Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister. (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 14.11.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet.

Tak for det. Som socialdemokratisk folketingsmedlem, skolelærer og mor føler jeg et dybt ansvar for at arbejde aktivt for at styrke vores børns digitale rettigheder. I en tid, hvor en stadig større del af vores børn og unges liv foregår online, og hvor onlineverdenen har en stadig større indflydelse på deres liv, er det afgørende, at vi på Christiansborg tager ansvar for den digitale del af deres verden. Dette lovforslag handler om at styrke vores børns digitale rettigheder. Formålet med loven er at hæve aldersgrænsen for, hvornår børn kan give samtykke til indsamling af deres personlige oplysninger i forbindelse med onlinehandel, spil efter skoletid, eller når de er online med vennerne.

De færreste, herunder voksne, er helt klar over, hvad konsekvensen er af at trykke på samtykkeknappen på en hjemmeside. Hvad er konsekvenserne af at acceptere? Hvad sker der, når vores personlige oplysninger behandles af virksomhederne bag hjemmesiderne, spillene og platformene? Vi er ikke klar over konsekvenserne og risiciene ved at give tilladelse til, at firmaerne kan behandle vores personoplysninger. Som voksne har vi en forpligtelse til at læse grundigt, hvad vi accepterer, før vi giver afkald på vores oplysninger. Men vi kan ikke forvente samme forsigtighed fra vores børn.

Derfor er vi i Socialdemokratiet glade for, at det med dette lovforslag foreslås at hæve aldersgrænsen fra 13 til 15 år. Vi mener, at en højere aldersgrænse vil styrke børnenes digitale rettigheder og beskytte dem bedre mod de potentielle farer og misbrug, der er i den digitale verden. I praksis betyder det, at et barn under 15 år ikke længere kan godkende og acceptere deling af persondata på egen hånd. Det vil kræve godkendelse fra en forælder eller værge i fremtiden. Vi mener, at dette er et godt skridt mod at sikre vores børn og unges digitale liv og rettigheder, og på den baggrund kan jeg med glæde meddele, at Socialdemokratiet støtter dette lovforslag. Vi er forpligtet til at beskytte vores børn og sikre, at de kan færdes sikkert i en digital verden og udnytte dens mange muligheder uden selv at blive udnyttet. Tak for ordet.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre er vi grundlæggende optimistisk stemt over for de mange muligheder, som den digitale verden rummer. Men vi skal ikke lukke øjnene for de problemer, det medfører, når vi tilbringer stadig flere timer foran en skærm hver eneste dag, og det gælder selvfølgelig særlig for vores børn og unge.

Jeg mener, at vi forældre har et ansvar for at forholde os til, hvor lang tid vores børn bruger på skærmene, og også hvad der foregår på skærmen. Det må være en del af opdragelsesopgaven for forældre i dag. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at alle de udfordringer, som følger i forhold til børn og unge, kun er forældrenes ansvar at løse. Der er behov for regulering af digitale tjenester, også i højere grad end i dag.

Meget af den nødvendige regulering skal vi arbejde for i EU, og meget er allerede på vej. Men der er også tiltag, vi kan tage herhjemme, og med lovforslaget her vil aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til behandling af personoplysninger ved brug af informationstjenester som sociale medier, blive hævet fra 13 år i dag til fremover 15 år. Det var også en af anbefalingerne fra ekspertgruppen om techgiganter, i forhold til hvordan børn og unge bedre beskyttes online, og jeg er glad for, at regeringen følger op på den anbefaling.

Det er et skridt mod at gøre børns færden på nettet mere tryg, og det vil skabe et større fokus på, hvad man giver samtykke til. Det mener jeg sådan set er vigtigt i sig selv, da mange nok ikke har fuldt overblik over, hvad de egentlig giver samtykke til. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I overvågningskapitalismens tidsalder er vores inderste tanker og idéer jo til salg, eller det bliver i hvert fald solgt, og når det drejer sig om vores børn – det, de søger om, og det, de laver på nettet – så er det jo bare endnu mere alvorligt, når vi kan se, at de bliver manipuleret med. Vi kender de mange eksempler, f.eks. dokumentarfilmen om spil, og hvordan børn bliver manipuleret til at købe det ene eller det andet til at fortsætte og blive afhængige. Vi kender det fra sociale medier. Det er rigtig, rigtig godt, at regeringen tager det her skridt til nu at hæve aldersgrænsen fra 13 år til 15 år.

