Retsudvalget 2023-24
L 65 Bilag 1
Offentligt
Indholdsfortegnelse
Advokatrådet
........................................................................................................................................
1
Akademiraadet
...................................................................................................................................
17
Amnesty International
.......................................................................................................................
20
Baptistkirken
......................................................................................................................................
32
Berlingske Media A/S
........................................................................................................................
33
Billedkunstnernes Forbund
...............................................................................................................
36
Birgitte Hjort Sørensen
.......................................................................................................................
37
Biskoppen over Helsingør Stift
..........................................................................................................
38
Biskopperne i Danmark
.....................................................................................................................
40
Byretterne
..........................................................................................................................................
44
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark
...................................................................................
45
Dansk Forfatterforening og Danske Forlag
.........................................................................................
48
Dansk Journalistforbund
....................................................................................................................
49
Dansk Kulturliv
...................................................................................................................................
52
Dansk Kunstnerråd
.............................................................................................................................
53
Dansk Muslimsk Union
......................................................................................................................
55
Dansk PEN
.........................................................................................................................................
63
Dansk Regnbueråd
............................................................................................................................
64
Dansk Teater
.......................................................................................................................................
65
Dansk Teltmissions Menighed
............................................................................................................
67
Danske Filminstruktører
.....................................................................................................................
68
Danske Medier
...................................................................................................................................
71
Danske Scenografer
............................................................................................................................
73
Danske Skønlitterære Forfattere
........................................................................................................
74
Danske Tegneserieskabere
................................................................................................................
75
Den Danske Dommerforening
............................................................................................................
81
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
.....................................................................
82
Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske Religiøse og Kulturelle Forening
.........................................
85
Det Jødiske Samfund i Danmark
........................................................................................................
86
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund
.......................................................................................
87
Ditlev Tamm, professor emeritus, dr. jur., Københavns Universitet
..................................................
92
Dommerfuldmægtigforeningen
.........................................................................................................
94
FLDG
...................................................................................................................................................
95
Folkekirkens mellemkirkelige Råd
......................................................................................................
96
Foreningen af Danske Sceneinstruktører
...........................................................................................
98
Foreningen af Offentlige Anklagere
.................................................................................................
100
Foreningen Fri Debat
........................................................................................................................
107
Foreningen Åndsfrihed
.....................................................................................................................
110
FrikirkeNet
........................................................................................................................................
113
Fårevejle Frimenighed
......................................................................................................................
114
Grundtvigsk Forum
...........................................................................................................................
116
Gruppen Paty
...................................................................................................................................
118
Hans Knudsen
...................................................................................................................................
120
Harreskovens Blótgilde
....................................................................................................................
123
Humanistisk Samfund
......................................................................................................................
124
Indre Mission
....................................................................................................................................
125
Institut for Menneskerettigheder..................................................................................................... 129
Islamisk Kulturcenter
........................................................................................................................
142
Islamiske centre, institutioner og sammenslutninger
......................................................................
143
Islams Ahmadiyya Djamâ’at Nusrat Djahan Moskeen
....................................................................
146
Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret, Københavns Universitet
................................................
148
Justitia
..............................................................................................................................................
150
Kim Fælled
........................................................................................................................................
165
Kronjyllands Frimenighed
................................................................................................................
167
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet)
......................................................................................
168
Lene Kühle, professor, Afdeling for Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, m.fl., Aarhus
Universitet
.......................................................................................................................................
178
Martin Fjording
................................................................................................................................
187
Michael Møllgaard
...........................................................................................................................
188
Mikael Hertig
....................................................................................................................................
189
Morsø Frimenighed
..........................................................................................................................
195
Ole Tange
..........................................................................................................................................
196
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Peter Andersen
.................................................................................................................................
198
Politiforbundet
.................................................................................................................................
200
Producentforeningen
......................................................................................................................
202
Provsterne i Ribe Stift
.......................................................................................................................
204
Rasmus Paludan
...............................................................................................................................
206
Retspolitisk Forening
........................................................................................................................
210
Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke
...............................................................................................
214
Sathya Sai International Organisation Danmark
..............................................................................
216
Soka Gakkai International-Danmark (SGI-Danmark)
........................................................................
217
SOS Racisme
.....................................................................................................................................
219
Statens Kunstfond
............................................................................................................................
223
Stram Kurs
........................................................................................................................................
224
Syvende Dags Adventistkirken
.........................................................................................................
228
Tegneforbundet af 1919
...................................................................................................................
229
Tonni Vestergaard Nielsen
................................................................................................................
230
Trykkefrihedsselskabet
.....................................................................................................................
231
Vestre Landsret
................................................................................................................................
233
Æonisk trossamfund
.........................................................................................................................
234
Østre Landsret
..................................................................................................................................
235
Åbenhedstinget
................................................................................................................................
236
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0004.png
Advokatrådet
Justitsministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 19. september 2023
[email protected]
SAGSNR.: 2023 - 2558
ID NR.: 942787
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund)
Ved e-mail af 25. august 2023 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Justitsministeriet har sendt ovennævnte lovforslag i offentlig høring i fire uger med
frist den 22. september 2023, så lovforslaget forventeligt kan fremsættes i
åbningsugen af det kommende folketingsår. Justitsministeren har fremsat
lovforslaget den 1. september 2023, så Folketinget ”om nødvendigt” kan behandle og
vedtage lovforslaget inden folketingsårets afslutning.
Advokatrådet har ingen holdning til den politiske beslutning om at foreslå en
kriminalisering af utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund eller genstande, der fremstår som en sådan (herefter
”religiøse genstande”).
Advokatrådet har imidlertid til opgave at varetage hensynet til borgernes
retssikkerhed, hvorfor Advokatrådet har gennemgået lovforslaget med henblik på at
vurdere, om det giver borgerne en rimelig adgang til at forudse deres retsstilling, og
om det giver navnlig politiet en rimelig adgang til at beslutte, hvornår det skal gribe
ind over for utilbørlig behandling af religiøse genstande.
Advokatrådet finder, at det foreliggende lovforslag efterlader væsentlig tvivl, både
om det strafbare gerningsindhold og om politiets opgaver. Advokatrådet anbefaler
derfor, at Justitsministeriet drager omsorg for følgende forhold, hvilket mest
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 1 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0005.png
Advokatrådet
nærliggende vil kunne ske ved fremsættelse af et revideret lovforslag i det nye
folketingsår:
-
Beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om
beskyttelsen
af
blasfemiske
ytringer
under
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 udbygges og tydeliggøres.
Den kortfattede beskrivelse af grundloven uddybes i forhold dels til
grundlovens § 79, 3. pkt., om forsamlingsfriheden, dels til grundlovens § 77,
2. pkt. om censur og andre forebyggende forholdsregler.
Den kortfattede beskrivelse af politiets adgang til at gennemføre forudgående
indgreb i ytringsfriheden efter politilovens almindelige regler uddybes og
præciseres, ligesom det bør tydeliggøres, hvilke regler i retsplejeloven, der
måtte hjemle politiets forudgående indgreb i ytringer omfattet af den
foreslåede kriminalisering.
-
-
1. Kort beskrivelse af lovforslaget
Lovforslaget indeholder et forslag om ved straffelovens § 110 e, stk. 2, at
kriminalisere ”den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør
sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan.”
I lovforslaget anføres om Justitsministeriets overvejelser (s. 7):
”Der lægges på ovenstående baggrund op til, at der indføres en
bestemmelse i straffeloven, som gør sådanne forhånelser, som
offentlig afbrænding af f.eks. Koranen i almindelighed er udtryk
for, strafbare. Der lægges op til, at bestemmelsen udformes, så den
omfatter religiøse genstande fra alle trossamfund, og at den ikke
alene skal omfatte afbrænding, men også andre tilfælde, hvor visse
religiøse genstande behandles utilbørligt. For fortsat at sikre vide
rammer for ytringsfriheden lægges der op til at begrænse
bestemmelsen til utilbørlig behandling af genstande med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund. Det vil alene omfatte fysiske
handlinger.
For at undgå omgåelse ved, at den genstand, der behandles
utilbørligt, ikke er selve genstanden med væsentlig religiøs
betydning, men en genstand, der er udformet sådan, at den
fremstår som en genstand med væsentlig religiøs betydning,
lægges der op til, at forbuddet også skal omfatte en sådan
genstand.”
Advokatrådet finder det hensigtsmæssigt indledningsvis at sammenligne den
foreslåede kriminalisering med det blasfemiforbud, der blev ophævet i 2017:
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 2 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0006.png
Advokatrådet
•
Beskyttede genstande: Det tidligere forbud beskyttede efter sin ordlyd de her
i landet ”lovligt
bestående religionssamfunds troslærdomme og
gudsdyrkelse,” men forbuddet var i praksis begrænset til afbrænding af,
urinering på eller tilsvarende behandling af religioners helligste skrifter, da
det ”efter den almindelige opfattelse i det danske samfund
udgør en så grov
krænkelse af de pågældendes religiøse følelse, at domstolene efter
omstændighederne vil finde grundlag for at anse afbrændingen som spot eller
forhånelse i straffelovens § 140s forstand,” jf. betænkning 1548/2014 om
Straffelovrådets udtalelse om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af
straffelovens § 140 om blasfemi, s. 20 samt s. 34 og 37. Det nu foreslåede
forbud er bredere og omfatter ikke kun de helligste skrifter, men også andre
genstande med væsentlig religiøs betydning samt genstande, der fremstår
sådan, jf. nærmere nedenfor afsnit 2.1.
Ytringsfrihed: Det tidligere blasfemiforbud blev med Straffelovrådets ord
fortolket
”meget indskrænkende” og havde ”et meget lille
anvendelsesområde,” jf. betænkning 1548/2014, s. 36. Begrundelsen var, at
”det strafbare område med tiden er blevet indskrænket som følge af en
generelt ændret opfattelse i det danske samfund af behovet for at beskytte
mod krænkelse af følelser, der knytter sig til troslærdomme og gudsdyrkelse,”
jf. betænkning 1548/2014, s. 9. Derimod spillede beskyttelsen af
ytringsfriheden efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10 ikke nogen nævneværdig rolle, og den blev kun overordnet omtalt i
Straffelovrådets betænkning f.eks. s. 8 og s. 24ff. Det nu foreslåede forbud er
bredere, fordi artikel 10 giver videre adgang til at straffe ytringer, der krænker
religiøse følelser, end det tidligere blasfemiforbud, jf. nedenfor afsnit 2 om
efterfølgende straf for ytringer.
Tiltale: Det tidligere forbud var undergivet de almindelige bestemmelser om
tiltalerejsning, hvorimod det nu foreslåede forbud kobles til straffelovens §
110 e, stk. 1, om offentlig forhånelse af en fremmed nation, en fremmed stat,
dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers
eller Det Europæiske Råds flag. Bestemmelsen placeres dermed i straffelovens
kapitel 12, hvorfor justitsministeren skal rejse tiltale i sager om overtrædelse
af forbuddet.
Strafferammen: Strafferammen seksdobles i forhold til det tidligere
blasfemiforbud fra bøde og fængsel indtil fire måneder til bøde eller fængsel
indtil to år, men trods den høje strafferamme lægges op til bødestraf samt i
gentagelsestilfælde fængselsstraf udmålt i dage, jf. nærmere nedenfor afsnit
2.8.
•
•
•
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 3 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0007.png
Advokatrådet
Advokatrådets bemærkninger er opdelt i to afsnit om efterfølgende og forudgående
indgreb i ytringsfriheden.
2. Efterfølgende straf
Formålet er at kriminalisere ”den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig
religiøs betydning
for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan.”
Advokatrådet finder, at lovforslaget på flere punkter efterlader en uklarhed, der må
antages at udfordre både borgernes adgang til at vurdere omfanget af det strafbare
område og politiets håndhævelse af forbuddet, ikke mindst når politiet skal foretage
forudgående indgreb i ytringsfriheden (se afsnit 3 nedenfor).
2.1 Religiøse genstande
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ordene ”genstande med væsentlig
religiøs betydning” omfatter ”fysiske
genstande, som inden for den pågældende
trostradition anses for hellige eller særligt repræsentative for troens
bekendelsesgrundlag og/eller lære, f.eks. centrale religiøse skrifter og lignende, der
tillægges høj grad af hellighed i trossamfundet,” jf.
lovforslagets specielle
bemærkninger. Det må derved antages, at retsbeskyttelsen er udvidet i forhold til det
tidligere blasfemiforbud, der med Straffelovrådets ord omfattede religioners helligste
skrifter, jf. betænkning 1548/2014, s. 20.
Den nærmere afgrænsning vil kunne give anledning til en forholdsvis omfattende
efterforskning af
–
og i givet fald bevisførelse om
–
et trossamfunds troslærdomme
eller gudsdyrkelse samt genstandsanvendelse, smh. betænkning 1548/2014, s. 28.
Der vil tilsvarende skulle foranstaltes bevisførelse om sigtedes eller tiltaltes forsæt
til genstandens religiøse karakter.
Det bemærkes, at der efter straffelovens § 139, stk. 2, gælder et forbud mod
”usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug,”
men det forbud omfatter ikke en persons egne ting.
2.2 Tegninger, fotografier og malerier
Advokatrådet bemærker, at lovforslagets beskrivelse af kriminaliseringen af
behandlingen af tegninger, fotografier og malerier er upræcis.
I lovforslaget anføres bl.a. (s. 8):
”Bestemmelsen
vil
som nævnt ikke
omfatte
f.eks.
beklædningsgenstande som tørklæder, kalotter og sikh-turbaner,
selv om de kan tillægges en religiøs betydning. Den vil som
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 4 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0008.png
Advokatrådet
udgangspunkt heller ikke omfatte tegninger, figurer m.v.,
medmindre disse i sig selv har væsentlig religiøs betydning for
trossamfundet, som det f.eks. er tilfældet med krucifikset i
katolicismen eller mezuzah i jødedommen. Ligeledes vil
bestemmelsen ikke omfatte tegninger, figurer m.v. af religiøse
ledere som f.eks. paven.”
I lovforslaget anføres videre (s. 9):
”Bestemmelsen vil ikke omfatte afbildninger, gengivelser eller
imitationer af genstande med væsentlig religiøs betydning i form
af eksempelvis tegninger, malerier, billeder, modeller eller
lignende, medmindre der er tale om en imitation eller lignende,
som det ikke umiddelbart er muligt at skelne fra selve genstanden
med væsentlig religiøs betydning.”
Advokatrådet skal fremhæve, at lovteksten anvender ordet ”genstand,” hvilket
naturligt omfatter figurer, modeller og imitationer, hvorimod tegninger, malerier og
billeder normalt ikke kan anses som genstande, ligesom det normalt umiddelbart vil
være muligt at skelne tegninger, malerier og billeder af religiøse genstande fra de
religiøse genstande, i hvilke tilfælde de ikke kan anses for beskyttede.
Advokatrådet skal desuden fremhæve, at bestemmelsens udvidelse til at omfatte
genstande, der ”fremstår” som religiøse genstande,
efter det citerede afsnit kun
omfatter tilfælde, hvor det ”ikke umiddelbart er muligt at skelne” en
ikke-religiøs
genstand fra en religiøs genstand (s. 9). Lovforslagets beskrivelse er imidlertid ikke
entydig, da lovforslagets specielle bemærkninger anvender kriteriet om, hvorvidt
genstanden er ”egnet til at blive forvekslet med den religiøse genstand af
dem, der
overværer den utilbørlige behandling, eller omverdenen i øvrigt,” jf. lovforslaget s.
17. En genstand kan imidlertid være egnet til at blive forvekslet, selv om det rent
faktisk umiddelbart er muligt at skelne den fra en original.
•
Advokatrådet foreslår, at Justitsministeriet i et revideret lovforslag
tydeliggør, at religiøse genstande kan være beskyttede, uanset deres karakter,
hvorimod figurer, modeller, imitationer, tegninger, malerier og billeder, der
ikke i sig selv er religiøse genstande, ikke er beskyttede, men at behandlingen
af dem kan falde ind under det strafbare område, såfremt de fremstår som en
religiøs genstand.
2.3 Verbale eller skriftlige tilkendegivelser samt formidling
Advokatrådet bemærker, at lovforslaget ikke omfatter ytringer, der ikke har karakter
af fysisk behandling af genstande (s. 9f.):
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 5 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0009.png
Advokatrådet
”Bestemmelsen vil ikke omfatte verbale eller skriftlige
tilkendegivelser, herunder tegninger, om religiøse genstande og
emner. Det samme gælder øvrige udtryksformer, som ikke
indebærer, at genstanden fysisk behandles utilbørligt.
Bestemmelsen vil i overensstemmelse hermed ikke omfatte
viderebringelse af andre personers utilbørlige behandling af
genstande med væsentlige religiøs betydning. Det gælder dog ikke,
hvis der er tale om medvirken til overtrædelse af bestemmelsen.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis to personer har aftalt, at
den ene foretager den utilbørlige behandling, og at den anden
herefter viderebringer en optagelse af den utilbørlige behandling i
en videre kreds.”
Advokatrådet forstår det citerede afsnit således, at en udstilling af blasfemiske
handlinger og ytringer, som udgangspunkt ikke er omfattet af forbuddet. Udstillingen
kan dog være omfattet, f.eks. hvor et museum eller et galleri - i forbindelse med en
udstilling af blasfemisk kunst - kuraterer en behandling, der må anses for utilbørlig,
idet museet eller galleriet derved kan anses for at medvirke til frem- og
viderebringelsen af den utilbørlige behandling i en videre kreds.
•
Advokatrådet foreslår, at Justitsministeriet tydeliggør, hvornår museer,
gallerier og andre kunstneriske institutioner og lignende vil kunne ifalde
ansvar for at viderebringe optagelser eller lignende af en utilbørlig
behandling af en religiøs genstand (se også afsnit 2.3 nedenfor).
2.4 Offentligt eller udbredelse i en videre kreds
Lovforslaget omfatter offentlig adfærd samt adfærd med forsæt til udbredelse i en
videre kreds. Afgrænsningen af ”videre kreds” giver anledning til en tvivl, der er
kendt fra straffelovens § 266 b, der anvender samme formulering. I lovforslaget
anføres (s. 19):
”En utilbørlig behandling vil f.eks. som udgangspunkt være
omfattet, hvis den foregår på en offentlig plads eller vej, bliver
transmitteret via internettet, f.eks. på sociale medier, eller er
tilsigtet at blive videregivet af medierne eller på offentlige møder.
En utilbørlig behandling, der foretages i en lukket kreds af
personer, vil derimod som udgangspunkt ikke være omfattet af
bestemmelsen.
En utilbørlig behandling, der livestreames eller på anden måde
vises på lukkede profiler eller sider på lukkede sociale medier,
blogs, fora eller lignende med få følgere, venner, forbindelser m.v.,
må typisk betragtes som foretaget i så privat en kreds, at den ikke
kan anses for foretaget med forsæt til udbredelse i en videre kreds.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 6 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0010.png
Advokatrådet
Der kan dog på en lukket profil eller side være så mange følgere,
venner, forbindelser m.v., at en livestreaming eller anden visning
af den utilbørlige behandling må anses for foretaget med forsæt til
udbredelse i en videre kreds.
En utilbørlig behandling, der foretages et sted, som ikke er
offentligt, men optages på video med henblik på senere at blive delt
via internettet, sociale medier eller i øvrigt udbredt til en videre
kreds, vil også være omfattet.”
Advokatrådet bemærker, at bestemmelsens anvendelsesområde dermed giver
anledning til tvivl, men at der næppe er nogen reel mulighed for at fjerne denne tvivl
og samtidig opretholde en kriminalisering af udbredelse i mindre kredse end den
fulde offentlighed.
2.5 Kunst og politik
Advokatrådet har endvidere hæftet sig ved, at forslaget omfatter både kunstneriske
og politiske ytringer (s. 10):
”Bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige
behandling af genstanden finder sted i f.eks. kunstnerisk eller
politisk øjemed.”
Advokatrådet bemærker, at afgrænsningen af forbuddet dermed sker med henvisning
til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed,
hvorfor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om blasfemiske
ytringer vil få afgørende betydning.
Advokatrådets finder derfor, at det er væsentligt for borgernes retssikkerhed, at
lovforslaget indeholder en præcis beskrivelse af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis om blasfemiske ytringer, hvilket ikke er
tilfældet, jf. nedenfor afsnit 2.6.
2.6 Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10
I lovforslaget tages i fortsættelse af det ovenfor citerede om ytringer i kunstnerisk og
politisk øjemed forbehold for Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10 om ytringsfrihed (s. 10):
”Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen vil skulle
anvendes inden for rammerne af ytringsfrihedsbeskyttelsen efter
EMRK artikel 10. Som det fremgår af pkt. 5.2, vil der efter
Domstolens praksis imidlertid i almindelighed kunne straffes for
ytringer, der kan karakteriseres som blasfemiske eller unødigt
krænkende over for andres religiøse overbevisning.”
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 7 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0011.png
Advokatrådet
Advokatrådet er enigt i Justitsministeriets konklusion om, at forbuddet kan
gennemføres
inden
for
rammerne
af
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 (s. 13), da der efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis ”i almindelighed [vil] kunne straffes for
ytringer, der kan karakteriseres som blasfemiske eller unødigt krænkende over for
andres religiøse overbevisning”
(s. 10 og 18).
2.6.1 Begrænsninger i videst muligt omfang
Advokatrådet er imidlertid kun til dels enigt med det af Justitsministeriet i
lovforslagets pkt. 5.2 anførte (s. 11):
”Domstolen har i sin praksis slået fast, at staten har en bredere
skønsmargin, hvis ytringer kan karakteriseres som blasfemiske og
unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.
Medlemsstater kan således efter Domstolens praksis foretage
indgreb i retten til ytringsfrihed, hvis religiøse emner behandles på
en måde, der kan karakteriseres som blasfemisk, jf. Jon Fridrik
Kjølbro, a.st., side 1202.
Det følger udtrykkeligt af EMRK artikel 10, stk. 2, at udnyttelse af
retten til ytringsfrihed kan medføre pligter og ansvar. I forhold til
ytringer om religiøse overbevisninger omfatter dette pligt til i
videst muligt omfang at undgå ytringer, der er anstødelige og
bespottende i forhold til objekter, der af andre omgås med
ærbødighed, jf. dom af 25. november 1996 i sagen Wingrove mod
Storbritannien, pr. 531.
Domstolen anerkender dog samtidig, at ytringsfriheden beskytter
kritik, herunder stærk kritik, af religion, når der er tale om et emne
af offentlig interesse, og ytringerne ikke kan karakteriseres som
blasfemiske eller unødigt krænkende eller sårende, jf. bl.a.
Domstolens dom af 5. december 2019 i sagen Tagiyev og Huseynov
mod Aserbajdsjan, pr. 42-50, og dom af 7. december 2021 i sagen
Yefimov og Youth Human Rights Group mod Rusland, pr. 40-48.”
Det første afsnit indeholder en korrekt beskrivelse af Menneskerettighedsdomstolens
praksis, hvorimod det andet afsnit efter Advokatrådets opfattelse er en misvisende
gengivelse af Menneskerettighedsdomstolens praksis.
I det andet afsnit giver Justitsministeriet udtryk for,
at artikel 10 ”omfatter … pligt til
i videst muligt omfang at undgå ytringer, der er anstødelige og bespottende i forhold
til objekter, der af andre omgås med ærbødighed.” Det er derfor nærliggende at
antage, at det både ved lovens vedtagelse og ved lovens efterfølgende fortolkning og
1
Advokatrådet bemærker, at henvisningen burde være til pr. 52.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 8 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0012.png
Advokatrådet
anvendelse vil kunne blive lagt til grund, at formålet med loven i videst muligt
omfang er at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning mv.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis har borgerne imidlertid ingen ”pligt til
i videst muligt omfang at undgå ytringer, der er anstødelige og bespottende i forhold
til objekter, der af andre omgås med ærbødighed.” Staterne har heller ingen pligt til
”i videst muligt omfang” at kriminalisere ytringer, der er anstødelige og bespottende
i forhold til objekter, der af andre omgås med ærbødighed.
Justitsministeriet henviser i det citerede afsnit til Wingrove mod Storbritannien, hvor
Menneskerettighedsdomstolen helt indledningsvis anfører (i pr. 52):
“The Court recalls that freedom of expression
constitutes one of
the essential foundations of a democratic society. As paragraph 2
of Article 10 expressly recognises, however, the exercise of that
freedom carries with it duties and responsibilities. Amongst them,
in the context of religious beliefs, may legitimately be included a
duty to avoid as far as possible an expression that is, in regard to
objects of veneration, gratuitously offensive to others and
profanatory (see the Otto-Preminger-Institut judgment cited
above at paragraph 46, pp. 18-19, paras.
47 and 49).”
Domstolens henvisning til Otto-Preminger-Institut-dommen bekræfter, at der på
den ene side kan indføres forbud mod krænkende ytringer, men at ethvert indgreb på
den anden side altid skal være proportionalt, jf. Otto-Preminger dommen pr. 49
(”provided always … proportionate to the legitimate aim pursued”)
Domstolen udtaler således i begge domme, at staterne kan vælge at fastsætte regler
om ikke at krænke, jf. ordene ”may legitimately be incuded,” men hvis sådanne regler
er vedtaget, skal der foretages en proportionalitetsvurdering af konkrete
begrænsninger af ytringsfriheden (se Otto-Preminger-dommen pr. 49-57 og
Wingrove-dommen pr. 53-65).
I det tredje afsnit undlader Justitsministeriet således at redegøre for
Menneskerettighedsdomstolens beskrivelse af proportionalitetsvurderingen for i
stedet at anføre, at ytringsfriheden beskytter kritik, når ytringerne ikke kan
karakteriseres som blasfemiske eller unødigt krænkende eller sårende.
Advokatrådet antager, at det er en beklagelig fejl, at Justitsministeriet i et lovforslag
af så principiel betydning har fremstillet Menneskerettighedsdomstolens praksis så
klart misvisende, dels ved at oversætte ”may …be included” til ”omfatter”, dels ved
kun at redegøre for dele af retspraksis.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 9 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0013.png
Advokatrådet
•
Advokatrådet anbefaler, at Justitsministeriet reviderer lovforslaget med
henblik på en korrekt og dækkende beskrivelse af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis om blasfemiske ytringer.
2.6.2 Fravær af direkte anvendelig retspraksis
Advokatrådet bemærker i øvrigt, at lovforslagets indledende afsnit om gældende ret
(pkt. 2) indeholder en korrekt beskrivelse af fraværet af direkte anvendelig praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen (s. 4):
”De nærmere grænser for forbuddet i straffelovens § 110 e er
således ikke afklaret i nyere retspraksis, idet det bemærkes, at
artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) må antages at indebære begrænsninger for bestemmelsens
anvendelsesområde.
Justitsministeriet er ikke bekendt med praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (Domstolen), som direkte forholder
sig til spørgsmålet om, i hvilket omfang indgreb i retten til
ytringsfrihed i relation til f.eks. afbrænding af flag kan
retfærdiggøres.
Det bemærkes i den forbindelse, at Domstolen i flere sager har
udtalt, at ytringer, der bidrager til en debat af generel interesse,
generelt nyder en større beskyttelse efter EMRK artikel 10, jf. bl.a.
Domstolens dom af 13. marts 2018 i sagen Stern Taulats og Roura
Capellera mod Spanien, pr. 36-42, og dom af 25. oktober 2018 i
sagen E.S. mod Østrig, pr. 57. Hvis ytringen ikke bidrager til en
debat af generel interesse, men er f.eks. vulgær eller unødig
stødende, vil det tale imod, at staten efter EMRK artikel 10 er
forpligtet til ikke at gribe ind, jf. Domstolens dom af 30. november
2021 i sagen Genov og Sarbinska mod Bulgarien, pr. 82.” (s. 3).
Advokatrådet skal fremhæve, at der heller ikke foreligger retspraksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ”direkte forholder sig til spørgsmålet”
om afbrænding eller andre former for utilbørlig behandling af religiøse genstande.
Efter Højesterets praksis betyder det, at hensynet til ytringsfriheden - i lyset af
lovforslagets øvrige bemærkninger
–
må forventes at få begrænset betydning, indtil
der måtte fremkomme praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om
ytringsfrihedens bedre beskyttelse af blasfemiske ytringer omfattet af lovforslaget.
2.7 Grundlovens § 77
I lovforslaget behandles grundlovens § 77 ganske kortfattet (s. 11):
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 10 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0014.png
Advokatrådet
”Det fremgår
af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk,
i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for
domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan
ingensinde på ny indføres.
Det er den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur, at
grundlovens § 77 ikke beskytter mod strafansvar for ytringer (den
materielle
ytringsfrihed),
jf.
Poul
Andersen,
Dansk
Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 716 og
724, samt Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter
Germer (1973), side 374, og Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med kommentarer (2015), side 503 f.
Forslaget rejser på den baggrund ikke spørgsmål i forhold til
grundlovens § 77.”
Advokatrådet er enigt i, at forslaget som udgangspunkt ikke rejser spørgsmål i
forhold til grundlovens § 77, 1. pkt. Selv om grundloven beskytter den politiske
ytringsfrihed, antages lovgivningsmagten at have en ikke ubetydelig adgang til at
fastsætte straf for ytringer, som fremkommer som led i politisk debat, når de
pågældende strafbestemmelser ikke er begrundet i at modvirke bestemte politiske
synspunkter.
Da lovforslagets bemærkninger imidlertid lægger op til, at politiet kan anvende
”andre forebyggende forholdsregler” end censur, rejser lovforslagets bemærkninger
spørgsmål om forholdet til grundlovens § 77, 2. pkt. Der henvises til afsnit 3 nedenfor
om forudgående indgreb.
2.8 Strafferammen
Selv om strafferammen seksdobles til fængsel i op til to år, fremgår det af
lovforslaget, at den påtænkte straf ligger på et klart lavere niveau, jf. lovforslagets
specielle bemærkninger (s. 19):
”Det forudsættes,
at førstegangstilfælde af overtrædelse af
bestemmelsen som udgangspunkt straffes med bøde. I
gentagelsestilfælde forudsættes der som udgangspunkt udmålt en
kortere fængselsstraf i dage.
Det vil i skærpende retning ved strafudmålingen skulle indgå, hvis
personen har begået flere overtrædelser af den foreslåede
bestemmelse. Foreligger der adskillige førstegangsovertrædelser til
samtidig pådømmelse, forudsættes der dermed som udgangspunkt
udmålt en kortere fængselsstraf i dage.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 11 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0015.png
Advokatrådet
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i
sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.
kapitel.”
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det anførte om den påtænkte straf.
3. Forudgående indgreb
Advokatrådet har hæftet sig ved, at der i lovforslaget lægges op til, at politiet skal
kunne foretage vidtgående indgreb i ytringsfriheden ved forhindring,
frihedsberøvelse og beslaglæggelse af igangværende eller kommende handlinger (s.
10):
”Hvis politiet måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af
den foreslåede bestemmelse er i gang med at blive begået eller vil
blive begået, vil politiet kunne gribe ind og bringe det strafbare
forhold til ophør, jf. de almindelige regler herom i politiloven og
retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen måtte finde
sted i forbindelse med en demonstration. Bliver politiet således
f.eks. i forbindelse med en demonstration opmærksomt på, at en
person vil brænde en koran (eller en genstand, der fremstår som en
koran), vil politiet kunne gribe ind og forhindre dette. Hvis de
almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil politiet kunne
anholde den mistænkte og beslaglægge den religiøse genstand og
udstyret, der skulle bruges til at antænde den.”
Udgangspunktet efter grundlovens § 77, 1. pkt., er, at ytringer, der er fremkommet,
kan straffes efterfølgende (se afsnit 2 om efterfølgende straf), hvorimod
udgangspunktet efter grundlovens § 77, 2. pkt., er, at der ikke på forhånd kan gribes
ind over for ytringer, selv om de måtte vise sig at være strafbare.
