L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 67 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsmiljø

(Udmøntning af dele af aftale om en fremtidssikret arbejds-

miljøindsats og indsats mod social dumping, udmøntning af

anbefalinger om arbejdspladsvurdering fra det midlertidige

AMO-udvalg, uddannelsesinstitutioners pligter og ansvar

m.v.)

J.nr. 20235000358

–

2023-4543

Indledning

Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 29. juni til den 18. august

2023, og Arbejdstilsynet har på den baggrund modtaget en række høringssvar.

Følgende organisationer og myndigheder har været hørt over lovforslaget:

Akademikerne, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgi-

verne, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interes-

seorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre

Regulering (OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejds-

giverforening, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,

KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug & Fødeva-

rer, Lederne og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

(Kursiv = ingen bemærkninger)

Akademikerne, AM-PRO (Sammenslutning af arbejdsmiljøprofessionelle), Ar-

bejdsmiljøklagenævnet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner,

Erhvervs

styrelsens Område for Bedre Regulering (OBR),

Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KL og Lederne.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

FH, Lederne og FA

er positive over for lovforslaget, der afspejler den politiske af-

tale om arbejdsmiljø og drøftelserne om AMO.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Danske Regioner

finder det positivt, at der lægges op til en forenkling af

Arbejdstilsynets reaktioner og virkemidler.

finder, at lovforslaget vil gøre en kompliceret arbejdsmiljølovgivning mindre

kompleks.

Akademikerne

lægger vægt på, at de foreslående ændringer skal ses i sammen-

hæng med de ændringer af arbejdsmiljøloven, som var i høring i sommeren 2022.

noterer med tilfredshed, at Beskæftigelsesministeriet har tilkendegivet over for

FH,

at beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter fra det tidligere lovforslag vil

indgå i det samlede fremsatte lovforslag.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at

Lederne

bakker op om lov-

forslaget, og at

Danske Regioner

bakker op om en forenkling af Arbejdstil-

synets reaktioner og virkemidler.

Som anført af

Akademikerne og FH

er det planen, at nærværende lovforslag skal

slås sammen med dele af det lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejds-

skadesikringsloven, udlændingeloven og udstationeringsloven, som var i høring i

august-september 2022, og som ikke blev fremsat i Folketinget i efteråret 2022 på

grund af valgudskrivelse og regeringsdannelse. Dette lovforslag indeholder bl.a. et

forslag om beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, som vil indgå i det samlede

lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

1. Én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder

skal handle straks

Lederne

kan tilslutte sig forslaget, da det vil gøre det lettere for ledere at gennem-

skue, hvad det er for krav, der stilles til dem, og hvad man som virksomhed skal

gøre, hvis man modtager en reaktion fra Arbejdstilsynet.

Lederne

noterer sig, at

forenklingen af reaktionstyper ikke vil medføre et lavere beskyttelsesniveau, og at

virksomheder fortsat har pligt til at bringe forholdene i orden.

kvitterer for, Arbejdstilsynet i den foreslåede ordning fortsat vil kunne reagere

over for situationer med umiddelbar og overhængende fare, herunder at standse far-

ligt arbejde, hvor der tidligere blev afgivet forbud og strakspåbud med betydelig

fare og strakspåbud uden betydelig fare.

støtter bl.a., at der indføres en entydig reaktion ved overtrædelse, hvor virk-

somheder skal handle straks, således at de fremover benævnes ”strakspåbud”.

finder for så vidt angår forslaget til § 77 om én entydig reaktion, hvor virksom-

heder skal handle straks, at klager over påbud, skal have opsættende virkning, når

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

strakspåbuddet alene er givet, fordi problemet er muligt at løse hurtigt.

finder

det må følge af de forvaltningsretlige principper om proportionalitet.

opfordrer

derfor til, at der bliver fundet en løsning, så klager over strakspåbud, hvor det ikke

er nødvendigt at handle straks, får opsættende virkning, på samme måde som det

gælder for påbud med frist.

Herudover noterer

sig, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

Arbejdstilsynet kan reagere uanset, at der måtte være en overtrædelse af lovgivnin-

gen.

anerkender, at Arbejdstilsynet skal reagere, hvis der er en overhængende

fare.

finder dog, at formuleringen er dybt problematisk. Virksomhederne skal

kunne regne med, at Arbejdstilsynet alene afgiver påbud, hvis tilsynet vurderer, at

virksomheden har overtrådt en regel.

opfordrer derfor til, at sætningen udgår.

Arbejdsmiljøklagenævnet og

Akademikerne

har begge foreslået, at det

–

lige

som i dag

–

udtrykkeligt skal fremgå direkte af arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, at

Arbejdstilsynet kan påbyde standsning af arbejdet m.v., for at afværge en overhæn-

gende, betydelig fare for de ansatte eller andres sikkerhed og sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet

konstaterer, at forslaget om at ændre ordlyden af § 77,

stk. 2, indebærer, at det ikke længere vil fremgår direkte af lovbestemmelsen, at

Arbejdstilsynet, for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansatte eller

andres sikkerhed og sundhed, kan påbyde, at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjer-

ner sig fra farezonen, standser brugen af en maskine eller standse arbejdet i øvrigt.

Det vil fremover alene fremgå af lovbemærkningerne, at man fx kan standse arbej-

det.

Arbejdsmiljøklagenævnet

anfører, at det i praksis ofte er Arbejdstilsynet, der på

vegne af virksomheden, bringer det farefulde arbejde til øjeblikkelig standsning.

Da der er tale om den mest indgribende reaktion, foreslår sekretariatet, at denne re-

aktion fortsat er udtrykkeligt hjemlet i loven, så der ikke bliver skabt tvivl om,

hvorvidt Arbejdstilsynet har hjemmel til at standse arbejdet og under hvilke betin-

gelser.

Akademikerne

noterer sig, at ændringerne foretages på baggrund af den politiske

aftale om at sammenlægge reaktionstyperne strakspåbud (med og uden betydelig

fare) og forbud, og at der ikke er tilsigtet ændringer i retstilstanden og i Arbejdstil-

synets muligheder for at reagere.

Akademikerne

finder det imidlertid

upræcist og uklart, hvad der menes med ”ef-

fektive foranstaltninger”,

særligt i lyset af lovbemærkningerne, hvor der henvises

til, at Arbejdstilsynet kan standse arbejdet eller kræve, at personer fjerner sig fra en

farezone, som er indholdet i nuværende §77 stk. 2. Derved kan der efter

Akademi-

kernes

vurdering reelt blive tale om en ændring i Arbejdstilsynets praksis og rets-

tilstand, selvom det ikke er tilsigtet.

Dette skyldes ifølge

Akademikerne,

at effektive foranstaltninger peger på, at en

risiko fjernes effektivt. Formålet med bestemmelsen er imidlertid at give Arbejds-

tilsynet mulighed for at reagere på en formodning (skøn) om, at der er behov for en

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

lige nu og her beskyttelse af arbejdstagerne mod en akut fare (man fjerner sig, man

standser et farligt stykke arbejde).

Akademikerne vil derfor foreslå, at bestemmelsen enten fastholdes, som den er ud-

formet i dag eller, at den affattes så ordene ”standse arbejdet” og ”fjerne sig fra fa-

rezonen” fremgår i stedet for ”effektive foranstaltninger”.

1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet konstaterer, at der blandt de modtagne høringssvar ses

at være forståelse for baggrunden for den del af lovforslaget, som vil betyde, at der

bliver én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal handle straks.

Hvad angår forslag fra

om, at klager over strakspåbud skal have opsættende

virkning, når strakspåbuddet alene er givet, fordi problemet er muligt at løse hur-

tigt, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at strakspåbud er et påbud om straks at

overholde arbejdsmiljølovgivningen. Et strakspåbud påbyder således virksomhe-

den en pligt, som virksomheden har i forvejen.

I dansk ret har klager over afgørelser som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Opsættende virkning kan dog være relevant i visse tilfælde, fx hvis der er tale om

en meget indgribende afgørelse for modtageren, og hvor der samtidig ikke er væ-

sentlige betænkeligheder ved at lade status quo/overtrædelsen fortsætte, indtil kla-

gen er færdigbehandlet.

