L 65 - 2023-24 - Bilag 22: 2. udkast til betænkning

Retsudvalget 2023-24
L 65 Bilag 22
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 65

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. november 2023

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Konservativ Folkepartis medlemmer har stillet 1 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget tager af-

stand fra koranafbrændinger og skændinger af andres reli-

giøse relikvier som led i at genere minoritetsborgere. SF

ønsker, at vi evner at opføre os mere respektfuldt overfor

hinanden, men samtidig må SF afvise at lovgive om dette. I

et demokratisk samfund er uenighed en præmis, man må

acceptere, og at der er brede rammer for at ytre sig, hvis det

foregår indenfor lovens rammer, dvs. uden racisme, opfor-

dringer til vold og had med videre. SF finder, at der her er et

særligt hensyn til happenings, som indeholder religions- og

magtkritik, f.eks. som kunstner Firoozeh Bazrafkhans kritik

af undertrykkelsen af kvinder i bl.a. Iran, og som er kendt

for sin happening med at rive en koran på et rivejern. Det

er bl.a. kernen i det her lovforslag, idet denne form for

kritik ikke længere vil være tilladt med dette forslag, hvilket

vil være en forkert begrænsning af ytringsfriheden, og hvor

vi i Danmark kommer til at stille os på den forkerte side

af sympatien med iranske kvinder. Det illustrerer også, at

forslaget er bredere end blot afbrændinger af koraner, men

risikerer at ramme religionskritik.

SF er enig i, at der kan være en sikkerhedsrisiko, når

enkeltpersoner insisterer på at afbrænde koraner foran mel-

lemøstlige ambassader.

Men SF opfordrer til at bruge de redskaber, der i dag

kan gribe ind overfor de situationer, hvis den offentlige sik-

kerhed er på spil eller den personlige sikkerhed for dem, der

foretager afbrændingen. Dette forekommer at være et mere

præcist redskab, fordi det kan tage hensyn til sikkerhedsrisi-

koen i stedet for at gribe ind i ytringsfriheden for alle.

SF tror ikke på, at Danmark ved at bøje nakken, gå stille

og tale sagte om emmer, der giver kontroversielle reaktio-

ner, kan unddrage os vanvittige terrorangreb på uskyldige

civile i Danmark. SF er enig med lektor i retsfilosofi, Jacob

Holtermann, der kalder det kalifatets veto, når truslen som

noget ny foregår på mellemstatsligt niveau - modsat volds-

mandens veto, hvor truslen udgår fra terrororganisationer

og enkeltpersoner, jf. ”Med koranloven giver regeringen ka-

lifatet vetoret”, Information, den 9. november 2023. På den

baggrund mener SF ikke, at vi skal imødekomme lande som

Pakistan, Iran, Saudi Arabien og Tyrkiet, der i flere år har

kæmpet for at få gjort blasfemi til en menneskerettigheds-

krænkelse, der skal sanktioneres. Lande, der ikke respekte-

rer deres egne borgeres frihedsrettigheder, skal ikke diktere

lovgivningen og frihedsrettighederne i Danmark. SF mener,

at hvis Danmark giver efter, åbner det for afpresning i for-

hold til andre og flere krav, hvis situationen er til det. Desu-

den vil andre lande stå mere sårbare, hvis Danmark lader

sig kue af internationalt islamistisk pres. Det kan aldrig være

Danmarks opgave at give IOC opskriften på at opnå deres

DokumentId

Journalnummer

L 65 - 2023-24 - Bilag 22: 2. udkast til betænkning

langsigtede mål: Et globalt blasfemiforbud, herunder forbud

mod tegninger.

I den forbindelse noterer SF sig dog også, at Frankrig,

Norge Sverige, Belgien, Holland klarer sig fint uden et så-

dant indgreb som det foreslåede lovforslag i forhold til at

beskytte religiøse skrifter.

SF finder, at den religiøse følelse ikke er mere beskyttel-

sesværdig end andre følelser. Danmark skal beskytte men-

nesker mod had, vold og racisme, men ikke religioner, og

til det formål har vi allerede en del lovgivning, som kan

bruges.

Dernæst udtrykker SF en bekymring for, at lovforslaget

blot ansporer til, at nogle vil konkurrere om at finde nye og

mærkværdige veje til deres statements. Det vil f.eks. fortsat

være lovligt at sætte regnbueflag ind i koraner, og det er

meget nærliggende, at det vil ske, da dette også vil prikke til

nogle i muslimske miljøer, som ikke tolererer homoseksuel-

le.

I forhold til selve lovforslaget er det tankevækkende, at

vi i Danmark ikke har dømt personer for blasfemi siden

1946, samt at et stort flertal i Folketinget i 2017 afskaffede

den såkaldte blasfemiparagraf. Dette lovforslag udgør derfor

et brud med en årelang retstradition, hvor vi i Danmark ikke

straffer ytringer, der krænker religiøse doktriner, følelser

eller skrifter. SF synes, at dette brug er et tilbageskridt.

Lovforslaget har konsekvenser for den kunstneriske, poli-

tiske og religiøse ytringsfrihed.

Selvom vi anerkender, at lovforslaget er indsnævret i

forhold til det oprindelige lovforslag, jf. L 133 (2023-23,

2. samling), består de principielle problemer fortsat, idet

den kunstneriske frihed angribes. SF er bekymret for, at

konsekvensen af lovforslaget bliver selvcensur, håndskyhed

og påpasselighed blandt kunstnere.

