L 65 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2023

Retsudvalget 2023-24
L 65 Bilag 23
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 65

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har

stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

mindretal

i udvalget (S, V, M, RV og SIU) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

andet mindretal

i udvalget (DD, LA, KF, DF, EL

og ALT) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behand-

ling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsfor-

slag.

tredje mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

imod det stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (IA) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (SP) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsfor-

slag.

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller

et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/min-

dretal ved afstemning i Folketingssalen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget tager af-

stand fra koranafbrændinger og skændinger af andres reli-

giøse relikvier som led i at genere minoritetsborgere. SF

ønsker, at vi evner at opføre os mere respektfuldt over for

hinanden, men samtidig må SF afvise at lovgive om dette. I

et demokratisk samfund er uenighed en præmis, og man må

acceptere, og at der er brede rammer for at ytre sig, hvis

det foregår inden for lovens rammer, dvs. uden racisme, op-

fordringer til vold og had m.v. SF finder, at der er et særligt

hensyn at tage til happenings, som indeholder religions- og

magtkritik, f.eks. som kunstneren Firoozeh Bazrafkans kri-

tik af undertrykkelsen af kvinder i bl.a. Iran. Firoozeh Baz-

rafkan er kendt for sin happening med at rive en koran på et

rivejern. Det er bl.a. kernen i det her lovforslag, idet denne

form for kritik ikke længere vil være tilladt med denne lov,

hvilket vil være en forkert begrænsning af ytringsfriheden,

og vi i Danmark kommer til at stille os på den forkerte side

af sympatien med iranske kvinder. Det illustrerer også, at

lovforslaget rækker bredere end blot afbrændinger af kora-

ner og risikerer at ramme religionskritik.

SF er enig i, at der kan være en sikkerhedsrisiko, når

enkeltpersoner insisterer på at afbrænde koraner foran mel-

lemøstlige ambassader. Men SF opfordrer til at bruge de

eksisterende redskaber til at gribe ind over for situationer,

hvis den offentlige sikkerhed eller den personlige sikkerhed

for dem, der foretager afbrændingen, er i fare. Dette fore-

kommer at være et mere præcist redskab, fordi det kan

tage hensyn til sikkerhedsrisikoen i stedet for at gribe ind

i ytringsfriheden for alle.

SF tror ikke på, at Danmark ved at bøje nakken, gå stille

og tale sagte om emmer, der giver kontroversielle reaktio-

ner, kan unddrage sig vanvittige terrorangreb på uskyldige

civile i Danmark. SF er enig med lektor i retsfilosofi Jacob

Holtermann, der kalder det kalifatets veto, når truslen som

noget nyt foregår på mellemstatsligt niveau – modsat volds-

mandens veto, hvor truslen udgår fra terrororganisationer

og enkeltpersoner, jf. »Med koranloven giver regeringen ka-

lifatet vetoret«, Information, den 9. november 2023. På den

baggrund mener SF ikke, at vi skal imødekomme lande som

AX029336

L 65 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2023

Pakistan, Iran, Saudi-Arabien og Tyrkiet, der i flere år har

kæmpet for at få gjort blasfemi til en menneskerettigheds-

krænkelse, der skal sanktioneres. Lande, der ikke respekte-

rer deres egne borgeres frihedsrettigheder, skal ikke diktere

lovgivningen og frihedsrettighederne i Danmark. SF mener,

at hvis Danmark giver efter nu, åbner det for afpresning i

forhold til andre og flere krav. Desuden vil andre lande stå

mere sårbare, hvis Danmark lader sig kue af internationalt

islamistisk pres. Det kan aldrig være Danmarks opgave at

give IOC opskriften på at opnå deres langsigtede mål: et

globalt blasfemiforbud, herunder forbud mod tegninger med

blasfemisk indhold.

I den forbindelse noterer SF sig også, at Frankrig, Norge

Sverige, Belgien og Holland klarer sig fint uden et sådant

indgreb i forhold til at beskytte religiøse skrifter, som lov-

forslaget foreskriver.

