Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love. (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt).

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 09.11.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, vi siger velkommen til, er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet.

Nu er der rigtig mange ordførere, som enten går eller ikke går. Der er nogle lidt divergerende ordførerskaber, så hvis man har overtaget en andens ordførerskab, må man meget gerne lige sige det til sekretæren heroppe. Værsgo til hr. Henrik Møller.

Jeg skal prøve at lave en kunstpause, så der er mulighed for lige at melde ind, hvis det er tilfældet.

Det er sådan, at det, vi jo skal behandle i dag, er lidt sammensat, forstået på den måde, at noget af det er en boligpolitisk aftale fra den 15. maj 2023, og det er også en sammenskrivning af lejeloven, som vi vedtog i marts 2022. Der er forskellige elementer i de tre forslag, der i og for sig ligger her. Det ene er den sammenskrivning, der blev gjort af lejeloven, som var kompleks og meget teknisk, og udgangspunktet var egentlig, at det var to forskellige lovgivninger for lejerne og udlejerne, som blev sammenskrevet. Fra de forhandlinger husker jeg, at det var meget et spørgsmål om at tage hensyn til begge parter i forbindelse med det her, således at det ikke tippede til fordel for enten lejer eller udlejer i forbindelse med det her. Men i og med at det har været en stor og kompleks ting, som vi har været i gang med her, så kan man sige, at et af hovedelementerne i det her lovforslag er at rette op på de fejl i lovgivningen, som opstod i forbindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen.

For det andet skal det her forslag, der er lagt frem her i dag, sikre overensstemmelse mellem lejelovgivningens regler om forbrugsregnskaber og regler fastsat i energioplysningsbekendtgørelsen. Det er sådan lidt det her med, at man som udlejer jo selvfølgelig skal have nogle muligheder, også økonomisk, for at kunne regne det ind den leje, der betales. Der er selvfølgelig nogle diskussioner om, hvor lidt eller hvor meget det skal være lavet efter forbrugerindekset, eller hvad man skal lave de her målinger på. Det er sådan generelt, kan man sige, i forhold til de høringssvar, der er om mange af de elementer, at de jo også viser, at der er en forskellig tilgang, i forhold til om man er udlejer eller lejer i forbindelse med det. Jeg tror nu i og for sig, at lovforslaget, som det er lagt frem, rammer meget godt i forhold til det.

Den sidste del er, at der med henblik på at hindre omgåelse af reglerne om tilbudspligt foreslås en ændring af lejelovens regler herom. Det er jo et forsøg på ikke at åbne op for en spekulation, hvor man så kan undgå at give det tilbud til lejerne, som egentlig er hensigten med det her i loven, ved at man eventuelt kunne lave det på andelsbasis. Her er der også i høringssvarene noget, der siger, at dobbelt selskabsdannelse kan give nogle problemer. Så jeg synes i forhold til høringssvarene, der ligger her, at der i hvert fald er lagt op til, at vi kan få nogle rigtig gode drøftelser i udvalget for at se, om der er noget af det her, der giver mening med henblik på en justering af det lovforslag, der ligger. Men ellers skal vi fra Socialdemokratiets side anbefale lovforslaget.

Tak til hr. Henrik Møller. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til Venstres ordfører, som også har trukket et fredagsordførerskab. Værsgo til fru Linea Søgaard-Lidell.