På arbejdsmiljøområdet er det vedtaget i arbejdsmiljøloven, at visse klager har op-

sættende virkning, men klager over bl.a. strakspåbud har ikke. Det gælder både

strakspåbud, hvor der foreligger betydelig fare, og strakspåbud, hvor der ikke fore-

ligger betydelig fare. Dette har været gældende siden 1998. Baggrunden herfor er

at modvirke, at virksomheder kan udskyde opfyldelsen af Arbejdstilsynets strakspå-

bud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefristerne til det

yderste.

Under hensyn til ovenstående, finder Beskæftigelsesministeriet ikke anledning til at

ændre i lovforslaget på dette punkt.

Hvad angår

DA’s

kommentar om, at det er problematisk, at det fremgår af lovbe-

mærkningerne, at Arbejdstilsynet kan reagere uanset, at der måtte være en over-

trædelse af lovgivningen, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at

henviser til de

almindelige og specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af arbejdsmiljø-

lovens § 77, stk. 2. Heraf fremgår det, at § 77, stk. 2, med den foreslåede nyaffat-

telse vil udgøre hjemlen for de af Arbejdstilsynets afgørelser, som kan bringes i an-

vendelse, selvom der ikke er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin-

gen.

Beskæftigelsesministeriet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet også i dag kan re-

agere, hvis det er nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, uanset om der er konstateret en over-

trædelse af arbejdsmiljølovgivningen eller ej. Hjemlen for disse afgørelser er i

begge situationer arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.

Med de foreslåede ændringer af arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1 og stk. 2, vil de af-

gørelser, der gives for at afværge en overhængende, betydelig fare ifm. en overtræ-

delse af arbejdsmiljølovgivningen, blive truffet med hjemmel i § 77, stk. 1. De afgø-

relser, der gives for at afværge en overhængende, betydelig fare, og hvor Arbejds-

tilsynet ikke samtidig har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,

vil blive truffet med hjemmel i § 77, stk. 2. Under hensyn hertil finder Beskæftigel-

sesministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget, som foreslået af

DA.

Hvad angår forslag fra

Arbejdsmiljøklagenævnet

Akademikerne

om, at det

–

lige som i dag

–

udtrykkeligt skal fremgå af arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, at Ar-

bejdstilsynet kan påbyde standsning af arbejde m.v. for at afværge en overhæn-

gende, betydelig fare for de ansatte eller andres sikkerhed og sundhed, bemærker

Beskæftigelsesministeriet følgende:

I bemærkningerne til lovforslaget er der angivet eksempler på, hvilke foranstaltnin-

ger Arbejdstilsynet kan påbyde virksomheden at igangsætte for at afværge en over-

hængende, betydelig fare. Eksemplerne svarer til de eksempler, der er angivet i den

nugældende § 77, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig forslaget om i selve § 77, stk. 2, at angive

eksempler på foranstaltninger en virksomhed kan få påbud om at gennemføre for at

afværge en overhængende, betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og

sundhed. Samtidig har Beskæftigelsesministeriet vurderet, at det også i forslaget til

ny § 77, stk. 1, bør tydeliggøres, at påbud efter bestemmelsen fx kan omfatte

standsning af arbejde. Lovforslaget er således justeret, hvad dette angår.

2. Afskaffelse af kompetencepåbud

AM-PRO

anfører i sit høringssvar, at man ikke kan anbefale, at reglerne om kom-

petencepåbud udgår af arbejdsmiljølovgivningen, idet netop disse regler giver mu-

lighed for, at også arbejdsmiljøledelsesmæssigt svage virksomheder, der ikke af sig

selv vil tage initiativ til at indhente ekstern arbejdsmiljørådgivning, kan sikres bi-

stand fra arbejdsmiljøfagligt kompetente rådgivere til at styrke og effektivisere de-

res arbejdsmiljøarbejde og forbedre deres arbejdsmiljøkvalitet.

AM-PRO

foreslår endvidere, at der i den i lovforslagets § 1, stk. 1, foreslåede nye

formulering af arbejdsmiljølovens § 13 c,

tilføjes ”herunder

om pligt til at anvende

den nødvendige sagkundskab, jf. § 12”.

Forslaget bliver begrundet med, at det i lovforslaget fremføres, at virksomhederne

efter arbejdsmiljølovens § 12 har pligt til at indhente ekstern sagkyndig bistand,

hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab.

AM-PRO

peger på, at § 12 imidlertid ikke er strafsanktioneret, og der ikke er angivet kriterier

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

for, hvordan arbejdsgiveren skal vurdere, om virksomheden råder over den nødven-

dige sagkundskab.

Derudover anfører

AM-PRO,

at det er deres vurdering, at arbejdsmiljøloven med

det fremsatte lovforslag ikke vil leve op til kravene i artikel 7 i EU’s

rammedirektiv

om arbejdsmiljø (89/391/EØF) (herefter rammedirektivet).

AM-PRO

bemærker i den forbindelse, at arbejdsmiljølovens § 21 alene handler

om vurdering af arbejdsforholdenes arbejdsmiljømæssige forsvarlighed og ikke om

sagkyndig bistand til at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt for-

svarligt, sådan som rammedirektivets artikel 7 drejer sig om.

Akademikerne

fin-

der, at en afskaffelse af kompetencepåbud rejser spørgsmål i forhold til kontrol

med arbejdsmiljølovens § 12, som implementer rammedirektivets artikel 7, stk. 3.

Det er

Akademikernes

vurdering, at rammedirektivets artikel 7, stk. 3, skal ses i

sammenhæng med rammedirektivet artikel 4. Heri er følgende fastsat:

”Stk.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ar-

bejdsgiverne, arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter bliver omfattet af

de retsforskrifter, som er påkrævet for iværksættelsen af dette direktiv.

Stk. 2. Medlemsstaterne skal navnlig påse, at der sikres fyldestgørende kontrol og

tilsyn.”

På den baggrund påpeger

Akademikerne

vigtigheden af, at der også fremover er

hjemmel i arbejdsmiljøloven, som gør det muligt for Arbejdstilsynet at påbyde, at

arbejdsgiver indhenter bistand fra autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller ekstern

sagkyndig, og at denne hjemmel bør knyttes op på § 12. Herved kan Arbejdstilsy-

net fx i forbindelse med afgivelse af påbud eller andre afgørelser foretage en vurde-

ring af, om arbejdsgiver råder over tilstrækkelige kompetencer til at sikre et fuldt

forsvarligt arbejdsmiljø og om nødvendigt reagere herpå.

Akademikerne

mener ikke, at det er tilstrækkeligt for at opfylde rammedirektivets

bestemmelser, at Danmark har en ordning med autoriserede arbejdsmiljørådgivere,

som arbejdsgivere kan vælge at bruge.

Akademikerne

anfører, at rammedirekti-

vets artikel 7, stk. 3, netop siger, at arbejdsgiveren skal henvende sig til ekstern

sagkyndig, når arbejdsgiver ikke selv råder over kompetencerne, og der ikke er tale

om, at arbejdsgiver kan henvende sig til en ekstern sagkyndig. Samtidig er Dan-

mark forpligtet til at sikre, at der føres kontrol og tilsyn med, at bestemmelserne i

rammedirektivet overholdes, herunder artikel 7, stk. 3, som implementeret med §

12 i arbejdsmiljøloven.

noterer sig, at det med den politiske arbejdsmiljøaftale er besluttet at afskaffe

kompetencepåbud. Aftalen fjerner imidlertid ikke bestemmelsen om, at virksomhe-

der fortsat skal indhente sagkyndig bistand, såfremt virksomheden ikke har den

nødvendige sagkundskab til rådighed, jf. § 12 i arbejdsmiljøloven og rammedirekti-

vets artikel 4 og 7, stk. 3.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

kvitterer for, at Arbejdstilsynet har oplyst FH om, at der er hjemmel til at hånd-

hæve § 12 i henhold til arbejdsmiljøloven. Det er således afgørende for

FH,

at der i

arbejdsmiljøloven eksisterer en klar hjemmel til at håndhæve § 12 ved at påbyde

virksomheder at bruge ekstern sagkyndig bistand/autoriseret arbejdsmiljørådgiv-

ning, når § 12 overtrædes, også således at rammedirektivets bestemmelser overhol-

des.

