Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 78 Bilag 3
Offentligt
2781979_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høringssvar til lovforslag om justering af krav til minimumsnormering i
privatinstitutioner
Dansk Industri (DI) har den 17. oktober 2023 modtaget udkast til lovforslag om ændring af
dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner). Lovforslaget
indebærer, at det kommende lovkrav for privatinstitutioner om, at den enkelte privatinstitution
med virkning fra den 1. januar 2024 skal have en normering, som mindst svarer til den
gennemsnitlige normering i kommunen, ophæves.
Ophævelsen er begrundet med, at der er udfordringer med implementeringen af det kommende
lovkrav for privatinstitutioner, da data om kommunernes normering i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort som et årligt gennemsnit i kommunerne
for 2024 først vil være tilgængelige i efteråret 2025. Det betyder, at en privatinstitution ikke vil
have viden om hvilket normeringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr. 1. januar 2024. Det har
derudover tidligere været forudsat, at der skulle være tilgængelige data på den udvidede
dagtilbudsportal om privatinstitutioners normering, når privatinstitutioner skulle efterleve
lovkravet fra 2024. Det var hensigten, at privatinstitutioner kunne bruge disse data med henblik på
at dokumentere over for kommunen, at de efterlevede lovkravet. De relevante oplysninger om
normering i privatinstitutioner forventes dog ikke at være klar som forudsat.
DI bakker umiddelbart op om lovforslaget, da det længe har stået klart for os, at kravet til
privatinstitutioner ikke var muligt at efterleve, fordi data ikke var tilgængelig, jf. ovenstående.
Lovforslaget lægger i stedet op til, at kravet om
minimumsnormeringer for privatinstitutioner
justeres, så der fastsættes krav pr. 1. januar 2025 jf. §3 stk. 2 om, at privatinstitutioner skal sikre en
normering, som indebærer, at der min. vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn i
vuggestue og min. én pædagogisk personale pr. seks børn i børnehave.
DI undrer sig over, hvorfor privatinstitutioner efter lovforslaget skal leve op til normeringskravet pr. 1.
januar 2025, når data om kommunernes normering opgjort som et årligt gennemsnit i kommunerne
først vil være tilgængelige i efteråret 2025. DI anser det for at være et problem, fordi der ikke vil være
tilstrækkelig med transparens i data mellem ejerformer i 2025.
Nærmere regler for opgørelse udestår fortsat, hvilket skaber utryghed
Lovforslaget indebærer derudover, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om opgørelsen af
normering i privatinstitutioner.
DI vurderer, at lovforslaget skaber utryghed, fordi de nærmere
regler om opgørelsen af normering i privatinstitutioner udestår. DI vil gerne opfordre til, at der
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 78 - 2023-24 - Bilag 3: Høringssvar fra Dansk Industri
skabes størst mulig gennemsigtighed i opgørelsen, når reglerne fastsættes, så det sikres, at
daginstitutioner behandles ligeværdigt uanset ejerform.
DI noterer sig dog, at der lægges op til, at arbejdet med at afklare de nærmere regler for opgørelse
af normeringer i privatinstitutioner vil skulle ske med inddragelse af KL og organisationer, der
varetager privatinstitutionernes interesser. DI bidrager meget gerne til det videre arbejde med at
fastsætte regler om opgørelsen af normeringer i privatinstitutioner.
Pengene bør følge barnet
Det er afgørende for DI, at daginstitutioner behandles ens, hvorfor pengene skal følge barnet, så
der er mulighed for at sikre en tilfredsstillende kvalitet
–
uanset ejerform. Det er vores vurdering,
at lovforslaget skaber utryghed omkring udmøntningen af midler til minimumsnormeringer.
I bekendtgørelsen vil der skulle fastsættes regler om, hvordan privatinstitutioner skal
dokumentere over for kommunen, at den efterlever kravet til normering. Normeringskravet bør i
den forbindelse tage højde for, at driftstilskuddet gør det muligt at opfylde lovkravet. Det er en
afgørende pointe, hvis det skal sikres, at daginstitutioner behandles ens
–
og hvis de skal være i
stand til at opfylde det krav om normering, der er fremsat i lovforslaget.
Det står i øvrigt ikke klart for DI, hvad konsekvenserne vil være for dagtilbud
–
uanset ejerform
–
der ikke lever op til kravene.
Faste normeringer er en forsimplet og ufleksibel tilgang til kvalitet
DI vil afslutningsvis fremhæve og påpege, at det fortsat jf. tidligere fremsendt høringssvar om
minimumsnormeringer er vores klare opfattelse, at centralt fastlagte normeringer er udtryk for en
forsimplet og ufleksibel tilgang til kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet.
DI finder, at antallet af pædagoger pr. barn kun betragtes som én blandt en række relevante
indikatorer for kvaliteten i de enkelte tilbud, hvorved et snævert fokus på at sikre højere
normeringer ikke nødvendigvis vil resultere i kvalitetsforbedrende effekter på tværs af dagtilbud.
DI vurderer, at udmøntningen af nationalt fastsatte minimumsnormeringer vil have som
konsekvens, at kommuner, ledere (på tværs af ejerformer) og forældre vil opleve mindre frirum til
selv at tilrettelægge og tilpasse indsatserne i de enkelte institutioner med udgangspunkt i
børnenes behov og lokale forhold. DI anser nemlig personale og forældre for at være de mest
kompetente til at vurdere, hvor mange og hvilke ressourcer, der skal afsættes til det enkelte barn.
DI ser frem til at bidrage til det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Julie Bjerre Linnemann
Chefkonsulent, Dansk Industri