Tak for det. Lovforslaget, vi drøfter i dag, udmønter en del af den boligpolitiske aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier og regeringen indgik i maj måned i år. Det er en aftale, der vil bidrage til øget en tilgængelighed, til billigere opførelse af studieboliger, til analyse til brug for en mindre bureaukratisk og omkostningstung og mere smidig tilbudspligt, og til analyse til brug for en styrkelse af huslejenævn samt præcisering af nettoprisindeksering, for blot at nævne et par af punkterne. Ligeså får vi med dette lovforslag en række præciseringer og tilføjelser til lejelovgivningen, som skal rette op på fejl opstået i forbindelse med den store lejelovssammenskrivning, der faldt på plads i forrige folketingsperiode. Venstre støtter lovforslaget og ser frem til det videre udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Moderaternes ordfører. Velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi førstebehandler det her lovforslag, som udmønter første del af aftalen om bygge- og boligpolitiske indsatser, som et bredt flertal i Folketinget indgik i maj måned. Jeg vil bare benytte lejligheden til også at sige tak for det brede samarbejde på det her område. Vi får rettet op på nogle fejl, der er opstået som følge af sammenskrivning af lovgivning, og vi får sikret noget retstilstand. Det er noget, vi i Moderaterne rigtig gerne vil; vi ønsker, at lovgivningen er klarest mulig og så forståelig som muligt. Det har borgerne brug for at vi fikser. Det nytter ikke noget, at man skal være jurist for at forstå lovgivningen. Moderaterne bakker op om at sikre klarhed.

Tak til fru Nanna W. Gotfredsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det SF's ordfører tak, hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Ligesom tidligere talere før mig har sagt, er en del af lovforslaget en del af den boligpolitiske aftale, vi indgik i foråret, men der er også elementer, der ikke er. Jeg vil tage det vigtigste først, og det er rettelsen som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og særlig aftalen om nettoprisindeksering af huslejer. Som også tidligere talere har været inde på, får vi med lovforslaget her rettet op på de fejl, som havde sneget sig ind i forbindelse med sammenskrivningen.

Konkret bliver det nu igen lovligt at have kontrakter, hvor man kan nettoprisindeksere huslejen i lejemål, som enten er omkostningsbestemte eller sat efter det lejedes værdi. Det er godt, at vi får rettet op på den fejl, så der ikke fremover er tvivl om lejelovens anvendelse. I mellemtiden har en række udlejere dog indskrevet i kontrakterne med lejerne, at deres leje blev nettoprisindekseret i den periode, hvor det egentlig ikke har været lovligt. Det kan jeg se har affødt en diskussion om, hvorvidt udlejere bagudrettet skulle kunne opkræve den leje, som de reelt har opkrævet, og som er den nettoprisindekserede leje. Vi synes, det er meget fornuftigt, at ministeriet og ministeren her har taget det valg, at det kan man ikke gøre, og at når man har indført ulovlige forhold i kontrakter, kan man ikke bagudrettet gå ind og gøre dem lovlige. Det støtter vi i SF, og vi er glade for, at lovforslaget på den måde ikke går ind og virker med tilbagevirkende kraft. Det ville være at stille mange lejere i en urimelig situation.

Det andet centrale element er tilbudspligten. Det er rigtigt, som også tidligere ordførere har været inde på, at vi på lejemarkedet ser en tendens til selskabsdannelse. Det ser vi,fordi man på den måde kan undgå at betale avancebeskatning, når man sælger boliger, for hvis man sælger et selskab, der ejer en bolig, i stedet for at realisere den reelle bolig, så slipper man for skatten. Men vi ser det også her i forhold til tilbudspligten, altså at man opretter selskaber, og ved overdragelsen af de selskaber omgår man tilbudspligten. Det mener vi er et generelt problem på vores lejemarked, og vi er glade for, at lovforslaget går ind og retter på dele af det.

I det lovforslag, der blev fremsat kort før valget i 2022, havde man dog en bestemmelse, som også gik ind og forhindrede det, der hedder dobbelt holding-metoden, hvor man ved at omgå tilbudspligten ved at have flere selskaber også kunne sørge for, at lejerne aldrig fik mulighed for at købe deres bolig, selv om intentionen i lovgivningen er ret klar. Vi støtter det, der ligger i lovforslaget her; vi mener bare, at dobbelt holding-finten også bør begrænses fremadrettet.

Det sidste er refusion af udlejers udgift til månedlige forbrugsmålinger. Det er en fornuftig ændring i lejeloven, som sikrer en ny hjemmel til at få refunderet de udgifter, der er ved at lave forbrugsmålinger på vandforbrug og elforbrug for udlejer, og det kan vi i SF støtte.

