Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love. (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 08.11.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tak for ordet. Hvert et barn og hver en ung er unikke, og de har forskellige styrker og svagheder. Den nuværende måde, hvorpå vi vurderer, hvilken ungdomsuddannelse vores unge mennesker er klar til, tager ikke højde for det.

Først og fremmest vil jeg gerne takke alle partier i Folketinget, som i foråret indgik en aftale om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, så vi nu med dette lovforslag kan gøre op med den uhensigtsmæssige vurdering af danske skoleelever, som uddannelsesparathedsvurderingen er blevet et udtryk for, når en elev i grundskolen vurderes ud fra både et fagligt, et personligt og et socialt perspektiv. Det gør vi nu op med, og folkeskolen skal fokusere på elevernes faglige kompetencer og de respektive uddannelsers gældende karakterkrav. For det at blive vurderet på sin person kan være meget sårbart for et ungt menneske, og netop vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger kan i sidste ende have en negativ påvirkning af nogle elevers selvopfattelse.

På den måde risikerer vi at fremme mistrivsel blandt eleverne gennem en for omfangsrig vurderingsproces, som vi samtidig bruger enormt mange ressourcer på, og med dette lovforslag skal vi nedtone disse sorteringsmekanismer for at begrænse mistrivsel og præstationspres hos eleverne og samtidig sætte ind for at inspirere elever til at opdage, hvad netop de er gode til. Det gør vi ved at udvide den kommunale sammenhængende plan for vejledning til også at omfatte 7. og 10. klasse, en vejledningsindsats, som har til formål at ruste eleverne bedre til at træffe informerede valg om at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Endelig vil vi afskaffe kravet om, at alle elever i 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio. For mange har den studievalgsportfolio ikke indfriet de gode intentioner, som har ligget til grund for den. I stedet har portfolioens medfølgende afrapporteringsskemaer bidraget til en uoverskuelighed hos mange elever og forældre, og studievalgsportfolioen bliver nu et frivilligt værktøj, som de enkelte skoler kan vælge at anvende, hvis de finder det relevant for deres elevers behov.

Jeg håber, at vi med ændringerne i det her lovforslag bevæger os væk fra en knudret og meningsløs bureaukratisk proces, og at vi ikke mindst bevæger os hen mod en mere fokuseret vurdering af elevernes færdigheder, som i højere grad gavner de unge mennesker og hjælper dem med at finde deres vej i livet. På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter dette lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Overgangen fra folkeskolen til at komme videre i livet er et vigtigt skridt for unge mennesker. Derfor er det også rigtig vigtigt, at vi gør overgangen så overskuelig som muligt, og dette skridt i livet må ikke være gennemsyret af indviklede og tunge administrative systemer, som kan være rigtig svære at gennemskue. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med dette lovforslag, som vi behandler nu, afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen, i daglig tale kaldet UPV'en, samt kravet om, at eleverne skal arbejde med en studievalgsportfolio.

Lovforslaget vil skabe mere gennemsigtighed for den unge, men også for lærerne og for forældrene. Når vi nu i stedet vil bedømme ud fra karakterer, frisætter vi eleverne fra en kompleks og subjektiv vurdering, og vi åbner samtidig for en mere objektiv og retfærdig vurderingsproces. Når vi afskaffer UPV'en, er det endnu et led i frisættelsen af folkeskolen. Vi fjerner unødvendige byrder, og vi frigiver på den måde midler, der kan bruges til at forbedre vejledningen. På den måde får alle elever fra 7. til 10. klasse vejledning, så det ikke som tidligere kun er de elever, som blev stemplet som ikkeuddannelsesparate.

I det hele taget tager vi med lovforslaget her et supergodt skridt; et skridt mod mere frisættelse og endnu mere frihed til folkeskolen, og derfor støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti.

Det her lovforslag er velkomment. Jeg har arbejdet for det længe. SF har længe arbejdet for at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, og da julen står for døren, har jeg valgt at skrive en tale med et juletema. Jeg elsker jul, fordi julen lige såvel som det her lovforslag er en skøn nyhed.

Men inden jeg vender mig mod juletemaet, vil jeg jo sige, at der i Danmark de sidste mange år har været en debat om henholdsvis præstationskultur og perfekthedskultur, og det har alt sammen ligesom kredset om, at der er stadig flere unge og børn, der ikke har det godt, som mistrives, bliver stressede og ikke kan komme i skole, fordi de har det så skidt. Og der har politikerne inde i den her sal ligesom typisk været på den ene eller den anden fløj. Hvad angår perfekthedskulturen, har svaret til de unge typisk været: I skal bare lade være med at være så perfekte, I skal bare lade være med at være så meget på de sociale medier, I skal bare finde ro i jer selv. Og så er der den anden fløj, eller hvad man skal sige, nemlig præstationskulturfløjen, som handler om, at vi er nogle, der tror, at den der perfekthedsfølelse vokser ud af noget, og at det betyder noget, når der er stadig flere krav om uddannelsesparathedsvurdering, nationale test, karakterer, uddannelsesloft, fremdriftsreformer og tidligere sprogvurderinger, altså at det betyder noget og kan sætte sig i mennesker.

Men det er ikke så godt med fløje, og det er ikke særlig juleagtigt med fløje, og derfor er det rigtig dejligt at se, at vi nu er ved at enes herinde i Folketinget om, at det måske er både det ene og det andet. Det er måske både nogle politisk vedtagne strukturer, der er med til at presse vores børn og unge, men det er måske også noget af det, der sker uden for det, politikere er herrer over, som er med til at presse vores børn og unge, lige såvel som det presser voksne, at vi har et samfund, der har voldsomt meget fart på.

Det vigtige ved det her forslag er, at det ændrer på noget af det, politikere har forårsaget, og som har ført til mistrivsel, pres og stress i stedet for god skolegang. Og nu vil jeg vende tilbage til julen. Fire låger, fire søndage i advent, er der jo hver gang, og jeg har lige været ude at købe adventsgaver til min kone derhjemme, og derfor blev jeg inspireret til det her. Den første skolepolitiske låge, som vi åbner her i Folketinget, og som jeg tror kan gøre en forskel for vores børn og unge, er at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, for den er et symbol på, at vi har mistet de bedømmelsefrie rum; at ting i folkeskolen, ting på vores uddannelser ligesom kun er noget værd, hvis de bliver bedømt, og hvis man får karakterer for dem. Og vi ved fra forskning, at lige præcis uddannelsesparathedsvurderingen er den bedømmelse, der har hængt tungest over de unges hoveder.

Den anden låge er studievalgsportfolioen, som de fleste i det her kongerige ikke ved hvad er – gudskelov, for nu ryger den væk igen. Det var en politisk fiks idé og et symbol for bureaukrati i den danske folkeskole, opfundet direkte herinde på Christiansborg, fordi man ville styre de unges uddannelsesvalg i stedet for at stole på, at hvis der er nogen, der har en interesse i at finde en god uddannelse, så er det de unge selv og deres lærere.

