L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 67 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring

6. september 2022

J.nr. 2023-4543

CAPA

Lisbeth Harris Krog

Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. august 2022 til den 15. september

2022 været sendt i høring hos 109 organisationer.

Der er modtaget høringssvar fra: Akademikerne, Arbejdsmiljøklagenævnet, Byg-

herreforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kommunernes Lands-

forening, Lederne, Rigsadvokaten, SOS Racisme.

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide, Den Danske Aktuarforening, For-

handlingsfællesskabet, Københavns Byret, Udlændingenævnet, Vestre Landsret,

Østre Landsret, Aarhus Universitet.

Generelle bemærkninger

er overordnet set positive over for lovforslagets formål og ramme, der bl.a. føl-

ger op på AMO-udvalgets anbefalinger.

Akademikerne

noterer sig, at de fleste af de foreslåede ændringer i lov om ar-

bejdsmiljø omhandler opfølgning på afrapporteringen fra det midlertidige ekspert-

udvalg til udvikling af arbejdsmiljøorganisationen (AMO-udvalget), og at formule-

ringerne i det store og hele følger AMO-udvalgets anbefalinger.

kan overordnet set støtte lovforslaget, der implementerer en række forskellige

aftaler på arbejdsmiljøområdet. FA kan særligt støtte, at de særlige regler for ar-

bejdsmiljøarbejdet bliver moderniseret. For FA er det centralt, at der fortsat er mu-

lighed for at indgå virksomhedsaftaler, så virksomhederne lokalt har mulighed for

at indgå aftaler, der er tilpasset de lokale forhold.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

De generelle bemærkninger giver ikke anledning til ændringer m.v.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Bemærkninger til lovforslaget om ændring af arbejdsmiljøloven

og arbejdsskadesikringsloven

1. APV (arbejdspladsvurdering)

Ingen tilsigtende ændringer i retstilstanden

noterer sig, at bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte

yderligere krav til skriftlighed henviser til eksisterende lovgivning i bekendtgørelse

om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære.

Formuleringer, som stammer fra det midlertidige AMO-udvalgs anbefalinger

bemærker, at det i den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 2, fremgår, at ar-

bejdsgiveren selv kan vælge, efter hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal

gennemføres, og at det med formuleringen fremgår, at det alene er arbejdsgiver,

der vælger APV-metoden.

foreslår, at den foreslåede bestemmelse i stk. 2 formuleres:

”Arbejdsgiveren

skal i samarbejde med AMO vælge APV-metoden”,

så det tydeliggøres, at AMO

netop skal inddrages i arbejdet med at udforme en APV.

finder det positivt, at det, fsva. virksomheders forpligtigelse til at gennemføre

en APV, tydeliggøres, hvilke elementer der skal indgå i en sådan vurdering. FH er

særligt tilfredse med, at der er fokus på, at der i APV’en skal indgå en risikovurde-

ring af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder en beskrivelse af

”proble-

mernes art, alvor, omfang og årsager”.

bemærker, at det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede be-

stemmelse i § 15 a, at der i forhold til risikovurderingen er krav om skriftlighed

omkring beskrivelsen af problemernes art, alvor, omfang og årsager. Det krav

fremgår ikke af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 2, nr. 1.

foreslår, at det skal stå tydeligt i lovgivningen, at der er krav om skriftlighed.

Lovens detaljeringsgrad

Akademikerne

noterer sig, at det ikke er alle dele af de foreslåede ændringer i be-

stemmelserne om arbejdspladsvurdering, som foreslået af AMO-udvalget, som

gengives i den foreslåede nye § 15 a. Ved en sammenligning med de eksisterende

bestemmelser i arbejdsmiljøloven om APV ses, at heller ikke alle bestemmelser om

APV, som er anført i den nuværende bekendtgørelse om arbejdets udførelse, er

medtaget i arbejdsmiljøloven i dag. Det er imidlertid uklart, hvilke kriterier der lig-

ger til grund for, hvornår bestemmelser er medtaget i selve arbejdsmiljøloven, og

hvornår de ikke er, samt hvilke af AMO-udvalgets anbefalinger som medtages i ar-

bejdsmiljøloven, og hvilke, som ikke medtages.