Selvfølgelig er der et, og jeg må ikke sige tradeoff, men altså nogle ting, vi skal veje mod hinanden. Det er et indgreb i børns ret til et privatliv, at vi nu hæver grænsen, men et legitimt et, for som de tidligere ordførere også har været inde på, ved vi, at børn bliver manipuleret med, og at deres oplysninger bliver handlet og solgt, og det bliver vi nødt til at sætte ind over for.

I SF havde vi meget gerne set, at regeringen var lykkedes med at lave aldersverifikation, der ikke var personhenførbar, og vi vil også opfordre regeringen til fortsat at arbejde for, at der kommer en europæisk løsning på det her område.

En af de ting, som jeg vil spørge ministeren om eller prøve at få svar på i udvalgsbehandlingen, er, om vi kan gøre noget for de børn, som er anbragt uden for hjemmet eller ikke har kontakt til den forælder, der har forældremyndigheden. For det er jo trods alt noget af et indgreb nu at flytte aldersgrænsen. Det er et indgreb, vi støtter, men det kan være meget besværligt for de anbragte børn, hvis de skal have kontakt til en forælder, som på papiret har forældremyndigheden, men som de ikke ønsker at have ret meget kontakt med, og som nu får ret meget at skulle have sagt, i forhold til hvad de børn og unge kan foretage sig på nettet.

Jeg ved, at ministeriet har svaret, at det er sådan, det er, altså at det er hos den, der har forældremyndigheden, men der er flere af børneorganisationerne, der har nævnt det, og jeg synes, det er legitimt at prøve at finde en løsning på det.

Det sidste, jeg lige vil sige nu, handler om håndhævelse. Vi har allerede i dag en grænse på 13 år. Vi ved, at techgiganterne ikke håndhæver det – de forsøger ikke engang at gøre det – og derfor kunne man jo godt spørge sig selv, hvad den sådan materielle forskel ville være, når man flytter grænsen fra 13 år til 15 år. Forhåbentlig kommer der med DSA'en noget mere fokus på håndhævelse af overtrædelser af lovgivningen. Vi har kunnet se med GDPR og med databeskyttelsesloven, at der er mange ting, der ikke bliver håndhævet, og hvor loven blev brudt med åbne øjne. Så det her får selvfølgelig kun en effekt, hvis det rent faktisk også bliver håndhævet, og hvis det også bliver fulgt af de virksomheder, der skal gøre det.

Men i SF er vi rigtig glade for lovforslaget og støtter det fuldstændig.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, fru formand. Vi skal passe på børn og unge, og jeg synes, regeringen er på den rette vej ved at kigge på at fremsætte en lang række lovforslag, som vi kommer til at tale om, både her og i Digitaliseringsudvalget, i de kommende mange, mange måneder. Én ting er det, vi kan se. Der er jo masser af ting, man kan se. Man kan jo f.eks. se et barn, der sidder foran en iPad, og det er egentlig det, som store dele af debatten har handlet om, altså skærmtid.

Der kom her forleden dag en undersøgelse, der viser, at det måske ikke er det største problem. Den undersøgelse pegede lidt på, at der skulle være forældresamvær, i hvert fald om ikke andet, når man spiser sammen. Men der foregår også ting, vi ikke kan se, og det er jo præcis det, der sker, når man tænder en iPad eller man åbner en app, altså at der sker en masse ting inde bagved, og det er de ting, vi nu kigger på at regulere.

For der er ikke noget barn og i øvrigt heller ikke ret mange voksne, der helt har begreb om, hvad det er, der foregår, når man tænder en app eller deler en eller anden ting, enten med hinanden eller med nogle, der er langt væk. Før lå aldersgrænsen på 13 år, og ekspertgruppen har peget på 16 år, men i Danmark har vi jo masser af ting, der gælder fra 15 år, f.eks. en seksuel lavalder og inden for kriminalitet, og derfor synes vi, at de 15 år er passende.

Jeg er enig med fru Lisbeth Bech-Nielsen i, at en håndhævelse selvfølgelig bliver væsentlig del af det. Det er jo også helt latterligt, hvis vi står her og vedtager regler og holder taler for hinanden og der så ikke sker noget derude, og det kommer der også til at være fokus på. Det her for mig at se en lillebitte ting af de mange ting, der kommer til at ske.

