Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 68 Bilag 1
Offentligt
2776927_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om gen-
nemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og
lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsret-
ter
Oktober 2023
J.nr. 2023 - 6694
CAIJ
Baggrund
EU-Domstolen har truffet afgørelser om arbejdstid, der nødvendiggør, at dansk
lovgivning herom skal ændres. Det fremgår af en afrapportering fra en arbejds-
gruppe under Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, som i juni 2023
blev sendt til Implementeringsudvalget.
Den 30. juni 2023 blev der indgået en aftale mellem organisationer i Implemente-
ringsudvalget (DA, FH og AC) om, hvordan dansk lovgivning på hensigtsmæssig
vis kan ændres, så der heri bliver taget højde for praksis fra EU-Domstolen om ar-
bejdstid. Lovforslaget er en udmøntning af denne partsaftale.
Formål
Lovforslaget har til formål at give mulighed for, at lønmodtagere og arbejdsgivere
på udvalgte områder kan indgå aftaler om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i
gennemsnit om ugen.
Lovforslaget har desuden til formål at implementere EU-Domstolens dom i sag C-
55/18 om registrering af den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid. Med lov-
forslaget fastsættes der således et krav om, at arbejdsgivere skal indføre et arbejds-
tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den
enkelte lønmodtager.
Den primære målgruppe
Der er forskellige målgrupper for lovforslagets forskellige elementer.
I relation til lovforslagets første element om muligheden for at indgå aftaler om, at
der kan arbejdes ud over 48 timer om ugen i gennemsnit, så er det forbeholdt de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter at skabe det nødvendige overenskomst-
mæssige grundlag for at kunne indgå sådanne aftaler på det pågældende overens-
komstområde. Den primære målgruppe er således i første række disse arbejdsmar-
kedsparter.
Den primære målgruppe er desuden de lønmodtagere og arbejdsgivere, der på det
enkelte overenskomstområde kan indgå de konkrete aftaler om, at der kan arbejdes
ud over 48 timer om ugen i gennemsnit. Denne mulighed gælder alene for lønmod-
tagere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som
L 68 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
varetager samfundskritiske funktioner. Da der med lovforslaget alene gives en ad-
gang til at indgå disse aftaler, er det dels ikke muligt at angive, på hvilke områder
muligheden for at indgå individuelle aftaler vil blive indført i overenskomster, og
dels er det ikke muligt at opgøre antallet af berørte lønmodtagere og arbejdsgivere,
der i fremtiden måtte vælge at indgå sådanne individuelle aftaler.
I relation til lovforslagets andet element om indførelse af et arbejdstidsregistre-
ringssystem, så er den primære målgruppe alle private og offentlige arbejdsgivere.
Det er således arbejdsgiverne, der med lovforslaget forpligtes til at indføre et ar-
bejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for
den enkelte lønmodtager. Det er dog forventningen, at kravet også vil have en af-
ledt virkning for lønmodtagerne, da det i praksis må antages, at disse i højere grad
vil registrere deres daglige arbejdstid.
De sekundære målgrupper
Arbejdstilsynet
Arbejdsretten
Samlet vurdering
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at medføre ligestillingsmæssige konsekven-
ser. Kvinder og mænd vil blive berørt af lovforslaget på samme måde, og der vil
således ikke være forskel på konsekvenserne for kvinder og mænd
hverken di-
rekte eller indirekte.
2