Selv om der i grundlovens § 77 sondres mellem forudgående og efterfølgende indgreb
i ytringsfriheden, og selv om lovforslaget omtaler politiets forudgående indgreb i
ytringsfriheden, behandler lovforslaget ikke forbuddet i grundlovens § 77 mod censur
og ”andre forebyggende forholdsregler” (s. 11).
Politiets indgreb ved magtanvendelse, frihedsberøvelse og beslaglæggelse er efter
lovforslaget knyttet til forskellige forhold:
1)
Politiet er blevet ”opmærksomt” på, at en overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse
”er i gang med at blive begået eller vil blive begået”
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 12 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0016.png
Advokatrådet
2)
Politiet kan gribe ind, ”selv om overtrædelsen måtte finde sted i forbindelse
med en demonstration”
3) Politiet kan anvende de almindelige regler politiloven og retsplejeloven
Da lovforslaget lægger op til, at almindelige regler kan anvendes til at gribe ind i
ytringer, der måtte komme frem ”i forbindelse med en demonstration,” kan tre
spørgsmål overvejes:
1) I hvilket omfang kan politiet efter grundlovens § 79 gribe ind over for ytringer,
der fremsættes i forbindelse med en demonstration?
2) I hvilket omfang kan politiet efter grundlovens § 77 gribe ind over for ytringer,
der endnu ikke er fremsat?
3) I hvilket omfang har politiet hjemmel i politiloven til at gribe ind over for
ytringer, der er i gang med at blive udtrykt eller vil blive udtrykt?
3.1 Grundlovens § 79
Advokatrådet bemærker, at de i lovforslaget omtalte forudgående indgreb i ytringer
med hjemmel i politiloven ikke vil være rettet mod demonstrationer, men mod
ytringer i forbindelse med demonstrationer. Det centrale spørgsmål vil derfor være, i
hvilket omfang de omtalte forudgående indgreb vil kunne foretages inden for
rammerne af grundlovens § 77, 2. pkt. Advokatrådet vil kort fremhæve
sammenhængen mellem § 79 om forsamlingsfrihed og § 77 om ytringsfrihed, da det
efter Advokatrådets opfattelse er væsentligt, at der ikke i praksis gribes ind i
forsamlinger i strid med § 79.
Grundlovens § 79 har følgende ordlyd: ”Borgerne har ret til uden forudgående
tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at
overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan
befrygtes fare for den offentlige fred.”
Lovforslaget lægger ikke op til, at der gribes ind over for forsamlinger, men blot til at
der gribes ind over for ytringer i forbindelse med forsamlinger.
Advokatrådet bemærker hertil, at Højesteret ved vurdering af indgreb i
forsamlingsfriheden lægger vægt på, om lovgivningen er rettet mod
meningstilkendegivelser. Højesterets afsagde den 16. august 1999 dom om den
såkaldte rockerlov (U 1999.1789H) og udtalte bl.a. om grundlovens § 79 om
forsamlingsfrihed:
”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom
bestemmelserne om ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78
en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati. Af
hensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befordre
meningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at forsamlinger kan
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 13 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0017.png
Advokatrådet
afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighed og
ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke,
at der ved lov fastsættes regler, som - uden at være rettet mod en
forsamlings meningstilkendegivelser - begrænser forsamlings-
friheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige
interesser, herunder andres liv og velfærd.”
Højesteret udtalte videre:
”Lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelse af
omkringboende og forbipasserende. Den er ikke rettet mod
gruppens forsamling som sådan eller dens adgang til
meningstilkendegivelse.”
Advokatrådet henviser i den forbindelse til betænkning nr. 1410/2002 om
politilovgivning, s. 58.
3.2 Grundlovens § 77
Advokatrådet skal gentage, at udgangspunktet efter grundlovens § 77, 2. pkt., er, at
der ikke på forhånd kan gribes ind over for ytringer, selv om de måtte vise sig at være
strafbare.
Udgangspunktet udtrykkes af Jens Peter Christensen m.fl. i Dansk Statsret (2. udg.,
2016) s. 343, på den måde, at beskyttelsen af den formelle ytringsfrihed ikke er til
hinder for, at lovgivningsmagten kan fastsætte regler for udøvelsen af ytringsfrihed
for så vidt angår tid, sted og måde, men:
”Sådanne regler må dog ikke reelt lægge
hindringer i vejen for at
ytre sig, ligesom reglerne skal være neutrale i forhold til ytringens
indhold.”
Til dette udgangspunkt er knyttet det væsentlige forbehold, at almindelige regler om
retshåndhævelse f.eks. i form af fogedforbud og beslaglæggelse vil kunne anvendes,
jf. f.eks. Henrik Zahle ”Danmarks Riges Grundlov med kommentarer” (2.udg., 2006),
s. 538, og Jens Peter Christensen m.fl. ”Grundloven med kommentarer” (2015), s.
501ff.
De almindelige regler kan, uden at det er i strid med grundloven, have den virkning,
at der reelt lægges hindringer i vejen for ytringer. Det er åbenlyst tilfældet ved
nedlæggelse af fogedforbud, som
–
i modsætning til indgreb i medfør af politiloven -
nedlægges af domstolene efter en kontradiktorisk proces. Men også i andre tilfælde
har domstolene godkendt forudgående indgreb i ytringer.
I U 1940.158Ø blev et oplag af et politisk blad beslaglagt, da det indeholdt
”Meddelelser, som kan forlanges unddraget Offentligheden,” hvilket gjaldt, uanset
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 14 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0018.png
Advokatrådet
om der blev rejst sigtelse mod den ansvarshavende redaktør. Indgreb over for
udbredelse af fortrolige oplysninger kan ikke sidestilles med indgreb over for
igangværende eller kommende ytringer om forhold, der ikke er tavshedsbelagte.
I U 1949.922H beslaglagde politiet løbesedler udarbejdet af Danmarks
Kommunistiske Ungdom, bl.a. fordi løbesedlerne indeholdt udsagnet: "England
… er
medansvarlig for gidselmordene paa græske demokrater." Landsretten tiltrådte
afgørelsen med bemærkning om, at uddelingen af løbesedlerne ville være ”egnet
til
at fremkalde forstyrrelse af den offentlige orden”,
uden at det nærmere var
begrundet. Højesteret tiltrådte ligeledes afgørelsen uden begrundelse for, hvorfor
uddelingen af løbesedlerne var egnet til at fremkalde forstyrrelse af den offentlige
orden.
Advokatrådet bemærker, at retspraksis er af ældre dato, formentlig fordi det længe
har været en udbredt opfattelse, at politiet skal afholde sig fra at gribe forudgående
ind over for ytringer, selv om de måtte være strafbare. Advokatrådet bemærker
desuden, at lovforslagets beskrivelse af politiets adgang til at gøre indgreb i
kommende eller igangværende ytringer ikke er koblet til varetagelse af andre hensyn
end at hindre utilbørlig behandling af religiøse genstande som f.eks. at afværge
forstyrrelse af den offentlige orden.
Advokatrådet anbefaler på den baggrund, at Justitsministeriet nærmere beskriver
betydningen af grundlovens § 77, 2. pkt., for politiets adgang til med hjemmel i
politiloven at foretage præventive indgreb for at undgå utilbørlig behandling af
religiøse genstande, herunder hvilken betydning det har, om der er konkret fare for,
at den strafbare virksomhed direkte eller indirekte forårsager eller giver anledning til
(risiko for) skade på private eller offentlige interesser, jf. nærmere nedenfor afsnit 3.3
om politiloven.
3.3 Politiloven
Lovforslaget beskriver politiets adgang til at gribe ind i situationer, hvor en
overtrædelse af
forbuddet ”er i gang med at blive begået eller vil blive begået.”
Advokatrådet antager, at Justitsministeriet anser politiets indgreb for at være
begrundet i politiets opgave efter politilovens § 2, nr. 3, med at ”bringe strafbar
virksomhed til ophør.”
Et indgreb over for en utilbørlig behandling, der ”er i gang med at blive begået,” vil
have karakter af at ”bringe strafbar virksomhed til ophør.” Derimod må et indgreb
over for en utilbørlig behandling, der ”vil blive begået” have karakter af afværgelse
af strafbar virksomhed, hvilket har afgørende betydning for politiets hjemmel til at
gribe ind.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 15 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0019.png
Advokatrådet
Det kan ikke ganske afvises, at en tidsmæssigt nærliggende, kommende og utilbørlig
behandling - f.eks. en påbegyndt antændelse af en koran
–
vil kunne anses for en
strafbar virksomhed i form af et forsøg, der er så fremskredent, at det ikke længere
vil være praktisk muligt at træde tilbage fra forsøget f.eks. ved at fortryde, men det
fremgår ikke af lovforslaget, at Justitsministeriet har overvejet formuleringerne så
nøje.
Sondringen mellem at afværge (”vil blive”) og bringe til ophør (”er i gang”) er
imidlertid væsentlig, da politiet har forskellige hjemler i de to situationer.
3.3.1 Afværge
Politiets opgaver omfatter efter politiloven at afværge ”fare for
forstyrrelse af den
offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed” (§
2, nr. 2). Med henblik på at afværge ”fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt
fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed” kan politiet
udstede forbud,
besigtige en persons legeme, fratage en person genstande (§ 5, stk. 2) samt om
nødvendigt frihedsberøve en person (§ 5, stk. 3). Politiet må desuden anvende magt
”med henblik på at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige
fred
og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed” (§ 15, nr. 3).
Politiet har således ikke hjemmel til at anvende magt eller foretage indgreb med
henblik på at afværge en kommende, utilbørlig behandling af en religiøs genstand,
medmindre den kommende, utilbørlige behandling
–
ud over at blive strafbar, når
den påbegyndes - i sig selv udgør en fare for forstyrrelse af den offentlige fred og/eller
orden eller fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
3.3.2 Bringe til ophør
Politiets opgaver omfatter efter politiloven desuden at ”bringe strafbar virksomhed
til ophør” (§ 2, nr. 3). Politiet kan anvende magt ” med henblik på at bringe strafbar
virksomhed til ophør” (§ 15, nr. 3).
Politiet har derimod ikke hjemmel i § 5 til at udstede forbud, besigtige en persons
legeme, fratage en person genstande samt om nødvendigt frihedsberøve en person
med henblik på at bringe strafbar virksomhed til ophør. Såfremt en person har begået
strafbart forhold, som politiet griber ind over for, gælder retsplejelovens almindelige
regler om frihedsberøvelse, beslaglæggelse osv.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 16 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0020.png
DET KONGELIGE AKAD EMI FOR DE SKØNNE KUNSTER
AKADEMIRAADET
Virker for et skønnere Danmark
Til Justitsministetriet
[email protected].
København, den 14. september 2023
Uopfordret høringssvar til regeringens
Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væ-
sentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Regeringen har stillet forslag om en lovændring, der skal forhindre afbrændinger af koraner, med
henvisning til, at internationale reaktioner på disse tilbagevendende afbrændinger udgør en væ-
sentlig trussel mod Danmarks sikkerhed. Lovændringen vil gøre det strafbart, såfremt man
offentligt
eller med forsæt til udbredelse til en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en gen-
stand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en
sådan.
Lovteksten understreger, at
bestemmelsen vil finde anvendelse, selvom den utilbørlige behandling
af genstanden finder sted i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed.
Akademiraadet har fuld forståelse for regeringens dilemma. Det er ikke bare alvorligt, at trusselsni-
veauet stiger. Det er også en kendsgerning, at bogafbrændinger historisk betragtet har været knyt-
tet til totalitære og anti-demokratiske bevægelser. De fleste, der brænder bøger af i dag har ikke
demokratiske, humanistiske synspunkter. I USA er der grupperinger, der brænder Harry Potter bø-
ger, og Art Spiegelmans ikoniske Maus tegneserie.
Ytringsfriheden skal sikre borgernes ret til at tale magten imod, og den blev oprindeligt indført i
Danmark for at sikre, at al den indsigt og viden, der fandtes ude blandt borgerne, skulle komme na-
tionen til gode, også selvom indsigterne gik imod enevoldskongens interesser. Den blev dog afskaf-
fet efter Struensees fald, for først for alvor at blive stadfæstet med Grundloven. Ytringsfriheden er
Kongens Nytorv 1, 2. sal tv. i porten, 1050 København K
Tlf +45 33 74 49 10
[email protected]
www.akademiraadet.dk
Side 17 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
ikke en grænseløs ret til at true, forhåne eller nedværdige andre borgere på grund af deres tro, etni-
citet, seksualitet, handicap eller køn, hvilket tydeligt beskrives i indledningen til lovforslaget.
Kunstens ytringer
Akademiraadets rolle er imidlertid hverken politisk eller juridisk, alene kunstfaglig, og der er i den
vestlige kunsthistorie en lang række eksempler på satiriske og kritiske værker, hvor f.eks. kristne ob-
jekter, især kors, behandles på måder, der kunne karakteriseres som utilbørlige.
Immersion (Piss Christ)
er et fotoværk af den amerikanske kunstner Andres Serrano fra 1987. Vær-
ket fremstår som et billede af et plastikkors, der er nedsænket i en væske. Det har - helt op til for
nylig - givet anledning til voldsomme diskussioner i USA, hvor det først blev udstillet.
Et dansk eksempel kunne være Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaards ikoniske
Den kvindelige Kri-
stus
fra 1969. Det er et billede, der indgår i en dokumentation af en politisk aktion, der fandt sted i
Børsbygningen i København. I dag indgår det som offsettrykt fotografi i samlingen på Statens Mu-
seum for Kunst.
Endelig vil Akademiraadet pege på Lars von Triers filmværk, Antichrist, fra 2009, der bearbejder den
kristne tradition på grusomme og grænseoverskridende måder.
Alle disse værker ses som hovedværker i dansk og vestlig kunst, og indgår sammen med andre
kunstværker som væsentlige elementer i udviklingen af et frit og åbent samfund efter anden ver-
denskrig.
Værkerne har også det til fælles, at de alle repræsenterer et kunstbegreb, der overskrider de kunst-
former, der er beskrevet som acceptable i lovteksten, som er: tegninger, billeder, imitationer, mo-
deller eller lignende. I samtidskunsten har det imidlertid gennem de sidste 60 år været almindeligt
anerkendt, at kunstværker også kan tage form af fx happenings, film eller video, aktioner og iscene-
sat fotografi. Kunstformer, som ikke afbilder virkeligheden (inden for den ”acceptable” ramme),
men snarere lader kunst og virkelighed smelte sammen.
Hvad må kunsten sige - og hvordan?
Når der i bemærkningerne til lovforslaget står, at bestemmelsen ikke vil omfatte
afbildninger, gen-
givelser eller imitationer af genstande med væsentlig religiøs betydning i form af eksempelvis teg-
ninger, malerier, billeder, modeller eller lignende, medmindre der er tale om en imitation eller lig-
nende, som det ikke umiddelbart er muligt at skelne fra selve genstanden med væsentlig religiøs be-
tydning,
så mener Akademiraadet, at det nuværende lovforslag hviler på et forældet kunstsyn, som
grundlæggende ikke svarer til den måde store dele af kunsten udfolder sig på i dag.
Side 18 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0022.png
Loven vil derved ikke kun sætte begrænsninger for,
hvad
kunsten må sige, men også for,
hvordan
den må sige det. I praksis vil det betyde, at kunsten kun må behandle religiøse problemstillinger,
hvis den gør det på en bestemt måde, som kun praktiseres af en del af kunstverdenen i dag.
Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, men har ikke været inddraget i proces-
sen med udarbejdelsen af lovforslaget. Da lovforslaget kan have meget vidtrækkende konsekvenser
for kunstens udfoldelses- og udviklingsmuligheder, mener Akademiraadet, at det ville have været
ønskværdigt, om der havde været inddraget kunstfaglige eksperter i processen.
Akademiraadet vil gerne advare mod utilsigtede følgevirkninger af dette forslag, og i stedet anbe-
fale en skærpelse eller tydeliggørelse af den eksisterende lovgivning. Det er vigtigt for et demokra-
tisk samfund, at kunsten til alle tider har mulighed for at beskæftige sig med samtidens store
spørgsmål.
Akademiraadet stiller sig til rådighed for yderligere dialog.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet virker til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Akademiraadet
er statens rådgiver i spørgsmål om billedkunst, arkitektur og planlægning, og står til rådighed for kommunerne og regionerne. Akademiraadet behandler
henvendelser fra statslige myndigheder og kan på eget initiativ indhente oplysninger fra og fremsætte erklæringer over for statslige myndigheder og instituti-
oner samt over for offentligheden. Rådets medlemmer er valgt i en demokratisk proces af de billedkunstnere og arkitekter, der udgør Kunstnersamfundet, og
er en uafhængig og upolitisk organisation.
Side 19 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
København, 21. september 2023
Justitsministeriet
AMNESTY
INTERNATIONAL
DANSK AFDELING
Gammeltorv 8, 5.sal
1457 København K.
T: 33456565
F: 33456566
Amnesty International Danmarks bemærkninger til høring over udkast til
Lov om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)
Justitsministeriet har ved en e-mail den 25. august 2023 anmodet Amnesty International Danmark
(herefter Amnesty) om en udtalelse angående udkast til lovændring af straffeloven i henhold til
et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan. Amnesty takker for denne anmodning
og vil i det følgende høringssvar uddybe nedenstående overordnede vurderinger og anbefalinger:
1. Amnesty støtter ikke lovforslaget i dets nuværende form. Amnesty finder, at lovforslaget er
en for upræcis indskrænkelse af en af de allervigtigste universelle menneskerettigheder, og
at forslaget dermed risikerer at kriminalisere ytringer om tro og religion, der både er
nødvendige og ønskelige i et demokratisk samfund.
2. Frem for en generel lov mod afbrændinger og andre utilbørlige handlinger, anbefaler
Amnesty, at myndighederne med afsæt i eksisterende lovgivning foretager en konkret
stillingtagen fra sag til sag og vurderer, om en ytring krænker et mindretal.
3. Amnesty mener, at koranafbrændingerne viser et behov for bedre at beskytte minoriteter
mod racisme og hadefulde ytringer.
4. Amnesty anbefaler, at regeringen arbejder for tiltag, der indsamler viden om og
modarbejder racisme og had rettet mod religiøse mindretal, herunder islamofobi.
Indledende bemærkninger:
I kølvandet på de seneste hændelser med afbrændinger af koranen lægger Justitsministeriet i det
fremsendte lovforslag op til at forbyde utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund, herunder afbrænding af koranen. Amnesty mener, at det er vigtigt
Side 20 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0024.png
og positivt, at regeringen hermed også erkender, at visse handlinger i vores samfund forhåner og
skaber splittelse. Amnesty vil dog samtidig understrege, at ethvert indgreb i ytringsfriheden skal
behandles ud fra hver enkelt sag, og at der skal tages forbehold for sagens kontekst. Amnesty mener
således ikke, at et generelt forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund er vejen frem.
Selvom ytringsfrihed ikke er en absolut rettighed, kan yderligere begrænsninger af ytringsfriheden
være et vidtgående indgreb. Isoleret set vil det også være et mangelfuldt redskab over for de reelle
samfundsproblemer med had og diskrimination, rettet mod kvinder og minoriteter, herunder
religiøse mindretal. I forhold til bekæmpelsen af diskrimination vil Amnesty gerne understrege, at
det er nødvendigt at iværksætte en række brede indsatser, såsom grundig indsamling af viden og
effektiv beskyttelse, social inklusion, bedre retssikkerhed, og at myndighederne klart tager afstand
fra episoder med racistisk intolerance.
Ytringsfriheden kan begrænses, men af respekt for denne basale rettighed skal begrænsninger
formuleres mindst indgribende, have hjemmel i national og international ret, være proportionelle
og målrettet i forhold til den enkelte sag, som domstolene skal vurdere. Som vi senere vil belyse,
skal vurderingen foretages inden for de
kriterier, der er beskrevet i FN’s såkaldte Rabat
Handlingsplan.
1
Amnesty mener derfor, at et generelt forbud ikke er hensigtsmæssigt, da den specifikke ytring og
handling altid skal vurderes i sin rette kontekst, hvilket indbefatter hvem der står bag ytringen,
intentionen bag ytringen, konteksten og formen, omfanget af ytringen og risikoen for skade med
ytringen.
Vi præciserer dette i nedenstående.
Høringssvarets opbygning:
Høringssvaret er struktureret sådan, at det gennemgår ytringsfrihedens rammer;
prøvelseskonceptet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10;
beskyttelsen af trossamfund, herunder religiøse minoriteter; kriterierne under FN’s Rabats
Handlingsplan, lovforslagets indhold og ordvalg, fortolkning af trossamfund, kunstneriske og
politiske ytringer og Amnestys anbefalinger.
Ytringsfrihedens rammer:
I Amnesty International mener vi, at ytringsfriheden er en central værdi i et demokratisk samfund.
Grundloven sikrede ytringsfrihed i Danmark i 1849. Amnesty har siden 1961 værnet om
ytringsfriheden og arbejdet for at fremme borgeres individuelle rettigheder. Samtidig er
ytringsfriheden ikke absolut, og der er begrænsninger både i international og dansk lovgivning.
1
General Assembly (2013): Report of the United Nations High Commissioner for Human Rights on the expert workshops on
the prohibition of incitement to national, racial or religious hatred. United Nations: 1-15.
Side 21 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0025.png
Det er en fin balance mellem at kunne ytre sig frit uden censur og styring fra stater eller religiøse
magthavere og begrænse visse ytringer, fordi de eksempelvis er hadefulde eller nedværdigende i
forhold til andre mennesker, som får deres rettigheder krænket. Det er først og fremmest det
enkelte menneske
–
og ikke religioner, der skal beskyttes.
Ytringsfriheden er reguleret i mange internationale konventioner
–
såsom FN-traktaten om
Borgerlige og Politiske Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Alle har ret
til ytrings- og forsamlingsfrihed, men med disse fundamentale rettigheder følger der også særlige
forpligtelser og ansvar. Ytringsfriheden kan begrænses, hvis det er nødvendigt af for eksempel
hensynet til respekten for andres rettigheder eller omdømme og af hensyn til statens sikkerhed,
den offentlige orden og den offentlige sundhed eller moral. Helt konkret er disse begrænsninger for
ytringsfriheden beskrevet i FN-konventionen om Borgerlige og Politiske rettigheder og dens artikel
19, stk. 3, FN’s Konvention mod Racediskrimination (ICERD), artikel 5 og EMRK’s artikel 10, stk. 2, og
artikel 17 om misbrug af rettigheder.
2
Eksempelvis har vi globalt set i de senere år været vidne til
indskrænkninger af forsamlings- og ytringsforsamlingen i forbindelse med COVID-19, hvilket
bundede i hensynet til den offentlige sundhed. Derudover må den enkelte borgers ytringer ikke
krænke andre personers rettigheder, deres religion, race, hudfarve, køn med videre ved at opildne
til had eller ytre sig hadefuldt.
Afgørelser og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) viser, at
ytringsfriheden har vide rammer, og at handlinger kan være lovlige, selvom de støder, chokerer eller
forstyrrer staten eller dele af dens befolkning.
3
Som forudsat i EMRK’s
artikel 10
stk. 2, følger der samtidig også pligter og ansvar med for den, som
udøver ytringsfriheden. Hvis vi ser specifikt på religiøse meninger og tro, har EMD fastslået, at det
”kan være lovligt at inkludere en forpligtelse der,
så vidt det er muligt, undgår ytringer, som er
unødigt stødende over for andre og yderligere en krænkelse af deres rettigheder, og som derfor
ikke bidrager til nogen form for offentlig debat, der fremmer
menneskelige anliggender.”
4
Prøvelseskonceptet i EMRK’s art 10:
I forhold til, at ethvert indgreb skal være i overensstemmelse med international lov, nødvendigt,
forholdsmæssigt og mindst indgribende, er det vigtigt at beskrive prøvelseskonceptet i EMRK’s
artikel 10.
Omfattet af anvendelsesområdet:
Først vurderes det ved EMD, om det pågældende faktum er omfattet af anvendelsesområdet i
artikel 10 af EMRK. (Det vil sige, om sagens omstændigheder falder ind under artikel 10). Det kan
omfatte rene ytringsfrihedssager, der eksempelvis omhandler brud på tavshedspligt. Det kan også
omfatte racistiske ytringer eller research-handlinger i forbindelse med journalisters arbejde.
2
EMRK: Artikel 10, stk.2: Restriktioner af ytringsfriheden
kan forekomme…. ”af hensyn til den
nationale sikkerhed, territorial integritet eller
offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og
rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed”.
3
EMD: Handyside v. United Kingdom, no. 5493/72, 7 december 1976, præmis 49.
4
Otto-Preminger-Institut v. Østrig, no. 13470/87, 20 september 1994, § 49; Venedigkommissionen.
2010, Blasfemi, fornærmelse og had: at finde svar i et demokratisk samfund, § 73.
FN’s
Menneskerettighedskomité, Malcolm Ross v. Canada, Communication No. 736/1997, U.N. Doc. CCPR/C/70/D/736/1997 (2000), § 11.6.
Side 22 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0026.png
Sket et indgreb:
Dernæst skal det godtgøres, hvorvidt der er sket en begrænsning eller indgreb i en persons
frihedsrettighed, eller om der potentielt kunne være sket et indgreb. EMD har i en afgørelse udtalt,
at et indgreb ”must be convincingly established.”
5
Et indgreb eller en begrænsning kan eksempelvis
være en straf, erstatning eller en sigtelse. Det kan også være tilfældet, hvis der er en reel risiko for
et indgreb ved en kriminalisering.
6
I det tilfælde, at der foreligger et indgreb, skal det vurderes, om
indgrebet har hjemmel i national eller international lov til at udøve et indgreb.
Legitimt:
Efter en klarlæggelse af, hvorvidt indgrebet har hjemlet i lov, så skal det ses på, om indgrebet kan
legitimeres. Der ses først og fremmest på, om det er egnet ved en vurdering af sammenhængen
mellem formålet og indgrebet, og dernæst ses der på, hvorvidt formålet er legitimt.
7
Nødvendigt og proportionelt:
Afslutningsvis skal indgrebet være nødvendigt og proportionelt i et demokratisk samfund
(proportionalitetsafvejningen). I en afvejning mellem ytringsfriheden kontra de legitime hensyn, ses
der på, hvorvidt det kan legitimeres, og om det er nødvendigt, eller om man kunne have foretaget
andre foranstaltninger.
8
Det bør løbende præciseres i lovforslaget, at ’ethvert indgreb skal være i overensstemmelse med
international lov, nødvendigt, forholdsmæssigt og mindst indgribende jf. prøvelseskonceptet i
EMRK’s artikel 10.
Beskyttelsen af trossamfund, herunder religiøst mindretal:
Amnesty bemærker, at den danske regering i forbindelse med sit lovforslag mod koranafbrændinger
i Danmark anlægger et internationalt og sikkerhedspolitisk fokus.
9
Selvom dette kan være i
overensstemmelse med international ret, opfordrer Amnesty den danske regering til i højere grad
at anerkende, at intolerance, had og racisme mod muslimer har været en medvirkende faktor bag
koranafbrændingerne, og at det har negative konsekvenser for det religiøse mindretal i Danmark,
som bliver udsat for had.
De internationale menneskeretlige traktater forpligter stater, herunder Danmark, til ved lov at
forbyde enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad eller religiøst had, som ophidser til
forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold. Den forpligter også staterne til at træffe foranstaltninger
til at bekæmpe enhver tilskyndelse til eller udøvelse af racediskrimination.
10
Amnesty har
5
6
Observer and Guardian (1991), præmis 59.
Norris vs. Ireland (1988), præmis 39.
7
Editorial Board of Pravoye Delo and Shtekel v. Ukraine (2011).
8
Dudgeon v. the United Kingdom (1981), præmis 60.
9
Se eksempelvis lovforslagets side 3.
10
Justitsministeriet (28-09-2022) Bekendtgørelse af straffeloven, nr. 1360.
Udenrigsministeriet (26-09-1972) Bekendtgørelse af international konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for
racediskrimination (* 2), nr. 55.
Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol (* 1).
Side 23 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0027.png
dokumenteret, at man i Danmark ser en stigende tendens med anti-muslimsk intolerance.
11
Derudover er Danmark i 2022 blevet kritiseret for den manglende beskyttelse og håndtering af
racisme fra Racediskriminationskomitéen (CERD) og Den Europæiske Kommission mod Racisme og
Intolerance. (ECRI).
12
Tilmed har CERD i 2023 i en afgørelse omhandlende den svenske kunstner Dan
Park udtalt, at Danmark bør gøre mere for at opfylde kravene i
FN’s konvention om
afskaffelse af
alle former for racediskrimination (ICERD) ved at udvikle retningslinjer til at reagere på racistiske
hadefulde ytringer, herunder etableringen af træningsprogrammer for politi, anklagere og
dommere, der forebygger racehad og diskrimination.
13
Dokumentationen viser, at tendensen har samfundsmæssige konsekvenser for muslimske
rettighedshavere og bør tages alvorligt.
Amnesty mener, at afbrændinger af religiøse skrifter, herunder koranen, hvis formål
alene
er at
nedværdige muslimske borgere, ikke bidrager til den demokratiske samtale.
Vi finder, at der er en hårfin balance mellem at kunne ytre sig i form af kritik rettet mod guder og
religioner, som ikke er beskyttet af menneskerettighederne, og had rettet mod en gruppe af
personer med en bestemt tro. Beskyttelsen af et religiøst mindretal bør leve op til vores
internationale forpligtelser. Amnesty vil gerne minde om vigtigheden af at følge de kriterier, der er
nævnt i FN’s Rabats Handlingsplan.
Kriterierne under
FN’s Rabats Handlingsplan:
I 2012 vedtog FN den såkaldte ‘Rabat Handlingsplan’. Denne handlingsplan bygger på drøftelser
mellem en række højtstående eksperter, som kom med anbefalinger til, hvornår national, race eller
religiøst had fører til diskrimination, fjendtlighed og vold. Spørgsmålet om, hvornår en ytring udgør
et incitament til had og bør forbydes, skal ifølge Rabat Handlingsplanen vurderes efter følgende seks
kriterier:
Konteksten:
Det er essentielt at analysere den politiske og sociale kontekst, som
ytringen indgår i.
1.
Personen bag ytringen:
Her skal personens position og status i samfundet vurderes
nøje, og det skal vurdere hvilken målgruppe, ytringen henvender sig imod.
2.
Intentionen bag ytringen:
Som det også fremgår af Konventionen om Borgerlige og
Politiske rettigheder og dens artikel 20, så skal national, race- eller religiøst had, der
udgør et incitament til diskrimination, fjendtlighed eller vold, forbydes ved lov.
3.
11
Amnesty International,
“Regional overview of islamophobia in Europe”,
2022
https://www.amnesty.eu/wp-content/uploads/2022/09/PACE-
submission-Islamophobia-1-June-2022.pdf
EUR 01/001/2012,
https://www.amnesty.org/en/documents/eur01/001/2012/en/
Amnesty International, “Regional overview on Islamophobia in Europe”
EUR 01/5659/2022,
https://www.amnesty.eu/news/regional-overview-of-islamophobia-in-europe-a-submission-to-the-council-of-europe-pace-
committee-on-equality-and-non-discrimination/
12
UN CERD, ”Concluding Observations: Denmark”,
CERD/C/DNK/CO/22-24, 1 February 2022,
https://documents-dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G22/240/23/PDF/G2224023.pdf?OpenElement
European Commission against Racism and Intolerance,
”ECRI report on Denmark”,
29 March 2022,
https://rm.coe.int/6th-ecri-report-on-denmark-/1680a6d5e4
13
CERD, 12 januar 2023 fra
CERD_62-2018-ENG.pdf (universalrights.dk)
Side 24 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0028.png
Intentionen bag ytringen skal vurderes i forholdet mellem selve handlingen, afsenderen
og modtageren.
Konteksten og formen:
Indholdet af ytringen skal vurderes, og om ytringen er
provokerende og direkte
–
såvel som formen og dens argumenter mv.
4.
