Retsudvalget 2023-24
L 65 Bilag 3
Offentligt
2773633_0001.png
Faktaark – centrale begreber i lovforslaget
27. oktober 2023
Der lægges med forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt
trossamfund) op til at indsætte et stk. 2 i straffelovens § 110 e. Ifølge bestemmelsen
straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig
skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift.
Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Om begrebet ”skrift med væsentlig religiøs betydning”
Ved ”et skrift med væsentlig religiøs betydning” forstås fysiske skrifter, som inden
for den pågældende trostradition anses for særligt centrale for troens
bekendelsesgrundlag og/eller lære. At et skrift anvendes af religiøse grunde eller
som led i religionsudøvelse, f.eks. en salmebog, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at
skriftet omfattes, ligesom skrifter, som af kulturelle eller politiske grunde er
forbundet med religionen, men som ikke i sig selv er centrale for troens
bekendelsesgrundlag og/eller lære, ikke vil være omfattet.
Om et givent skrift kan anses for at være af væsentlig religiøs betydning vil bero på
en nærmere konkret retlig vurdering efter omstændighederne med inddragelse af
religionsvidenskabelig sagkundskab. Det vil således ikke være det enkelte
anerkendte trossamfund, der vurderer, om et specifikt religiøst skrift skal anses for
omfattet af bestemmelsen. Oplysninger fra f.eks. et anerkendt trossamfund, om
hvad trossamfundet måtte betragte – eller ikke betragte – som skrifter med
væsentlig religiøs betydning, vil dog naturligt kunne indgå i den vurdering af
skriftets religiøse betydning for trossamfundet, der skal foretages.
Omfattet af bestemmelsen vil være centrale religiøse skrifter såsom Bibelen,
Koranen, Torahen, Vedaerne og Tripitaka (Pali-kanon). Der er ikke tale om en
udtømmende opregning, og bestemmelsen vil også kunne omfatte andre centrale
religiøse skrifter.
Uden for bestemmelsen vil falde bl.a. sangbøger og -hæfter, kommentarværker eller
andre typer af eksegeseværker, religiøs skønlitteratur, lærebøger og videnskabelige
artikler med gengivelse af udvalgte tekster og medlemsblade for trossamfund.
Kriminaliseringen vil heller ikke omfatte afbildninger, gengivelser eller imitationer
af skrifter med væsentlig religiøs betydning i form af eksempelvis tegninger,
malerier, billeder, modeller eller lignende, medmindre der er tale om en imitation
eller lignende, som ikke umiddelbart kan skelnes fra selve skriftet med væsentlig
religiøs betydning (og således fremstår som et skrift af væsentlig religiøs betydning
for et anerkendt trossamfund).
Om begrebet ”anerkendt trossamfund”
Ved ”et anerkendt trossamfund” forstås folkekirken samt trossamfund, der er
registreret som anerkendt efter trossamfundslovens § 7.
1
 L 65 - 2023-24 - Bilag 3: Faktaark om centrale begreber og ændringer i lovforslaget
2773633_0002.png
Et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det 1) har
mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk
indfødsret, og 2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod
bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov. Et trossamfund er i
trossamfundslovens § 1 defineret som et fællesskab, hvis medlemmer samles om en
tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede
læresætninger og ritualer. Anerkendelsen indføres i Trossamfundsregistreret, der er
tilgængeligt på Kirkeministeriets hjemmeside.
Om begrebet ”utilbørlig behandling”
1. Begrebet ”utilbørlig” er brugt i en række bestemmelser i straffeloven. Det gælder
også i nyere bestemmelser. Begrebet bruges således flere andre steder i straffelovens
12. kapitel (§§ 102, 104 og 105) og i en række øvrige bestemmelser i straffeloven,
herunder § 243 om psykisk vold, § 262 a om menneskehandel og § 264 e om
identitetsmisbrug.
2. I bemærkningerne til lovforslaget er det forklaret, hvad ”utilbørlig behandling”
betyder i relation til de religiøse skrifter, som er omfattet af bestemmelsen. Ved
”utilbørlig behandling” forstås handlinger, hvorved skrifterne ødelægges eller
beskadiges på en nedsættende eller forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles
forhånende eller nedsættende.
Det vil efter omstændighederne omfatte enhver utilbørlig behandling, herunder
afbrænding, tilsøling, at der f.eks. trampes på eller sparkes til skriftet, at skriftet
overhældes med en væske eller svøbes i fødevarer, eller at skriftet ødelægges ved, at
det f.eks. rives eller klippes i stykker eller lignende. Det vil også omfatte tilfælde,
hvor skriftet stikkes i f.eks. med en kniv.
Det afgørende vil være, om den pågældende behandling ud fra en almindelig
samfundsmæssig betragtning kan anses for at være utilbørlig. Vurderingen vil
således være objektiv og uafhængig af, hvilket trossamfund skriftet tilhører, og om
eventuelle religiøse følelser i et trossamfund måtte være krænket. At svøbe et
religiøst skrift i bacon vil således f.eks. – uanset skriftets religiøse tilhørsforhold –
være at anse som utilbørligt. Omvendt vil f.eks. indpakning af et religiøst skrift i et
regnbueflag ikke være en utilbørlig behandling.
Kriminaliseringen vil ikke omfatte handlinger, som ikke kan anses for at være
utilbørlige. Det vil således eksempelvis ikke være i strid med bestemmelsen at skille
sig af med en bibel i en offentlig skraldespand, medmindre det sker på en måde, der
i sig selv må anses for nedsættende eller forhånende.
Kriminaliseringen vil alene omfatte fysisk utilbørlig behandling af et skrift omfattet
af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter ikke verbale eller skriftlige
tilkendegivelser, herunder tegninger, om religiøse skrifter og emner. Det samme
gælder øvrige udtryksformer, som ikke indebærer, at skriftet fysisk behandles
utilbørligt. Bestemmelsen vil således ikke omfatte religionskritik, der udtrykkes på
anden måde end ved fysisk at behandle et skrift omfattet af bestemmelsen
utilbørligt.
2
 L 65 - 2023-24 - Bilag 3: Faktaark om centrale begreber og ændringer i lovforslaget
2773633_0003.png
Om begrebet ”offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds”
Det vil være en betingelse, at den utilbørlige behandling foregår ”offentligt eller
med forsæt til udbredelse i en videre kreds”. Afgrænsningen af, hvornår en utilbørlig
behandling er foretaget offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds,
vil skulle foretages med udgangspunkt i de tilsvarende afgrænsninger i straffelovens
§ 119, stk. 1, og § 266 b og retspraksis om bestemmelserne.
En utilbørlig behandling vil f.eks. som udgangspunkt være omfattet, hvis den
foregår på en offentlig plads eller vej, bliver transmitteret via internettet, f.eks. på
sociale medier, eller er tilsigtet at blive videregivet af medierne eller på offentlige
møder. Utilbørlig behandling, der foretages i en lukket kreds af personer, vil
derimod som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen vil ikke omfatte viderebringelse af andre personers utilbørlige
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Bestemmelsen vil således
eksempelvis ikke omfatte medier og journalisters viderebringelse af andres
utilbørlige behandling, f.eks. i forbindelse med et nyhedsindslag i tv, der viser en
anden persons afbrænding af en koran. Bestemmelsen vil på tilsvarende vis f.eks.
heller ikke omfatte et museums udstilling af optagelser eller fotografier af en
utilbørlig behandling foretaget af en anden person.
3