Låge nummer tre har ikke noget med det her lovforslag at gøre, men handler om, at vi sænker klasseloftet, så der fremover i de mindste klasser ikke som maks. skal være 28 elever, men 26 elever. Det er et symbol på et tredje problem, nemlig at der ikke er tid nok. Man kan ikke nå rundt til 28 elever i f.eks. 2. klasse, det er umuligt. Man kan nok heller ikke nå rundt til 26 elever, men nu er vi da endelig på vej nedad.

Låge nummer fire handler om udsat skolestart eller ret til 1 år ekstra i børnehave, fordi der var børn som mig, som havde brug for et ekstra år børnehaven, fordi de var generte eller havde brug for mere tid i sandkassen, inden de skulle i skole. De regler blev lavet om for nogle år siden, sådan at det havde man ikke længere ret til, og det gjorde, at der var alt for mange børn, der blev presset i skole, selv om de egentlig ikke var klar – et udtryk for den fart, vi har lagt ned over vores skolesystem.

Det er fire låger, der åbnes i december, og som på hver deres måde bryder med nogle af de negative strukturer, som politikere har lagt ned over vores unge, og som vi ved har presset dem. Det er rigtig godt. Så bliver det alligevel jul i år. Mit største juleønske til ministeren skal dog her til sidst være, at vi gør noget ved det største problem, nemlig det, at der lige nu sker massive besparelser på den danske folkeskole – massive besparelser! – som fører til besparelser på nogle af de elever, der har det allersværest, og som gør, at klassekvotienterne stiger for de elever, der er lidt ældre. Og den største julegave, vi kan give til os selv som samfund, er at investere mere i den danske folkeskole, end der bliver gjort i dag.

SF bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg er lidt nysgerrig efter, hvornår SF ændrede holdning til de her uddannelsesvejledninger, for da det blev vedtaget, var SF en af de største fortalere for det her. Lad mig bare citere den daværende ordfører, Nanna Westerby, som sagde: For det første kommer der en vurdering af uddannelsesparatheden. Det foreslog vi i SF for første gang for næsten halvandet år siden.

SF havde altså arbejdet lang tid på at få den her uddannelsesparathedsvurdering, så hvornår gik det op for SF, at det, man havde kæmpet for, og det, man syntes var rigtigt, faktisk var forkert?

Ordføreren.

Ordføreren har gravet dybt, hvis han har fundet et citat fra fru Nanna Westerby, for så er det mange år siden. Ordføreren kunne også have fundet et af hr. Jacob Mark fra gymnasieaftalen, hvor vi jo besluttede, at uddannelsesparathedsvurderingen skulle have større betydning. Der valgte vi jo at sige, at vi tror på den her uddannelsesparathedsvurdering i stedet for et karakterkrav. Og ud fra det, at børn er mere end deres karakterer, var idéen med uddannelsesparathedsvurderingen, at man både kiggede på, hvad man kunne fagligt som barn, men også socialt og personligt. Det, som bare har vist sig efterfølgende for mig – og det er ikke, fordi jeg er blevet vild med karakterkrav, tværtimod – er, at uddannelsesparathedsvurderingen blev en slags monster, hvor børnene følte, at de både blev målt på deres personlighed og på deres sociale kompetencer. Og hvordan måler man på det, og er det statens opgave at gøre det? Og så blev de også målt på deres faglighed. Så det blev til tre målinger i stedet for en, og der skete skiftet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er jeg meget enig i, og vi var mange fra folkeskolen, som også advarede imod det dengang og sagde, at det her går ud over, hvad vi synes er det rigtige dannelsesaspekt, som folkeskolen har som opgave, hvor det bliver en vurdering af en dannelsesrejse, og derfor er det forfejlet. Nu gør vi så også op med andre ting i forbindelse med folkeskolereformen, som SF også var med i. Hvornår ændrede man også holdning til det her med folkeskolereformen? Den rejse, SF har været på med frigørelse af folkeskolen, hvornår blev den også på det område indledt?

Ordføreren.

Det, der var formålet for SF med at gå ind i reformen – og det mener jeg ikke er lykkedes så godt – var netop at skabe en mere praktisk skole. Man sagde, at de elever, som måske ikke har den fedeste tid, når de kommer hjem fra skole, skal have lidt længere tid i sammenhæng med sfo'en. Problemet er, at du ikke kan sætte fritid på skema, og problemet er, at der er sket så store besparelser på folkeskolen, at de visioner, man havde, ikke kunne lade sig gøre. Så jeg har arbejdet længe for at ændre på den folkeskolereform.

Fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for at referere til julen – det synes jeg jo personligt også er en god ting. Jeg synes, at der manglede lidt en femte låge, måske noget i forhold til afgangsprøver. Så der kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, hvad man tænker i forhold til afgangsprøver og det, at vi fremadrettet egentlig kun kommer til at bedømme ud fra karaktererne.

Ordføreren.

Når jeg ikke nævner det som en låge, er det jo, fordi man typisk i adventskalenderen har fire låger, og så skulle jeg vælge. Og derudover var det ikke låge, som jeg ville åbne, og som jeg syntes var federe end de andre låger, vi har lavet.

Men om afgangsprøver vil jeg sige: Jeg synes, at der er for stort fokus på karakterer. Men stillet over for det valg, at man som ungt menneske enten bare bliver målt på karakterer og så ellers kan gå op til en optagelsesprøve til gymnasiet, eller at man både bliver målt på minimumskarakterer, som fru Merete Riisager lavede det til, og det sociale og det personlige, så kan jeg godt forstå, at det bliver for uoverskueligt for de unge. Jeg ville som voksent menneske heller ikke kunne lide, at folk skulle måle mig på alt det. Så i forhold til det valg synes jeg, at det, vi vælger nu, er langt er bedre.

Fru Sara Emil Baaring for anden korte bemærkning.

Tak for det. Men hvis vi nu skal se, om vi kan prøve at få afdækket alle de unges kompetencer, er det så ikke vigtigt, at vi går ind og kigger på, hvordan de her afgangsprøver er skruet sammen?

Ordføreren.