Omfanget af ytringen:
Det skal vurderes, hvor stor en rækkevidde ytringen har, om
den er offentlig, målgruppens størrelse og anvendte kommunikationsformer.
5.
6.
Risiko for skade:
Indebærer ytringen en nært forestående risiko for at påvirke en
specifik målgruppe.
14
Et indgreb i ytringsfriheden, som lovudkastet beskriver, kan i nogle tilfælde være indenfor
ytringsfrihedens rammer som formuleret i Rabat Handlingsplanen.
I 2018 blev en østrigsk kvinde således dømt for hadtale i Østrig, da hun afholdt offentlige seminarer,
hvor hun udtalte, at profeten Muhammed var pædofil. Den senere afgørelse ved EMD gav ikke
kvinden medhold. Domstolen vurderede ikke, at kvindens ytringer lå inden for ytringsfrihedens
rammer. Domstolen vurderede, at kvindens udtalelser ikke havde til formål at bidrage til nogen form
for offentlig debat om religion, men alene sigtede mod at nedgøre muslimer. Kvindens ytringer blev
derfor betragtet som hadefulde. EMD understregede også, at en person står til ansvar for sine
ytringer, og at der kan pålægges visse begrænsninger for at forhindre hadefulde ytringer og
tilskyndelse til vold eller diskrimination.
15
Derfor understreger
Amnesty, at det er vigtigt, at lovgivere er opmærksomme på, at domstole bør
gives mulighed for at kigge på hver enkelt sag for blandt andet at kunne forstå konteksten og
motivationen for ytringen. Derimod vil et konsekvent forbud af handlingen uden forbehold for
konteksten være problematisk.
Lovforslagets indhold og ordvalg:
Lovforslaget er som udgangspunkt inden for menneskerettighedernes rammer. Men et indgreb
i
ytringsfriheden skal kunne leve op til EMRK’s artikel 10 om proportionalitetsafvejningen jf. afsnit
om ytringsfrihedens rammer. Et af kriterierne i afvejningen er indgrebets
nødvendighed.
Amnesty sætter spørgsmålstegn ved netop dét, da lovudkastet giver anledning til at kigge på
mulighederne for at opnå det givne mål gennem gældende ret. Ser vi på den danske lovgivning, har
vi i den nuværende straffelov en række begrænsninger for ytringsfriheden. Det drejer sig om
straffelovens § 266 om trusler, racismeparagraffen § 266 b, injurieparagraffen § 267, samt
forhånelse af andre nationer § 110 e, og yderligere begrænsninger i ophavsretsloven og
markedsføringsloven og forvaltningsloven.
14
General Assembly (2013): Report of the United Nations High Commissioner for Human Rights on the expert workshops on
the prohibition of incitement to national, racial or religious hatred. United Nations: 1-15.
15
E.S. v. Austria (2018).
Side 25 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0029.png
Det fremgår af lovudkastets afsnit om Justitsministeriets overvejelser, at:
”Det er som
udgangspunkt
ikke strafbart efter straffeloven offentligt eksempelvis at brænde Koranen eller et
andet religiøst skrift,
medmindre
det sker under omstændigheder, hvor en gruppe af personer
samtidig trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin tro, jf. straffelovens § 266 b.”
16
Derudover fremgår det på lovforslagets side 5, at straffelovens
§
266 b:”at
beskyttelsessubjektet for
så vidt angår
”tro” er
tilhængere af en bestemt religion
og
ikke religionen i sig selv.”
Disse bemærkninger i lovforslaget giver anledning til en diskussion af, hvorvidt koranafbrænding i
så fald hører ind under bestemmelsens anvendelsesområde og dermed allerede gældende ret, det
vil sige § 266 b.
Udsagnet indikerer, at afbrænding af koranen kan rette sig mod en gruppe af personer og ikke selve
religionen
–
da sidstnævnte ikke er omfattet af § 266 b og dens anvendelsesområde. Det vil sige, at
det i gældende ret allerede vil være strafbart, hvis nogen brænder koranen eller andre religiøse
skrifter, såfremt en
gruppe af personer
føler sig
truet, forhånet eller nedværdiget.
Derved fortolker
Justitsministeriet, at koranafbrændingerne også kan være rettet mod en gruppe af personer, som
er ét kriterie i straffelovens § 266 b. Bestemmelsens (§ 266 b) anvendelsesområde omfatter dog
også verbale og skriftlige ytringer modsat lovudkastet anvendelsesområde.
Fortolkning af trossamfund:
Amnestys rolle er at værne om beskyttelsen af mennesker og deres menneskerettigheder. I dansk
lovgivning er begrebet ‘trossamfund’ defineret i lov om trossamfund uden for folkekirken § 1, som
“Ved trossamfund forstås et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står
over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.“
17
Ifølge bemærkningerne til denne lov beskrives det, at definitionen følger praksis fra Det Rådgivende
Udvalg vedrørende Trossamfund. Og det fremgår yderligere,
at “ved trossamfund forstås et
fællesskab” –
og at trossamfundet skal være en forenet
gruppe af mennesker (et ’samfund’, et
’fællesskab’). Trossamfundet kan således ikke bestå i kun en enkeltpersons idéer og tanker, men
idéerne skal deles af et fællesskab.”
18
I det forhåndenværende lovforslag vedrørende
koranafbrændinger retter ordlyden om
trossamfund sig mod “grupper af mennesker”, hvilket netop
er foreneligt med hensynet til individer fremfor guder, religioner eller religiøse magthavere.
•
Amnesty mener, at lovforslagets fokus på trossamfund forstået som fællesskaber af
individer er et korrekt og nødvendigt fokus, da undersøgelser viser, at Danmark mangler
nødvendige tiltag i beskyttelsen af minoritetsetniske danskere.
19
16
17
Lovforslagets side 7.
Kirkeministeriet (2017) Lov om trossamfund uden for folkekirken. Retsformation.dk. Link:
Lov om trossamfund uden for folkekirken
(retsinformation.dk).
18
Kirkeministeriet (2017) Lov om trossamfund uden for folkekirken. Retsformation.dk. Link:
Lov om trossamfund uden for folkekirken
(retsinformation.dk).
19
Amnesty International, “Regional overview on Islamophobia in Europe”
EUR 01/5659/2022,
https://www.amnesty.eu/news/regional-overview-of-islamophobia-in-europe-a-submission-to-the-council-of-europe-pace-
committee-on-equality-and-non-discrimination/
og Amnesty International,
“Standing for humanity” (2020)
https://www.amnesty.org/en/wp-
content/uploads/2021/05/POL5027622020ENGLISH.pdf.
Side 26 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0030.png
Hensynet til beskyttelsen af individer, der er del af et trossamfund, fremfor til religioner, religiøse
magthavere eller doktriner er i fuld overensstemmelse med Amnestys perspektiv. Dette betyder, at
Amnesty fortsat støtter afskaffelsen af blasfemi-paragraffen i 2017, men det betyder også, at
Amnesty er bekymret over den manglende beskyttelse af dobbeltminoriteter (eksempelvis kvinder
og muslimer), der kan blive ramt på flere identitetsmarkører, herunder racisme, religion og køn.
Amnesty er også bekymret for det had, diskrimination og intolerance, som religiøse mindretal
udsættes for i flere aspekter af samfundet.
20
En række muslimske organisationer har i den
henseende udtalt, at de mener, at koranafbrændinger er en forhånelse og nedværdigelse af dem
som muslimer.
21
Disse overvejelser giver også anledning til at sætte spørgsmålstegn ved
nødvendigheden af et nyt tiltag jf. ovenstående om allerede eksisterende lovgivning, der kan leve
op til formålet.
•
Amnesty opfordrer Justitsministeriet til at undersøge nødvendigheden af et nyt tiltag, hvis
gældende lovgivning kan leve op til formålet.
Kunstneriske og politiske ytringer:
Amnesty bemærker at lovudkastet, til forskel fra straffelovens § 266 b, som udgangspunkt ikke
omfatter tegninger, malerier, billeder, modeller eller lignende.
22
Det vil sige, at nogle kunstneriske
ytringer eller handlinger ikke vil blive berørt af et forbud ifølge lovforslaget. Senere i lovudkastet
står der: “Bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige behandling af genstanden
finder sted i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed.“
Såfremt genstanden af særlig religiøs
betydning brændes, sparkes, ødelægges, klippes eller omfattes af enhver anden utilbørlig
behandling, vil den være omfattet af bestemmelsen.
23
I lovforslaget sondres der således mellem forskellige handlinger og ytringer.
I dette afsnit vil vi beskrive, hvorfor Amnesty anser denne skelnen mellem kunstneriske produkter
for problematisk, og hvorfor vi mener, at der skal være en vis kunstnerisk frihed. Derudover vil vi
argumentere for, at ytringsfriheden skal kunne bruges til at udfordre magthavere.
Ytringsfrihed betyder helt konkret, at alle mennesker har ret til at søge, modtage og meddele
oplysninger og tanker af enhver art og kan udtrykke sig gennem mange former.
Det enkelte menneske kan igennem sine ytringer udfordre magthavere og forsøge at vælte
samfundets struktur og regime. Ytringsfriheden blev netop indført for at kunne kritisere
magthavere, hvilket er essentielt i et demokrati, og Amnesty International arbejder derfor for, at
UN CERD,” Concluding Observations: Denmark”,
CERD/C/DNK/CO/22-24, 1 February 2022,
https://documents-dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G22/240/23/PDF/G2224023.pdf?OpenElement.
European Commission against
Racism and Intolerance,”ECRI report on Denmark”, 29 March 2022,
https://rm.coe.int/6th-ecri-report-on-denmark-
/1680a6d5e4.
20
Amnesty (2017) Ja til afskaffelse af blasfemiparagraf:
Ja til afskaffelse af blasfemiparagraf - (amnesty.dk).
21
Bilal Itani, IChange (2023): Koranafbrændinger er klart misbrug af ytringsfriheden. Altinget.dk. Link:
Muslimsk organisation: Koranafbrændinger er
klart misbrug af ytringsfriheden - Altinget: Etik og Tro.
22
Lovforslagets, side 9.
23
Lovforslagets side 9 og 10.
Side 27 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0031.png
borgere kan protestere under fredelige former mod myndigheder og regimer, som de mener
krænker deres menneskerettigheder. Amnesty benytter selv ‘retten til at forsamle sig og ytre sig
under fredelige protester’ som en betydningsfuld aktionsform
og redskab for, at myndighederne
bliver opmærksomme på vores kritikpunkter og anbefalinger. Sammen med vores kampagner og
lobbyarbejde har det ført til mange positive resultater. Vi støtter derfor op om kunstneriske ytringer,
der har til hensigt at kritisere magthavere.
Hermed vil vi fremdrage nogle globale sager, hvor Amnesty mener, at folks ytringsfrihed er blevet
krænket: I vores globale Skriv for Liv kampagne i 2020 opfordrede vi hundredtusinder af borgere
rundt omkring i verden til at støtte Amnestys sag vedrørende Paing Phyo Min fra Myanmar, som
alene sad fængslet for at have brugt sin ytringsfrihed. Borgere fra hele verden arbejdede for, at
Paing Phyo Min blev løsladt fra et fængsel i Myanmar. Den daværende 22-årige studerende blev
idømt seks års fængsel for i 2019 at have udført et teaterstykke iført militærkostume på Myanmars
årlige “Thangyat
Poesi Slam”,
som historisk set har været brugt som en platform, hvor borgere kan
udfolde deres kritik af samfundet. Paing Phyo Min delte sine videoer af det opførte teaterstykke.
Myndighederne i Myanmar anklagede ham for at opmuntre militære officerer til at opgive deres
pligter og for “ærekrænkelse”.
Derudover fandt regeringen det især stødende, at Paing havde delt
et billede af en hund i militæruniform. Paing er et eksempel på en person, som gør brug af sin
kunstneriske frihed til at kritisere et politisk regime.
24
Amnesty har også tidligere aktioneret til fordel for den russiske gruppe Pussy Riot, der i 2012
kritiserede præsident Putin og opførte en happening i Moskvas største katedral. De var iført farvede
elefanthuer under protesten og blev idømt to års fængsel, som resultat af deres kritik af det russiske
regime.
25
Amnesty International arbejdede for deres løsladelse, fordi vi mente, at Pussy Riots
ytringsfrihed var blevet krænket.
Amnesty vil gerne understrege, at ytringsfriheden er en basal rettighed, der kan udfordre
magthavere. Vi mener, at destruktion af religiøse genstande vil kunne bruges som kunstneriske og
politiske værktøjer for at skabe opmærksomhed om, hvordan myndighederne krænker
menneskerettighederne. Afbrænding af religiøse genstande kan givetvis være et desperat råb om,
at ens rettigheder bliver krænket, og den pågældende person vil måske ikke være i stand til at
udtrykke sig kritisk på andre måder, eksempelvis gennem tegninger, debatindlæg mv.
•
Amnesty mener, at ødelæggelse af religiøse genstande bør kunne bruges i fredelige
protester for at illustrere magthaveres tilsidesættelse af menneskerettighederne.
Amnesty mener derudover, at der kan være ytringer og handlinger, som kan have en historisk og
faktuel stor betydning. Eksempelvis melder spørgsmålet sig, hvordan vi forhindrer, at fortællinger
om bogafbrændinger, eksempelvis om Rasmus Paludan i teaterforestillinger, ikke bliver straffet?
Her vil det igen være vigtigt at se på de kriterier, der er nævnt i FN’s Rabat Handlingsplan og fortolke
bogafbrændingen inden for den rette kontekst, målgruppe mv. Amnesty mener, at fortællinger om
24
Amnesty International, 2019: Paing Phyo Min: Locked up for a poetry slam.
Paing Phyo Min, Myanmar locked up for a poetry slam - Amnesty
International
25
Amnesty International, 2012: Russian Federation: Alleged feminist punk singers detained.
Russian Federation: Alleged feminist punk singers
detained - Amnesty International
Side 28 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0032.png
bogafbrændinger ikke bør gøres ulovlige. Kunstnere risikerer at få indskrænket deres råderum og
muligheder for kunstnerisk udfoldelse og for at kunne arbejde reflekteret med religiøst materiale
som koranen eller biblen. Eksempelvis har den danske kunstner Christian Tangsø en udstilling, hvor
Jesus indsættes i et erotisk univers. Han reflekterer yderligere over, hvad man fremtidigt vil kunne
skabe af kunst af biblen.
26
Den danske kunstner Nadia Plesner sætter fokus på, at lovforslaget udfordrer den kunstneriske
ytringsfrihed i Danmark. Hun deltog i den første verdenskonference om kunstnerisk ytringsfrihed i
Oslo i 2012, som fokuserede på, hvor begrænset den kunstneriske ytringsfrihed er mange steder i
verden. Dette gør også, at hun udtaler en stærk kritik af regeringens lovforslag, da det netop
risikerer at tage denne kunstneriske ytringsfrihed fra danske kunstnere.
27
Amnesty mener, at når loven skal håndhæves, vil der med denne sondring opstå risiko for, at politiet
og domstolene skal bedømme kunstneriske produkter på museer, i teatre, og derved risikerer at
straffe borgere unødvendigt. Det kan være svært for myndighederne at skulle vurdere og forholde
sig til kunstens mange ytrings-og handlingsmuligheder.
•
Amnesty finder det problematisk, at der sondres mellem kunstneriske ytringer og
handlinger, og at tegninger og illustrationer ikke gøres ulovlige
–
mens det er tilfældet for
andre handlinger. Det risikerer at blive arbitrært, hvis de danske myndigheder skal vurdere,
hvilke grænser der skal sættes for den frie kunstneriske udfoldelse.
Selvom der bør være mulighed for kunstnerisk udfoldelse i Danmark, skal der selvfølgelig, ligesom
med alle øvrige ytringer, være passende rammer. Kunstneriske handlinger, som er fordømmende
over for andre grupper i samfundet og krænker ikke-diskriminationsforbuddet, bør kunne forbydes,
og de ansvarlige kunstnere skal stilles til ansvar. Danmark er før blevet kritiseret af FN for ikke at
straffe kunstnere for produkter, der har været krænkende over for en bestemt gruppe mennesker.
FN’s Racediskriminationskomité (CERD) udtalte i januar 2023, at Danmark krænkede artikel 4 og 6 i
ICERD, da Danmark blandt andet ikke i tilstrækkelig grad havde efterforsket en hadtale under
straffelovens § 266 b og ikke havde givet erstatning til den forurettede.
28
Sagen omhandler den
svenske kunstner, Dan Park, der i oktober 2014 og med støtte fra Dansk Folkeparti, udstillede sine
billeder på Christiansborg. I Sverige var han blevet dømt for æreskrænkelse og tilskyndelse til had
rettet mod en etnisk gruppe. Momodou Jallow, som er politisk aktivist og blev udstillet i udstillingens
billeder, anmeldte sagen ved de danske domstole, fordi han mente, at Dan Park fremstillede
mennesker med afrikanske rødder på en nedværdigende og uværdig måde, der degraderede
bestemte individer og grupper i samfundet, og som undergravede de menneskeretlige principper
om værdighed og lighed for loven.
26
Nielsen, Christina Jul og Camilla Bøgeholdt Lund (2023) Vil provokere med erotiske billeder af Jesus og kønsorganer på alterbog. Tv2east.dk. Link:
Vil
provokere med erotiske billeder af Jesus og kønsorganer på alterbog | TV2 ØST (tv2east.dk)
27
Plesner, Nadia (2023) Billedkunstner Nadia Plesner: Hvis denne lov bliver stemt igennem, risikerer jeg selv op til to års
fængsel. Berlingske.dk. Link:
Billedkunstner Nadia Plesner: Hvis denne lov bliver stemt igennem, risikerer jeg selv op til to års fængsel (berlingske.dk)
28
CERD, 12 januar 2023 fra
CERD_62-2018-ENG.pdf (universalrights.dk)
Exhibition by Dan Park
–
Niels-Erik Hansen Law Firm @OHCHR (universalrights.dk)
https://politiken.dk/kultur/art9152497/FN-kritiserer-den-danske-stat-i-sag-om-Dan-Park
Side 29 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Statsadvokaten stoppede i januar 2017 sin efterforskning. Derfor sendte Jallow en klage til CERD,
som noterede, at Dan Parks fem billeder fremstillede en hel gruppe, herunder romaer og mennesker
med afrikanske rødder, på en nedværdigende måde, som reproducerede racistiske stereotyper, der
kunne føre til racehad, diskrimination og vold. Selvom den danske stat og statsadvokaten erkendte,
at Dan Parkers billeder kunne fortolkes som nedværdigende og ydmygende, var forklaringen fra
Danmark, at billederne ville kunne bidrage til vigtige drøftelser om blandt andet racisme og kunne
starte en debat om ytringsfrihedens begrænsninger. CERD fandt dog, at kunstneren og arrangørerne
bag udstillingen ikke distancerede sig fra det racistiske indhold af billederne, og at genoptryk/kopier
af værkerne blev solgt i udstillingslokalet og hermed udbredt til en større gruppe mennesker, der
ikke var en del af udstillingen. Danmark fik derfor ikke medhold, men CERD konkluderede i stedet,
at Danmark krænkede artikel 4 af ICERD, og at billederne skulle anses som racistisk hadtale.
Amnesty finder det problematisk, at der kan komme et forbud, hvis borgere alene bruger deres
ytringsfrihed som et kritisk værktøj mod myndighederne
–
og hvis ytringen
ikke
tilsidesætter andre
borgeres rettigheder, eller der er tale om de øvrige undtagelsesmuligheder for begrænsning af
ytringsfriheden (blandt andet hensyn til den offentlige orden, sikkerhed, sundhed, moral).
På denne baggrund anbefaler vi, at lovforslagets følgende sætning modificeres: “Bestemmelsen kan
finde anvendelse, selvom den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i for eksempel
kunstnerisk eller politisk øjemed.”
Amnestys anbefaling er, at denne sætning tydeligt bør indikere, at bestemmelsen kun kan finde
anvendelse, hvis ytringen/handlingen tilsidesætter andre folks rettigheder eller af hensyn til den
offentlige orden, sikkerhed og sundhed.
Amnesty Internationals anbefalinger:
Afslutningsvist vil vi hermed gerne gentage vores overordnede anbefalinger.
Amnesty anbefaler at:
•
Regeringen genvurderer eller forkaster lovforslaget med udgangspunkt i allerede
gældende ret, som bør yde en bedre beskyttelse.
•
Der udformes yderligere præciseringer i lovudkastet: Det er fint at straffe og forbyde
ytringer, hvor der er tale om nedværdigende behandling. Men det er vigtigt at bevare
muligheder for religionskritik og for kritiske, politiske holdninger mod magthavere.
•
Der skal iværksættes bedre indsatser i forhold til beskyttelse mod hadtale i Danmark.
Amnestys og internationale undersøgelser vidner om, at Danmark mangler tiltag til at
beskytte minoritetsetniske danskere.
•
Det er vigtigt, at domstolene kan afgøre hver enkelt sag ud fra given kontekst, hvorfor
domstolene i lovgivningen bør gives mulighed for at tage forbehold for konteksten og
motivationen for ytringen. I den forbindelse anbefaler Amnesty, at der i lovteksten
Side 30 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
kommer referencer til FN’s Rabat Handlingsplan, og at kriterierne i denne bliver
tilgodeset og indgår i vurderingen af, om en bestemt ytring skal straffes eller ej.
•
Der ikke bør skelnes mellem de enkelte udtryksformer inden for kunstneriske
handlinger og ytringer.
•
Destruktion af religiøse genstande skal kunne anvendes i fredelige ytringer og
forsamlinger. Det giver tilmed ikke mening at skelne mellem forskellige kunstneriske
værktøjer.
Forhåbentlig vil Amnestys bemærkninger og anbefalinger indgå i de videre drøftelser og
forhandlinger om lovforslaget. Vi står naturligvis til rådighed for eventuelle kommentarer og
uddybning.
Amnesty International, 21. september 2023
Side 31 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0035.png
21. september 2023
Til Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
Baptistkirken i Danmark har siden sin begyndelse kæmpet for religionsfrihed og -lighed. Vi er
derfor meget opmærksomme på de udfordringer, der er forbundet med frihedsrettigheder og
eventuelle begrænsninger af dem. Dette lovforslag løser ikke de grundlæggende udfordringer, vi
står over for i vores samfund vedrørende ytringsfrihed og behandlingen af religiøse genstande.
BaptistKirken vil derfor gøre opmærksom på, at religionsfrihed og -lighed indebærer: 1) Retten
til frit at kunne udøve sin religion, 2) Retten til frit at fravælge religion og 3) Retten til frit at ud-
øve religionskritik.
Vi vil derfor pointere, at lovforslaget kun tager højde for den første af de tre rettigheder, nemlig
retten til at udøve sin religion. I lovforslaget ser vi en unødig begrænsning af muligheden for at
udøve religionskritik, hvilket vi ikke anser for hensigtsmæssigt. Samtidig begrænser lovforslaget
muligheden for at fravælge religiøse normer, da det tillægger bestemte genstande religiøs betyd-
ning for alle borgere. Vi anbefaler en lovgivning, der vægter alle tre rettigheder mere lige i re-
spekt for ethvert menneskes religiøse eller ikke-religiøse ståsted.
BaptistKirken ønsker derfor, at der fra dansk side altid arbejdes på at give alle trosretninger og -
samfund lige vilkår. Dette skaber respekt og åbner vejen for en kritisk samtale om sund og ska-
delig religiøs opførsel. BaptistKirken ønsker samtidigt, at Danmark fortsat arbejder for religions-
lighed og -frihed i hele verden, herunder når kristne udsættes for chikane, forfølgelse og drab,
især i Nordafrika, Mellemøsten og Asien.
Med venlig hilsen
Vibeke Dalsgaard
Formand
Christian Peter Heldgaard Bylund
Næstformand
Baptistkirken i Danmark
| Lærdalsgade 7, st.tv. | 2300 København S
E-mail: [email protected] | Tlf.: 3259 0708 | www.baptistkirken.dk
Side 32 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0036.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att: Kontorchef Morten Holland Heide
København 22. september 2023
Høringssvar fra Berlingske Media vedrørende lovforslag om forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for
et trossamfund
Berlingske Media A/S er i lighed med andre frie publicistiske medier ikke
inviteret til at afgive høringssvar til ovenfor nævnte lovforslag. Alligevel har
Berlingske Media valgt at give udtryk for sin holdning til lovforslaget, da
det er væsentligt for mediernes fremtidige virke i Danmark.
Af det Berlingske Hus’ redaktørerklæring fra 1948, som er fundamentet for
alle huset udgivelser, og som underskrives af redaktører for Berlingske,
Weekendavisen, B.T. og Euroinvestor, fremgår det, at “forudsætningen
for
pressens virksomhed i offentlighedens tjeneste er den for demokratiske
stats- og folkesamfund gældende ytringsfrihed, og de Berlingske blades
ledelse vil med alle til rådighed stående midler søge at værne denne mod
angreb, fra hvilken side de måtte komme.”
Berlingske Media er således grundlæggende og principielt betænkelig ved
enhver indskrænkning af ytringsfriheden i det danske samfund. Det
gælder dette lovforslag, ligesom det ville gælde i andre tilfælde, hvor
ytringsfriheden og dermed potentielt pressefriheden søges begrænset.
Det vil altid kræve meget stærke argumenter fra den politiske magt, og
det er ikke sket i dette tilfælde.
Hvad angår det konkrete lovforslag, ses især tre omstændigheder, som får
Berlingske Media til at advare mod lovens gennemførelse.
For det første sker initiativet til at fremsætte loven på baggrund af
internationalt pres på Danmark, herunder fra OIC, organisationen af
islamiske lande. Berlingske Media finder det betænkeligt, at det er pres fra
lande, hvor demokrati, menneskerettigheder, religionsfrihed og
Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75
Side 33 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0037.png
ytringsfrihed kun findes i begrænset form, eller er ikke-eksisterende, som i
kraft af lovforslaget nu påvirker ytringsfrihedens rammer i Danmark. Vi er
stærkt bekymrede for, at loven her vil opmuntre de kræfter, der ønsker
yderligere begrænsninger af ytringsfriheden, særligt når det gælder
religionskritik.
Det er væsentligt at minde om, at ytringsfriheden gælder alle - særligt
ytringer, de fleste finder anstødelige. Det er netop dette, der gør
ytringsfriheden til en helt afgørende frihedsrettighed: I et velfungerende
demokrati må og skal der være plads til alle former for kritik af holdninger,
hvad enten de udspringer af politiske ideer eller religiøse dogmer. Vi
mener, at regeringen med lovforslaget gør det modsatte af det, en dansk
regering bør gøre: I stedet for at stå fast på ytringsfriheden, giver den efter
for pres uden at give overbevisende argumenter for indgrebet.
Det giver anledning til en grundlæggende betænkelighed ved, om
rammerne for ytringsfriheden i Danmark fremover løbende vil blive
nedprioriteret og/eller afvejet over for andre hensyn.
For det andet er lovforslaget, sådan som det er udformet, alt andet end
den nålestiksoperation mod koranafbrændinger foran udenlandske
ambassader, regeringen som udgangspunkt varslede. Lovforslaget er
tværtimod meget bredt formuleret og kan give anledning til vidt
forskellige tolkninger af, hvad der fremover vil være forbudt eller tilladt i
Danmark, når det gælder religionskritik. Samtidig er lovforslaget ikke
afgrænset på en måde, som undtager kunstneriske og politiske
handlinger. Dermed vil lovforslaget, hvis det vedtages, reelt medføre en
indskrænkning af ytringsfriheden, som ligger væsentligt ud over den
tidligere blasfemilov.
At kunstneriske og politiske handlinger ikke er undtaget øger også
bekymringen for, hvad lovforslaget kan betyde for den frie, danske presse,
herunder for pressens videregivelser af meddelelser eller billeder, der kan
være omfattet af det kommende forbud.
Ydermere hører det kommende forbud under straffelovens kapitel 12. I
straffelovens § 136, stk. 2. fremgår, at 'Den, der offentligt udtrykkeligt
billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år
Ifølge førende juraprofessorer kan det medføre kriminalisering af ytringer,
der støtter f.eks. konkrete koranafbrændinger. Sådanne ytringer kan man
sagtens forestille sig vil optræde i publicistiske medier, der dækker
samfundsdebatten om forhånelser af religiøse symboler.
Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75
Side 34 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0038.png
Bemærkningerne til lovforslaget forholder sig slet ikke til redaktionelle
mediers dækning og viderebringelse af ytringer eller handlinger, som vil
være omfattet af forbuddet.
Derfor er det som det tredje punkt afgørende for Berlingske Media, sådan
som det også mere uddybet fremgår af Danske Mediers høringssvar, at det
i bemærkningerne til lovforslaget gøres klart, at der ikke på nogen måde
rejses tvivl om frie publicistiske mediers adgang til at dække og
viderebringe ytringer eller handlinger, selv om disse måtte være i konflikt
med et kommende forbud.
Med venlig hilsen
Anders Krab-Johansen
Koncernchef og udgiver, Berlingske Media
Mette Østergaard
Chefredaktør, Berlingske
Martin Krasnik
Ansvarshavende chefredaktør, Weekendavisen
Simon Richard Nielsen
Ansvarshavende chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
Tom Jensen
Ansvarshavende chefredaktør, Berlingske
Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75
Side 35 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0039.png
København den 12. september 2023
Høringssvar fra Billedkunstnernes Forbund til forslag om forbud mod utilbørlig behandling af genstande
med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund
Billedkunstnernes Forbund er imod regeringens forslag om at indføre en ny bestemmelse i
straffelovgivningen
–
§ 110 e, stk. 2
–
der vil kriminalisere utilbørlig behandling af genstande, der har
væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
Ytringsfrihed er en hjørnesten i ethvert demokrati. Enhver borger skal have mulighed for at udtrykke sine
tanker, overbevisninger og meninger uden frygt for censur eller forfølgelse. Ytringsfrihed indebærer også,
at enhver har ret til at udtrykke sig kritisk om den verden som omgiver os, herunder også om religioner og
religiøse genstande.
Ytringsfriheden er afgørende for at beskytte individets ret til selvudfoldelse og selvbestemmelse, og vi
mener, at regeringens forslag har konsekvenser for den frie ytring, der rækker langt ud over regeringens
oprindelige intentioner om at stoppe koranafbrændingerne. Med forslaget lykkes man ikke med at skelne
mellem kunstneriske udtryk og chikane eller bevidst krænkelse af andre.
Regeringens lovforslag har konsekvenser for alle landets borgere, men det er oplagt, at forslaget har en
særlig betydning for den kunstneriske frihed, altså frihed til at skabe kunstværker af og med den verden
som omgiver os. Kunstnere behandler, udfordrer og undersøger samfundsmæssige spørgsmål i deres
værker. Kunsten er med til at udvikle samfundet og skaber en berøringsflade mellem for eksempel
individets levede erfaring og magtinstitutioner, såsom religioner.
Vi er bekymrede for lovforslagets begrænsning af ytringsfriheden, der også vil få alvorlige konsekvenser for
kunstens rolle i samfundet.
Med venlig hilsen
Marie Thams
Forperson for Billedkunstnernes Forbund
Vingårdstræde 21, 1. th. 1070 København K. +45 33 12 81 70 www.bkf.dk
Side 36 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Slangerup d. 22/9 2023
Høringssvar til Forslag til ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande
med væsentlig religiøs betydning for et religionssamfund)
Hermed vil jeg gerne udtrykke min dybe bekymring for det fremsatte lovforslag, særligt
sætningerne
”Bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige behandling af
genstanden finder sted i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed.”