SF gør opmærksom på, at Justitia har sendt et nyt hø-

ringssvar, hvor det peges på, at lovforslaget overser, at

den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast,

at det som udgangspunkt ikke er proportionalt at idømme

frihedsstraf for ytringer, som ikke er trusler, opfordringer til

vold eller hadsk tale rettet mod en bestemt befolkningsgrup-

pe. Og at det derfor er tvivlsomt, at (gentagen) overtrædel-

se af forbuddet mod utilbørlig behandling kan sanktioneres

med fængselsstraf som det er fastsat i bemærkningerne. Det-

te forhold, finder SF ikke, er reflekteret i lovforslaget.

Dernæst er der de praktiske konsekvenser af, at det dan-

ske demokrati med åbne øjne indfører særbeskyttelse af reli-

gioners skrifter.

SF mener, at vi vil få et forklaringsproblem i forhold til

kampen mod social kontrol, hvis vi i Danmark beskytter

den bog, der ligger til grund for selvsamme kontrol. Eller i

forhold til samfundsfagslærere, der bliver modsagt af elever,

der mener, at deres religiøse skrift er hævet over grundlo-

ven. SF støtter hverken lovforslaget eller det af KF fremsatte

ændringsforslag om en solnedgangsklausul. SF mener, at

regeringen må bære ansvaret for at give efter for udlandets

krav om handling. SF finder, at forslaget er sikkerhedspoli-

tisk irreversibelt, og at en evaluering af de årsager er me-

ningsløst.

Danmarks Demokraterne

Danmarks Demokraternes medlemmer af udvalget me-

ner, at det er helt forkert at indskrænke danskernes friheds-

rettigheder som følge af trusler fra den islamistiske verden.

DD mener, at lovforslaget er et øksehug i ytringsfrihe-

den, og vi kan desværre konstatere, at regeringen er bukket

under for voldsmandens veto, hvilket nu betyder, at dansk

ytringsfrihed og rammerne for omfanget af vores rettigheder

dikteres fra lande i Mellemøsten. Når vi i Danmark først har

givet ind, som vi gør med denne lov, så er DD nervøse for,

hvad der bliver det næste den danske regering kan indføre

et forbud mod som følge af pres fra islamiske fundamenta-

lister. Det er utvivlsomt vanskeligt at tro, at ufrie kræfter

stopper deres trussel mod vores frihed i Danmark, blot fordi

det bliver ulovligt at afbrænde koraner i Danmark. Disse

mørke kræfter vil formentlig fortsætte med at kræve, at vi i

Danmark lever på deres præmisser og under deres regler for

at opnå fred i Danmark.

DD bemærker, at vi skal huske på, hvilke lande det rent

faktisk er, der i fremtiden dikterer vores frihedsrettigheder

i Danmark. Det er lande, som repræsenterer og lever efter

nogle værdier og normer, som er så langt fra vores i Dan-

mark, at vi slet ikke kan forestille os, hvordan det er at leve i

samfund som deres. Det er diktaturer, hvor ordet ligestilling

ikke findes. Diktaturer, hvor der ikke er LGBT+ rettighe-

der. Diktaturer, der intet ved om ytringsfrihed. Diktaturer,

der intet ved om religionsfrihed, og som selv forfølger deres

kristne minoriteter. DD finder det virkelig bekymrende, at

disse lande i fremtiden skal bestemme frihedsgraden i Dan-

mark. Det eneste, som dette lovforslag synes at sikre, er,

at hellige skrifter er bedre beskyttet i dansk lovgivning end

grundloven, Dannebrog, litterære værker m.fl. Gennem lov-

forslaget etableres en retstilstand, hvor det bliver acceptabelt

at beskæmme den danske grundlov, men ikke koranen. Der-

med hæves koranen over grundloven, hvilket DD finder

dybt problematisk.

Udover de allerede fremlagte kritikpunkter, der er præ-

senteret fra flere kanter i forbindelse med lovbehandlingen,

noterer DD, at lovforslaget risikerer at etablere en retstil-

stand, hvor systemkritisk flygtninge, der har fået asyl i Dan-

mark på grund af udvist foragt for muslimsk levevis, f.eks.

ved at skænde Koranen i deres hjemland og derfor risikerer

fængsel eller dødsstraf der, nu potentielt risikerer fængsling

i Danmark for at gøre det samme. DD mener, at dette ikke

kan betegnes på anden vis end som et knæfald for islam.

På baggrund af ovenstående kan DD ikke støtte lovfor-

slaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af <>:

Til § 2

Som

stk. 2

indsættes:

L 65 - 2023-24 - Bilag 22: 2. udkast til betænkning

»Stk. 2.

§ 110 e, stk. 2, i straffeloven, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 15. december 2026.«

[Solnedgangsklausul om at loven ophæves efter 3 år]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 110 e, stk. 2, om utilbørlig behand-

ling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et

anerkendt trossamfund, ophæves automatisk den 15. decem-

ber 2026, medmindre der ved lov bestemmes andet inden

dette tidspunkt.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2023 og var

til 1. behandling den 14. november 2023. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 2. november 2023 over for ud-

valget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høring

Retsudvalget afholdt den 22. november 2023 en offentlig

høring om lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 28. august

2023 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 278,

folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den 27. oktober 2023

sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til

udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 19 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 9 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 64 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse [som ministeren

har besvaret. ]

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)

Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær Elmstrøm (M)

Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)

Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Moderaterne (M)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)