Hvis jeg må drømme lidt på talerstolen, ville jeg sige, at vi har et helt tosset fokus på afgangsprøver i det her land, meget mere end man har i andre skandinaviske lande, meget mere end man har i europæiske lande. Jeg mener, at man burde have overgangsprøver i Danmark. Det er jo naivt at forestille sig, at vores 9. klasser ikke skulle videre til noget andet, men vi sætter ligesom et hav af prøver op og siger: Nu tester vi jer i det hele, for ellers har det ikke værdi. Jeg ville hellere have færre prøver og mere fokus på overgangen til nye ungdomsuddannelser.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak, formand. Vi behandler i dag et lovforslag, som udmønter en bred aftale om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Det mener jeg grundlæggende er godt, og det er det, især fordi det vil skære unødigt bureaukrati væk. Og jeg mener også, at den her uddannelsesparathedsvurdering som koncept grundlæggende var på kollisionskurs med det, at alle selvfølgelig er parate til en eller anden form for uddannelse. At blive erklæret for ikkeuddannelsesparat stempler en; det har man heldigvis afskaffet. Men stadig væk at have en uddannelsesparathedsvurdering som koncept går jo selvfølgelig imod den her tanke om, at alle er parate til en eller anden form for uddannelse. Så den synes jeg grundlæggende det er godt at vi fjerner.

Det sker jo også efter forelæg fra en ekspertgruppe, der tilbage i marts 2023 kom med en anbefaling om at afskaffe den her uddannelsesparathedsvurdering. Noget, der stod i den rapport, de afleverede, var, at uddannelsesparathedsvurderingen, selv om de anbefalede at fjerne den, havde en motiverende effekt, idet eleverne skulle blive vurderet.

Der vil jeg bare sige et par ord i forlængelse af hr. Jacob Marks indlæg. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i dag sørger for at have nogle strukturer i skolesystemet, der også animerer elever til at stå lidt på tæer. Jeg er enig i, at vi ikke skal over i en eller anden grassatgående præstationskultur, hvor man bliver stresset af at gå i skole. Men i virkeligheden tror jeg ikke, at det er det, der sker i skolen, som først og fremmest stresser de unge, for vi har altid givet karakterer til vores skoleelever.

Til gengæld synes jeg, at vi giver nogle forkerte karakterer i kraft af den karakterskala, vi har. Den kunne man kigge på. Den stresser unødigt, fordi der er for store spring imellem hvert karaktertrin. Men det at blive vurderet på noget, der er objektivt og fagligt, mener jeg grundlæggende er vigtigt, og jeg mener, at der udestår et arbejde med at sikre, at skoleelever er motiveret til deres skolearbejde og bliver animeret til at læne sig ind i skolearbejdet.

For det er et gigantisk problem, at unge mennesker i dag lever i en tid, hvor der aldrig har været så store distraktorer, som gør, at de læner sig ud af skolearbejdet. Det er jo nogle af de ting, som den foregående ordfører også opridsede: sociale medier, gaming, eller bare tag TikTok – 16-årige bruger i gennemsnit 2½ time pr. dag på at være på TikTok. Så vi er nødt til at have nogle rammer, der gør, at man føler en motivation for at gå i skole, og det kan ikke kun bero på en indre motivation, om end vi alle sammen selvfølgelig ville ønske, at alle skoleelever vågnede op om morgenen og tænkte: Det, jeg er allermest motiveret for i dag, er at lave mine lektier og møde vågen ind til i timerne.

Problemet er bare, at 78 pct. af de ældste skoleelever møder trætte i skole, fordi de bl.a. sover for lidt. Vi kan se, at man sover mindre og mindre. Så vi er nødt til at have nogle former for rammer, der gør, at man også til en vis grad har hånden på kogepladen, når man går i skole, og at vi giver en belønning til dem, som læner sig ind i skolearbejdet. Vi kan ikke gå hen mod et skolesystem, hvor vi fjerner karakterer og eksamener og siger, at så er der nok ikke nogen, der bliver stresset, for så bliver de bare stresset senere hen, når de skal på universitetet eller noget andet, og når de skal ud i arbejdslivet.

Der er også krav til læger, de skal også kunne nogle bestemte ting. Der er ret meget, man skal igennem på et 6-årigt medicinstudium. Og jeg vil altså hellere behandles og opereres af en læge, som har lænet sig ind i sit medicinstudium, end af en læge, som syntes, at det var bedre at bruge 2 timer om dagen på TikTok. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bevarer nuancerne i den debat, der handler om præstationskultur. Jeg tror i langt højere grad, at det handler om en perfekthedskultur skabt af især de sociale medier – og det skal vi gøre noget ved.

Når det så er sagt, støtter jeg virkelig det her lovforslag, fordi det er rigtig godt. For som nævnt skal vi ikke lægge unødigt bureaukrati ned over vores lærere; vi skal frisætte. Og vi skal for alt i verden ikke stemple nogen som værende ikkeuddannelsesparate. Derfor er det også fint at fjerne den her studievalgsportfolie osv. Det er et godt lovforslag, og det er også et bredt Folketing, der bakker op om det. Men vi skal ikke ende i en situation, hvor vi bare siger: Fjern alle karakterer. Det er jeg i hvert fald meget imod. Moderaterne bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for en rigtig fin tale, som jeg langt hen ad vejen er meget enig i. Jeg tror også, det er ved at være mange år siden, at der er nogen, der har foreslået helt at afskaffe karakterer.

Jeg synes, det er interessant, at ordføreren siger, at man i Moderaterne gerne vil kigge på at lave en ny karakterskala, for det er jo ikke mange måneder siden, at jeg fremsatte et beslutningsforslag her i salen om at lave en ny karakterskala, hvilket Moderaterne jo stemte imod. Så har Moderaterne skiftet holdning?

Ordføreren.

Jeg vil da gerne gentage det, jeg sagde, da vi behandlede det beslutningsforslag, og det var, at jeg personligt var enig, men at det ikke var noget, vi kunne komme igennem med. Det handlede i høj grad om den tidsplan, der var, og det er også noget, der strækker sig ret bredt ud. Det er jo ikke noget, som f.eks. kun børne- og undervisningsministeren kan beslutte; det er jo også noget, der ligger på uddannelses- og forskningsministerens bord. Så der er ret mange, der skal være enige i, at vi skal ændre kriterierne, for at vi kan gøre det. Men det er noget, som jeg prøver at presse på for at vi får gjort.

Fru Astrid Carøe for en endnu en kort bemærkning.

Tak for det. Det er jeg da glad for at høre. Det viser sig jo så også, at der faktisk igen er et flertal i Folketinget, der godt kunne tænke sig en ny karakterskala, for det var alle oppositionspartierne, der stemte for det her beslutningsforslag, og da vi diskuterede det dengang, var jeg også meget åben over for, at man kunne gøre det på andre måder eller gå langsommere frem, hvis der var behov for det, men jeg hørte ikke så meget lydhørhed fra regeringens side, så det glæder mig da, hvis det er noget, man arbejder med internt.

Ja, det er et stort arbejde, men det er jo også noget, man har sat i gang for længe siden med nedsættelsen af en ekspertgruppe, der har kigget på det og faktisk er kommet med nogle ret gode bud på det. Så der er altså noget, vi kunne køre videre med, hvis der var interesse for det fra regeringens side.

Ordføreren.

