Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
3. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 65
Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter
med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Spørgsmål 7
Vil ministeren – idet det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovens bestemmelser
om udbredelse af den utilbørlige behandling ikke vil omfatte mediers og journalisters
formidling af andres utilbørlige behandling af religiøse skrifter – redegøre for, om det vil
være strafbart, hvis Rasmus Paludans medie viderebringer en koranafbrænding, forudsat
at det var aftalt på forhånd med personerne, der udførte afbrændingen af koranen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1