Akademikerne

opfordrer til, at reglerne kommer til at stå ens i arbejdsmiljøloven

og på bekendtgørelsesniveau.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

bemærker, at en del af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg ikke

fremgår af lovforslaget, og foreslår, at dette indskrives i loven. Det drejer sig om

følgende:

At APV’en skal omfatte samtlige ansatte.

At der i APV’en skal

ske inddragelse af virksomhedens sygefravær med

henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan

medvirke til sygefraværet.

Arbejdsgiverens pligt til at indhente ekstern, sagkyndig bistand til at gen-

nemføre APV, hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over fornøden indsigt.

Arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at virksomhedens AMO deltager i

hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse,

opfølgning og ajourføring af arbejdspladsvurderingen. I virksomheder,

hvor der ikke skal oprettes AMO, skal de ansatte på tilsvarende måde del-

tage.

At det gennem en påtegning på APV fra AMO skal dokumenteres, at

denne har deltaget.

AMO-inddragelse i APV-processen (ajourføring)

bemærker, at det fremgår af bemærkningerne på lovforslagets side 78 fsva.

ajourføring, at AMO eller de ansatte skal deltage i ajourføringen af APV’en,

og at

der med ajourføring menes de skriftlige dele af APV’en.

bemærker, at ajourføring ikke kan eller må afgrænses til kun at vedrøre de

skriftlige dele af APV’en. Ajourføring omfatter også ikke-skriftlige

dele af

APV’en. Der er tale om en klar indsnævring

af gældende bestemmelser, som fast-

slår, at AMO (eller de ansatte hvor der ikke er AMO), jf. bkg. om arbejdets udfø-

relse § 6 a,

stk. 2, skal inddrages i (hele) ajourføringen af APV’en. FH peger på, at

indsnævringen fratager arbejdstagerne deres indflydelse på helt centrale dele af

APV’en, herunder gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på om igang-

satte løsninger er fyldestgørende og effektive.

foreslår, at det præciseres, at ansatte deltager fuldt ud i ajourføringen på lige

fod med, hvordan de deltager i det øvrige APV-arbejde, jf. også AMO-udvalgets

anbefalinger, der netop betoner, at AMO deltager i hele processen vedr. APV’en

(anbefalingernes punkt 2.3.3).

1.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Ingen tilsigtende ændringer i retstilstanden

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bemyndigelsen ikke udelukkende henviser

til eksisterende lovgivning i bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv

atmosfære. Beskæftigelsesministeren vil, ligesom i dag, have bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter, herunder

yderligere krav om

skriftlighed og dokumentation i forhold til arbejdsgiverens pligt til at foretage visse

risikovurderinger i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Formuleringer, som stammer fra det midlertidige AMO-udvalgs anbefalinger

AMO-udvalget har formuleret forslag til ændrede APV-regler, og det er denne ord-

lyd, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 2, 1. pkt. (om metode-

frihed) og af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 2, nr. 1 (om beskrivelsen af

problemernes art, alvor, omfang og årsager). Beskæftigelsesministeriet finder det

hensigtsmæssigt at følge det midlertidige AMO-udvalgs anbefaling og har på den

baggrund vurderet, at der ikke skal ændres i lovforslaget.

Lovens detaljeringsgrad

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at arbejdsmiljøloven er en rammelov, hvilket

betyder, at loven typisk fastsætter de overordnede regler og derudover bemyndiger

ministeren til at fastsætte nærmere regler på et mere detaljeret niveau i bekendtgø-

relser. Beskæftigelsesministeriet lægger derfor op til at skrive AMO-udvalgets

mere detaljerede APV-anbefalinger på bekendtgørelsesniveau, ligesom det er til-

fældet med APV-reglerne i dag, som både fremgår af loven og af bekendtgørelse

om arbejdets udførelse. Alle det midlertidige AMO-udvalgs anbefalinger vedr. APV

vil på den måde blive rummet af arbejdsmiljølovgivningen. Beskæftigelsesministe-

riet vurderer derfor, at der ikke er behov for at ændre i lovteksten.

