L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 71 Bilag 1
Offentligt

BUPL

Børne- og undervisingsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 Kbh. K.

att.: aarjk®uvm.dk

Dato:

Deres ref.:

11-09-2023

FAG-2021-05366

Sagsbehandler: Trine Ankerstjerne

BUPLs høringssvar

til

Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering. udvidelse af den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Hermed fremsendes høringssvar ang. forslag til ovenstående lovforslag.

BUPL støtter forslaget om afskaffelses af uddannelsesparathedsvurderingen, så elever ikke

længere vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger.

BUPL hilser forslaget om at erstatte dette med en langt mere nuanceret og lokalt tilrettelagt

vejledningsindsats, der tager afsæt

i den enkeltes forudsætninger, velkommen.

Ligeledes støtter BUPL at den kommunale sammenhængende plan udvides til at omfatte 7.-

10. klasse, som netop understøtter det, BUPL tror på, nemlig forebyggelse, tidlig indsats og

dialog.

Lovforslaget fjerner et elev-/forældreansvar og lægger op til et kommunalt ansvar, hvor

kommunernes forpligtelse om Ungeindsats udbygges og udvikles. Her kan det med fordel

sikres, at det ikke kun er et anliggende mellem kommunens ungeindsats, eleven,

forældreindehaveren og skolen, men at kredsen udvides med fritidsinstitutionen eller

ungdomsskolen,

jf, §5 stk. 3 4) og

5), således at ungeperspektivet inddrages.

Med venlig hilsen

Trine Ankerstjerne

BUPL Forbund

Sundkrogskaj 20 2100 København ø

Tlf.

3546 5000

[email protected] bupl.dk

—

Du kan også kontakte os fra

Mit BUPL på bupl.dk

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Børne-

og Kulturchefforeningen

11. september 2023

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har 17. august 2023 modtaget udkast til forslag til lov om ændring af

lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love med høringsfrist 14. september

2023. BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger til udkastet til

lovforslaget:

Indledningsvis vil BKF tilslutte sig et bortfald af krav om studievalgsportfolio samt

uddannelsesparathedsvurdering af netop de årsager, der er fremhævet i udkastet. Herunder at elevernes

udbytte ikke modsvarer det store ressourcetræk i udarbejdelsen af begge. BKF ser dog med bekymring på

nogle af de elementer, der træder i stedet for, særligt rammerne for den sammenhængende plan, der

synes at kræve tilsvarende mange ressourcer og heller ikke nødvendigvis vil medføre et tilsvarende udbytte

for eleverne. Måske endda tværtimod.

Generelt ser BKF gerne, at ungdomsuddannelser og tilsvarende fastholdes som et middel, og ikke ender

som et mål. Det overordnede mål for en sammenhængende plan bør derfor være, at eleverne træffer det

rigtige valg i forhold til mulighederne på arbejdsmarkedet, og derigennem træffer det rigtige valg i forhold

til ungdomsuddannelser. Ikke omvendt.

BKF erklærer sig enig i, at den kommunale sammenhængende plan udvides til også at omfatte 7. og 10.

klasse samt overgang til beskæftigelse, men er i udpræget grad bekymret for detaljegraden i hvordan og

hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og

vej ledningsindsats.

Bekymringen falder helt overordnet i to kategorier:

Detaljegraden er ikke synkroniseret med den politiske dagsorden

Kommunerne arbejder i øjeblikket med en frisættelsesdagsorden, der skal give mere lokalt

råderum til den konkrete faglige vurdering. Hvis denne lovgivning bliver indført med den

nuværende detaljeringsgrad, vil det være direkte i modstrid med en frisættelse af det decentrale

råderum. For at kunne leve op til lovgivningen, vil kommunerne tværtimod blive nødt til at indføre

endnu mere styring for at sikre, at alle lever op til de fastsatte og beskrevne fælles kommunale

procedurer. Det giver ikke rigtigt mening at give fri med den ene hånd, og stramme tøjlerne ind

med den anden.

Børne- og Kulturchefforeningen

Ikast-Brande Kommune Bellisvej 2

8766 Nørre Snede

CVR 12612575 TLF 41 75 06 60 MAIL [email protected]

Side i af 3

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Børne-

og Kulturchefforeningen

Sammen med frisættelsesdagsordenen er der også en stor afbureaukratiseringsdagsorden, hvor

kommunerne i tæt samarbejde med faglige organisationer, interesseorganisationer og borgerne

leder efter procedurer og dokumentation, der kan afskaffes. Hvis denne lovgivning bliver

gennemført som udkastet, så vil det tilføre en masse (unødig) bureaukrati. Dels i selve beskrivelsen,

der vil binde væsentlige administrative kræfter, og dels i forhold til opfølgningen på om alle nu rent

faktisk følger de fælles kommunale procedurer. Der vil altså blive bundet såvel centrale som

decentrale kræfter i et unødigt bureaukrati. Kræfter, der kunne bruges bedre på at gøre en forskel

for de unge mennesker.

Endelig er der også politiske toner, der forsøger at bevæge sig væk fra at styre på input og proces,

og i højere grad styre på resultaterne. Det ser vi blandt andet i den nuværende diskussion om

målstyring på folkeskoleområdet. Dette udkast beskæftiger sig udelukkende med styring på input

og proces, og minder på mange måder om beskæftigelseslovgivningen. Det kan ikke anbefales at gå

den vej.

Det vil medføre et endnu større ressourcetræk end den nuværende lovgivning

Når der stadig skal udarbejdes en plan for identifikation af de unge, vil det fastholde en del af det

ressourcetræk, der ellers kunne bortfalde sammen med uddannelsesparathedsvurderingen. Man

kan faktisk gå så langt at påpege, at den eneste ændring i forhold til nuværende praksis vil være, at

man ikke skal sætte et flueben et bestemt sted. Det kan på ingen måde danne baggrund for en

reduktion af de kommunale budgetter.

Det er i materialet uklart, hvad der menes med, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive,

hvornår identifikation af elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats

finder sted. Om det f.eks. sker løbende eller den 1. i hver måned. Hvem er kommunalbestyrelsen

her? Det er forhåbentligt ikke den enkelte elevs lærer, der pludselig identificerer et behov? Under

alle omstændigheder vil det være noget, der skal beskrives, følges op på og dokumenteres.

Kommunalbestyrelsen kan fint redegøre for de kollektive aktiviteter i den sammenhængende plan, og det

vil give et konstruktivt overblik i den samlede kommunale indsats, men det må aldrig blive så detaljeret,

som i dette udkast.

Kommunerne arbejder i øjeblikket målrettet på at etablere mere fleksible og mangfoldige læringsmiljøer,

og dette indebærer både en varieret undervisningsform og et større fokus ud mod blandt andet

arbejdsmarkedet. Det er helt givet ikke lovgivers intention at forhindre den gode faglige løsning, hvor den

enkelte skole og den enkelte lærer i højere grad er frisat til at træffe de rigtige faglige beslutninger baseret

på netop den klasse, den elev, som modtager undervisningen.

Kommunerne kan udmØnte rammerne meget forskelligt, som forslaget er skitseret. Det store

ressourcetræk i kommunerne i forbindelse med beskrivelserne vil altså ingenlunde sikre, at kommunerne

går i den retning, som lovgiver forestiller sig. BKF skal derfor opfordre lovgiver til at fastsætte de ting, man

Ønsker at fastsætte, og dermed undlade at stille store krav til beskrivelsen. Det kunne fx være at sætte en

BØrne- og Kulturchefforeningen Ikast-Brande Kommune• Bellisvej 2 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 TLF 41 75 06 60 MAIL [email protected] Side 2 af 3

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Børne

‘og Kulturchefforeningen

deadline for, hvornår man ønsker de unge identificeret, frem for at bede kommunerne om at beskrive,

hvordan de vil gøre det.

Med disse forbehold kan BKF i høj grad tilslutte sig intentionerne i lovgivningen, men ønsker dem indført

uden det unødige bureaukrati, som tegner sig i udkastet.

Med venlig hilsen

Lone Lollesgaard

Tovholder for Ungenetværket i Børne- og Kulturchefforeningen

Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef, Vesthimmerland Kommune

Rasmus Byskov-Nielsen

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Vicekommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen Ikast-Brande Kommune• Bellisvej 2 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 TLF 41 75 06 60 MAIL [email protected] Side 3 af 3

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

BØrne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

07.09.2023

Børnerådet bakker op om afskaffelse af

uddannelsesparathedsvurdering til fordel for en målrettet skole-

og vejledningsindsats

Børnerådets bemærkninger til udkast tilforslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge

under 25 år og forskellige andre love (afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio).

Børnerådet støtter forslaget om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen og studievalgsportfolioen

og i stedet styrke vejledningsindsatsen.

Børnerådet mener ikke, at uddannelsesparathedsvurderingen har været det rette værktøj til at støtte den

enkelte elev i at komme trygt og godt videre i en uddannelsesaktivitet. Det glæder derfor rådet, at

arbejdsgruppen er kommet med klare anbefalinger om at afskaffe vurderingen, og at der med aftale af

21. april 2023 er bred politisk opbakning.

Børnerådet bemærker, at arbejdsgruppen ikke alene har fundet, at arbejdet med uddannelsesparatheds

vurderingen har været bureaukratisk og ressourcetungt for skolerne, men også har fremmet

individualisering og selvansvar blandt eleverne. Det stemmer overens med Børnerådets egen

undersøgelse fra 2018 “Pres på Ungdomslivet”, hvor uddannelsesparathedsvurderingen får en del af

skylden for det pres, de unge oplever, I samme undersøgelse udtrykker mange unge desuden, at de ikke

føler sig klædt på til at træffe valg om deres videre uddannelsesforlØb, og at de er bekymrede for at

vælge forkert.

Derfor mener Børnerådet at det er vigtigt, at de ressourcer, der frigives fra arbejdet med

uddannelsesparathedsvurderingen omsættes til en målrettet skole og vejledningsindsats med

udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, ønsker og behov.

—

Børnerådet anbefaler, at ændringerne i vejledningsindsatserne evalueres med inddragelse af de unge

selv. De unges input er vigtige i bestræbelserne på at understøtte, at alle unge oplever at komme trygt og

godt videre i en uddannelsesaktivitet.

Børnerådet’

3378 3300 [email protected]•

www.børnerådet.dk

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Med venlig hilsen

BØRNE

RÅDET

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Kst. sekretariatschef

BØrnerådet• 3378 3300 [email protected] www.børnerådet.dk

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Jesper Schaumburg-MüIIer

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

AppServerName:

DocumentiD:

DocumentlsArchived:

DEP-AARJK

18. august 2023 10:15

Jesper Schaumburg-MüIIer

Høringssvar fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

esdh-uvm-stil

23/11378-6

-1

Fra: info cfu-net <[email protected]>

Sendt: 18. august 2023 10:12

Til: DEP AAR JK <[email protected]>

Emne: SV: Offentlig høring udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og

forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering m.v.) j.nr. 23/11378

Til rette vedkommende.

CFU har ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Fuldmægtig

i•L.

m?I.r

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 8674

Mail: [email protected]

Fra: DEP AAR JK <[email protected]>

Sendt: 17. august 2023 09:38

Til: DEP AAR JK <[email protected]>

Emne: Offentlig høring udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og

forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering m.v.) j.nr. 23/11378

J.nr. 23/11378

Til adressaterne på høringslisten

Se venligst ved hæftede.

Med venlig hilsen

Jesper Schaumburg-Müller

Chefkonsulent

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Sendt til aarjk(iiuvm.dk

“Horing lovforslag om afskaffelse af UPV”

—

30. august 2023

Horingssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, herunder afskaffelse at

uddannelsesparathedsvurderingen

S2019-016375

D2023-3101 12

Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at afgive horingssvar over

de foreslåede ændringer af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Foreningen bakker overordnet set op om at afskaffe såvel

uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) som kravet

studievalgsportfolio.

Foreningen bakker ligeledes op om, at den sammenhængende plan for

uddannelses- og vejledningsindsatsen udvides og får større betydning.