Så samlet set støtter vi lovforslaget.

Tak til hr. Sigurd Agersnap. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Rigtig meget af det, som lovforslaget handler om, er allerede blevet gennemgået. Så jeg tænker egentlig, at jeg vil gøre det kort og sige, at fra Danmarksdemokraternes side bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget. Dog er der kommet et par høringssvar, som det også tidligere er blevet nævnt – noget, der har affødt, at vi også allerede har oversendt et spørgsmål i forbindelse med det her om netop retstilstanden og de vilkår, der hører under det.

Vi ser selvfølgelig frem til den videre udvalgsbehandling, hvor der er lagt op til, at vi kan komme endnu mere i dybden med det her. Så vi støtter forslaget.

Tak til hr. Kristian Bøgsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det LA's ordførers tur. Fru Helena Artmann Andresen, værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er en del af en politisk aftale, som vi i LA ikke var en del af, og så er det jo dejligt, at man kan få lov til at stemme for nogle af de gode ting hernede i Folketingssalen. Men det var vi ikke, bl.a. fordi der var et krav om niveaufri adgang til enfamilieshuse. Altså, Danmark er et af de dyreste lande at bygge i, og det er, bl.a. fordi vi har virkelig mange unødvendige krav, og den tidligere boligminister hr. Ole Birk Olesen kæmpede lige netop for at få den her regel afskaffet. Den er fordyrende, og det er også svært at sikre sig imod skybrud, og jeg synes helt ærligt heller ikke, at det er noget, vi skal stille krav om herindefra.

Men i Liberal Alliance ser vi overordnet positivt på det her lovforslag, som indeholder tre hovedelementer. For det første skal der rettes op på fejl i lovgivningen, som opstod i forbindelse med sammenskrivningen af lejeloven. Det skal der selvfølgelig rettes op på. For det andet skal lovforslaget sikre overensstemmelse mellem lejelovgivningens regler om forbrugerregnskab og regler fastsat i energioplysningsbekendtgørelsen i medfør af lov om varmeforsyning. For det tredje foreslås det at forhindre omgåelse af regler om tilbudspligten. Altså, i Liberal Alliance mener vi, at man helt burde afskaffe tilbudspligten, fordi den kan forhindre, at udlejere kan sælge deres udlejningsejendomme til andre udlejere, hvis de vil overtage ejendommen som andelsbolig.

Men generelt synes vi, at der er mange gode takter i det her lovforslag, og vi støtter det. Og jeg skulle hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de også støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Denne gang er jeg simpelt hen vikar for vores ordfører på området, Per Larsen, der ikke kunne være her i dag, og Per Larsen skriver:

Tak for ordet, formand. Lovforslaget her er jo en udløber af aftalen om bygge- og boligpolitisk indsats, som blev indgået den 15. maj 2023 bredt i Folketinget. Først og fremmest indeholder forslaget en række rettelser af fejl, som er opstået i forbindelse med en sammenskrivning af lejelovgivningen. Der indsættes også en hjemmel til, at udlejer kan holdes skadesløs, når udlejer afholder udgifter til leverancer af varme m.v. hos lejer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar. Dog foreslås det, at forslaget, som vedrører indsættelse af hjemmel i lejeloven til at aftale regulering efter stigninger i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, skal finde anvendelse fra den 1. juli 2022, hvor den nye lejelov og lov om boligforhold trådte i kraft. Det tolker vi som udlejers mulighed for at opretholde indgåede aftaler. Her til sidst skriver Per Larsen, at vi glæder os til udvalgsbehandlingen og stemmer for udmøntningen af aftalen. Og så jeg kan jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også gerne vil stemme for.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der er ikke nogen tvivl om, at lejeområdet er et af de mest nidkært regulerede områder i dansk ret, og det er derfor også, uanset om man er jurist eller ej, at det er et af de områder, der er sværest tilgængelige. Det er der en god grund til, nemlig at det er et spørgsmål om at finde den mest retfærdige regulering imellem udlejer og lejer og alle de andre hensyn, der er i forhold til de rigtig, rigtig mange mennesker, som jo bor i lejebolig i Danmark. At vi nogen sinde kommer i mål med det, tror jeg ikke, men det her er dog et skridt i den rigtige retning, og derfor er vi i Dansk Folkeparti også glade for at være med i den aftale tilbage fra maj måned i år. Det er vigtigt, når man vælger at være lejer, at man har adgang til de relevante informationer, som både er afgørende for, hvordan vilkårene er i ens ejendom, men jo også i forhold til økonomien, hvordan huslejen fastsættes og hvordan varmeregnskabet fastsættes osv. Der går vi et skridt i den rigtige retning med det her forslag, som forhåbentlig gør fremtiden lidt lettere, både for folk, der arbejder professionelt med lejeret, men selvfølgelig især for dem, der bor i lejeboliger. Så vi kan støtte forslaget. Tak, formand.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Jeg ser ikke flere ordførere i salen, og derfor er det social- og boligministeren, der får ordet. Velkommen.