Om end jeg anerkender behovet for et opgør med de mange, forhånende og provokerende
koranafbrændinger, lovforslaget er fremsat på baggrund af, og den vanskelige geopolitiske
situation blandt andet de har sat Danmark i, så mener jeg lovforslaget i den fremsatte form fejler i
at ramme præcist den adfærd, det ønsker at gøre op med. Rasmus Paludan, der om nogen har
været aktiv i forhold til koranafbrændinger, udtalte d. 25/8 2023 til Berlingske ”Jeg
fortsætter og
intensiverer min forhånelse af islam. Desto mere nu, hvor det virkelig
er blevet et issue” Han
fortsætter senere i samme artikel ”Der er elastik i metermål ved fortolkningen af loven. Jeg kan
finde mange andre veje til at vise mine kritik”
Jeg er ikke i tvivl om, Paludan og andre af samme overbevisning vil finde andre veje at udtrykke
deres forhånelser på, og at inkludere kunstnerisk øjemed som helhed i lovforslaget, sikrer således
ikke mod, at fx Paludan blot kan kalde en afbrænding kunst og dermed være fritaget for straf. Til
gengæld indskrænker den den kunstneriske frihed for alle kunstnere i en grad,
jeg ikke mener, vi
kan acceptere i Danmark.
Hvis kunsten skal begrænses til at være opbyggelig, til ”at
skabe noget,
skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik”, som justitsminister Peter
Hummelgaard sagde til BT d. 25/8 2023, så følger uvilkårligt spørgsmålet: hvem skal vurdere,
hvorvidt et kunstværk falder inden for denne kategori? Regeringen? Politiet? Domstolene?
Den form for begrænsning af kunsten mener jeg, ligger så langt fra de frihedsidealer, vi ellers
hylder i Danmark, og derfor anmoder jeg på kraftigste om, at man fjerner sætningerne
”Bestemmelsen
vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige behandling af genstanden finder sted
i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed”
fra lovforslaget.
Jeg står gerne til rådighed for uddybning, hvis det skulle være ønsket.
Birgitte Hjort Sørensen, skuespiller
[email protected]
Side 37 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0041.png
Justitsministeriet
[email protected]
22. september 2023
Sagsnr.
2023 - 24301-
Til Justitsministeriet,
Hermed følger mine bemærkninger til tilføjelsen af en § 110 e, stk. 2 i
Straffeloven om forbud mod utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg finder det naturligt, at lovgiver
tager stilling til, om konsekvenserne af den tidligere afskaffelse af
straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen) har været ønskelige. Der skal
ikke herske tvivl om, at afbrænding af bøger eller skrifter, alene med
henblik på at skabe splid og udvise disrespekt, er handlinger, der ikke
bør finde sted i et samfund, der har ordentlighed og demokratisk
samtale som grundværdi.
De senere års koranafbrændinger under politiets beskyttelse, har
fremstillet Danmark som et land, der legitimerer forhånelse og
nedgørelse af religioner. Med det fremsendte lovforslag vil regeringen
sikre, at den danske stat af hensyn til den offentlige orden og statens og
borgernes sikkerhed har mulighed for at gribe ind, og derved ikke
længere vil fremstå som facilitator af religiøs forhånelse.
At Danmark har fremstået på denne måde, har haft negativ indvirkning
på Danmarks sikkerhed, interesser og internationale forbindelser. I
snart 100 år har der været et generelt forbud mod offentligt at forhåne
andre staters flag. Det er naturligt, at regeringen overvejer, om
genstande af væsentlig religiøs betydning skal nyde en lignende
beskyttelse. Det finder jeg rigtigt.
Jeg har med tilfredshed noteret, at lovforslaget er placeret i den del af
Straffeloven, der vedrører statens sikkerhed, og jeg så derfor gerne, at
det i bemærkningerne understreges, at bestemmelsen har dette sigte og
ikke har til hensigt at tage stilling til genstandes hellighed endsige
forholde sig til den enkelte religion, ligesom det ville være klargørende,
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk
Side 38 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0042.png
hvis det fremgår, at bestemmelsen ikke forholder sig til spørgsmålet om
bibel- og religionskritik eller teologiske spørgsmål i øvrigt, idet andre
dele af Straffeloven tilsigter at beskytte bestemte grupper af borgere i
deres frie religionsudøvelse og beskytte imod trusler, hån osv.
Min støtte til lovforslaget skal særligt ses i lyset af, at den forhånelse, der
har foregået gennem de seneste års koranafbrændinger, ikke har
bidraget til den demokratiske debat endsige har bidraget til en relevant
religionskritik, men har haft karakter af forhånelse og et slet skjult
ønske om at bestemte religiøse grupper ikke har hjemstedsret i
Danmark. I mine øjne har disse handlinger dermed været udtryk for
disrespekt for den grundlovssikrede religionsfrihed.
Det er vigtigt for den demokratiske samtale, at vi fjerner rummet for
unødigt krænkende handlinger, og samtidig sikrer, at de nødigt
krænkende ytringer og handlinger stadig har plads, og at sådanne ikke
falder ind under bestemmelsens definition af ’utilbørlig’.
Politiske og kunstneriske ytringer tillægges med rette stor demokratisk
værdi og beskyttelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
og dette skal fortsat tilgodeses ved myndigheders og domstolenes
konkrete afgørelser om håndhævelse af loven.
Det bør fremgå af lovens bemærkninger, at kunstnerisk velbegrundede
handlinger omfattende behandling af religiøse genstande ikke vil være
utilbørlige.
For anerkendelsesværdige formål – inden for f.eks. kunst og kultur –
skal der fortsat være videst mulige rammer for religionskritik.
Venlig hilsen
Peter Birch
Kopi til
Alle biskopper
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk
Side 39 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0043.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
([email protected])
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund)
Folkekirkens biskopper i Danmark har modtaget ovennævnte høring.
Biskopperne ønsker i den anledning, at afgive nærværende høringssvar.
Indledningsvis skal der ikke herske tvivl om at afbrænding af bøger eller
skrifter, alene med henblik på at skabe splid og udvise disrespekt, er
handlinger, der ikke bør finde sted i et samfund, der har ordentlighed som
grundværdi. Denne ordentlighed må til enhver tid også afspejles i den enkeltes
forvaltning af Grundlovens og Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions frihedsrettigheder.
Om høringsprocessen
Det skal generelt bemærkes, at det forekommer uhensigtsmæssigt, og i
modstrid med en sund lovgivningsproces, at lade lovændringer af denne
karakter hastebehandle som tilfældet er. Justitsministeriets høringsbrev
angiver, at lovforslaget fremsættes for Folketinget parallelt med den offentlige
høring, hvis høringsfrist derved kan forkortes således, at Folketinget om
nødvendigt kan behandle forslaget i indeværende folketingsår. Dette må
nødvendigvis kompromittere Folketingets mulighed for at behandle forslaget
på et sagligt grundlag, med fuld relevant oplysning. Et forslag af denne
karakter fordrer inddragelse af et stort antal parter, der må forventes at give
udtryk for differentierende perspektiver på et spørgsmål, der berører
principielle problemstillinger – herunder, hvilke genstande, der i det givne
trossamfund måtte være af så væsentlig betydning, at utilbørlig behandling
bør strafsanktioneres af hensyn til rigets sikkerhed.
Utilbørlig
Forslaget benytter ”utilbørlig behandling af” til afgrænsning af den strafbare
handling. Lovforslagets almindelige bemærkninger definerer utilbørlig som
”handlinger, hvorved disse genstande ødelægges på en nedsættende eller
Side 40 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0044.png
forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles forhånende eller
nedsættende.” Til uddybning heraf anføres:
”enhver utilbørlig behandling, herunder afbrænding, tilsøling, og
at der f.eks. trampes på eller sparkes til genstanden, eller at
genstanden ødelægges ved f.eks.
at rive i genstanden, klippe heri eller lignende. Den vil også
omfatte tilfælde,
hvor genstanden stikkes i med en kniv.”
Andre handlinger, der ellers ikke ville opfattes som utilbørlige i sig selv, vil
dog forsat være omfattet, såfremt det ”sker på en måde, der i sig selv må anses
for nedsættende eller forhånende.”
Denne afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde, må opfattes som
upræcis. Ligesom det ikke generelt kan defineres, hvilken håndtering af et
trossamfunds genstande af væsentlig religiøs betydning, der eventuelt bør
give anledning til straf. Dette må kræve en nærmere undersøgelse hos de
pågældende trossamfund.
Genstand af væsentlig religiøs betydning
Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår:
”Den foreslåede bestemmelse vil således gælde for genstande
med væsentlig religiøs betydning. Herved forstås fysiske
genstande, som inden for den pågældende trostradition anses
for hellige eller særligt repræsentative for troens
bekendelsesgrundlag og/eller lære, f.eks. centrale religiøse
skrifter og lignende, der tillægges høj grad af hellighed i
trossamfundet.”
Det skal i den anledning bemærkes, at afgrænsningen af, hvilke genstande, der
kan kategoriseres som værende af ”væsentlig religiøs betydning”, må være en
vurdering, der i sagens natur hører under det pågældende trossamfund.
Justitsministeriets definition kan således ikke betragtes som fyldestgørende
for samtlige trossamfund, om end den søger at indskrænke
anvendelsesområdet, så det ikke automatisk omfatter genstande, der
anvendes af religiøse grunde eller som led i religionsudøvelse, eller genstande,
som af kulturelle eller politiske grunde er forbundet med religionen (herunder
beklædningsgenstande).
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at Danmarks biskopper ikke forud for
lovforslagets fremsættelse, er blevet adspurgt, om der måtte være et ønske
eller behov for straf ved en ”utilbørlig” behandling af Bibelen eller om denne
af trossamfundet kan anses for ”hellige eller særlig repræsentativ for troens
bekendelsesgrundlag og/eller lære”. Ej heller, om korset, ligesom det i
bemærkningerne fremhævede katolske krucifiks, måtte anses for i sig selv at
Side 41 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0045.png
have væsentlig religiøs betydning, eller om det i det hele findes
hensigtsmæssigt at lovgive omkring genstandene i sig selv.
Lovforslaget fremlægger ikke et forslag til, hvordan denne væsentlige religiøse
betydning eventuelt måtte søges afgrænset i en given situation.
Den foreslåede definition må på baggrund heraf frygtes at skabe en stor grad
af uklarhed hos borgeren, omkring, hvilke handlinger, der evt. måtte være
strafbelagte.
En genstand, der fremstår som en sådan
Anvendelsesområdet omfatter utilbørlig behandling af genstande, som
fremstår som en genstand af væsentlig religiøs betydning. Dette afgrænses til
tilfælde, hvor genstanden er egnet til at blive forvekslet med den religiøse
genstand af dem, der overværer den utilbørlige behandling,
eller omverdenen i øvrigt.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der ikke i alle trossamfund kan
være enighed omkring, hvorvidt en kopi af en genstand af væsentlig religiøs
betydning for trossamfundet, kræver samme værdige behandling som en reel
genstand af væsentlig religiøs betydning.
§ 266 b
Lovforslaget anfører, under henvisning til straffelovrådets betænkning i
forbindelse med afskaffelse af blasfemiparagraffen, at ”Der vil imidlertid
kunne være tilfælde, hvor f.eks. grov forhånelse af et helligt skrift ikke vil blive
fortolket som et angreb på en gruppe af personer på grund af dens tro af en
karakter, der er omfattet af straffelovens § 266 b som fortolket i retspraksis”.
Med henvisning til de givne eksempler på udvidet fortolkning ved domstolene,
forekommer det dog ønskværdigt, om det var nærmere undersøgt, hvilke
situationer der evt. ikke ville være dækket af § 266 b. Først i forlængelse heraf,
og under inddragelse af de relevante trosretninger, ville det være muligt at
afgøre, om disse situationer krævede lovindgreb.
Med venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
Biskop over Aalborg Stift
Ulla Thorbjørn Hansen
Biskop over Roskilde Stift
Side 42 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0046.png
Marianne Gaarden
Biskop over Lolland-Falsters Stift
Marianne Christiansen
Biskop over Haderslev Stift
Elof Westergaard
Biskop over Ribe Stift
Mads Davidsen
Biskop over Fyens Stift
Henrik Wigh-Poulsen
Biskop over Aarhus Stift
Henrik Stubkjær
Biskop over Viborg Stift
Peter Skov-Jakobsen
Biskop over Københavns Stift
Side 43 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0047.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Præsidenten
Domliuset. Nytorv 25
1450 Kobenhivn K.
Tlf 9968 70 15
CVR2I 659509
adm.kbh’ domstol dk
J.nr. 23/40918
Den 15. september 2023
Ved en mail af 25. august 2023 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (forbud mod utilbørlig behandling af gen
stande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at der er tale om et forslag,
der navnlig sigter på at varetage udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn, og at byret
terne ikke ønsker at udtale sig om dette.
Der henvises til j.nr. 2023-10-1123
Med enlig hilsen
4-Hansen
Side 44 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0048.png
Til Justitsministeriet
Fremsendt til: [email protected]
Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (“CEDA”) ser positivt
på, at regeringen vil kriminalisere utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund, og
støtter derfor generelt forslaget.
Det fremsatte lovforslag giver CEDA anledning til følgende
bemærkninger. Bemærkningerne skal betragtes som en
orientering omkring CEDAs synspunkter, snarere end indsigelser
mod selve lovforslaget.
Bemærkninger
Manglende hensyntagen
Vi skal gøre opmærksom på, at CEDA finder de bagvedliggende
hensyn til det fremsatte lovforslag særligt bekymrende.
CEDAs bekymring er begrundet i, at lovforslagets hensyn er med
til yderligere at stigmatisere den muslimske befolkningsgruppe i
Danmark, samtidigt med at de usynliggøres i
beslutningsprocessen.
Den primære baggrund for fremsættelsen af lovforslaget, findes
at være regeringens bekymring for ”det
aktuelle trusselsbillede,
og terrortruslen mod Danmark”.
Dette fremgår bl.a. af, at der i lovforslaget klart er anført, at
“Bestemmelsen
har til formål at beskytte Danmarks forhold til
fremmede magter og den danske stats interesser i forhold til
udlandet.”.
18. september 2023
Wesselsgade 2
2200 København N
[email protected]
www.ceda.nu
CVR-nr. 37 63 35 34
Side 45 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0049.png
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)
Det er derfor CEDAs klare opfattelse, at lovforslaget ikke specifikt
tager hensyn til beskyttelsen af muslimer i Danmark.
Regeringens manglende hensyntagen til beskyttelsen af muslimer
i Danmark mod hadtale, forhånelser, provokationer og islamofobi
findes således særligt bekymrende.
Efter CEDAs opfattelse har muslimer i Danmark i flere år udtrykt
bekymring og utilfredsstillelse omkring de offentlige forhånelser,
had og provokationer, som de, herunder deres børn er blevet mødt
med foran deres hjem og skoler.
Dette er f.eks. tidligere set, ved de tilfælde, hvor yderligtgående
højreorienterede politiske organisationer med politibeskyttelse,
har afholdt demonstrationer med koranafbrændinger i skole- og
boligområder med et betydeligt antal muslimer.
Muslimer der har oplevet dette, har i flere år udtrykt deres
bekymring for, at lovgivningen beskytter de, der udøver hadtale og
islamofobi gennem koranafbrændinger, frem for at beskytte
muslimers ret til ikke at blive chikaneret og udsat for hadtale.
CEDAs bekymring er således i høj grad en følge af, at muslimers
bekymringer og levede erfaringer med islamofobi og hadtale ikke
medtages i lovforslagets hensyn og formål, og at muslimer i
Danmark bliver usynliggjort i beslutningsprocesser og som
borgere i Danmark. Dette kan opfattes som, at muslimer i
Danmark ikke er beskyttelsesværdige.
Det er statens pligt at beskytte samtlige af dets borgere, hvilket
tillige gælder muslimske borgere i Danmark.
Side 46 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0050.png
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)
Det er CEDAs vurdering, at deres rettigheder og sikkerhed bør
vægtes langt højere i lovforslagets hensyn og formål - og bør være
blandt de primære baggrunde for lovforslagets fremsættelse
Anbefalinger
CEDA har ifm. nærværende høring haft drøftelser med Dansk
Muslimsk Union. CEDA kan tilslutte sig følgende anbefalinger
fremsat af Dansk Muslimsk Union, og anbefaler derfor, at:
Der foreligger klare retningslinjer for, hvordan lovgivningen
skal håndhæves i det offentlige rum såvel som på online
platforme.
Individet får medbestemmelse til at definere, hvad der har
religiøs betydning for dem.
Der er klare retningslinjer omkring dem, der overtræder loven,
og hvilke sanktioner der vil blive anvendt over for dem.
Afslutningsvist bemærkes det, at CEDA ser meget positivt på den
store inddragelse af samfundsaktører, herunder især muslimske
trossamfund og paraplyorganisationer og øvrige trossamfund, i
perioden under udarbejdelsen af lovforslaget samt ved høringen
heraf.
Det er CEDAs forhåbning, at Justitsministeriet fremover tillige vil
inddrage CEDA i arbejdet vedr. lovforslag og politikker inden for
områder, der kan påvirke muslimer i Danmark.
Vi står naturligvis til rådighed for drøftelser og spørgsmål relateret
til nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark
Wesselsgade 2
2200 København N
[email protected]
Side 47 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0051.png
Christianshavn/Børsen 21. september 2023
Til Justitsministeriet, Att. Strafferetskontoret
Høringssvar til lovforslag om ændring af straffeloven (forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund) paragraf 110e, stk. 2
Dansk Forfatterforening og Danske Forlag konstaterer, at lovforslaget, i modsætning til den bebudede
'nålestiksoperation' mod specifikke forhånelser af en bestemt religiøs tekst i en særlig skadelig kontekst, er
en generel indskrænkning af den kunstneriske frihed og omfatter hele det offentlige rum. Den kunstneriske
frihed som sådan er eksplicit omfattet af lovforslaget og bliver grundlæggende indskrænket til fordel for
hensynet til religiøse sensibiliteter. Alene på den baggrund er det stærkt problematisk, at høringsrunden ikke
har inddraget de kunstneriske og publicistiske organisationer, men ensidigt efterspørger primært de
forskellige trossamfunds meningstilkendegivelser. Det vidner om et lovgivningsarbejde, der på dette punkt er
forhastet og demokratisk skævt.
Det er en helt essentiel del af et kunstnerisk virke at kunne arbejde frit og åbent med symboler af enhver art,
herunder i kritisk, eksperimenterende og tankevækkende øjemed, og at kunne gøre det offentligt uden
potentiel risiko for myndighedsindgriben, ud over hvad enhver anden offentlig optræden er underlagt. Et
abstrakt forbud mod 'utilbørlighed' i omgangen med symboler er et helt uacceptabelt grundlag for et samfund
baseret på en mangfoldighed af menneskelige udtryksformer. Det er også udtryk for en fejlkending af
forholdet mellem kunst og offentlighed. Man kan ikke have fri kunstnerisk udfoldelse inden for rammerne af
en ikke nærmere defineret 'tilbørlighed'. Kunstnerisk frihed indbefatter også muligheden for at afsøge og
skubbe til grænserne for, hvordan man kan udtrykke sig offentligt.
Dansk Forfatterforening og Danske Forlag opfordrer derfor på det kraftigste regeringen til helt at undtage
den kunstneriske frihed fra lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Visby, fmd. Dansk Forfatterforening & Christine Bødtcher-Hansen, dir. Danske Forlag
Side 48 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0052.png
København den 20. september 2023
Til
Justitsministeriet
fremsendt pr. mail
til
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund)
Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation, DJ, fremlægger hermed sit
høringssvar til forslag til lov om forbud mod utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
DJ er principielt imod indskrænkninger af ytringsfriheden. For DJ udgør ytringsfriheden en
helt grundlæggende rettighed i et demokratisk samfund som det danske. Og efter vores
opfattelse skal en eventuel begrænsning af ytringsfriheden være meget nødvendig og
velbegrundet, og desuden skal den i givet fald være så konkret og afgrænset som muligt.
Det fremlagte lovforslag vil efter DJ’s vurdering indskrænke ytringsfriheden
i en for vidtgående og unødvendig grad, der går meget længere end den
”juridiske nålestiksoperation”, som regeringen forinden havde bebudet.
På den baggrund opfordrer DJ regeringen til at trække sit lovforslag tilbage.
Herunder vil vi uddybe vores synspunkt.
Ytringsfriheden, og herunder alle borgeres ret til at kunne søge, modtage og viderebringe
informationer, er én af de mest fundamentale rettigheder i et demokrati.
Ytringsfriheden er forudsætningen for et åbent og oplyst samfund. Den er baggrunden
for, at den enkelte borger kan danne sig et indtryk af og en mening om, hvad der foregår i
samfundet. Og det er grundlaget for, at borgerne frit kan udveksle og diskutere forskellige
synspunkter – også synspunkter, som efter andre borgeres opfattelse kan være både
urigtige, upassende og endda utilbørlige.
DJ anerkender på den anden side, at retten til at ytre sig ikke er absolut og uden
grænser. Og DJ anerkender, at lovgiverne i et demokrati kan beslutte nogle specifikke
indskrænkninger af ytringsfriheden, der eksempelvis kan være begrundet i de forhold,
som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 stk. 2 angiver om
hensynet til blandt andet den nationale sikkerhed, beskyttelse af andres gode navn og
rygte eller rettigheder mv.
Men vi understreger samtidig – som der også er domspraksis for –, at en indskrænkning
af ytringsfriheden i givet fald skal være nødvendig, presserende og afgrænset. Og disse
kriterier finder vi fra DJ’s side ikke, at det fremlagte lovforslag lever op til.
Side
49
af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0053.png
Loven er tilsyneladende ikke nødvendig
Den konkrete anledning til lovforslaget er at kunne forhindre, at personer offentligt
afbrænder Koraner med det ene formål at ville forhåne, nedværdige og eventuelt ophidse
muslimer – herboende såvel som ude i den store verden.
For at forhindre dette foreslår regeringen at tilføje straffelovens § 110 e et nyt stykke,
der straffer den, der ”…offentligt
eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig
skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan.”
På baggrund af bemærkningerne til det fremlagte forslag er det imidlertid DJ’s umiddel-
bare opfattelse, at der allerede i dag i straffeloven eksisterer en hjemmel til at kunne
forhindre de ovennævnte afbrændinger, og at der derfor ikke er det nødvendige og
presserende behov for en ny bestemmelse.
Det drejer sig om straffelovens § 266 b. Her hedder det, at en person, der offentligt frem-
sætter udtalelser eller anden meddelelse, hvor en gruppe af personer trues, forhånes
eller nedværdiges på grund af blandt andet sin tro og religiøse overbevisning, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
I paragraffens stykke 2 er det endda en særligt skærpende omstændighed, hvis forholdet
har karakter af propagandavirksomhed.
I bemærkningerne til det fremlagte lovforslag omtales § 266 b og den retspraksis, der
knytter sig til paragraffen (bemærkningerne side 4-6). På den baggrund af disse
bemærkninger undrer det os, at man fra forslagsstillernes side har lagt § 266 b til side.
Og vi savner nogle mere konkrete begrundelser, end der er givet for, hvorfor man ikke
finder, at § 266 b giver den tilstrækkelige hjemmel til at opfylde det oprindelige formål.
Eller sagt med andre ord: Hvorfor finder man det alligevel nødvendigt at indføre en helt
ny bestemmelse med en efter DJ’s opfattelse uvis udstrækning og med nogle
uoverskuelige konsekvenser for ikke mindst ytringsfriheden?
Og herudover placerer man den foreslåede bestemmelse i straffelovens kapitel om
landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
Dét finder vi fra DJ’s side er unødvendigt og uhensigtsmæssigt. Så bredt og upræcist
som bestemmelsen er formuleret, kan den meget nemt få en ”chilling-effekt”, der vil
påvirke medier, journalister og almindelige borgeres adfærd ud over det oprindelige
formål. Og det er på den baggrund, at DJ ikke kan støtte lovforslaget.
Fra DJ’s side foreslår vi som nævnt indledningsvist, at lovforslaget trækkes tilbage.
Hvis lovforslaget fastholdes, vil vi fremhæve to forhold, der skal tages særligt højde for:
Særligt vedrørende journalisters og redaktionelle mediers formidling
I bemærkningerne til lovforslaget nævnes det (side 9-10), at bestemmelsen ikke vil
”…omfatte
viderebringelse af andre personers utilbørlige behandling af genstande af
væsentlig religiøs betydning. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om medvirken til
overtrædelse af bestemmelsen…”.
Side 50 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0054.png
Herefter nævnes et eksempel, hvor to personer har aftalt, at den ene foretager den
utilbørlige behandling, og den anden viderebringer en optagelse af det til en videre kreds.
Her skal vi fra DJ’s side kræve en klar og utvetydig tilkendegivelse fra forslagsstillerne af,
at journalisters og redaktionelle mediers optagelse og formidling af optagelser, der kan
indeholde utilbørlig behandling af religiøse genstande, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Særligt vedrørende tegninger og fotografier
Fra DJ’s side er vi desuden bekymret for, i hvilket omfang tegninger og fotografier kan
være omfattet af lovens forbud.
På den ene side er det nævnt i bemærkningerne (side 9), at bestemmelsen
”…vil
ikke omfatte afbildninger, gengivelser eller imitationer af genstande med
væsentlig religiøs betydning i form af eksempelvis tegninger, malerier, billeder,
modeller eller lignende”.
På den anden side er det tidligere nævnt (side 8), at loven
”…vil
som udgangspunkt heller ikke omfatte tegninger, figurer mv., medmindre disse i
sig selv har væsentlig religiøs betydning for trossamfundet, som det f.eks. er tilfældet
med krucifikset i katolicismen eller mezuzah i jødedommen.”
Af sidstnævnte uddrag kan udledes, at tegninger er omfattede, hvis de i sig selv har
væsentlig religiøs betydning for trossamfundet.
Det understreger efter DJ’s opfattelse, at lovforslaget ikke er tilstrækkeligt afgrænset.
DJ opfordrer derfor til, at man fjerner ”tegninger” fra opregningen på side 8 i bemærk-
ningerne for på den måde at sikre sig, at tegninger ikke er omfattet af det nye strafbare
område, når disse i sig selv har væsentlig religiøs betydning.
Det kan give anledning til forvirring omkring, hvad man kan tegne, hvis en tegning viser
en genstand med en væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
Det bør alternativt eksemplificeres, hvornår en tegning i sig selv har væsentlig religiøs
betydning for trossamfundet.
DJ står til rådighed, hvis dette høringssvar giver anledning til uddybende spørgsmål
eller kommentarer.
Venlig hilsen
Tine Johansen
formand
Side 51 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0055.png
Dansk Kulturlivs høringssvar til regeringens lovforslag om
forbud mod utilbørlig omgang med religiøse symboler
Dansk Kulturliv indgiver hermed sit høringssvar til regeringens lovforslag om forbud mod utilbørlig omgang
med religiøse symboler, uanset at Dansk Kulturliv – og hele kulturlivet og det kunstneriske felt – ikke er blevet
inddraget i processen, eller inviteret til at afgive høringssvar.
Dansk Kulturliv anbefaler, at loven ikke fremsættes i sin nuværende form og opfordrer regeringen til at overveje
mere præcise og balancerede løsninger for at inddæmme problemet.
Dansk Kulturliv ser med alvor på regeringens lovforslag om forbud mod utilbørlig omgang med religiøse
symboler. Vi er stærkt bekymrede for, at lovforslaget begrænser ytringsfriheden på alle landets kunst- og
kulturinstitutioner, og ikke kun de koranafbrændinger, som lovforslaget er udarbejdet for at begrænse.
Handlinger, som dem der har fundet sted i den senere tid med afbrænding af koraner, tager Dansk Kulturliv
afstand fra. De tjener kun til at forhåne, nedgøre og provokere religiøse overbevisninger, og har intet med
kunst at gøre.
Kunstnerisk frihed og ytringsfrihed er essentielt for kunst- og kulturlivet, og det omfatter også friheden til at
udtrykke religionskritik, uanset hvilken verdensreligion kunstneren ønsker at kritisere. Med det foreliggende
lovforslag rammer man ikke blot religiøs forhånelse, men muligheden for overhovedet at udøve religionskritik
i professionel kunstnerisk kontekst. Lovforslaget er med andre gjort unødvendigt bredt, og kommer til at ramme
den kunstneriske frihed, der er en forudsætning for et levende kunst- og kulturliv. Derfor opfordrer Dansk
Kulturliv regeringen til at overveje mere præcise og balancerede løsninger for at inddæmme problemet.
Væsentlig er også, at Dansk Kulturliv repræsenterer mange af de fysiske rammer og institutioner. Disses
ansatte og ledelser vil med en vedtagelse af lovforslaget blive stillet i en helt urimelig situation. Som formidlere
af kunstnerisk indhold og udtryk vil museer, biblioteker, teatre, kulturhuse, spillesteder i kurateringen skulle
varetage en ny rolle, og vurdere om en kunstnerisk manifestation udgør utilbørlig omgang med religiøse
symboler. Ellers risikerer de selv at blive kriminaliseret som følge af den nye lovgivning.
Afslutningsvis undrer Dansk Kulturliv sig over, at ingen repræsentanter er blevet hørt i udformningen af
lovforslaget. Kunstnere og kulturinstitutioner burde have været inddraget i en proces, der har så store
konsekvenser for hele det kunstneriske felt. Dansk Kulturliv opfordrer til at regeringen tager branchens
bekymringer og perspektiver i betragtning, og at der findes løsninger der balancerer respekten for den
kunstneriske ytringsfrihed, og behovet for at tackle problemet med religiøs forhånelse.
På vegne af Dansk Kulturliv
Michel Steen-Hansen, fungerende forperson
Side 52 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0056.png
Høringssvar fra Dansk Kunstnerråd til lov om ændring af straffeloven (forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund)
paragraf 110e, stk. 2
Dansk Kunstnerråd er en tværkunstneriske kunst- og kulturpolitisk paraplyorganisation for
danske professionelle kunstneres organisationer. I Dansk Kunstnerråds vedtægter, herunder
§ 2 Formål og virke,
fremgår det, at Dansk Kunstnerråd arbejder for kunstens frihed og
kunstnernes ytringsfrihed.
Dansk Kunstnerråd har gennemgået Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund),
paragraf 110 e, stk. 2. Vi gør opmærksom på, at der blandt vores medlemmer, som er
professionelle kunstnere, er en stor bekymring for konsekvensen af en begrænsning i den
kunstneriske frihed. Der er en bekymring for, at dette lovindgreb vil mindske kunstnernes
mulighed for at italesætte/adressere konkrete samfundsmæssige problemstillinger og
begivenheder i en kunstnerisk kontekst.
Om Dansk Kunstnerråd:
Vi gør opmærksom på, at kunstnerorganisationerne finder det problematisk, at lovteksten i
udsendt form indeholder den formulering, at bestemmelsen også vil finde anvendelse, selv om
den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed.
Dansk Kunstnerråd er en tværfaglig organisation for de professionelle kunstneres
organisationer i Danmark med henblik på samarbejde på det kunst- og kulturpolitiske
område. Dansk Kunstnerråd har i alt 24 medlemsorganisationer med ca. 20.000 medlemmer.
Dansk Kunstnerråd har til formål at varetage kunstens og de professionelle kunstneres
kulturpolitiske placering i samfundet, herunder at arbejde for de professionelle kunstneres
interesser i politisk, retslig, økonomisk og social sammenhæng. Dansk Kunstnerråd består af
en række kunstnerorganisationer:
Dansk Musiker Forbund
Danske Filminstruktører
Dansk Forfatterforening
Danske Scenografer
Dansk Artist Forbund
Billedkunstnernes Forbund
KUFA – Kunstnernes fagforening
Side 53 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Foreningen af Danske Sceneinstruktører
Film- og Tv-arbejderforeningen
Danske Dramatikere
Foreningen af Danske Dramaturger
Dansk Skuespillerforbund
Danske Bladtegnere
Uafhængige Scenekunstnere
Danske Skønlitterære Forfattere
Foreningen af Danske Sceneinstruktører
Kvindelige Kunstneres Samfund
Dansk Komponistforening
UKK - organisation for kunstnere, kuratorer og
kunstformidlere
Danske Kunsthåndværkere & Designere
Dansk Organist og Kantor Samfund
Dansk Kapelmesterforening
Side 54 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0058.png
Til Justitsministeriets strafferetskontor,
E-mail: [email protected]
20. september 2023
Høringssvar fra ‘Dansk Muslimsk Union’ vedrørende forslag til lov om ændring af
straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund)
Dansk Muslimsk Union vil på vegne af sine medlemsorganisationer og andre medunderskrivere
(Se
listen)
udtrykke vores støtte til det fremlagte lovforslag, der sigter mod at forbyde offentlig
forhånelse eller utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund.
