L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 78 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

14. november 2023

Sagsnr.: 23/21587

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af dagtil-

budsloven (Justering af krav til minimumsnormering i

privatinstitutioner)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Minimumsnormering i privatinstitutioner

2.2.2. Opgørelsesmetode for normeringen i

privatinstitutioner

2.2.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af

lovkrav om normering i privatinstitutioner

2.2.4. Lovens ikrafttrædelse

2.2.5. Velfærdskommuner

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutio-

ner) har i perioden fra den 17. oktober 2023 til den 7. no-

vember 2023 været sendt i høring hos en række myndighe-

der, organisationer m.v.

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Udkastet til lovforslag blev den 17. oktober 2023 endvidere

sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 17. oktober 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndighe-

der, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Høringspart

ADHD-Forenin-

gen

Advokatsamfun-

det

Ankestyrelsen

Autismeforenin-

gen

Børne- og Ung-

domspædago-

gernes Landsfor-

bund (BUPL)

Børne- og Ung-

domspædago-

gernes Landsfor-

bund (BUPL)

–

Lederforening

Børnenes

Bu-

reau

Børne- og kul-

turchefforenin-

gen

Børnerådet

Børnesagens

Fællesråd

Børns Vilkår

CEPOS

Hørings-

Bemærk-

svar modta- ninger

get

Ingen be-

mærknin-

ger

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes Landsforbund (BUPL)

–

Lederforening har afgivet fælles høringssvar.

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Cevea

Daginstitutio-

nernes Lands-

Organisation

(DLO)

Danmarks Pri-

vate Skoler

–

grundskoler &

gymnasier

Danmarks Stati-

stik

Dansk Blinde-

samfund

Dansk Erhverv

Dansk Handicap

Forbund

Dansk Industri

Danske Advoka-

ter

Danske Dagbe-

handlingstilbuds

Netværk

Danske Døves

Landsforbund

Danske Forlag

Danske Handi-

caporganisatio-

ner

Anbragtes

Vilkår

DEA

Det

Centrale

Handicapråd

Deutscher

Schul- und Spra-

chverein

für

Nordschleswig

Erhvervsstyrel-

sens Område for

Bedre Regule-

ring (OBR)

EVA - Dan-

marks Evalue-

ringsinstitut

Fag og Arbejde

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen af

Døgn og Dagtil-

bud for udsatte

børn og unge

(FADD)

Foreningen af

katolske skoler i

Danmark

Foreningen af

Kristne Friskoler

Foreningen for

Forældre til Ele-

ver i Fri- og Pri-

vatskoler

Foreningen til

gavn for børn og

unge (FOBU)

Foreningsfælles-

skabet Ligeværd

Forældrenes

Landsorganisa-

tion (FOLA)

Frie Skolers Læ-

rerforening

Friskolerne

Gentofte Børne-

venner

HK/Kommunal

HvorErDerEn-

Voksen

Institut for Men-

neskerettigheder

Justitia

Landdistrikter-

nes Fællesråd

Landsforenin-

gen for Social-

pædagoger

Landsforenin-

gen Livsværk

Landsorganisati-

onen

Danske

Daginstitutioner

(LDD)

Landssammen-

slutningen

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Foreninger for

Selvstændige

Børnepassere

Lilleskolerne

OpenDenmark

Ordblindefor-

eningen

Plejefamiliernes

Landsforening

Red Barnet

Rigsrevisionen

Rådet for Børns

Læring

Rådet for Socialt

Udsatte

Sammenslutnin-

gen af Steiner-

skoler i Dan-

mark

Selveje

Dan-

mark

Selvejende og

private instituti-

oners forening

(Spifo)

Sjældne Diagno-

ser

SMVdanmark

Socialpædago-

gernes Landsfor-

bund

Udviklingshæm-

medes Landsfor-

bund (ULF)

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Der er i enkelte høringssvar bemærkninger, der vedrører em-

ner, som ikke indgår i lovforslaget. Bemærkningerne er på

denne baggrund ikke medtaget i høringsnotatet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene er skrevet med kursiv.