Jeg er også enig med de ordførere, der nu har talt, om, at man jo ret hurtigt kan fratage børnene retten til at have et privatliv. Der er da masser af ting, man som barn har lyst til, at far og mor ikke er en del af. Men som en far, der har børn, og med et system, der rent faktisk gør, at jeg skal give tilladelse, hvis de henter apps hjem og lignende, må jeg sige, at jeg synes, det er en tryghed. Jeg kan jo ikke regulere, hvad de skriver, men jeg kan regulere, hvad det er for en adfærd, de har på nettet. Dermed kan man opdrage bedre. Det er nemmere at opdrage, hvis man ved, hvad det er, børnene render og laver.

Jeg synes, vi her er landet på noget, der er tåleligt. Vi har stadig væk udfordringer, som ikke kan løses alene i Danmark, af den simple årsag, at det her jo kun gælder virksomheder, der ligger i Danmark. Facebook har f.eks. et datterselskab, og derfor vil det gælde dem, men når det drejer sig om andre af de apps, som børnene bruger, ligger det jo ikke i Danmark, og dermed er de uberørte af lige præcis den her lov. Derfor kræver det her jo et globalt samarbejde, og det er jo også i fuld gang. Vi støtter i høj grad forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi lever i en tid, hvor børn og unges liv i stigende grad udspiller sig online. Desværre er de ikke altid fuldt bevidste om de potentielle risici og konsekvenser, der kan være forbundet med at give samtykke til behandlingen af personoplysninger. Samtidig er deres kendskab til rettigheder i forbindelse med behandlingen af personoplysninger også ofte begrænset.

Med lovforslaget er der et ønske om at hæve aldersgrænsen for, hvornår man kan give samtykke til behandlingen af personoplysninger, fra 13 til 15 år. Dette skridt er baseret på anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om techgiganter, og det skal dermed være med til at beskytte børn og unge bedre på internettet.

Det vil sige, at det fremadrettet vil kræve samtykke fra forældrene, for at børn under 15 år kan acceptere, at deres personoplysninger bliver indhentet på sociale medier, onlinespil m.m. Dette opfatter vi som en fornuftig balance. For hensynet til en beskyttelse af børns personoplysninger skal vægtes højt, samtidig med at forældre naturligvis i højere grad bør have lov til at kunne styre, hvilke personoplysninger deres 13-14-årige deler på nettet.

I Danmarksdemokraterne vil gerne beskytte børn og unge på nettet, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg står her som stedfortræder for vores digitaliseringsordfører, Alexander Ryle.

Lovforslaget her er ganske simpelt at skyde gråspurve med kanoner. Det vil udelukke børn og unge fra informationstjenester som f.eks. YouTube, hvis deres forældre ikke vil eller måske endda vigtigere endnu ikke kan give samtykke. For udsatte børn kan have flere problemer endnu, for de kan miste adgangen til tjenester som e-mails, onlineskriveprogrammer og meget andet, der faktisk er brugbart, godt og konstruktivt.

Så kære venner, internettet er altså ikke alene et frådende børnespisende uhyre. Internettet er jo som vores samfund et sted, hvor der er gode og konstruktive ting, men der er som i vores samfund også farer til – farer, som vi skal bekæmpe.

Men den bedste sikkerhed er og bliver at oplære og give de unge mennesker gode værktøjer og sørge for beskyttelse af dem, når de har behov, ikke bare forsøge at forhindre dem i at bruge tjenester og hjemmesider, der faktisk i udgangspunktet ikke er farligere, end hvad man kan opleve, når man tænder fjernsynet en almindelig søndag eftermiddag.

Man mener derudover i forslaget, at det medfører begrænsede omkostninger for udbyderne. Som om det blot er at ændre tallet 13 til 15 i nogle af de vilkår, og så er den klaret, men det er altså mere kompliceret end som så at aldersbestemme med algoritmer. Det kræver meget mere arbejde, herunder fra ingeniører, der skal opdatere it-systemer, og det er der ikke meget tid til at gøre, hvis loven først bliver vedtaget lige før jul med en meget kort implementeringsfrist for de påvirkede virksomheder.