Vi er tilfredse med, at lovforslaget imødekommer vores tre centrale forventninger: at det dækker
alle offentlige steder, inkluderer alle hellige skrifter, og strækker sig ud over blot afbrændinger.
Dette markerer en betydningsfuld fremgang i beskyttelsen af Danmarks religiøse minoriteters
rettigheder.
Vi er dybt bekymrede over de gentagne koranafbrændinger foran moskéer, som især har fundet
sted siden årsskiftet. Disse handlinger har skabt utryghed og frygt blandt vores medlemmer og har
bidraget til en polarisering i samfundet.
Realiteten er, at på halvanden måned har der været anmeldt 253 demonstrationer med bog- og
flagafbrænding i Danmark, hvilket svarer til 6 hændelser om dagen. Dette er ikke blot tal, men en
påmindelse om den virkelighed, mange muslimer i Danmark lever i.
Vi har efter nøje overvejelse udarbejdet 13 konkrete forslag til forbedring af det nuværende
lovforslag. Disse forslag er resultatet af en dybdegående analyse og refleksion over, hvordan vi
bedst kan sikre, at loven ikke blot er effektiv, men også retfærdig og inkluderende. Vores intention
er at bidrage konstruktivt til en lovgivning, der respekterer og beskytter alle borgere i Danmark,
uanset deres religiøse overbevisning. Vi ser frem til en fortsat dialog med relevante parter for at
sikre, at disse forslag bliver taget i betragtning.
Side 55 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Forslag til forbedringer
1. Uddannelse og oplysning
For at sikre effektiv implementering af loven bør der være en national oplysningskampagne, der
informerer borgerne om lovens indhold og formål. Det er samtidig vigtigt med oplysning om
ytringsfrihedens væsen, dens centrale betydning og dens grænser til befolkningen. Dette vil også
bidrage til at fremme forståelse og respekt mellem forskellige grupper i samfundet.
2. Styrkelse af retshåndhævelse
Der bør være klare retningslinjer for, hvordan loven håndhæves, også i online rum, hvor forhånelse
og utilbørlig behandling ofte finder sted.
3. Definition af beskyttede genstande
Mens vi anerkender, at lovforslaget dækker genstande med "væsentlig religiøs betydning", bør der
også være en anerkendelse af individets ret til at definere, hvad der har religiøs betydning for dem.
4. Dialog og forståelse
Mens loven kan sætte grænser, bør der også være en indsats for at fremme dialog og forståelse
mellem forskellige religiøse og kulturelle grupper. Dette vil hjælpe med at bygge broer og mindske
behovet for lovgivning i fremtiden.
5. Inklusion af digitale platforme
Med den stigende digitalisering er det vigtigt at sikre, at loven også dækker digitale platforme, hvor
forhånelse og utilbørlig behandling kan finde sted. Der bør være klare retningslinjer for, hvordan
digitale platforme som sociale medier skal håndtere sådanne overtrædelser.
6. Støtte til ofre
Der bør etableres støttemekanismer for ofre for forhånelse eller utilbørlig behandling af religiøse
genstande. Dette kan inkludere rådgivning, psykologisk støtte og juridisk vejledning.
7. Forebyggende tiltag
Ud over lovgivning bør der også være en indsats for at forebygge sådanne hændelser. Dette kan
inkludere uddannelsesprogrammer i skoler og samfund, der fremmer interreligiøs forståelse og
respekt.
8. Klarhed omkring sanktioner
Der bør være klarhed omkring de sanktioner, der vil blive anvendt over for dem, der overtræder
loven. Dette vil sikre, at loven håndhæves konsekvent og retfærdigt.
Side 56 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
9. Interkulturelle workshops
Der bør arrangeres regelmæssige workshops, hvor borgere fra forskellige religiøse og kulturelle
baggrunde kan mødes og diskutere deres tro og traditioner. Dette vil fremme forståelse og
reducere misforståelser og fordomme.
10.Religiøs repræsentation
Sikring af, at religiøse minoriteter er ordentligt repræsenteret i beslutningstagende organer, råd og
komiteer, der beskæftiger sig med religiøse og kulturelle spørgsmål. Dette vil sikre, at deres
stemmer og bekymringer bliver hørt.
11.Styrkelse af lokale initiativer
Der bør være støtte til lokale initiativer, der fremmer samhørighed og forståelse mellem forskellige
religiøse grupper. Dette kan inkludere fælles begivenheder, kulturelle udvekslinger eller øvrige
projekter i lokalsamfundet.
12.Digital platform for dialog
Oprettelse af en online platform, hvor borgere kan stille spørgsmål og få svar om forskellige
religioner fra eksperter og religiøse ledere. Dette vil give folk en sikker og informativ kanal til at
lære mere og engagere sig i en konstruktiv dialog.
13.Opfølgning og evaluering
Efter en passende periode bør der være en evaluering af lovens effektivitet og dens indvirkning på
samfundet. Dette vil give mulighed for at justere loven, hvis det er nødvendigt, og sikre, at den
fortsat tjener sit formål. Vi anbefaler at det bliver indenfor nuværende regeringsperiode.
Side 57 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0061.png
Perspektiv
Vi har gentagne gange påpeget, at et forbud kun er symptombehandling. Det underliggende
problem er manglen på tolerance og forståelse i et multikulturelt samfund. Vi håber inderligt, at
dette lovforslag vil være starten på en mere omfattende indsats.
Vi har brug for en national handlingsplan mod islamofobi. En sådan handlingsplan ville ikke kun
være forebyggende, men også prognose- forbedrende, idet den ville adressere både de nuværende
udfordringer og forhindre fremtidige udfordringer i at opstå.
Vi opfordrer derfor regeringen til at tage skridt mod at fremme tolerance, empati og anerkendelse
af Danmarks muslimske mindretal.
Afslutningsvis vil vi gerne udtrykke vores taknemmelighed over for Justitsministeriet for at
inddrage Dansk Muslimsk Union i processen ved at afholde et fællesmøde med repræsentanter fra
Udenrigsministeriet d. 18.8. Vi har nu taget vigtige skridt sammen mod at beskytte religiøse
minoriteters rettigheder i Danmark. Vi håber, at vores feedback vil blive taget i betragtning, når
lovforslaget behandles yderligere og står altid til rådighed for dialog.
Med venlig hilsen
Dansk Muslimsk Union
Bibliotekvej 68A
2650 Hvidovre
[email protected]
Side 58 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0062.png
På vegne af:
Medunderskrivere (i alfabetisk rækkefølge)
Dansk Islamisk Center
Dansk Islamisk Trossamfund:
Albertslund Kultur Forening
Ballerup Kultur Forening
Brabrand Kultur Forening
Brøndby Islamisk Menighed
Glostrup Kultur Forening
Helsingør Islamisk Menighed
Horsens Kultur Forening
Hvidovre Kultur Forening
Ikast Kultur Forening
Ishøj Kultur Forening
Kokkedal Islamisk Menighed
København Islamisk Menighed
Nørrebro Kultur Forening
Odense Islamisk Menighed
Roskilde Islamisk Menighed
Roskilde Kultur Forening
Slagelse Kulturforening
Tåstrup Islamisk Menighed
Side 59 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0063.png
Tåstrup Kultur Forening
Vejle Islamisk Menighed
Århus Islamiske Menighed
Ålborg Islamisk Menighed
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse:
Alaadin Moske
Avedøre Moske
Ayasofya Moske
Bilal Habesi Moske
Brabrand Ulu Moske
Dansk Indvandrer Kulturforening
Dansk Tyrkisk Kultur og Aktivitetscenter – Kocatepe Moskeen
Dansk-Tyrkisk Kulturforening
Den Makedonske Moske Forening Prespa
Esbjerg Anatoliens Moske
Eyup Sultan Moske
Farum Moske
Fatih Moske
Fredericia Tyrkisk Moske
Ikast Fatih Moske
Mevlana Moske
Nyborg Moske
Næstved Tyrkisk Islamisk Kulturforening
Orhan Gazi Moske
Side 60 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0064.png
Randers Moske
Ringsted Moske
Selimiye Moske
Silkeborg Moske
Slagelse Multikulturel Forening
Suleymaniye Moske
Tyrkisk Kultur Moske
Yunus Emre Moske
Yunus Emre Moske
Åbenrå Moske
Århus Dansk-Tyrkisk Kulturforening
Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark:
Bosnjak Bosnisk Forening
Bosniakisk Forening Vakuf
BIH-SAN
Bosnjacki kultur center
Bosnjakisk Kultur Forening Zem-Zem
Bosniakkisk forening "Vakuf" (Kolding)
Bosnisk kultur centar (København)
Dansk-Bosnisk-kulturforening-most bro
Bosniakkisk dansk kultur forening "Ljiljan"
Sabur Bosnisk Kulturelle Center Randers
Bosnisk-Bosniakisk Kulturforening
Bkic Tønder
Side 61 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0065.png
IKCB Vejle
Den Centrale Albanske Moske
Det Albanske Trossamfund
Det Albanske Trossamfund i Danmark
Det Islamiske Trossamfund (WAKF)
Det Islamiske Forbund i Danmark
Det Palæstinensiske Mulktaqa i Danmark
Makki Kultur Center
Minhaj ul Quran International Denmark:
Minhaj ul Quran International Denmark – Amager
Minhaj ul Quran International Denmark – Nordvest
Minhaj ul Quran International Denmark – Odense
Minhaj ul Quran International Denmark – Valby
Muslimernes Fællesråd (MFR)
Pakistansk Islamisk Trossamfund (Madni Masjid Aarhus)
Pak Cultur Society Brøndby (Brøndby Moske)
Pakistan Islamic Welfare Society - den Pakistanske moské i Odense
Scandinavian Council for Relation
Somalisk Ungdoms- og Kulturforening/Masjid Tawhid
Wakf Almassira - Ringsted moske
Side 62 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0066.png
HØRINGSSVAR
til
Justitsministeriets forlag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Ytringsfrihed er en grundpille i demokratiske samfund, fordi det er gennem udveksling af
frie tanker, vi bliver myndige, oplyste borgere. Sagen om bogafbrændinger er et anslag mod
ytringsfriheden af to grunde. Selvom borgere er frie til at ytre sig på primitive måder i
demokratier, så kan hadsk tale og direkte hånende adfærd virke negativt tilbage på friheden
til at ytre sig. I den hadske og forhånende tale ligger trusler skjult, og flere undersøgelser har
vist, at det kan afholde folk fra at deltage i debatter, når deres tro, holdninger, køn eller
seksuelle præferencer lægges for had i det offentlige rum.
Derfor kan der være god grund til at overveje indgreb mod uargumenteret hadsk tale, der
rummer trusler. Når Dansk PEN ikke desto mindre tager afstand fra regeringens lovforslag,
er det selvsagt ikke for at bakke op om hadske ytringer i det danske samfund, men fordi
lovforslaget de facto er et anslag mod ytringsfriheden. Lovforslaget er åbenlyst ikke
gennemtænkt og ikke diskuteret med relevante aktører i civilsamfundet. Forslaget vil ikke
fremme, sikre og beskytte ytringsfriheden i Danmark. Tværtimod. Det kan bruges politisk
mod de mennesker, der kæmper for ytringsfrihed og mod hadsk tale.
At lovgive mod hadsk tale mod grupper uden at rokke ved demokratiets grundpiller er ikke
nemt. Der må andre løsninger til. Disse løsninger består blandt andet i at styrke de mange
frivillige i Danmark, der arbejder med at sikre andres frihed til at ytre sig herhjemme og i
udlandet. Det er sigende, at kulturelt tonedøve politikere ikke har inviteret de relevante
kunstneriske foreninger og kulturelle institutioner/organisationer til at give høringssvar. Det
er ikke mindst deres medlemmers frihed til at ytre sig kunstnerisk, der risikerer at blive
strafbare handlinger, hvis loven vedtages. Derfor må PEN tage afstand fra det foreliggende
lovforslag og opfordre politikerne til at finde andre løsninger på de sikkerhedsmæssige,
økonomiske såvel som diskriminerende udfordringer, som den aktuelle situation med
koranafbrændinger har skabt.
På vegne af Dansk PENs bestyrelse
Med venlig hilsen
Cathrine Hasse
Præsident
Mille Rode
Generalsekretær
Dansk PEN
Dronningensgade 14, 1420 København K.
Telefon +45 32 95 44 17
E-mail: [email protected]
Side 63 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0067.png
Dansk Regnbueråd
CVR# 43233254
Tietgensgade 64, 2. th.
1704 København V
Høringssvar
L133: Forbud mod utilbørlig behandling af genstande
med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund
København, 21. september 2023
Dansk Regnbueråd er imod regeringens forslag, som under trussel om bøde- og frihedsstraf,
urimeligt begrænser borgernes ytringsfrihed og muligheder for at udøve potent, effektiv magtkritik
over for religioner og religiøse symboler. Der kan skrives mange sider om lovens uigennemtænkte
aspekter og følgevirkninger, for den kan på ingen måde siges at være kirurgisk præcis. Det vil
andre høringsparter ganske sikkert redegøre for bedre og grundigere end vi kan.
Dette høringssvar udtrykker Dansk Regnbueråds stærke kritik af L133 - en kritik som vi selvsagt
ytrer på vegne af alle borgere i Danmark. Som en LGBT-forening fokuserer vi imidlertid særligt på
konsekvenserne for seksuelt minoriserede personer, for loven er i særklasse ydmygende for vores
dobbelt-minoriserede medborgere. Her tænkes specielt på dansk-muslimske LGBT-personer.
Disse borgere må, hvis regeringens forbud vedtages, afstå fra offentligt at manifestere despekt for
religiøse genstande. Dermed er dansk-muslimske regnbuepersoner tvunget til at udvise det
modsatte, nemlig de facto
respekt,
for de selvsamme symboler og skrifter, i hvilke der hentes
moralsk forsvar for og, i muslimske diktaturer, juridisk hjemmel til at fornedre, straffe, torturere og
henrette selvsamme borgere.
Det finder vi både absurd og menneskeretligt dybt forkasteligt.
Dansk-muslimske regnbuepersoner oplever jo også ydmygelser her i Danmark, hvor de bliver
nedgjort, udskammet, fysisk straffet og sommetider frihedsberøvet i deres egne miljøer - og verbalt
fornedrede af deres egne gejstlige. Naturligvis skal disse LGBT-medborgere i et frit samfund som
Danmark derfor fortsat have ret til at ytre og manifestere en voldsom kritik, når de udsættes for en
sådan behandling - eller sympati-protestere over lignende eller endnu værre behandling af deres
landsmænd, der må leve i og lide under religiøse diktaturer.
Den behandling, muslimske kvinder og LGBT-personer sommetider oplever, er fornedrelse på et
niveau, man som etnisk dansker, med de friheder og privilegier vi er vokset op med, måske har
svært ved at fatte omfanget og dybden af. Det bør regeringen derfor gøre en særlig indsats for at
forstå. Regeringen bør i særlig grad respektere disse udsatte, dobbelt-minoriserede borgeres ret
til, selv med voldsomme, ringeagtende mishagsytringer, verbale såvel som fysiske, at protestere
over ydmygende behandling, fængsling, tortur og henrettelse.
Dansk Regnbueråd håber regeringen snarest besinder sig og trækker dette demokrati- og
ytringsfrihedsskadelige lovforslag tilbage - eller at det ikke vedtages af et flertal i Folketinget.
På foreningens vegne,
Jesper W. Rasmussen
Formand
Side 64 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0068.png
Side 65 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0069.png
Side 66 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0070.png
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
12. september 2023 16:08
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
Justitsministeriet
att. Morten Holland Heide
Mange tak for henvendelsen.
Vores mening privat og i vores frikirke Dansk Teltmissions Menigheds ledelse er den, at vi ikke synes det er
passende at fornærme folks forskellige religioner og tro.
Vi mener, at man bør acceptere dem, også når de ikke lige har den samme overbevisning og tro som vi selv.
Vi mener derfor, at det er forkert både at brænde koraner eller bibler af for den sags skyld samt andre
forskellige ting og sager, der hører folks religioner til.
Ligeså forkert synes vi , at det er at brænde hinandens kirker, moskeer eller helligdomme ned. Vi synes, at
man må kunne leve i ro og fred med hinanden uden at begynde på had, terror og religionskrige.
Vi mener, at det er ukærligt og ukultiveret ikke at kunne respektere hinandens tro og overbevisning, også
selvom vi hver især selvfølgelig synes, at det, vi tror på og tænker, er det eneste rigtige. Således har vi
fundet en stor glæde og fred og hjælp i vores tro på Gud, Jesus og Helligånden til hjælp for vor ånd, sjæl og
legeme samt et evigt liv.
Hvorvidt der bør lovgives på området med trussel om bødestraf og i værste fald op til 2 års fængsel, som
foreslået, det bliver vi nok nødt til at overlade til en flertalsbeslutning i folketinget. Vi synes i hvert tilfælde,
at det hidindtil har været noget underligt, at vi i Danmark har givet kostbar politibeskyttelse til
koranafbrændere, der så bare har kunnet påstå, at det var en lovligt anmeldt demonstration. Det synes vi
har været lidt besynderligt og et tegn på, at ophævelsen af blasfemiloven i sin tid er blevet udnyttet groft.
Således mener vi, at der nu bør lovgives på området i lighed med mange andre lande i Europa. Det viser sig
jo tydeligt, at det åbenbart bliver nødvendigt at få klarhed om, hvad man offentligt kan tillade sig, fordi der
ingen lovgivning har været på områdt endnu.
Med venlig hilsen
Dansk Teltmissions Menighed
v/ Else og Max Büsman
Side 67 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0071.png
Side 68 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0072.png
Side 69 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0073.png
Side 70 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0074.png
Side 71 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0075.png
Side 72 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0076.png
København, den 20. september 2023
Høringssvar fra Danske Scenografer til lov om ændring af straffeloven (forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for
trossamfund) paragraf 110e, stk. 2
Danske Scenografer har gennemgået Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund),
paragraf 110 e, stk. 2.
Som fagforening for professionelle kunstnere, herunder bl.a. scenografer, lyd- og lysdesignere,
production designere m.fl., vil vi hermed udtrykke stor bekymring for konsekvensen af en
begrænsning i den kunstneriske frihed.
En bekymring er, om dette lovindgreb vil mindske kunstnernes mulighed for at
italesætte/adressere konkrete samfundsmæssige problemstillinger og begivenheder i en
kunstnerisk kontekst, og vi ønsker naturligvis, at der tages højde for disse bekymringer og
deraf uhensigtsmæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer.
Med venlig hilsen
Carsten Burke Kristensen
Forperson, Danske Scenografer
Side 73 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0077.png
Høringssvar fra Danske Skønlitterære Forfattere
Danske Skønlitterære Forfattere har følgende bemærkninger til Lovforslag
L133: Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossam-
fund), paragraf 110 e, stk. 2.:
Danske Skønlitterære Forfattere finder det uforståeligt og yderst uheldigt,
at hverken vi eller andre kunstneriske interessevaretagelsesorganisationer
er inkluderet i ministeriets høringsliste.
Vi har gennemgået lovforslaget og anser det i sin nuværende form for et
alvorligt anslag mod den kunstneriske ytringsfrihed. Vi må insistere på, at
den kunstneriske ytringsfrihed beskyttes og at – i det mindste – passagen
anbelangende ’kunstnerisk øjemed’ udtages af lovforslaget.
Endvidere noterer vi med væsentlig bekymring, at potentielt kunstnerisk
virke og værkproduktion i L133 kriminaliseres på linje med landsforræderi,
idet lovændringen foreslås placeret i straffelovens 12. kapitel om landsfor-
ræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
Alene det at forefinde en specifik reference til kunstnerisk sigte og lands-
forræderi i samme lovforslag fremstår særdeles absurd.
Danske Skønlitterære Forfattere ser på lovforslaget med allerstørste be-
kymring og må på det kraftigste anbefale, at lovforslaget ikke vedtages i sin
nuværende form.
På vegne af
Danske Skønlitterære Forfattere
Venlig hilsen
Claus Ankersen, forperson
Danske Skønlitterære Forfattere · Stavangergade 6, kld. tv. · 2100 København Ø
CVR 15719508 · www.forfattere.org
Side 74 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0078.png
Til
justitsminister Peter Hummelgaard
og
kulturminister Jakob Engel-Schmidt
Chairman
SUSSI BECH
Brandts Vænge 11
DK 3460 Birkerød
[email protected]
+45 4582 9545
Secretary
INGO MILTON
Hyldevej 7
DK 3500 Værløse
[email protected]
+45 2744 9609
www.dansketegneserieskabere.dk
31. august 2023
Kære Peter Hummelgaard og Jakob Engel-Schmidt,
Foreningen Danske Tegneserieskabere, der organiserer mere end 2/3 af de professionelle tegneserie-
forfattere og tegneserietegnere i Danmark, har fulgt debatten om regeringens bebudede indgreb mod
afbrænding af koraner foran ambassader og nærlæst det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil.
Vi er stærkt betænkelige ved lovforslaget og desuden bekymrede for, at det vil betyde en indskrænkning
af kunstnernes frihed.
1) Regeringen har fremsat lovforslaget som en direkte konsekvens af terrorgruppers og OICs afpresning af
Danmark. Det sender et uheldigt signal og vil alligevel ikke have den ønskede effekt; at mindske presset
mod Danmark. Tværtimod vil loven anspore og inspirere til yderligere krav om begrænsninger af ytrings-
friheden. OIC har i over 20 år arbejdet målrettet i bl.a. FN på at forbyde religionskritik af enhver form og
sidestille den med hatespeech. Vi forudser derfor, at der hos regeringen i ønsket om at værne om rigets
sikkerhed vil opstå yderligere behov for at lade forbud gnave sig ind på kunsten, og at kunstnere og kun-
stinstitutioner vil blive yderligere presset af selvcensur, hvis staten ikke bakker op om ytringsfriheden og
kunstnernes frihed til at udtrykke sig.
2) Vi vil gerne fremføre vores bekymring over, at lovforslaget vil lægge begrænsninger for tegneserieska-
bernes mulighed for at udøve deres kunst i ord og billeder som hidtil.
Tegneserien favner, som andre kunstarter, bredt, og en del af tegneseriens kunstneriske udtryk er at være
grænseoverskridende, provokerende, ligefrem utilbørlig ved at tage stort set alt under behandling på
en måde, der af nogen kan opfattes som krænkende – herunder religiøse dogmer, figurer, personer og
genstande. En begrænsning af denne del af vores kunstneriske virke, frygter vi, vil blive et resultat af den
nye lov, muligvis uden at det er tænkt sådan af det politiske flertal – vi så med f.eks. knivloven, hvordan
domstolenes efterfølgende domme straffede forseelser, politikerne efterfølgende hævdede, det ikke hav-
de været intentionen at straffe.
Vi ønsker derfor ikke lovforslaget gennemført.
Med venlig hilsen,
SUSSI BECH
Formand
Bilag: Eksempler på tegneserier, der behandler religiøse dogmer, figurer, personer og genstande.
Side 75 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0079.png
Side 76 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0080.png
Side 77 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0081.png
Side 78 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0082.png
Claus Deleurans ”Rejsen
til Saturn”, som Kristeligt
Folkeparti i 1980 forsøgte
at få dømt efter blasfemi-
paragraffen.
Side 79 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0083.png
Fra den østrigske teg-
ner Gerhard Haders
billedværk om Jesus. En
udgivelse i Grækenland
affødte et krav om udle-
vering til strafforfølgelse
i henhold til EUs arrestor-
dre.
Haderer slap for at blive
udleveret til Grækenland,
fordi Østrig ikke havde en
blasfemilov.
Side 80 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0084.png
Fra:
Anders Raagaard <[email protected]>
Sendt:
7. september 2023 16:16
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Mikael Sjöberg <[email protected]>
Emne:
Høringssvar, j.nr. 2023-10-1123
Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret
Ved mail af 25. august 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for
et trossamfund).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Forslaget er af udpræget politisk karakter, og Dommerforeningen ønsker på denne baggrund ikke at udtale
sig om det.
Der henvises til ministeriets j.nr. 2023-10-1123.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
Side 81 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0085.png
København, 22.9.2023
Til Strafferetskontoret, Justitsministeriet
[email protected]
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
1. Indledning
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder (DHK) har via hoeringsportalen.dk gjort sig
bekendt med lovforslag vedr. ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund), og ønsker hermed at give sin
vurdering af forslagets forenelighed med Danmarks internationale forpligtelser.
Høringssvarets konklusion og anbefalinger fremsættes i afsnit 4. Her fremhæves bl.a., at DHK
vurderer, at ønsket om at stoppe de gentagne chikanøse og hadefulde afbrændinger, som er den
primære årsag til lovforslaget, lever op til kravet om “et presserende samfundsmæssigt behov”, som
ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, stk. 2. er en
forudsætning for, at en begrænsning af ytringsfriheden kan retfærdiggøres. Desuden fremhæves tre
problemer ved lovforslagets konkrete udformning. Disse vedrører 1) lovhjemmel og
forudsigelighed, 2) afgrænsning til kunstneriske ytringer, 3) placeringen af bestemmelsen i kapitel
12 i straffeloven.
2. Forslagets indhold
Forslaget begrundes med, at de seneste koranafbrændinger har betydet, at Danmark i store dele af
verden i stigende grad opfattes som et land, der faciliterer forhånelse af religioner. Endvidere
begrundes forslaget med, at koranafbrændingerne må antages at have haft som deres primære
formål at forhåne og fremprovokere reaktioner. Endeligt vurderes terrortruslen som direkte
konsekvens at være skærpet fra et allerede højt niveau. Regeringen ser ifølge forslaget ikke nævnte
koranafbrændinger som mere beskyttelsesværdige end de ytringer/handlinger, der allerede i dag er
strafbare efter straffelovens § 266 b mv. Justitsministeriet gennemgår i forslaget gældende ret og
konkluderer, at afbrænding af f.eks. koranen allerede i dag efter omstændighederne kan være en
overtrædelse af ordensbekendtgørelsen eller straffelovens § 266 b. Men der kan være tilfælde, hvor
afbrænding kan foretages straffrit, hvorfor regeringen foreslår et forbud mod offentlig afbrænding
af f.eks. koranen. DHK noterer sig, at regeringen lægger op til at placere bestemmelsen i
Side 82 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
straffelovens kapitel 12 som et nyt stykke i § 110 e, hvis formål er at beskytte Danmarks forhold til
fremmede magter og den danske stats interesser i forhold til udlandet. Ligeledes noterer DHK sig,
at strafferammen for overtrædelse er bøde eller fængsel indtil 2 år, og at påtalekompetencen vil
ligge hos justitsministeren, og at justitsministeren – på baggrund af en anklagerfaglig indstilling fra
Rigsadvokaten – vil skulle tiltræde, at der rejses tiltale for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse.
3. Den menneskeretlige ramme
Ytringsfriheden er helt grundlæggende i et demokrati, men ytringsfriheden er ikke absolut, og kan
efter omstændighederne begrænses. DHK kan tilslutte sig justitsministeriets udlægning af de
menneskeretlige forpligtelser efter EMRK artikel 10, hvorefter bestemmelsen vil skulle anvendes
inden for rammerne af ytringsfrihedsbeskyttelsen efter EMRK artikel 10, og at der efter Domstolens
(EMDs) praksis imidlertid i almindelighed vil kunne straffes for ytringer, der kan karakteriseres
som blasfemiske eller unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.
DHK vurderer, at afbrænding af religiøse genstande på den måde som beskrives i forslaget kan
karakteriseres som en ytring, hvorfor indgreb skal leve op til de menneskeretlige krav for sådant et
indgreb jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 2. En begrænsning skal
være “nødvendig i et demokratisk samfund”, og der skal derfor være “et presserende
samfundsmæssigt behov” for at et indgreb skal kunne retfærdiggøres.
4. Konklusion og anbefalinger
DHK ønsker at understrege, at ytringsfriheden er helt grundlæggende i et demokrati. Samfundet må
derfor tåle ytringer, der chokerer, fornærmer og bekymrer individer eller grupper. DHK gør
endvidere opmærksom på, at internationale menneskeretlige tendenser entydigt anbefaler en
opgivelse og afkriminalisering af blasfemi, idet menneskeretten beskytter mennesker, ikke religiøse
følelser, samt at blasfemiforbud i mange lande har en undertrykkende og diskriminerende
konsekvens. Her henvises blandt andet til både Venedig-kommissionen og FN´s
Menneskerettighedskommissions anbefalinger (Generel Bemærkning 34). DHK vurderer dog, at
ønsket om at stoppe de gentagne chikanøse og hadefulde afbrændinger, som er den primære årsag
til lovforslaget, lever op til kravet om et presserende samfundsmæssigt behov i Danmark.
Regeringen begrunder forslaget med hensynet til fremmede stater og danske interesser, men
handlingerne tilskynder efter DHKs vurdering også til religiøst had mod især minoriteter og
medlemmer af trossamfund i Danmark. DHK ønsker at henlede opmærksomheden på EMRK artikel
17 om misbrug af rettigheder. Endelig ønsker DHK at gøre opmærksom på FN´s Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheders artikel 20, stk 2, hvorefter Danmark har en forpligtelse til at
kriminalisere tilskyndelse til bl.a. religiøst had, der ophidser til diskrimination, fjendskab og vold.
Desværre ses forslaget ikke at forholde sig til denne del af Danmarks internationale forpligtelser.
Der er flere problemer med lovforslagets konkrete udforming, og DHK vil fremhæve følgende
(ikke-udtømmende liste):
1) Lovhjemmel og forudsigelighed
Et indgreb skal have lovhjemmel, hvilket ikke blot er kræver en bestemmelse som den, der
er angivet i forslaget. Et indgreb stiller også krav om lovkvalitet og forudsigelighed, således
at borgerne i samfundet kan indrette deres adfærd i overensstemmelse med gældende ret.
Dette er et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt krav. DHK kan konstatere, at der er
mange nye, ukendte og uafklarede begreber, der vil skabe (rets)usikkerhed, især på den
korte bane før national retspraksis på området er etableret. Her kan nævnes rækkevidden af
Side 83 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0087.png
“utilbørlig” og “væsentlig religiøs betydning”. Denne uforudsigelighed, sammenholdt med
den signifikante strafferamme på 2 år kan resultere i “chilling effect” på området, og derved
en disproportional selvpålagt begrænsning.
2) Afgrænsningen til kunstneriske ytringer
Særligt afgrænsningen til kunstneriske ytringer bør efter DHK vurdering beskrives og
beskyttes. Det er ikke tilfældet med forslaget og bemærkningerne hertil, hvor det
kriminaliserede område også omfatter kunstneriske ytringer.
3) Placeringen af bestemmelsen i kapitel 12 i straffeloven
DHK er opmærksom på, at begrundelsen for placeringen i kapitel 12 er et resultat af det
konkrete internationale pres og trusselsniveauet for Danmark. Alligevel mener DHK, at det
for det danske samfund og især for de forskellige trossamfund, der opholder sig i Danmark,
ville være mere hensigtsmæssigt at placere et forbud enten i kapitel 27 i straffeloven om
Freds- og æreskrænkelser eller kapitel 15 om Forbrydelser mod den offentlige orden og
fred.
Det er DHKs anbefaling, at problemerne i udkastet grundigt vurderes og adresseres før forslaget
behandles og vedtages.
Der henvises til Dok.: 2953059
Med venlig hilsen,
Asbjørn Storgaard, Formand
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
Side 84 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0088.png
Fra:
Saranasiri Dissanayake <[email protected]>
Sendt:
8. september 2023 19:56
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Saranasiri Dissanayake <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Som kontaktperson for Den Sri Lankaske-Danske Buddhistiske Religiøse og Kulturelle Forening vil jeg gerne
taknemlig for at blev kontakte foreningen med hensyn til høring. Vores forening har indforståelse med ny lov
forsalg og har ikke noget kommentar med henblik på ovnnævnte emnet.