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er fo-

retaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Her

omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne

høringssvar, men er foretaget på Børne- og Undervisnings-

ministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Den offentlige høring viser, at der er generel opbakning til

at justere kravet om minimumsnormering for privatinstituti-

oner som følge af de konstaterede udfordringer med imple-

menteringen af det kommende lovkrav fra den 1. januar

2024 for privatinstitutioner, således at kravet om minimums-

normering for privatinstitutioner først træder i kraft senere.

Dette gør sig gældende for

BUPL, Lederforeningen i

BUPL, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Private Sko-

ler

–

grundskoler og gymnasier, FOLA, Friskolerne, KL

Spifo.

BUPL

Lederforeningen i BUPL

udtrykker bekymring

for konsekvenserne af de foreslåede justeringer af kravene,

herunder at det risikerer at stille børnene ringere i privatin-

stitutioner. Det anføres endvidere, at privatinstitutioner skal

leve op til normeringskrav på institutionsniveau i modsæt-

ning til kommunale institutioner, hvor normeringskrav op-

gøres på gennemsnit af alle institutioner.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, for så vidt

angår BUPL’s og Lederforeningen i BUPL’s bemærkning

om, at en privatinstitution skal have et normeringskrav på

institutionsniveau, at det er den enkelte privatinstitution,

der beslutter hvilke aldersgrupper, privatinstitutionen skal

omfatte. En privatinstitution vil kunne bestå af flere enhe-

der, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 6. For en privatinstitu-

tion med flere enheder vil normeringskravet skulle opgøres

som et gennemsnit for hele privatinstitutionen og ikke de

enkelte enheder.

Børne- og Undervisningsministeriet henviser til pkt. 2.2.

for så vidt angår de øvrige bemærkninger.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Minimumsnormering i privatinstitutioner

Flere høringsparter bemærker, at det er vigtigt, at privatin-

stitutioner har samme vilkår og måles på samme måde som

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

øvrige daginstitutioner. Det gør sig gældende for

Børnesa-

gens Fællesråd, DLO, Danmarks Private Skoler

–

grund-

skoler & gymnasier, FOBU

Friskolerne. KL

anfører

tilsvarende, at der skal sikres gennemsigtighed og tilgænge-

lighed i forhold til opgørelsesmetode og normering uanset

institutionernes ejerform.

En række høringsparter påpeger, at minimumsnormering

medfører administrative byrder for privatinstitutionerne med

hensyn til opgørelsen m.v. af normering. Det gør sig gæl-

dende for

DLO, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler

& gymnasier

FOBU.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til

bemærkningerne om, at det er vigtigt, at privatinstitutioner

har samme vilkår og måles på samme måde som øvrige

daginstitutioner, at det med lovforslaget foreslås fastsat

lovkrav til minimumsnormering i privatinstitutioner. For-

slaget indebærer, at der vil være lovkrav om minimumsnor-

mering i alle daginstitutioner efter dagtilbudsloven.

Det foreslås desuden, at det kommende arbejde med udform-

ning af modellen for opgørelsesmetoden for normering i pri-

vatinstitutioner vil ske med afsæt i den opgørelsesmetode,

som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer

i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v.

Det vil i relation hertil og set i lyset af de konstaterede ud-

fordringer med det kommende lovkrav om minimumsnorme-

ring i daginstitutioner dog skulle afklares nærmere, hvorvidt

opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet opgørel-

sesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i privat-

institutionernes forhold. Der lægges i forlængelse heraf op

til, at arbejdet med at afklare de nærmere regler for opgø-

relse af normering i privatinstitutioner vil skulle ske med

inddragelse af bl.a. KL og de organisationer, der varetager

privatinstitutionernes interesser.

For så vidt angår bemærkningerne fra DLO, Danmarks Pri-

vate Skoler

–

grundskoler & gymnasier og FOBU om, at mi-

nimumsnormeringer medfører administrative byrder for pri-

vatinstitutionerne med hensyn til opgørelsen m.v. af norme-

ringer, skal det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås,

at udformningen af modellen for opgørelsesmetoden for nor-

mering i privatinstitutioner vil ske med afsæt i den opgørel-

sesmetode, som det er besluttet skal gælde for opgørelse af

normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

m.v. Det vil i relation hertil dog skulle afklares nærmere,

hvorvidt opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet

opgørelsesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i

privatinstitutionernes forhold, herunder blandt andet data-

mæssige og administrative hensyn.