Jeg tror godt, vi kunne blive enige om, at der skal en ny karakterskala til, men vi skal jo så også blive enige om, hvad det skal være for en karakterskala. Personligt vil jeg gerne genindføre 13-skalaen, men det forestiller jeg mig ikke nødvendigvis at SF er enig i. Men jeg synes helt klart også, at vi skal kigge på det, når vi har tid til det.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg mindes nu ikke, at det er så lang tid siden, at der er nogle, der har foreslået at afskaffe karaktererne. Jeg mener, at Enhedslisten stadig væk har en politik om det. I 2019 havde de det i hvert fald som et konkret forslag.

Nå, men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Jeg undrer mig lidt, når man snakker om, at 16-årige bruger 2 timer på TikTok. Det kan vi godt blive enige om måske ikke er særlig hensigtsmæssigt, i forhold til hvad det gør ved den unge hjerne osv. Men påhviler ansvaret for det fællesskabet, staten eller forældrene, når den 16-årige vælger at bruge 2 timer på TikTok i sin fritid?

Ordføreren.

Når vi har med mennesker under 18 år at gøre, synes jeg godt, at vi kan træffe nogle beslutninger herinde fra Folketinget om, hvilke rammer der skal være. Jeg synes ikke, at vi bare kan sige, at det påhviler den enkelte, men jeg er meget enig i, at forældrene har et meget stort ansvar. Men nogle, der også har et ansvar, er dem, der producerer de her apps, som laves på en måde, hvor de bl.a. har adfærdspsykologer til at prøve at gøre dem så afhængighedsdannende som muligt. Og det tror jeg egentlig godt at vi kan træffe nogle beslutninger om, altså om det egentlig er noget, vi bare skal tillade, eller om vi skal sige, at det måske, når det handler om 16-årige, giver mening at sætte nogle grænser op for, hvor afhængighedsdannende produkter man må tilbyde dem. Det er jeg i hvert fald ikke bange for at skulle regulere.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, absolut ikke. Det er jeg ikke uenig i. Men når man snakker om, hvis ansvar det er, at der bliver brugt 2 timer på noget, som er afhængighedsskabende, så må det til syvende og sidst være forældrenes opgave med en 16-årig. Det er det samme som det, ordføreren snakkede om, med, at der er elever, som kommer ikkeudhvilet i skole. Altså, måske skulle vi og skolerne begynde at sætte nogle krav til forældrene, i forhold til hvad det er for nogle opgaver, man har som forældre, og så være lidt mere konsekvente over for de forældre, som ikke løser de her opgaver, så de rent faktisk kommer i skole udhvilet og klar til undervisning.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at der er et ansvar hos skolen, men især også hos forældrene. Men vi kan bare konstatere, at der er mange forældre, der ikke lever op til det ansvar. Og skal vi så bare sidde på hænderne og sige, at det tillader vi, og at vi vender det blinde øje til? Eller skal vi også politisk turde at lave en regulering? Og der ved jeg, at der er nogle partier, der er ekstremt liberale og siger, at det kan vi ikke røre ved, og der er andre partier, der er mere moderate og siger, at det skal vi også kigge ind i og gøre noget ved.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er egentlig lidt ked af, at ordføreren får det til at lyde, som om vores skoleelever ikke er motiveret, og det synes jeg ordføreren får det til at lyde som om, når ordføreren siger, at det er vigtigt, at der er noget, der kan motivere vores unge. Altså, vi har kampmotiverede unge i Danmark. Vi har så motiverede unge, at de dejser om på stribe og ikke kommer i skole, fordi de ikke kan leve op til de bedømmelseskriterier, vi stiller. Så hvad er det, der skaber den frygt i ordføreren for, at vi lige pludselig ikke skulle have en række motiverede unge, som vi har i Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror grundlæggende, vi ser forskelligt på det. Jeg mener ikke, at det er det, at vi giver karakterer, der gør, at de dejser om. Jeg tror i høj grad, at det handler om, at de møder ind, har sovet for lidt, bl.a. på grund af at de er kommet for sent i seng som følge af for meget tid brugt på sociale medier og TikTok. Så bliver det at skulle modtage en karakter meget mere stressende for dem, end hvis de var veludhvilede. Vi kan se, som jeg nævnte, at 78 pct. af de ældste skoleelever møder trætte ind i skolen. Så selvfølgelig har det en betydning.

Vi har altid givet karakterer – det var det, der var min pointe – og før tiden dejsede man ikke om af at få karakterer. Så det er jo en interaktion mellem de strukturer, vi sætter op i skolen, og så det, man møder ind med som elev. Jeg siger ikke, at elever er umotiverede. Jeg siger bare, at de også bliver trukket væk fra skolearbejdet og ind i sociale medier, der gør, at de ikke kan læne sig lige så motiveret ind i skolearbejdet, som hvis de faktisk ikke blev distraheret af alle de her disse distraktorer, der er på de sociale medier.

Hr. Jacob Mark.

Jeg vil bare sige, at før i tiden kunne man ikke dumpe i folkeskolen. Det har faktisk altid været en prøveskole. Det var en stolt tradition, at der kunne man ikke dumpe. Det kan man i dag. Før i tiden var der ikke uddannelsesparathedsvurderinger. Det ved vi fra forskningen er noget af det, der faktisk har presset de unge. Før i tiden var der ikke nationale test. Der var ikke stopprøver i 0. klasse. Før i tiden var der ikke fælles mål, som gjorde, at de skulle lære lige præcis det, Folketinget gerne ville have. Der troede man på lærernes metodefrihed. Så jo, der er sket ændringer. Jeg er da enig i det med søvn. Jeg er da også enig i, at skærme fylder for meget. Det, der bare undrer mig, er, hvor ordføreren får den idé fra, at vi ikke har motiverede unge.

Ordføreren.

Så vil jeg gerne gentage det, jeg sagde før. Jeg siger ikke, at vi ikke har motiverede unge. Jeg siger bare, at ungdomslivet i dag er totalt anderledes, end det var for 20 år siden, og det skyldes i høj grad de sociale medier, der stjæler 7 timer om dagen. Så selv om du er motiveret for skolearbejde, har du bare meget mindre tid at bruge på skolearbejdet. Så nej, vi har ikke umotiverede unge. Vi har unge, som af afhængighedsdannende apps bliver trukket væk fra skolearbejdet, og det skal vi gøre noget ved.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg kan så istemme koret af ordførere i dag og sige, at vi i Danmarksdemokraterne også er glade. Vi er med i den aftale, som vi indgik den 21. april 2023, om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Det er en rigtig god ting, da udgangspunktet selvfølgelig må være, at alle kan noget. Og forslaget indebærer bl.a., som flere af mine kollegaer har været inde på i dag, at folkeskoleeleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger, og det er også en rigtig god ting.