Med venlig hilsen
Saranasiri Dissanayake
Kontakt person
Den Sri Lankanske -Danske Buddhistiske Religiøse og kultrulle Forengen
Side 85 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0089.png
Justitsministeriets strafferetskontor
E-mail: [email protected]
Krystalgade 12
Postboks 2015
1012 København K
[email protected]
+45 33 12 88 68
www.mosaiske.dk
8. september 2023
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Tak for invitationen til at afgive høringssvar til lovforslaget. Vi støtter lovforslaget
–
dog med
følgende bemærkninger:
Det Jødiske Samfund har flere gange udtrykt bekymring og afstandtagen til afbrændinger af
religiøse bøger på baggrund af konkrete koranafbrændinger
–
blandt andet i en fælles udtalelse
med andre jødiske samfund i Norden i februar 2023. Vi havde håbet, at ny lovgivning ville ske på
baggrund af et ønske om at styrke respekten for mindretal og ikke ud fra trusler om vold.
Vi er inderligt imod, at vi indskrænker vores frihedsrettigheder på grund af trusler om vold. Vi er
bekymrede for, om det bliver begyndelsen på en glidebane af nye trusler om vold med krav om
indskrænkning af flere af vores demokratiske frihedsrettigheder. Debatten om religioner og
kritikken af dem, herunder jødedommen, bør grundlæggende være så fri som mulig
–
kun med
påkrævede og nøje overvejede begrænsninger i lovgivningen.
Den ophævede blasfemiparagraf sikrede borgere med en minoritetsreligion mod forhånelse af
troslærdomme eller gudsdyrkelse. Bestemmelsen var dermed et udtryk for, at samfundet påtog
sig en vis beskyttelse af danskere, der ikke tilhørte majoritetens religion eller anskuelse. Ekstreme
former for hån kunne i visse (teoretiske) tilfælde medføre strafferetlige konsekvenser.
Den ekstreme forhånelse af den muslimske tro i forbindelse med koranafbrændinger mv. og
dermed indirekte af den muslimske minoritet i Danmark, kan give en kollektiv oplevelse af
manglende retsbeskyttelse, fordi Koranen har så stor betydning for den muslimske minoritet. Det
er muligt at kritisere religioner og minoriteter på utallige måder uden så ekstreme forhånelser.
Vi vil foreslå, at den nye paragraf tages op til revision om nogle år for at vurdere behovet for
justering af det strafbare område og strafferammen. Det vil i den forbindelse være
hensigtsmæssigt at vurdere, om paragraffen frem for at være knyttet til en paragraf om fremmede
nationer i stedet bør knyttes til fx straffelovens 266B.
Med venlig hilsen
Henri Goldstein
Formand for Det Jødiske Samfund
Side 86 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Til Justitsministeriet
Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund
18. september 2023
Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling
af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund)
Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund (DRU) er i brev af 25. august blevet anmodet om
at afgive et høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund).
DRU rådgiver Kirkeministeriet i sager om anerkendelse af trossamfund og menigheder uden
for folkekirken.
DRU er sammensat af uvildige sagkyndige medlemmer, som repræsenterer
en række forskellige fagligheder: Religionshistorie,
religionssociologi, teologi og
retsvidenskab.
Høringssvaret trækker således på alle disse fagligheder. Det indeholder en
opsamling af de enkelte medlemmers religionsfaglige bemærkninger til lovforslaget. DRU har
vurderet, at udvalget på denne måde bidrager med mest mulig viden til kvalitetssikringen af
lovforslaget.
Udvalgets medlemmer er fremkommet med følgende bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkninger til ”utilbørlig behandling” i § 1 i lovforslaget (forslaget til et nyt stk. 2 til §
110 e i straffeloven):
Med lovforslagets ordlyd om ”utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund” åbnes der op for en retstilstand, hvor trossamfunds
forskelligartede idealer og normer vedr. ”genstande” tilkendes en værdi i sig selv alene ved at
hidrøre fra et trossamfunds helt unikke idealer og normer. Men eftersom trossamfund er
uhyre forskelligartede og heterogene mht. forestillinger om idealer og normer (selv inden for
trossamfundene selv, f.eks. protestantisme og katolicisme, sunni-islam og shia-islam etc.) vil
det være vanskeligt at identificere eller afgrænse en juridisk eller religionsfænomenologisk
standard for ”utilbørlig behandling”. Et eksempel: med henvisning til Rasmus Paludans
omtale af Koranen som ”den store luderbog” vil man kunne spørge, om denne eller lignende
udtalelser råbt ind i koran vil kunne betragtes som utilbørlig behandling.
Hvis der er tale om utilbørlige handlinger som følge af særlige skikke om behandling af den
religiøse genstand i det pågældende trossamfund, falder handlingen ifølge bemærkningerne
til lovforslaget udenfor det strafbare område. Et eksempel på dette kunne måske være, at
der findes retninger inden for islam, hvor en udtjent koran enten nedsænkes i vand indtil
bogstaverne er opløst eller afbrændes for at ikke noget værre skal overgå den. Man kan
overveje, hvilken betydning det har for lovens anvendelsesområde, at der ofte findes
forskellige trossamfund inden for en bestemt religion, og at disse kan have forskellige skikke.
Side 87 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Bemærkninger til ”genstand med væsentlig religiøs betydning” i § 1 i lovforslaget
(forslaget til et nyt stk. 2 til § 110 e i straffeloven):
Det bemærkes, at afgrænsningen af vendingen ”genstande med væsentlig religiøs
betydning” kan give anledning til udfordringer. Man kan for eksempel spørge om det
ortodokse kors, hvor Kristus er påmalet, falder inden for definitionen. Man kan endvidere
overveje, om der bør indsættes en bemærkning om, at genstandene også religionshistorisk
skal kunne siges at have en ”væsentlig religiøs betydning”.
Den påtænkte lov må formodes at kunne give anledning til en række
afgrænsningsproblematikker i forhold til ”genstande med væsentlig religiøs betydning”
grundet den mangfoldighed af religioner, der eksisterer. I hinduismen er køer f.eks. hellige,
for Dark Green Religion er naturen hellig, og der kan måske være religiøse grupper, som vil
anse fostre som genstande af væsentlig religiøs betydning. Der vil med tiden dukke
genstande op, som ingen endnu har tænkt på kunne have en væsentlig religiøs betydning for
et nyt eller et allerede eksisterende trossamfund.
Justitsministeriet indkredser i bemærkningerne til lovforslaget, hvad der forstås ved
”genstande med væsentlig religiøs betydning”. Disse defineres som ”hellige” eller ”særligt
repræsentative” genstande, men herefter indføres et arbitrært skel mellem forskellige
religiøse genstande. Det giver f.eks. mening at forstå et koraneksemplar som en genstand,
der i sin egen ret anses som helligt, vis-à-vis et
hijab,
et islamisk tørklæde, der ikke i sig selv
tillægges hellighed, men som ikke desto mindre regnes for værende ést af islams ”særligt
repræsentative genstande”. Det vidner den islamiske praksis igennem 1400 år samt danske
muslimers vægtlægning på
hijabs
betydning for trossamfundets medlemmer om.
Der indkredses yderligere, at bestemmelsen ikke vil ”omfatte tegninger, figurer m.v. af
religiøse ledere som f.eks. paven.” Også dette forekommer inkonsistent for så vidt, at
religiøse figurer og ledere, f.eks. Abraham-figuren er en ubetinget hellig figur i jødedom,
kristendom og islam. Lovforslaget er også uklart med hensyn til, hvad begrebet religiøse
”ledere” indebærer. Der eksemplificeres med ”paven”, men hvad mener man med dette?
Pave som institution og hverv eller pave som levende person (Frans)? Vil profeten
Muhammad, der døde som person i 632, men som stadig er en religiøs ledelsesfigur i islam,
falde ind under denne bestemmelse? Det er uklart, men muhammedkrisen viste med al
tydelighed, at figuren Muhammad tillægges hellighed og repræsentativitet for islam.
Bemærkningerne under ”Justitsministeriets overvejelser” installerer en retstilstand, der
nærmer sig det postmodernistiske begreb om simulakrer (ental: similakrum), som kort kan
forstås som fiktive eller alternative fakta, der gøres gældende som virkelige, og dermed får
retsvirkning. Justitsministeriet skriver således:
”For at undgå omgåelse ved, at den genstand, der behandles utilbørligt, ikke er selve
genstanden med væsentlig religiøs betydning, men en genstand, der er udformet sådan, at
den fremstår som en genstand med væsentlig religiøs betydning, lægges der op til, at
forbuddet også skal omfatte en sådan genstand.”
Side 88 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0092.png
En sådan simulakrum-sensibilitet er givetvis ikke egnet til praktisk lovgivning og
ordenshåndhævelse ’på gaden’, ligesom den også risikerer at underminere den folkelige
almenforståelse og tillid til ’Lov om trossamfund uden for folkekirken’ og dennes retlige
subjekter.
Bemærkninger til ”trossamfund” i § 1 i lovforslaget (forslaget til et nyt stk. 2 til § 110 e i
straffeloven):
”Trossamfund” afgrænses ifølge lovforslagets bemærkninger ved hjælp af
trossamfundslovens definition i § 1. Af § 1 fremgår det, at ”Ved
trossamfund forstås i denne
lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og
naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.”
Vurderingen af om der er tale om et
trossamfund er ikke altid helt ligetil, og i sin praksis må DRU ikke sjældent indhente
supplerende oplysninger for at kunne vurdere spørgsmålet.
Såvel spørgsmålet om hvorvidt
der er tale om et ”fællesskab”, om det ”samles om” en tro, og om der er tale om en ”tro på
magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer”
kan i praksis give anledning til overvejelser. Trossamfundets formål (som udtrykt i dets
vedtægter), hellige skrifter, ritualer og fælles aktiviteter spiller en vigtig rolle i den
forbindelse. Ligeledes trækkes der på generel religionsfaglig viden.
Man kan derfor overveje,
hvordan politiet skal kunne vurdere om der er tale om et trossamfund (undertiden) på
stedet i en given situation. Det fremgår af lovens forarbejder, at der godt kan være tale om
trossamfund, som ikke allerede er anerkendte, hvorfor politiet ikke blot kan henholde sig til
listen over anerkendte trossamfund.
Bemærkninger til afsnittet om ”Gældende ret” i bemærkningerne til lovforslaget:
Lovforslaget skal indgå i den del af lovapparatet, der ”har til formål at beskytte Danmarks
forhold til fremmede magter og den danske stats interesser i forhold til udlandet.” Med
lovforslagets ordlyd om ”utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund” vil lovforslaget åbne op for, at trossamfunds
transnationale/internationale netværker vil blive aktiveret (hvilket også er lovforslagets
umiddelbare kontekst, jf. OIC) og blande sig i den danske stats suverænitet i forhold til
regulering af religion. Danmarks i forvejen religiøse mangfoldighed og heterogenitet vil blive
mangedoblet med denne underliggende internationale parameter. Eksempelvis vil islamiske
stater som Saudi Arabien, Iran eller Det Islamiske Emirat Afghanistan, som alle er
medlemmer af OIC, kunne påvirke herboende trosfæller til at iværksætte
påvirkningskampagner – eller vice versa som man så eksempel på under muhammedkrisen.
Lovens signalering af lydhørhed overfor en trans- og international kontekst vil i værste
tilfælde kunne skabe animositet mod herboende religiøse samfund, der vil kunne beskyldes
for femte kolonne-virksomhed og illoyalitet. Dermed vil lovforslaget risikere at forgifte
majoritetsdanskeres tillidsforhold til ikke bare religion, men i særdeleshed religiøse
minoriteter i Danmark.
Side 89 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0093.png
Derudover omtaler bemærkningerne, at de to eneste forudgående tilfælde af sigtelse og
retssager angår henholdsvis det sovjetiske flag og et hagekorsflag, dvs. ekstremt
antidemokratiske regimers symboler. Ved nu at vedtage en lov, der signalerer lydhørhed over
for meget antidemokratiske regimer som Saudi Arabien og Det Islamiske Emirat Afghanistan,
risikerer loven at ødelægge tilliden til, at den danske stat tillidsfuldt anerkender
trossamfund.
I kommentarerne angives det som en refleksion, at ”De nærmere grænser for forbuddet i
straffelovens § 110 e er således ikke afklaret i nyere retspraksis”. Med lovforslaget øges
uklarheden yderligere.
Lovforslagets kommentarer til gældende ret fremstår inkonsistente og ulogiske. Eksempelvis
skrives der: ”Af bestemmelsens ordlyd fremgår det, at beskyttelsessubjektet for så vidt
angår »tro« er tilhængere af en bestemt religion og ikke religionen i sig selv.” Hvorefter der
henvises til en dom, som faldt på baggrund af følgende udtalelse: »Islam er ikke en religion i
traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet
ved vold.« Retten fandt, at dette udsagn indeholdt ”en så grov forhånelse og nedværdigelse
af den personkreds, der bekender sig til islam, at tiltalte havde overtrådt straffelovens § 266
b.” I modsætning til bemærkningerne viser dommen netop, at det er religionen, som er
beskyttelsessubjektet, hvilket sker via en parallelisering af religionen med den tilhængere.
Denne parallelisering indebærer i sig selv en reduktionistisk behandling af muslimer som lig
med islam.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget giver i sit juridiske forarbejde anledning til betydelig tvivl om emnets
afgrænsning for såvel religiøse som ikke-religiøse mennesker og samfund. I religions- og
teologividenskabelig betragtes begrebet ”hellighed” ikke som en neutral og objektiv
videnskabelig term, men som et åbent konceptuelt ’kar’ religiøse mennesker kan hælde
forskellige værdier i. Eksempelvis kan Buddha i nogle buddhistiske traditioner sammenlignes
med noget, der svarer til et brugt stykke toiletpapir (
https://en.wikipedia.org/wiki/Shit_stick
), mens andre religioner ville anse enhver forbindelse til fækalier som anatema til hellighed.
Universitetsteologisk og religionsvidenskabeligt vidner det juridiske forarbejde om
manglende inddragelse af teologisk og religionsvidenskabelig viden, begrebsafklaring og
erfaringsbaseret analyse.
Lovforslaget har en sikkerhedspolitisk og udenrigspolitisk kontekst og motivation. Det er
positivt, at dette klart fremgår af lovforslaget. Det må imidlertid bemærkes, at loven er
motiveret på baggrund af fundamentalistiske grupperinger samt repressive og
udemokratiske regimers pres og trusler (f.eks. Rusland, Kina og OIC medlemslande). Det
implicerer en risiko for glidebane-effekter, hvor regimer kan betragte lovforslaget som et
window of opportunity
for yderligere stramninger for, hvad der skal gælde som utilbørlighed
og væsentlig religiøsitet. Muhammedkrisen viste, hvordan krænkelse af religiøse
Side 90 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0094.png
sensibiliteter kunne
spinnes
af fundamentalistiske og illiberale entreprenører. Lovforslaget
risikerer at bekræfte en sådan logik.
En konsekvens af lovforslaget kan være, at adskillelsen af religion og politik udviskes, da
religiøse argumenter vil kunne få politisk vægt.
Man må forvente, at loven vil føre til, at der
kunne være grupper, der kunne se en interesse i at formulere en politisk utilfredshed som
en religiøs utilfredshed, da en utilbørlig behandling af noget religiøst efter en eventuel
vedtagelse af lovforslaget i nogle tilfælde vil få en øget vægt. Lovforslaget vil altså betyde at
religion vil komme til at spille en større rolle i dansk politik. Dermed vil lovforslaget bryde
med den måde man i Danmark har adskilt religion og politik.
Loven vidner i sin ordlyd og i sit forarbejde om en manglende teologisk og religionsfaglig
viden, hvilket qua sin manglende inddragelse i det juridiske ræsonnement har ført til et
lovforslag, der på en række områder fremstår uklart og inkonsistent. Dette kan give
anledning til retssikkerhedsmæssige problemstillinger.
DRU håber på baggrund af de religionsfaglige bemærkninger, som er angivet i dette
høringssvar, at kunne bidrage til at mulige problemfelter i lovforslaget identificeres. Udvalget
står til rådighed såfremt der måtte være behov for uddybninger mv.
Med venlig hilsen
Helle Krunke (formand)
Thomas Hoffmann
Jakob Egeris Thorsen
Niels Reeh
Side 91 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Utilbørlig?
Af Ditlev Tamm
Ordet ”utilbørlig” hører ikke til de almindeligt anvendte i moderne sprogbrug. Det har en
pudsig gammeldags mere end let moraliserende karakter om en optræden, som man ikke
bryder sig om, fordi det er upassende eller anstødeligt. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig
fik ordet en art renæssance, som det kriterium, som domstolen skulle anvende ved vurdering
af om økonomisk samarbejde med tyskerne skulle anses som strafbart eller ej. Den, som ”på
utilbørlig måde har samarbejdet med besættelsesmagten i erhvervsmæssig henseende” kunne
straffes, mens anden form for økonomisk samarbejde ikke var strafbare. Var det utilbørligt,
var den skyldige en værnemager, som profiterede af besættelsen og derfor var var udsat for
foragt, ellers ikke. Problemer dengang var, at en vis form for økonomisk samarbejde var
nødvendigt eller endda ønskeligt. Loven præciserede da også, hvornår et samarbejde skulle
anses som utilbørligt.
Nu er kriteriet ”utilbørlig” dukker op igen i regeringens forslag om en ny
bestemmelse i straffeloven til hindring af koranafbrændinger. Bestemmelsen er – naturligvis
– bredere formuleret og sætter straf for ”utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund.” Jeg synes ikke, at ordet ”utilbørlig” er velvalgt. I
modsætning til 1946, hvor gamle dyder endnu herskede, er det i 2023 ikke nødvendigvis
positivt at handle ”tilbørligt”. Vi har i en helt anden grad vænnet os til kritiske handlinger ofte
af provokerende art. Når koranafbrændinger skal hindres, er ikke for fordi de er ”utilbørlige”,
men grundlæggende fordi de fremkalder en uorden både på gaden og politisk, som ikke står i
forhold til handlingens værdi som ”ytring” (hvis man anser den som en sådan). Det er efter
min mening afgørende, at der ikke i loven anvendes udtryk, som kan anses som moralisering
i forbindelse med afbrændingerne eller andre former for offentlig fysisk ødelæggelse af
religiøse skrifter. Derfor mener jeg, at lovens sprogbrug bør indskrænke sig til en fysisk
beskrivelse af de handlinger, der er uønskede, helt på samme måde som ildspåsættelse
beskrives med ordene ”sætter ild til”, drab helt lige ud omtales som, ”den som dræber en
anden” eller tyveri er som ”bortfjernelse af en fremmed rørlig ting.” Ingen utilbørlighed her.
Side 92 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Også på to andre punkter er jeg uenig i forslaget. Det bør handle om skrifter og
ikke om genstande. Jeg har ikke indtryk af, at islam er særlig genstandsorienteret, det
afgørende er koranens ord. Derimod har kristendommen bl.a. krucifikser, alterkalke mv. og
også jødedommen kender til brugen af bestemte genstande i gudstjenesten. Men næppe
mange kristne eller jøder har nogen interesse i, at skabe en særlig urørlighedszone omkring
sådanne genstande. Man kan da gøre med et krucifiks, hvad man vil. Det ikke klædeligt, men
det skal da ikke forbydes og belægges med straf. Kristendommen er helt resistent over for
den form for religionskritik, hvis det er det, det er. Hverken kristne eller jøder bryder sig om
den form for handlinger, men det må man nu engang leve med.
Og så for det tredje: Regeringens forslag går ud på at foretage en tilføjelse til en
bestående § 110 e, der handler om at forhåne en fremmed nation eller fremmed stat eller dens
flag mv. Det er muligvis gennemtænkt, men forkert tænkt. Intentionen er formentlig den at
tone nogenlunde rent flag i forbindelse med den egentlige begrundelse for lovforslaget,
nemlig forholdet til muslimske lande. Hverken islam, kristendommen, jødedommen eller
noget andet trossamfund kan sammenlignes med eller er i deres væsen knyttet til bestemte
nationer eller stater. At sidestille forhånelse af genstande, som har med kristendommen at
gøre, med forhånelser af en stat og dens symboler er simpelthen at gå helt forkert i byen.
Kristus sagde da også lige ud, at ”mit rige er ikke af denne verden.” Det samme gælder
naturligvis andre trossamfund, herunder islam, selv om der er lande, der gerne optræder som
om de repræsenterede islam. Den skal vi ikke købe, og derfor var – efter min mening –
daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen på rette spor, da han under ”Muhammed-
krisen” nægtede at mødes med ”muslimske” ambassadører. Islam har ingen ambassade i
København lige så lidt som kristendommen eller jødedommen eller andre religioner.
Bestemmelsen om koranafbrændinger mv. hører hjemme i § 266 b om den,
” der offentligt
eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse,
ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges…” Som man uden videre
kan se, er det også denne bestemmelse, der er forbilledet for regeringsforslaget. Vi må håbe,
at lovforslaget under sin behandling i Folketinget finder sin plads og den rigtige form, hvor vi
undgår moraliseringer, holder os til det rent fysiske og koncentrerer os om det, som virkelig
generer, nemlig afbrændingen af bøger og skrifter. Det er rigtig ærgerligt, at en lille gruppe
ballademagere skal påtvinge os dette indgreb, men vi kan da i hvert fald begrænse det til det
mindst mulige.
Side 93 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0097.png
Justitsministeriet
København, den 10. september 2023
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling
af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund), Deres sagsnr. 2023-10-1123
Justitsministeriet har ved mail af 25. august 2023 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens eventu-
elle bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af gen-
stande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
I den anledning skal foreningen meddele, at foreningen ikke finder at burde udtale sig om lovforslaget.
Dette høringssvar sendes alene elektronisk til:
[email protected]
På foreningens vegne,
René Bergfort
Høringsansvarlig
Dommerfuldmægtigforeningen
Side 94 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Til Justitsministeriet
Nyborg, onsdag den 20. september 2023
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund) (sagsnr. 2023-10-1123)
FLDG udtaler sin alvorligste kritik af lovforslaget. Kritikken begrundes dels i
forslagets anledning og dels i konsekvenserne af dets vedtagelse.
Med forslagets fremsættelse har regeringen gjort Danmark til foregangsland for
indskrænkning af ytringsfriheden og underkastelse under klodens
umenneskeligste og inkompetenteste regimer. Skaden er givetvis allerede
uoprettelig i et vist omfang, men man kan dog gøre sig håb om, at en øjeblikkelig
kursændring i det mindste vil kunne afbøde enkelte af de værste virkninger af
udenrigsministerens og den øvrige regerings utilbørlige, overilede og forkastelige
eftergivenhed over for pres fra mellemøstlige diktaturer.
Konsekvenserne af forslagets vedtagelse vil efter alt at dømme i heldigste fald
være en de facto-genoprettelse af den utålelige retstilstand inden afskaffelsen af
“blasfemiparagraffen” (straffelovens § 140), hvor politi og anklagemyndighed i
praksis kun håndhævede paragraffen i sager vedrørende krænkelser af den
islamiske religion, mens øvrige helt åbenlyse overtrædelser af bestemmelsens
ordlyd ikke søgtes retsforfulgt (jf. eksempelvis vor egen forgæves anmeldelse i
sagen med Fyns Politis journalnr. 2300-70461-00001-13 og opfølgende
Statsadvokaten i Viborgs journalnr. SAV-2015-41-2946/CLK).
De idelige påstande fra justitsministeren m.fl. om, at den fremtidige
retstilstand i nærmere omfang vil blive fastlagt af domstolene, er således åbenlyst
vildledende, idet justitsministerens egen forvaltning af den offentlige påtaleret
efter al sandsynlighed i sig selv vil medføre en skævvreden retshåndhævelse,
præget af politisk opportunisme snarere end klare retlige kriterier. Alternativet
til denne, i sig selv højst uønskelige, selektive håndhævelse vil være
endnu
værre,
nemlig en konsekvent håndhævelse af den påtænkte nye bestemmelse i
straffelovens § 110 e, stk. 2, med den heraf følgende betydelige indskrænkning af
den politiske, religiøse og almene ytringsfrihed.
På baggrund af ovenstående henstiller FLDG til lovforslagets øjeblikkelige
tilbagetrækning og opgivelse.
Med venlig hilsen
FLDG
FLDG, [email protected]
Cvr-nr. 3110 6613
Side 95 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Høringssvar: Lov om ændring af straffeloven (forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøse betydning for et
trossamfund)
Justitsministeriet, Att. Strafferetskontoret
Slotholmsgade 10, 1216 København K.
[email protected]
Afsender: Folkekirkens mellemkirkelige Råd
1. september 2023
Intentionen i lovgivningen er at bekæmpe hadefulde ytringer og nedsættende behandling af genstande,
som tillægges værdi af persongrupper. Ønsket med loven er, at Danmark ikke internationalt anses for at
være et land, der faciliterer sådanne ytringer. Denne intention støtter Folkekirkens mellemkirkelige Råd fuldt
ud. Ifølge lovforslaget skal det ske ved at begrænse ytringsfriheden i forhold til utilbørlig behandling af
fysiske genstande for derved at beskytte religiøse gruppers følelser.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd finder det dog principielt problematisk at begrænse ytringsfrihed med
henvisning til en religiøs gruppes følelser. Værnet mod racisme, had og nedsættende behandling er ikke
begrænsning af ytringsfriheden men derimod det principielle værn om frihedsrettighederne, nemlig både
ytringsfrihed, religionsfrihed og ligebehandlingslovgivning.
Efter at have bemærket denne grundlæggende principielle uenighed om værn mod racisme, had og
nedsættende behandling gennem indskrænkning af ytringsfriheden, vil vores høringssvar undersøge hvor
vidt begrænsningen af ytringsfriheden er legitim.
Ordlyden i lovforslaget
•
•
•
’Utilbørligt’: i forslaget forklares det, at ’utilbørlig’ er handlinger hvor genstande ødelægges på en
nedsættende eller forhånende måde.
I Racismeparagraffen (§266 b) tales om ’trusler, forhånelser og nedværdigelse’.
I lovforslagets ordvalg antydes således, at der er tale om en del af lovgivningen, som ikke er dækket
af racismeparagraffen
Begrundelsen for begrænsningen af ytringsfriheden
•
Er der tale om en begrænsning med henvisning til ligebehandling, så vil det betyde, at det er
hensynet til det danske muslimske mindretal, der er motivationen for begrænsningen. Hvis dette
var begrundelsen, så burde loven være tilføjes i forbindelse med straffelovens bestemmelser
omkring diskrimination (§266 b)
Side 96 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
•
•
Er der derimod tale om en begrænsning med henvisning til danske sikkerheds- og udenrigspolitiske,
så vil det betyde, at pres fra udenlandske magter eller organisationer er udslagsgivende, fx den
kritik der er fremført af Organization of Islamic Countries (OIC).
Lovforslaget tilføjes i straffelovens paragraf om statens sikkerhed, hvilket er en indikation på, at det
sidste er tilfældet, dvs. det er hensynet til udenlandske magter eller organisationer, der er
motivationen. At dette er tilfældet, bliver også klart i forslagets placering af loven efter §110 e, som
omhandler behandlingen af andre nationers symboler.
Hvilken type begrænsningen af ytringsfriheden er der tale om?
•
Intentionen i forslaget er at begrænse bestemmelsen til at gælde fysiske genstande med væsentlige
religiøs betydning, og at loven alene vil omfatte fysiske handlinger. Det bør tydeliggøres i lovteksten.
Loven omfatter ikke afbildninger fx i form af tegninger og billeder.
Hvordan forholder lovforslaget sig til Danmarks Grundlov og internationale forpligtelser?
•
•
•
Grundloven (§77) beskytter ikke mod strafansvar for enhver form for ytringer om andre personer
eller persongrupper.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (art 10) beskytter ikke mod strafansvar for ytringer
som truer eller tilskynder til vold, eller som er udtryk for had og forhånelse af persongrupper.
Fælles for Grundloven og EMRK er at de beskytter ytringsfrihed, men ikke gør ytringsfriheden
absolut. Ytringsfriheden kan begrænses hvis det er foreskrevet ved lov og er nødvendigt af hensyn
til national sikkerhed, territorial integritet eller offentlighed tryghed; dvs. hvis der er tale om en
legitim begrænsning af ytringsfriheden.
Er der i lovforslaget tale om en legitim begrænsning af ytringsfriheden?
•
•
•
Begrænsningen sker med henvisning til danske sikkerheds- og udenrigspolitik, hvilket er legitimt i
forhold til Grundloven og EMRK.
Lovforslaget er ikke-diskriminerende idet det ikke handler om en bestemt religiøs gruppe, men om
offentlig utilbørlig behandling af genstande, som har symbolsk værdi for persongrupper.
Begrænsningen er proportional, da den alene handler om fysiske genstande, men eksplicit nævner
at andre fysiske genstande med religiøs symbolsk værdi – fx tørklæder – ikke er omfattet af loven,
ligesom den generelle ytringsfrihed i forhold til religionskritik fastholdes.
Begrænsning er ikke tidsbegrænset, hvilket vil være ønskeligt da der er tale om en begrænsning af
frihedsrettigheder, specifikt ytringsfriheden. Principielt bør frihedsrettigheder ikke indskrænkes
uden tidsbegrænsning.
•
Konklusion
Konkluderende er det Folkekirkens mellemkirkelige Råds opfattelse, at der er tale om en legitim
begrænsning af ytringsfriheden, hvis der indføjes en tidsbegrænsning og hvis det defineres tydeligere hvad
’utilbørligt’ som juridisk kategori dækker over.
På vegne af formand Peter Lodberg
Side 97 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0101.png
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for
et trossamfund)
Foreningen af Danske Sceneinstruktører ønsker at udtrykke en alvorlig
bekymring om de potentielle konsekvenser, som lovforslaget kan have for
kunstnerisk frihed, ytringsfrihed og udtryksmulighed i Danmark.
Som det er blevet fremført i debatten om koranafbrændinger og trusler fra
organisationer som OIC, er dette et komplekst emne med en lang række nuancer
og følelsesmæssige aspekter.
Vi anerkender vigtigheden af politisk handling i denne sag, men ønsker at rejse
en række væsentlige udfordringer ved lovforslaget i sin nuværende form.
Dato: 15.09.2023
Foreningen af
Danske Sceneinstruktører
Linnésgade 25,2
1361 København K.
T: 33 33 08 88
[email protected]
www.stagedirectors.dk
1. Lovforslaget er
et vidtgående indgreb
og et
enormt tilbageskridt
for
ytringsfrihed og udtryksmulighed i Danmark
–
kunsten bør ikke nævnes
specifikt!
Fra at have haft sit udspring i et ønske om at regulere koranafbrændinger
ved ambassader, har forslaget nu udviklet sig til en generel formulering, der
forbyder "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund". Dette forslag inkluderer nu specifik omtale af
kunst i lovkommentarerne.
Vi taler ikke længere om, at man ikke må gøre noget foran ambassaderne,
men i hele det offentlige rum, hjemme fra sin computer, i øvelokalerne
rundt om på teatrene, i billedhuggeren eller bronzestøberens værksted og
alle andre steder, hvor kunsten lever og skabes. Vi taler ikke kun om ét eller
to hellige skrifter, men om alle væsentlige og religiøse symboler. Vi taler ikke
alene om at afbrænde, men om al utilbørlig behandling.
Lovforslaget er derfor ikke et
lille præcisionsindgreb,
men et voldsomt
indgreb i den danske ytringsfrihed og udtryksmulighed og dermed også i
kunstnernes virke. Hvor man ikke kun
sætter én religion, men alle religioner
over ytringsfriheden
på grund af sikkerhed.
Det, mener vi, er et enormt og
et meget problematisk tilbageskridt for ytringsfrihed og udtryksmulighed i
Danmark.