Det er desuden

FH’s

vurdering, at hjemlen til at håndhæve § 12 i dag i praksis ikke

anvendes, hvorfor det bør overvejes at indføre en ny hjemmel til at håndhæve § 12

og i praksis reelt håndhæve hjemlen om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i

tilfælde, hvor virksomheden ikke selv råder over de nødvendige kompetencer.

2.1

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at afskaffelse af kompetence-

påbud følger af arbejdsmiljøaftalen fra 2023, og at hensigten med afskaffelsen er

at stille virksomhederne frit til at vurdere, hvordan et konstateret arbejdsmiljøpro-

blem skal løses, herunder om de har brug for at indhente ekstern sagkyndig bi-

stand.

I forhold til anbefalingen fra

AM-PRO

om, at reglerne om kompetencepåbud ikke

udgår af arbejdsmiljølovgivningen, skal Beskæftigelsesministeriet henvise til det

overordnede sigte med at afskaffe kompetencepåbud som reaktionstype, som be-

skrevet ovenfor.

Dette er også baggrunden for, at Beskæftigelsesministeriet ikke finder grundlag for

at ændre i den i lovforslagets § 1, stk. 1, foreslåede nye formulering af arbejdsmil-

jølovens § 13 c, som foreslået af AM-PRO.

I forhold til det af

AM-PRO, FH

Akademikerne

anførte omkring artikel 7 i

rammedirektivet samt håndhævelse af arbejdsmiljølovens § 12 er det Beskæftigel-

sesministeriets vurdering, at afskaffelse af kompetencepåbud ikke ændrer ved, at

rammedirektivets artikel er implementeret i den danske arbejdsmiljølovgivning.

Det følger således af rammedirektivets artikel 7, stk. 3, at virksomheder skal ind-

hente nødvendig sagkundskab, hvis de ikke selv råder over den. Denne forpligtelse

er fuldt implementeret i arbejdsmiljølovens § 12. Det betyder, at selvom kompeten-

cepåbud afskaffes, er der fortsat krav om, at virksomhederne skal indhente rådgiv-

ning, hvis det er nødvendigt for at sikre, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt.

Som det også fremgår af lovforslaget, bevares autorisationsordningen for arbejds-

miljørådgivningsvirksomheder for fortsat at understøtte, at virksomheder, der har

behov for bistand i deres arbejdsmiljøarbejde, nemt kan søge kompetent rådgiv-

ning.

Særligt i forhold spørgsmålet om Arbejdstilsynets håndhævelse af arbejdsmiljølo-

vens § 12, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at arbejdsmiljøloven har til formål

at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt grundlag for, at

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med bl.a. vejled-

ning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets opgave er således både at vej-

lede og påse, at arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt.

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer forhold, der strider mod arbejdsmiljølovgivnin-

gen, kan Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i orden. Hidtil har Arbejds-

tilsynet desuden i forhold til udvalgte alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproble-

mer kunnet påbyde virksomhederne at indhente ekstern rådgivning til løsning af

arbejdsmiljøproblemer. Med afskaffelsen af kompetencepåbud vil Arbejdstilsynet

ikke længere - som undtagelsesvist har været tilfældet med kompetencepåbud - på-

byde hvordan virksomheden skal løse arbejdsmiljøproblemet (ved brug af kompe-

tent rådgivning).

Afskaffelsen af kompetencepåbud ændrer ikke på, at virksomhederne til enhver tid

er forpligtet til at sikre, at påbud efterkommes, og til at indhente ekstern rådgiv-

ning, hvis det er nødvendigt for at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet vil fortsat håndhæve dette, dels gennem vejledning om forpligtelsen

til at inddrage og finde en ekstern rådgiver, og dels gennem kontrol, herunder af

om påbud efterkommes. Ved manglende efterkommelse vil Arbejdstilsynet afgive et

nyt påbud om at sikre, at arbejdsmiljøet er fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarligt eller rejse straffesag.

Autorisationsordningen for arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder bevares. Ram-

medirektivets artikel 7 indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at defi-

nere kvalifikationer og færdigheder hos eksterne organer (dvs. autoriserede ar-

bejdsmiljørådgiver), der kan yde kompetent arbejdsmiljørådgivning til virksomhe-

der, der ikke har kompetencerne selv. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Dan-

mark overholder disse forpligtelser ved at bevare ordningen, og der vil således

også fremover være kvalitetssikrede rådgivningsydelser til rådighed for virksomhe-

derne.

3. Ændring af autorisationsordningen

Lederne

er tilfredse med, at autorisation af rådgivere fastholdes, så ledere der øn-

sker arbejdsmiljøfaglig sparring/ekstern bistand har nemt ved at finde kvalificeret

arbejdsmiljørådgivning.

3.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet noterer sig

Ledernes

tilfredshed.

4. Autoriserede arbejdsmiljørådgivere til undersøgelse af ar-

bejdsmiljøforhold

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

noterer med tilfredshed at Arbejdstilsynet fortsat har mulighed for at påbyde

§21-undersøgelse af

alle

arbejdsmiljøproblemer.

undrer sig dog over, at der i lovforslaget lægges op til, at der fremover kun stil-

les krav om brug af ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med §

21-påbud om psykisk arbejdsmiljø.

foreslår, som minimum, at fastholde den retstilstand som var gældende før be-

kendtgørelse om kompetencepåbud, der med lovforslaget ophæves. Det vil sige, at

der fortsat skal være krav om brug af ekstern rådgiver i forbindelse med undersø-

gelsespåbud vedr. stoffer og materialer.

Den politiske arbejdsmiljøaftale adresserer udelukkende afskaffelse af kompeten-

cepåbud. Aftalen tager imidlertid ikke stilling til ændringer i retstilstanden for så

vidt angår krav om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved § 21-påbud.

finder, at brugen af autoriseret arbejdsmiljørådgiver vedr. stoffer og materialer

er særlig vigtigt set i lyset af, at kemisk arbejdsmiljø er et nationalt prioriteret om-

råde, og at virksomheder kun i begrænset omfang arbejder systematisk med substi-

tution.

finder, at forslaget om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse

med undersøgelsespåbud savner saglig begrundelse.

anfører, at det fremgår af afsnit 2.4.3. (3. afsnit), at den foreslåede bemyndi-

gelse i § 21, stk.2, 1.pkt. ”tænkes

på nuværende tidspunkt alene anvendt til at fast-

sætte regler vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.”

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen kan benyttes til at fastsætte regler om krav

til arbejdsgivere om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved påbud om under-

søgelser af alle arbejdsmiljøforhold i en virksomhed.

anerkender, at en autorisationsordning kan bidrage til at sikre kvalitet i rådgiv-

ningen af virksomheder og støtter ordningen. Ordningen kan også gøre det lettere

for virksomheder at identificere rådgivere med kompetencer inden for arbejdsmiljø.

savner imidlertid et fagligt belæg for at opretholde krav om brug af en autorise-

ret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelsespåbud givet efter § 21.

finder desuden, at bemærkninger til lovforslaget ikke tager højde for, at ar-

bejdsmiljørådgivere uden autorisation sagtens kan være fuldt kvalificerede til at un-

dersøge virksomhedernes arbejdsmiljø.

anfører videre, at der kan være mange grunde til, at en virksomhed ikke er au-

toriseret. Der er tillige mange aspekter i at yde kvalificeret værdifuld virksomheds-

rådgivning, der slet ikke er indeholdt i autorisationsordningen. Der er derfor ingen

støtte for at antage, at fravær af autorisation efter den særlige ordning indebærer, at

en rådgivningsvirksomhed ikke kan give kompetent rådgivning.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

finder, at forslaget forekommer at være direkte i strid med den politiske aftale

af 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social

dumping

”at

rådgivningspligten, hvoraf det fremgår at kompetencepåbud skal af-

skaffes”.

anfører, at virksomhederne er, som det også er beskrevet i bemærkninger til

lovforslaget afsnit 2.2.1., til enhver tid forpligtiget til at indhente ekstern sagkyndig

bistand, hvis det er nødvendigt for at sikre, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt, jf.

§ 12 i arbejdsmiljøloven, og at sikre at påbud efterkommes.

