Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 69 Bilag 1
Offentligt
2774947_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
ferie og lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler (Genindførelse
af bagatelgrænser for udbetaling af uhævede
feriepenge m.v.)
18. oktober 2023
J.nr. 2023 - 6283
CAIJ
Indledning
Forslag til lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler (Genindførelse af bagatelgrænser for udbetaling af
uhævede feriepenge m.v.) blev sendt i høring den 14. september 2023 med frist den
12. oktober 2023.
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet bemærkninger til lovforsla-
get:
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Ankenævnet for ATP m.m., Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-
kasser, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, LD Fonde (LD), Le-
derne, Parasollen og Skatteministeriet.
Der er desuden modtaget høringssvar fra Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF) og
Danske Regioner, som ikke har haft bemærkninger til lovforslaget.
1. Generelle bemærkninger
DA, FH, Forhandlingsfællesskabet, FA og Parasollen støtter lovforslaget.
ATP bemærker, at det er positivt, at der iværksættes tiltag for at nedbringe størrel-
sen på de uhævede feriepenge. ATP forventer, at indførelsen af en automatisk ud-
betaling af mindre beløb efter ferieafholdelsesperiodens udløb vil have en positiv
effekt på antallet af lønmodtagere med uhævede feriepenge.
Danske A-kasser støtter genindførelsen af bagatelgrænser for udbetaling af løn un-
der ferie eller feriepenge. Det vil medføre fornuftige fordele for ledige medlemmer
og en klar administrativ lettelse for a-kasserne.
Danske A-kasser bemærker dog, at der vil være en afledt negativ effekt i forhold til
medlemmer på efterlønsordningen og henviser til § 24 i bekendtgørelse om fradrag
i efterløn, hvor også udbetalinger i henhold til ferieloven, uden at ferien afholdes,
medfører fradrag. Danske A-kasser anfører, at siden indførelsen af samtidighedsfe-
L 69 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2774947_0002.png
rien har modregninger for udbetalinger uden afholdelse af ferie været reduceret væ-
sentligt. Hvis ferien blev afholdt, ville efterlønnerne under visse betingelser, kunne
optjene andre rettigheder pga. ferien. Da feriepengene fremover vil kunne blive ud-
betalt uden anmodning, vil efterlønnerne ikke selv kunne vælge den mest hensigts-
mæssige løsning.
Danske A-kasser peger på, at der f.eks. ikke findes tilsvarende bestemmelser om
modregning for feriepenge i arbejdsløshedsdagpengene og mener derfor, at reg-
lerne om fradrag i efterløn skal afskaffes. Dette vil ligestille medlemmerne i denne
sammenhæng for de to væsentligste udbetalingsordninger under lov om arbejdsløs-
hedsforsikring.
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at udbetaling af feriepenge modregnes
i visse offentlige ydelser og ikke i andre, hvilket også fremgår af de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget,
at der ikke er tiltænkt ændringer heri. Lovforslaget er ikke ændret på dette punkt.
FH og Forhandlingsfællesskabet foreslår en yderligere forenkling i § 24, stk. 1, for
at sikre, at flest mulige feriemidler tilgår berettigede lønmodtagere. Forslaget er
motiveret i, at en stor del af de uhævede feriemidler kan tænkes at stamme fra fast-
ansatte lønmodtagere, der ikke har været ansat på fuld tid (37 t), men som heller
ikke har modtaget sociale ydelser i perioden. I disse tilfælde forudsætter udbetalin-
gen, at lønmodtageren udfylder en erklæring om ikke at have modtaget offentlige
ydelser. Flere lønmodtagere kan tænkes ikke at være opmærksom på dette, hvoref-
ter de går glip af feriebetalingen.
Formålet med, at lønmodtagere ansat på færre timer end 37 skal udfylde en erklæ-
ring, er at forhindre samtidig udbetaling af sociale ydelser. Imidlertid er realiteten,
at f.eks. fastansatte på deltid med 32 timer ugentligt ikke modtager supplerende
dagpenge, med mindre arbejdsgiver har udstedt en frigørelsesattest. Med henblik
på en højere grad af automatiske udbetalinger fra aktuelle arbejdsgivere, foreslår
FH, at arbejdsgivere skal foretage udbetaling af tilgodehavende ferie udover 4 uger
til fastansatte, hvortil der ikke er udstedt en frigørelsesattest, og således ikke nød-
vendigvis betinget af fuld tid.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at
FH’s forslag
kræver en nærmere undersø-
gelse af, om det foreslåede kriterie om frigørelsesattest vil være et anvendeligt kri-
terie til sikring mod dobbeltforsørgelse. Ministeriet har noteret sig forslaget og vil
inddrage det i kommende overvejelser af, om der er mulighed for at udbetale flere
uhævede feriepenge til lønmodtagerne.