Der er jo i dag rigtig mange muligheder for uddannelse, og derfor kan man netop også i dag ud fra sine kompetencer vælge den uddannelse, der bedst passer til en, og det er rigtig godt, at der er forskellige muligheder i forhold til uddannelse. Så derfor stemmer Danmarksdemokraterne for forslaget. Det er afgørende, at vi endegyldigt kommer af med begrebet ikke uddannelsesparat og sikrer, at udgangspunktet for skole- og vejledningsindsatsen er, at alle elever selvfølgelig kan noget.

Det er i den forbindelse også positivt, at aftalen specificerer, at kommunerne og skolerne skal tilrettelægge en bred vejledningsindsats, der også har fokus på erhvervsskolerne, og som bakkes op af konkrete initiativer, som tager udgangspunkt i elevens faglige motivation, forudsætninger og ønsker for fremtiden. Ingen børn må efterlades på perronen, og derfor skal alle have forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse, når de forlader skolen. Forslaget vil særlig gavne folkeskoleelever i udskolingen, der er en målgruppe for indsatser, der forbereder til videreuddannelse eller beskæftigelse.

For et år siden var jeg indlagt sammen med min søn på Odense Universitetshospital. Han var ikke i skole i nogle måneder, og jeg kunne bare se lettelsen i hans øjne, da hans lærer kom på besøg og sagde: Det skal du ikke bekymre dig om; du er klar til at gå videre; du er uddannelsesparat. Men noget af det, man tænkte der fyldte i hans hovede der, var, om han kunne komme videre i uddannelse. Derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at vi er med i den her aftale. Jeg tror, det er noget, der har fyldt hos de unge mennesker. Og så er det jo selvfølgelig også sådan, at vi har forskellige kompetencer, og sådan skal det være.

Jeg kommer egentlig også til at tænke på den tale, som Hans Kongelige Højhed Prins Christian holdt til sin 18-årsfødselsdag. Jeg synes, han sagde meget fint, og jeg citerer:

»Vi er ikke ens, men vi står samme sted i livet. Vi har noget til fælles. Og i aften er nyt for os alle. Det gør det lidt nemmere. Og det har jeg brug for lige nu.«

Det var en rigtig fin tale, som egentlig indikerer, at i forhold til mange af de ting, man er bekymret for og bange for, også når man skal op til en eksamen eller på anden måde skal præstere, står man jo ofte i samme situation som rigtig, rigtig mange andre.

Jeg synes, det er en god aftale, som Danmarksdemokraterne selvfølgelig støtter, og vi stemmer også for forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. For Liberal Alliance er det vigtigt at fjerne unødvendigt bureaukrati i folkeskolen og gøre, hvad vi kan politisk for at øge trivslen, og det her lovforslag er et godt skridt i den rigtige retning. Derfor er vi også en del af aftalen, som det her lovforslag er udmøntet af. Og arbejdsgruppen var ret klar i deres udmelding, i forhold til at elever, der vurderes på deres personlige og sociale kompetencer, ikke får bedre forudsætninger for at kunne vælge en ungdomsuddannelse, men til gengæld kunne det have negativ påvirkning på elevernes selvopfattelse og bidrage til øget mistrivsel.

Det er heller ikke kun eleverne, der er glade for, at den her uddannelsesparathedsvurdering bliver afskaffet. Efter jeg havde lagt op på mine sociale medier, at Liberal Alliance var en del af aftalen, havde jeg en folkeskolelærer, der kontaktede mig. Han startede i udskolingen, og en af de tungtvejende grunde til, at han egentlig gik ned på mellemtrinnet, var, at han simpelt hen ikke brød sig om den vurdering, han skulle lave af sine elever, i forhold til om de var personligt og socialt klar til at komme videre i uddannelsessystemet. Han er glad for, at det nu kun er elevernes faglighed, der står tilbage.

I høringssvarene er der en del bekymring for, at der kan være faldende kvalitet i uddannelsesvejledningen. Jeg forstår godt den her bekymring, og derfor er jeg også glad for, at partierne i aftalen har aftalt, at vi skal mødes igen i 2028 og evaluere. I Liberal Alliance er vi ikke tilfredse med kvaliteten af den vejledning, vi har i dag. Vi kommer også snart med vores bud på, hvordan vi gerne vil reformere den vejledning, vi har i folkeskolen. For det er utrolig vigtigt, at eleverne i grundskolen føler sig klædt på og er klædt godt på til at træffe deres uddannelsesvalg. Det er et stort nederlag for mange af de elever, der træffer det forkerte uddannelsesvalg og bliver nødt til at stoppe på en uddannelse. Studievalgsportfolien kan helt sikkert have god effekt for nogle elever og gøre deres studievalg nemmere, men i Liberal Alliance er vi også enige i, at det ikke behøver være et krav, at alle elever skal lave en portfolio. Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det er godt, at vi piger kommer efter hinanden, for så passer højden på talerpulten – så tak for det. I Det Konservative Folkeparti går vi selvfølgelig også ind for afskaffelse af den her uddannelsesparathedsvurdering, hvor vi egentlig vurderer, at der bliver brugt unødvendige ressourcer på at vurdere de unges personlige, praktiske og sociale færdigheder. Fremover er det de gældende karakterkrav, der videreføres som en del af optagelseskravene på enten gymnasiet eller erhvervsuddannelserne.

I lovforslaget gøres der også op med den her studievalgsportfolio, som har vist sig at være en unødvendig brug af ressourcer, både for elever, forældre og lærere. Så vi er glade for, at det er op til ens eget frie valg, om det skal anvendes. Det er rigtig, rigtig godt, at vi optimerer den lokale vejledningsindsats, som skal motivere og støtte de unge i, hvad der er det rigtige uddannelsesvalg for dem.

I Det Konservative Folkeparti tror vi på, at når vi afskaffer unødvendige vurderinger og skemaer og stopper med at spilde både lærernes og de unges tid og i stedet for erstatter det med sund fornuft og med en nærværende, god og motiverende vejledning, så hjælper vi i sidste ende vores unge mennesker til at træffe det helt rigtige uddannelsesvalg. Det Konservative Folkeparti stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

I Enhedslisten har vi fra starten syntes, at det er en virkelig dårlig idé at stemple nogle unge som ikkeuddannelsesparate. Det har ikke klædt dem bedre på til at vælge uddannelse, og det er gået ud over deres trivsel. Det har også været spild af lærernes tid og spild af penge på folkeskoleområdet, hvor økonomien allerede er alt for stram. Så vi er rigtig godt tilfredse med, at vi får skrottet UPV'en nu. De penge, man sparer, skal jo så bruges på mere og bedre vejledning i stedet for. Vi synes, det kunne være rigtig godt, hvis alle unge fik tilbudt en til en-vejledning om deres uddannelsesvalg, men for nu kan vi i hvert fald håbe, at der kommer mere og bedre vejledning for de her penge.

