Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 67 Bilag 1
Offentligt
2774389_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
miljø og lov om arbejdsskadesikring (Ud-
møntning af dele af aftale om en fremtidssik-
ret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social
dumping, aftale om initiativer på asbestom-
rådet, anbefalinger fra det midlertidige AMO-
udvalg m.v.)
23. august 2023
J.nr. 20235000358
–
2023-4543
JF
JB
Baggrund
Lovforslaget udmønter dele af
Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og
indsats mod social dumping
fra marts 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti, Alternativet og Nye Borgerlige, som forudsætter ændringer i lov om ar-
bejdsmiljø. Det drejer sig om de dele, der vedrører forenkling af Arbejdstilsynets
reaktionstyper og virkemidler.
Videre udmønter lovforslaget dele af
Aftale om initiativer på asbestområdet
fra maj
2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemo-
kraterne.
Lovforslaget udmønter endvidere dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-
udvalg, som blev nedsat som følge af
Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljø-
indsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.
fra april 2019 mellem den da-
værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) Soci-
aldemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti.
Endelig skal lovforslaget skabe hjemmel til at kunne foretage ændringer vedr. ad-
gang til indkomstregistret, aftaleforløb og præciseringer i forhold til uddannelsesste-
ders pligter og ansvar m.v.
Formål
Lovforslaget har til formål at fremtidssikre arbejdsmiljøindsatsen, bl.a. ved en for-
enkling af Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemidler.
 L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering
Lovforslaget indeholder ændringer af
arbejdsmiljøloven
på følgende områder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Indførelse af én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal
handle straks
Afskaffelse af kompetencepåbud
Ændring af autorisationsordningen for arbejdsmiljørådgivere
Afskaffelse af gebyrbelagt skærpet tilsyn
Afskaffelse af ordningen med bindende forhåndsbesked
Indførelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om oplysninger fra asbestpro-
tokollen til de ansatte
Ændring af reglerne om organisering af arbejdsmiljøorganisation
Ændring af reglen om arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse
Ændring af reglen om kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljøorganisatio-
nen
Justeringer i reglen om arbejdspladsvurdering (APV)
NFA’s
adgang til oplysninger i indkomstregistret efter arbejdsmiljøloven
Udelukkelse af virksomheder fra at kunne indgå nye aftaler om forbedring af ar-
bejdsmiljøet
Tydeliggørelse af uddannelsessteders pligter og ansvar
Ændring af reglen om bisiddere for medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet
Modernisering af sprogbrugen i reglen om arbejdslederens pligter
Ophævelse af reguleringsbestemmelse vedr. gebyrer til Arbejdstilsynet
Ændringer af sproglig karakter.
Lovforslaget indeholder ændringer af
arbejdsskadesikringsloven
på følgende områ-
der:
•
Arbejdstilsynets adgang til oplysninger i indkomstregistret efter arbejdsskade-
sikringsloven
Den primære målgruppe
De primære målgrupper afhænger af de forskellige elementer i lovforslaget.
Den primære målgruppe for ændringerne i arbejdsmiljøloven er virksomhederne og
arbejdspladserne, som vil opleve en forenkling af Arbejdstilsynets reaktionstyper
og virkemidler, samt en tydeliggørelse af kravene til arbejdspladsvurderingen, så
de er lettere at forstå.
Endvidere vil virksomhederne og arbejdspladserne opleve, at de skal udlevere op-
lysninger fra asbestprotokollen, og større virksomheder vil opleve, at hele den juri-
diske enhed ikke vil blive udelukket fra at indgå ny aftale om forbedring af arbejds-
miljøet i en periode, hvis en aftale ikke opfyldes inden for den aftalte frist.
En enkelt ændring i arbejdsmiljøloven er målrettet uddannelsessteder, som vil op-
leve, at deres pligter og ansvar for elever, lærlinge og studerende, der i undervis-
ningen udfører praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, bliver tydeliggjort.
Enkelte af ændringerne i arbejdsmiljøloven samt ændringen i arbejdsskadesikrings-
loven er målrettet myndigheden, der administrerer reglerne (Arbejdstilsynet), samt
2
 L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering
en forskningsinstitution (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) og et
partssammensat nævn (Arbejdsmiljøklagenævnet).
De sekundære målgrupper
De sekundære målgrupper for ændringerne i arbejdsmiljøloven er de ansatte på
virksomhederne og arbejdspladserne for så vidt angår de ændringer, hvor virksom-
hederne og arbejdspladserne er den primære målgruppe.
Ændringerne vil bl.a. få betydning for de ansatte, der har arbejdet med asbest, samt
for de arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke er beskyttet mod afskedigelse m.v. efter
de nuværende regler.
Den sekundære målgruppe for tydeliggørelsen af uddannelsesstedernes pligter og
ansvar er elever, lærlinge og studerende.
Samlet vurdering
De foreslåede ændringer i arbejdsmiljøloven vurderes at være kønsneutrale, idet de
vedrører alle brancher og virksomhedstyper. De vil derfor som udgangspunkt ikke
have en kønsmæssig betydning.
Dog vil forslaget om afskaffelse af gebyrbelagt skærpet tilsyn primært blive rele-
vant i bygge- og anlægsbranchen, som er den branche, der får flest skærpede tilsyn.
Desuden vil forslaget om videregivelse af oplysninger fra asbestprotokollen til de
ansatte primært blive relevant i bygge- og anlægsbranchen, som er den branche,
hvor de ansatte primært risikerer at blive udsat for asbest.
Da bygge- og anlægsbranchen generelt har flere mandlige end kvindelige ansatte,
vil disse elementer i lovforslaget få størst betydning for mændene.
Den foreslåede tydeliggørelse af uddannelsessteders pligter og ansvar vurderes
også at være kønsneutral, da den vedrører alle uddannelsessteder.
3