AMO-inddragelse i APV-processen (ajourføring)

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget viderefører den nuværende rets-

stilling. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 6, at

”Arbejdsgi-

veren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte deltager i hele

processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og

ajourføring af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1-4.”

Det fremgår således tydeligt,

at AMO

–

eller de ansatte på virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation

–

fort-

sat skal deltage i hele APV-processen. Når det i lovbemærkningerne er beskrevet,

at ajourføringen af APV omhandler de skriftlige dele af APV’en, er det,

fordi skrift-

lige dele kan ajourføres, mens en proces ikke kan ajourføres. AMO eller de ansatte

skal således deltage i hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse,

gennemførelse og opfølgning på APV, ligesom AMO, eller de ansatte, skal deltage

i at ajourføre de skriftlige elementer af APV. På den baggrund vurderer Beskæfti-

gelsesministeriet, at der ikke er behov for at ændre i lovteksten.

2. AMO-repræsentantens beskyttelse

finder det positivt, at arbejdsmiljørepræsentanters beskyttelse mod afskedigelse

frem over styrkes med et forlænget opsigelsesvarsel, da det altid skal kunne betale

sig for medarbejdere at engagere sig i arbejdsmiljøarbejdet på en arbejdsplads.

foreslår en tilsvarende ændring af gældende beskyttelsesbestemmelse for med-

arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvor der er en identisk bestemmelse.

Lederne

noterer, at den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, udgør, det af

beskæftigelsesministeren

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

efterspurgte, sikkerhedsnet for de arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke nyder sær-

lig beskyttelse mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene efter den nu-

værende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

bemærker, at det fremgår af afsnit 2.5.2 i lovforslaget, at ”(...)loven

sikrer

samtlige arbejdsmiljørepræsentanter en særlig beskyttelse mod afskedigelse og an-

den forringelse

af forholdene”.

ønsker, at det i forlængelse heraf præciseres, at lovændringen ikke medfører

ændringer i forhold til arbejdsmiljørepræsentanter på byggeanlægspladser, som

alene nyder beskyttelsen, så længe der arbejdes på byggepladsen, idet rollen som

arbejdsmiljørepræsentant i den situation er knyttet til byggepladsen.

2.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet

bemærker, at FH’s forslag om at lave en tilsvarende be-

stemmelse om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke kan imødekommes,

da lovforslaget kun har til formål at udmønte reglerne om arbejdsmiljørepræsen-

tantens beskyttelse, hvorfor der ikke tages stilling til reglerne for medarbejder-

valgte bestyrelsesmedlemmer.

Beskæftigelsesministeriet har,

på baggrund af DA’s ønske til præcisering,

lavet en

tilføjelse til lovbemærkningernes pkt. 2.5.3, således at der henvises til § 25, stk. 4, i

bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, hvoraf det fremgår, at

valget af arbejdsmiljørepræsentanten gælder for 2 år, eller indtil arbejdsmiljøre-

præsentantens beskæftigelse ophører i virksomheden, i den pågældende del af virk-

somheden eller på det midlertidige arbejdssted. I forhold til bygge- og anlægsar-

bejde betyder det, at arbejdsmiljørepræsentanten alene nyder beskyttelse, så længe

der arbejdes på bygge- eller anlægspladsen, idet rollen som arbejdsmiljørepræsen-

tant i den situation er knyttet til bygge- eller anlægspladsen.