Krav om brug af autoriserede virksomheder til undersøgelse af arbejdsmiljøet inde-

bærer en unødig byrde for virksomhederne, særligt for de virksomheder, der alle-

rede har adgang til den nødvendige sagkundskab til at kunne foretage undersøgel-

ser.

finder derfor, at det er særdeles uhensigtsmæssigt at ændre § 21, som fore-

slået. Hvis forslaget fastholdes, bør § 21 i sin ordlyd afgrænses til at gælde påbud

om undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø.

har derudover nedenstående konkrete bemærkninger til de enkelte afsnit:

Afsnit 2.2.2.

Sidste sætning i afsnittet lyder, ”Arbejdstilsynet

vil fortsat autorisere

arbejdsmiljørådgivere, så virksomhederne

har adgang til kompetent rådgivning”.

finder, at denne formulering signalerer, at rådgivere, der ikke har en autorisa-

tion efter den særlige autorisationsordning, ikke kan give kompetent rådgivning.

Med henvisninger til bemærkninger ovenfor opfordrer

derfor til, at sidste led

slettes, så sætningen

slutter efter ”arbejdsmiljørådgivere”.

finder, at opretholdelse af rådgivningsordningen alene bør begrundes med, at

ordningen bidrager til at understøtte opfyldelsen af artikel 7 i rammedirektivet.

henviser til bemærkninger ovenfor, og opfordrer til at afsnittet omformuleres.

finder, at begrundelsen i sidste afsnit for behov for en autoriseret arbejdsmiljø-

rådgiver i forbindelse med påbud efter § 21 signalerer, at kun autoriserede arbejds-

miljørådgiver kan yde ”kvalificerede

og mere grundige

undersøgelser”.

Med hen-

visning til DA’s bemærkninger ovenfor opfordrer

til, at dette afsnit udgår.

Lederne

har noteret sig, at den nye bemyndigelse i § 21, stk. 2, 1. pkt., til at fast-

sætte regler om, at påbudte undersøgelser skal foretages af en autoriseret arbejds-

miljørådgiver, alene tænkes anvendt til at fastsætte regler vedrørende det psykiske

arbejdsmiljø.

Lederne

finder, at dette svarer til en videreførelse af gældende prak-

sis.

Lederne

foreslår,

at dette præciseres i lovbemærkningerne således at ”på nuvæ-

rende tidspunkt” udgår af sætningen på side

19.

Akademikerne

noterer sig, at Arbejdstilsynet fortsat kan påbyde brug af autorise-

ret rådgiver ved afgivelse af undersøgelsespåbud om det psykiske arbejdsmiljø.

Akademikerne

noterer også, at det fremgår af lovbemærkningerne at:

”Bemyndi-

gelsen i § 21, stk. 2, 1. pkt., til at fastsætte regler om, at påbudte undersøgelser skal

foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, tænkes på nuværende tidspunkt

alene anvendt til at fastsætte regler vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.”

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Akademikerne

ønsker i den forbindelse, at der ved udarbejdelse af denne fremti-

dige bekendtgørelse, også bør indgå overvejelser om, at andre områder end psykisk

arbejdsmiljø omfattes.

Herunder finder

Akademikerne,

at særligt påbud, som omhandler at undersøge

”muligheden

for substitution af stoffer og materialer”

også skal følges af at krav

om anvendelse af autoriseret rådgiver, da der her er tale om et komplekst område,

hvor virksomhederne skal undersøge, om de vil kunne anvende et mindre skade-

ligt/uskadeligt produkt i stedet for det, de anvender for nuværende.

Akademikerne

peger på, at i den gældende lovgivning, jf. § 44 i bekendtgørelsen

om kompetencepåbud, er netop dette område omfattet af kompetencepåbud ved un-

dersøgelsespåbud efter arbejdsmiljølovens § 21, hvor virksomhederne i dag vil

skulle anvende en ekstern sagkyndig, hvis de ikke selv råder over eller kan skaffe

sig kompetencerne internt. Altså bliver undersøgelser om substitution ifølge

Aka-

demikerne

i dag ofte udført af særlige sagkyndige.

Akademikerne

anfører, at § 44 i bekendtgørelsen om kompetencepåbud blev ind-

ført i en erkendelse af både behov for at styrke substitution og kompleksiteten på

området. Herunder er det væsentligt, at substitution er den bedst mulige forebyg-

gelse og beskyttelse af arbejdstagerne, jf. forebyggelsesprincipperne, mod bl.a. risi-

koen for kræft og andre alvorlige lidelser, som følge af arbejde med kemiske stof-

fer og materialer.

Under hensyn hertil finder

Akademikerne,

at undersøgelsespåbud efter arbejds-

miljølovens § 21 om muligheden for substitution af stoffer og materialer fremover

bør være omfattet af krav om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller ekstern

sagkyndig.

finder ikke, at forslaget om indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse til at

fastsætte nærmere regler om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse

med undersøgelsespåbud er hensigtsmæssig.

mener, at der også i forhold til un-

dersøgelsespåbud bør være mulighed for at vælge mellem at anvende egen intern

sagkundskab eller en ekstern rådgivningsvirksomhed, herunder en autoriseret ar-

bejdsmiljørådgiver.

4.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Til

DA’s

bemærkninger om autorisationsordningen kan Beskæftigelsesministeriet

oplyse, at ordningen har til formål at sikre, at virksomheder har mulighed for at

indhente arbejdsmiljørådgivning af høj kvalitet. En arbejdsmiljøautorisation inde-

bærer en prøvelse af de enkelte auditørers uddannelsesmæssige og erhvervsmæs-

sige kvalifikationer.

Ordningen er

–

ud over et bidrag til at leve op til rammedirektivets forpligtelser på

området

–

Arbejdstilsynets måde at understøtte virksomheder, der vil eller skal

bruge ekstern arbejdsmiljørådgiver, til at identificere kvalificeret bistand. At anden

arbejdsmiljørådgivning også kan være kvalificeret ligger uden for ordningens for-

mål, og derfor giver

DA’s

bemærkninger ikke anledning til ændringer i lovbe-

mærkningerne.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

I forhold til

Akademikernes

FH’s

bemærkninger til, at der med lovforslaget

lægges op til, at bemyndigelsen i arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, kun tænkes an-

vendt til at fastsætte regler vedrørende påbud om brug af en autoriseret arbejds-

miljørådgiver ved undersøgelsespåbud om at afdække eventuelle problemer i det

psykiske arbejdsmiljø, skal Beskæftigelsesministeriet henvise til den politiske aftale

af 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social

dumping.

Med den politiske aftale blev det således besluttet at forenkle Arbejdstilsynets reak-

tionstyper, herunder at afskaffe kompetencepåbud således at virksomhederne stilles

frit til at vurdere, hvordan et konstateret arbejdsmiljøproblem skal løses og om de

har brug for at indhente ekstern sagkyndig bistand. Det er dog Beskæftigelsesmini-

steriets vurdering, at der er behov for at bevare muligheden for at påbyde brug af

en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelsespåbud om psy-

kisk arbejdsmiljø.

Det skyldes, at arbejdsgiveren ellers vil skulle undersøge sig selv på et område,

hvor det

oftest ikke er muligt at konstatere overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-

ningen udelukkende ved at iagttage arbejdet og arbejdspladsens indretning. I

stedet konstateres overtrædelser primært på baggrund af samtaler med

ledelse

og ansatte. Det er særligt problematisk, at arbejdsgiveren skal undersøge sig selv i

sager, hvor der er uenighed mellem ledelse og ansatte om forholdenes karakter og

betydning internt i virksomheden, og i sager, hvor arbejdsgiveren selv er direkte

part, fx i sager om mobning eller seksuel chikane fra leder.

Med hensyn til

DA’s

bemærkninger om, at forslaget forekommer at være i strid

med den politiske aftale fra marts 2023 bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det

er korrekt, at det ikke indgik i aftalen, at det fortsat skulle være muligt at afgive på-

bud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved undersøgelsespåbud om at

afdække eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Som anført ovenfor er det dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er be-

hov for at bevare muligheden for at påbyde brug af en autoriseret arbejdsmiljøråd-

giver i forbindelse med undersøgelsespåbud om psykisk arbejdsmiljø, hvorfor Be-

skæftigelsesministeren orienterede Beskæftigelsesudvalget herom i brev af 28. juni

2023.

