Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2780438_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. november 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-09084
3053218
Besvarelse af spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) (L 65)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) (L 65), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Friis Bach (RV).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om tydeliggørelse af, hvem der vil være undtaget fra loven, og hvem der eventuelt vil være undtaget fra straf
Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)
(L 65):
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt det kan tydeliggøres, hvem der
vil være undtaget fra loven, og hvem der eventuelt vil være
undtaget fra straf? Her tænkes på de situationer, hvor kritikken
er begrundet i egne personlige forhold.”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål 15 og 18 til
lovforslaget, hvor der er redegjort for tilfælde, hvor kunstneriske
fremstillinger vil falde uden for den foreslåede bestemmelses
anvendelsesområde, samt for politiets og anklagemyndighedens forventede
anvendelse af bestemmelsen.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 18 til lovforslaget og
Justitsministeriets høringsoversigt af 27. oktober 2023, side 31, har vi efter
høringen skrevet ind i lovbemærkningerne, at det ved strafudmåling i
formildende retning vil kunne indgå, hvis gerningspersonen, den utilbørlige
behandling til trods, åbenlyst ikke har haft til hensigt at forhåne eller
nedværdige.
Side 2/2