L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvilke tilfælde af koranafbrændinger, vi har set indtil videre, der ikke vil kunne straffes efter racismeparagraffen m.v.

Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 169

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. november 2023

Strafferetskontoret

Cecilie Brandt Opstrup

2023-07629

3021128

Besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvilke tilfælde af koranafbrændinger, vi har set indtil videre, der ikke vil kunne straffes efter racismeparagraffen m.v.

Spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Idet der henvises til ministerens svar på REU, alm. del – spm.

31, bedes ministeren forholde sig til om straffelovens § 266b vil

kunne omfatte koranafbrændinger, og i bekræftende fald bedes

ministeren redegøre for, hvorfor straffelovens § 266b ikke

tidligere har været anvendt mod personerne bag

koranafbrændingerne.”

Svar:

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller

nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende

gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika.

Det er en betingelse, at ytringen har karakter af en trussel, forhånelse eller

nedværdigelse, og der skal efter forarbejderne til bestemmelsen en vis

grovhed til for, at ytringen er omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, spalte 1185, og

betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 34.

Af bestemmelsens ordlyd fremgår det, at beskyttelsessubjektet for så vidt

angår »tro« er tilhængere af en bestemt religion og ikke religionen i sig selv.

I retspraksis er der imidlertid tidligere set eksempler på, at domstolene

har fortolket udtalelser, der sprogligt, herunder i den sammenhæng, som

udtalelsen indgik i, alene angik en given religion, som udtalelser om de

personer, der bekendte sig til den pågældende religion, jf. betænkning nr.

1548/2014 om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens §

140 om blasfemi, side 18 f.

Det gælder f.eks. Vestre Landsrets dom af 19. august 2003 i sag nr. S-1045-

02 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 2435), hvor udtalelsen

»Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation,

som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold« fandtes at indeholde en

så grov forhånelse og nedværdigelse af den personkreds, der bekender sig

til islam, at tiltalte havde overtrådt straffelovens § 266 b.

Side 2/3

L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvilke tilfælde af koranafbrændinger, vi har set indtil videre, der ikke vil kunne straffes efter racismeparagraffen m.v.

Det gælder endvidere Østre Landsrets dom af 9. maj 2003 i sag nr. S-4104-

02 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 1947), hvor en annonce

indeholdt

teksten

»Massevoldtægter,

Grov

vold,

Utryghed,

Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad

et multietnisk samfund tilbyder os.« Teksten var ledsaget af et billede af tre

unge lyshårede piger med teksten »Danmark i dag« og et billede af tre

hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen, med teksten

»Danmark om 10 år«. Annoncen fandtes at beskylde alle, der tror på

Koranen, for massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber,

kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet, og annoncen fandtes dermed at

lægge en befolkningsgruppe for had på grund af dens tro og oprindelse og

at være groft forhånende og nedværdigende over for personer af muslimsk

observans.

Østre Landsret har i en senere dom fundet, at straffelovens § 266 b, stk. 1,

ikke beskytter grupper af personer på grund af deres ideologi. Således fandt

landsretten ved dom af 25. maj 2016 i sag nr. S-892-16 (optrykt i Ugeskrift

for Retsvæsen 2016, side 3158), at en person, der på en offentligt tilgængelig

profil på Facebook havde sidestillet ideologien islam med nazismen og

skrevet, at indvandringen af islamister var ødelæggende for det danske

samfund, ikke kunne dømmes efter straffelovens § 266 b. Landsretten fandt,

at udtalelsen var rettet mod islamisk ideologi og islamister, og anførte, at

beskyttelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, efter ordlyden og bestemmelsens

forarbejder ikke omfatter forhånelse m.v. af en gruppe af personer på grund

af dens ideologi, hvorfor den pågældende blev frifundet.

Straffelovrådet fandt i betænkning nr. 1548/2014 om de juridiske

konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, at der

kunne være tilfælde, hvor f.eks. grov forhånelse af et helligt skrift ikke vil

blive fortolket som et angreb på en gruppe af personer på grund af dens tro

af en karakter, der er omfattet af straffelovens § 266 b, jf. betænkningens

side 20.

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at

straffelovens § 266 b ikke indeholder et tilstrækkeligt strafferetligt værn til

at imødegå den seneste tids koranafbrændinger.

Side 3/3