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
2.1 Forslag om ændring af lov om ferie
2.1.1. § 26, stk. 2 - udbetaling af mindre beløb, når lønmodtageren fratræder
ATP bemærker i forhold til direkte udbetaling af feriepenge fra arbejdsgiveren til
lønmodtageren ved beløb op til 2.500 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, at hvis
2
L 69 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2774947_0003.png
ansættelsesforholdet mod forventning består i længere tid end først antaget, og fe-
riegodtgørelsen dermed overstiger 2.500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag,
skal arbejdsgiveren indberette og indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto. Ar-
bejdsgiveren vil i den forbindelse blive pålagt renter på grund af for sen indberet-
ning og indbetaling af feriegodtgørelsen til FerieKonto.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at arbejdsgiveren bærer risikoen ved at
undlade at indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto. Det bemærkes i den forbin-
delse, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at udbetale optjent feriegodtgørelse op
til 2.500 kr. ved lønmodtagerens fratræden. Den foreslåede § 26, stk. 2, giver såle-
des alene arbejdsgiveren muligheden herfor, og arbejdsgiveren kan undlade at fo-
retage udbetalingen og i stedet indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto efter fe-
rielovens almindelige regler, fx hvis det vurderes, at der er en mulighed for, at fe-
riegodtgørelsen vil overstige 2.500 kr. Lovforslagets bemærkninger er præciseret
på dette punkt.
DA påpeger, at bemærkningerne til § 26, stk. 2 pkt., (side 41) rejser tvivl om, hvor-
vidt det er optjeningsåret eller udbetalingsåret, der skal lægges til grund for antallet
af maksimale 2 årlige udbetalinger.
Beskæftigelsesministeriet har præciseret § 26, stk. 2, samt bemærkningerne hertil,
så det fremgår mere klart, at det er ferieåret (optjeningsåret), der skal lægges til
grund for antallet af udbetalinger ved fratræden til samme lønmodtager.
2.1.2. § 24 a
automatisk udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieafholdelses-
periodens udløb.
2.1.2.1. Beløbsgrænsen
DA bemærker, at det er præciseret flere gange i lovforslagets bemærkninger, f.eks.
til § 24 b, stk. 1, (side 34 3. øverste afsnit), at vedrører de uhævede feriepenge delvist
optjent ferie ud over 4 uger, skal beløbet ikke udbetales automatisk, heller ikke den
del af beløbet, der vedrører ferie ud over 4 uger. Efter lovforslaget vil lønmodtageren
i den situation skulle søge om udbetaling efter den gældende § 24, stk. 1 og erklære
ikke at have modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden.
DA foreslår, at der også i denne situation skal ske automatisk udbetaling af den del
af de ikke-afholdte feriepengene, der vedrører ferie ud over 4 uger, hvis beløbsgræn-
sen ikke overskrides.
Beskæftigelsesministeriet er enig i forslaget om, at arbejdsgiveren også skal udbe-
tale delvist for den del af de uhævede feriepenge, der vedrører optjent ferie ud over
4 uger, hvis lønmodtagerens uhævede feriepenge samlet set ikke overstiger beløbs-
grænsen. Derimod kan der ikke ske udbetaling, hvis de uhævede feriepenge samlet
set overstiger beløbsgrænsen, selvom udbetalingen af optjent ferie udover 4 uger
3
L 69 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2774947_0004.png
isoleret set ikke overstiger beløbsgrænsen. Dette hænger bl.a. sammen med, at Fe-
riepengeinfo alene udsøger de lønmodtagere, som samlet set har uhævet feriegodt-
gørelse op til en vis beløbsgrænse.
Bemærkningerne er tilrettet i overensstemmelse hermed.
Parasollen finder det fornuftigt at indføre en bagatelgrænse for automatisk udbeta-
ling til den enkelte person med tilgodehavende feriepenge.