Så håber vi, at den her aftale bliver et første skridt mod en folkeskole, hvor der er mindre måling og vejning af eleverne og mere feedback og vejledning. Vi kunne godt tænke os, at der var mindre pres i folkeskolen, altså at det blev lettet lidt, og at der ikke var så mange prøver, tests, eksamener og karakterer. Den rekord, Danmark har i Norden, med flest prøver synes vi det kunne være en rigtig god idé at få gjort op med. Det bliver så ikke lige nu, men vi håber, det er noget, man kunne se på, når vi skal til at kigge på højere kvalitet i folkeskolen. Men for nu er vi bare rigtig glade og tilfredse med, at det her i hvert fald er et godt skridt på vejen til at sikre et uddannelsessystem, hvor de unge kan trives bedre, og hvor der er mere fokus på læring.

På sigt kunne det jo være rigtig dejligt, hvis vi havde et uddannelsessystem, som var mere rummeligt og mangfoldigt, og hvor der var plads til mange flere af de unge, der står uden job og uddannelse nu. Jeg håber i hvert fald, at vi vil give mange flere en chance for at lykkes i stedet for at sætte et eller andet stempel på dem om, at det kan de ikke. Det handler jo om at løfte og støtte dem, sådan at de kan komme til at kunne meget mere. Så vi håber i hvert fald, at det her er nogle af de takter, der kommer til at fylde noget på undervisnings- og uddannelsesområdet fremover.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det med juleeventyret var måske lidt tidligt for mig, så i stedet vil jeg digte videre på Tove Ditlevsen. En 14-årig kan synge Taylor Swift og råbe med på Tobias Rahim, spille brætspil, grine af videoer med Scorsese på TikTok, drømme om Harry Styles, kysse den første kæreste, læse bøger og shoppe. En 14-årig kan ikke stå op til tiden, høre efter, når forældre eller lærere snakker meget længe, stille ting i opvaskemaskinen, bære at blive stemplet eller vide, hvad man skal resten af livet. En 14-årig skal kunne være ung uden skyldfølelse.

Jeg er simpelt hen så glad for, at vi endelig afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen. Der er ikke nogen unge, der skal have at vide, at de ikke er parate. Vi i Radikale Venstre vil gerne gå meget længere. Jeg vil gerne af med de mange mål og de mange eksamener, sådan at skolen igen kan blive det, som skole egentlig betyder, nemlig fri tid. Det er der, hvor man er fri fra sine forældre og fra arbejdet. For jeg drømmer om, at unge i udskolingen skal have lov til at være nysgerrige og fordybe sig i det, de synes er spændende, og kan få lov til at være sammen om noget, hvor de ikke hele tiden skal forholde sig til nogle mål inde i sig selv, men hvor de kan få lov til at glemme sig selv, fordi de er opslugt af noget i fællesskab.

Derfor støtter vi i Radikale Venstre det her lovforslag. Jeg har lovet at hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også. Dermed håber jeg, at vi kan tage et vigtigt skridt hen i retning mod, at unge ikke skal være voksne; de skal have lov til at være unge.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for en rigtig fin tale. Jeg kan forstå, at Radikale Venstre godt vil gå meget, meget længere. Kunne ordføreren sætte lidt flere ord på det? Eller jeg kan stille et direkte spørgsmål: Er man i Radikale imod karakterer?

Ordføreren.

Nej, det er jeg egentlig ikke, men jeg ønsker, at skolen skal stå i sin egen ret: at man i skolen skal have lov til at fordybe sig, være nysgerrig, spørge læreren, når der er et eller andet, man ikke forstår, eller spørge, fordi man synes, det er spændende. Det skal ikke være, som vi fra forskningen ved det er i dag: at alt for mange sidder med hånden oppe bare for at prøve at svare det, de tror læreren gerne vil høre, for at få en god karakter.

Så det, der i mine øjne og i Radikale Venstres øjne er gået galt, er jo, at vi hele tiden bruger det til at styre efter, at man skal videre, og derfor synes jeg, at vores vigtigste politiske opgave er, at skolen igen kan få lov til at stå i sin egen ret.

Fru Anni Matthiesen.

Som ordføreren også godt ved, holder vi i Venstre også rigtig meget af frihed, og i det udspil, som vi jo er kommet med sammen med de to andre regeringspartier, og som vi inden længe skal til at forhandle, er der jo også skrevet rigtig mange af de ting, som ordføreren også siger, ind. Men når ordføreren på talerstolen siger, at man gerne vil af med eksamener, tænker ordføreren så, at der fortsat skal gives karakterer, men at de ikke skal gives i forbindelse med eksamener, eller hvad? Det forstår jeg ikke helt.

Ordføreren.

Jeg vil gerne af med eksamenerne, fordi jeg mener, det fylder alt for meget. Jeg synes, vi hører fra alt for mange elever, at når man starter i udskolingen, kommer det hele til at pege hen imod, at man skal lære det, fordi man skal bruge det til eksamen. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi lavede en ny måde at afslutte fagene på, og jeg ville ønske, at vi kunne gøre det i et udviklingsprogram sammen med lærerne og skolen, sådan at skolen igen kunne komme til at stå i sin egen ret, og at det der med, hvad man skal bagefter, er noget, man gør bagefter.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Jeg byder velkommen til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at sende en venlig tanke til hr. Stén Knuth, forhenværende folketingsmedlem for Venstre, som i sin tid fremsatte et beslutningsforslag, der opfordrede til, at man afskaffede uddannelsesparathedsvurderingen. Det synes jeg vi skylder ham. Det førte jo så til, at vi talte om det i folkeskoleforligskredsen og nåede frem til den gode beslutning om at afskaffe den.

Jeg vil også gerne lige sende en mindre venlig tanke tilbage til de daværende forhandlinger om folkeskolereformen i 2013, hvor et flertal i kredsen bestående af Radikale Venstre, SF, Socialdemokratiet og Venstre ville afskaffe vejledningen og gøre den mindre omfangsrig og mere målrettet. Det betød jo så, at der manglede noget, og derfor kom uddannelsesparathedsvurderingen ind. For lærerne og skolen manglede et eller andet redskab til at hjælpe eleverne. Så fandt man ud af, at uddannelsesparathedsvurderingen bare skabte en ordflom og var bureaukratisk. Vi forsøgte at forbedre den ved at indføre, at den også skulle målrettes erhvervsuddannelserne, men det virkede ikke, fordi de fleste skoler og lærere havde mere held med at uddannelsesparathedsvurdere mod gymnasierne, og så var vi jo lige vidt.