Foreningen ser dette som udtryk for at afskaffelsen af UPV

vil øge behovet for

vejledning og individuel dialog mellem elev, vejleder, lærer og forældre.

iVlidler som

fri;

gøres bor blive

vejlednin<gsomrddet

Da UPV blev indført i sin nuværende form i 2014, skete det i kombination med

besparelser på vejledningsområdet. Besparelserne fremkom bl.a. ved, at UPV

kunne træde i stedet for individuel vejledning for de elever, som blev vurderet

uddannelsesparate. Når UPV’en herefter afskaffes igen er det nærliggende at

alle elever kan få et øget behov for vejledning.

Foreningen skal udtrykke bekymring for, at der i forlængelse af de

regelforenklinger, forslaget indebærer, kan være kommuner, som benytter

lejligheden til at gennemføre besparelser. Kommunernes økonomi er presset,

og der er en risiko for, at vejledningsområdet yderligere nedprioriteres. Men

afskaffelsen af UPV bør retteligt erstattes af tilbud om vejledning

til alle elever.

Foreningen skal her henvise til den politiske aftale om afskaffelse af UPV

fra

den 21. april 2023, hvor den politiske intentiori er

utvetydig:

“Det er

aftalepartiernes ønske og forventning, at midlerne [som frigøres] fastholdes på

vejledningsområdet” (s. 2, andet afsnit).

Implementerin,g af aftalen kræver tilførsel af ressourcer

Det er foreningens vurdering, at lovforslaget indebærer flere opgaver i forhold

til

i dag, idet der generelt er større krav

til den sammenhængende plan og flere

opgaver med vejledning og det obligatoriske emne Uddannelse og Job i 7. og

10. klasse.

Skolerne og

KUl

bliver forpligtede på et øget niveau afindsatser, samarbejde

og skriftliggørelse. Fx lægges der op til, at det tydeliggøres, hvordan

vejlednings- og uridervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i

Danmarks Lærerforening

Vandkunsten 12

1467 København K

33 69 63 00

d[t9d[f.org

www.dLforg

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

undervisningens fag og emner. Foreningen er enig i hensigten om at fremme

“karrierelæring” i skolen. Mange steder

vil

det dog kræve tilførsel af ressourcer

til kompetenceudvikling og fælles udviklingsarbejde mellem lærere og vejledere.

Det er afgørende for en succesfuld gennemførelse af den foreslåede afskaffelse

af UPV, at der lokalt prioriteres yderligere ressourcer til opgaven.

Desuden kan de øgede

krav

til den sammenhængende plan give KUl en større

central rolle som tovholder mellem de andre kommunale instanser,

privatskoler, organisationer og virksomheder. Dette er en god idé, men kan

også skabe et større behov for ressourcer.

Eva/ueringen borpdbegyndesfra begynde/sen

Af den politiske aftale fra april 2023 fremgår det, at afskaffelsen af UPV skal

evalueres i 2028 (s. 2, tredje afsnit). Da dette fremgår eksplicit af den politiske

aftale, bør det tilsvarende fremgå aflovudkastet.

Foreningen har følgende forslag til evalueringen:

Evalueringen bør påbegyndes samtidig med ikrafttræden af de nye regler.

Og det bør fra begyndelsen besluttes hvilke data, evalueringen skal bygge

på, samt hvilket evalueringsdesign den skal gennemføres efter.

En løbende evaluering sikrer, at det er muligt at følge implementeringen af

den nye ordning gennem fx årlige statusvurderinger. Desuden sikrer det et

målrettet og gennemtænkt datagrundlag til den endelige evaluering i 2028.

Evalueringen bør have økonomi som et af sine fokuspunkter,

jf.

ovenfor nævnte opmærksomheder. Som datagrundlag for en overvågning

af økonomien kan det

overvejes, om

den kommunale kontoplan kan indgå.

Kontoplanen har en konto for vejledningsindsatsen, hvorunder

UPV

hører

(3.22.15 Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser).

Behovfor en vis ensartethed i kvalitets-

og serviceniveau

Foreningen er bekymret for den lokale udmøntning af loven. Det er

foreningens vurdering, at der skal være en vis ensartethed på

tværs af

kommunerne for kvalitets- og serviceniveau i det, der træder i stedet for

UPV. Foreningen kan fx være bekymret for, at kommuner med en højere andel

af elever med højt fravær og lave karakterer end den gennemsnitlige kommune,

kan finde på at sænke kravene i forhold til at yde en særlig skole- og

vejledningsindsats. Det er selvsagt et problem for kvaliteten og elevernes

retssikkerhed på området.

Foreningen hæfter sig positivt ved, at kravene i 5 til den sammenhængende

plan for uddannelses- og vejledningsindsatsen er relativt udførlige. Foreningen

hæfter sig også ved, at miisterbemyndigelsen i 5 stk. 5 er udvidet til at

omfatte alle de nye bestemmelser i 5. Det er foreningens håb, at børne- og

undervisningsministeren gennem anvendelse af sin bemyndigelse i lovforslaget

vil bidrage til en

vis

ensartethed i

kvalitets- og serviceniveau på tværs af

kommuner.

Side 2 af 3

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Forske//zge bemærkninger om opgaver

ressourcer

Uddannelse og Job kan komme til at spille en nøglerolle, men er mange

steder underprioriteret. Der er behov for et kvalitetsioft og øget fokus på

Uddannelse og Job, fx gennem fælles kompetenceudvikling af lærere og

vejledere.

Der vil sandsynligvis mangle it-understøttelse af overførsel af

standpuriktskarakterer til KUl. KUl skal muligvis betale tredjepart for at

løse

opgaven.

Den øgede overgangsindsats fra udskoling til ungdomsuddannelse mangler

en beskrivelse af omfanget. Dette er også et ressourcesporgsmål, som kan

skabe forskelle i kvalitets- og serviceniveau mellem kommuner.

Hvis privat- og friskoler skal tilbydes samme vejledningsaktiviteter, som i

folkeskolen, så er der behov for yderligere ressourcer.

Med venlig hilsen

Regitze Flannov

Formand for undervisningsudvalget

Danmarks Lærerforening

Side 3 af 3

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Jesper Schaumburg-MüIIer

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

DEP-AARJK

13. september 2023 14:12

Jesper Schaumburg-Müller

VS: Høring afskaffelse af UPV. Danmarks Private Skoler

—

Fra: Simone Dalsgaard <[email protected]>

Sendt: 13. september 2023 14:05

Til: DEP AAR JK <[email protected]>

Cc: Søren Tonnesen Lodahi <[email protected]>; Karsten Suhr <[email protected]>

Emne: Høring afskaffelse af UPV. Danmarks Private Skoler

—

Til

Børne- og Undervisningsministeriet,

Depa rtementet

HØring over afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for

vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportefolio

I høringsmail af 17. august 2023 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier takker for muligheden til

at give vores synspunkter til kende.

—

Vi har ingen bemærkninger til lovudkastene.

På foreningens vegne,

Med venlig hilsen

Simone Dalsgaard

Souschef, Seniorkonsulent

M: +45 60771719

Er sdprivoteskoIer.dk

5: Send sikker mciii’ til mig

Danmarks Prvate Skoler grundskoler og gymnosier

Ny Kongensgade 15, 1472 Kabenhavn K

I’r

45 33307930

E: [email protected]

—

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Danmarks

Vejleder ro ren i n g

Børne- og Undervisningsministeriet

De parterne ntet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

København den 13. september 2023

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25

år og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget.

Danmarks Vejlederforening har følgende kommentarer:

Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen og studievalgsportfolio

Vi vil gerne starte med at hylde afskaffelsen af Uddannelsesparathedsvurderingen og krav om

studievalgsportfolio. Det er noget Danmarks Vejlederforening har haft et ønske om længe.

Vi er meget enige

arbejdsgruppens vurdering af, at de ressourcer der

dag bruges på

udarbejdelse af uddannelsesparathedsvurdering, vil kunne anvendes bedre til at kvalificere

vejledningen af eleverne generelt. (2.1.2. s. 15)

Arbejdsgruppen foreslår at ressourcer der frigives fra arbejdet med

uddannelsesparathedsvurderingen, skal forblive på området, således at overskydende tid i

forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesparathedsvurderingen omsættes til vejledning.

(2.2.2. s. 23)

Under 2.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og foreslåede ordning, står der at

Børne- og Undervisningsministeriet er enige i arbejdsgruppens overvejelser og forslag om

udvidelse af den kommunale sammenhængende plan. Vii Danmarks Vejlederforening, håber også

at det inkluderer, at der er enighed omkring, at overskydende tid i forbindelse med udarbejdelse

af uddannelsesparathedsvurderingen omsættes til vejledning, I Danmarks Vejlederforening er vi

bekymret for, at dette ellers kan bruges til besparelser på vejledningsområdet i nogle kommuner.

Vejledningen skal bl.a. bygge på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i

folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job

Vi oplever at der er stor forskel på hvordan det obligatoriske emne Uddannelse og job prioriteres

på skolerne og i kommunerne. Der er også lærere, der ikke føler sig klædt på til opgaven. Da

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Danmarks

VejIederforenng

vejledningens rammer er bestemt, ud fra forudsætningen af at eleverne modtager undervisning,

svarende til emnets mål, er det nødvendigt at det prioriteres alle steder, så eleverne får den viden

de har behov for, for at kunne træffe uddannelsesvalg på et oplyst grundlag. I Danmarks

Vejlederforening foreslår vi at man overvejer at vejlederne bliver en større del af det obligatoriske

emne, samt at der afsættes bestemte timetal.

I Danmarks Vejlederforening opfordrer vi Børne- og Undervisningsministeriet til at nedsætte en

faggruppe for uddannelse og job, der kan fortsætte den gode dialog der startede på Sorø mødet,

men også være med til at have fokus på vigtigheden af det obligatoriske emne. Vi deltager

selvfølgelig meget gerne i sådan en faggruppe.

Den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen

Det giver god mening, at den sammenhængende plan, kommer til at gælde hele udskolingen fra

7.-lO. klasse. Når man tænker 7. klasse med

den sammenhængende plan, kunne man også med

fordel tænke 7. klasseeleverne med, i forhold til at kunne modtage en særlig målrettet skole- og

vejledningsindsats.

Elever der kan modtage en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats

Målgruppen for at modtage en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, er elever der

vurderes til ikke at kunne påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Eksempler på

hvad der kan ligge til grund for at identificeres som en del af målgruppen, er f.eks.

standpunktskarakterer og fravær.

I Danmarks Vejlederforening, håber vi at kommunerne breder dette ud, da der kan være mange

årsager til at man ikke kan påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Også andre

årsager, end vi ser under uddannelsesparathedsvurderingen.

Vi har også et håb om, at det sikres at den nye identifikation ikke ender med at være en ny stor

bureaukratisk Øvelse, der kommer til at minde om uddannelsesparathedsvurderingen.

Det kan være forskelligt hvad der ligger til grund for at modtage en særligt målrettet skoleindsats,

og en særligt målrettet vejledningsindsats. Vi opfordrer til at elever og

forældremyndighedsindehaverne kan bede om at eleven får en vejledningsindsats, hvis de føler

der er behov for det. F.eks. en individuel vejledningssamtale. Vi mener at alle elever bør have ret

til at modtage individuel vejledning af skolens KUl-vejleder, hvis de Ønsker dette.

I krafttrædelse

Der står at loven træder i kraft den 1. august 2024 og at der ikke er behov for en

overgangsordning.

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Danmarks

Vejleder

ren i n g

Optagelsesproceduren for optagelse på en ungdomsuddannelse i skoleåret 2024-2025, ligger

primært i marts til juli. I år har der dog været optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser i

august. For at undgå forvirring omkring hvilken lov der gælder, hvis en elev skal optages i f.eks.

august, er det vigtigt med en tydelig præcisering af hvilke regler der gælder for optagelse, hvornår.

Professionelle uddannelsesvejledere

I det samlede udkast, står der generelt Kommunalbestyrelsen, hvor vi tænker der i de fleste

tilfælde nok menes vejledere eller Den Kommunale Ungeindsats. Til sidst i dette høringssvar, vil vi

derfor benytte lejligheden til at pointere, at vii Danmark har nogle dygtige og professionelle

vejledere. Det håber vi også fremover bliver prioriteret højt, så alle vejledere

den Kommunale

Ungeindsats, har en anerkendt vejlederuddannelse, da det kvalificerer arbejdet med at forberede

og vejlede vores unge mennesker videre.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Karina Meinecke

Formand

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

DANSK

ARBEJDSGIVERFORENING

Høringssvar om lovforslag vedr, afskaffelse

af uddannelsesparathedsvurdering mv.