Med hensyn til bemærkningerne fra

om, at man ikke finder, at forslag om ind-

sættelse af en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om brug

af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelsespåbud er hen-

sigtsmæssig, skal der henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger ovenfor

om begrundelsen for at fastholde denne reaktionsmulighed.

Hvad angår forslag fra

Lederne

om, at det ikke skal fremgå af lovbemærk-

ningerne til ændring af arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, 1. pkt., at bemyndigelsen

heri ”på nuværende tidspunkt”

alene tænkes anvendt til at fastsætte regler vedrø-

rende det psykiske arbejdsmiljø, finder Beskæftigelsesministeriet ikke grundlag for

at ændre i lovforslaget på dette punkt. Det skyldes, at der på et senere tidspunkt

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

eventuelt kan vise sig behov for at fastsætte lignende regler på andre arbejdsmiljø-

områder.

5. Afskaffelse af gebyrbelagt skærpet tilsyn

Der ses blandt de modtagne høringssvar at være tilslutning til den foreslåede ophæ-

velse af bemyndigelsen til reglerne bag ordningen om gebyrbelagt skærpet tilsyn.

udtaler i den forbindelse, at man kan bakke fuldt op om forslag om afskaffelse

af det gebyrbelagte skærpede tilsyn.

5.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at der blandt de modtagne høringssvar

ses at være opbakning til den del af lovforslaget, der indebærer en afskaffelse af

gebyrbelagt skærpet tilsyn.

6. Afskaffelse af bindende forhåndsbesked

Der er modtaget positive tilkendegivelser på forslaget fra

Lederne

Danske Re-

gioner.

Lederne

finder det positivt, at ordningen med bindende forhåndsbesked afskaffes,

da det vil bidrage til mindre kompleksitet for både virksomheder og ledere samt

forenkle Arbejdstilsynets reaktioner og virkemidler.

Danske Regioner

finder det positivt, at Arbejdstilsynet afskaffer tiltag, der ikke

har nogen nævneværdig effekt, som fx bindende forhåndsbesked.

er imod forslaget og bemærker, at der kan være mange gode grunde til, at ord-

ningen ikke bliver brugt i det forventede omfang, fx manglende kendskab.

til-

føjer, at det inden for både industrien og i bygge-anlægssektoren er relevant med

bindende forhåndsbesked, når virksomheder står foran store arbejdsmiljøinvesterin-

ger.

mener, at hensynet til at kunne få en bindende forhåndsbesked i sådanne situa-

tioner må veje tungere end hensynet til en formel forenkling af Arbejdstilsynets

virkemidler.

6.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det følger af arbejdsmiljøaftalen fra 2023, at ordningen med bindende forhåndsbe-

sked skal afskaffes. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at ordningen har

en begrænset arbejdsmiljømæssig værdi, og at virksomhedernes begrænsede an-

vendelse af ordningen ikke står mål med de ressourcer, Arbejdstilsynet bruger på

at opretholde ordningen, selvom den er gebyrfinansieret.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesministeriet har lagt til grund for forslaget, at ordningen kun i yderst

begrænset omfang har været anvendt. I perioden fra 2019-2022 har Arbejdstilsynet

fx kun modtaget 6 ansøgninger, ligesom ordningen typisk har været anvendt af

større virksomheder, der i forvejen har en arbejdsmiljørådgiver tilknyttet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor fortsat, at reglen bør ophæves.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at virksomheder fortsat kan og skal indhente

ekstern sagkyndig bistand, hvis virksomheden ikke selv råder over den nødvendige

sagkundskab til at varetage virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Be-

skæftigelsesministeriet gør endvidere opmærksom på, at virksomhederne fortsat vil

have mulighed for at efterspørge vejledning fra Arbejdstilsynet.

7. Arbejdspladsvurdering

Lovens detaljeringsgrad

Akademikerne

noterer sig, at de foreslåede ændringer lægger sig op ad indstillin-

gen fra regeludvalget, der behandlede udkast til bekendtgørelse om systematisk ar-

bejdsmiljøarbejde og udkast til ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

noterer sig, at den foreslåede ændring ikke er i overensstemmelse med indstil-

lingen fra regeludvalget, der behandlede udkast til bekendtgørelse om systematisk

arbejdsmiljøarbejde og udkast til ændring af bekendtgørelse om arbejdets udfø-

relse.

Akademikerne

bemærker, at noget tekst er udeladt i den foreslåede be-

stemmelse i arbejdsmiljølovens § 15 a, sammenlignet med regeludvalgets indstil-

ling til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Det drejer sig om føl-

gende, som ikke er - eller hvis kursiverede dele ikke er - med i den foreslåede be-

stemmelse:

•

at der skal ske inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurde-

ring af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet,

at den skriftlige handlingsplan skal tjene til løsning af

alle

de arbejdsmiljøpro-

blemer, som ikke kan løses umiddelbart.

at en arbejdspladsvurdering skal gennemføres under iagttagelse af de forebyg-

gelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, samt under hensyn-

tagen til arbejdets art,

de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer,

de ar-

bejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes,

arbejdsstedets indretning,

samt virksomhedens størrelse og organisering,

at arbejdsgiveren skal gennemføre en arbejdspladsvurdering, når virksomheden

har mindst én ansat, og arbejdspladsvurderingen skal omfatte samtlige ansatte,

det gennem AMO’s påtegning –

eller hvor der ikke er krav om AMO

–

de an-

sattes påtegning skal dokumenteres, at AMO eller de ansatte har deltaget.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Akademikerne

mener, at der skal være fuld overensstemmelse med den tilsva-

rende bestemmelse i den kommende bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljø-

arbejde og herunder den enighed, der er opnået i regeludvalget. Det vil skabe usik-

kerhed og misforståelser, at den foreslåede bestemmelse i § 15 a i Arbejdsmiljølo-

ven ligner, men alligevel afviger fra teksten i den tilsvarende bestemmelse i den

kommende bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Samtidig er de

nævnte punkter væsentlige i forhold til et fyldestgørende og effektivt APV-arbejde.

Akademikerne

opfordrer således til, at reglerne kommer til at stå ens i ar-

bejdsmiljøloven og på bekendtgørelsesniveau.

Skriftlighedskrav til APV

Akademikerne

noterer sig, at den foreslåede tekst vedr. de skriftlige APV-hand-

lingsplan stemmer overens med anbefalingerne fra regeludvalget om systematisk

arbejdsmiljøarbejde.

Akademikerne

har rejst tvivl om, hvorvidt det er i overensstemmelse med

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger

til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedi-

rektivet), at det blot er handlingsplanen, som skal være skriftlig og til rådighed for

arbejdsmiljøorganisationen og øvrige ansatte, idet handlingsplanen i den foreslåede

bestemmelse (§ 15 a, stk. 2, 2) kun skal omfatte de arbejdsmiljøproblemer, som

ikke umiddelbart kan løses. Dette efterlader uklarhed om dokumentation af risiko-

vurderingen af de problemer, som ikke fremgår af handlingsplanen.

bemærker desuden, at en troværdig vurdering af bl.a. risiko for ulykke, fysisk

nedslidning, psykiske belastninger eller udsættelse for farlig kemi som hovedregel

ikke alene vil kunne ske mundtligt.

Akademikerne

foreslår på den baggrund, at lovbemærkningen om, at risi-

kovurderingen fx kan foretages mundtligt udgår, og at Arbejdstilsynet forholder sig

til, om det foreslåede er i overensstemmelse med rammedirektivets bestemmelser.

Henvisningen til forebyggelsesprincipperne

Akademikerne

er enig i, at forebyggelsesprincipperne skal indgå i bestemmelsen

om APV og bemærker, at dette også følger af indstillingen fra regeludvalget om sy-

stematisk arbejdsmiljøarbejde.

Akademikerne

finder det imidlertid upræcist at

henvise til forebyggelsesprincipper i ”arbejdsmiljølovgivningen” i arbejdsmiljølo-

ven.

