Boligudvalget 2023-24
L 76 Spørgsmål 5
Offentligt
2796272_0001.png
Boligudvalget
Til:
Dato:
Social- og boligministeren
8. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 76
Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene
boliger og forskellige andre love. (Refusion af udlejerens udgifter til månedlige forbrugs-
målinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt).
Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Spørgsmål 5
Vil ministeren redegøre for lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse og samspillet med
den øvrige lejelovgivning? Vil ministeren desuden i den følgende besvarelse tage ud-
gangspunkt i tilfælde, hvor lejerne betaler husleje efter lejelovens § 19, har aftalt netto-
prisindeksering i kontrakten og har indgået lejekontrakten efter den 1. juli 2022? Vil mini-
steren i de tilfælde redegøre for længden af den periode, der er, fra at udlejer meddeler
lejeren, at huslejen reguleres efter nettoprisindekset, til at udlejer kan opkræve denne
huslejestigning, og vil ministeren i forlængelse heraf forklare, om udlejeren f.eks. kan
meddele huslejestigningen den 31. marts og opkræve huslejestigningen dagen efter pr.
den 1. april? Slutteligt vil ministeren vurdere, om denne periode er tilstrækkelig, eller
om der skal være en minimumsperiode f.eks. på tre måneder, som ved de fleste andre
lejevarslinger, så lejerne ikke oplever meget pludselige lejestigninger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Henrik Møller
formand
1/1