Dansk Arbejdsgiverforening har den 17. august 2023 modtaget høring om

udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge

under 25 år og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsespara

thedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning

og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio).

Det er DA’s opfattelse, at lovforslaget sikrer en hensigtsmæssig udmønt

ning af den politiske aftale fra den 21. april 2023 om at afskaffe uddannel

sesparathedsvurderingen.

DA har derudover følgende bemærkninger til lovforslaget.

For DA var det i sin tid vigtigt at få indført et adgangskrav til erhvervs

uddannelserne for at holde hånden under det faglige niveau. DA mener

derfor, at ændringen af erhvervsskolelovens

5 stk. 1 nr. 2 fra “er vurderet

uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om

kommunal indsats for unge under 25 år” til “har opnået et karaktergennemsnit

på mindst 2,0 i de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik i henholds

vis 9. eller 10. klasse” imødekommer at afskaffe uddarnelsesparathedsvur

deringen, samtidig med at der ikke slækkes på de faglige krav til kom

mende elever på erhvervsuddannelserne.

DA mener desuden, at det er vigtigt, at elever møder en sammenhæn

gende vejledningsindsats, så de kan træffe et oplyst uddannelsesvalg.

Derfor er det positivt, at der med ændringerne i lov om kommunal indsats

for unge under 25 år lægges op til en mere sammenhængende og målrettet

vejledningsindsats, som skal have et bredt videre sigte, herunder rettet

mod både videre uddannelse og beskæftigelse. Det er desuden positivt, at

det overvejes, hvordan den viden og de færdigheder, som eleverne har

tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, kan bru

ges i vejlednmgsmdsatsen. Det er DA’s opfattelse, at det med fordel kan

overvejes, hvordan øvrige praksisfaghge elementer

undervismngen ogsa

kan indtænkes i og understøtte en mere sammenhængende vejlednings-

indsats.

12september2023

RPP

Vester Voldgade 113

1552

København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR

16834017

[email protected]

da.dk

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

DA ser positivt på tilføjelsen af

7 i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år om, at vejledning skal ske i samarbejde med uddannelsesin

stitutioner og med inddragelse af organisationer og virksomheder, da det

kan understøtte styrket praksisfaglighed. Det er dog vigtigt, at tilrettelæg

gelsen af vejledningen med inddragelse af virksomheder sker i dialog

med virksomhederne, så de ikke påføres byrder.

Udkastet til lovforslaget giver ikke anledning til yderligere bemærkninger

for DA.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 2/2

Rasmus Pilegaard Petersen

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Dansk

Folkeoplysnings

Samråd

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

København, d. 11/9 2023

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til nærværende

lovforslag.

Som paraplyorganisation for folkeoplysende foreninger og skoleformer bakker vi op om de

perspektiver, der rejses

høringssvar indsendt af DFS’ medlemsorganisationer, herunder

Ungdomsskoleforeningen, Efterskolerne og Dansk Friskoleforening m. fI..

DFS er opmærksom på, at kvaliteten i vejledningen bør fastholdes som følge af lovændringen og

deler den bekymring som rejses af Dansk Friskoleforening, der understreger at gældende

retstilstand skal fastholdes. Med det menes, at ansvaret for uddannelsesvejledningen fortsat skal

ligge hos kommunalbestyrelsen via de kommunale uddannelsescentre, som kan sikre en høj

faglighed og bred viden om uddannelsessektoren. Denne praksis vil samtidig bidrage til at stille

folkeskoler og frie grundskoler økonomisk ens i forhold til uddannelsesvejledning.

DFS deler Dansk Friskoleforenings forslag om, at den obligatoriske karaktergivning i 8. klasse sker i

forbindelse med årsafslutning på dette klassetrin, og at karaktergivning derudover besluttes på

kommune- eller skoleniveau, for at skabe sammenhæng mellem skolernes værdier og pædagogik.

Som det er fremhævet i Ungdomsskolernes høringssvar, bakker DFS også op om forslaget vedr. § 2h,

stk. 2. Denne tilføjelser giver mulighed for at skoler, der er fritaget for karaktergivning, fortsat kan

fastholde denne praksis og dermed ikke skal indberette standpunktskarakterer. Den gruppe af unge,

som dette vil være gældende for, har brug for langt mere håndholdte overgange for at lykkes med at

komme videre

uddannelse og/eller job.

Efterskolerne påpeger, at lovændringen træder i kraft 1. august 2024, men at det er uklart, hvad der

gælder for elever, der skal til optagelsesprøve i august. Dette ønsker vi gerne præciseret.

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Dansk

Folkeoplysnings

Samråd

Med venlig hilsen

Ulrik Kampmann

Sekretariatschef

Dansk Folkeoplysnings Samråd

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

ISKOLERNE

Dansk Friskoleforening

Middelfartvej 77

5466 Asperup

62 61 30 13

[email protected]

www.friskolernedk

Høringssvar lovforslag om afskaffelse af UPV

Att: [email protected]

—

Dansk Friskoleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar i nærværende hø-

ring.

Vi ønsker at afgive svar på to områder:

•

Kommunalbestyrelsens ansvar for uddannelsesvejledning.

Karaktergivning

8. klasse.

Kommunalbestyrelsens ansvar for uddannelsesvejledning:

Vi er bekymrede over konsekvensen i lovforslagets § 1, og foreslår gældende formulering

fastholdes fremover.

Det er vores vurdering, at ændringsforslaget kan føre til fald i kvalitet i uddannelsesvej

ledningen, regionale forskelle i tilbuddene og friskolernes adgang til uddannelsesvejled

ning kan blive begrænset.

Vores bekymring tager afsæt i nedenstående uddrag af forslaget, med indsatte bemærk-

ni nge r:

Overblikket kan ses i udkastets tabel s. 67

Eksisterende:

Stk. 2. Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forstå

§ 1.

else afforudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Stk.

3-7.

---

Her ligger ansvaret for uddannelsesvejledningen hos kommunalbestyrelsen, der har

etableret kommunale uddannelsescentre, med høj faglighed og viden om særlige tilbud

udenfor de største ungdomsuddannelser.

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Forslag:

1, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Vejlednin gen skal bl.a. bygge på den viden

og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig ifolkeskolens obligatoriske

emne uddannelse og job,

ff. §

7, stk. 2, i lov om folkeskolen. «

Her kan dele eller hele vejledningen placeres som timelØst fag i grundskolen. Vi er be

kymrede for tab af faglighed og en mere snæver vejledning frem mod ungdomsuddanel

ser, som læreren kender.

Fra s. 35 i lovbemærkningerne står der:

Til nr.1

Det fremgår af 6 i lov om kommunal indsats for unge under 25

år,

at undervis

ningen ifolkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i

samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen byg

ger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og

undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ung

domsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag. Det fremgår af 7, stk. 2, i

lov om folkeskolen, at undervisningen i uddannelse og job skal tilrettelægges i

samarbejde med den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter

kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt, i § 1, stk. 2. Ifølge det foreslåede 2. pkt. vil

vejledningen bI.a. skulle bygge på den viden og de færdigheder, som eleverne har

tilegnet sig ifolkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job,

j’f.

§ 7, stk. 2, i lov

om folkeskolen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det materielle indhold

af den gældende § 6 flyttes fra kapitel 2 om vejledning af ungdomsuddannelse og

erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning til kapitel i om målfor vejled

ning.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring at ændre på den gældende

retstilstand.

Her fremgår det, at det ikke er hensigten at ændre gældende ret, men vi er bekymrede

for, at der vil ske forringelser, idet kommunalbestyrelserne er økonomisk pressede og

hensigtserklæringer let kan overtrumfes af økonomiske prioriteringer.

I forslaget fremgår det:

4, 2. pkt., ophæves.

Her understreges kommmunalbestyrelsens ansvar. Hvis det udgår, vil ansvaret alene på

lægges på den enkelte skole.

Det udfoldes yderligere i §5, hvor ændringsforslagene udspecificeres.

Konsekvensen kan blive, at den enkelte grundskole selv skal stå for den

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

generelle vejledning, og at de kommunale uddannelsesvejledere udelukkende vejleder i

specifikke/udvidede forløb.

At de enkelte lærere skal stå for generel vejledning kan føre til smallerede rådgivning

frem mod de mest almindelige ungdomsuddannelser. Det så vi ske før Uddannelsesvej

ledningen blev samlet i Uddannelsescentre omkring 2009. Vi er bekymrede for, at det

kan lede til en forringelse af uddannelsesvejledningen.

En anden bekymring er, at det kan være økonomiske overvejelser, der ligger til grund for

formuleringen. At folkeskolen får én pakke inkluderet i det kommunlae tilbud, hvorefter

den enkelte folkeskole af egen budgetramme kan prioritere forskellige tilkøb. Hvor stiller

det friskolerne?

Det vil i givet fald, stille folkeskoler og friskoler forskelligt ifht uddannelsesvejledning og

de facto være en indskrænkning af friskolernes tilskud.

Karaktergivning i 8. klasse:

Fra arbejdsgruppens anbefalinger s. 16:

I overgangen fra grundskole og 10. klasse til ungdomsuddannelserne anbefaler ar

bejdsgruppen, at det fremover, som erstatning for uddannelsesparathedsvurderin

gen, alene bør være elevens afsluttende standpunktskarakterer, der indgår som et

led i optagelsesprocessen. Som hidtil skal ansøgningstidspunktet fortsat ligge i

marts måned. Eleverne og lærerne kan fortsat bruge de aktuelle standpunktska

rakterer som rettesnor for, om eleverne har forudsætningerne for at påbegynde

og gennemføre den ønskede uddannelse, herunder om der skal gives en differenti

eret skoleindsats for, at eleven opnår de tilstrækkelige karakterer, eller om eleven

skal vejledes til at orientere sig mod andre uddannelsesmuligheder. Iforlængelse

heraf anbefaler arbejdsgruppen, at derfortsatfastsættes procedurer for, at der

afgives standpunktskarakterer inden jul i 8.-lO. klasse.

Vi foreslår, at den første obligatoriske karaktergivning gives i forbindelse med årsafslut

ning i 8. klasse.

Karaktergivning har kun et formål ved årsafslutning i 8. klasse, nemlig i forbindelse med

eksamen i obligatoriske valgfag.

Karaktergivning til jul i 9. klasse danner grundlag for ansøgning om optagelse på ung

domsuddannelserne efter 9. klasse, og giver således bedre mening.

Karaktergivning og eksamen til årsafslutning i 9. klasse afslutter grundskoleforløbet.

Disse tre karakterafgivninger har dermed et formål. Karaktergivning derudover vil tjene

et pædagogisk eller ideologisk sigte, som vi anbefaler man beslutter på kommune- eller

skoleniveau, så det hænger sammen med skolernes værdier og pædagogik.

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

På vegne af Dansk Friskoleforening

Peter Bendix Pedersen

Formand

Søren Stein Brinck

Sekretariatsieder

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

14.

september

2023

MAHF

Dansk Industri

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal

1220 København K

Høringssvar om lovforslag vedr, afskaffelse af

uddannelsesparathedsvurdering mv.

Dansk Industri takker for muligheden for at afgive høringssvar til Børne- og

Undervisningsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal

indsats for unge under

år og forskellige andre love (Afskaffelse af

uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning

og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio).

Dansk Industri finder generelt, at lovforslaget er en fornuffig udmøntning af den politiske

aftale fra den

21.

april

2023

om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.

Dansk Industri mener, at det er en central opgave for folkeskolen at klargøre eleverne til

videre uddannelse en opgave skolerne bør kunne løse uden et redskab, der af mange

elever opleves som demotiverende, fordi der ikke har været tilstrækkelig opfølgning på

vurderingen. Derfor er det positivt, at redskabet afskaffes med lovforslaget.

—

For DI er det

vigtigt,

at man får afskaffet uddannelsesparathedsvurderingen uden at

slække på det faglige niveau på erhvervsuddannelserne. Derfor er DI glade for ændringen

af erhvervsskolelovens § 5 stk.

nr.

fra “er vurderet uddannelsesparat og har indsendt

sin studievalgsportfolio i henhold til lov om kommunal indsats for unge under

år” til

“har opnået et karaktergennemsnit på mindst

2,0

i de sidste standpunktskarakterer i

dansk og matematik i henholdsvis 9. eller

10.

klasse” da ændringen både imødekommer

at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen samtidig med, at der ikke slækkes på de

faglige krav til kommende elever på erhvervsuddannelserne.