Dog finder Parasollen, at en minimumssats på kr. 5.000 er for høj. En passende
grænse vurderes til kr. 2.500
3.000. Det er ferielovens formål, at medarbejdere
har brug for ferie til at restituere sig ind imellem. Med en minimumssats på kr.
5.000 kr. kan det anspore personer
til ikke at afholde ferie, fordi personen “fattes
penge”, og derved kan grænsen på kr. 5.000 kr. anspore til at tænke i penge og ikke
i ferie. Det er ligeledes Parasollens opfattelse, at en genindførelse af en bagatelud-
betaling vil mindske denne type administration for feriefondene.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at beløbsgrænserne er fastsat med udgangs-
punkt i den tidligere ferielovs beløbsgrænser, som var 2.250 kr. efter skat, og at
stigningen til henholdsvis 3.000 kr. efter skat og 5.000 kr. før skat er udtryk for den
almindelige løn og prisudvikling.
2.1.2.2. Stikprøvekontrol
DA bemærker, at når det i lovforslagets nr. 9, foreslås, at den nye § 24 a skal være
genstand for FerieKontos årlige stikprøvekontrol, skal det også præciseres, at det i
administrationen af denne kontrol skal indgå, at der f.eks. ikke skal ske tilbagefør-
sel fra virksomhedernes side, hvis de i god tro har udbetalt feriepengene kontant til
lønmodtageren.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at arbejdsgivernes udbetaling af uhævede fe-
riepenge efter forslaget ikke er det primære sigte for FerieKontos stikprøvekontrol,
idet det er forudsat, at arbejdsgiveren kun udbetaler feriepengene, hvis betingel-
serne er opfyldt. Stikprøvekontrollen vedrører således primært udbetalinger fra Fe-
rieKonto, da disse sker uden kontrol af, om feriepengene vedrører optjent ferie ud
over 4 uger, et ophørt ansættelsesforhold, eller afholdt ferie. Krav fra FerieKonto
om indbetaling af feriepenge, som er modtaget med urette efter lovens § 33, vil
fortsat være rettet mod lønmodtageren, hvilket også fremgår af bemærkningerne til
§ 33.
2.1.2.3. Tilbagebetaling uanset god tro
FH og Forhandlingsfællesskabet kritiserer, at en lønmodtager kan risikere et tilba-
gebetalingskrav fra FerieKonto efter modtagelse af en uanmodet udbetaling fra Fe-
rieKonto, selvom pengene er modtaget i god tro, jf. forslagets § 24 b, stk. 3, 2. pkt.
4
L 69 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2774947_0005.png
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af forslaget til § 24 a, stk. 3, 2.
pkt., at stammer feriegodtgørelsen ikke fra et ophørt ansættelsesforhold, ferie ud
over 4 uger eller afholdt ferie i ferieafholdelsesperioden, kan FerieKonto træffe af-
gørelse om, at beløbet skal tilbagebetales, jf. § 36, stk. 2, nr. 4. En tilsvarende re-
gel fandtes også i den tidligere ferielovs § 34 a, stk. 2, 2. pkt., og er derfor en del af
genindførelsen af bagateludbetalingsreglerne.
Det er med forslaget om genindførelsen af bagateludbetalingsreglerne stadig for-
udsat, at bagatelbeløbene, som udbetales automatisk fra FerieKonto med rimelig
sandsynlighed vedrører optjent ferie ud over 4 uger, et ophørt ansættelsesforhold
eller allerede afholdt ferie. Reglen forventes derfor ikke at medføre tilbagebeta-
lingssager i et større omfang.
Den foreslåede regel skal samtidig ses i lyset af arbejdstidsdirektivet forbud mod
udbetaling af den direktivbeskyttede ferie på 4 uger i det løbende ansættelsesfor-
hold.
2.1.2.4. Efterregulering af løn
Lederne bemærker, at der ikke ses at være taget højde for eventuelle bonustilgode-
havender, som er optjent i det relevante ferieår, men først opgøres og udbetales ef-
ter det tidspunkt, hvor arbejdsgivere, Feriekonto m.v. konstaterer, at lønmodtageren
har ferietilgodehavende under den fastsatte beløbsgrænse. Når bonus efterfølgende
udbetales, kan bagatelgrænsen således reelt være sprunget, hvormed udbetalingen
af ferietilgodehavendet må konstateres at være sket på forkert grundlag.
