Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 10.11.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak. Jeg skal hilse fra vores retsordfører, Bjørn Brandenborg, som desværre ikke havde mulighed for at være til stede i dag. Så jeg har lovet at vikariere.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det kort i forhold til det lovforslag, som vi nu skal førstebehandle. Det er et forslag, som lægger op til ændring af lovtidendeloven. Det handler om, hvordan vi offentliggør vores retsforskrifter, love, anordninger og bekendtgørelser. Det er en betingelse for, at retsforskrifter kan håndhæves, at de bliver offentliggjort i Lovtidende, som i dag udgives elektronisk på lovtidende.dk. Det betyder selvfølgelig i praksis, at man skal kunne tilgå lovtidende.dk for at kunne offentliggøre. Men man kan jo desværre godt tænke sig en situation, hvor lovtidende.dk er nede i en længere periode, og hvor man dermed ikke kan få gennemført den kundgørelse, som er nødvendig for, at en lov kan træde i kraft. Det er den situation, som dette lovforslag tager højde for.

Helt konkret lægger lovforslaget op til, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om alternativ kundgørelse. Det skal sikre, at der hurtigt kan ske en kundgørelse i eksempelvis en konkret krisesituation. Samtidig tages der højde for, at regler om alternative kundgørelsesmåder løbende skal kunne tilpasses et ændret trusselsbillede og nye teknologier. Lovforslaget rokker altså ikke ved, at det stadig er det altovervejende udgangspunkt, at retsforskrifter offentliggøres på www.lovtidende.dk. Det skaber bare en snæver mulighed for at fravige udgangspunktet, hvis meget tungtvejende hensyn taler herfor og det ikke er muligt at gøre brug af Lovtidende. Vi synes, det er godt, at man får taget højde for et sådant scenarie, for vi ønsker på ingen måde at komme til at stå i en situation, hvor vi ikke kan få vigtig lovgivning sat i kraft.

Så Socialdemokratiet støtter selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Konservative Folkeparti.

Det er i virkeligheden bare et spørgsmål: Har Socialdemokratiet gjort sig nogen overvejelser om, hvorfor det skal være justitsministeren, som fastsætter reglerne for, hvordan retsforskrifterne skal offentliggøres? Det kunne jo også give god mening, at det var Folketinget, som fastsatte det. Så jeg vil egentlig bare høre, om Socialdemokratiet i den forbindelse har gjort sig nogen overvejelser.

Ordføreren.

Nu sagde jeg indledningsvis, at jeg vikarierede i dag, så derfor tillader jeg mig at henvise til ministeren i den her sag.

Der er ikke ønske om endnu en kort bemærkning, og så siger vi tak til fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Jeg må sige med det samme, at det nok ikke er det her forslag, der giver den store regeringskrise, så justitsministeren kan ånde lettet op. Et forslag skal vedtages i Folketinget, og stadfæstelse skal ske inden 30 dage – det står i grundloven – og så skal det kundgøres. Og vi kundgør på Lovtidende, altså offentliggør det på Lovtidende. Og hvad sker der, hvis Lovtidende – nu er det jo blevet til noget elektronisk – ikke duer? Så skal der være andre muligheder, og de andre muligheder får justitsministeren så lov til at fastsætte. Og for at tage forskud på det sidste spørgsmål også, altså hvorfor det lige er justitsministeren, vil jeg sige, at det ikke er noget, jeg har filosoferet nærmere over, må jeg sige, men justitsministeren plejer jo i det mindste ikke at have et flertal imod sig i Folketinget, så jeg betror i hvert fald gerne den til enhver tid siddende justitsminister den her opgave. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Nu hører det jo til sjældenhederne, at man fra Folketingets talerstol ligefrem præsenterer et lovforslag med, at dette ikke har udløst en regeringskrise. Men okay, det er jo for så vidt et fint lovforslag – det er slet ikke det.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Nu fik ordføreren jo anledning til at reflektere over, om ikke det ville være formålstjenligt, at det sådan set var Folketinget, som kunne fastsætte reglerne, og altså ikke justitsministeren. Jeg ved ikke, om man sådan vil gøre sig yderligere overvejelser om det.