Det er vigtigt for DI, at folkeskolen løfter sit ansvar overfor både elever og forældre og er

tydelig på, om den unge er klar til og kan forventes at gennemføre en gymnasial

uddannelse, erhvervsuddannelse eller har brug for supplerende støtte, fx gennem FGU.

Derfor skal elever også møde en sammenhængende vejledningsindsats, så de kan træffe

et oplyst valg af uddannelse. Derfor er det positivt, at der med ændringerne i lov om

kommunal indsats for unge under

år lægges op til en mere sammenhængende og

målrettet vejledningsindsats, som skal have et bredt videre sigte, herunder rettet mod

både videre uddannelse og beskæftigelse. Det er desuden positivt, at det overvejes,

hvordan den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens

obligatoriske emne Uddannelse og Job, kan bruges i vejledningsindsatsen.

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

DI mener også, at virksomhederne kan og bør spille en

vigtig

rolle i vejledningsindsatsen

og styrket praksisfaglighed. Derfor ser DI positivt på tilføjelsen af § 7i lov om kommunal

indsats for unge under

år om, at vejledning skal ske i samarbejde med

uddannelsesinstitutioner og med inddragelse af organisationer og virksomheder, da det

kan understøtte styrket praksisfaglighed. Det er dog vigtigt, at tilrettelæggelsen af

vejledningen med inddragelse af virksomheder sker i dialog med virksomhederne, så de

ikke påføres byrder.

Udkast til lovforslaget giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mette Nielsen

Chefkonsulent

Forskning og Uddannelse

Mads Hyldahl Fogh

Chefkonsulent

Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASTER

Børne- og undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Den 14. september 2023

Vedrørende sagsnr.: 23/11378

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og

forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar ifm.

ovenstående høring.

DEG bakker indledningsvist op om lovforslaget, men vil også rejse et par bekymringer ifm. hermed.

Lovforslaget medfører, at der lægges mere ansvar og frihed over til kommunerne, og at beslutninger

vedrørende vejledningsopgaven ligeledes bliver lagt ud lokalt. Her kan opstå en risiko ift., at den vejledning,

som unge modtager, bliver af forskellig karakter og kvalitet. Det bør den politiske aftalekreds følge tæt, så

afskaffelsen af UPV’en og stud ievalgsportfolioen ikke medfører en uhensigtsmæssig ulighed på tværs af de

unge i kommunerne. Derudover finder DEG det vigtigt, at de ressourcer, som fremadrettet ikke skal bruges

på uddannelsesparathedsvurderingen, i stedet bruges på bl.a. at sikre, at unge, og særligt dem, som

tidligere blev erklæret “ikke-uddannelsesparate”, ikke falder imellem to stole i forbindelse med vejledning

og søgning af ungdomsuddannelse. Herunder, at der fortsat er fokus på indsatsen for, at unge og deres

forældre kender ansøgningsfristen 1. marts til ungdomsuddannelserne.

For så vidt angår studievalgsportfolioen, så fremgår det af lovbemærkningerne, at denne har haft meget

forskellige vilkår rundt omkring i landet, og derfor er det positivt, at kravet herom fjernes. Portfolioen har

dog givet plads til unges egne stemmer og deres motivation for uddannelsesvalget samt givet mulighed for

at videreformidle særlige behov, fx for SPS-støtte, ordblinderedskaber og lignende, til

ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Disse elementer har stor betydning for f.eks. erhvervsskoler og

gymnasier, og selv om der er en afkrydsningsmulighed i Optagelse.dk, for at ansøgeren kan tilkendegive

særlige behov, så er det ikke i sig selv tilstrækkeligt. DEG vil derfor opfordre til, at børne- og

undervisningsministeren er opmærksom herpå og bidrager til at disse oplysninger mellem ansøgere og

ungdomsuddannelsesinstitutioner sikres på anden vis.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Mie Hovmark

Teamkoordinator og konsulent

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

DANSKE

GYMNASIER

Ny Vestergade 13,

St.

1471

København

Danskegymnasier.dk

[email protected]

+45 3318 8260

Børne- og Undervisningsministeriet

An. Departementet

14. september 2023

Høring vedr, afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering,

udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning og

afskaffelse af krav om stuclievalgsportfolio

Danske Gymnasier har den 17. august 2023 modtaget høring over

udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal

indsats for unge under 25 år og forskellige andre love. Foreningen ser

positivt på og bakker op om afskaffelsen af

uddannelsesparathedsvurderingen og kravet om studievalgsportfolie

samt udvidelsen af den sammenhængende plan for vejledning.

For Danske Gymnasier handler det især om, at denne lovændring skal

fjerne den stigmatisering af unge, som UPV’en har bidraget til, og øge

kvaliteten af vejledningen. Derfor finder foreningen det også helt

afgørende, at midlerne knyttet til disse opgaver forbliver på

vejledningsområdet, jf. den politiske aftale af 21. april 2023, som

lovforslaget er en udmøntning af. I samme ombæring finder foreningen

det vigtigt, at den politiske aftalekreds følger effekterne af lovforslaget

og har blik for, at ressourcerne frigives til reel uddannelsesvejledning af

unge.

Vejledningsopgaven

Det er Danske Gymnasiers holdning, at uddannelsesvejledningen om

ungdomsuddannelserne, uanset om den foregår i grundskolen eller på

efterskolerne, skal være neutral, objektiv og uvildig med ligeværdig

introduktion om alle typer af ungdomsuddannelser og med

udgangspunkt i elevernes ønsker. Foreningen mener, at kommunerne

bør forpligtes på dette, så vejledningen ikke risikerer at blive belastet af

kommunale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne.

Som udgangspunkt mener Danske Gymnasier, at alle elever i

udskolingen skal tilbydes individuel vejledning med henblik på at styrke

Danske Gymnasier

D +45 3318 8260

mai1danskegymnasier.dk

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

elevernes refleksioner over egne kompetencer og ønsker til valg af

ungdomsuddannelse. Det kræver dog en politisk vilje til at tilføre

vejledningsområdet markant flere ressourcer, og derfor er foreningen

indforstået med, at det ligger uden for rammerne af den politiske aftale.

Foreningen kan dog være bekymret for, at den stigmatisering, som

lovforslaget skal være et opgør med, ikke udmønter sig i praksis, hvis

ikke alle elever som udgangspunkt behandles lige. Det kan eksempelvis

ske ved, at alle elever får en kort vejledningssamtale, på samme måde

som alle elever er forbi sundhedsplejersken eller skoletandlægen. Efter

et kort “eftersyn” vil fagpersonen, i dette tilfælde vejlederen, kunne

identificere de elever, der har behov for yderligere støtte og vejledning

med henblik på at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Når lovforslaget medfører, at der lægges mere ansvar og frihed hos

kommunerne, og beslutninger vedrørende vejledningsopgaven ligeledes

bliver lagt ud lokalt, betyder det samtidigt, at der er en risiko for, at

unges retssikkerhed og den vejledning, de modtager, bliver af meget

forskellig karakter og kvalitet. Det bør den politiske aftalekreds følge

tæt, således at afskaffelsen af UPV’en og studievalgsportfolioen ikke

medfører en uhensigtsmæssig ulighed på tværs af de unge i

kommunerne. Foreningen ser derfor også et behov for, at der sikres en

struktur for samarbejdet mellem skole og kommune, og at ansvaret for

den gruppe, der før blev vurderes som ikke-uddannelsesparate, fortsat

er tydeligt, herunder indsatsen for, at unge og deres forældre kender

ansøgningsfristen 1. mart til ungdomsuddannelserne. Dette finder

foreningen ikke er tilfældet med det fremsatte lovforslag.

14september

2023

Studievalgsportfolio

Som det fremgår af lovbemærkningerne, har studievalgsportfolioen haft

meget forskellige vilkår rundt omkring i landet, og derfor er det positivt

at kravet herom fjernes. Portfolioen har dog givet plads til unges egne

stemmer og deres motivation for uddannelsesvalget samt givet

mulighed for at videreformidle særlige behov, fx for SPS-støtte,

ordblinderedskaber og lignende, til

ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Disse elementer har stor

betydning for fx gymnasierne, og selv om der er en

afkrydsningsmulighed i Optagelse.dk, for at ansøgeren kan tilkendegive

særlige behov, så er det ikke i sig selv tilstrækkeligt. Danske Gymnasier

vil derfor opfordre til, at børne- og undervisningsministeren er

opmærksom herpå og bidrager til at disse oplysninger mellem ansøgere

og ungdomsuddannelsesinstitutioner sikres på anden vis.

Afsluttende bemærkninger

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Helt overordnet er det Danske Gymnasiers holdning, at eleverne i

folkeskolen skal have et bedre grundlag for at vælge

ungdomsuddannelse. Foreningen ønsker i den forbindelse at fremhæve

Anbefalinger for et nationalt program for udskoling og valg af

ungdomsuddannelse, som blev udarbejdet i 2022 af et bredt

sammensat partnerskab på tværs af folkeskole- og

ungdomsuddannelsesområdet. Foreningen opfordrer til, at

anbefalingerne bliver inddraget i kommunernes arbejde med udvidelsen

af den sammenhængende plan for vejledning.

S. 3

14. september

2023

Med venlig hilsen

Henrik Nevers

Formand

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Danske

SOSU•skoler

Bestyrelserne

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Danske

SOSUskoler

En uddannelse i livskvalitet

København den 12. september 2023

Høring over udkast til lov om ændring af lov om

kommunal indsats for unge under

år og forskellige

andre love (afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering,

udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning og

afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar i høring over udkast til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og

forskellige andre love (afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhæn-gende

plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Foreningerne bifalder fuldt ønsket om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen og af kravet om

studievalgsportfolio. Foreningerne finder, at lovforslaget i vid udstrækning tager højde for arbejdsgruppens

anbefalinger, herunder at det er de faglige forudsætninger- udtrykt ved et gennemsnit af standpunkts

karakterer, der lægges til grund for en vurdering af optagelsesforudsætningerne til hhv, en erhvervs

uddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Foreningerne bifalder desuden det styrkede fokus på vejledning i udskolingen samt udvidelsen af den

kommunale sammenhængende plan.

Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e. b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

—

Bestyrelserne

tlf. 42 41 35 01, e-mail: sosusosu.dk & b-sosusosu.dk

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

DATATI LSYN ET

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

12. september 2023

J.nr.2023-11-1047

Dok.nr. 633892

Sagsbehandler

Kamilla Bay

Christensen

Sendt til aarik(âuvm.dk

Datatilsynets udtalelse til høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og

forskellige andre love (Børne- og Undervisningsministeriets j.nr.

23111378)

Ved brev af 17. august 2023 har Børne- og Undervisningsministeriet anmodet Datatilsynet om

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har ingen konkrete bemærkninger til udkastet.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og databeskyttelseslo

ven2 vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger foranlediget

af lovændringerne.

Med venlig hilsen

Kamilla Bay Christensen

nsVej35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46

EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Efterskolerne

Farvergade 27H, 2. sal

1463 København K

+45 33 12 8680

www.efterskolerne.dk

Dato: 3/9 2023

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal

indsats for unge under 25 år og forskeffige andre love (Afskaffelse

af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om

studievalgsportfolio)

Efterskoleforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har

nogle bemærkninger:

Med afskaffelsen af

UPV

forsvinder den formelle kobling mellem skolernes vej

ledningspraksis og de unges optagelse på en ungdomsuddannelse. Hvor udskældt

UPV end har været, har den været med til at sikre et minimumsniveau for kvalite

ten af vejledningen i landets meget forskellige kommuner.

Og selvom forpligtelsen til skolernes samarbejde med KUl består, så vil der være

betydeligt mindre at samarbejde om. Det er sjældent befordrende for et godt

samarbej de.

Begge dele, både en høj kvalitet i vejledningen og et godt samarbejde med KUl i

hele landet, vil vi følge nøje. Det vil også være to emner, efterskolerne fortsat vil

udvikle og vedligeholde til gavn og glæde for landets 32.368 efterskoleelever.