Hvis det alene er feriegodtgørelsen på tidspunktet for udløb af ferieafholdelsesperi-
odens udløb, der er afgørende for udbetaling af beløb under bagatelgrænsen, fore-
slås det, at dette fremgår af loven eller dennes bemærkninger. Det foreslås således,
at det tydeligt fremgår, at efterfølgende reguleringer af feriegodtgørelsesbeløbet,
f.eks. på grund af senere opgørelse af variable løndele, ikke skal have indflydelse
på udbetalinger på tidspunktet for ferieårets udløb.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at hvis beløbet er udbetalt, og der efterføl-
gende kommer en regulering, vil det som udgangspunkt medføre, at det udbetalte
beløb ikke kan kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
2.1.2.5. Feriehindringer
ATP bemærker, at forslaget om at indføre en automatisk udbetalingsregel vil be-
virke, at nogle feriehindrede lønmodtagere vil opleve at få deres feriepenge udbe-
talt i stedet for at få mulighed for, at ferien overføres til den efterfølgende ferieaf-
holdelsesperiode i Feriepengeinfo/FerieKonto, da udbetalingen kan ske inden løn-
modtager har haft mulighed for at søge om overførsel af ferie.
Disse lønmodtagere vil fortsat have ret til at holde den feriehindrede ferie i den ef-
terfølgende ferieafholdelsesperiode efter lovens øvrige bestemmelser. Ferien vil
5
L 69 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2774947_0006.png
imidlertid ikke fremgå af lønmodtagerens oversigt på borger.dk eller af Feriepen-
geinfos/FerieKontos systemer.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at udbetaling af uhævede feriepenge efter
ferieafholdelsesperiodens udløb ikke fratager en lønmodtager retten til at holde
den ferie, der er overført som følge af en feriehindring efter ferielovens § 21 til den
efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
2.2. Forslag om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgo-
dehavende feriemidler
ATP bemærker, at der er identificeret et behov for yderligere ikrafttrædelsesbe-
stemmelser, der skal sikre, at gældende regler om indeksering og årlig tilkendegi-
velse i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler fortsat
kan anvendes efter 1. januar 2024. Der henvises i høringssvaret til en igangværende
dialog mellem ATP og Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at der er identificeret et behov for to over-
gangsbestemmelser i lovforslaget. Overgangsreglerne omhandler dels den situa-
tion, hvor det vil være teknisk vanskeligt at skifte princip for beregning af den sid-
ste indeksering ved årsskiftet og dels den situation, hvor arbejdsgiveren ikke har
tilkendegivet at ville beholde ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomhe-
den efter de hidtil gældende regler. Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 3 og 4,
hvori de nævnte overgangsbestemmelser er indsat.
FH anerkender sigtet om en administrativ forenkling af reglerne om restindekse-
ring. FH bemærker endvidere, at det er afgørende at de nye regler ikke vil kunne få
negative konsekvenser for lønmodtagerne. FH ser en risiko for, at de foreslåede
regler vil kunne give anledning til spekulation i den tidsmæssige placering af frivil-
lige indbetalinger. Derfor lægger FH vægt på, at Beskæftigelsesministeriet med
lovforslaget får bemyndigelse til at fastsætte regler om midlertidigt at afskære mu-
ligheden for frivillig indbetaling. FH foreslår konkret, at muligheden for frivillig
indbetaling som minimum afskæres i april og frem til den årlige indeksering er be-
regnet og tilskrevet i juni måned, da kendskabet til den faktiske lønudvikling er
stort på det tidspunkt. Afslutningsvist kan FH tilslutte sig de foreslåede regler om
arbejdsgivers årlige bekræftelse.
Beskæftigelsesministeriet noterer sig FH’s anerkendelse af sigtet med at opnå en
administrativ forenkling af reglerne om restindeksering, samt tilslutningen til de
foreslåede regler om arbejdsgivers årlige bekræftelse.
