Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1728
Doknr.
789945
Dato
06-12-2023
Folketingets Boligudvalg har den 30. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Boligudvalget.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren give et skøn af, hvor mange lejere der ikke har fået tilbudt
ejendomme på andelsbasis på grund af omgåelse af tilbudspligten ved hjælp af
den såkaldte »holdingmodel«, hvor ejendommen placeres i et selskab?”
Svar:
Jeg har til brug for svaret indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Der tages udgangspunkt i, at der med ”holding-model” menes det tilfælde,
hvor et holdingselskab, som ejer et selskab, som ejer ejendomme omfattet af
reglerne om tilbudspligt, jf. lejelovens § 196, overdrages, uden at tilbudspligten
aktiveres, da der ikke sker ændring i ejerkredsen i det selskab, som ejer
ejendommene.
Styrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om ejerskabet af de private
udlejningsejendomme og heller ikke den indbyrdes ejerskabsstruktur mellem
selskaberne. Det er derfor ikke muligt at give et skøn over, hvor ofte
ejendomme omfattet af tilbudspligten er blevet overdraget gennem et
holdingselskab”.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1