En teknisk detalje: Vi tager til efterretning, at lovændringen træder i kraft d. 1.

august 2024. Men det er uklart, hvad der gælder for de elever, som skal til opta

gelsesprøve i august. Det ville vi sætte pris på blev præciseret

Med venlig hilsen

Helene Valg reen

Vicedirektør

+4533 17 9764

hv(efterskoIerne.dk

efterskolerne

Farvergade 27 H, 2 1463 København K

efterskolerne

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Jesper Schaumburg-MüIIer

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

DEP-AARJK

13. september 2023 13:50

Jesper Schaumburg-Müller

VS: Høring lovforslag om afskaffelse af UPV, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

—

Fra: Lars Djernæs <[email protected]>

Sendt: 13. september 2023 13:45

Til: DEP AAR JK <[email protected]>

Cc: David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>; Nadeem Farooq <[email protected]>

Emne: Høring lovforslag om afskaffelse af UPV, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

—

Til BUVM

FA takker for modtagelse af ovennævnte høring.

FA kan tilslutte sig lovforslaget, som skal implementere den politiske aftale om, at

uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes, sådan at

eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger, men at

det alene vil være de gældende karakterkrav i uddannelsesparathedsvurderingen, der videreføres som en del

af optagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Vi støtter også, at

uddannelsesparathedsvurderingen i 8.-lO. klasse erstattes af en lokalt tilrettelagt vejledningsindsats, som

skal give eleverne forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse i

forlængelse af 9. og 10. klasse.

Med venlig hilsen

Lars Djernæs

Chefkonsulent

[email protected]

+45 33 38 16 27

Amaliegade 7

1256 København K

FINANSS<TORNS

AR SEJ DSG IVER POR E c’iN G

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

HojsKolerne

Børne og Undervisningsministeriet

aarjk(uvm.dk

13. september 2023

Høring

—

lovforslag om afskaffelse af UPV

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) takker for muligheden for at afgive høringssvar og har nogle

få bemærkninger til lovforslaget.

Overordnet finder FFD det rigtigt, at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Foreningen finder dog,

at det er nødvendigt at sikre en god vejledning i kommunen, således at unge der ikke opfylder

karakterkrav vejledes til det bedste for den enkelte, både hvad angår afklaring og forberedelse til

ungdomsuddannelse, således at den enkelte har bedst mulige forudsætninger for at påbegynde eller

gennemføre en ungdomsuddannelse.

FFD finder det positivt, at man fortsat ser det som en mulighed at anvende folkehøjskoler, herunder

ungdomshøjskoler, i bestræbelserne på at alle skal en ungdomsuddannelse. Herunder finder FFD det

positivt, at kommunerne fortsat kan visitere og udarbejde en uddannelsesplan for unge uden

ungdomsuddannelse hvori et højskoleophold indgår.

Endelig vil foreningen gerne påpege vigtigheden af og det gode i, at der gives mulighed for, at der kan

samarbejdes på tværs med inddragelse af forskellige uddannelsesinstitutioner, herunder højskoler,

organisationer og virksomheder mv.

I den forbindelse finder foreningen det vigtigt, at der sikres gode muligheder for at give nødvendige

informationer om de unges muligheder. Foreningen finder det således positivt, at vejledningen af den

unge sker i et samarbejde mellem parterne.

Med venlig hilsen

Ole Wille

Leder af Rådgivningen

Folkehøjskolernes

Forening i Danmark

Højskolernes Hus Nytorv

DK-1450 København K

+4533 364040

[email protected]

www.hojskoleme.cik

www.ffd.dk

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

LEi

Risskov d. 13. september 2023

Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening (FSL)

Vedr.

Horing over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal

indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Afskaffelse af ud

dannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan

for vejledning og afskaffelse af studievalgsportfolio)

Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere på

ovennævnte forslag.

Der er hår i suppen, men Frie Skolers Lærerforening bakker op om af

skaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen.

Med lovforslaget ændres formuleringen “bliver uddannelsesparat” til “kan

påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse”. Sprogbrugen ændres,

men desværre kan vi konstatere, at eleverne fortsat sorteres.

Sorteringen skal fremover alene ske på baggrund af karakterer. Det betyder,

at mange unge fortsat vil opleve et uhensigtsmæssigt og usundt præstati

onspres.

I Frie Skolers Lærerforening mener vi, at det er vigtigt, at der også fremover

er mulighed for, at elever der ikke har opnået de påkrævede karakterer, alli

gevel kan få adgang til den ungdomsuddannelse de drømmer om. Det kan

ske via en motiveret ansøgning og en samtale med uddannelsesstedet og

naturligvis på baggrund af grundig individuel vejledning, hvor lærerens

kendskab til eleven er afgørende. Efterfølgende er det naturligvis vigtigt, at

eleverne tilbydes den nødvendige faglige såvel som sociale støtte, de har

brug for, for at kunne gennemføre ungdomsuddannelsen.

RAVNSØVEJ

8240 RISSKOV

FSL©FSL.DK

+45 87 46 9110

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Afskaffelse af studievalgsportfolioen frigiver tid til meningsfuld under

visning og vejledning, hvor udgangspunktet er elevernes aktuelle behov.

Lovændringen betyder, at lærernes professionelle dømmekraft og deres

kendskab til den aktuelle elevgruppes behov i højere grad får lov til at

danne grundlag for den undervisnings- og vejledningsindsats eleverne vil

møde. Det er elevernes uddannelsesvalg, og det er vigtigt, at de oplever un

dervisningen som relevant og meningsfuld. Skolers Lærerforening bifalder,

at der fremover bliver mulighed for at arbejde med en studievalgsportfolio,

men at det ikke længere er et krav.

Udvidet vej ledningsindsats er positivt, men tilbuddet bør gælde alle.

Frie Skolers Lærerforening finder det positivt, at vejledningsindsatsen udvi

des til også at gælde for 7. og 10. klasse.

Med forslaget lægges imidlertid op til, at kun de elever der ikke vil kunne

starte på en ungdomsuddannelse, skal modtage en særlig målrettet skole-

og vejledningsindsats. Vi mener, at denne mulighed for en særlig målrettet

vejledningsindsats bør tilfalde alle elever. Alle elever, også de fagligt

stærke, kan være usikre i deres uddannelsesvalg og dermed have behov for

særlig individuel vejledning.

Man kunne med fordel lade sig inspirere af efterskolerne, hvor der mange

steder netop er individuel vejledning for alle elever forestået af skolens

vejledere og lærere, der har et indgående kendskab til den enkelte elev. Ef

terskoleelever har en højere gennemførselsprocent end gennemsnittet, og

her kan vejledningsindsatsen være en af årsagerne.

—

Elever på prøvefrie skoler må ikke komme bag i

køen.

Det er naturligvis afgørende, at elever på karakterfrie skoler, ikke stilles

dårligere i forhold til optagelse på en ungdomsuddannelse, end elever der

får standpunktskarakterer. Vi konstaterer, at der er en eksplicit opmærk

somhed på karakterfrie skoler og ser frem til, at dette område udfoldes

yderligere i de relevante bekendtgørelser.

Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere kommen

tarer eller for evt, spørgsmål.

Monica

Formand for Frie Skolers Lærerforening

M: 2758 1384

E: [email protected]

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Høringssvar

til

Høring over udkast

til

lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under

25 år og forskellige andre love.

Greve kommune, d.14.09-2023

Kære Børne- og Undervisningsministeriet

Greve kommunes Ungecenter har med stor interesse læst både arbejdsgruppens “Rapport om forslag til

ændring af uddannelsesparathedsvurderingen” fra marts måned, og nu også arbejdsgruppens “Udkast til

forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love”.

Uddannelsesvejledergruppen har herunder vi listet vores bemærkninger

til

arbejdsgruppens foreløbige

arbejde op:

Side/

Arbejdsgruppens forslag &

Rapport om forslag

til

ændring af

uddannelsesparathedsvurderingen

Vores bemærkninger

Generelt om forslaget

Om ressourcer

Vi oplever at flere elever, end de der i

dag vurderes at have behov for en særlig

vejledningsindsats, giver udtryk for at

have behov for vejledning.

Ifølge de nuværende retningslinjer skal vi

henvise denne gruppe

til

eVejledningen,

men vi er de uddannelsesvejledere som

alle unge møder på deres stamskole i

hverdagen, og som de derfor ofte

oplever at have en tryg relation til.

Derfor er det naturligt for dem at bede

os om også at vejlede dem i samtaler

eller gruppeforløb, som ligger ud over

den obligatoriske vejledningsindsats.

Med forslaget om at fjerne UPVen er det

vores bekymring, at skolerne vil kunne

opleve et større behov for at identificere

flere unge end i dag som unge med

behov for en særlig vejledningsindsats.

Det vil betyde en øget vejledningsindsats

og dermed et øget ressourcebehov.

“Lovforslaget vil medføre færre

opgaver for kommunerne, som

2024 vurderes at udgøre 10 mio. kr.

og 24,1 mio.kr. (2023-priser) fra

2025 ogfrem” Lovforslagets

Økonomiske konsekvenser skal

DUT-forhandles med KL’

s. 30

Side 30

Om økonomiske

konsekvenser

Med arbejdsgruppens rapport in mente,

er vi uforstående overfor forslagets

konstatering af, at lovforslaget vil

medføre færre opgaver for

kommunerne.

Rapport om forslag

til

ændring af

uddanrielsespa ratheds-

vurderingen, s. 12

“Ressourcer, der frigives fra

arbejdet med

uddannelsesparathedsvurderin gen,

skal forblive

på

området, således at

overskydende tid iforbindelse med

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Høringssvar

til

Høring over udkast

til

lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under

25 år og forskellige andre love.

udarbejdelse af

uddannelsesparathedsvurderingen

omsættes til vejledning. Det

indebærer, at KUl i højere grad skal

samarbejde med skolerne om

‘uddannelse og job’ og om,

hvordan vejledningsaktiviteter

(feks. introduktionskurser, praktik

mv.), kan integreres i den almene

undervisning, herunder understøtte

forberedelse og efterbehandling af

aktiviteterne. Dette er bl.a. med

henblik på at styrke og udvikle

elevernes sociale, personlige og

praksisfaglige forudsætninger”.

Side

Om elevernes

motivation

“Vejledningen skal understøtte

elevernes motivation til at gøre en

ekstra indsats og forbedre egne

præstationer under hensyntagen til

elevernes trivsel”, s. 9.

“Kravet om studievalgsportfolioen,

som eleverne ifolkeskolens 8.-

1O.klasse i dag skal udarbejde,

afskaffes. Formålet med

afskaffelsen er, at

uddannelsesvalgprocessen bliver

enklere at forholde sig tilfor elever,

lærere og forældre”, s. 9

Den enkelte unges motivation kan ikke

tales i gang. Den skal komme fra den

enkelte unges indre og via det samspil

der opstår mellem de arenaer, som den

unge bevæger sig i.

Vi er enige med arbejdsgruppen om

betragtningen af at

studievalgsportfolioen kan opleves som

uoverskuelig, at ansvaret for arbejdet

med udfyldelse af portfolloen kan give

frustrationer, og vi oplever også

indimellem bekræftelse af at de unges

studievalgsportfolioer hverken læses

eller bruges af ungdomsuddannelserne,

men vi er bekymrede for helt at afskaffe

den unges mulighed for at formidle en

skriftlig præsentation af sig selv overfor

en kommende ungdomsuddannelse.

Vi oplever, at studievalgsportfolioen har

været den unges eneste mulighed for at

præsentere dem selv som den de er, og

at en afskaffelse af

studievalgsportfolioen er en forringelse

af den enkelte unges mulighed for at

sætte sit eget aftryk på det

førstehå ndsindtryk, som en kommende

ungdomsuddannelse eller får.

Derfor går vores forslag på at man, i

stedet for helt at fjerne den unges

mulighed for at præsentere sig selv ved

ansøgningen igennem optagelse.dk,

Side 9

Om afskaffelsen af

studievalgsportfolio

“Det fremgår af rapporten, at

studievalgsportfolioen kan indgå

som et brugbart redskab, men at

den mange steder ikke anvendes,

da skolerne oplever, atformatet

ikke passer til elevernes behov. Det

fremgår endvidere af rapporten, at

undervisere og vejledere ikke

oplever, at studievalgsportfolioen

ikke bliver brugt af

ungdomsuddannelserne”, s. 26

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Høringssvar

til

Høring over udkast

til

lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under

25 år og forskellige andre love.

retter fokus imod hvordan man kan

holde ungdomsuddannelserne op på

opgaven med at bruge de unges skriftlige

præsentationer konstruktivt i de unges

ansøgningsproces.

