Retsudvalget 2023-24
L 65 Bilag 19
Offentligt
2788513_0001.png
Folketingets Retsudvalg
L65 - “Koranloven”
Ateistisk Selskab har fulgt processen om ministerens lovforslag om forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for
et (anerkendt) trossamfund. Debatten har været polariserende, så Selskabet
har forsøgt at forholde sig kritisk til de mange påstande.
Det er vores opfattelse, på baggrund af de mange høringssvar, at lovforslaget
introducerer flere problemer end det løser. Advokatsamfundet, Institut for
Menneskerettigheder og professor Jens Elo Rytter, ph.d., rejser rimelige
bekymringer om sprog og præcision, som ministeren ikke har adresseret
tilstrækkeligt i det nye forslag.
Opsummerende er det vores opfattelse, at de fleste problemer skyldes, at
ministeren forsøger at omskrive hvad der er sket, hvad man ønsker og
hvorfor. Hvis ministeren var ærlig og konkret, og anlagde en smule selvkritik,
ville det være muligt at lave et forslag som imødekom hovedparten af den
anlagte kritik.
Indsigelser og kritik er delt i to grupper:
1. Politisk modstand mod at forbyde ytringer for at beskytte et mindretal
og
2. juridisk modstand mod forslaget som det er udformet.
Fsva. punkt 1 ligger Ateistisk Selskab sig i høj grad op ad Amnesty
International Danmarks høringssvar. Vi arbejder for at ligestille troende og
ikke-troende, men også religioner med hinanden. I vores ideelle verden
blander staten sig ikke i religion, og religiøse institutioner løser ingen
opgaver for staten.
Fsva. punkt 2, og vores forslag til kompromis, ligger vi tæt på professor
emeritus Oluf Jørgensen, dog med et twist.
1/4
L 65 - 2023-24 - Bilag 19: Henvendelse af 27/11-23 fra Ateistisk Selskab
2788513_0002.png
Situationen
Det vigtigste politiske budskab fra Ateistisk Selskab er, at et demokrati ikke
skal beskytte nogen religion imod lødig kritik. Ingen genstand skal gøres
hellig ved lov, og ingen lov skal velsignes eller håndhæves af nogen religion.
Af lighedsårsager ser vi heller ikke det fornuftige i, at denne lov kun skal
gælde for statsligt anerkendte trossamfunds tekster.
Anerkendelsesordningen skaber i forvejen ulighed på kulturområdet, og at
indføre yderligere forskelle på anerkendte trossamfund og øvrige tros- og
livssynssamfund går åbenlyst den modsatte vej end den sekulære lighed.
Udenrigspolitisk
Demokratier er under pres fra religion. Både fra islamiske regimer i
Mellemøsten og kristne pengetanke i vestlige demokratier. Derudover er de
religiøse konflikter i Asien en konstant udfordring, både ift. udviklings- og
sikkerhedspolitik. Religiøs magt indskrænker minoriteter og kvinders
rettigheder. Det oplever LGBT+ personer fra Florida til Fallujah. I februar
udkom en dansk forskningsrapport - den foreløbigt største af sin art - der
viste, at presset på demokratiske frihedsrettigheder stiger, når religion
blander sig i politik.
1
Indenrigspolitisk
Vi ved at muslimer i Danmark er under et konstant pres, og møder et
markant had i hverdagen. Vi ved at Justitsministeriets rapport om
Offerundersøgelserne 2005-2020
2
estimerer 4.600 - 6.000 voldelige overfald
motiveret i racisme om året Det er 12-16 racistiske voldshandlinger om
dagen. Rapporten om offerundersøgelserne estimerer en anmeldelsesprocent
på 34 %, men Rigspolitiets rapport Hadforbrydelser 2021 oplyser at politiet i
dét år kun registrerede 70 straffesager om vold motiveret i had.
3
Det er et
seriøst problem.
Vi ved at alarmcentralen har afvist at rykke ud pga. tilskadekomnes etnicitet.
4
Vi har oplevet at politi og anklagemyndighed afviser at sagsbehandle
1 Altinget, 2023-05-08:
Religion er til skade for demokratiske rettigheder, konkluderer nyt
studie
(https://www.altinget.dk/artikel/religion-er-til-skade-for-demokratiske-rettigheder-
konkluderer-nyt-studie)
2
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet
, Offerundersøgelserne 2005-2020
(https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/12/Udsathed-for-vold-og-
andre-former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2020-WT.pdf)
3
Hadforbrydelser 2021
. De 70 inkluderer også hadforbrydelser mod LGBTI+personer.
