L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

Retsudvalget 2023-24
L 65 Bilag 21
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samrådsspørgsmål A til L 65

Hvornår:

29. november 2023 kl. 13.30

DET TALTE ORD GÆLDER

29. november 2023

Tekst:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser lov-

forslaget ”L 65 – Forbud mod utilbørlig behandling af

skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt

trossamfund” vil have for ikke-danske statsborgere, der

f.eks. udtrykker deres utilfredshed med de religiøse regi-

mer, de er flygtet fra, ved at overtræde L 65. Herunder

bedes ministeren redegøre for, hvordan man vil håndtere,

hvis overtrædelse af forbuddet f.eks. medfører udvisning

til de regimer, som man har kritiseret”.

Sags nr.

Akt-id

2023 - 18274

2533595

Svar:

[Indledning]

Tak for at jeg må deltage her i dag, og selvfølgelig også

tak til spørgerne for spørgsmålet.

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

[Konsekvenser på udlændingeområdet]

Helt generelt gælder det, at når man vælger at kriminali-

sere noget nyt, kan det som en afledt konsekvens også

have indvirkning på andre områder, herunder også på ud-

lændingeområdet.

Dette er også tilfældet med den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse skal f.eks. ses i sammenhæng

med udlændingelovens regler om udvisning og med de

særlige regler om konsekvenserne af, at en udlænding har

begået kriminalitet, når han eller hun søger om en op-

holdstilladelse i Danmark, f.eks. om asyl. Det er de så-

kaldte udelukkelsesregler.

Jeg vil starte med at sige noget om udvisning, og så vender

jeg tilbage til udelukkelsesreglerne om et øjeblik.

[Udvisning]

Helt overordnet er udlændingelovens regler om udvisning

ved dom bygget op efter en såkaldt trappestigemodel, der

indebærer, at betingelserne for udvisning skærpes i takt

med varigheden af udlændingens ophold i Danmark, og

hvor lang en fængselsstraf der er tale om.

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

Trappestigemodellen er dog suppleret af regler, der udvi-

der adgangen til udvisning i en lang række bestemte for-

mer for kriminalitet. I de tilfælde er der adgang til udvis-

ning uanset varigheden af udlændingens ophold i Dan-

mark og længden af den idømte fængselsstraf.

Den foreslåede bestemmelse om forbud mod utilbørlig be-

handling af skrifter vil blive omfattet af den udvidede ud-

visningsadgang.

Men det er vigtigt at understrege, at domstolene altid skal

foretage en konkret vurdering af, om der skal ske udvis-

ning eller, om en udvisning med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser. Og i denne

vurdering indgår bl.a. kriminalitetens art og grovhed – og

dermed også længden af den idømte fængselsstraf.

Hertil vil jeg bemærke, at det kun er udlændinge med lov-

ligt ophold i Danmark i mindre end de sidste 5 år, der vil

kunne udvises ved en betinget fængselsstraf.

For udlændinge med lovligt ophold i mere end 5 år, skal

der altså være tale om ubetinget fængsel.

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

Og domstolene kan slet ikke udvise en udlænding, såfremt

der alene idømmes en bødestraf for overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse, uanset hvor lang tids lovligt op-

hold den pågældende har haft i Danmark.

[Udelukkelse fra asyl]

Nu vil jeg vende mig mod asylreglerne og de særlige reg-

ler om udelukkelse fra at få eller beholde en asylopholds-

tilladelse, hvis man har begået kriminalitet.

I den forbindelse er det vigtigt for mig indledningsvist at

slå fast, at konkrete asylsager, herunder spørgsmålet om

udelukkelse, i Danmark behandles af udlændingemyndig-

hederne uafhængigt af det politiske niveau. Det er Udlæn-

dingestyrelsen i 1. instans og Flygtningenævnet, der er et

uafhængigt domstolslignende forvaltningsorgan, i 2. in-

stans.

Herfra bliver det en smule teknisk – og det skal jeg be-

klage. Men reglerne om udelukkelse er tekniske.

Spørgsmålet om udelukkelse kan opstå i forhold til både

flygtninge og asylansøgere.

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

Der kan for det første være tale om, at en flygtning, dvs.

en udlænding, der allerede har en asylopholdstilladelse i

Danmark, bliver udvist ved dom for et strafbart forhold. I

en sådan situation bortfalder asylopholdstilladelsen, og

udlændingen har som udgangspunkt pligt til at udrejse.

Hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt, skal udlændin-

gemyndighederne tage stilling til, om vedkommende kan

udsendes med tvang. En udlænding kan dog ikke udsen-

des tvangsmæssigt, hvis det vil være i strid med det så-

kaldte refoulementsforbud.