S. 55-62

Om optagelseskrav

på

ungdomsuddannelser

Karakterer

Som det er nu, kan en ung kombinere

opnåede karakterer fra

afgangseksaminerne i 9. og 1O.klasse.

Denne mulighed kan vi ikke finde noget

sted i forslaget.

Vi er derfor bekymrede over om et

1O.klassesår vil være en ulempe for de

unge, som har behov for at styrke deres

faglige niveau, men som oplever at deres

karakterer falder i løbet af 1O.klasse?

“I stedet vil det alene være de

gældende karakterkrav i

uddannelsesparathedsvurderingen,

der videreføres som en del af

optagelseskravene på de

gymnasiale uddannelser og

erhvervsuddannelserne”, s. 9.

Vi er bekymrede for om karaktererne

bliver pædagogiske karakterer, som det

ofte sås tidligere, dvs, at elevens

personlige- og sociale forudsætninger vil

komme til udtryk i de faglige

standpunktskarakterer, fordi læreren

ikke finder andre steder hvor man kan

give udtryk for dette.

5. 9

Om afskaffelse af UPV

Karakterer

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

www.gl.org

28. august 2023

CYMNISIE5F<OLEPNES LÆRERFORENING

Jesper Schaumburg-Müller

Chefkonsulent

Direkte tlf. +45 30 91 54 32

[email protected]

Høringssvar fra GL Gymnasieskolernes Lærerforening på høring af lov

forslag om afskaffelse af UPV

Overordnet holdning

GL bakker op om lovforslagets formål om at afskaffe uddannelsesparathedsvurdering, udvide den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffe krav om studievalgsportfolio.

Konkret forslag

Til § 5. om kommunalbestyrelsen sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen i 7.-

10. klasse relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse

opfordrer GL til, at forpligtigelsen til individuel vejledning bliver udvidet til ikke alene at omfatte

elever med behov for særlig målrettet indsats. Det bør i stk. 4 fremgå, at det ikke alene er elever

med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, som får tilbud om individuel vej

ledning fordi alle elever kan have behov for at få kvalificeret, og måske udfordret, deres uddan

nelsesvalg og have mulighed for dialog og støtte fra en vejleder.

Med venlig hilsen

Sine Rønberg Hansen

Konsulent, GL

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

(I..

NOTAT

KL’s høringssvar vedr, udkast til lov om ændring af

lov om kommunal indsats for unge under 25 år og for-

skellige andre love (Afskaffelse af uddannelsespara-

thedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende

plan for vejledning og afskaffelse af krav om studie-

valgsportfolio)

KL har den 17. august 2023 modtaget ovennævnte lovforslag til høring. På

den baggrund afgiver KL følgende bemærkninger.

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det har ikke været muligt

at behandle høringssvaret politisk inden for tidsfristen, hvorfor der tages

forbehold for senere politisk behandling.

KL vil gerne kvittere for, at der i forbindelse med aftalen af 29. oktober 2021

om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem

folkeskolen blev

nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til uddannel

sesparathedsvurderingen. Og at anbefalingerne er blevet inddraget i forhold

til udarbejdelsen af lovforslaget.

Generelle bemærkninger

Det er positivt, at de formelle styringskrav i forbindelse med uddannelsespa

rathedsvurderingen fjernes. Imidlertid lægges der samtidig op til flere nye

proceskrav og mere styring af området i lovforslaget. Det stemmer ikke

overens med, at det er en fælles målsætning for regeringen og KL, at der

skal bruges færre ressourcer på administration. For KL er det afgørende, at

lovforslaget ikke pålægger kommunerne øget bureaukrati.

For kommunerne er det et væsentligt opmærksomhedspunkt, at den nye lov

givning understøtter den igangværende udvikling på bl.a. skoleområdet. KL

mener, at indførelsen af nye og flere proceskrav er løsrevet fra kommuner

nes lokale praksis med at skabe sammenhængende indsatser for børn og

unge i udsatte positioner. Det er derfor afgørende, at lovforslaget sikrer sam

menhæng til andre lovgivninger på folkeskoleområdet, den kommunale un

geindsats og beskæftigelsesområdet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringerne ikke er data

understøttet. For de unge, der har brug for en særlig skole- og vejlednings

indsats, er det væsentligt, at de fagprofessionelle kender den unges behov.

Det kræver adgang til relevant og ensartet informationer på tværs af IT-sy

stemer. Det handler bla. om behovet for deling af de nødvendige elevdata

herunder karakterer, da det bliver grundlaget for optag på en ungdomsud

dannelse og dermed vigtigt i forhold til vejledningsindsatsen.

Dato: 14. september2o2

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 KøbenhavnS

Side i af 3

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

I(1

NOTAT

KL er optaget af at mindske stigmatiseringen af de elever, der har behov for

en særlig indsats, hvilket flugter med ambitionerne i den politiske aftale. Det

er vigtigt, at denne stigmatisering ikke fastholdes blot ved, at det kun er ka-

rakterer, der afgør elevernes uddannelsesmuligheder og videre vej.

Dato: 14. september 202

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kI.dk

Side2af3

Konkrete bemærkninger

Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering

KL mener, det er positivt, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes. KL

er enig i, det er en bureaukratisk proces, der ikke bidrager til, at flere unge

starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, eller øger trivsien hos ele

verne.

KL bemærker, at opgaven med at identificere, hvilke elever der har behov

for en særlig skole- og vejledningsindsats, ikke bortfalder. Det er vurderin

gen af, hvorvidt eleven er uddannelsesparat samt indtastningen i it-syste

met, der bortfald. Der er i stedet en opgave med at beskrive, hvordan og

hvornår elever med behov identificeres for at kunne tilrettelægge og gen

nemføre de rette indsatser for eleverne.

Udvidelse af den sammenhængende plan for vefledning

Det fremgår af lovforslaget, at det vurderes, at processen vedr. uddannel

sesparathedsvurderingen er for bureaukratisk, og at der bruges mange res

sourcer på processen, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til gode. KL

er derfor uforstående overfor, hvordan forslaget vedrørende processen med

den udvidet uddannelsespian bidrager til mindre bureaukrati, når der tilføjes

krav om nye punkter i uddannelsespianen, som kommunerne skal beskrive.

Det bemærkes, at der lægges op til, at den sammenhængende plan ændres

fra at være: “en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes

valg af ungdomsuddannelse” til “en plan for skole- og vejledningsindsatser

relateret til elevens valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller be

skæftigelse”. KL mener, at det gør opgaven mere omfangsrig i og med, at

indsatserne også skal gøre eleverne klar til overgang til ungdomsuddannel

ser, og ikke kun til valg af ungdomsuddannelse. Derudover er KL skeptisk

overfor detaljegraden i forhold til, hvad kommunerne skal beskrive i den

sammenhængende plan, bl.a. skal det fremgå, hvordan og hvornår kommu

nalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole-

og vejledningsindsats fx den 1. i hver måned.

Dernæst bør det fremgå tydeligere, at fastholdelse af de unge på ungdoms-

uddannelse er ungdomsuddannelsesinstitutionernes ansvar. Det er afgø

rende, at ungdomsuddannelserne sikrer inkluderende læringsmiljøer og

igangsætter relevante indsatser, så eleverne ikke falder fra. KL opfordrer til,

at rammerne fremmer et samarbejde om de unge fx i forhold til elever, der er

i risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse, eller elever der er faldet fra.

Den kommunale ungeindsats bør underrettes automatisk, når eleverne har

højt fravær fx samtidig med det advarselsbrev eleverne modtager i forbin

delse med for højt fravær.

I lyset af de politiske ambitioner om at skabe en mere motiverende og varie

ret skole fx ved at udvikle nye læreplaner i folkeskolen, opfordrer KL til, at

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

I(I.

NOTAT

det tænkes sammen med skole- og vejledningsindsatserne, som nærvæ-

rende lovforslag har en kobling til det obligatoriske emne i folkeskolen: Ud-

dannelse og job.

Afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

Det er positivt, at krav om studievalgsportfolio fjernes. Det kan bidrage til

mindre administration og potentielt mere simpel ansøgningsprocedure for

både, skole, kommune, elever og forældre.

Overgang til ungdomsuddannelserne

KL bemærker, at med afskaffelsen af studievalgsportefolio udgår mulighe

den for, at den unge selv kan skrive ind i et åbent tekstfelt. Det er fx et red

skab til, at ungdomsuddannelsesinstitutionen kan være forberedt på elever

med behov for støtte fx SPS. KL opfordrer til, at eleverne fortsat har mulig

hed for at tilkendegive eventuelle behov bla. SPS-støtte, når de søger ind

på en ungdomsuddannelse fx som en del af optagelse.dk.

IT-understøttelse

I lyset af, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes, vil videregivelsen

af standpunktskarakterer fra karakterdatabasen til den kommunale ungeind

sats ikke være IT-understøttet. Det skaber ikke de mest optimale forudsæt

ninger for vejledning af eleverne, og kan potentielt også give øget admini

stration i den kommunale ungeindsats. Det bør være en prioriteret opgave

for staten, at lovforslaget it-understøttes.

Implementering

KL ønsker at understrege vigtigheden af, at implementeringsprocessen sker

i tæt dialog med KL og kommunerne. Derudover bør de processer og cen

trale dokumenter, der udarbejdes i forlængelse af loven i høj grad bære

præg af inspiration og mulighed for lokal fleksibilitet med fagligheden i cen

trum.

Dato: 14. september2022

weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

kl dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Peter Pannula Toft, Børn og Skolechef, KL

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

K1agenævret for

Specialundervisning

Børne- og Undervisnings

ministeriet (BUVM)

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Offentlig horing udkast til forslag til lov om ændring af lov om

kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love

(Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering m.v.) j.nr.

23/11378.

22. august 2023

J.nr.

23-68773

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Tel +45 3341 1200

Klagenævnet for Specialundervisning

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

LA1O

LÅNDS!ORFNINGN Af 0 KLASSFSKOtIR

Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr..: 33 92 50 00

4. september 2023

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om kommunal ungeindsats for unge under

25 år og forskellige andre love

(Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for

vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Landsforeningen af kommunale 10. klasser takker for muligheden for at afgive høringssvar

til lovforslaget.

Vi er overordnet enige i, at uddannelsesparathedsvurderingen samt studievalgsportfolio

afskaffes og er meget tilfredse med, at der nu kommer fokus på en sammenhængende

plan for vejledning både i forhold til samarbejdet mellem områdets parter, men også i

forhold til den enkelte unge.

Vi vil udnytte vores unikke placering i det kommunale uddannelseslandskab og netværk til

yderligere at udvikle på vores metoder til at skabe samarbejder og sammenhængende

planer omkring og for den unge.

Hermed følger kommentarer til relevante nedslag i lovforslaget:

Vedr, afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen:

Kommentar til §6 stk. 2:

Om tilrettelæggelsen af en særlig indsats for unge, som afslutter 9. el. 10. klasse og som har

øget risiko for

(...)

ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse.

En del af evalueringen af uddannelsesparathedsvurderingen

(UPV)

som bl.a. EVA foretog

tidligere, viste en påfaldende mangel på inddragelse og kommunikation med den unge

omkring UPVen. Det har vi i Landsforeningen noteret os vores medlemmer udbredt har

lignende erfaringer med og taler derfor her på de unges vegne:

Landsforeningen af 10. klasse Skoler

www.Ial 0.dk

Mail: [email protected]

Mobil: 29696290

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

LA1O

Det må ikke gentage sig. I lyset af trivselsdebatten er det helt afgørende for os, at den

unge spiller en aktiv rolle i processen på et tidligt tidspunkt. Det øger kvaliteten af

vejledningsprocessen betragteligt. Der bør ikke alene tilrettelægges en særlig indsats

for

den unge, men også

i samarbejde med

den unge.

