Sundhedsudvalget 2023-24
L 75 Bilag 1
Offentligt
2778240_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 26-10-2023
Enhed: Epidemihåndtering og
kvalitet i sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: Mille Jaszczak Kofoed
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2118
Dok. nr.: 18949
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion
(Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige
æg, der udtages uden medicinsk indikation)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for
menneskelige æg, der udtages uden medicinsk indikation har i perioden fra den 24.
august 2023 til den 21. september 2023 været sendt i offentlig høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, KL, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Sygepleje,
Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Kristelig
Lægeforening, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger, Danske Patienter, Landsforeningen
for Ufrivilligt Barnløse, Manderådets Udvalg for Familieret, Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Danmark - Foreningen af
danske sundhedsvirksomheder, Center for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre,
LGBT+ Danmark , LGBT+ Ungdom, Nationalt Center for Etik.
Udkastet til lovforslag blev endvidere den 24. august 2023 sendt til Folketingets
Sundhedsudvalg til orientering.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Høringssvar uden bemærkninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Kristelig Lægeforening, KVINFO, Dansk Erhverv, Det Etiske Råd, Manderådets Udvalg
for Familieret, Danske Regioner.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har meddelt, at foreningen ikke ønsker at afgive
bemærkninger, da lovforslaget falder uden for foreningens virkefelt.
Samtlige høringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt.
 L 75 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige
høring. Ministeriets bemærkninger hertil er
kursiverede.
3. Bemærkninger til høringssvarene
3.1. Generelt i forhold til opbakning til lovforslaget om ændring af den tilladte
opbevaringsperiode for menneskelige æg, som udtages uden medicinsk indikation
Flere organisationer m.v., herunder
KVINFO, Kristelig Lægeforening, Dansk Erhverv,
Det Etiske Råd, Danske Regioner
har overordnet bakket op om, at
opbevaringsperioden for menneskelige æg, der udtages uden medicinsk indikation,
forlænges, så kvinder kan få opbevaret æg, så længe de i henhold til loven kan
modtage fertilitetsbehandling.
En række organisationer m.v., herunder
KVINFO
og
Det Etiske Råd
finder det positivt,
at regeringen ønsker at fremme ligestilling på området om assisteret reproduktion
ved at fjerne grænsen for opbevaring af æg.
KVINFO
bemærker, at det findes
ligestillingsmæssigt væsentligt, at der er mulighed for at opbevare æg i længere tid
end fem år, da der ikke er restriktioner på opbevaring af sæd i samme omfang.
KVINFO
finder det positivt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en
ligestillingsvurdering af lovforslaget og beskrevet de ligestillingsmæssige
konsekvenser i lovforslaget.
Kristelig Lægeforening
bemærker, at lovforslaget ikke er på kant med kristen
medicinsk etik, idet lovændringen alene vedrører ubefrugtede æg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget følger op på Aftale om
ophævelse af den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden
medicinsk indikation indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye
Borgerlige. Af aftalen følger det, at der skal vedtages en lovændring om at ophæve
den nuværende tidsbegrænsning på nedfrysning af menneskelige æg, som udtages
uden medicinsk indikation. Af aftalen er det ikke nærmere præciseret, om der er tale
om befrugtede eller ubefrugtede æg, men det bemærkes i lovforslaget, at ændringen
primært vil omfatte ubefrugtede æg.
3.2. Bemærkninger vedr. øget efterspørgslen på offentlige fertilitetsklinikker
Danske Regioner
bemærker, at når det af lovforslaget fremgår, at der forventes en
øget efterspørgsel på fertilitetsbehandling i offentligt regi, må det baseres på en
antagelse af, at en andel af de kvinder, som har nedfrosne æg på privatklinikker, vil
vælge at flytte æggene til offentlige klinikker, når fertilitetsbehandling med æggene
bliver aktuelt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udtagning og nedfrysning af æg
uden medicinsk indikation kun foregår i privat regi. Det betyder, at kvinderne kun kan
anvende æggene i offentligt regi, såfremt de alligevel henvises til
fertilitetsbehandling.
Side 2
 L 75 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Den forventede øgede efterspørgsel i offentligt regi baseres på, at de kvinder, som får
nedfrosset æg uden medicinsk indikation, potentielt vælger at modtage
fertilitetsbehandling i det offentlige med de nedfrosne æg.