Nu fik jeg lige øje på min gode kollega hr. Jacob Mark, og så fik jeg lyst til at være lidt reaktionær og konservativ. For jeg mener, at prøver er en god ting, at karakterer er en god ting, og at nationale test er en god ting. Det er fantastiske redskaber til at foretage vurderinger. Og hvis vi afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen, må det også betyde, at vi må have flere af de gode, gamle ting såsom karakterer tilbage. I dag får man først karakterer i 8. klasse, men det vil være fornuftigt at rykke det længere ned, helst til 4. klasse, for det er et sikkert redskab til at give lærere, elever og forældre noget at forholde sig til i stedet for den ordflom, som uddannelsesparathedsvurderingen – alene ordet! – har det med at skabe.

Det var en lang indledende snak fra Dansk Folkepartis ordfører. Summa summarum: Vi støtter afskaffelsen af UPV'en, som den hedder i daglig tale, og dermed også lovforslaget.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen til ordføreren. Ordføreren nævner folkeskoleforligskredsen, og som sagt ved ordføreren, at Danmarksdemokraterne ønsker at komme med i folkeskoleforligskredsen, og så vil jeg bare spørge hr. Alex Ahrendtsen, om det er Dansk Folkeparti, der blokerer for, at Danmarksdemokraterne kan blive optaget i folkeskoleforligskredsen.

Ordføreren.

Hvad har det med det nuværende lovforslag at gøre?

Ordføreren kom selv ind på folkeskoleforligskredsen og henviste til folkeskoleforligskredsen i sin tale, og derfor spørger jeg ordføreren, om det er Dansk Folkeparti, der blokerer for, at Danmarksdemokraterne kan komme med i folkeskoleforligskredsen.

Ordføreren.

Selv om jeg ikke behøver at svare på det, vil jeg gerne give Danmarksdemokraterne, som er et nyt parti, et godt råd. Dansk Folkeparti kom først med i de første forlig efter 4 år i Folketinget. Det var i 2001, og vi blev stiftet i 1995 og blev valgt ind i 1997. Det vil sige, at vi i 4 år gennemførte benhårdt arbejde for at blive betragtet som en troværdig samarbejdspartner. Man kan ikke klynke sig til eller true sig til at være en del af et forlig. Så jeg forstår slet ikke spørgsmålet, og jeg synes faktisk, det er lidt upassende. Det skal man gøre gennem de rette kanaler, og det vil jeg bare opfordre til. Og så ellers klø på. Knofedt er det eneste, der virker i Folketinget, og det giver respekt.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Jeg studser bare over den bemærkning om, at nationale test, prøver og karakterer altid giver en skarp vurdering, for det er jo forkert. Det er derfor, vi bl.a. laver de nationale test om. Anerkender ordføreren, at ordføreren selv og ordførerens eget parti er med til at lave de nationale test om, og at det arbejde er i gang, fordi de netop ikke gav en skarp vurdering – fordi de ikke sagde noget om den enkelte elevs faglige niveau?

Ordføreren.

Det er med til at gøre de nationale test bedre. De tidligere var adaptive, og det vil sige, at de tilpassede sig. Det fungerede ikke. Nu gør vi dem lineære, og det er langt bedre. Så dermed har SF jo også været med til forbedre dem og dermed acceptere, at nationale test er et glimrende redskab til at vurdere eleven og elevens progression.

Hr. Jacob Mark.

Der ramte ordføreren hovedet på sømmet, for det er den slags prøver, jeg synes er gode; klassiske læse- og regneprøver, som lærerne altid har brugt til at vurdere, hvor eleven er. Men det var de nationale test ikke. Det var en politisk fiks idé. Det gælder halvdelen af afgangsprøverne. Tag nu f.eks. afgangsprøven i håndværk og design og madkundskab, hvor selv lærerne siger, at det ikke siger noget om elevernes faglige niveau. Der er for mange politiske fikse idéer omkring vurderinger og prøver – og ikke bare klassiske prøver, som virker.

Ordføreren.

Prøver skal virke. Hvis de ikke virker, skal de laves om. Men jeg er glad for, at vi er enige om, at der skal være prøver. Men de skal selvfølgelig virke; indholdet skal være i orden. Og det er derfor, vi fortsat går ind for prøver. Jeg er også glad for tilkendegivelsen fra SF om, at klassiske prøver altid er godt. Det er godt at være klassisk og konservativ og reaktionær – det er fantastisk. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak, formand. Vi tager slutningen først, altså at vi i Nye Borgerlige er med i aftalen, og at vi kommer til at støtte det. Vi synes, det er en rigtig god idé at fjerne uddannelsesparathedsvurderingen.

Men når diskussionen herinde så lige pludselig udvikler sig til en snak om, at 14-årige ikke kan stå op om morgenen, og at der også er alt for mange grænser, så er det, lige før vi tænker, at vi lige så godt kan afvikle folkeskolen, og at man så kan møde op den første dag i gymnasiet. Der skal man i øvrigt heller ikke have en karakter, fordi der jo ikke skal lægges pres på en. Jeg tror, at virkeligheden ligger et eller andet sted midtimellem, og jeg tror godt, at vi kan møde hinanden, hvis vi gjorde det et andet sted end her.

Jeg synes personligt, at karakterer er en god ting – nogle gange. Jeg synes, at test er en god ting – nogle gange. Har folketingspolitikerne haft for travlt med at sætte rigtig mange tåbelige test op? Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Burde vi have mere tillid til, at lærerne kunne vurdere eleverne? Ja. Skal de gøre det i det skjulte, så man ikke har mulighed for at blive målt på og få en karakter? Nej, selvfølgelig skal man ikke det, og gud forbyde det, for så var sådan en som mig jo aldrig kommet ud af folkeskolen. For det var da ikke altid, mine lærere var vilde med mig, så mine karakterer reddede mig nok muligheden for at sige, at nu var jeg klar til at komme videre. Så lad os lade være med at gøre tingene sort-hvide.

Vi kommer til at støtte det. Uddannelsesparathedsvurderingen giver ikke den helt store mening, og hvis man har et karaktergennemsnit, der gør, at man kan komme videre, så skal man have lov til det. Men jeg tror, der er mange diskussioner, vi skal have i forhold til folkeskolen, altså om de elever, vi sender ud, har prøvet en modstand, om de har prøvet at skulle levere på kommando, men selvfølgelig også er blevet gjort klar til at møde samfundet bagefter.

Så i Nye Borgerlige er vi glade for at være med i aftalen, og den støtter vi naturligvis.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Jeg byder velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Det er en god dag at få afskaffet uddannelsesparathedsvurderingen, og jeg havde jo selvfølgelig også lidt historik med fra dengang, da det blev indført, og nu var det jo så SF, jeg citerede, men jeg kunne have citeret et hvilket som helst andet parti, som dengang også syntes, at det var en stor gave til den danske folkeskole, at man nu indførte de her ting. Det var det ikke, og vi var mange, der advarede imod det allerede dengang, og man lyttede ikke.