I arbejdet med modellen for opgørelse af normering i privat-

institutioner vil det således bl.a. indgå som et hensyn, at op-

gørelsesmetoden skal være mindst muligt administrativ be-

byrdende og administrerbar for privatinstitutionen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i forlængelse

heraf, at det er forventningen, at der som led i det kommende

arbejde med fastsættelse af regler på bekendtgørelsesniveau

om opgørelse af normering i privatinstitutioner også forven-

tes fastsat regler om, hvordan privatinstitutionen skal doku-

mentere over for kommunen, om den efterlever det foreslå-

ede krav til normering i privatinstitutioner, jf. den foreslåede

§ 19 b, stk. 1 og 2.

Det er forventningen, at det kan blive fastsat, at privatinsti-

tutionen skal afgive en erklæring til kommunalbestyrelsen

for at dokumentere, at den efterlever det foreslåede lovfast-

satte krav til normeringen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til

bemærkningen om, at der skal sikres gennemsigtighed og til-

gængelighed i forhold til opgørelsesmetode, at lovforslaget

ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør de-

res normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. deres

hjemmeside.

DLO

FOBU

anfører, at der er sammenhæng mellem nor-

meringer og de driftstilskud, som kommunerne skal yde til

privatinstitutioner, hvorfor normeringskrav bør forudsætte,

at driftstilskud sammen med forældrebetaling muliggør op-

fyldelse af kravet om minimumsnormering. Det anføres end-

videre, at dette bør fremgå af loven.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at kommu-

nerne er blevet økonomisk kompenseret i henhold til kravet

om minimumsnormeringer.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved det driftstil-

skud, som godkendte privatinstitutioner modtager, jf. dagtil-

budslovens § 36. Driftstilskuddet til privatinstitutioner skal

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

som udgangspunkt svare til kommunens gennemsnitlige bud-

getterede nettodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogud-

gifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.

Det indebærer, at når en kommunes udgifter til daginstituti-

oner stiger, vil driftstilskuddet til privatinstitutioner alt an-

det lige også stige.

Privatinstitutionerne vil dermed modtage et kommunalt til-

skud, som tager højde for de kommunale udgifter til at sikre

lovkravet om minimumsnormeringer. Dertil kan der opkræ-

ves forældrebetaling. Privatinstitutioner er ikke omfattede af

regler om loft for forældrebetalingen, og de kan derfor selv

fastsætte forældrebetalingen. En privatinstitution vil således

kunne hæve sin forældrebetaling.

BUPL

Lederforeningen i BUPL

anfører, at for privat-

institutioner kunne kommunens godkendelseskriterier

rumme de krav til normeringer og pædagogandel, som den

enkelte privatinstitution i kommunen vil skulle leve op til,

såfremt der var krav om, at alle privatinstitutioner skulle op-

fylde kommunens kriterier for godkendelse, herunder privat-

institutioner, der er godkendt før den 1. juli 2018.

DLO

FOBU

gør opmærksom på, at en række kommuner

i deres godkendelseskriterier, eller på anden vis, allerede

stiller krav til de private daginstitutioner i kommunen om, at

man skal modsvare kommunens normering. Det anføres vi-

dere, at for at tydeliggøre forskellen på det udskudte lovkrav

og den hidtidige praksis kan der være behov for at specifi-

cere i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget netop er

udtryk for, at de private daginstitutioner skal kunne kende

og beregne krav om normeringer på forhånd. Endvidere be-

mærkes, at der har været praktiske eksempler på let anven-

delige modeller, som har skabt grundlag for tilsyn med en

ønsket normeringsniveau.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der er

konstateret udfordringer med implementeringen af det

kommende lovkrav om minimumsnormeringer for privatin-

stitutioner. Udfordringerne består bl.a. i, at data om de en-

kelte kommuners normering i kommunale, selvejende og

udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort

som et årligt gennemsnit i kommunerne for 2024 først vil

være tilgængelige i efteråret 2025. Det betyder i praksis, at

en privatinstitution ikke vil have viden om hvilket norme-

ringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr. 1. januar

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

2024. Dette problem vil også være gældende i de efterføl-

gende år.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig BUPL’s og

Lederforeningen i BUPL’s bemærkninger

om godkendelses-

kriterier og bemærker, at kravet til minimumsnormering i en

privatinstitution med den foreslåede § 19 b vil blive fastsat

direkte i dagtilbudsloven. Forslaget medfører, at kommunal-

bestyrelsen fremadrettet ikke længere vil kunne fastsætte kri-

terier for godkendelse, der vedrører privatinstitutioners nor-

mering, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, (den foreslåede § 20, stk.