Offerundersøgelsen vurderer at der er 1.900-2.900 overfald på dén gruppe om året. Så
samlet er der årligt 6.500 - 8.900 voldelige hadforbrydelser, men politiet har i 2021 kun
registreret 70 straffesager.
4 Kalaallit Nunaata Radioa, 2014-10-08:
Kritik af dansk alarmcentral efter hjemløs
grønlænders død
(https://knr.gl/da/nyheder/kritik-af-dansk-alarmcentral-efter-hjeml
%C3%B8s-gr%C3%B8nl%C3%A6nders-d%C3%B8d)
2/4
L 65 - 2023-24 - Bilag 19: Henvendelse af 27/11-23 fra Ateistisk Selskab
2788513_0003.png
voldelige hadforbrydelser, fordi ens minoritetsstatus retfærdiggør vold.
5
Det
er så velkendt et problem, at man har følt sig nødsaget til at starte en
kampagne, som skal motivere ofre til at gå til politiet.
6
I folketingsårets første 12 debatter er muslimer og islam nævnt 97 gange,
næsten altid sammen med ord som “terror”, “vold” og “diktatur”, mens
Jylland, jyder og jysk kun kommer op 70 gange, og ofte henviser til
storkredse, regioner og en avis.
Administrativt
Vi har set politiet gå usædvanlig langt, for at sikre at nogle demonstranter har
adgang til at råbe ad fredelige mennesker, som bare prøver at leve deres liv.
Nøgleordet er “usædvanlig”. For når andre demonstranter vil demonstrere
imod kongehuset, forhindrer politiet - med Ombudsmandens opbakning - at
statsoverhovedet kan se demonstranterne. Da Greenpeace ville ytre sig
kritisk om magthavers politik for klimaet, besluttede ministeren at søge straf
for majestætsfornærmelse.
7
Da andre klimademonstranter prøvede at råbe
Folketinget op, blev de anholdt af betjente med maskinpistoler. Og da en
mand sang for højt i en folkekirke og talte med på trosbekendelsen, måtte
han betale 30 dagbøder.
Men hvis man vil bruge en megafon til at råbe ind i en moské, eller afbryde en
begravelse af en muslim, får man 10 bevæbnede betjente til at fjerne de
sørgende. Den diskrepans er en kontekst vi tager med i vores overvejelser.
Den oplagte løsning
Hvis politiet behandlede alle demonstranter ens, ville vi aldrig stå i den
situation vi står i. Hvis politiet ryddede området omkring statsministerens
bolig, så demonstranter i medbragte højttalere kunne råbe “LUDER” ad hende
og hendes naboer, og betjente hentede tændvæske til at brænde en dukke-
udgave af ministeren, ville det ikke vække opsigt når de rydder legepladser
og boldbaner på Nørrebro, så andre kan gøre det mod muslimer.
Ligebehandling af demonstranter kan indføres af justitsministeren. Nu har vi
et lovforslag som går meget langt, for at undgå at anerkende situationen. Og
fordi man prøver at skrive sig ud af virkeligheden, har vi et forslag som ingen
forstår.
Et kompromis
Vi er enige i professor emeritus Oluf Jørgensens forslag om at ændre “eller
anden meddelelse” til “eller handling” i straffelovens § 266 b
(racismeparagraffen), samt at præcisere ordensbekendtgørelsen.
5 Læs 1.000 oplevelser på
stophadet.nu
6 Lev og lad leve:
anmeldhadet.nu
7 BT, 2011-03-04:
Barfoed vil skærpe straf for at fornærme Dronningen
(https://www.bt.dk/politik/barfoed-vil-skaerpe-straf-for-at-fornaerme-dronningen)
3/4
L 65 - 2023-24 - Bilag 19: Henvendelse af 27/11-23 fra Ateistisk Selskab
2788513_0004.png
Derudover har vi et lille forslag, som kan løfte meget.
Straffelovens § 137, stk. 2, lyder:
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved larm eller uorden forstyrrer 
offentlig samling af Folketinget, Færøernes lagting, kommunale eller 
andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, 
eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.
Vi kan forstå på den offentlige debat, at dén paragraf ikke er et indgreb i
ytringsfriheden. Fra lovforslaget, og den trykte praksis, ved vi at den kirkelige
del kun er blevet brugt, mod folk der forstyrrer kristne kirker. Og fra
ovennævnte tilfælde at politiet bistår til, at man forstyrrer ligfærd hvor
afdøde var muslim. Vi foreslår derfor en tilføjelse:
Med kirkelig handling forstås alle religioner, og ligfærd omfatter alle 
afdøde mennesker, uanset religion.
Med disse bemærkninger ser vi frem til Folketingets behandling af forslaget.
Mvh.
Anders Stjernholm
Forperson
Ateistisk Selskab
4/4