Akademikerne

mener på den baggrund, at forebyggelsesprincipperne, som

for nuværende befinder sig i bilag 1 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, bør

medtages som en selvstændig bestemmelse i eller som bilag til selve arbejdsmiljø-

loven.

Inddragelse af AMO eller

–

hvor der ikke er krav om AMO - de ansatte

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Akademikerne

noterer sig, at den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 6, er en vi-

dereførelse af gældende ret.

Akademikerne

finder dog, at revisionen af lovens be-

stemmelser om APV bør give anledning til at præcisere, at arbejdsmiljøorganisatio-

nen skal inddrages, når der er en arbejdsmiljøorganisation på virksomheden, og at

de ansatte skal inddrages, når der ikke er en arbejdsmiljøorganisation.

Akademi-

kerne

henviser til, at dette også fremgår af udkast til bekendtgørelse om systema-

tisk arbejdsmiljøarbejde.

Tidspunktet for gennemførelse af APV

noterer sig, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk.

1, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal sørge for at gennemføre en arbejdspladsvurdering,

når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne m.v., som

kan have

betydning for virksomhedens arbejdsmiljø.

noterer sig, at formuleringen fremgår af AMO-udvalgets rapport, men at det

fremgår af både lovforslaget og det midlertidige AMO-udvalgs rapport, at det ikke

er hensigten at ændre den gældende retstilstand.

vurderer dog, at der er

tale om en utilsigtet redaktionel fejl i AMO-udvalgets anbefaling.

vurderer, at formulering ”kan

have

”

vil udgøre en betydelig udvidelse

af den gældende bestemmelse, idet kravet kommer til at omfatte forhold, der ikke

konkret

har

betydning for arbejdsmiljøet, og at det desuden er gældende praksis at

gennemføre en arbejdspladsvurdering, når der er ændringer, der har betydning for

arbejdsmiljøet.

foreslår derfor,

at den gældende formulering ”som har betydning”, jf. §

15 a, stk. 1, 3. pkt., fastholdes.

Ajourføring af APV

noterer, at ordet ajourføring fremgår af AMO-udvalgets rapport.

betragter

dog dette som en utilsigtet redaktionel fejl.

vurderer, at det ikke giver sproglig

mening at bruge ordet ajourføring, eftersom APV er en proces. Ordet synes i øvrigt

overflødigt,

idet ajourføring af APV’en allerede er indeholdt i ”gennemførelse ” af

APV’en og ”opfølgning” på APV’en i den foreslåede bestemmelse.

noterer sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til nr. 2 (ad 15 a, stk.

6),

at der ”med ajourføring menes ajourføring af APV’ens handlingsplan […]”.

foreslår, at ordet ajourføring udgår af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk.

foreslår ligeledes, at ”ajourføring” udgår, eller at det præciseres, at det er

APV’ens handlingsplan, der skal ajourføres.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

7.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovens detaljeringsgrad

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at arbejdsmiljøloven er en rammelov, så loven

typisk fastsætter de overordnede regler og derudover bemyndiger ministeren til at

fastsætte nærmere regler på et mere detaljeret niveau i bekendtgørelser. Beskæfti-

gelsesministeriet lægger derfor op til at skrive AMO-udvalgets mere detaljerede

APV-anbefalinger, som senere er foreslået justeret af regeludvalget om bekendtgø-

relse om systematisk arbejdsmiljøarbejde, på bekendtgørelsesniveau. Således er

det også i dag. Alle det midlertidige AMO-udvalgs anbefalinger om APV vil på den

måde blive rummet af arbejdsmiljølovgivningen. Beskæftigelsesministeriet vurde-

rer derfor, at der ikke er behov for at ændre i lovteksten.

Skriftlighedskrav til APV

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse om

APV ikke er tilsigtet ændringer af retstilstanden. Det fremgår også af lovbemærk-

ningerne og af det midlertidige AMO-udvalgs rapport fra marts 2022,

Det fremgik af bemærkningerne til § 15 a i Forslag til Lov om ændring af lov om

arbejdsmiljø fremsat den

7. maj 1997, at ”Formålet

med den foreslåede bestem-

melse er navnlig at sikre en skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nær-

mere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den arbejdspladsvurdering

(APV), som arbejdsgiveren har pligt til at lade udføre under inddragelse af sikker-

hedsorganisationen

eller de ansatte.”

På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet justeret den foreslåede lovtekst, så

det nu tydeligt fremgår, at der skal være en skriftlig behandlingsmåde i forbindelse

med APV-arbejdet.

I forhold til bemærkningerne fra

Akademikerne

om forholdet til rammedi-

rektivet bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det foreliggende forslag ikke æn-

drer ved den gældende retstilstand, men derimod viderefører den tidligere imple-

mentering af APV-kravet.

Henvisningen til forebyggelsesprincipperne

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forebyggelsesprincipperne fremgår af bilag

1 til bekendtgørelse nr. 1234 af 19. oktober 2018 om arbejdets udførelse samt at

der er lagt op til at lade forebyggelsesprincipperne fremgå af bilag 1 til den kom-

mende bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Beskæftigelsesministe-

riet vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for at ændre lovteksten.

Inddragelse af AMO eller

–

hvor der ikke er krav om AMO - de ansatte

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det tydeligt fremgår af lovbemærkningerne

til forslagets bestemmelser om APV, at arbejdsgiveren har pligt til at inddrage ar-

bejdsmiljøorganisationen eller - hvor der ikke er krav om arbejdsmiljøorganisation

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

- de ansatte. Det fremgår således, at det er AMO, der skal inddrages i virksomhe-

der, hvor der er krav om AMO. Det bemærkes videre, at der er lagt op til at skrive

mere detaljerede bestemmelser herom i bekendtgørelse om systematisk arbejdsmil-

jøarbejde, som det midlertidige AMO-udvalg har anbefalet. Beskæftigelsesministe-

riet vurderer derfor, at der ikke er behov for at ændre lovteksten.

Tidspunktet for gennemførelse af APV

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at formuleringen i den fore-

slåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., om, at arbejdsgiveren skal sørge for at

gennemføre en APV, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejds-

processerne m.v., som kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, er i

overensstemmelse med anbefalingen fra det midlertidige AMO-udvalg samt den se-

nere indstilling fra regeludvalget til behandling af udkast til bekendtgørelse om sy-

stematisk arbejdsmiljøarbejde.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med forslaget ikke sker en æn-

dring af retstilstanden. Formuleringen i den nugældende § 15 a, stk. 1, 3. pkt. an-

går revisionen af APV-handlingsplanen, som kun vedr. de forhold, der har betyd-

ning for virksomhedens arbejdsmiljø.

Den foreslåede bestemmelse i §

15 a, stk. 1,

2. pkt., handler derimod om, hvornår APV-processen skal igangsættes. APV-pro-

cessen skal igangsættes, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, ar-

bejdsprocesserne m.v., som kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø.

På dette tidspunkt i processen vides det endnu ikke, om der er et arbejdsmiljøpro-

blem. Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for

at ændre lovteksten.

Ajourføring af APV

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formuleringen i den foreslåede bestem-

melse i § 15 a, stk. 6, om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at AMO eller de ansatte

deltager i hele processen om planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølg-

ning og ajourføring af arbejdspladsvurderingen er i overensstemmelse med anbe-

falingen fra det midlertidige AMO-udvalg samt den senere indstilling fra regelud-

valget til behandling af udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøar-

bejde.

Beskæftigelsesministeriet bemærker videre, at det tydeligt fremgår af lovbemærk-

ningerne, at der med ”ajourføring” menes ajourføring af APV’ens handlingsplan.

Ajourføring knytter sig således ikke til processen omkring APV-arbejdet. Det frem-

går også af høringssvaret fra DA.

På den baggrund finder Beskæftigelsesministeriet ikke anledning til at ændre lov-

teksten.

8. Uddannelsessteders pligter og ansvar

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

FH, Lederne og Akademikerne

tilslutter sig, at det præciseres i en selvstændig

bestemmelse i loven, at uddannelsesstederne har pligter over for elever, lærlinge og

studerende, der udfører praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, og derfor er

omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område.

DA og KL

har ikke bemærkninger til forslaget.