Liberal Alliance er derfor imod forslaget, og jeg skal hilse fra Alternativets ordfører og sige, at de ligeledes er imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal her med lovforslag L 79 tage stilling til hele fire ting. De fleste har koncentreret sig om den første, og det vil jeg også i hvert fald begynde med.

Vi skal tage stilling til, om vi vil lytte til eksperters forslag om at hæve aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med f.eks. onlinespil og sociale medier, og det er med henblik på at være med til at beskytte børn og unge på internettet.

Vi skal også tage stilling til, om vi vil ophæve databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9 om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, fordi det alligevel anses for tvivlsomt, om disse dele af bestemmelsen ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum i databeskyttelsesforordningen.

Så skal vi tage stilling til, om vi vil undtage Procesbevillingsnævnet fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse, så der skabes sammenhæng mellem reglerne hele vejen igennem retssystemet, da domstolene jo allerede er undtaget fra reglerne herom.

Så skal vi også tage stilling til, om vi vil gøre livet mere besværligt for Folketingets Ombudsmand, så Folketingets Ombudsmand i modsætning til i dag i forbindelse med behandling af personoplysninger skal videresende anmodning om indsigt til en myndighed, som så skal tage stilling til at besvare anmodningen.

Det tænker jeg at vi vil, så det bliver fire gange ja fra Det Konservative Folkeparti, om end jeg i forbindelse med den hævede aldersgrænse vil give Dataetisk Råd ret i, at forældre jo også kan have svært ved at navigere og føre meningsfulde samtaler om den digitale dannelse, og om end vi i udvalgsarbejdet, som Danske Medier har påpeget, vil fokusere på det rimelige i at undtage appelsager i Procesbevillingsnævnet fra indsigtsretten og oplysningspligten. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for lovforslaget her, som jo spænder ret bredt. Første del af lovforslaget handler om justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjeneste. Den del kan vi i Enhedslisten varmt støtte. Vi synes, det er et positivt tiltag, og det kan være med til at skabe større opmærksomhed omkring, hvad det er, børn og unge udsættes for på nettet via digitale tjenester. Det synes vi er rigtig positivt.

Vi har dog nogle af de samme bekymringer, som SF's ordfører var inde på, om, hvad man gør med forældres samtykke til de unge mennesker, som ikke har kontakt med deres forældre. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at udelukke dem fra digitale fællesskaber. Det er også det, der bliver skrevet i høringssvarene.

Her vil jeg også bare gerne endnu en gang lige minde om, at særlig de digitale tjenester, altså techgiganterne, er dem, der har det største ansvar for at leve op til sikkerheden for børn og unge mennesker – og sådan set for os alle sammen. Jeg tror i virkeligheden, at det, som vi i Enhedslisten savner allermest, er et lovforslag, som gør op med den magt, som techgiganterne har over vores demokratiske samtaler og over vores hverdag, men det er en anden debat.

Den anden del af lovforslaget er vi mere kritiske over for, da det i modsætning til den første del af lovforslaget synes at være en forringelse af forbrugersikkerheden og retten til netop indsigelse. Det kunne vi godt tænke os at stille ministeren nogle spørgsmål om, men dem sender vi skriftligt.

Så vi kan altså umiddelbart støtte lovforslaget, men vi er lidt skeptiske over for den sidste del af lovforslaget, og det kommer meget muligt til at ende sådan, at vi i løbet af andenbehandlingen kommer til at bede om at få lovforslaget delt op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Jeg skal høre, om der er en ordfører fra Radikale Venstre. Det er da ikke. Så går vi videre til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er blevet skubbet ind i det her i sidste øjeblik, og jeg har læst forslaget og lyttet til de forskellige argumenter for og imod. Der er jo ikke mange imod, må man sige. Men nogle, f.eks. fru Rosa Lund og også SF's ordfører, har sat spørgsmålstegn ved det i forhold til børn, der ikke har en forælder til sådan lige at tage sig af det. Men overordnet er det jo en beskyttelse af børn og unge, så derfor er vi absolut positive over for forslaget.

Så kan jeg forstå, at der er nogle spørgsmål, der skal afklares i udvalget, og det ser vi frem til – også at det kan nå at blive behandlet inden jul, for der er ingen tvivl om, at det i den her digitaliserede verden er et vigtigt forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Grundlæggende kan det være fint, hvis vi laver en simplificering, så der er flere af landets love, som flugter med hinanden, og at vi f.eks. laver en 15-årsgrænse her. Det kan jeg sådan set godt se det fornuftige i. Vi har en kæmpe udfordring med børns adfærd på nettet og også på de sociale medier.