2, 2. pkt.). Det foreslåede er en konsekvens af, at kravene til

normering i en privatinstitution med den foreslåede § 19 b

er reguleret direkte i dagtilbudsloven.

Det foreslåede ændrer herudover ikke ved, at kommuner

fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse af en pri-

vatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 20, stk. 2. Kravene skal

være saglige, konkrete og velunderbyggede, og kravene kan

f.eks. vedrøre krav til den uddannelsesmæssige baggrund for

det udførende personale.

Det bemærkes, at der med forslaget ikke ændres ved reg-

lerne for driftstilskud til privatinstitutioner. Det forhold, at

en kommune f.eks. har planlagt med en bedre normering end

den, som den foreslåede § 19 b kræver af en privatinstitu-

tion, vil således ikke have betydning for kommunens godken-

delseskriterier. Dette er tydeliggjort i lovforslagets bemærk-

ninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det vil være forventningen, at pri-

vatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre deres

normering og derfor også vil tilstræbe som minimum at have

samme normering som den gennemsnitlige normering i dag-

institutioner under kommunens forsyning. Privatinstitutio-

ner er ikke en del af kommunens forsyning, hvorfor privatin-

stitutionerne vil være afhængige af at have et attraktivt til-

bud, som forældrene vælger til.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-

get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør

deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-

res hjemmeside.

2.2.2. Opgørelsesmetode for normeringen i privatinstitutio-

ner

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

BUPL

Lederforeningen i BUPL

udtrykker bekymring

for, om krav til normeringerne i privatinstitutioner kombine-

ret med manglende krav til pædagogandel i realiteten vil ud-

hule pædagogandelen i privatinstitutionerne, som ikke vil

være til gavn for børnene. Endvidere påpeges det, at data for

privatinstitutionerne skal være sammenligelige med data for

kommunale og selvejende daginstitutioner, og at privatinsti-

tutionens normering bør opgøres uden støtte og visteret spe-

cialindsats som følge af, at privatinstitutionernes driftstil-

skud ikke rummer udgifter til støttepædagoger m.v.

Børnesagens Fællesråd

anfører, at det er vigtigt med klar-

hed over data i forhold til den gennemsnitlige kommunale

normering, som ligger til grund for afgrænsningen af de

krav, som de private og selvejende institutioner skal efter-

leve. Det anføres videre i forhold til opgørelsesmetoden, at

rammerne omkring dagtilbuddet og normeringerne særligt

for børn i udsatte positioner har stor betydning for barnets

trivsel, udvikling, læring og dannelse.

DLO

FOBU

finder det afgørende, at en fremtidig model

for normeringskravet for private og for alle øvrige daginsti-

tutioner bør være transparent, let anvendelig og ens for alle

daginstitutioner.

Friskolerne

bakker op om gennemsigtige opgørelsesmeto-

der, der kan anvendes på tværs af kommuner og institutions-

typer, og bemærker, at forældrene således kan få indsigt i og

viden om deres barns institutions normeringskrav.

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier

finder det afgørende, at en fremadrettet opgørelsesmetode

sidestiller private og andre institutioner i kommunen - og li-

geledes afgørende, at modellen er sammenlignelig og gen-

nemsigtig, så alle har mulighed for indsigt.

kvitterer for inddragelsen i det kommende arbejde med

udvikling af en opgørelsesmetode for normeringer i private

daginstitutioner. KL finder, at det er afgørende, at der ud-

vikles en opgørelsesmetode, der i videst muligst omfang

sidestiller opgørelsesmetoden for de private institutioner

med dagtilbud under den kommunale forsyning.