Vi foreslår

lovgivningen at:

1) den unge i lovgivningen tildeles en aktiv rolle i processen

Vi foreslår derfor i vejledningen en skærpet opmærksomhed på:

2) forventningen til at den unge inddrages i processen fra begyndelse til slut

IAHDSIOP[NING[N A0 10. KIASS1SKOt[R

Vedr. karakterkravet til ungdomsuddannelserne:

if bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kommentar til §3

—

optagelseskrav til erhvervsuddannelserne:

Landsforeningen tilslutter sig med anerkendelse justeringen lydende, at ‘det vil være de

sidste standpunktskarakterer i den sidste klasse, der tæller’ som optagelseskrav. Det giver

den unge en reel mulighed for at anvende 10. klasse til at øge optagelsesmulighederne.

Kommentar til §4 nr. 6— optagelseskrav til gymnasierne efter 10. klasse:

Landsforeningen vil gerne opfordre til, at man i endnu højere grad fårjusteret på

optagelseskravene til særligt de gymnasiale uddannelser.

1) I forslaget er der en bevarelse af alle undtagelserne for fravigelser til adgangskravet på 5. Vi

foreslår, at man får forenklet undtagelsesprincipperne og fremover baserer optaget på 5

samt retskrav ved over 6, og at man afskaffer undtagelserne på 3 og 2 og erstatter det med

optagelsesprøve/samtale.

2) Vi foreslår at man på lige fod med optagelseskrav til erhvervsskolerne giver det 10. skoleår

en reel betydning for forbedring af krav om karakterer til optagelse. Retskravet på

optagelse ligger i folkeskolens afgangsprøve som det er nu. En elev som bruger et 10.

skoleår på at forbedre sig, skal kunne få godtgjort den indsats, så de ikke skal til

optagelsesprøve. Det vil betyde at:

a) Den unges faglige indsats har en reel betydning for optagelsen

b) Der ikke skal laves unødvendige optagelsesprøver

c) De tre primærfag dansk, matematik og engelsk i 10. klasse vil kunne indregnes i et

nyt karaktergennemsnit fx ved at erstatte de tre tilsvarende fag på 9. klasse

afgangsbeviset.

—

Landsforeningen af 10. klasse Skoler

www.lal 0.dk

Mail: [email protected]

Mobil: 29696290

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Vedr, den sammenhængende plan for vejlednincisindsatsen:

Landsforeningen tilslutter sig regeringens forslag om en systematisk sammenhængende

indsats på vejledningsområdet med inddragelse af både erhvervsliv og foreninger.

I flere kommunale 10. klasser har vi gennem årene opbygget erfaring i at skabe

sammenhængende planer for den enkelte unge, i samarbejde med KUl og den unges

netværk. Vi stiller naturligvis vores viden til rådighed.

Med venlig hilsen

Anja Østergaard Jensen

Formand

Landsforeningen af 10. klasse Skoler

www.lal 0.dk

Mail: [email protected]

Mobil: 29696290

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Den 12. september 2023

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under

25 år og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering m.v.) j.nr.

23/11378 fra Landsforeningen Livsværk.

Special SkilIs, som er en del at Landsforeningen Livsværk, hilser udkastet til lovændringer i Lov om

kommunal indsats for unge under 25 år velkomment.

Det er dog vores oplevelse, at den svageste gruppe af elever i vores samfund, nemlig de elever,

der går i de specialiserede undervisningstilbud og som for størstedelen vurderes i målgruppen for

STU eller FGU efter endt grundskole, ikke er tilstrækkeligt tilgodeset. Hverken

den nuværende

lovgivning eller i det fremsatte forslag.

Vedr. den sammenhængende kommunale plan for vejledning

Vi er begejstrede for forslaget om, at den sammenhængende kommunale plan udvides til at

omfatte 7. 10. klasse. Men vi efterlyser klare målsætninger om, at den sammenhængende

kommunale plan også skal omfatte relevante aktiviteter for eleverne i de specialiserede tilbud.

—

Eleverne i de specialiserede tilbud har ofte meget ringe udbytte af de nuværende

introduktionskurser og brobygningsforløb, der foregår på de ordinære

ungdomsuddannelsesinstitutioner. Dette fordi de ikke er i målgruppen for disse uddannelser, hvor

det faglige niveau ofte langt overstiger elevernes formåen og fordi medarbejderne på de ordinære

ungdomsuddannelsesinstitutioner ikke har de fornødne specialpædagogiske/-didaktiske

kompetencer til at møde eleverne fra de specialiserede undervisningstilbud relevant på de

udviklingstrin, de befinder sig.

Der findes aktuelt ikke nogen formaliserede landsdækkende vejledningsaktiviteter, der er

målrettet eleverne i de specialiserede undervisningstilbud, hverken af praktisk eller teoretisk

karakter. Det betyder, at det er op til hver enkelt kommunalbestyrelse at opfinde et koncept, der

kan opfylde målsætningen om systematiske, koordinerede og strukturerede udskolingsaktiviteter

for eleverne i specialundervisningen, “sådan at de kan træffe uddannelsesvalget på det bedst

mulige, oplyste grundlag igennem indsigt i hele spektret af ungdomsuddannelser, kendskab til

mulighederne på arbejdsmarkedet samt ved refleksion over egne evner og interesser

[..•]11.

I den aktuelle lovgivning er der ikke hjemmel til at vejledningsaktiviteter, der foregår i STU-/FGU

regi, udløser de taxameter tilskud, som tilfalder de ordinære ungdomsuddannelsesinstitutioner

ved afholdelse af sådanne aktiviteter. Det betyder, at området i stor grad er overladt til

kommercielle uddannelsesmesser, hvor indholdet oftest er mere baseret på markedsføring af den

enkelte udbyder end faglighed. Dette kommer elevgruppen til last, da de oftest ikke har de

kognitive indsigter til at orientere sig relevant på disse kommercielle messer og derfor lettere

bliver vildledt end vejledt.

UDKAST af 17.

august

2023 Børne- og Undervisningsministeriet, j.nr. 23/11378, side 22

1898

I I V S

VÆ. R

BDR B MED VILJE

LANDSFORENINGEN LIVSVÆRK

Vesterbrogade 149, Bygning 12, 4. th., 1620 København V

2000 Frederiksberg 38 88 36 36

InfoIivsvaerk.org www.livsvaerk.org

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Løsningsforslag:

Vi foreslår, at det bliver obligatorisk, at kommunalbestyrelsen forpligtes til eksplicit at beskrive i

deres sammenhængende kommunale plan, hvordan de vil sikre, at også eleverne i de

specialiserede undervisningstilbud tilbydes relevante vejledningsaktiviteter, der retter sig mod

valgmuligheder, der er relevante for dem i uddannelsessystemet. Vi foreslår en obligatorisk plan

for en systematisk, koordineret og struktureret indsats både i forhold til undervisning i

“uddannelse og job” samt i forhold til praksisfaglige vejledningsaktiviteter målrettet eleverne

specialiserede undervisningstilbud som en integreret del af den sammenhængende kommunale

plan.

Vi har i Special SkilIs udviklet et koncept for karrierelæring med udgangspunkt i praksisfaglighed og

kollektive indsatser målrettet elever i 7. 10. klasse i de specialiserede undervisningstilbud.

—

Vores motivation for at udvikle konceptet var netop vores oplevelse af, at der ikke fandtes nogen

relevante vejledningsaktiviteter/-tilbud til målgruppen. Der fandtes ingen landsdækkende

undervisningsmaterialer til “uddannelse og job” målrettet elever i specialundervisningen og der

fandtes ingen introduktionskurser målrettet elever i målgruppen for STU og FGU.

Vi udbyder aktuelt landsdækkende undervisningsmateriale til “uddannelse og job”2 samt

vejledningsevents flere steder

landet3, hvor eleverne bliver introduceret til 7-12 fagretninger, der

er aktuelle for uddannelsestilbuddene i deres geografiske nærområde.

Vores events faciliteres af vores med lemsinstitutioner (STU, FGU, Frie Fagskoler og

specialefterskoler), hvilket sikrer en relevant pædagogisk/didaktisk tilgang, men samtidig er det en

væsentlig del af vores koncept, at det ikke er tilladt for medlemsinstitutionerne at markedsføre sig

overfor eleverne. Hos os skal man forelske sig i fag og ikke i institutioner og derefter lader vi det

være op til kommunalbestyrelsen at varetage den individuelle del af vejledningen, hvor eleven

matches med en relevant uddannelsesinstitution.

Vi vil i Special SkilIs naturligvis også gerne fremadrettet bidrage til at løfte denne opgave ud til alle

elever i de specialiserede undervisningstilbud og/eller dele ud af vores erfaring på området i det

omfang, det er ønsket.

På vegne af

Landsforeningen Livsværk

Projektieder Kristina Andersen, Special Skills

Se: forstå.dk/special-skiIIs

Se: specialskills.dk

1898

I I V S Vk. R K

BOR N MED 9 [JR

LANDSFORENINGEN LIVSVÆRK

Vesterbrogade 149, Bygning 12, 4. th., 1620 København V

2000 Frederiksberg 38 88 36 36

[email protected] www.livsvaerk.org

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Lederne

Børne- o undervisninsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København

Vermlandsgade 65

2300 København

T: 32 83 32 83

lederne.dk

Lederne hørinssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om

kommunal indsats for unge under 25 år o forskellige andre love (Afskaf-

felse af uddannelsesparathedsvurderin, udvidelse af den sammen

hængende plan for vejledning o afskaffelse af krav om studievals

portfolio)

Lederne har den 17. august 2023 modtaget hørin om udkast til forslag til lov

om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år o forskellige

andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderin m.v.).

Lederne kan tilslutte si afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderinen

(UPV). Lederne mener, at der brunes unødvendie mange ressourcer på

UPV,

som ikke er til navn for eleverne. Derfor bakker Lederne op om, at UPV erstat

tes af en lokalt tilrettelagt vejledninsindsats, da det i højere grad understøt

ter eleverne i at vælge, påbeynde o gennemføre en undomsuddannelse.

Lederne mener, at det afgørende er at give eleverne de bedste forudsæt

niner for at forberede dem på at tage en undomsuddannelse.

København

september 2023

Andre bemærkninger

Lederne mener, at adansforudsætninerne til ungdomsuddannelserne

skal videreføres, da ungdomsuddannelserne fortsat skal opretholde det høje

falie niveau. Do bemærker Lederne, at der bør være opmærksomhed på,

at man risikerer at øe præstationspresset o dermed mistrivslen blandt ele

verne, hvis der alene er fokus på karakterer.

Derudover bakker Lederne op om, at der fortsat kan tilbydes brobynin i 9.

klasse, da nogle elever har behov for yderligere afklarin af uddannelsesval.

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Med venIi hilsen

Nina Christine Schwarz

Uddannelsespolitisk chefkonsulent

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Jesper Schaumburg-MüIIer

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

DEP-AARJK

18. august 2023 13:26

Jesper Schaumburg-Müller

Høringssvar fra Rigsrevisionen

afskaffelse af UPV

Fra: [email protected] <[email protected]>

Sendt: 18. august 2023 12:28

Til: DEP AAR JK <[email protected]>

Emne: HØring lovforslag om afskaffelse af UPV Rigsrevisionen

Børne- og undervisningsministeriet har den 17. august 2023 sendt lovforslag om afskaffelse af UPV i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven,

7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/201 2) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette

E. Matthiasen

Specialkonsulent

FOLKETtNGET

RIGSREVtSEONEN

Landgreven 4

DK-1301 København K

+45 33 92 84 00

Tlf.

Dir.

+4533928573

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her

Fra: DEP AAR JK <[email protected]>

Sendt: 17. august 2023 09:3 8

Til: DEP AAR JK <[email protected]>

Emne: Offentlig høring udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og

forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering m.v.) j.nr. 23/11378

J.nr. 23/11378

Til adressaterne på høringslisten

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

SKOLE

FORÆLDRE

Skole og Forældre

Valdemarsgade 8, 2. sal

1665

[email protected]

www.skole-foraeldre.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

[email protected]

Dato: 12. september 2023

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under

25 år og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af

den sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Skole

Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.

Vi støtter afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen, afskaffelsen af krav om

studievalgsportfolio og udvidelse af den kommunale sammenhængende plan for vejledning.

I forhold til de foreslåede rammer for den kommunale plan for vejledningsindsatser, ser vi det dog som

en mangel, at det alene optræder som et forslag i lovens kommentarer, at identifikationen af elever

med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats sker i dialog med skolen. Det burde

være en krav, at der er sådan en dialog, og at man ikke vælger elever ud alene ud fra data om fx

karakterer eller fravær.