3. Arbejdsmiljøkompetencer

noterer sig med tilfredshed det øgede fokus på uddannelse og kompetencer om

arbejdsmiljø i forslaget § 1, nr. 3, da det er afgørende, at det systematiske arbejds-

miljøarbejde på danske arbejdspladser baseres på et stærkt vidensgrundlag.

anfører, at det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 4, at ordlyden

”inden 3 måneder

efter valget eller udpegningen af den pågældende”

foreslås ændret

til: ”senest 3

måneder efter tiltrædelse af arbejdsmiljøorganisationen”.

bemærker i den forbindelse, at ordvalget

”tiltrædelse af arbejdsmiljøorganisati-

onen” kan læses

som, at AMO skal godkende valg af arbejdsmiljørepræsentant el-

ler udpegning af arbejdsmiljøleder.

foreslår, at der i stedet skrives

”senest 3 måneder efter arbejdsmiljørepræsen-

tanten og arbejdsmiljølederen er trådt ind i arbejdsmiljøorganisationen”

for at

skabe klarhed om, at der ikke er tale om en godkendelse fra AMO’s side.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Akademikerne

finder, at ”tiltrædelse af arbejdsmiljøorganisationen” nemt kan

misforstås, som at det skal være AMO som sådan og ikke det enkelte medlem af

AMO, som tiltræder. Det fremgår både af AMO-udvalgets rapport og lovbemærk-

ningerne, at der er tale om det enkelte medlems tiltrædelse.

Akademikerne

foreslår derfor, at dette tydeliggøres, så der i stedet kommer til at

stå

”efter tiltrædelse som medlem af arbejdsmiljøorganisationen”.

3.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene ændret ordlyden i §

1, nr. 4, i udkastet til lovforslag, således at det fremgår, at arbejdsgiveren skal

sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obli-

gatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage

senest 3 måneder efter

tiltrædelse som medlem af arbejdsmiljøorganisationen.

Beskæftigelsesministeriet

vurderer, at det ved præciseringen står klart, at det er tale om det enkelte AMO-

medlems tiltrædelse af AMO, og at der ikke er tale om, at AMO skal godkende et

AMO-medlems tiltrædelse. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ændringen vil

være i overensstemmelse med AMO-udvalgets anbefaling.

4. Udlevering af oplysninger, som er registreret om den ansatte i en asbest-

protokol

FH, DA og Bygherre Foreningen

oplyser, at man bakker op om forslaget.

FH noter sig, at det bør sikres, at arbejdsgiver ikke kun skal forpligtes til at

”udle-

vere oplysninger om den ansatte”,

men også alle øvrige oplysninger i asbestproto-

kollen, dog undtaget personfølsomme oplysninger for andre beskæftigede. Hensig-

ten er at sikre, at den ansatte modtager al relevant information om den potentielle

udsættelse, herunder arbejdssted, tidsrum, eksponering mv.

Datatilsynet

har bemærket, at Beskæftigelsesministeriet havde henvist til databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra d, som hjemmel for fastsættelse af na-

tional regel om udlevering af asbestprotokoller, men at denne henvisning ikke er

hensigtsmæssig, da databeskyttelsesforordningen ikke rummer mulighed for at

fastsætte nationale særregler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra d.

Idet der påtænkes indført en retlig forpligtelse for arbejdsgiveren, vil det derfor

være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, som reguleres i medfør

af den foreslåede bestemmelse.

4.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til FH’s opmærksomhedspunkt vedrø-

rende udlevering af al relevant information om den potentielle udsættelse, at den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er formuleret således, at der kan fastsættes

nærmere regler om udleveringen af oplysningerne. Beskæftigelsesministeriet be-

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

mærker tillige, at der ikke gælder et formkrav (kun et indholdskrav) til en asbest-

protokol. Arbejdsgiveren kan derfor vælge at føre en samlet protokol for samtlige

ansatte eller en protokol pr ansat. Bestemmelsen er formuleret som foreslået netop

for at hindre unødig deling af personoplysninger og dermed sikre, at den ansatte

alene får udleveret oplysninger om egen potentielle udsættelse.

Beskæftigelsesministeriet har ændret og tilpasset bemærkningerne, således at der

henvises til rette hjemmel i databeskyttelsesforordningen.