DA, KL og Lederne

noterer sig, at forslaget ikke har til hensigt at ændre i gæl-

dende retstilstand, og

bemærker, at det er afgørende, at det i lovforslaget under-

streges, at der udelukkende er tale om en præcisering af nuværende praksis.

lægger vægt på, at bestemmelsen om, at arbejdsforholdene ved praktiske øvel-

ser af arbejdsmæssig karakter skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarlige dækker erhvervsskoler og AMU-centre mv.

Endvidere bemærker

FH,

at beskrivelsen i de to første tekstafsnit i afsnit 2.8.1. om

den gældende ret imidlertid, måske utilsigtet, lægger op til, at man kan sondre mel-

lem to situationer, nemlig

”praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter”

”øvel-

ser i forbindelse med undervisning”.

foreslår, at formuleringen

”øvelser i forbindelse med undervisning”

ikke an-

vendes, og at der kun anvendes formuleringen

”praktiske øvelser af arbejdsmæssig

karakter”,

så der skabes klarhed om retstilstanden.

Akademikerne

finder det uklart, hvad der menes med uddannelsessteder

–

herun-

der finder

Akademikerne,

at det klart bør fremgå af lovgivningen, at alle uddan-

nelsessteder, hvor der foregår ”praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter”, her-

under fx på universiteter og professionshøjskoler (fx læge-og tandlægestuderendes

øvelser) er omfattet.

Akademikerne

foreslår samtidig, at Arbejdstilsynet udarbejder enten en AT-vej-

ledning om bestemmelsen, og/eller en kort hjemmesidetekst med det formål at fo-

rebygge misforståelser af, hvornår det er lovens hovedområde, som gælder for ele-

ver, lærlinge og studerende, og hvornår det er lovens udvidede område. Herunder

er det bl.a. også relevant konkret at beskrive hvilke typer af uddannelsesinstitutio-

ner, som er omfattet af reglerne for det udvidede område.

8.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Til det af

anførte skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at det allerede frem-

går af lovbemærkningerne, at forslaget ikke tilsigter nogen ændringer i retstilstan-

den, og at der alene er tale om en præcisering af nugældende praksis.

Videre skal Beskæftigelsesministeriet bemærke til det af

FH og Akademikerne

an-

førte, at det fremgår af lovforslaget, at pligten til at sikre, at de praktiske øvelser af

arbejdsmæssig karakter udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, gæl-

der for de uddannelsessteder, der er omfattet af Børne- og Undervisningsministeri-

ets lov om elever og studerendes undervisningsmiljø. Det betyder, at erhvervsud-

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

dannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, professionsuddannelser og universitetsud-

dannelser er omfattet af pligten. Beskæftigelsesministeriet vil overveje at tydelig-

gøre dette på Arbejdstilsynets hjemmeside eller i andet relevant vejledningsmateri-

ale.

I forhold til det af

anførte om, at beskrivelsen i de to første tekstafsnit lægger

op til, at man kan sondre mellem to situationer, vil Beskæftigelsesministeriet ændre

lovbemærkningerne, så det alene er begrebet ”praktiske øvelser

af arbejdsmæssig

karakter”,

der anvendes, således at evt. misforståelser undgås.

9. Modernisering af sprogbrugen i bestemmelsen om arbejdsle-

derens pligter

DA, Lederne og Akademikerne

er enig i, at det er hensigtsmæssigt at opdatere

ordvalget i bestemmelsen om arbejdsleders pligter og at ensrette ordvalget i forhold

til bestemmelsen om ansattes pligter.

noterer, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er hen-

sigten at ændre på fortolkningen af reglen. Det er derimod formålet at modernisere

og tydeliggøre ordlyden af reglen om arbejdslederes pligter og tilpasse ordvalget i

forhold til ordvalget for de ansattes pligter.

finder dog, at forslaget om arbejdsleders ansvar indebærer en utilsigtet ændring

af gældende ret, og at det skal være langt tydeligere i både lovtekst og bemærknin-

ger, at der kun er tale om opdateret sprogbrug.

finder således, at forslaget om at tilføje

”eller på anden vis forringer sikkerhe-

den og sundheden

” efter ”ulykker

eller sygdom”

i § 26,

stk. 2, 1.pkt. ændrer reg-

lens materielle indhold, hvilket ikke er formålet med lovforslaget.

For at undgå at udvide bestemmelsen og skabe uklarhed om arbejdsleders pligter

efter § 26, stk. 2, 1. pkt. og for at opnå, at ordvalget tilpasses § 28, stk. 2 (om ansat-

tes pligter), foreslår

følgende:

Den gældende formulering ”som

kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal

arbejdslederen sørge for at afværge faren.”

ændres til følgende ordvalg:

”som kan

forringe sikkerheden eller sundheden, skal arbejdslederen sørge for at afværge en

eventuel fare og løse problemet.”

Med

DA’s

forslag undgår man den uklare formulering ”at

afværge faren eller løse

problemerne.”

Selv om en fare er afværget, kan der nemlig fortsat være et problem,

der skal løses.

Med

DA’s

forslag bevares desuden formuleringen ”skal

arbejdslederen sørge for

at løse”

i stedet for ”skal

arbejdslederen løse”.

I praksis er

det ikke nødvendigvis

arbejdslederen selv, der gør det, men det vil være denne, der skal sørge for, at et

problem løses.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Med samme begrundelse om, hvad der reelt ligger i pligten, foreslår DA, at formu-

leringen ”ved

arbejdslederens indgriben”

udgår af § 26,

stk. 2, 2.pkt. Det ligger

nemlig allerede i bestemmelsen, at det er arbejdslederen, der har handlepligten.

For yderligere at opfylde målet om at ensrette ordvalget i § 26, stk. 2, med ordval-

get i § 28, stk. 2, foreslår

DA,

at formuleringen ”bliver

arbejdslederen bekendt

med

”

i gældende § 26, stk. 2, 1.

pkt. ændres til ”bliver arbejdslederen opmærksom

på”.

Med disse ændringsforslag til ordlyden finder

DA,

at lovforslagets formål med æn-

dringen af § 26, stk. 2, kan opnås, uden at det materielle indhold af bestemmelsen

ændres.

Der vil således heller ikke være risiko for, at der med en opdateret sprogbrug æn-

dres på, at det er forsvarlighedsbegrebet i arbejdsmiljøloven, der er afsættet for og

rammen om arbejdslederens pligter, jf. 26, stk.1.

For så vidt angår bemærkningerne til lovforslaget, foreslår

DA,

at det gøres klarere

ved, at der tilføjes en bemærkning sidst i afsnit 2.9 om, at opdatering af ordlyden

ikke ændrer det materielle indhold af bestemmelsen, herunder at ”bestemmelsen

in-

debærer et ansvar for overholdelse af de materielle regler, idet omfang de finder

anvendelse på arbejdslederen”,

jf. bemærkningerne

til Lov om arbejdsmiljø nr.

681 af 23-12-1975.

Lederne

har en række forslag til yderligere præciseringer og moderniseringer.

Lederne

oplyser, at de i dag desværre oplever en del forvirring ift. lederes pligter

efter arbejdsmiljøloven. Derfor finder

Lederne

behov for præcisering af selve lov-

teksten og tilføjelse af supplerende bemærkninger til loven, uden tiltænkte fortolk-

ningsændringer:

Vedr. § 26 stk. 1

I lovbemærkningerne til § 26, stk. 1, fra fremsættelsen af loven i 1975 fremgår, at

arbejdsledere

har et ansvar for at ”medvirke” og ”påse”, hvilket i lovbemærknin-

gerne oversættes til:

”Bestemmelsen indebærer et ansvar for overholdelse af de materielle regler, i det

omfang de efter deres indhold kan finde anvendelse på arbejdslederen: § 38, stk. 1,

§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, 1. pkt., § 69, samt kap. 9 og 10 og § 63,

stk. 5, samt forskrifter i henhold til loven.”