Beskæftigelsesministeriet noterer sig endvidere FH´s bemærkning om risiko for
spekulation. Det bemærkes, at risikoen for utilsigtet spekulation ved arbejdsgivers
frivillige indbetaling er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det
følger af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8, at beskæftigelsesmi-
nisteren forventes at udnyttet bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at det ikke
vil være muligt at indbetale frivilligt f.eks. fra april og indtil årlig indeksering er
beregnet og tilskrevet i juni måned. Formålet herved er at sikre, at arbejdsgiverne i
6
L 69 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2774947_0007.png
en nærmere bestemt periode ikke klan foretage frivillig indbetaling. Der henvises
til de almindelige og specielle bemærkninger for lovforslagets § 2, nr. 8.
LD bemærker, at der udestår en bestemmelse i om sletning af § 8, stk. 3 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at § 8, stk. 3 i lov om forvaltning og admi-
nistration af tilgodehavende feriemidler bør slettes, idet sletningen er en konse-
kvens af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 5.
2.3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Ankenævnet for ATP har bemærket, at de nye opgaver, som foreslås overført til
nævnet, alene forventes at give anledning til et lavt antal klagesager, og går ud fra,
at det er grunden til, at der ikke er en beskrivelse af økonomiske konsekvenser, så-
ledes som tilfældet var ved overførslen af sager til Ankestyrelsen ved lov nr. 465 af
20/03/2021 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler og forskellige andre love (Førtidig udbetaling af resterende tilgodeha-
vende feriemidler). Skulle det vise sig, at forudsætningen om et lavt antal klagesa-
ger ikke holder stik, vil dette selvsagt påvirke Ankenævnets ressourcebehov.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Ankenævnets bemærkninger.
DA har noteret sig, at det i lovforslaget er vurderet, at forslaget både medfører min-
dre forøget administration og omvendt administrativ lettelse for arbejdsgiverne,
men samlet indebærer ”mindre efterlevelsesomkostninger” for arbejdsgiverne på
under 10 mio. kr. (årligt). DA peger bl.a. på, at en naturlig konsekvens af kontant
udbetaling indebærer en ”hurtigere afregning” af de feriepenge, som er omfattet af
kontantreglerne, som ikke længere bliver til uhævede feriepenge, der efter gæl-
dende ferielov skal afregnes senest 15. november efter ferieafholdelsesperioden.
Hertil kommer virksomhedernes omstilling til, at de foreslåede kontantudbetalings-
regler allerede gælder fra kommende årsskifte.
DA bemærker desuden, at ferielovens regler om kontantudbetaling af feriepenge sta-
dig har en høj kompleksitet, som kan gøre det vanskeligt for brugerne at orientere
sig i.
FA er bekymrede for de forøgede administrative byrder for arbejdsgiverne.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at forslaget har en - omend lille - betydning
for arbejdsgivernes likviditet. Dette skyldes, at arbejdsgiverne skal udbetale uhæ-
vede feriepenge under beløbsgrænserne til lønmodtageren efter ferieafholdelsespe-
riodens udløb, hvilket er tidligere, end de ellers skulle have været afregnet til Ar-
bejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Det vurderes samlet set at ud-
gøre en ganske lille andel af den samlede feriebetaling og er derfor ikke afgørende
for den enkelte arbejdsgivers økonomi.
7
L 69 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2774947_0008.png
Det er i lovforslaget vurderet, at de foreslåede udbetalingsregler vil medføre en
mindre forøget administration. Den foreslåede ordning er for arbejdsgiveren ikke
en ukendt ordning, men er netop en genindførelse af en ordning, som også gjaldt
efter den tidligere ferielov.
Lovtekniske bemærkninger
CFU bemærker, at det bør overvejes at flytte udkastets § 24 a, der vedrører udbeta-
ling efter ferieåret, så bestemmelsen i stedet indsættes som lovens § 23 a. Bestem-
melsen vil herved komme i naturlig forlængelse af § 23, der ligeledes omhandler
udbetaling efter ferieårets udløb. Udkastets § 24 b ændres i konsekvens heraf til §
24 a.
DA foreslår, at der i det konkrete eksempel, der går igen flere gange, men første
gang optræder til § 24 b, stk. 1, (side 34, 3. sidste afsnit) præciseres, at det er efter
den følgende december måned, når det aktuelle ferieårs ferieperiode udløber, at den
pågældende arbejdsgiver i eksemplet kan udbetale kontant efter bestemmelsen.
Lederne har haft lovtekniske bemærkninger, herunder korrektion af henvisninger.
Beskæftigelsesministeriet har fulgt de påpegede anbefalinger og korrektioner.
8