Danske Regioner
bemærker, at der i lovforslaget afsættes 1,5 mio. kr. årligt til
stigende efterspørgsel til fertilitetsbehandling i det offentlige. Hertil bemærker
Danske Regioner,
at det svarer til 60 IVF-behandlinger ekstra om året, hvilket de
mener forekommer lavt.
Danske Regioner
har hertil bemærket, at der er behov for
konkretisering af forudsætningerne for beregningerne og det dermed faktiske
ressourcetræk, før regionerne kan forholde sig til de afledte udgifter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har undersøgt data for ændring i efterspørgslen af
æg, som udtages uden medicinsk indikation, i Sverige og Norge. Begge lande har de
seneste år oplevet en stigning i efterspørgslen. I Sverige anvender under 20 pct. deres
æg til fertilitetsbehandling efter nedfrysning af æg uden medicinsk indikation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af disse data anslået, at der
afsættes 1,5 mio. kr. i 2024 og frem til at udvide nedfrysningsperioden. Midlerne vil
blive udmøntet til Danske Regioner.
3.3. Bemærkninger vedr. stigning i medicinudgifter
Danske Regioner
bemærker, at lovforslaget vil medføre en stigning til
medicinudgifter i offentligt regi.
Danske Regioner
bemærker hertil, at udenlandske
erfaringer viser, at stigning i efterspørgsel vil medføre en merudgift til medicintilskud.
Danske Regioner
tilføjer, at der generelt ses en stigning i udgifter til medicintilskud
de seneste par år og, at det derfor bør vurderes, hvordan dette kan håndteres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at patienter fortsat ved køb af
tilskudsberettiget medicin til brug for fertilitetsbehandling i privat regi, vil have ret til
tilskud efter sundhedslovens almindelige regler om medicintilskud og regler udstedt i
medfør heraf. En forlængelse af nedfrysningsperioden for æg, som udtages uden
medicinsk indikation, ændrer ikke på gældende regler herom.
3.4 Kommunikation omkring nedfrysning af æg og fertilitet generelt
Danske Regioner
bemærker, at det vil være vigtigt med grundig vejledning og
kommunikation til de kvinder og par, som ønsker nedfrysning af æg til senere brug.
Danske Regioner
tilføjer, at det især er vigtigt med kommunikation, når det drejer sig
om ubefrugtede æg, da der ikke er nogen garanti for, at kvinden vil opnå graviditet
senere i livet, selvom hun får frosset æg i en tidlig alder.
Det Etiske Råd
finder, at en udvidelse af opbevaringsperioden for befrugtede æg og
ubefrugtede ægceller ikke bør stå alene, men ledsages af initiativer, som dels sikrer,
at alle borgere i den reproduktive alder er fuldt oplyste om fertilitetens afhængighed
af alder og livsstil, og dels at infertilitet så vidt muligt forebygges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der i Aftale om ophævelse af den 5-
årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation er
enighed blandt partierne om, at det som følge af lovændringen er vigtigt med generel
oplysning omkring fertilitet, som dels sikrer, at alle borgerne i den reproduktive alder
er fuldt oplyste om fertilitetens afhængighed af alder og livsstil, og dels at infertilitet
så vidt muligt forebygges.
Danske Regioner
oplyser, at erfaring fra udlandet viser, at kvinder under 30 år skal
have mindst 20-30 ubefrugtede æg i fryseren, hvilket svarer til ca. 3
Side 3
 L 75 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
hormonstimuleringer og ægudtagninger for at have chancen for at opnå graviditet
med ét levende født barn. For kvinder mellem 30 og 35 år skal der nedfryses omkring
70-80 ubefrugtede æg.
Danske Regioner
tilføjer hertil, at de private
fertilitetsklinikker bør oplyse kvinder og par om chancerne ved graviditet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det følger af sundhedsloven, at ingen
behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens
informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på
grundlag af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.
3.5 Risici forbundet med udtagning og nedfrysning af æg
Danske Regioner
bemærker, at der kan være risici forbundet med blandt andet
hormonstimulering, som er forbundet med udtagning af æg.
Danske Regioner
bemærker yderligere,
at der kan udtages for få æg til at opnå graviditet med den
konsekvens, at kvinden ikke kan opnå graviditet.