5. Adgang til oplysninger i indkomstregistret efter arbejdsmiljøloven og ar-

bejdsskadesikringsloven

DA og BHF

oplyser, at man bakker op om forslaget.

BHF

støtter generelt tiltag, der kan give bedre mulighed for at analysere ulykkes-

indberetninger og få et bedre statistisk materiale.

BHF

savner i dag langt bedre mulighed for at udtrække data fra EASY, så det vil

være muligt for foreningen og dens medlemmer at få en bedre indsigt i ulykkesfo-

rekomster på de danske byggepladser. EASY-systemet har store begrænsninger, og

det er i dag ikke muligt at høste værdi af de mange data, som er indberettet om-

kring ulykker og arbejdsskader.

savner en saglig redegørelse for Beskæftigelsesministeriets overvejelser og ar-

gumenter for og imod beslutningen om at udvide Arbejdstilsynets terminaladgang

og etablere en terminaladgang til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA). FH vurderer, at der må være særlige begrundelser bag, at adgangen til ind-

komstregistret hidtil har været så restriktiv, som tilfældet er i dag.

Datatilsynet

har noteret sig, at det af bemærkningerne fremgår, at behandlingen af

almindelige personoplysninger, som kan ske i medfør af forslagets bestemmelser,

vurderes at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet har endvidere noteret sig, at bemærkningerne tager højde for oplys-

ningspligten og de grundlæggende principper efter databeskyttelsesforordningens

artikel 5.

Datatilsynet

har også noteret sig, at forslaget forudsætter, at Arbejdstilsynet og

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skal indgå en særskilt dataud-

vekslingsaftale med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i indkomst-

registret, før Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

kan få adgang til at bruge oplysningerne i indkomstregisteret. Datatilsynet lægger

til grund, at der med ”særskilt dataudvekslingsaftale” ikke menes databehandleraf-

taler, men en anden form for aftale.

5.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Til

BHF’s

bemærkninger vedrørende anmeldesystemet EASY kan Beskæftigelses-

ministeriet oplyse, at ændringer i dette system ligger uden for rammerne af lov-

forslaget. Arbejdstilsynet vil dog gerne i et andet regi indgå dialog med BHF ved-

rørende deres idéer og ønsker til ændringer i systemet EASY.

Til FH kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at såvel Arbejdstilsynet som Det Nati-

onale Forskningscenter for Arbejdsmiljø allerede i dag i en vis udstrækning har

mulighed for at indhente oplysninger fra indkomstregistret til brug for forskning og

analyse, som kan danne bedre grundlag for tilrettelæggelse af forebyggelsesindsat-

sen og andre indsatser i forhold til arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Det kræver dog i dag for begge instansers vedkommende, at oplysningerne indhen-

tes via bl.a. Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i

anonymiseret form. Lovforslaget lægger således op til en mere forenklet og mindre

bureaukratisk sagsgang, når der på statistisk grundlag blandt andet skal vurderes

behov for forebyggelsesindsatser og andre indsatser i forhold til arbejdsmiljøet, og

udvider mulighederne for, at målrette arbejdsmiljøindsatserne i bestemte brancher

gennem bl.a. spørgeskemaundersøgelser.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at som det fremgår af bemærkningerne

til lovforslaget, vil Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø kun få adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige, hvorefter ter-

minaladgang kun vil kunne opnås i det omfang, myndigheden kan og skal bruge

oplysningerne fra indkomstregistret. De behandlinger af personoplysninger, som

efter forslaget vil blive foretaget hos Arbejdstilsynet og Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø, skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget indebærer således ikke fra-

vigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

Til Datatilsynet bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det fremgår af ordlyden af

lovforslagets bemærkninger, at Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø vil tage højde for oplysningspligten efter artikel 13 og 14 i data-

beskyttelsesforordningen. I det omfang myndighederne er forpligtet til det, vil op-

lysningspligten således bliver iagttaget. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil,

at det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, at oplys-

ningspligten ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang indsamling eller videregi-

velse udtrykkelig er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den

dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til be-

skyttelse af den registreredes legitime interesser. Beskæftigelsesministeriet vurde-

rer, at det med lovforslaget vil være udtrykkeligt fastsat i dansk ret, at Arbejdstilsy-

net og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan foretage indsamling af

personoplysninger fra indkomstregistreret.

Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at der med ”særskilt

dataudvekslingsaftale”

ikke er tale om en databehandleraftale men en aftale mellem to dataansvarlige om

bl.a. hvordan indsamling af oplysninger skal ske.

6. Udelukkelse fra at kunne indgå nye aftaler om forbedring af arbejdsmil-

jøet

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

DA, KL og Danske Regioner

støtter den foreslåede ændring, som betyder, at det

fremadrettet som udgangspunkt kun er den produktionsenhed, som ikke har opfyldt

et aftaleforløb, der udelukkes fra at kunne indgå nye aftaleforløb inden for en vis

periode og ikke hele den juridiske enhed.

finder, at det imødekommer en uhensigtsmæssighed, som store juridiske enhe-

der som kommunerne har oplevet med den eksisterende ordning.

Danske Regioner

gør opmærksom på, at produktionsenhederne i regionerne kan

udgøre store virksomheder med mange arbejdspladser/afdelinger og opfordrer der-

for til, at den foreslåede ordning følges for at sikre, at den lever op til formålet om,

at den nye juridiske afgrænsning ikke afholder større arbejdspladser fra at indgå af-

taler pga. risikoen for, at hele arbejdspladsen udelukkes fra at indgå aftale i en peri-

ode.

FH og AC

bemærker, at det i dag fremgår af bestemmelsen om aftaleforløb, at en

aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrollere forholdene.

bemærker, at

det forudsætter, at Arbejdstilsynet

må kontrollere forholdene (det materielle ar-

bejdsmiljø)

for at kunne vurdere, om der fortsat er problemer i arbejdsmiljøet eller

mistanke om problemer og ikke kun kontrollere om aftalen er opfyldt, sådan som

det foreslås i lovforslaget.

bemærker, at man ikke kan støtte ændringen fra at ”kontrollere forholdene” til

at ”kontrollere om aftalen er opfyldt”, idet der

er tale om en indsnævring af det til-

synsobjekt, som Arbejdstilsynet har ved opfølgning på aftaler. Arbejdstilsynet kon-

trollerer ikke blot overholdelse af en aftale, når tilsynet følger op på en indgået af-

tale, men forholdene i arbejdsmiljøet bredere set. Således skal Arbejdstilsynet have

blik for, om der er problemer i arbejdsmiljøet, som skal løses, uagtet om det kon-

krete indhold i en aftale måtte være overholdt.

FH og AC

henviser til ekspertudvalget oprindelige anbefalinger, hvoraf fremgår,

at:

”Et aftaleforløb

vil altid være en skriftlig aftale med tidsfrister på fx tre eller seks

måneder og med orientering af AMO, der inddrages i det opfølgende arbejde. Der

vil blive fulgt op med kontrolbesøg. Der vil derfor blive fulgt mere konsekvent op

på et aftaleforløb end på et påbud, hvor opfyldelsen af påbuddet ofte alene vurde-

res ud fra en tilbagemelding uden et fysisk besøg, og hvor et nyt tilsynsbesøg typisk

først sker inden for et til to år. Hvis kontrolbesøget viser, at arbejdsmiljøproblemet

ikke er løst, vil Arbejdstilsynet forfølge sagen med henblik på et påbud, og arbejds-

pladsen vil ikke efterfølgende

have mulighed for at indgå et nyt aftaleforløb.”

bemærker, at det af ekspertudvalgets anbefalinger ses, at Arbejdstilsynet for-

ventes at følge op på, om der er arbejdsmiljøproblemer, som ikke er løst. Dette er

som nævnt ovenfor ikke det samme som at følge op på om en aftale er opfyldt.

