre virksomheder til brug for markedsføring.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget mener, at udfordringen
i dag er, at aldersgrænsen for samtykke til behandling af per-
sonoplysninger ikke håndhæves i tilstrækkelig grad, snarere
AX029421
L 79a - 2023-24 - Bilag 6: Betænkning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 6. december 2023
2796609_0002.png
2
end at aldersgrænsen er for lav. Alternativet stemmer derfor
imod lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF, DD, LA,
KF, RV, DF og ALT):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven
(Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af
personoplysninger i forbindelse med udbud af informations-
samfundstjenester)« omfattende § 1, nr. 1, og § 3.
B.
»Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven
og lov om Det Centrale Personregister (Ophævelse af be-
stemmelser om behandling af personoplysninger i forbindel-
se med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og
indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af
indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand)« omfattende
§ 1, nr. 2-4, § 2 og § 3, stk.1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V og M):
b
Ændringsforslag til det udelte forslag
Til § 1
2)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 22, stk. 8, 2. pkt.,
udgår
»sådanne«.
[Sproglig ændring]
3)
Efter nr. 4 indsættes:
»01.
I
§ 41, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 13, stk. 1-7« til: »§ 13«.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovfor-
slag. Det ene lovforslag (A) indeholder et forslag om at
hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af person-
oplysninger i forbindelse med udbud af informationssam-
fundstjenester fra 13 år til 15 år. Det andet lovforslag (B) in-
deholder i) et forslag om at ophæve databeskyttelseslovens
§ 13, stk. 1-3 og stk. 5-9, der vedrører behandling af person-
oplysninger i forbindelse med markedsføring, ii) et forslag
om at undtage Procesbevillingsnævnet fra oplysningspligten
og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen i sager
vedrørende appeltilladelse og iii) et forslag om at tilpasse
adgangen til indsigt efter databeskyttelsesforordningen hos
Folketingets Ombudsmand, således at retten til indsigt efter
forordningen ikke finder anvendelse på Folketingets Om-
budsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra
myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led
i behandlingen af en sag hos ombudsmanden. Med forslaget
vil Folketingets Ombudsmand i stedet skulle videresende en
anmodning om indsigt til vedkommende myndighed m.v.,
der herefter vil skulle tage stilling til og besvare anmodnin-
gen.
Til nr. 2
Det foreslås at lade »sådanne« udgå. Der er tale om en
ændring, som øger klarheden af bestemmelsen.
Til nr. 3
Det foreslås i databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 1,
at ændre »§ 13, stk. 1-7,« til: »§ 13«. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
databeskyttelseslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2023 og var
til 1. behandling den 21. november 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Digitalisering og It.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 29. september
2023 dette udkast til udvalget, jf. DIU alm. del – bilag
149 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 14. november
2023 sendte justitsministeren høringssvarene og et hørings-
notat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Birgitte Vind (S) Malte Larsen (S) Ida Auken (S) Tanja Larsson (S) Kris Jensen Skriver (S) Per Husted (S)
Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Thomas Skriver Jensen (S) Louise Schack Elholm (V)
L 79a - 2023-24 - Bilag 6: Betænkning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 6. december 2023
2796609_0003.png
3
Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Andersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jeppe Søe (M)
nfmd.
Rasmus Lund-Nielsen (M) Betina Kastbjerg (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Alexander Ryle (LA)
Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Mona Juul (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Peter Kofod (DF)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
fmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Rosa Lund (EL)
Stinus Lindgreen (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
15
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
5
3
1
1
1
1
3