SF finder, at den religiøse følelse ikke er mere beskyttel-

sesværdig end andre følelser. Danmark skal beskytte menne-

sker mod had, vold og racisme, men ikke religioner, og til

det formål har vi allerede lovgivning, som kan bruges.

Dernæst udtrykker SF en bekymring for, at lovforslaget

blot ansporer til, at nogle vil konkurrere om at finde nye og

mærkværdige veje til at fremføre deres statements. Det vil

f.eks. fortsat være lovligt at sætte regnbueflag ind i koraner,

og det er meget nærliggende, at det vil ske, da dette også

vil prikke til nogle i muslimske miljøer, som ikke tolererer

homoseksuelle.

SF finder det desuden uproportionalt at foretage indgreb i

ytringsfriheden for alle på baggrund af få personers eskapa-

der. Som det fremgår af ministerens svar på spørgsmål nr. 50

til lovforslaget, er der siden den 21. juli 2023 anmeldt 515

demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger, hvoraf de

441 er anmeldt af én person alene, mens 7 øvrige personer

står for markant færre demonstrationer. Hertil kommer, at

politiet på Retsudvalgets høring den 22. november 2023

ikke engang var sikre på, at der blev brændt rigtige koraner

af, og at dette kan foregå i fremtiden også, hvis dette er

tilfældet. SF finder det ligeledes uproportionalt at indføre

forbuddet, når det af ministerens svar på spørgsmål nr. 39 til

lovforslaget angives, at tendensen med afbrændinger i Dan-

mark er faldende, sådan at der i ugerne 42-45 er anmeldt i

alt 55 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger. An-

meldelserne er indgivet af 2 personer, hvoraf den ene person

har anmeldt 54 af de 55 demonstrationer.

I forhold til selve lovforslaget er det tankevækkende, at

vi i Danmark ikke har dømt personer for blasfemi siden

1946, og at et stort flertal i Folketinget i 2017 afskaffede den

såkaldte blasfemiparagraf. Dette lovforslag er derfor et brud

med en årelang retstradition, hvor vi i Danmark ikke straffer

ytringer, der krænker religiøse doktriner, følelser eller skrif-

ter. SF synes, at dette brud er et tilbageskridt.

Lovforslaget har konsekvenser for den kunstneriske, po-

litiske og religiøse ytringsfrihed. Selv om SF anerkender,

at lovforslaget er indsnævret i forhold til det oprindelige

lovforslag, jf. L 133, folketingsåret 2023-23, 2. samling,

består de principielle problemer fortsat, idet den kunstneri-

ske frihed angribes. SF er bekymret for, at konsekvensen

af lovforslaget bliver selvcensur og påpasselighed blandt

kunstnere.

SF gør opmærksom på, at Justitia har sendt et nyt hø-

ringssvar, jf. L 65 – bilag 10, hvor der peges på, at lovforsla-

get overser, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har slået fast, at det som udgangspunkt ikke er proportionalt

at idømme frihedsstraf for ytringer, som ikke er trusler, op-

fordringer til vold eller hadsk tale rettet mod en bestemt

befolkningsgruppe, og at det derfor er tvivlsomt, at (genta-

gen) overtrædelse af forbuddet mod utilbørlig behandling

kan sanktioneres med fængselsstraf, som det er fastsat i

bemærkningerne. Dette forhold finder SF ikke er reflekteret

i lovforslaget.

Dernæst er der de praktiske konsekvenser af, at det dan-

ske demokrati med åbne øjne indfører særbeskyttelse af reli-

gioners skrifter. SF mener, at vi vil få et forklaringsproblem

i forhold til kampen mod social kontrol, hvis vi i Danmark

beskytter den bog, der ligger til grund for selv samme kon-

trol, eller i forhold til samfundsfagslærere, der bliver mod-

sagt af elever, der mener, at deres religiøse skrift er hævet

over grundloven.

SF støtter hverken lovforslaget eller det af Det Konser-

vative Folkeparti fremsatte ændringsforslag om en solned-

gangsklausul. SF mener, at regeringen må bære ansvaret for

at give efter for udlandets krav om handling. SF finder, at

forslaget er sikkerhedspolitisk irreversibelt, og at en evalue-

ring af de årsager er meningsløs.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,

at det er helt forkert at indskrænke danskernes frihedsrettig-

heder som følge af trusler fra den islamistiske verden.