Danske Regioner
bemærker, at
kvindens alder på nedfrysningstidspunktet er afgørende for resultatet, når æggene
skal optøs, befrugtes og dyrkes.
Det Etiske Råd
bemærker, at en udvidelse af opbevaringsperioden bør følges op af
undersøgelser, som kan bekræfte, at der ikke er betydelige senfølger forbundet med
en udvidelse af opbevaringsperioden.
Manderådets Udvalg for Familieret
bemærker, at der bør redegøres for, hvilke
betænkeligheder der kan være forbundet med udvidelsen af den tilladte
opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget uden lægefaglig begrundelse,
herunder hvilke konsekvenser en udvidelse kan forventes at få for et kommende barn
eller en nuværende eller eventuel fremtidig partner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af Styrelsen for Patientsikkerhed blevet oplyst, at
der vurderes, at der ikke er klart sundhedsfagligt belæg for at kæde en bestemt
tidsgrænse for opbevaring af befrugtede eller ubefrugtede æg sammen med æggenes
kvalitet, hvorfor man i dag risikerer at destruere sunde og raske æg efter fem år.
Biologisk er risikoen for cellebeskadigelse knyttet til selve nedfrysnings- og
optøningsprocedurerne, som er de samme uanset opbevaringstidens længde.
Herudover bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der af Aftale om
ophævelse af den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden
medicinsk indikation er enighed blandt aftalepartierne om, at det er vigtigt med
oplysning omkring fertilitet generelt.
I forhold til spørgsmål om hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for en nuværende
eller potentielt kommende partner, bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at
der med lovforslaget skabes øget ligestilling mellem mænd og kvinder i form af
muligheden for at kunne få børn senere i livet. Hertil bemærkes det, at der i dag ikke
er nogen tidsbegrænsning for, hvor længe mænd må opbevare deres nedfrosne
sædceller (sæddeponering), og dermed bevare muligheden for at få børn senere i
livet. Selvom menneskelige æg med forslaget skal destrueres, når kvinden er fyldt 46
år, så vil de kvinder, som i en relativ ung alder får udtaget og opbevaret æg uden
medicinsk indikation, kunne opbevare æggene i væsentligt længere tid end de tilladte
fem år i dag. Hermed får kvinder
–
i lighed med mænd
–
mulighed for at anvende
æggene på et senere tidspunkt i livet i forsøg på at opnå graviditet.
3.6 Bemærkninger vedr. destruktion af æg
Side 4
 L 75 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Danske Regioner
efterspørger i generelle bemærkninger til lovforslaget en praksis i
forhold til, hvordan destruktion af befrugtede/ubefrugtede æg sikres i tilfælde af
død, skilsmisse eller samlivets ophør og hvordan klinikken bliver gjort opmærksom
herpå.
Danske Regioner
tilføjer hertil, at destruktion kun foregår ved henvendelse fra
kvinden/parret, og at denne information ikke automatisk oplyses til klinikkerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer problematikken og opfordrer til videre
dialog om praksis for destruering af æggene. Hertil bemærker Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at lovændringen udelukkende omhandler en forlængelse af
nedfrysningsperioden for æg udtaget uden medicinsk indikation og berører ikke de
allerede eksisterende procedurer herom
3.7 Bemærkninger vedr. ægdonation af nedfrosne æg
Danske Regioner
efterspørger stillingtagen til eventuelle forespørgsler om
ægdonation.
Danske Regioner
spørger hertil ministeriet om overskydende æg
opbevaret på offentlige klinikker kan doneres, hvis ejeren af æggene ønsker det. De
bemærker hertil, at dette enten vil være i tilfælde af opnået graviditet eller, hvis
aldersgrænsen er nået for kvinden, som ejer æggene.
Danske Regioner
bemærker yderligere, at det vil være en fordel ressourcemæssigt,
både menneskeligt og økonomisk, at benytte de æg kvinden allerede har fået
udtaget, men
Danske Regioner
påpeger samtidig, at det er vigtigt med et regelsæt i
forhold til, hvordan disse håndteres i offentligt regi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i dag er muligt, at donere
æggene efter gældende regler. i Aftale om ophævelse af den 5-årige tidsbegrænsning
på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation er enighed blandt partierne
om, at det bør synliggøres, at der er mulighed for donation af ikke-anvendte
ubefrugtede æg.
