Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2780435_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. oktober 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Kenneth
Schmidt
Rasmussen
2023-07009
3008409
Besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at få standset koranafbrændingerne inden for rammerne af gældende ret
Spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der d.d. er hjemmel til at
forhindre koranafbrændinger foran ambassader i Danmark, hvis
det f. eks skønnes at være en trussel mod den offentlige orden
eller udgøre en national sikkerhedsrisiko, og vil ministeren,
såfremt der eksisterer en sådan hjemmel, redegøre for, hvorfor
den ikke er blevet anvendt?”
Svar:
1.
Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29.
november 2019, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 897 af 21. juni 2022
(herefter politiloven), indeholder i §§ 7 og 8 bestemmelser om politiets
opgaver mv. i tilknytning til offentlige forsamlinger, som der i det følgende
redegøres nærmere for.
2.
Det fremgår af politilovens § 7, stk. 1, at politiet har til opgave at beskytte
borgernes ret til at forsamle sig. Følgende fremgår bl.a. af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5921:
”Bestemmelsen er en hensigtserklæring, og det understreges
hermed, at politiet i dets virksomhed skal værne om den
grundlovssikrede forsamlingsfrihed. Politiet skal endvidere i
forbindelse med iværksættelse af indgreb over for en forsamling
tage hensyn til forsamlingsfriheden. Hvis politiet f.eks. forud for
en demonstration mod en ambassade afspærrer et område for at
holde demonstranterne i en vis afstand hertil, skal dette således
ske under hensyntagen til demonstrationens mulighed for at give
sin mening til kende.”
Det fremgår af politilovens § 7, stk. 3, at politiet kan give påbud om, at en
forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte, eller fastsætte andre
vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er begrundet frygt for fare for
betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydelig
forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed. Følgende fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5921 f.:
”Politiet kan give påbud, når der er ”begrundet frygt” for fare.
Politiets indgreb skal således bygge på en konkret vurdering,
hvori hensynet til forsamlingens mulighed for at ytre sig skal
indgå med betydelig vægt. Udtrykket ”betydelige forstyrrelser”
indebærer, at bestemmelsen ikke kan anvendes i anledning af de
Side 2/5
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at få standset koranafbrændingerne inden for rammerne af gældende ret
ordensforstyrrelser, der normalt må accepteres fra forsamlinger.
Betydelig forstyrrelse kan f.eks. foreligge ved afspærring eller
blokering af veje til gene for trafikken, medmindre afspærringen
eller blokeringen er en naturlig følge af, at der afholdes et møde
på en offentlig plads, eller at et demonstrationstog passerer
gennem byen. Der stilles derimod ikke skærpede krav til de farer
for sikkerheden, der kan begrunde et indgreb efter
bestemmelsen. Fare for sikkerheden kan f.eks. opstå, fordi
politiet på en given rute ikke vil være i stand til at forebygge
sammenstød med moddemonstranter, eller fordi den valgte
lokalitet i sig selv udgør en fare for forsamlingens deltagere.
Politiets forpligtelse er at gøre en indsats for at forebygge bl.a.
uroligheder, og bestemmelsen kan således ikke anvendes, alene
fordi en given rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et
politimæssigt synspunkt, eller fordi det valgte tidspunkt for
forsamlingens afholdelse er ubelejligt for politiet.
Politiet kan efter bestemmelsen bl.a. anvise et andet mødested.
Det er en forudsætning, at forsamlingens ytringstilkendegivelse
ikke herved udelukkes. Dog kan der altid anvises et andet
mødested, hvis en forsamling afholdes eller påtænkes afholdt i
strid med rettigheder af privat karakter, f.eks. ejendomsretten til
det areal eller den lokalitet, der udgør forsamlingsstedet.
Derimod kan forsamlingen ikke flyttes til et andet sted, alene
fordi den valgte rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et
politimæssigt synspunkt. Politiet kan heller ikke give påbud om
afholdelse af forsamlingen på et andet tidspunkt, fordi det valgte
tidspunkt er ubelejligt for politiet. Flytning af rute eller
tidspunkt må være begrundet i de i bestemmelsen angivne
forhold.”
Efter politilovens § 7, stk. 4, kan politiet endvidere forbyde forsamlinger
under åben himmel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Bestemmelsen svarer til grundlovens § 79, 3. pkt., og skal forstås i
overensstemmelse hermed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
5922. Efter ordlyden af bestemmelsen i politilovens § 7, stk. 4, er det en
betingelse for at kunne nedlægge forbud, at faren for den offentlige fred
udgår fra forsamlingen, jf. udtrykket ”af dem” (kan befrygtes fare).
3.
Bestemmelsen i politilovens § 8 giver politiet en række beføjelser til at
gribe ind over for enkelte forsamlingsdeltagere, som i en forsamling giver
anledning til forstyrrelse og fare.
Det fremgår af politilovens § 8, stk. 1, at politiet ved offentlige forsamlinger
under åben himmel kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver
Side 3/5
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at få standset koranafbrændingerne inden for rammerne af gældende ret
anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare
for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Følgende fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 5922:
”Efter bestemmelsen kan alene fare for ’betydelige’
ordensforstyrrelser danne grundlag for et indgreb. Der må
således accepteres visse gener fra forsamlingsdeltagere, f.eks.
råben, højrøstet sang og kortvarige færdselshindringer, som
politiet ellers vil kunne gribe ind overfor, hvis de var forvoldt af
enkeltpersoner eller af tilfældigt sammenstimlede personer.
Betydelige forstyrrelser kan efter omstændighederne omfatte
f.eks. brug af sirener, kast med genstande mod bygninger eller
skilte samt beskadigelser af beplantninger på veje eller i anlæg.
[…]
Et indgreb over for den enkelte forsamlingsdeltager forudsætter,
at der foreligger en konkret og nærliggende fare for orden eller
sikkerhed.”
Efter politilovens § 8, stk. 2, kan politiet ved andre offentlige forsamlinger
end dem, der er nævnt i stk. 1 (dvs. forsamlinger, der som udgangspunkt
ikke foregår under åben himmel), efter anmodning fra forsamlingens leder
gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for
ordensforstyrrelse, og politiet kan uden anmodning fra forsamlingens leder
gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for
alvorlig ordensforstyrrelse eller fare for sikkerheden.
Med henblik på at afværge fare som nævnt i politilovens § 8, stk. 1 og 2,
kan politiet efter lovens § 8, stk. 3, foretage indgreb over for den eller de
personer, der giver anledning til faren.
Efter politilovens § 8, stk. 4, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den
eller de personer, der giver anledning til faren, hvis mindre indgribende
midler, jf. lovens § 8, stk. 3, ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren.
Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så
vidt muligt ikke udstrækkes ud over 12 timer.
4.
Som nærmere beskrevet ovenfor kan politiet efter politiloven i en række
forskellige tilfælde gribe ind over for forsamlinger og forsamlingsdeltagere.
Det er dog et krav, at der skal være tale om en fare, der er nært knyttet til
Side 4/5
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at få standset koranafbrændingerne inden for rammerne af gældende ret
selve forsamlingen. Det er således ikke muligt for politiet efter disse regler
at gribe ind over for en forsamling med henvisning til det generelle
trusselsbillede mod Danmark, herunder som følge af reaktioner i udlandet.
Side 5/5