DD mener, at loven er et øksehug i ytringsfriheden, og vi

kan desværre konstatere, at regeringen er bukket under for

voldsmandens veto, hvilket nu betyder, at ytringsfriheden

i Danmark og rammerne for omfanget af vores rettigheder

dikteres af lande i Mellemøsten. Når vi i Danmark først har

givet efter, som vi gør med denne lov, er DD nervøse for,

hvad der bliver det næste, den danske regering kan indføre

et forbud mod som følge af pres fra islamiske fundamenta-

lister. Det er utvivlsomt vanskeligt at tro, at ufrie kræfter

stopper deres trussel mod vores frihed i Danmark, blot fordi

det bliver ulovligt at afbrænde koraner i Danmark. Disse

mørke kræfter vil formentlig fortsætte med at kræve, at vi i

Danmark lever på deres præmisser og under deres regler for

at opnå fred i Danmark.

DD bemærker, at vi skal huske på, hvilke lande det rent

faktisk er, der i fremtiden dikterer vores frihedsrettigheder

i Danmark. Det er lande, som repræsenterer og lever efter

nogle værdier og normer, som er så langt fra vores i Dan-

mark, at vi slet ikke kan forestille os, hvordan det er at leve i

samfund som deres. Det er diktaturer, hvor ordet ligestilling

ikke findes, diktaturer, hvor der ikke er lgbt+ rettigheder,

diktaturer, der intet ved om ytringsfrihed, diktaturer, der

intet ved om religionsfrihed, og som selv forfølger deres

kristne minoriteter. DD finder det virkelig bekymrende, at

disse lande i fremtiden skal bestemme frihedsgraden i Dan-

mark. Det eneste, som dette lovforslag synes at sikre, er,

L 65 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2023

at hellige skrifter er bedre beskyttet i dansk lovgivning end

grundloven, Dannebrog, litterære værker m.v. Gennem lov-

forslaget etableres en retstilstand, hvor det bliver acceptabelt

at beskæmme den danske grundlov, men ikke koranen. Der-

med hæves koranen over grundloven, hvilket DD finder

dybt problematisk.

Ud over de allerede fremlagte kritikpunkter, der er præ-

senteret fra flere kanter i forbindelse med lovbehandlingen,

bemærker DD, at loven risikerer at etablere en retstilstand,

hvor systemkritiske flygtninge, der har fået asyl i Danmark

på grund af udvist foragt for muslimsk levevis, f.eks. ved

at skænde koranen i deres hjemland, og derfor risikerer

fængsel eller dødsstraf der, nu potentielt risikerer fængsling

i Danmark for at gøre det samme. DD mener, at dette ikke

kan betegnes på anden vis end som et knæfald for islam.

På baggrund af ovenstående kan DD ikke støtte lovfor-

slaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at RV

tager afstand fra de hundredvis af afbrændinger af koraner,

der har fundet sted i Danmark med det ene formål at for-

håne og nedgøre og skabe had og usikkerhed. For RV er

hyppige og intense koranafbrændinger i Danmark foretaget

af en snæver kreds af personer ikke en afgørende del af

ytringsfriheden, og det risikerer tværtimod at svække vores

indsats for menneskerettighederne, ytringsfriheden og religi-

onsfriheden i verden.

For RV handler lovforslaget først og fremmest om sikker-

hed for danskerne, ikke mindst de danskere, der arbejder

under svære forhold ude i verden, og som oplever frygten

i maven, når de ser koranafbrændingerne i Danmark på

sociale og lokale medier. For RV handler lovforslaget om

danske borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker

at være til stede og gøre en forskel, men hvor koranafbræn-

dingerne bliver til en barriere af frygt og usikkerhed for

deres virke. Derfor mener RV, at vi er nødt til at gribe ind.