Ordføreren.

Nej, jeg vil sige, at normalt er det jo sådan, at vi søger mindst muligt bureaukrati, specielt hvis det ikke er sådan helt, hvad skal man sige, højpotente spørgsmål, vi har. Så søger vi mindst muligt bureaukrati, og i stedet for at have en folketingsbehandling tror jeg justitsministeren kan komme lidt hurtigere omkring det.

Så må jeg sige, at den situation, vi vel taler om i forslaget her, forestiller jeg mig er en situation, hvor elektronikken på en eller anden måde er gået ned i Danmark, en eller anden terror- eller krisesituation, og så kan det måske godt være lidt besværligt med en folketingsbehandling; der tror jeg, justitsministeren kan gøre det hurtigere. Tak.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Velkommen. Der er sket noget i partiernes størrelsesforhold de sidste dage.

Således snuppede jeg lige ordet foran min kollega her.

Jeg behøver ikke at repetere, hvad forslaget handler om, men vil bare sige, at vi støtter det. Og jeg må indrømme, kan jeg sige til fru Mai Mercado, at jeg ikke havde overvejet, at det er Folketinget, der ligesom skal fastsætte de her regler, men det kan vi jo sammen drøfte videre i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Næste ordfører er så hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne.

Tak for ordet. I dag behandler vi L 77, som er et lovforslag, hvis formål er at give justitsministeren mulighed for at offentliggøre retsforskrifter på anden vis end på lovtidende.dk. Det er altså i meget sjældne tilfælde, at vi skal bruge den her lov. Det er eksempelvis ved en beredskabshændelse, der medfører, at lovtidende.dk ikke er tilgængelig.

Det er et lovforslag af meget teknisk karakter, og derfor er der ikke så meget at debattere i dag, vil jeg mene. Og af den grund vil jeg ikke tage mere af Folketingets tid. Vi bakker op om lovforslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Som udgangspunkt kan en lov først håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet og kundgjort. I dag kundgøres alle retsforskrifter i elektronisk form på lovtidende.dk, og dermed er man afhængig af, at lovtidende.dk er tilgængelig. Med dette lovforslag vil det være muligt at anvende alternative kundgørelsesmetoder i situationer, hvor det ikke er muligt at benytte den almindelige ordning. Det vil være muligt at kundgøre på tv og radio under f.eks. nedbrud af internettet, og ved nedbrud af f.eks. elforsyningen vil man kunne bruge plakater og skiltning.

I Danmarksdemokraterne mener vi, det er fornuftigt at have regler i tilfælde af krisesituationer, så vi støtter forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. L 77 lyder måske ikke som det mest sexede forslag, må vi konstatere, men dette forslag handler også om hensyn, der skal afvejes mod hinanden. Det drejer sig om tilliden til kundgørelsen af vores lovgivning, så den kan ske retteligt og rettidigt, så vi ikke får forskellige opfattelser af, hvornår og hvordan en lov er trådt i kraft. Det er et lovforslag, der har med en af vores helt basale, men også kritiske værktøjer i forhold til lovgivningen at gøre som lovgivende forsamling. For hvornår er noget kundgjort og kan træde i kraft? Ja, det burde være en let sag afklare det, for for nuværende er det, når en lov har været udgivet i Lovtidende. Men med dette lovforslag kan det blive lidt mere abstrakt, hvornår en lov er trådt i kraft. Justitsministeren skal ifølge det her forslag, hvis der er tungtvejende årsager hertil, finde en anden mulighed for at kundgøre loven. Jeg deler sådan set fru Mai Mercados bekymring, i forhold til at det kunne være interessant at have det liggende i Folketinget, i stedet for at det nødvendigvis skal ligge i Justitsministeriet. Men det kan vi jo tage i lovbehandlingen af emnet.