Refoulementsforbuddet indebærer, at en udlænding ikke

må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneske-

lig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor

udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et

sådant land.

I forbindelse med denne vurdering skal udlændingemyn-

dighederne tage stilling til, om udlændingen – på trods af

udvisningen – på ny kan meddeles asyl, eller om vedkom-

mende er udelukket herfra.

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

For det andet kan der være tale om en asylansøger, der er

udvist ved dom for et strafbart forhold og i den forbindelse

har fået et indrejseforbud. I en sådan situation skal udlæn-

dingemyndighederne også tage stilling til, om udlændin-

gen er udelukket fra at få asyl.

[Hvornår sker der udelukkelse?]

Det gælder for begge situationer, at en udlænding, der som

følge af den foreslåede bestemmelse udvises ved dom, ef-

ter omstændighederne vil kunne være udelukket fra at

blive meddelt asyl. Det gælder dog ikke, hvis særlige

grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for, at

udlændingen alligevel skal have asyl.

Ligeledes vil en udlænding, der uden for Danmark er dømt

for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlæn-

dingeloven, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,

efter omstændighederne kunne være udelukket fra asyl.

Udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventio-

nen, kan endvidere efter omstændighederne være udeluk-

ket fra asyl, såfremt der er alvorlig grund til at antage, at

vedkommende uden for Danmark har begået – men ikke

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

er dømt for – en lovovertrædelse, som kunne medføre ud-

visning, hvis der var sket en pådømmelse i Danmark.

Der skal altså være tale om kriminalitet, der er så alvorlig,

at det ville føre til en udvisning i Danmark. Og som jeg

nævnte indledningsvist vil ikke enhver overtrædelse

kunne føre til udvisning efter udlændingelovens regler –

og slet ikke, hvis der kun er tale om en overtrædelse, som

alene ville have medført en bødestraf i Danmark.

[Flygtninge omfattet af flygtningekonventionen]

I vurderingen af, om der skal ske udelukkelse, har det

imidlertid særlig betydning, om der er tale om en flygt-

ning, der er omfattet af flygtningekonventionen.

Det afgørende for, om flygtningen er omfattet af flygtnin-

gekonventionen [og ikke blot Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention], er, om risikoen for overgreb skyl-

des de særlige grunde, der er nævnt i konventionen, nem-

lig: race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig

social gruppe eller politiske anskuelser.

En udlænding, der har en konflikt med myndighederne i

sit hjemland pga. afbrænding af en koran, og som på den

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

baggrund vurderes at være i risiko for asylbegrundende

overgreb ved en tilbagevenden, må som udgangspunkt an-

tages at være omfattet af flygtningekonventionen.

Dette skyldes, at konflikten med hjemlandets eller det tid-

ligere opholdslands myndigheder umiddelbart må formo-

des at være af politisk eller religiøs karakter.

Der vil i forbindelse med vurderingen af, om en person

skal udelukkes, altid skulle foretages en proportionalitets-

vurdering, hvor udlændingemyndighederne bl.a. vil kigge

på forbrydelsens karakter og længden af den idømte fri-

hedsstraf.

For udlændinge omfattet af flygtningekonventionen, skal

denne vurdering imidlertid foretages i overensstemmelse

med konventionen. Det betyder, at der alene kan ske ude-

lukkelse, hvis den pågældende efter en endelig dom for en

særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-

fundet. Der skal derfor være tale om en lovovertrædelse,

som giver en forholdsvis streng straf.

Som justitsministeren har redegjort for, forudsættes det, at

overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde som

L 65 - 2023-24 - Bilag 21: Udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra det åbne samråd den 29. januar 2023 om L 65

udgangspunkt straffes med bøde, og at der i gentagelse-

stilfælde som udgangspunkt forudsættes udmålt en kortere

fængselsstraf i dage.

En fængselsstraf i dage vil ikke umiddelbart kunne føre til

udelukkelse fra asyl for en person omfattet af flygtninge-

konventionen. Dette vil dog altid være en konkret og indi-

viduel vurdering, der i sidste ende foretages af Flygtnin-

genævnet.

Skulle Flygtningenævnet træffe afgørelse om, at en ud-

lænding er udelukket fra at få asyl i Danmark, vil den på-

gældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt af Dan-

mark. Den pågældende vil i stedet blive henvist til såkaldt

tålt ophold.

[Afrunding]

Jeg er opmærksom på, at det hele måske fremstår lidt tek-

nisk og teoretisk, men jeg håber, at det nu er mere klart,

hvilken sammenhæng der er mellem den foreslåede be-

stemmelse i straffeloven og udlændingelovens regler.

Tak for ordet.