forventer derfor, at regeringen i kommunikationen

vedr. lovændringen tydeliggør en forventning om, at de pri-

vate daginstitutioner anvender det forhøjede kommunale

driftstilskud fra januar 2024 til januar 2025 til personale og

en bedre normering

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

FOLA

anfører, at der ligger en model klar til at lave nor-

meringsopgørelser på forældrebestyrelsesniveau udarbejdet

af VIVE Og EVA, og at denne model ville løse problemet

med, hvordan de private skal kunne vide, hvad de skal have

af normeringer i forhold til de kommunale daginstitutioner.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det med

lovforslaget foreslås, at udformningen af modellen for op-

gørelsesmetoden for normering i privatinstitutioner vil ske

med afsæt i den opgørelsesmetode, som det er besluttet skal

gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og selv-

ejende daginstitutioner m.v. Det vil i relation hertil dog

skulle afklares nærmere, hvorvidt opgørelsesmetoden vil

kunne være den samme, idet opgørelsesmetoden vil skulle

fastsættes med udgangspunkt i privatinstitutionernes for-

hold, herunder blandt andet datamæssige og administrative

hensyn.

Lovforslaget ændrer ikke ved den opgørelsesmetode, der er

vedtaget for opgørelse af minimumsnormering i kommunale,

selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutions-

lignende puljeordninger, som denne er fastsat i bekendtgø-

relse nr. 926 af 21. juni 2022 om opgørelse af normeringer

i daginstitutioner. Der vil i medfør af den foreslåede § 19 a,

stk. 4, blive udstedt en ny bekendtgørelse med uændrede reg-

ler om opgørelse af normeringer i daginstitutioner efter dag-

tilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende pulje-

ordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

Det bemærkes i øvrigt, at det vil være forventningen, at pri-

vatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre deres

normering og derfor også vil tilstræbe som minimum at have

samme normering som den gennemsnitlige normering i dag-

institutioner under kommunens forsyning. Privatinstitutio-

ner er ikke en del af kommunens forsyning, hvorfor privatin-

stitutionerne vil være afhængig af at have et attraktivt tilbud,

som forældrene vælger til.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-

get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør

deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-

res hjemmeside.

For så vidt angår

BUPL’s og

Lederforeningen i BUPL’s be-

mærkning om, at manglende krav til pædagogandel i reali-

teten vil udhule pædagogandelen i privatinstitutionerne,

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

skal det bemærkes, at der ikke stilles krav om pædagogandel

til de dagtilbud, der indgår i den kommunale forsyning. For

så vidt angår bemærkningen om, at privatinstitutioners nor-

mering bør opgøres uden støtte og visiteret specialindsats

skal det bemærkes, at opgørelsesmetoden for minimumsnor-

mering i privatinstitutioner endnu ikke er fastlagt, jf. den fo-

reslåede § 19 b, stk. 3.

I relation til

FOLA’s bemærkning om,

at der ligger en model

klar til at lave normeringsopgørelser på forældrebestyrel-

sesniveau lægger Børne- og Undervisningsministeriet til

grund, at der hermed henvises til den metode til opgørelse

af den praktisk oplevede normering i de enkelte daginstituti-

oner, som VIVE og EVA udarbejdede for Børne- og Under-

visningsministeriet i 2022. Børne- og Undervisningsministe-

riet bemærker hertil, at metoden til opgørelse af praksisnor-

mering ikke er sammenlignelig med den opgørelsesmetode,

som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer

i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v. Det bemær-

kes herudover, der ikke er udarbejdet en endelig, konkret

model, der kan anvendes til beregninger, ligesom regeringen

har besluttet, at der ikke skal udvikles et egentligt redskab til

opgørelse af den praktisk oplevede normering i de enkelte

daginstitutioner.

stiller sig undrende over for det foreslåede krav til mini-

mumsnormering i privatinstitutioner. KL foreslår i stedet, at

privatinstitutioner fra 1. januar 2025 skal sikre en normering,

der mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kom-

munen, med henvisning til, at de aktuelle datamæssige ud-

fordringer burde kunne være løst på det tidspunkt. Der hen-

vises til, at det kommunale driftstilskud vil afspejle den gen-

nemsnitlige normering i beliggenhedskommunen.