FH og AC

foreslår på den baggrund, at bestemmelsen i § 77 b, stk. 4 ændres til:

”En aftale

vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrollere

forholdene og om aftalen

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

bliver opfyldt”.

Herved kan det sikres, at Arbejdstilsynet fortsat fører kontrol med

det materielle arbejdsmiljø.

bemærker generelt, at FH mener man bør være påpasselige med at foretage

større ændringer af proceduren for aftaleforløb, før den videnskabelige undersø-

gelse af effekten af aftaleforløb, og dermed de foreløbige erfaringer hermed, fore-

lægger.

6.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ordningen med aftaleforløb vil blive fulgt

løbende, ligesom ordningen vil blive evalueret.

I forhold til FH og AC’s forslag om en

ændret formulering af bestemmelsen om

kontrol af aftaleforløb, ser Beskæftigelsesministeriet ikke noget til hinder for at for-

mulere arbejdsmiljølovens § 77 b, stk. 4, som foreslået af FH og AC, dog således at

bestemmelsen formuleres som ”om aftalen er opfyldt”.

Beskæftigelsesministeriet skal dog gøre opmærksom på, at der med den foreslåede

ændring af bestemmelsen, som blev sendt i høring, ikke var tilsigtet nogen indsnæv-

ring eller anden ændring af Arbejdstilsynet kontrol ved opfølgning på aftaler. Den

konsekvente opfølgning på aftaleforløb, som beskrives i Ekspertudvalgets anbefa-

linger, handler om, at Arbejdstilsynet skal følge op på aftaleforløb med kontrolbe-

søg frem for med vurdering af en skriftlig tilbagemelding.

Arbejdstilsynet vil derfor fremover

–

ligesom i dag

–

ved kontrolbesøg om opfølg-

ning på aftaler, fortsat have fokus på at vurdere, om aftalen er opfyldt eller om der

er en overtrædelse af det forhold, som aftalen omhandler. Hvis Arbejdstilsynet på

kontrolbesøget konstaterer eller får mistanke om overtrædelse af andre arbejdsmil-

jøforhold, kan Arbejdstilsynet reagere over for dette.

7. Bisiddere for medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet

stiller sig kritisk over for, at der lægges op til at fjerne retten for medlemmerne

af Arbejdsmiljøklagenævnet til at møde med en bisidder.

anfører, at der kan

opstå helt særlige situationer, hvor der fx er behov for ekstraordinær teknisk viden

eller indsigt i brancheforhold i forbindelse med nævnsbehandlingen, og derfor er

det vanskeligt for FH at se begrundelsen for at ophæve bestemmelsen om retten til

at møde med bisidder.

DA og Lederne

undrer sig over behovet for at ændre reglen.

Lederne

bemærker,

at det forhold, at muligheden for bisiddere ikke har været anvendt, ikke betyder, at

muligheden ikke er relevant.

DA og Lederne

finder, at der i takt med udviklingen

af arbejdsmarkedet og nye arbejdsmiljøproblemstillinger kan opstå behov for i kon-

krete tilfælde at indhente ekstern sagkundskab.

noterer, at der med den foreslå-

ede ændring ikke er mulighed for i ekstraordinære tilfælde at inddrage teknisk og

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

særlig sagkyndig ekspertise udefra, når dette skønnes nødvendigt for, at Arbejds-

miljøklagenævnet kan træffe afgørelse i en sag.

DA og Lederne

foreslår derfor, at reglen om bisidder erstattes med en regel om, at

nævnets medlemmer kan anmode om, at personer med særlige kompetencer kan

inddrages i behandlingen af sager, herunder deltage i nævnets møder, hvis behovet

opstår.

7.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vil ændre bestemmelsen som foreslået af DA og Lederne,

så det kommer til at fremgå, at arbejdsmiljøklagenævnets enkelte beskikkede med-

lemmer kan anmode om, at sagkyndige med særlig viden deltager uden stemmeret i

et møde.