Det fremgår ikke tydeligt af bestemmelsen, at lederen ud over ansvaret for at med-

virke som ansat, også her et ansvar

for at ”påse”. I § 26 stk. 1, står, at ledere skal

”påse,

at de foranstaltninger der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, vir-

ker efter deres hensigt”,

men dette har en bredere betydning end at ledere skal påse

at fx sikkerhedsudstyr virker. Jf. lovbemærkningerne indebærer bestemmelsen et

ansvar for overholdelse af reglerne om arbejdets udførelse, arbejdsstedets indret-

ning, anvendelse af tekniske hjælpemidler, anvendelse og fremstilling af stoffer og

materialer, hvileperioder og fridøgn og unge under 18 år.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Lederne

foreslår derfor, at der tilføjes bemærkninger til lovbemærkningernes pkt.

2.9.2 og 2.9.3 om, at moderniseringen af sprogbrugen i § 26, stk. 1, ikke ændrer på

tolkningen af lederens ansvar i § 26 stk. 1.

Forslag til supplerende lovbemærkninger

Til lovbemærkningerne 2.9.2:

Det bør fremgå, at Beskæftigelsesministeriet finder, at der er behov for at gentage

bemærkningerne fra 1975 om § 26 i en moderniseret form, da arbejdslederens plig-

ter kan opleves uklare. Det gælder især fortolkningen af §

26’s krav om at arbejds-

lederen skal

”påse at de foranstaltninger der træffes for at fremme sikkerhed og

sundhed, virker efter deres hensigt”.

Lovbemærkningerne fra 1975 siger om § 26, stk. 1, der er uændret siden, at:

”Be-

stemmelsen indebærer et ansvar for overholdelse af de materielle regler, i det om-

fang de efter deres indhold kan finde anvendelse på arbejdslederen: § 38, stk. 1, §

42, stk. 1, § 45, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, 1. pkt., § 69, samt kap. 9 og 10 og § 63,

stk. 5, samt forskrifter i henhold til loven.”

Til lovbemærkninger 2.9.3

Det foreslås, at det præciseres i vejledningsmateriale, at ”påse” indebærer, at ar-

bejdsledere har et ansvar for overholdelsen af materielle regler, der finder anven-

delse inden for deres arbejdsområde: § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, 1. pkt., §

48, stk. 1, 1. pkt., § 69, samt kap. 9 og 10 og § 63, stk. 5, samt forskrifter i henhold

til loven.

Vedr. § 26, stk. 2

I lovbemærkningerne til § 26, stk. 2, fra fremsættelsen af loven i 1975 fremgår, at

arbejdsledere jf. stk. 2, skal sørge for at afværge faren, hvilket i lovbemærknin-

gerne oversættes til:

”Formuleringen ”sørge for at afværge faren" præciserer, at arbejdslederen både

har ret og pligt til at. træffe

de nødvendige foranstaltninger.”

Lederne

foreslår at supplere nuværende lovbemærkninger som følger:

Forslag til supplerende lovbemærkninger

Til lovbemærkningerne 2.9.2

Det bør fremgå, at Beskæftigelsesministeriet også finder, at der er behov for at be-

mærke, at lovbemærkningerne fra 1975 præciserer, at formuleringen ”sørge

for at

afværge faren"

præciserer, at arbejdslederen både har ret og pligt til at. træffe de

nødvendige foranstaltninger.

Til lovbemærkningerne 2.9.3

Det foreslås, at der i vejledningsmateriale præciseres, at arbejdslederen har en ret

og en pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for sit arbejdsområde.

Det vil sige arbejdslederens har ret til at give anvisninger om arbejdsmiljøforhold,

og at disse anvisninger skal følges. Samtidig har arbejdslederen også en pligt, altså

et ansvar for, at sørge for, at der træffes nødvendige foranstaltninger, der kan af-

værge faren og løse problemerne inden for lederens kompetenceområde.

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Forslag til ændringer i § 26, stk. 2

Derudover finder Lederne, at der er behov for konkrete ændringer af § 26, stk. 2

som følger:

Der lægges i udkastet op til at

”fare for ulykker og sygdom”

suppleres med

”på an-

den måde forringer sikkerheden eller sundheden”.

Dette bliver en unødvendig gen-

tagelse,

da disse to udsagn dækker det samme. ”Sikkerhed

og sundhed”

har større

fokus på forebyggelse og bruges i arbejdsmiljølovens formålsparagraf.

Derudover foreslås at erstatte ”bekendt

med”

med ”opmærksom

på”,

da det er et

mere moderne begreb.

Det

foreslås også, at ”afværge

en fare eller løse problemet”

erstattes af ”afværge

eventuel fare og løse problemet”.

Endelig foreslås

”ved arbejdslederens indgriben”

slettet, da det fremgår tydeligt, at

”arbejdslederen skal sørge for […]”.

9.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I forhold til det af

anførte, vil Beskæftigelsesministeriet justere lovbemærknin-

gerne, så det fremgår, at moderniseringen af bestemmelsen i § 26, stk. 2, alene in-

debærer en sproglig opdatering.

I forhold til det af

DA og Lederne

anførte om, at de oprindelige lovbemærkninger

til § 26, stk. 1, bør gentages i nærværende lovforslag, finder Beskæftigelsesministe-

riet ikke, at det vil være juridisk korrekt at efterkomme dette ønske. Det skyldes, at

der med lovforslaget alene foreslås ændringer i § 26, stk. 2, og ikke i § 26, stk. 1.

Derfor vil de oprindelige bemærkninger til § 26, stk. 1, fortsat være gældende og

knytte sig til bestemmelsen i § 26, stk. 1, og ikke til bestemmelsen i § 26, stk. 2.

I forhold til det af

Lederne

anførte om, at de oprindelige lovbemærkninger til § 26,

stk. 2, om arbejdsledernes ret og pligt, bør gentages i nærværende lovforslag, vil

Beskæftigelsesministeriet imødekomme dette ønske. Beskæftigelsesministeriet vil

desuden overveje at præcisere teksten på Arbejdstilsynets hjemmeside eller i andet

relevant vejledningsmateriale.

I forhold til

DA og Ledernes

bemærkninger til de foreslåede ændringer i § 26, stk.

2, vil Beskæftigelsesministeriet imødekomme forslagene og ændre i lovforslaget,

således, at det foreslås, at § 26, stk. 2, formuleres således:

”Bliver arbejdslederen opmærksom på problemer i det fysiske eller psykiske ar-

bejdsmiljø, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, skal arbejdslederen

sørge for at afværge en eventuel fare og løse problemerne. Er dette ikke muligt,

skal arbejdslederen straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.”.

10. Ophævelse af reguleringsbestemmelse vedrørende gebyrer

til Arbejdstilsynet

L 67 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering

Forslaget om ophævelse af reguleringsbestemmelsen vedr. gebyrer til Arbejdstilsy-

net har kun givet anledning til en bemærkning fra

Lederne.

Lederne

er positivt stemt over for at bestemmelsen ophæves.

10.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Ledernes bemærkning giver ikke anledning til yderligere kommentering fra Be-

skæftigelsesministeriet.

Øvrige emner

har noteret sig, at udkastet til lovforslag ikke medtager bestemmelser om byg-

gepladsforbud, jf. udkast til lovforslag fra 2022.

FH’s

vurdering er, at Arbejdstilsy-

net i dag mangler konkrete redskaber til at håndtere de virksomheder, der med for-

sæt, gennem en længere periode bryder arbejdsmiljøreglerne.

opfordrer derfor

til, at forslaget om et byggepladsforbud kommer til at indgå i det samlede fremsatte

lovforslag.

opfordrer, jf. også tidligere høringssvar, til en ændring af gældende beskyttel-

sesbestemmelse for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvor der er en iden-

tisk bestemmelse svarende til den, der foreslås ændret for arbejdsmiljørepræsentan-

ter.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at lovforslaget alene har til formål at ud-

mønte dele af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023. Herudover indeholder lovforsla-

get ændring af regler om arbejdspladsvurdering (APV) som led i udmøntning af an-

befalingerne fra midlertidige AMO-udvalg, forslag vedrørende adgang til ind-

komstregistreret aftaleforløb og bisiddere for medlemmer af Arbejdsmiljøklage-

nævnet m.v. Det omtalte initiativ fra Aftalen om en ny reformpakke for dansk øko-

nomi er ikke en del af lovforslaget her.

Beskæftigelsesministeriet

bemærker, at FH’s forslag om at lave en tilsvarende be-

stemmelse om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke kan imødekommes,

da dette ikke har været en del af AMO-udvalgets anbefalinger.