2. Kunstnere har en legitim og vigtig grund til at ytre sig
–
også voldsomt
Når kunsten nævnes i lovteksten, begrænser regeringen en af de grupper,
som har en legitim grund til at ytre sig og benytte et voldsomt sprog.
Kunstnere og undertrykte grupper, som er bosiddende i Danmark, har en
berettiget grund til at ytre sig, og også voldsomt. Historien og store skridt for
frihed bliver skabt, blandt andet ved at kunstnere og undertrykte grupper
udfordrer måden vi lever og er til på. Derfor er vi nødt til også at tillade det
voldsomme sprog, og særligt i kunsten.
Side 98 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Kunstens rolle er at udfordre, kritisere og udforske. Dette er kun muligt, når
kunstnere kan udtrykke sig frit uden frygt for repressalier. Kunstens
innovationskraft og nyskabelse trives netop i denne frihed.
Lovforslaget
skaber tvivl om, hvad der kan betragtes som "utilbørligt", og hvad der har
"væsentlig religiøs betydning", hvilket kan føre til selvcensur og
begrænsning af den kunstneriske skabers potentiale.
Justitsministerens udtalelse om kunstneren Firoozeh Bazrafkan rejser
bekymring om forsøget på at definere kunst og dens formål, hvilket går imod
armslængdeprincippet. Dette princip er afgørende for kunstens
uafhængighed og demokratiske stemme.
3.
Prioriter ytringsfrihed og den danske frihedsforståelse over religion
Lovforslaget i sin nuværende form giver trosgenstande en særstatus, der
hæver dem over enhver form for kritik. En bog eller andre artefakters
hellighed gives med lovforslaget værdi uden for fx en kirke. Det hæver
religionen over ytringsfrihed og vil være et væsentligt tilbageskridt.
Vi mener, at vi bør værne om den danske frihedsforståelse og ytringsfrihed,
hvor vi frit kan danne os en mening, og hvor kunstnere og andre undertrykte
grupper har retten til at kommunikere kritisk, frit og ja, utilbørligt, om
religiøse forhold, og alle andre forhold i øvrigt.
Vi opfordrer til en grundig overvejelse af de konsekvenser, som lovforslaget i
sin nuværende form og ordlyd vil medføre for kunstnere, undertrykte
grupper og den danske frihedsforståelse og ytringsfrihed generelt!
Vi ser frem til en konstruktiv dialog om dette vigtige spørgsmål og er til
rådighed for yderligere drøftelser.
Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen
Lene Skytt
Forperson, Danske Sceneinstruktører
Side 99 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0103.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Sendt via e-mail til
[email protected]
19. september 2023
Casper Nørgaard Petersen
Næstformand
Foreningen af Offentlige Anklagere
c/o Østjyllands Politi
Ridderstræde 1
8000 Aarhus C
Telefon:
E-mail:
30 61 23 12
[email protected]
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning)
Udkastet til lovforslaget er af udpræget retspolitisk karakter, og derfor vil FOAN
ikke forholde sig nærmere til denne del. Dog vil udkastet indebære en række
praktiske og bevismæssige udfordringer for anklagerne, som vi derfor ønsker at
kommentere nærmere i det følgende.
Den praktiske håndhævelse
Det fremgår af udkastet, at
”Hvis politiet bliver opmærksomt på, at en overtrædelse
af den foreslåede bestemmelse er i gang med at blive begået eller vil blive begået,
vil politiet kunne gribe ind og bringe det strafbare forhold til ophør, jf. de
almindelige regler herom i politiloven og retsplejeloven”.
FOAN opfatter denne del af udkastet som et politisk ønske om en mere aktiv
håndhævelse af bestemmelsen, end hvad der gjorde sig gældende med
eksempelvis den nu ophævede bestemmelse i straffelovens § 140, populært
kendt som ’blasfemiparagraffen’.
Det er en af anklagemyndighedens kerneopgaver at sikre legalitet i politiets
arbejde. På den baggrund er det FOANs klare opfattelse og erfaring blandt vores
medlemmer, at en beslutning om, hvorvidt politiet skal gribe ind, som angivet i
Side 100 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
udkastet, vil blive truffet i samråd med den juridiske bagvagt i den pågældende
politikreds. Beslutningen og dermed ansvaret for legaliteten heraf vil således
ikke påhvile den enkelte betjent ude på stedet men den juridiske bagvagt i
samråd med den operative politiledelse (typisk vagtchefen). Denne praktiske
indretning af beslutningsprocessen ændrer imidlertid ikke ved, at en lov må være
klar og præcis, når politi og anklagemyndigheden skal handle på den. Ved
planlagte begivenheder – som er anmeldt til politiet – vil det være muligt for
politiet og anklagemyndigheden forudgående, i en eller anden grad, at forberede
sig på, hvilke genstande der kan være relevant at holde øje med i relation til
bestemmelsen. Dette vil ikke på samme måde være muligt ved pludseligt
opståede begivenheder.
Udkastet giver i den forbindelse anledning til store betænkeligheder hos FOAN.
Hvis politiet eksempelvis griber ind og sigter en person for at have overtrådt den
forslåede bestemmelse, vil sagen blive efterforsket og efterfølgende sendt til
juridisk vurdering i anklagemyndigheden. Hvis et af vores medlemmer – med
påtegning fra justitsministeren – herefter rejser tiltale og fører straffesagen for
domstolene, men domstolene i sidste ende frifinder den tiltalte, så må det
formentlig lægges til grund, at politiet, da de greb ind, fratog den pågældende
retten til at ytre sig frit. Dette indebærer kort og godt, at hvis ikke handlingen er
omfattet af bestemmelsen, er der end dog stor risiko for, at myndighedsindgrebet
vil blive vurderet som et brud på grundloven, jf. eksempelvis Tibet-sagen. Da
beslutningen om at gribe ind blev truffet i samråd med en anklager, vil det i sidste
ende også være den pågældende, som står til ansvar for noget så alvorligt i et
demokrati som et grundlovsbrud. Derfor mener FOAN, at der skal stilles særligt
store krav til et præcist og entydigt lovgrundlag, da dette ellers vil kunne give
uoverskuelige konsekvenser for vores medlemmer.
Bevismæssige udfordringer
FOAN forudser, at udkastet i sin nuværende form stiller store og meget
vanskelige krav til dokumentationen og bevisførelsen for, at der i det konkrete
tilfælde er tale om ”en utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund”.
Side 101 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
De grundlæggende bevistemaer, som giver anledning til vores bekymringer, er
følgende:
1) Er genstanden af religiøs karakter? Har den i så fald en væsentlig
betydning?
2) For et trossamfund?
3) Er der tale om utilbørlig behandling af genstanden?
Ad 1)
Udkastet angiver positivt religiøse skrifter, f.eks. Koranen, Biblen eller Torahen,
som
omfattet
af
bestemmelsen.
Den
negative
afgrænsning
angår
beklædningsgenstande, tegninger og figurer mv. Hvilke genstande, der
herimellem er omfattet, fremstår upræcist og giver anledning til en bred
fortolkning.
Lovforslaget forholder sig desuden ikke nærmere til, hvilke kriterier, der kan
eller bør indgå i vurderingen af, om genstanden har en
væsentlig
betydning for et
trossamfund. Regeringen lægger op til, at fortolkningen bør ligge hos politi,
anklagemyndigheden og i sidste ende domstolene. Men en fortolkning kræver
under alle omstændigheder relevante inputs. Det står uklart hen, hvilke
bevismidler anklagerne bør føre i retten med henblik på at godtgøre ud over
enhver rimelig tvivl, at en genstand har en tilstrækkelig
væsentlig
religiøs
betydning for et trossamfund. Dette bør afklares.
For at kunne bevise, at en genstand, som eksempelvis brændes af, er af væsentlig
religiøs betydning, kan efterforskningsmæssige hensyn gøre, at politiet under
alle omstændigheder bliver nødt til at gribe ind under en handling for at fastslå,
hvilken genstand der brændes af. Der er set eksempler på, at det ikke har været
Koranen men blot en helt anden tilfældig bog, som afbrændes. Er dette faktum
ikke nøje politimæssigt undersøgt på forhånd, vil det være svært at løfte
bevisbyrden i en efterfølgende straffesag, hvor det f.eks. fra forsvarerens side
gøres gældende, at det var noget andet end en religiøs genstand, som tiltalte
brændte af. Omvendt vil det om muligt kunne opleves som stødende, hvis politiet
Side 102 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
først undersøger genstanden og derefter genudleverer den til (fortsat)
afbrænding. Om det har været forudsætningen i udkastet, må i givet fald fremstå
klart og tydeligt.
Ad 2)
Det fremgår af forslaget, at også trossamfund, som ikke er registreret i henhold
til trossamfundsloven, er omfattet af bestemmelsen. Forslaget bør på den
baggrund indeholde en nærmere afgrænsning af, hvornår et fællesskab er
tilstrækkelig troende til at kunne defineres som et trossamfund omfattet af
beskyttelsen i bestemmelsen.
Det bør overvejes, at et trossamfund skal være registret i henhold til
trossamfundsloven, så det er muligt for politi og anklagemyndigheden at slå op i
et register. Dette beror navnlig på, at det af trossamfundslovens § 7, stk. 2,
fremgår, hvilke oplysninger en anmodning om anerkendelse skal indeholde,
herunder dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale
ritualer. Det bør i sammenhæng overvejes, at man f.eks. i § 7, stk. 2, nr. 6, tilføjer,
at en anmodning tillige skal indeholde en fortegnelse over genstande af væsentlig
betydning for religionen.
Såfremt forslaget fastholder, at også ikke registrerede trossamfund er omfattet
af bestemmelsen, bør det afklares, hvorvidt Det Rådgivende Udvalg vedrørende
Trossamfund i den forbindelse vil kunne afgive sagkyndige udtalelser til brug for
disse typer af straffesager i medfør af § 6, stk. 2 i bekendtgørelsen om Det
Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund?
Opsummerende fremstår definitionerne af de ovenfor anførte begreber, der i
øvrigt udgør de væsentligste bevistemaer, flydende og er dermed særdeles
uhensigtsmæssige i forbindelse med et straffedelikt. Det er derfor FOANs
opfattelse, at det kan blive vanskeligt konkret at løfte bevisbyrden i disse
straffesager.
Side 103 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Ad 3)
Af udkastet fremgår:
”Bestemmelsen vil ikke omfatte handlinger, som ikke kan
anses for at være utilbørlige”.
Herudover forholder udkastet sig ikke nærmere til
forudsætningerne for utilbørlighedsvurderingen. En sådan vurdering afhænger i
høj grad af bl.a. kontekst og hensigt. Bemærkningerne bør derfor præcisere,
hvordan utilbørlighedsvurderingen skal anlægges. Skal en handlings eventuelle
utilbørlige karakter vurderes ud fra en almen betragtning af utilbørlighed? Eller
skal den bedømmes ud fra, hvad der i den konkrete trosretning kan opfattes som
eksempelvis forhånende eller nedsættende? Disse uafklarede spørgsmål har
ganske stor betydning for, hvilke bevismidler der i givet fald vil kunne godtgøre
dette ud over enhver rimelig tvivl.
Strafniveau
FOAN mener også, at bemærkningerne bør forholde sig nærmere til det konkrete
strafniveau for overtrædelse af den forslåede bestemmelse, hvor strafferammen
er på 2 år, og hvor et andengangstilfælde straffes med fængsel.
Udkastet henviser om gældende ret bl.a. til Østre Landsrets dom af 5. maj 1936
(UfR1936.820), hvor en person for overtrædelse af straffelovens § 108 (nu § 110
e), ved i forhånende hensigt at have nedtaget et Sovjet-flag, blev idømt en bøde
på 100 kr. Omregnes bøden til et nutidigt niveau, vil bødestørrelsen formentlig
være omkring 4.000 kr. Vil et tilsvarende niveau baseret på retspraksis fra
førkrigstid være det rette?
Til sammenligning udmåles bøde for en førstegangsovertrædelse af knivloven,
hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, på 3.000 kr., hvor
strafferammen er 4 måneders fængsel, og hvor andengangstilfælde straffes med
7 dages fængsel. En bøde for overtrædelse af straffelovens § 121 (fornærmende
tiltale af offentlig ansat) udmåles til 5.000 kr. i førstegangstilfælde, hvor
strafferammen er 1 års fængsel. Bør strafniveauet for overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse være 10.000 kr. henset til den højere strafferamme?
Dette bør afklares i bemærkningerne.
Side 104 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0108.png
Bemærkningerne bør samtidig forholde mere præcist til hvilke formildende eller
skærpende momenter, der – foruden straffelovens almindelige bestemmelser
herom i kapitel 10 – bør indgå ved straffastsættelsen. Udkastet angiver, at det vil
skulle indgå som en skærpende omstændighed, hvis personen har begået flere
overtrædelser af den foreslåede bestemmelse. Dette følger dog allerede af
straffelovens § 81, nr. 1.
Derudover angiver udkastet, at bestemmelsen også vil finde anvendelse, selvom
den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks. politisk øjemed. I den
forbindelse er det dog uklart, hvorvidt en overtrædelse som led i en i øvrigt lovlig
demonstration kunne være en formildende omstændighed, eller om dette helt er
udelukket?
Retspraksis’ betydning
Regeringen har i forbindelse med sin præsentation af dette forslag tilkendegivet,
at domstolene bør afklare retstilstanden nærmere. FOAN er naturligvis enige i, at
kompetencen til at pådømme overtrædelser af bestemmelsen påhviler
domstolene, og at retspraksis vil danne grundlag for en sikre vurdering af
bestemmelsens rækkevidde. Men i lyset af, at sagsbehandlingstiderne ved
byretterne for en straffesag, hvori der medvirker domsmænd, er steget fra 7,3
måneder i 2021 til 8,4 måneder i 2022, mens straffeankesagerne i gennemsnit
tager 7,7 måneder ved Landsretterne
1
, er der efter vores opfattelse lange
udsigter til, at retspraksis reelt vil være kunne indgå i vurderingen. Dette
efterlader den reelle vurdering af bestemmelsens rækkevidde hos politiet og
anklagemyndigheden.
Samlet set må det forudses, at udkastet indebærer en række meget væsentlige
praktiske og bevismæssige problemer, og dermed væsentlig længere
sagsbehandlingstider i politi og anklagemyndigheden samt længerevarende
retsprocesser ved domstolene.
1
https://domstol.dk/aktuelt/2023/3/fortsat-lange-sagsbehandlingstider-i-2022/
Side 105 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
FOAN vil afslutningsvist opfordre til, at lovforslaget sendes til behandling i
Straffelovrådet, som må formodes at besidde den absolut højeste strafferetlige
ekspertise, da medlemmerne netop er udpeget for at rådgive regeringen om
ændringer i straffeloven, som kræver et grundigt forarbejde. Den foreslåede
bestemmelse kalder netop på en sådan grundighed.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Foreningen af Offentlige Anklagere
Side 106 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Foreningen Fri Debats høringssvar til regeringens lovforslag L 133; udkast til forslag om
lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning for et trossamfund), sagsnr.: 2023-10-1123.
Indsendt til Strafferetskontoret, Justitsministeriet, 22. september 2023
Med SVM-regeringens lovforslag L 133 skal ’blasfemi’ igen kriminaliseres i Danmark, kun seks
ar efter afskaffelsen af den historiske blasfemiparagraf, som af meget gode grunde ikke var i
anvendelse. I liberale demokratiers lovgivning beskytter man mennesker; ikke ideer sasom
religion, og slet ikke antidemokratiske regimer. Selv nar teokratiske regimer postulerer at være
sa knyttet til sine ideer, at ideerne ikke taler kritik, og selv nar kritikken strategisk kaldes for
hate speech,
som det ses med OIC-landenes lobbyarbejde i FN, ma og skal Gud altid have
vigepligt for ytringsfriheden, som er hjørnestenen i demokratiet. Med L 133 har SVM for alvor
forladt den position.
Lovforslagets indskrænkning er lagt an pa at forbyde igangværende afbrændinger af koranen og
funderet i et ønske om at stoppe aktioner, der hævdes ”kun” at have til hensigt at fremprovokere
”splittelse”. Det er præsenteret som et juridisk ”nalestik”, men gar langt videre end den
oprindelige blasfemiparagraf, bade i bredde og straframme. Forbuddet er begrundet i for
offentligheden svært gennemskuelige sikkerhedshensyn og er kommet i stand som følge af
ugennemsigtige aftaler mellem antidemokratiske teokratiske stater og Udenrigsministeriet, som
der ikke har været fuld offentlighed om.
Vedtager Folketinget den foreslaede tillægsparagraf, der vil ”beskytte genstande som har
væsentlig religiøs betydning mod utilbørlig behandling”, indskrænkes ytringsfriheden i et
omfang, som Foreningen Fri Debat anser for fuldstændig uacceptabelt.
Selv om det er berettiget at tage afstand fra visse koranafbrændernes formodede hensigter om
at chikanere et religiøst mindretal, og selv om sikkerhedshensyn kan presse sig pa, vil den
patænkte kriminalisering medføre et alvorligt frihedstab for danske borgeres ytringer pa eget
suveræne territorium, som ikke bare er uklædeligt men direkte inkompatibelt med et moderne
demokrati som Danmark. Lovforslaget er sa vidtrækkende, at legitim og nødvendig
religionskritik, ogsa for herboende iranere og andre, som er flygtet til Danmark fra teokratiske
regimer, vil blive kriminaliseret. I et frit liberalt demokratisk samfund tilkommer det aldrig
statsmagten at fastsætte a priori, at visse symbolske angreb pa religioners symboler og
genstande skal regnes for ”utilbørlige” ytringer. Foreningen Fri Debat er alvorligt bekymret over,
at SVM-regeringens sakaldt pragmatiske idealisme er sa vidtgaende, at den nu lader dansk
lovgivning blive designet af antidemokratiske teokratier efter gedulgte byttehandler med danske
frihedsrettigheder.
Det forbliver ogsa uklart, hvorfor ”trossamfund” skal nyde højere beskyttelse mod disse
kritikformer end andre holdningsfællesskaber, samt hvad der kvalificerer til at være af
”væsentlig religiøs betydning”. Historien har til fulde vist, at sakaldt blasfemi, altsa profanering
af religioners autoritet, er en særdeles vigtig form for magtkritik, der ikke ma palægges
begrænsninger i et samfund, hvor ytringsfriheden er en grundværdi. Modsat sekulære doktriner
baseret pa menneskelige konventioner hævder religioners autoriteter, at deres anskuelser er
Guds. Fordi de er funderet i en øverste transcendent autoritet, postuleres de at være absolut
sande, ubetinget normative og som sadan fritaget for legitim kritik og satire. Dette er opskriften
pa totalitarisme. Fri Debat er alvorligt bekymret over, at SVM-regeringen med L 133 gar dette
tankegods i møde frem for blank og selvfølgelig afvisning.
Side 107 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Frie samfund ma kunne beskytte sig selv imod totalitære strømningers fremmarch. Derfor
afhænger de af en fri og kritisk offentlighed med en meget vid ytringsfrihed, hvorved religiøse
autoriteter, magtstrukturer og symboler med selvfølgelighed kan kritiseres pa lige fod med alle
andre former for magtinstanser og diskurser. Skalaen af mulige kritiske ytringsformer skal være
den samme over for alle mal for kritik; ingen kan pakalde sig en særlig skansomhed.
Regeringens lovforslag er et reelt demokratisk tilbageskridt og som sadan farligt; ikke mindst
fordi det kommer som en indrømmelse til kræfter og grupperinger, hvis endemal er at tabuisere
religionskritik under enhver form gennem egne versioneringer af prædikatet ”tilbørligt” og ved
strategisk at sidestille det med sakaldt
hate speech.
Lovforslaget fremkommer i en kontekst af pression fra udenlandske magter, som i egne samfund
forfølger, undertrykker og endda henretter anderledestænkende og nægter egne borgere selv
elementære rettigheder. Skulle forslaget vedtages, er der overhængende risiko for, at lovskridtet
kommer til at virke mod regeringens hensigt, da det kun vil skærpe appetitten pa mere
indflydelse pa dansk lovgivning. Et pres fra udenlandske magter, der har givet bonus en gang, vil
ikke aftage, men søge sig nye indskrænkningsmal, og i stedet for at stoppe
profaneringsaktionerne vil de mest ihærdige aktivister se sig ansporet til at finde veje til at
omga loven eller bryde den under pakaldelse af civil ulydighed. Malet for deres protester vil nu
ikke være sakaldte hellige bøger alene, men ogsa den foreslaede paragraf, især efter en eventuel
vedtagelse. Det er ogsa sandsynligt, at regeringen vil løbe ind i voksende politisk og folkelig
modstand. I stedet for at have afmonteret en kritisk situation risikerer regeringen med sit
uigennemtænkte lovudspil selv at eskalere den.
Regeringen har uden større overbevisning afvist, at lovforslaget kunne indlede en glidebane af
stramninger i retning af at kriminalisere flere typer af ytringer. En anden glidebane, der ikke har
været sa meget diskuteret, er, at regeringen ved at give efter for pres fra OIC abner for fremtidigt
pres fra andre ikke-demokratiske magter. I dansk ytringsfrihedshistorie har et tilbagevendende
problem gennem mange arhundreder været, at stærke magter har forsøgt og ofte har haft held
med at presse danske regeringer til at sla ned pa kritisk omtale af dem selv – senest i Tibet-
sagen. Med L 133 er signalet sendt til autoritære magter som Rusland og Kina, at hvis de er
utilfredse med omtale eller anden aktivitet i dansk offentlighed, sa skal man bare foretage en
hemmelig opringning til den danske udenrigsminister, og sa vil der hurtigt blive taget affære.
Lovforslaget rammer desuden ikke kun Danmark; det har internationale konsekvenser. Hvis den
danske regering, som det ser ud i øjeblikket, kommer til at ga enegang med sin
imødekommenhed over for teokratiske krav, gør den det i første omgang nemmere for OIC med
Tyrkiet i spidsen at sætte ekstra hardt pres pa Sverige. Pa længere sigt kan OIC skifte fokus og
isolere andre vesteuropæiske lande som Norge og Holland, hvor der ogsa foregar lovlige
koranskændinger, og i sidste ende ga efter lande som Frankrig og USA, der heller ikke har
blasfemiforbud. Denne risiko er blevet fremhævet af bade svenske og norske iagttagere og af
politikere, som repræsenterer de lande, der umiddelbart ma holde for det øgede pres. Med
eventuel vedtagelse af L 133 bøjer regeringen sig altsa pa en made, der ikke alene skader
Danmark, men Danmark vil ogsa handle usolidarisk og derved bringe andre vestlige lande i øget
fare. Frem for at sta sammen last og brast med andre sekulære vesteuropæiske liberale
demokratier i en alliance over for OIC, vil Danmarks regering med L 133 ga forrest i et kapløb
mod bunden; mod nedbrydningen af historisk hardt vundne frihedsrettigheder med den i
sammenligning med ovennævnte lande ubetinget største begrænsning af ytringsfrihed og det
mest OIC-venlige blasfemiforbud.
Fri Debat opfordrer regeringen til at trække lovforslaget tilbage og genindtage en liberal-
demokratisk position, hvor Gud har vigepligt for demokratiet; hvor koranafbrændinger nok kan
Side 108 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
fordømmes, men hvor det samtidig specificeres, at de er lovlige ytringer og vil forblive at være
det, fordi hensyn til ytrings- og demonstrationsfriheden i Danmark til en hver tid skal trumfe,
ikke bare sarte subjektive følelser, men udenlandske despotiers og illegitime magtgrupperingers
krav om regulering af ytringsfriheden.
Fri Debat opfordrer til at ga imod dette lovudspil med alle fredelige og lovlige midler og vil selv
føre an i at mobilisere denne modstand. Kommer forslaget alligevel til afstemning, vil Fri Debat
paminde alle Folketingets medlemmer inklusive medlemmer af regeringspartierne om, at de
med Grundlovens paragraf 56 er ”bundet ene ved deres overbevisning” og dermed opfordre dem
til at stemme imod lovforslaget, om det sa vil bryde med partilinjen.
Det er af historisk vigtighed, at dette lovforslag falder, og at der derved ikke gives køb pa
ytringsfriheden i Danmark.
Pa vegne af Foreningen Fri Debat
Niels Ivar Larsen, formand, redaktør, Dagbladet Information
Katja Kvaale, næstformand, antropolog, skribent, Weekendavisen
Frederik Stjernfelt, professor, Aalborg Universitet København
Jakob v. H. Holtermann, lektor i retsfilosofi, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
Jens-Martin Eriksen, forfatter
København, 21. september 2023
Side 109 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0113.png
Høringssvar ang. ’Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøse betydning for et trossamfund)’
Til: Justitsministeriet
Kontor: Strafferetskontoret
Mail: straff[email protected]
Sagsnr.: 2023-10-1123
Afsender: Foreningen Åndsfrihed
22. september 2023
Foreningen Åndsfrihed arbejder for at fremme og beskytte åndsfriheden i Danmark. I
det lys finder vi det principielt problematisk at indskrænke
typerne
af tilladte
uenighedsmarkeringer og at indskrænke ytringsfriheden
specifikt
i forhold til religion.
Begge dele er inkluderet i lovforslaget, som vi derfor vil opfordre til at opgive.
I Danmark er der frihed til at bære sin religion med sig ud i offentligheden, og der er
samtidig frihed til religionskritik – på samme måde som der også er frihed til politisk
kritik, normkritik, mv. Denne kritik kan også finde sted som ’happenings’, som et flertal
eller et mindretal vil opfatte som provokerende eller stødende. Religion udgør således
hverken et felt, der skal holdes ude af eller nyde særlig beskyttelse i offentligheden. Og
begge dele er vigtigt. I stigende grad ser vi imidlertid, at livssyn kommer under pres via
lovgivning, og det nærværende forslag er endnu et skub i en forkert retning.
Vi mener, at så længe handlinger kan karakteriseres som ytringer, må de være
beskyttede af ytringsfrihedens generelle bestemmelser. Dertil kommer, at det er et
alvorligt tilbageslag for vores frie samfund at ville indskrænke frihedsrettighederne
med baggrund i aktuelle udenrigspolitiske forhold. Det kan skabe en farlige præcedens
for, at andre magter kan udøve pres på regeringen for at få fjernet udtalelser, de ikke
bryder sig om, fx ang. Tibet eller Ukraine. Derfor anbefaler Foreningen Åndsfrihed, at
lovforslaget opgives eller – i fald der ender med at være tilslutning til et lovforslag – at
loven gives en solnedgangsklausul.
Vi understreger, at religion ikke udgør et magtfrit område. Tværtimod kan religion være
stærkt definerende for menneskers liv, og religion og religiøse ledere har flere steder i
verden en tæt forbindelse til den politiske magt. I flere lande bliver anklager om
blasfemi brugt som anledning til at henrette kritikere. Dette viser, hvor vigtigt det er at
insistere på, at religion og religiøse symboler kan kritiseres på lige fod med politik. Vi
forstår det ønske, som mange har fremført i debatten, om at tage hensyn til religiøse
minoriteter i Danmark, men ved at beskytte minoriteter, giver vi med denne lov
dermed ingen beskyttelse til minoriteterne i minoriteterne (særligt dissidenter). Disse
beskyttes først og fremmest af vide rammer for ytringsfriheden.
Generelt om lovforslaget
Side 110 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0114.png
Årsagen til lovforslaget er sikkerhedspolitisk (”det aktuelle trusselsbillede”) og en del af
den nye, udenrigspolitiske doktrin ”pragmatisk idealisme”, som regeringen ved
udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har præsenteret. Trods de konstruktive
intentioner bag dette, mener Foreningen Åndsfrihed ikke, at lovforslaget tilstrækkeligt
varetager nationale interesser i at beskytte ytringsfriheden, som er et helt centralt
element i åndsfriheden. Er der en akut sikkerhedspolitisk trussel, kan der ske et
tidsbegrænset indgreb, men det må klart stadfæstes i loven, hvor længe den skal være
gældende (jf. diverse restriktioner i forbindelse med Covid-19-epidemien).
Lovteksten hævder, at koranafbrændinger har haft som primært ”formål at forhåne og
fremprovokere reaktioner.” Ordlyden sigter på motiv, men er svagt begrundet.
Lovforslaget gør det ikke muligt at skelne mellem legitime protestaktioner mod
religiøse opfattelser og illegitime, og det vil, hvis lovforslaget vedtages, fx også kunne
ramme den iranske aktivist Firoozeh Bazrafkan, der rev Koranen på et rivejern, eller
kunstneren Max Uwe Jensen, der delte en bibel og en koran på midten, satte dem
sammen og kaldte værket
Halve sandheder
. Lovforslagets baggrund har altså en præcis
hensigt, men intentionen vil uundgåeligt ramme bredere, og en indskrænkning vil også
ramme de kunstneriske og/eller politiske udtryk, der ellers bidrager til ”en debat af
generel interesse”. At det ligefrem fremgår af loven, at den gælder i ”kunstnerisk og
politisk øjemed” er et særligt problematisk forhold ved lovteksten, da disse normalt i
Danmark er arenaer for kritisk diskussion.
Lovforslagets placering i straffelovens kapitel 12 betyder, at det falder ind under
bestemmelsen i §136 om, at det er strafbart at
billige
de forbrydelser, som kapitel 12
omhandler. Dette betyder, at lovforslaget også er et indgreb i ytringsfriheden i forhold til
ytringer ’af ord’ (skrift eller tale), hvilket ikke stemmer overens med, hvad regeringen har
lagt op til. Det er helt ude af proportion, at det skulle være strafbart at billige
(mundtligt/skriftligt) fx koranafbrændinger, og det vil være en alvorlig indskrænkning af
ytringsfriheden, hvis dette bliver en konsekvens af lovforslaget.
Konkrete forhold i lovforslaget
Det er problematisk, at baggrunden er afskaffelsen af blasfemiparagraffen, som
lovforslaget også henviser til, og som gør opmærksom på ytringer, der er
”unødigt krænkende eller sårende”. Men det er uklart, hvornår en ytring er
”unødig” – for systemkritikere og magtfuldkomne ser det ofte vidt forskelligt ud.
Det er uklart, hvilke genstande man kan regne for havende ”væsentlig religiøs
betydning” og det er uklart, hvordan lovforslaget skal sikre imod misbrug fra de
trossamfund, der påhæfter genstandene med affekt. Det er samtidig vanskeligt
at forestille sig, at man kan lave et lovforslag, der vil være mere præcist (jf.
regeringens udmelding om, at man med lovforslaget ville lave en
nålestiksoperation). Man kan ikke – og
skal
ikke kunne – beskytte visse
religioner mere end andre mod kritik.
Det er uklart, hvad ordet ”utilbørlig” dækker over, og det i et omfang, som kan få
anmeldelser til at eskalere. At ødelægge på ”nedsættende eller forhånende
Side 111 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0115.png
måde” er et spørgsmål om perspektiv, og i tilfældet med religiøse genstande
virker det sandsynligt, at enhver destruktion vil forekomme ”utilbørlig”.
Strafferammen på fængsel i op til to år er høj. Vi anbefaler, at lovforslaget tages
af bordet, men hvis det fastholdes i en eller anden form, bør strafferammen
sænkes betragteligt. Også selvom en forseelse sker gentagne gange.
På vegne af Foreningen Åndsfrihed
Ingrid Ank, formand i Foreningen Åndsfrihed
Michael Agerbo Mørch, næstformand i Foreningen Åndsfrihed
www. aandsfrihed.dk
Side 112 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0116.png
København den 18. september 2023
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
Jeres s
agsnr. 2023-10-1123
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående udkast til lovforslag.
1. Baggrunden og motivationen for lovforslaget finder vi problematisk. At give efter for et ydre pres
begrundet i rigets sikkerhed baner vej for ”voldsmandens veto” og underminerer Danmarks og
andre landes kamp for ytrings- og religionsfrihed på globalt niveau.