FOBU

foreslår, at kravet om minimumsnormeringer for pri-

vatinstitutioner udskydes til den 1. januar 2026, da data om

de enkelte kommuners normering i kommunale, selvejende

og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort

som et årligt gennemsnit i kommunerne for 2024 vil være

tilgængelige i efteråret 2025.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til

KL’s

forslag om, at privatinstitutioner fra den 1. januar

2025 skal sikre en normering, der mindst svarer til den

gennemsnitlige normering i kommunen, at de konstaterede

udfordringer med implementeringen af det kommende lov-

krav for privatinstitutioner betyder, at data om de enkelte

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

kommuners normering i kommunale, selvejende og udlicite-

rede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort som et

årligt gennemsnit i kommunerne først vil kunne være til-

gængelige i efteråret det følgende år. Det betyder i praksis,

at en privatinstitution ikke vil have viden om hvilket norme-

ringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr. 1. januar

2025. Dette problem vil også være gældende i de efterføl-

gende år.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det må forventes, at

privatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre

deres normering og derfor også vil tilstræbe som minimum

at have samme normering som den gennemsnitlige norme-

ring i daginstitutioner under kommunens forsyning. Privat-

institutioner er ikke en del af kommunens forsyning og vil

derfor være afhængige af at have et attraktivt tilbud, herun-

der i forhold til normering, som forældrene vælger til.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-

get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør

deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-

res hjemmeside.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til

FOBU’s forslag om, at kravet om minimumsnormering for

privatinstitutioner burde udskydes til 1. januar 2026, at det

med den foreslåede § 19 b, stk. 1, foreslås, at privatinstitu-

tioner skal sikre en normering i institutionen, som indebæ-

rer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre

børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn

og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende

privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at pri-

vatinstitutioners normering vil blive fastsat direkte i dagtil-

budsloven, og at normeringen i privatinstitutioner således

ikke mindst skal svare til den gennemsnitlige normering i

kommunen.

2.2.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af lovkrav om

normering i privatinstitutioner

foreslår, at der i sammenhæng med udvikling af opgø-

relsesmetode tages stilling til sanktioner ved manglende

overholdelse af lovkrav i private daginstitutioner. Formålet

med dette skal være at skabe gennemsigtighed og sikkerhed

i driften. Det kunne f.eks. være en bestemmelse om, at

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

kommunen kan trække godkendelsen af en privat daginsti-

tution, såfremt institutionen gentagne gange ikke efterlever

lovkrav til normering.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det føl-

ger af dagtilbudslovens § 20, stk. 3, at en kommunalbesty-

relse kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution,

hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutio-

nen blev godkendt på baggrund af.

Der ændres ikke på, at kommunalbestyrelsen vil kunne

trække en godkendelse tilbage, hvis institutionen ikke læn-

gere lever op til lovgivningen eller til kriterier, som den er

blevet godkendt på baggrund af. Det er en del af kommu-

nalbestyrelsens pligt at føre løbende tilsyn med, at de krav,

som institutionen blev godkendt efter, overholdes, herunder

at privatinstitutioner efterlever den foreslåede lovfastsatte

normering.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er

det i forlængelse heraf forventningen, at det kan blive fast-

sat, at privatinstitutionen skal afgive en erklæring til kom-

munalbestyrelsen for at dokumentere, at den efterlever den

foreslåede lovfastsatte krav til normeringen.

2.2.4. Lovens ikrafttrædelse

BUPL

Lederforeningen i BUPL

bemærker, at den i ud-

kastet foreslåede bemyndigelse til at børne- og under-

visningsministeren kan beslutte, at bestemmelserne om mi-

nimumsnormering i privatinstitutioner ikke finder anven-

delse helt eller delvist, hvis særlige forhold gør det nødven-

digt, bør bortfalde eller være tidsbegrænset. Det anføres, at

bemyndigelsen, ud over den situation at opgørelsesmetoden

for privatinstitutioner tager længere tid end forventet og der-

med udestår, også reelt giver mulighed for at frafalde krav

til enhver tid.

Spifo

noterer sig positivt, at der er mulighed for, at beslutte,

at kravet om minimumsnormeringer ikke finder anvendelse,

hvis særlige forhold gør det nødvendigt.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ikrafttræ-

delsesbestemmelsen siden udsendelse i offentlig høring af

lovtekniske årsager er blevet ændret, jf. nærmere pkt. 3, så-

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ledes, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttrædelse af den foreslåede § 19 b om mini-

mumsnormering i privatinstitutioner.