RV er glade for de ændringer, som vi har kæmpet for

i forhandlingerne med regeringen, så lovforslaget er blevet

bedre og mere præcist og anvendelsesområdet er begrænset

til religiøse skrifter og anerkendte trossamfund og med fo-

kus på intentionen bag handlingerne, undtagelse for billigel-

se og ikke mindst et stærkt fokus på at bevare den kunstneri-

ske frihed, herunder gennem henvisninger til retspraksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. RV forventer,

at loven dermed vil blive anvendt restriktivt og målrettet.

RV ville gerne have undgået dette lovforslag, men RV

er samtidig overbevist om, at det er nødvendigt at gribe

ind. RV støtter lovforslaget, fordi det handler om sikkerhed,

men også fordi det handler om at fremme rettigheder, vær-

dighed, respekt og ordentlighed.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

regeringen med dette lovforslag genindfører blasfemiloven,

som ellers blev afskaffet af et bredt flertal af Folketingets

partier i 2017. Med dette lovforslag bliver det ulovligt at

forhåne koranen, og realiteten er, at regeringen med dette

lovforslag tilfører dansk lovgivning sit første islæt af isla-

misk lovgivning og samtidig giver koranen en særlig status i

Danmark.

Regeringen begrunder lovforslaget med en øget sikker-

hedstrussel mod Danmark og danskerne, men DF frygter,

at lovforslaget vil have den stik modsatte effekt, nemlig at

islamistiske lande vil fortsætte med at presse på og kræve

flere indrømmelser og dermed fastholde eller øge truslen

mod Danmark og danskerne. Med lovforslaget går regerin-

gen således på kompromis med grundlæggende frihedsret-

tigheder for at søge at tilfredsstille lande og grupperinger,

der næppe stopper deres kamp for at give islam og koranen

en særlig beskyttelse og status. Lovforslaget er et udtryk

for, at man i regeringen og Justitsministeriet desværre har

accepteret islams måde at betragte koranen på og udstrakt

denne forståelse til alle andre religioner med det ene formål

at søge at retfærdiggøre det foreslåede indgreb, der alene har

til formål at tilfredsstille nogle statsledere i den muslimske

verden.

Loven er reelt en begrænsning af danskernes rettigheder,

og det er et dybt bekymrende knæfald, hvis et flertal i Fol-

ketinget er villig til at indføre begrænsninger i danskerne

grundlæggende frihedsrettigheder alene for at tækkes lande

i Mellemøsten, der på mange måder har en anden opfattel-

se af frihedsrettigheder end den vestlige verden. Desuden

finder DF det absurd, at regeringen arbejder målrettet på

at beskytte islam, alt imens islams proselytter i Danmark

arbejder målrettet på at udslette Israel og presse Vestens

værdier.

DF vil altid prioritere ytringsfrihed over hensynet til reli-

giøse følelser og begræder det verdslige tilbageslag, dette

lovforslag er et udtryk for, og som vil gå over i historien

som en historisk fejltagelse. På denne baggrund stemmer DF

imod lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af et

mindretal

(DD, LA, DF,

EL og ALT):

Til § 2

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

§ 110 e, stk. 2, i straffeloven som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 15. december 2026.«

[Solnedgangsklausul om, at loven ophæves efter 3 år]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 110 e, stk. 2, om utilbørlig behand-

ling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et

anerkendt trossamfund, ophæves automatisk den 15. decem-

ber 2026, medmindre der ved lov bestemmes andet inden

dette tidspunkt.

L 65 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2023

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2023 og var

til 1. behandling den 14. november 2023. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 2. november 2023 over for ud-

valget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høring

Retsudvalget afholdt den 22. november 2023 en offentlig

høring om lovforslaget.

Høringssvar

Den 27. oktober 2023 sendte justitsministeren hørings-

svarene og et høringsnotat til L 133, folketingsåret 2022-23,

2. samling, til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 22 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 10 skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-

slaget.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet et samrådsspørgsmål til mundtlig be-

svarelse til justitsministeren og udlændinge- og integrations-

ministeren. Ministrene har i et fælles åbent samråd den 29.

november 2023 besvaret spørgsmålet. Ministrene har efter-

følgende sendt udvalget deres talepapirer, der lå til grund for

ministrenes besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 65 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)

Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Marie Bjerre (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær Elmstrøm (M)

Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)

Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Moderaterne (M)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)