Tilsvarende er det en mangel, at der ikke også i lovforslaget gives den unge og forældrene mulighed

for uanset den kommunale vurdering at aktivere den særlige vejledningsindsats.

—

Til gengæld er det godt, at lovforslaget tydeliggør, at det af den kommunale plan for

vejledningsindsatsen skal fremgå, hvordan indsatsen vil ske i samarbejde med eleven,

forældremyndighedens indehave og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

I forhold til adgangskravene til ungdomsuddannelserne bakker vi op om og vil gerne understrege

vigtigheden af, at adgangskravene ikke er for rigide, og at der, når karakterkravene ikke er opfyldt,

stadig og alligevel er mulighed for at blive optaget, hvis ledelsen på uddannelsen ud fra en

helhedsvurdering vurderer, at den unge kan gennemføre uddannelsen.

Med venlig hilsen

Rasmus

Forma

Dir. tlf.

raesk

d Iberg

Skole og Forældre

-foraeldre.dk

Næstformand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2989 7267

rsiskole-foraeldre.dk

2 0538

LANDSORGANISATION FOR FORÆLDRE I FOLKESKOLEN

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

SKOLELEDER

FORENINGEN

København, d. 14. september 2023

Sagsnr.: 22/00363

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den

sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio).

Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovenstående

udkast til lovforslag.

Som det fremgår indledningsvis i bemærkninger til lovforslaget, har Arbejdsgruppen forud for

de politiske drøftelser udarbejdet rapporten »Forslag til ændring af

uddannelsesparathedsvurderingen<. Skolelederforeningen har med stor glæde og interesse

deltaget i arbejdet i arbejdsgruppen.

Skolelederforeningen finder det positivt, at man i tråd med arbejdsgruppens anbefalinger vælger

at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, sådan at eleverne ikke længere skal vurderes på

deres sociale, personlige samt praksisfagilge forudsætninger. Skolelederforeningen støtter også,

at begrebet uddannelsesparat afskaffes, hvormed det signaleres, at alle er parate og gode til

noget.

Uddannelsesparathedsvurderingen har vist sig ikke at fungere efter hensigten, da det ikke tyder

på, at en vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger bidrager positivt til at

understøtte deres overgang til ungdomsuddannelser. Tværtimod viser undersøgelser, at

vurderingsprocessen kan have negativ effekt på elevernes selvopfattelse og trivsel. På den

baggrund mener Skolelederforeningen, at det er fornuftigt, at man af hensyn til negative

konsekvenser for eleverne og uhensigtsmæssigt ressourceforbrug gentænker skole- og

vejledningsindsatser knyttet til elevernes udskoling og overgang til ungdomsuddannelse.

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A

1205 København K

Tlf. 7025 1008

CVR 25062825

[email protected]

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Skolelederforeningen er på linje med, at det i stedet alene vil være de gældende karakterkrav i

uddannelsesparathedsvurderingen, der videreføres som en del af optagelseskravene på de

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Skolelederforenmgen vil dog kraftigt

anmode om, at man drøfter og vurderer folkeskolens prøver og antallet af prøver og karakterer i

forbindelse med folkeskolens afgangseksamen. Skolelederforeningen mener, at det er

nødvendigt, at man i denne drøftelse genbesøger bestemmelserne for optag på

ungdomsuddannelser.

Skolelederforeningen finder det rigtigt, at krav om studievalgsportfolio afskaffes, og at redskabet

fremadrettet kan anvendes i det omfang, det giver mening og værdi for eleverne. Dette bidrager

til større overskuelighed for eleverne, hvad angår de krav, der stifies til dem.

Skolelederforeningen forventer, at de ressourcer, der frigives fra arbejdet med

uddannelsesparathedsvurderingen, skal forblive på området og omsættes til vejledning.

Skolelederforeningen vil anbefale, at ressourcerne konverteres til elevrettede aktiviteter, der

henvender sig til alle elever. Der bør være vejledning til alle, så man understøtter hver enkelt

elev i at udvikle sig, vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Skolelederforeningen ønsker at fremhæve vigtigheden af at opretholde et stærkt samarbejde og

en tæt dialog mellem lærere og KUI-vejledere om den enkelte elev. Det er afgørende, at de elever,

som har brug for en særlig skole- og vejledningsindsats, bliver støttet i deres uddannelsesvalg og

udvikling.

Skolelederforeningen støtter, at skole- og vejledningsiridsatsen er baseret på lokalt initierede

processer. Dette giver mulighed for at tilpasse vejledningen til den enkelte elev eller elevgruppe

med det formål at tage hensyn til elevernes særlige behov og sikre, at vejledningen er positivt

retningsgivende.

Skolelederforeningen finder det rigtigt, at kommunalbestyrelsen fortsat er forpligtet til at

vurdere, hvilken vejledningsindsats, der er nødvendig, mens skolens leder vil være forpligtet til

at vurdere, hvilken skoleindsats, der er nødvendig. Derudover bakker Skolelederforeningen op

SKOLELEDER

FORENINGEN

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

om, at skoleindsatsen forudsættes at ske inden for det almindelige arbejde med opfølgning på

elevens udbytte af undervisningen og elevens alsidige udvikling.

Skolelederforeningen bifalder, at man fremover anvender den sammenhængende plan til at

understøtte skole- og vejledningsindsatsen. Skolelederforeningen ønsker i den forbindelse at

betone vigtigheden af at understøtte implementering af lovændringen og foretage løbende

evaluering, så man sikrer, at der sker en reel forandring i praksis, og at eleverne understøttes

uanset deres faglige niveau. I den forbindelse mener Skolelederforeningen, at det væsentligt at

sikre, at der lokalt blandt aktørerne er et bredt ejerskab til den kommunale sammenhængende

plan for skole- og vejledningsindsatser. Derudover vil udbredelse af gode erfaringer og

seminarer for kommunale forvaltninger, KUI-ledelser, aftagerinstitutioner og skoleledelser være

gode implementeringsgreb.

Skolelederforeningen vil afslutningsvis takke for samarbejdet, der ligger forud for det nye

lovforslag og generelt udtrykke

sin

store tilfredshed med resultatet, som det er skitseret i

lovforslaget.

Med venlig hilsen

Claus Hj ortdal

SKOLELEDER

FORENINGEN

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Jesper Schaumburq-MüIIer

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

DEP-AARJK

12.

september2023

13:56

Jesper Schaumburg-MüIIer

VS: Høring

lovforslag om afskaffelse af UPV

—

Ungdomsskoleforeningen

Fra:

Søren Hanmann Larsen <[email protected]>

Sendt:

12. september 2023 13:56

Til:

DEP AAR JK <[email protected]>

Emne: Høring

lovforslag om afskaffelse at UPV Ungdomsskoleforeningen

—

Børne- og Undervisningsministeriet

[email protected]

Sagsnr.: 23/11378

Vedr.: Høring

—

lovforslag om afskaffelse af

UPV

—

Ungdomsskoleforeningen

Ungdomsskoleforeningen hilser forslaget afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering og krav om

studievalgsportfolio samt udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning velkomment for den

brede gruppe at unge.

At ungdomsskolernes heltidsundervisning som udgangspunkt også er omfattet finder vi naturligt, da det er

en integreret del af det kommunale skolevæsen og grundskoletilbud.

Nogle unge har dog så store huller i deres skolegang og/eller kommer så sent i ungdomsskolernes

33,3-

tilbud, at det ikke giver mening at give dem standpunktskarakterer, endsige lade deres videre rejse i

uddannelse afhænge deraf. De har brug for mere håndholdte overgange, hvis de skal komme videre i

uddannelse og/eller job. Derfor er vi tilfredse med forslagets § 2h, stk. 2, der levner mulig for at denne

gruppe unge ikke bliver stoppet af disse formelle krav.

Mange hilsner

Ejnar Bo Pedersen

Sekretariatsleder

[email protected]

Søren Hanmann Larsen

Konsulent

Ungdomsskoleforeningen

Lumbyvej 19D, 5000 Odense C

Tlf. 66 149 149 Direkte: 6547 21 96

[email protected]

ung

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Høring- Lovforslag om afskaffelse af UPV

Bagsværd 13.09.23

Ungdomsuddannelsernes vejlederforening (UUVF)

Vi har tidligere udtrykt vores skepsis vedr bortfald af UPV

Vi vil gerne påskønne at en række initiativer der er beskrevet i lovforslaget kan afbøde de risici der

ellers ville være ved bortfaldet. Dette gælder især punktet om krav til Kommunalbestyrelsens

sammenhængende plan, og kravet om styrket samarbejde mellem vejledere og undervisere i

samarbejde med elev og forældremyndighedens indehaver

Vi har følgende øvrige kommentarer

Det vil fremover være standpunktskarakterer og ikke afgangsprøver der indgår i optagelsesgrundlaget

til ungdomsuddannelse.

At standpunktskarakterer nu træder i stedet giver følgende umiddelbare opmærksomhedspunkter

Elevens retssikkerhed kan blive krænket da det nu er en lærer (subjektiv) mod nu to (lærer

og censor) der skal afgive karakter

Der vil blive lagt pres på læreren på grund af standpunktskarakterens styrkede status

Begge dele giver en mulig Rosenthal-effekt

Derudover er der beskrevet en styrket indsats overfor de elever der efter 7.klasse skønnes at have

behov herfor i forhold til at kunne optages på ungdomsuddannelse.

Dette forudsætter efter vores opfattelse at der tilføres ressourcer til arbejdet. Det er utilstrækkeligt,

som angivet i forslagets bemærkninger, at dette alene kan dækkes ved overførelse af de ressourcer

der frigøres ved afskaffelsen af UPV

Vi skal endvidere igen insistere på at der foretages behørig ordblindescreening af eleverne så tidligt

som muligt, således at understøttende læse/skrive-undervisning kan iværksættes, og derpå

videreføres på professionel vis efter optagelse på ungdomsuddannelse eller evt FGU

Det da der for ofte først foretages en egentlig diagnosticering EFTER at eleven er optaget på

ungdomsuddannelsen

Med venlig hilsen

Lotte Klein og Benny Wielandt, formandskabet Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

L 71 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren

Jesper Schaumburg-MüIIer

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

DEP-AARJK

24. august 2023 09:13

Jesper Schaumburg-Müller

VS: Høring lovforslag om afskaffelse af UPV Aalborg Universitet

Høring fra BUVM udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats

for unge under 25 år mv.pdf

—

AppServerName:

DocumentlD:

DocumentlsArchived:

esdh-uvm-stil

23/11378-8

-1

Fra: sts-sekreta riatet <sts-sekreta [email protected]>

Sendt:

24. august 2023 07:40

Til:

DEP AAR JK <[email protected]>

Cc:

Jesper Bjørn Gorm Poulsen <[email protected]>; Anne Højgaard Larsson <[email protected]>; Heidi Linnemann

<[email protected]>

Emne:

Høring lovforslag om afskaffelse af UPV Aalborg Universitet

—

i.nr.

23/11378

AA U

nr.:

2023-081-00406

Til Børne- og Undervisningsministeriet.

Hermed fremsendes høringssvar fra Aalborg Universitet vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

kommunal indsats for unge under 25 år mv.

Aalborg Universitet har ingen bemærkninger til høringen.

Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte Anne Larsson, [email protected] eller Christina

BuhI, [email protected].

Med venlig hilsen

AALDR5

UNVR5IT(T

Christina Buhi

Chefkonsulent

Uddannelsesjura og Sekretariat

Studieservice

Tlf.: (+45) 9940 7545

Aalborg Universitet

Email: [email protected]

Web: www. aau.dk

Fredrik Bajers

vej

9220 Aalborg øst

Fra:

dkuni-dkuni <[email protected]>

Sendt:

17. august 2023 14:2 2

Til: Annika Yderstræde <[email protected]>; AU ([email protected]) <[email protected]>; CBS ([email protected]) <[email protected]>; Daniel Wie

Krog <[email protected]>; AFR-du-henvendelser <[email protected]>; ITU ([email protected])

<[email protected]>; Jakob Laustsen <[email protected]>; Jesper Langergaard <[email protected]>; Jonas Langeland Pedersen