3.8 Generelle opmærksomhedspunkter til lovforslaget
Danske Regioner
påpeger, at kvinden/parret selv bør betale og arrangere transport
af æg, hvis disse skal anvendes på en offentlig klinik.
Danske Regioner
bemærker
hertil, at udgifter til flytning af nedfrosne æg mellem fertilitetsklinikker i dag afholdes
af kvinden/parret, og at flytninger foregår i relativt beskedent omfang.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig opmærksomhedspunktet. Hertil
bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at lovændringen udelukkende
omhandler en forlængelse af nedfrysningsperioden for æg udtaget uden medicinsk
indikation og berører ikke de allerede eksisterende procedurer herom.
Danske Regioner
bemærker, at de finder det uhensigtsmæssigt, at de offentlige
klinikker skal have kvindens lager af ubefrugtede æg liggende. De bemærker, at
klinikkerne kun burde have de nødvendige æg til behandling opbevaret.
Danske
Regioner
foreslår hertil, at det kan overvejes, om der bør være et max på antal æg,
der kan opbevares på de offentlige klinikker.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer bemærkningen, men finder ikke anledning
til ændring af lovforslaget, da der er tale om praktiske forhold mellem
fertilitetsklinikker og personer i fertilitetsbehandling, som ikke er reguleret af denne
lovændring. Hertil bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at æg, som udtages
Side 5
 L 75 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
uden medicinsk indikation, kun vil skulle opbevares på offentlige fertilitetsklinikker i
det tilfælde, hvor kvinden henvises til fertilitetsbehandling.
Det Etiske Råd
gør opmærksom på,
at rådet har drøftet hvorvidt ’social nedfrysning’ i
nogen grad vil påvirke kvinders stilling på arbejdsmarkedet og udviklingen af tilbud,
som gør det let at være børnefamilie samt den generelle indstilling til det at få børn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig rådets opmærksomhedspunkt
vedrørende kvinders stilling på arbejdsmarkedet m.v.
Det Etiske Råd
bemærker, at et mindretal finder, at ligestilling og autonomi har stor
værdi, men har samtidigt ønsket at tage højde for et forsigtighedsprincip i forbindelse
med indgreb, som potentielt kan påvirke menneskets arveanlæg. Mindretallet
anbefaler således, at befrugtede og ubefrugtede æg bør kunne opbevares i 10 år,
med mulighed for forlængelse i tilfælde af alvorlig sygdom, så længe aldersgrænsen
på 46 år ikke overskrides.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at flertallet i Etisk Råd støtter op om
lovændringen og tidsbegrænsningen til kvinden efter gældende ret ikke længere kan
modtage fertilitetsbehandling.
Manderådets Udvalg for Familieret
bemærker, at de ikke er enige i ministeriets
udlægning af, at kvinder med lovændringen får mulighed for at beslutte, hvornår de
ønsker at forsøge at få børn. De bemærker hertil, at kvinder efter de nuværende
regler har mulighed for selv at beslutte, hvornår de ønsker at forsøge at få børn.
Manderådets Udvalg for Familieret
bemærker, at der med lovforslaget gives bedre
adgang til ”social freezing”
og dermed øget mulighed for at blive kunstig befrugtet
senere i livet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Manderådets Udvalg for Familieret
bemærkninger, men vurderer, at der ved at forlænge nedfrysningsperioden skabes
bedre mulighed for kvinders ret til selv at bestemme over og tilrettelægge mulig
graviditet senere i livet.
Manderådets Udvalg for Familieret
bemærker yderligere, at de savner, at de etiske
og moralske dilemmaer, som har ligget til grund for ikke at udvide
nedfrysningsperioden ved sidste lovændring, udfoldes i lovforslaget.
Manderådets
Udvalg for Familieret
foreslår, at lovforslaget bør belyse, hvorfor den hidtidige
begrænsning ikke længere kan anses for relevant.
I forhold til de tidligere overvejelser ved tidsbegrænsningen for nedfrysningsperioden,
kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at det ved seneste lovændring var en
politisk prioritering kun at udvide nedfrysningsperioden for æg, som udtages på
medicinsk eller biologisk indikation.
Side 6