Det bemærkes videre, at det uændret er forventningen, at det

vil blive fastsat, at ordningen med minimumsnormering i pri-

vatinstitutioner skal træde i kraft den 1. januar 2025, med-

mindre arbejdet med udformningen af en opgørelsesmetode

viser udfordringer, der nødvendiggør en senere ikrafttræ-

delse.

Det foreslåede vil sikre, at der vil være den nødvendige tid

til at afklare opgørelsesmetoden, der skal danne udgangs-

punkt for fastsættelse af nærmere regler på bekendtgørelses-

niveau herom, hvis der i relation til arbejdet med etablering

af en opgørelsesmetode viser sig udfordringer, der nødven-

diggør en senere ikrafttrædelse end den 1. januar 2025.

Fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet vil således tage

højde for det tilfælde, at udfærdigelsen af den administrative

forskrift, der skal fastsætte regler om opgørelsesmetoden for

normeringen i privatinstitutioner, viser sig at tage længere

tid at udarbejde end forventet.

Det bemærkes, at den administrative forskrift vil være om-

fattet af ordningen med fælles ikrafttrædelsesdatoer for re-

gulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet,

hvorfor de som hovedregel skal træde i kraft enten den 1.

januar eller den 1. juli og desuden være udstedt mindst fire

uger før ikrafttrædelsesdatoen, så virksomhederne har god

tid til at omstille sig til de nye regler.

2.2.5. Velfærdskommuner

BUPL

Lederforeningen i BUPL

finder det uhensigts-

mæssigt, at privatinstitutioner i de to velfærdskommuner på

dagtilbudsområdet, Helsingør og Rebild, fritages fra lovkra-

vet om minimumsnormering frem til udløbet af velfærds-

kommuneordningen. Det tilføjes, at problemet forstærkes af,

at det aldrig er blevet et lovkrav, at alle driftsmidler i privat-

institutioner skal gå til børnene, hvorfor midlerne risikeres

at kunne blive trukket ud som overskud til ejerne af privat-

institutionen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at formålet

med at frisætte udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse

af dagtilbudsområdet er at udvikle velfærden på områderne

og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borge-

ren. I tråd med intentionen bag velfærdsaftalerne vil privat-

institutionerne i de to velfærdsaftalekommuner på dagtil-

budsområdet være fritaget fra lovkravet om minimumsnor-

mering frem til slutningen af året, hvor velfærdsaftalekom-

muneordningen udløber.

I forhold til bemærkningen om, at privatinstitutionerne kan

vælge at trække overskud ud til ejerne, bemærker Børne- og

Undervisningsministeriet, at det vil være forventningen, at

privatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre de-

res normering og derfor også vil tilstræbe som minimum at

have samme normering som den gennemsnitlige normering

i daginstitutioner under kommunens forsyning. Privatinsti-

tutioner er ikke en del af kommunens forsyning, hvorfor pri-

vatinstitutionerne vil være afhængig af at have et attraktivt

tilbud, som forældrene vælger til.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-

get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør

deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-

res hjemmeside.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæs-

sige ændringer:

•

Som følge af at privatinstitutioners minimumsnorme-

ring med lovforslaget reguleres direkte i dagtilbuds-

loven, er der som konsekvens heraf indsat en § 1, nr.

2, hvormed det foreslås, at der i dagtilbudsloven § 20,

stk. 2, efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes, at

kommunalbestyrelsens kriterier for godkendelse ikke

kan vedrøre privatinstitutioners normering, jf. § 19 b.

Bemærkninger er tilføjet i overensstemmelse hermed.

•

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret, så børne- og

undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af § 19 b og § 20, stk. 2, 2. pkt., i dag-

tilbudsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og

2. Bemærkningerne er tilrettede i overensstemmelse

hermed.

L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret, så loven først

finder anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild

Kommune den 1. januar 2026. Indtil da finder de hid-

til gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Bemærkningerne er tilrettede i overensstemmelse

hermed.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktio-

nel og lovteknisk karakter.