Liberal Alliance støtter i øvrigt intentionen med lovforslaget. Tak.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Det er et mindre lovforslag, har flere sagt om L 77, og det er det bestemt også, men det er dog alligevel ikke helt uvæsentligt. For almindeligvis er det jo sådan, at når en lov skal træde i kraft, skal det have været offentliggjort på lovtidende.dk. Med det her lovforslag skal der så sikres en hjemmel til, at der kan laves en alternativ kundgørelsesordning. Det synes jeg jo er udtryk for rettidig omhu.

Når jeg alligevel lige stillede et par spørgsmål til henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre om, hvordan den offentliggørelse så skal finde sted, og når der står i lovforslaget, at Justitsministeriet skal fastsætte regler herom, så er det jo egentlig bare for at sikre, at der er legitimitet bag de beslutninger, der bliver truffet. For jeg tror ikke, at man sådan kan antage, at man afventer en beredskabshændelse, før man så planlægger, hvordan en alternativ kundgørelsesordning skal strikkes sammen. Så for Konservative giver det mening, at Folketinget kommer med ind over i forhold til at sikre legitimitet bag det her lovforslag.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er en grundlæggende forudsætning for alt vores arbejde herinde, at befolkningen har adgang til den lovgivning, vi vedtager. Derfor er det også godt, at vi har et system, der sikrer, at en lov skal være offentligt tilgængelig, før den kan træde i kraft. Man kan også sige, at det må være det mindste at forlange som borger i det her land, men jeg synes faktisk godt, at vi kan kræve lidt mere. For vi er efterhånden ved at få så kompliceret lovgivning, især på retsområdet, hvor der er rigtig meget speciallovgivning, at det simpelt hen er svært at vide, om man får en bøde eller en dobbeltstraf eller en firdobbelt straf for en forbrydelse, alt afhængigt af om den foregår det ene sted i landet eller det andet sted i landet, den ene uge eller den anden uge.

Vi har faktisk en del ret indgribende lovgivning, hvor man ikke bare lige kan slå op i Lovtidende og finde ud af, hvad der skal gælde. Når vi f.eks. ved næste lovforslag skal se et flertal indføre strafskærpelseszoner, vil det nok kræve minimum en bachelor i jura for en almindelig borger at kunne regne ud, hvad man egentlig får i straf for at besidde en enkelt joint, og derfor bør vi arbejde på endnu mere og endnu bedre oplysning og mulighed for borgerne i forhold til at kunne orientere sig i samfundets regler.

Lovtidende er, når det er sagt, ikke det nemmeste at slå op i, og jeg tror, at vi alle sammen har prøvet at sidde og søge efter en lov på Google for at lande på retsinformation.dk, hvor der bare står »historisk« hen over loven, og jeg tror egentlig, at de borgere, der gør det samme, også ender i den situation. Så herfra skal der lyde en opfordring til ministeren til, om ikke man i ministeriet kan se på, om der er mulighed for at gøre gældende ret lettere tilgængelig for den almindelige borger.

Hvis vi ser bort fra, at det kan være svært for en almindelig borger at finde ud af, hvad retstilstanden er, gør det her lovforslag i hvert fald ikke, at man er stillet dårligere. Tværtimod. Der kan være situationer, hvor vi kan forestille os, at vi må vedtage lovgivning, der haster, og hvor et teknisk nedbrud eller et cyberangreb fra ondsindede stater kan gøre, at vi så ikke kan få lovgivningen sat i kraft, og det vil ikke være hensigtsmæssigt, og det tager det her lovforslag højde for.

Jeg må sige, at vi i Enhedslisten synes, at det her lovforslag fra Justitsministeriet for en gangs skyld er balanceret, proportionelt og godt udformet. Enhedslisten kan støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Der er noget at måle sig op imod her.