Tak for det, og tak for opbakningen til det her lovforslag. Det er jo fuldstændig rigtigt, som det bliver sagt her til sidst af hr. Morten Messerschmidt, at når vi har med lejeloven at gøre, har vi at gøre med noget, der er meget tæt reguleret. Og det er selvfølgelig, præcis fordi vi på den ene side ønsker, at det skal være muligt at opføre udlejningsejendomme i Danmark – vi har brug for boligerne – og fordi vi på den anden side gerne vil have så rimelige lejeforhold som overhovedet muligt, for man skal også helst kunne bo i de boliger. Der er jo nogle steder i verden, hvor huslejen er stukket så meget af, at man ikke længere kan bo i byerne, og vi er for tæt på den grænse i Danmark.

Derfor er vi i hvert fald nogle, der lægger meget vægt på, at vi bevarer reguleringen af området, og jeg er derfor også glad for, at det faktisk er lykkedes at lave den her aftale, hvor vi tager nogle, om end mindre, skridt, som jeg synes er i den rigtige retning. Vi får rettet op på nogle af de fejl, der var tidligere, og vi får kigget på tilbudspligten. Det synes jeg selv er enormt vigtigt, og så synes jeg, at vi har fundet en fin balance i genopretningen af nogle af de fejl, der blev lavet, da lejeloven blev omskrevet.

Som hr. Sigurd Agersnap siger – og ham vil jeg også gerne rette en særskilt tak til, fordi vi har haft en del korrespondance om lige præcis det element – har det været enormt teknisk, hvor vi har skullet finde en balance mellem at få skabt rimelige forhold om de lejekontrakter, der er indgået på baggrund af fejlen, og at vi omvendt selvfølgelig ikke skal lovgive med tilbagevirkende kraft. Det har vi brugte rigtig meget krudt på bag om det hele, og det handler om præcis det, som hr. Morten Messerschmidt siger, altså at finde de der balancepunkter, der gør, at der er rimelighed i den regulering, der er på det her område.

Det betyder i sagens natur rigtig meget for de enkelte familier, hvordan vi rammer skiven, når vi har med boligområdet at gøre, for der er vi altså meget tæt inde omkring alle familiers økonomi. Jeg synes også, vi får rettet på nogle af balancerne i forhold til muligheden for spekulation i forbindelse med det med tilbudspligten, og at vi får ramt skiven mere rent, i forhold til hvad der egentlig var intentionen i forbindelse med tilbudspligten.

Så er det rigtigt, som andre var inde på, at der også er nogle elementer, der udestår, og det har vi givet hinanden håndslag på at lave en analyse af. Så det ser jeg frem til at drøfte med partierne, når vi når dertil. Men jeg er glad for, at vi kan skaffe så bred opbakning og så bredt et fællesskab omkring løsningerne på det her område, for det er også noget, der indimellem får bølgerne til at gå meget højt. Derfor er det ekstra tilfredsstillende at slutte den her fredag med en meget bred forsamling bag boligpolitikken. Tak for det.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til social- og boligministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.