Så kom der i 2013 det største overgreb på lærernes faglighed, hvor man ikke kun gik ind og gjorde det til en pølsefabrik, men man også fratog lærerne det grundlæggende ansvar og gjorde dem til timearbejdere. Vi advarede imod det, altså at det her er ikke rigtigt at gøre ved folkeskolen. Politikerne lyttede ikke, men de indførte alligevel en folkeskolereform, som man nu her 10 år efter endelig erkender var fuldstændig forfejlet, og som man også gerne vil lave om.

Nu fjerner man så uddannelsesparathedsvurderingen, og jeg synes, det er godt. Debatten har også gået lidt omkring de nationale test, som var, og som stadig væk er fuldstændig ubrugelige, og forhåbentlig kommer der et testsystem, som kan bruges. Mit håb er, at man her for en gangs skyld virkelig, virkelig tager lærerne med på råd, og at man spørger dem, om det, der bliver lavet, så er et værktøj, som de kan bruge, og får dem med i hele processen omkring det.

Generelt set tror jeg, at det største problem, vi har i folkeskolen p.t. – og der taler jeg jo efter 20 års erfaring i den danske folkeskole – ikke er manglende krav til de unge, men manglende klare rammer for de unge. For der er for de unge i dag et eldorado af valg og konstante muligheder, som der, når man bare tænker 10-15 år tilbage, ikke var for de unge. Der er brug for rammer, og der er brug for en klarere retning, i forhold til hvordan de unge kan være trygge, og der synes jeg, at folkeskolen har et kæmpe ansvar for at skabe de rammer, så børnene igen føler, at det er et trygt rum at være i en skoleklasse. For der var nogle år, hvor man stort set afskaffede klasserne og man lavede store teams på årgangene, noget, som også var forfærdeligt for den elev, som i forvejen havde det svært, og som, kan man sige, nu skulle tilpasses 60 elever i stedet for 30, eller måske nogle gange 90 elever. Så jeg håber, at man lytter, og jeg ved, at Statsministeriet har inviteret nogle fagfolk ind. Det er faktisk nogle gode kollegaer, som jeg har fra Aarhus, så jeg håber virkelig, at man lytter til det.

Et lille indspark herfra er så, at man kan kigge på afgangseksamenerne. For uddannelsesparathedsvurderingen går, kan man jo også sige, på afgangseksamenerne – og det kan godt være, at ministeren har travlt med at læse, men det kan være, at han læser referatet – og der vil jeg opfordre ministeren til, at man måske skulle kigge på, hvordan man afvikler og afholder de her afgangseksamener. Måske skulle man kigge på at lægge en eksamen ind engang i marts-april.

For mange unge mennesker i folkeskolen er den første eksamen, de møder, i folkeskolens 9. klasse, og ellers har de aldrig prøvet at gå til eksamen før, og den eksamen kan være meget afgørende for, om de kan komme videre på en ungdomsuddannelse, og det skaber en usikkerhed og en uvished hos de unge, som er ganske usund. Man kan som lærer adressere det ved at holde en lang række prøveeksamener og give dem muligheden for at opleve, hvordan det er, men man kunne altså også vælge at lægge en ekstra prøve ind, så man havde måske en afgangsprøve i februar-marts, som eleverne kunne prøve at gå til, og hvor de havde en ekstern censor på. Efter den eksamen kunne man måske så bruge den sidste måned, som i dag bruges på læseferie, og som reelt set ikke rigtig bliver brugt ordentligt, på at træne det her med den evaluering, man har fået fra den første eksamen, man har været til.

Så kunne man altså træne de her ting og forbedre sig i den disciplin, som det også er at gå til en prøve og gå til en test. Jeg tror, at det vil tage noget af skrækken væk fra de unge omkring det, og jeg tror også, at det vil forbedre niveauet, og at det vil gøre ungerne langt mere klar til at gå videre i ungdomsskolesystemet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg har en søn i 5. klasse, og for tiden læser vi Ole Lund Kirkegaards bog om Gummi-Tarzan. Der er forbløffende mange sandheder i den korte bog, og en af dem kommer, da den lille Ivan Olsen på et tidspunkt deltager i en samtale, hvor en siger: Alle duer til noget, man skal bare finde ud af, hvad det er.

Jeg starter med de ord i forlængelse af de taler, der har været holdt af ordførere for Folketingets partier – og tak for opbakningen – fordi det også var en sætning, der fløj hen over forhandlingsbordet, da vi mødtes i foråret for at lave aftalen om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Det lovforslag, vi behandler her i dag, implementerer den aftale. Og når vi siger, at alle kan noget, og at man bare skal finde ud af, hvad det er, så kan man tilføje: Ingen kan alt. Og det er sådan set også min tilgang til vejledning generelt og skolen som dannelsesinstitution.

Med det her lovforslag gør vi op med den uhensigtsmæssige stempling af eleverne, som uddannelsesparathedsvurderingen endte med at blive et udtryk for. Samtidig – og det synes jeg er lige så vigtigt – får vi afskaffet en bureaukratisk og ressourcekrævende proces, så lærerne i stedet bruger tid på at undervise og være sammen med eleverne.

Eleverne skal ikke længere vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger. Fremover vil det være de gældende karakterkrav, som videreføres. Det synes jeg er fornuftigt og redeligt, altså at man udelukkende bliver vurderet på, hvad man kan, og ikke på, hvem man er. Derfor bliver den kommunale sammenhængende plan for vejledning også udvidet fra 7. klasse til 10. klasse. Vejledningsindsatsen skal give eleverne forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Endelig afskaffer vi også, som det er blevet sagt fra talerstolen, studievalgsportfolierne, som alle elever fra 8. klasse til 10. klasse i dag skal arbejde med.

Alt det her skal gøre processen med at vælge ungdomsuddannelse mere enkel for elever, lærere og forældre, og som jeg nævnte før, er det både et spørgsmål om at spare nogle ressourcer og bruge dem på det væsentlige, nemlig på vejledning og ikke på bureaukrati, og at møde de unge med et, synes jeg, bedre udgangspunkt for bedømmelse, nemlig på det, de producerer uden for dem selv, altså deres faglige kunnen, og ikke på, hvorvidt vi nu betragter dem som samarbejdsvillige eller tolerante nok til at kunne starte på en ungdomsuddannelse.

Med de ord vil jeg godt takke partierne for den aftale, vi indgik i foråret, og for, at der er et stort flertal bag det lovforslag, der nu er fremsat i forlængelse af aftalen. Det er et lille skridt, kunne man sige – det er få elementer i lovgivningen, der ændres – men jeg tror, at det på mange skoler vil betyde meget. Og jeg har oplevet det samme, som jeg har hørt flere ordførere sige at de har oplevet, nemlig at det gælder for både elever, forældre, lærere og vejledere, at uddannelsesparathedsvurderingen ikke ligefrem har været knuselsket, og mange er kommet med positive tilkendegivelser i forlængelse af den aftale, vi indgik i foråret.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.