Min anke og det, jeg har et par spørgsmål omkring, er, hvilke firmaer der bliver ramt af det her, og hvilke der går fri. Jeg har en bekymring om, at der sker sådan en konkurrenceforvridning i det, for der er jo nogle selskaber, som vi ikke kan ramme, fordi de har hovedsæde andre steder. Så det kan være, ministeriet kan give sådan en liste over de ti mest brugte sites, som de unge bruger, og hvilke af dem der bliver omfattet af det her, og hvilke der ikke bliver omfattet af det.

Der synes jeg, det kunne være relevant at sige: Hvem rammer vi egentlig med den her lovgivning? Stiller vi danske selskaber væsentlig ringere end udenlandske selskaber med det her, fordi børnene nu får svært ved at bruge de danske tjenester, men får meget let ved at bruge de udenlandske tjenester, som ikke er omfattet af det her? Det synes jeg er relevant at undersøge, og det er noget af det, der bliver afgørende for, hvordan min stillingtagen til det her forslag vil være. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så nu går vi videre til justitsministeren. Værsgo.

Tak for de mange bemærkninger og ikke mindst også de mange positive tilkendegivelser. Som flere også har været inde på, er der jo en stadig større del af børns og unges liv, der foregår online. Det kan der jo være mange gode ting forbundet med, men det medfører altså også en række udfordringer. Mange er f.eks. ikke bevidste om de risici og konsekvenser, der er ved at give samtykke til behandling af personoplysninger, og samtidig er det de færreste, der kender de rettigheder, der følger med, når deres oplysninger bliver behandlet.

Børn og unge nyder derfor også en særlig beskyttelse, når det kommer til behandling af personoplysninger, og den beskyttelse vil vi gerne værne om og udvide. For regeringen ønsker, at børn og unge skal kunne færdes trygt overalt, også i den virtuelle verden. Regeringens ekspertgruppe om techgiganter har leveret et vigtigt indspil til, hvordan vi beskytter børn og unge bedre på internettet, og en del af løsningen er at hæve aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med e-handel, onlinespil, sociale medier osv. – de såkaldte informationssamfundstjenester.

En højere aldersgrænse vil indebære, at forældremyndighedsindehaveren skal godkende barnets samtykke eller selv samtykke til informationssamfundstjenesternes behandling af barnets personoplysninger. Med lovforslaget lægger vi op til at hæve aldersgrænsen fra 13 år til 15 år.

Forslaget løser jo ikke alle de udfordringer, der er, men det kan være med til at øge bevidstheden og eftertænksomheden hos både børnene, de unge og forældremyndighedsindehaverne om de faldgruber, der er. Derudover indeholder lovforslaget en række andre ændringer af databeskyttelsesloven. Det er relativt tekniske ændringer.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte blive stillet. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Deler justitsministeren den bekymring, der har lydt fra visse børneorganisationer, i forhold til børn, som ikke har eller ikke ønsker at have kontakt med den person, der har forældremyndigheden over dem? Jeg har læst svaret i høringsnotatet, men måske ministeren også selv kunne sætte nogle ord på det, for jeg tror, vi er enige om, at det her selvfølgelig er et indgreb i børns privatliv. Vi er så bare mange, der synes, at det er det værd for netop at beskytte dem, men det vil jo så have konsekvenser for dem, der ikke har kontakt til den person, der skal give den tilladelse.

Justitsministeren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det for nogle af de børn, som ordføreren spørger ind til, klart er en relevant problemstilling. Den her bestemmelse har jo ophæng i databeskyttelsesforordningen, som anvender formuleringen: indehaveren af forældremyndigheden over barnet. Derfor bliver der ikke med lovforslaget her lagt op til at ændre den ordning, der gælder i dag, altså at det er forældremyndighedsindehaveren, der giver samtykke.

Nogle af de spørgsmål, som jeg tror også fremgår af høringssvaret, og som ordføreren spørger ind til, er jo også spørgsmål om forhold for anbragte børn. Og det er noget, der hører til hos social-, bolig- og ældreministeren.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.