Ja, det synes jeg også; der blev virkelig sat en høj standard for et meget lille lovforslag. Men her er vi jo inde at røre ved en af grundpillerne ved vores danske folkestyre, altså offentlighed om lovgivning og retsakterne. Nej, det er jo egentlig ikke sjovt, men helt alvorligt. Jeg skulle læse lovforslaget et par gange, før jeg helt forstod, hvad det handlede om, men så vidt jeg har forstået, handler det netop om situationer, hvor Lovtidende af den ene eller anden grund ikke er tilgængelig, og så skal samfundet jo ikke gå i stå, så skal vi stadig væk kunne lave lovgivning herindefra, og lovgivning skal også stadig væk kunne træde i kraft. Så vi synes selvfølgelig, det er fornuftigt, at vi får et beredskab for den type situation, hvis den skulle indtræffe.

Om Det Konservative Folkeparti har ret i, at det måske skal forankres mere i Folketinget, så det ikke bare er en bemyndigelse til justitsministeren, kan jeg ikke helt gennemskue, men det vil vi da se på og tage stilling til i forbindelse med den videre behandling. Men helt overordnet synes vi, det er et rigtig fornuftigt forslag. Jeg synes også, det var meget forfriskende at høre buddet om, at det kunne være, at vores lovgivning skulle sættes op som plakat. Hvis nettet er nede, skal vi ud at sætte plakater op om, at der f.eks. er indført strafzone på Christiania. Det ville måske slet ikke være så dårligt, hvis man faktisk skrev det på plakater og satte det op osv. Nej, ikke mere sjov. Vi støtter selvfølgelig op om forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. I Alternativet finder vi det ikke særlig positivt, at den lovmæssige proces skal hastes mere igennem. Vi har allerede set et skred imod mere og mere hastelovgivning, og vi ser de dertil hørende konsekvenser. Vi anerkender, at der selvfølgelig er særlige sammenhænge, hvor det kan være nødvendigt at lave hurtige behandlinger i det lovmæssige arbejde, men som vi har set de seneste år, kan det jo sagtens lade sig gøre inden for de nuværende rammer, og vi finder derfor, at vi med lovforslaget potentielt kan forvente mere speed på lovarbejdet. Det mener vi i Alternativet ikke er positivt, og desuden mener vi ikke, at Justitsministeriet har fremlagt tilstrækkeligt med argumenter for, hvorfor det er nødvendigt at indføre. Derfor stemmer vi som udgangspunkt rødt, for vi kan ikke se et behov for lovforslaget. Men vi kan jo eventuelt gøres klogere i den videre behandling af lovforslaget. Tak.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Jeg støtter forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Så er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er justitsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og tak til ordførerne for de altovervejende positive indlæg, som vi har hørt i debatten. Det tegner til, at der er bred opbakning til lovforslaget, hvilket jo er positivt.

I dag er det sådan, hvad flere har været inde på, at love og bekendtgørelser som det klare udgangspunkt skal kundgøres ved offentliggørelse i Lovtidende, som udgives på hjemmesiden lovtidende.dk. Hvis retsforskrifter skal kundgøres på en anden måde end i Lovtidende, skal der etableres en lovhjemmel. Det er samtidig sådan, at retsforskrifter som udgangspunkt ikke kan håndhæves, hvis kundgørelse på lovtidende.dk ikke er sket. Og det lovforslag, som vi nu behandler, er udtryk for rettidig omhu, fordi det giver mulighed for at kunne kundgøre retsforskrifter, hvis der f.eks. ikke er adgang til internettet.

For det første følger det af lovforslaget, at der kun vil kunne iværksættes alternativ kundgørelse, hvis lovtidende.dk er ude af drift eller på anden vis er utilgængelig for offentligheden. For det andet vil der skulle foretages en vurdering af, hvor presserende det er at offentliggøre den enkelte retsforskrift. Med andre ord: Alternativ kundgørelse kan kun komme på tale, hvis kundgørelsen er så presserende, at man ikke kan vente på, at det igen er muligt at tilgå lovtidende.dk. Lovforslaget giver således mulighed for at fastsætte regler om alternative kundgørelsesformer i helt ekstraordinære situationer. Sådanne eventuelle regler håber jeg selvfølgelig kun vil blive aktuelle at anvende yderst sjældent. Derfor ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte blive stillet undervejs.

Det er så ikke i dag, for der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.