Vi frygter, at OIC vil bruge bestemmelsen som løftestang i forhold til sin dagsorden i den globale
værdikamp. Her kæmper organisationen for at beskytte verdens muslimer mod hadtale og mod at
få deres religiøse følelser krænket – hvilket i næste runde giver landene mulighed for at
undertrykke grundlæggende friheds- og menneskerettigheder med henvisning til den muslimske
ortodoksi grundet på Koranen (som beskrevet i juni i år af den færøske forsker Heini í Skorini i
”Kampen om ytringsfriheden. Religion, politik og global værdikamp”).
Bestemmelsen vil således, såfremt den bliver indført, give OIC-lande og andre autokratiske styrer
alt for stor legitimitet, når de begrænser deres egne indbyggeres ytrings- og religionsfrihed. Ved at
henvise til Danmark kan disse lande argumentere for at bevare deres blasfemiparagraffer, som
mange steder misbruges til at diskriminere, undertrykke og forfølge religiøse minoriteter, herunder
kristne, med.
2. I forlængelse af pkt. 1 bør Danmark påtale OIC-landenes hykleri og gøre det fuldstændig klart, at
den måde, som disse lande forvalter deres blasfemiparagraffer på, er uacceptabel. OIC-lande
indkalder danske ambassadører til samtale, fordi Koranen brændes af i Danmark - og samtidig
afbrændes bibler og kirker i deres egne lande, og kristne udsættes for forfølgelse og
undertrykkelse. Her bør Danmark skærpe tonen.
Vi er bekymrede for forholdene for kristne og andre religiøse minoriteter i disse lande, og mener,
at Danmark skal styrke indsatsen for religiøse minoriteter i de pågældende lande.
3. Vi anerkender, at der i nogle trossamfund er et andet forhold til visse fysiske ting som værende
hellige, end hvad som gør sig gældende i vores protestantiske tradition. Vi anerkender også, at der
kan være en vis risiko for forstyrrelse af den offentlige orden, hvis disse hellige genstande krænkes,
drives spot med eller forhånes i offentligheden.
Derfor ser vi positivt på en begrænsning af muligheden for offentligt at krænke, drive spot med
eller forhåne andres tro, gudsdyrkelse, hellige genstande mv. - så længe, det ikke indebærer en
urimelig begrænsning af ytringsfriheden generelt.
Dog anerkender vi det dilemma, som ligger i, at Koranen ikke kun er en religiøs bog, men også en
politisk bog. Set i det lys er det problematisk, hvis kunstneriske og politiske ytringer begrænses
med henvisning til, at en hellig genstand som et led i ytringen behandles utilbørligt.
Side 113 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0117.png
I afvejningen af de to hensyn – en begrænsning af muligheden for at krænke, drive spot etc. over
for frihed til kunstneriske og politiske ytringer – har vi forståelse for, at regeringen ønsker at kunne
gribe ind. Vi vil dog opfordre til, at det ikke sker begrundet i rigets sikkerhed med en placering af
bestemmelsen i straffelovens § 12 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed, men med en begrundelse i hensynet til den offentlige orden og fred.
Således opfordrer vi til at indplacere bestemmelsen i straffelovens § 15, hvor også den tidligere
blasfemiparagraf var at finde. En strafferamme på fire måneder, som den nu ophævede § 140
havde, vil alt andet lige også være mere proportionel end en strafferamme på to år.
4. Vi ser et problem i, at definitionen på religiøse genstande i den foreslåede bestemmelse kan
forlænges ad absurdum – ikke mindst fordi, at begrebet ”trossamfund” ikke afgrænses i forslaget.
Det kunne man gjort ved fx kun at lade bestemmelsen gælde anerkendte trossamfund.
Formand
Generalsekretær
Side 114 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0118.png
Fra:
Jørgen Lund <[email protected]>
Sendt:
19. september 2023 14:42
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Emne:
Fårevejle Frimenighed
Vi anbefaler, at loven vedtages. Utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund bør være forbudt.
Med venlig hilsen Jørgen Lund, præst i Fårevejle Frimenighed. Jeg har talt med halvdelen af ledelsesrådet
om det, og de bakker mig op i denne skrivelse.
Side 115 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0119.png
Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling
af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
(Udkast 20.09.23).
Til: Justitsministeriet
Kontor: Strafferetskontoret
Mail: [email protected]
Sagsnr.: 2023-10-1123
Afsender: Grundtvigsk Forum
Vartov 22. september 2023
Grundtvigsk Forum (stiftet 1898) er en forening bestående af enkeltmedlemmer og kredse
ud over hele landet med hovedsæde på Vartov, Farvergade 27, København. Formålet for GF
er at udbrede kendskab til Grundtvigs tanker om kristendom og menneskeliv gennem
oplysningsvirksomhed om folkelige og kirkelige spørgsmål, styrke samhørigheden mellem
kirke og folk i Danmark, at sikre frihed og gode vilkår for evangeliets forkyndelse og at
fremme et forpligtende folkeligt fællesskab.
Grundtvigsk Forum vil appellere til regering og folketing om at formulere en lov, så det bliver
den nålestiksoperation, som justitsministeren gav løfte om i forbindelse med lanceringen af
et behov for en lov, der forbyder afbrænding af koranen af hensyn til landets sikkerhed og
dets borgere.
Den lov, der foreligger, er så bred i sit sigte, at der er en risiko for, at den ikke kun kommer til
at omfatte den uorden, som risikoskabende provokation ved gentagne afbrændinger af
koraner udgør, men at loven som den foreligger åbner for sigtelser mod mennesker med en
velbegrundet protest mod undertrykkelse, fx i protest mod de stater, hvor koranen
legitimerer vold, undertrykkelse og dødsstraf, og kunstnerisk og politisk religions- og
magtkritik.
Vi ønsker en lov, der fortsat vil gøre det muligt i vores samfund at forsvare retten til protest
for den iranske aktivist Firoozeh Bazrafkan, der rev Koranen på et rivejern, eller kunstneren
Max Uwe Jensen, der delte en bibel og en koran på midten, satte dem sammen og kaldte
værket
Halve sandheder.
Staten skal fortsat beskytte enkeltindivider, der fremsætter protester mod overgreb
begrundet i religiøse autoriteter og skrifter. Og den skal beskytte kunstnerisk behandling af
religion som kultur og meningsdannelse i menneskers liv.
Loven må sigte helt præcist på afbrænding af koranen og ikke også ramme billigelse af
lovens bestemmelse, sådan som prof. Sten Schaumberg-Müller har gjort opmærksom på.
Side 116 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0120.png
Grundtvigsk Forum kan godt bakke op om en vis begrænsning af ytringsfriheden, hvis sigtet
er at holde en vis orden i et samfund. Ytringsfrihed og religionsfrihed kan støde mod
hinanden og begge skal have plads. I tilfældet afbrænding af koraner kan der være behov for
en begrænsning, men denne må i hver enkelt sigtelse holdes op mod, hvorvidt det i det
givne tilfælde er en acceptabel indskrænkning af ytringsfriheden.
Loven må sigte på ytringer, der har karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse og
må den desuden kun anvendes i begrænset omfang under nødvendigt hensyn til
ytringsfriheden.
Forbuddet må alene være en ordensbestemmelse, der gør det strafbart på et offentligt sted
med den hensigt at forhåne, at brænde eller udsætte et skrift, som anses for helligt af et
anerkendt trossamfund, for nedværdigende behandling, og loven skal ikke omfatte
udtalelser om at brænde eller anden form for kritik af religioner eller af religiøse genstande.
Desuden er strafferammen ved fængsel på to år for høj. En bøde er mere rimelig.
Grundtvigsk forum har en stærk tradition for at vægte ytrings- og åndsfrihed højt, idet vi har
en liberal opfattelse af at yderligtgående synspunkter bedre konfronteres i en åben
konfronterende samtale end forbydes og henvises til det at vokse konspiratorisk i det skjulte.
På den anden side anerkender vi, at et samfund ikke kan bygge på en ubegrænset
ytringsfrihed. Dog er det vigtigt, at denne begrænsning finder begrundelser i principperne
for vores eget samfunds liberale traditioner, lov og rettigheder til sikring af orden og fredelig
sameksistens og ikke ud fra pres fra stater, der ikke anerkender individets ret og sikkerhed.
På vegne af Grundtvigsk Forum
Kirsten Margrethe Andersen
Formand for Grundtvigsk Forum
Lektor, Ph.D.
Vartov
Farvergade 27
1463 København K.
[email protected]
Grundtvigskforum.dk
Side 117 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0121.png
21. september 2023
Kontor: Strafferetskontoret - Sagsnr.: 2023-10-1123
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Justitsministeriet har anmodet om udtalelse til lovforslaget, i hvilken forbindelse der ikke er rettet
direkte henvendelse til lærerorganisationer eller fagforbund. Dette er dybt beklageligt, da undervis-
ningsinstitutioner, herunder også på de højere læreanstalter, kunne have interesse i at udtale sig om
et forslag, der kriminaliserer handlingsblasfemi og transmission eller udbredelse i en videre kreds af
handlingsblasfemi.
Gruppen Paty arbejder for lærere og underviseres undervisningsfrihed, metodefrihed og ytringsfri-
hed.
Det er i udkastet til lovforslaget angivet, at det foreslås kriminaliseret at udføre handlingsblasfemi
mod væsentlige religiøse symboler offentligt men også ”med forsæt til udbredelse i en videre
kreds”.
Gruppen Paty har kendskab til en lang række emner, herunder emner i tilknytning til religionsun-
dervisning, historieundervisning, samfundsfagsundervisning mv., hvor der opstår kontroversielle
reaktioner på undervisning hos elever eller fra det øvrige samfund. Reaktioner, som lærere og un-
dervisere oplyser, er opstået som følge af voldsomme følelser hos elever, studerende eller det om-
kringliggende samfund”. Derfor er Gruppen Paty meget bekymret for udsigten til lovgivning, som
har til formål at kriminalisere handlinger rettet mod følelser, ideologier eller religioner i sig selv.
Fagbladet Folkeskolen
publicerede i 2021 en undersøgelse, der viste, at læreres ytringsfrihed er un-
der pres, og tilsvarende er vist i undersøgelser foretaget af
Information
og
DR.
Det bemærkes, at
dette pres blandt andet ses i forbindelse med undervisning omhandlende Muhammedtegningerne
eller Muhammedkrisen. Muhammedtegningerne ses undtaget for L133, men har altså allerede af-
født voldsomme reaktioner også mod lærere og undervisere.
Gruppen Paty har også kendskab til undervisningssituationer, hvor lærere og undervisere udfører
handlinger, som i sig selv må forventes at være omfattet af forslaget, hvilket er meget problematisk.
Her bør særligt nævnes begrebet anskuelsesundervisning: en udbredt og i dansk pædagogik hyldet
pædagogisk metode, der bl.a. indebærer brug af genstande og ofte utraditionel håndtering heraf.
Det er stærkt kritisabelt, at forslaget potentielt kriminaliserer handlinger udført i selve lærernes og
undervisernes undervisning, såfremt de ønsker at lade væsentlige religiøse symboler indgå i under-
visningen på en måde, hvor symbolerne bliver behandlet utilbørlig.
Ud over at undervisningen i sig selv risikerer at udløse et strafansvar for en lærer eller underviser, er
det muligvis også kriminaliseret, hvis gerningspersonens utilbørlige behandling udbredes af en un-
derviser til en videre kreds.
Som lovkommentarerne er udformet, er det dog usikkert om, og i så fald i hvilke situationer, forsla-
get også medfører en kriminalisering af undervisning til en bredere kreds – så som auditorieunder-
visning - hvor en gengivelse, så som billeder eller film af handlingsblasfemi, indgår. Det kan være
Side 118 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0122.png
en filmisk gengivelse af handlingsblasfemi, hvor den primære handling vil være ulovlig, og lærere
eller underviseren gør sig selvstændig skyldig i overtrædelsen af bestemmelsen ved den offentlige
udbredelse. Læreren har et undervisningsformål med visningen som eksempelvis viderebringe film-
optagelser indeholdende handlingsblasfemi fra en historisk begivenhed, herunder for at beskrive sy-
stem- religions- eller magtkritik.
Selv hvis undervisningen vurderes ikke at ske med henblik på udbredelse i en videre kreds, vil det
stadig kunne have en kraftig påvirkning af læreres lyst til at undervise, som de ellers ville have
gjort, ligesom det kan føre til en uønsket og uhensigtsmæssig selvcensur. Lærere vil skulle forholde
sig til, at de vil kunne blive straffet, hvis undervisningskredsen er for stor i antal, eller hvis deres
handling i øvrigt var foretaget på offentligt sted.
Her vil man kunne forsøge at tilbagevise denne bekymring ved at påpege, at bekymringen er over-
drevet, da der næppe vil ske anmeldelser af en lærer eller underviser i en sådan situation. Det er vig-
tigt at understrege, at erfaringer fra Danmark og udlandet netop viser, at følelser, herunder religiøse
følelser, fører til en stor velvillighed til at hindre underviseres fri metode også ved brug af anmel-
delser eller klager eller truende adfærd. Dette vil kun yderligere blive bestyrket og vanskeliggøre
undervisningen i emner, som giver kontroversielle reaktioner. Og anmeldere og klagere, som ønsker
at hindre behandlinger af bestemte emner i undervisning, vil, hvis L133 blive gennemført, have et
velegnet redskab at rette mod lærere og underviseres fri metode, nemlig anmeldelse til politiet.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye udtalte under samråd
om B18 2022-23 (2. sam-
ling) følgende
”Problemet er, at der er nogle, som er parate til at bruge trusler om vold til at for-
søge at begrænse lærerens metodefrihed og ytringsfrihed. Hvis læreren vælger Muhammedkrisen
fra på grund af frygt for repressalier. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Det tror jeg sådan set,
at alle herinde er enige om.”
Allerede forud for fremsættelse af L133 har ministeren altså kendskab til, at der er en trussel mod
læreres metodefrihed og ytringsfrihed. Det må forventes at denne trussel kun øges, såfremt dele af
undervisningen helt eller delvist omfattes af et forbud mod handlingsblasfemi.
Landets lærere og undervisere har ikke bare ytringsfrihed men også metodefrihed, og i det omfang,
de som led i deres undervisning, ønsker at gengive handlingsblasfemi eller gøre brug af egne hand-
linger, som kan opfattes som værende blasfemiske, bør dette frit kunne ske, hvorfor lovforslaget af
denne grund ikke bør vedtages. Forslaget må forventes at føre til øget og uhensigtsmæssig selvcen-
sur. Gruppen Paty forslår på baggrund af ovenstående, at lovforslaget tilbagekaldes i sin helhed.
Ved at tilbagekalde lovforslaget og nedsætte et udvalg som kan udforme en kommissionsbetænk-
ning om handlingsblasfemi og i den forbindelse undersøge konsekvenserne for undervisningen mv,
kan man i højere grad for klarlagt om et forbud mod handlingsblasfemi er nødvendigt.
Nina Palesa Bonde, Cand.jur. og medstifter af
Gruppen Paty
Maria Bjørn, Lærer og medstifter af Gruppen Paty
Side 119 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0123.png
Skovlunde, d. 19. september 2023
Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret
Vedrørende: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund) – jeres
sags-nr. 2023-10-1123.
Med henvisning til den igangværende høring om lovforslag om at forbyde utilbørlig behandling
af hellige bøger m.v. vil jeg hermed gerne give udtryk for min uforbeholdne og kraftige mod-
stand imod lovforslaget. Jeg gør mig ingen illusioner om, at dette vil have nogen som helst på-
virkning på den proces, som regeringen allerede har besluttet at gennemføre igennem. Men
som almindelig borger vil jeg alligevel tilkendegive min holdning og ikke mindst min dybe be-
kymring og modvilje imod over det, som regeringen er ved at gennemføre.
Uanset hvad man måtte mene om koranafbrændinger og om Rasmus Paludan – og ja, han er en
båtnakke!!! – så er loven en voldsom og dybt bekymrende indskrænkning i ytringsfriheden, for
politikere og for kunstnere såvel som for alle almindelige mennesker, som måtte ønske at give
udtryk for en kritisk holdning til – og tage afstand fra – en eller flere religioner.
Ud over hvad det måtte betyde af begrænsninger for almindelige kulturkristne etniske danskere
så vil den også hindre herboende flygtninge, som er flygtet fra muslimske lande med totalitære
islamistiske regimer, i at lave demonstrationer imod det eneste, som disse regimer ikke kan
være ligeglade med; nemlig netop den bog og den religion, som regimerne legitimerer deres
magt med. Det er jo for h…… netop det, som er grunden til at de regimer reagerer imod koran-
afbrændinger og prøver at piske en stemning op. Det gælder uanset om der er tale om folk
med muslimsk eller kulturmuslimsk baggrund – som f.eks. Firoozeeh Bazrafkan med iransk bag-
grund og hendes ”rivejerns-happening” for nylig – eller om der er tale om kristne flygtninge fra
f.eks. Irak eller Pakistan – som f.eks. Salwan Momika i Sverige. Begge personer protesterer imod
den religiøse undertrykkelse, som netop med udgangspunkt i islam og koranen sker i de lande,
som de stammer fra.
Til sammenligning: For nylig var der nogle, som (i Københavns-området) demonstrerede imod
kvindeundertrykkende udsagn i Bibelen ved at rive siderne med de pågældende bibelvers ud af
en Bibel. I dag lovligt – men efter vedtagelsen af loven vil det så være ulovligt. Dvs. et forbud
imod at rive sider med skriftsteder, der støtter diskrimination af kvinder, ud af ens egen Bibel. I
denne me-too-tid med ligeberettigelse imellem kønnene som en nærmest religiøs tro. You
gotta be kidding!!!
Og for the record – jeg er selv kristen (og ikke blot kulturkristen), og jeg bryder mig absolut ikke
om at se Bibelen (eller et kors) blive skændet. Men det pågældende eksemplar af Biblen var
kun en genstand, og beskyttelsen af sådanne genstande bør
aldrig
stå over folks ret til at give
udtryk for deres holdninger på den måde, som de hver især finder det mest hensigtsmæssigt –
så længe de blot gør det fredeligt og uden at true eller opfordre til vold eller andre ulovligheder
(og så længe det selvfølgelig er deres egen selvindkøbte Bibel eller koran, som folk ødelægger
og ikke andre menneskers ejendom. Så ikke noget med at smide
andres
bøger (eller andres
gipsbuster) i havnen.)
Hele vores nuværende kultur og civilisation er simpelthen baseret på retten til at ytre sig og kri-
tisere magthavere og de fremherskende diskurser. Retten til at ytre sig og modsige gældende
Side 120 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0124.png
dogmer – religiøse og politiske såvel som videnskabelige – er simpelthen forudsætningen for at
vores samfund har udviklet sig – og for at det fortsat kan udvikle sig frit.
-
Det med at tale magthavere og de fremherskende dogmer midt imod går helt tilbage
til Jesus, som selv blev henrettet for blasfemi. Datidens jødiske religiøse magthavere i
Jerusalem brød sig ikke om at han rendte rundt med en
utilbørlig
optræden, hvor han
betegnede sig selv som Guds søn.
-
Det fortsattes med Martin Luther, som optrådte aldeles
utilbørligt,
da han d. 31. okto-
ber 1517 først undsagde den af Paven sanktionerede afladshandel ved at slå sine teser
op på kirkedøren i Wittenberg (dvs. offentligt og demonstrativt modsatte sig Pavesto-
lens praksis), og derefter da han d. 10. december 1520 offentligt brændte en band-
bulle fra Paven.
-
I nyere tid og i en dansk kontekst kan jeg Georg Brandes og – senere hen (og med væ-
sentlig ringere kunstnerisk kvalitet) – Jens Jørgen Thorsen.
-
Også i Storbritannien – med filmen ”Life of Brian”.
-
Og man kan bare se til USA, hvor det såkaldte ”1
st
amendment” – det første forfat-
ningstillæg i Bill of Rights – netop fastslår, at ”freedom of speech” er en grundlovssik-
ret ret. Hvilket endda indebærer retten til at brænde USA's eget flag, Stars&Stripes, af,
uanset hvor meget andre amerikanere end måtte betragte det som
utilbørlig
optræ-
den.
Og hvem er det så, som lægger pres på regeringen for at forhindre koranafbrændingerne. Det
er såmænd totalitære islamistiske regimer såsom Iran. De er ikke lige frem kendt for deres re-
spekt for menneskerettighederne. Homoseksuelle bliver hængt for at være homoseksuelle,
kvinder undertrykkes på det groveste for ikke at følge krav til anstændig og tilbørlig muslimsk
påklædning med tørklæder, der dækker håret 100 % - såsom Mahsa Amini, der blev dræbt af
iransk politi for et år siden. Så vi er godt nok i godt selskab, når vi begynder at følge anbefalin-
ger fra det regime om at stille krav til vores egne borgere om at undgå
utilbørlig
optræden over-
for deres hellige bog. (Og der er vel ingen der for et eneste sekund tror på, at Biblen eller To-
rahrullerne er beskyttet imod
utilbørlig
behandling i muslimske lande som Iran eller Saudiara-
bien!)
Alt i alt: Loven er simpelthen et skammeligt knæfald for udenlandske muslimske regimer og isla-
mistiske terrororganisationer, som selv ikke overholder selv de mest elementære menneskeret-
tigheder.
Så i stedet for at bøje af på ytringsfriheden og retten til kritik af religioner og ideologier – hvor
det
aldrig
må være den kritiserede religion eller ideologi, der selv fastsætter rammerne for,
hvordan kritik må udformes for ikke at være ”utilbørlig” – burde udenrigsministeren have afvist
alle krav med en simpel henvisning til, at så længe de regimer overhovedet ikke selv overholder
menneskerettighederne, kan de godt glemme alt om at komme og kræve indskrænkninger i
mulighederne for at demonstrere imod deres totalitære religiøse teokratier på den måde, som
folk i den frie vestlige verden nu har lyst til det.
Jeg var selv en ung mand den gang sidst i 1980’erne, da Salman Rushdie skrev de sataniske vers,
og hvor regimet i Iran udstedte en fatwa imod ham. Den fatwa gør, at han den dag i dag må
frygte for sit liv på daglig basis – og endda var udsat for et attentatforsøg for nylig, hvor han blev
alvorligt såret og mistede et øje. Dengang i 1989 sagde alle meningsdannere i det politiske par-
nas, at man ikke skulle gå på kompromis med ytringsfriheden. Og man understregede endda at
det ikke blot skulle være for dygtige og fine forfattere, men at det også skulle være gælde for
Side 121 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0125.png
alle andre, uanset om de udtrykte sig pænt og dannet eller ej – man skulle næsten tro, at der
var nogen, der allerede dengang forudså en Rasmus Paludan. Samme historie under krisen med
JyllandsPostens Muhammed-tegninger. Også der holdt man fast, og gik ikke på kompromis med
ytringsfriheden.
Og ja, jeg er helt med på at der er et trusselsbillede og at der er nok at være bange for ift. isla-
mistiske fanatikere og terrorister. Jeg kan nævne i flæng: Udover fatwaen imod Salman Rushdie
og Muhammed-krisen pga. JyllandsPostens tegninger kan jeg umiddelbart også komme i tanke
om mordet på Theo van Gogh, mordet på Samuel Paty (for at vise Muhammedtegninger!),
massakren på Charlie Hebdo-redaktionen (for satire-tegninger), Bataclan-massakren, og selvføl-
gelig 11. september. Men det er
aldrig
løsningen at bøje sig for krav fra den slags fanatiske ter-
rorister. For så har man vist sig svag, og så er det kun et spørgsmål om tid inden det næste krav
kommer. F.eks. et forbud imod satiretegninger. Indtil man helt har underkastet sig.
Og som dette lovforslag viser, så synes regeringen allerede nu, at vi skal være så bange, at vi
end ikke må give udtryk for kritik på en måde, som kan gøre islamister vrede. Det er i sandhed
et udtryk for, at ”voldsmandens veto” virker.
Og det mest ynkelige er, at regeringen end ikke vil indrømme det, men prøver at fremstille det
som et spørgsmål om at bevare den gode tone i de diplomatiske relationer på en pæn og prag-
matisk måde.
Derudover er det decideret ynkeligt, at regeringen prøver at betegne dette lovindgreb som et
meget præcist nålestik ift. demonstrationer foran diplomatiske repræsentationer. Hvis man en-
delig skulle lave et målrettet nålestik, så skulle loven jo udformes meget mere snævert. Den
kunne f.eks. være begrænset til f.eks. krænkende behandling af specifikt angivne bøger for hver
af de store religioner og ifm demonstrationer indenfor 100 m fra ambassader for lande med
den pågældende religion som officiel statsreligion. Noget sådant ville netop være et nålestik –
og ikke det øksehug, som det aktuelle lovforslag er.
Alt i alt virker det for mig simpelthen, som om regeringen handler i panik, helt uden moralsk
kompas og rygrad, og prøver at ”stikke hovedet i busken” og føre en appeasement-politik (sidst
prøvet i 1930’erne og det ved vi jo alle hvordan gik!), uden at gøre sig klart, at man ikke får fred
overfor fanatikere og terrorister ved at give efter og give dem hvad de kræver. Man får allerhø-
jest en kortvarig pause, inden det næste – og endnu større – krav bliver stillet.
Med venlig hilsen
Hans Knudsen
Birkeengen 93
2740 Skovlunde
e-mail:
[email protected]
Side 122 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Furesø 19.09.2023
Hørrings svar angående lovforslag om
forbud mod at bla. afbrænde
Koranen og andre hellige skrifter.
I Harreskovens Blotgilde er vi enig i lovforslagets hensigt: (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund). Vi kan også sagtens gå ind for
formuleringen forudsat, at det er de berørte trossamfunds tradition der afgør, hvad der er ”utilbørlig
behandling” og hvilke genstande der har ”væsentlig religiøs betydning” for trossamfundet selv.
Vi mener dog, at bestemmelsens placering i straffelovens §110e er uheldig da det så kommer til at
stå i forlængelse af den Danske stats forhold til fremmede nationer. Vi er godt klar over at
lovforslaget er kommet i stand af geopolitiske årsager for at modvirke, at enkeltpersoners
provokationer fører til udenlandske anslag mod den Danske stat, samt evt. borgelige uroligheder her
i landet. Det viser uanset, at det ikke er hensyntagen til beskyttelse af religiøse mindretal der er
formålet. Det kan give os en bekymring om, at loven kun vil finde anvendelse i tilfælde, hvor et
eller flere trossamfund er store nok, i eller udenfor Danmark, til at kunne volde den Danske stat
problemer og ikke i de tilfælde, hvor det kun er trossamfundet og dets medlemmer at handlingerne
går ud over.
Vi havde hellere set en genindførelse af Blasfemiparagraffen (straffelovens §140). Vi hilser det
velkommen, at den foreslåede lov har en større straframme end den gamle blasfemiparagraf og at
den specifikt nævner religiøse genstande, hvilket den gamle blasfemiparagraf ikke gjorde. Dog
mener vi, at den nye lov burde indeholde sanktioner mod ”forhånelse af troslærdomme og/eller
gudsdyrkelse.”
Vi mener ikke, at et forbud mod forhånelse er en overtrædelse af den Grundlovssikrede
ytringsfrihed. Vi er på ingen måde imod retten til at ytre sig og vi indgår gerne i både religiøse,
filosofiske og politiske debatter. At kunne debatterer frit er en forudsætning for at kunne lærer og
opnå visdom. Forhånelse af mindretal fører dog næppe nogen visdom med sig.
Når vi taler om ytringsfrihed i Grundlovens forstand så handler det først og fremmest om, at
medborgerne skal kunne kritiserer staten uden frygt for repressalier. Den ytrings frihed er under
pres i disse år. Ikke mindst på sociale medier. Dette pres kommer dog ikke fra religiøse grupper,
men der imod fra økonomiske og politiske magtstrukturer i de vestlige samfund.
Til År og Fred
Ældsterådet i Harreskovens Blótgilde
Side 123 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0127.png
Høringssvar om udkast til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Humanistisk Samfund ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende lovforslagets §1 punkt 1,
indsættelsen af en ny §110 Stk. 2, der gør det strafbart at behandle en genstand med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund på utilbørlig vis.
Grundlæggende er argumenterne imod det nuværende forslag de samme som argumenterne for
afskaffelsen af den daværende §140, populært kaldet blasfemiloven. Uagtet at lovforslagets sigte
er mere indskrænket end den tidligere blasfemilov, bygger det på samme fundament af
forskelsbehandling af troende og ikke-troende.
Det gør lovforslaget uforeneligt med både ytringsfrihed og lighed for loven. Der er ingen afgørende
argumenter for, at troende skal tildeles en særlig beskyttelse mod forhånelse udover den, alle er
tildelt igennem straffelovens §266 b.
I et demokratisk samfund må alle emner kunne udsættes for debat, kritik og satire. Afbrændingen
af ’hellige’ bøger, kan og bliver oplevet som ekstremt krænkende af troende, men det ændrer ikke
på, at der er tale om en fredelig og symbolsk ytring, der bør være omfattet af ytringsfriheden.
I en række lande bruges eksistensen af europæiske blasfemilove til at legitimere egne love mod
blasfemi. Love, der bruges aktivt til at sende folk i fængsel
–
eller dømme dem til døden
–
for helt
legitim religionskritik. Eller for at være anderledes- og ikke-troende.
Det er derfor ikke foreneligt med Danmarks indsats for at beskytte ytringsfrihed og retten til ikke
at tro i resten af verden, at ville sikre troende en særlig beskyttelse i Danmark.
Det grundlæggende princip må være, at lovgivningen skal beskytte mennesker, ikke ideer. Som
samfund har vi en forpligtigelse til at forhindre, at mennesker bliver forfulgt eller diskrimineret.
Samfundet har derimod ikke en forpligtigelse til at forhindre, at menneskers ideer bliver kritiseret,
heller ikke selvom disse mennesker føler sig krænkede, når deres ideer møder kritik.
Med venlig hilsen
Kirstine Kærn
Forperson
Humanistisk Samfund
[email protected]
Tlf. 11 22 33 44
Side 124 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0128.png
Korskærvej 25
Tlf. 75 92 61 00
7000 Fredericia
indremission.dk
Sekretariat
[email protected]
Fax 75 92 61 46
Justitsministeriet
att. [email protected]
sagsnr. 2023-10-1123
Fredericia, den 21. september 2023
Høringssvar til
Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
takker for muligheden for at afgive hørings-
svar. Vi har forståelse for de intentioner, som lovforslaget rummer – dels retten til beskyt-
telse mod trosdiskriminerende forhånelse og nedværdigelse, dels kriminalisering af
handlinger, der kan skade Danmark.
Samtidig angår sagen også ytringsfriheden jf. Grundlovens § 77. Selvom der ikke er abso-
lut ytringsfrihed i Danmark, så må borgernes frihed til at tænke og tro må være et absolut
krav. Den ret og frihed fører ikke til, at alle handlinger på offentlige steder skal være lov-
lige. Der er masser af muligheder for at benytte ytringsfriheden, og det har vel aldrig været
lettere at få sit budskab ud. Men når det drejer sig om handlinger, må der nødvendigvis være
ordens- og sikkerhedsmæssige begrænsninger.
Derfor er vi fortalere for, at vi har – og om nødvendigt får – ordensbestemmelser til
orden og sikkerhed for danskerne og Danmark, men ikke ved at indføre
religiøse forbrydelser,
som lovforslaget som sådan lægger op til ved at sammenblande religion og politik og
placere lovforslaget i straffelovens 12. kapitel om ”Forbrydelser mod statens selvstændig-
hed og sikkerhed”. Det kan opleves som et skridt på vej imod den totalitarisme, vi ønsker at
bekæmpe.
Lovforslagets udgangspunkt er (side 16): ”Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmel-
se, som kriminaliser utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund.”
Hvis hensigten er at imødegå trosdiskriminerende forhånelse, nedværdigelse, spot i
særlig ekstrem grad og samtidig lovbestemme om ordentlighed og for landets sikkerhed, så
anbefaler vi at placere lovforslaget i straffelovens 27. kapitel om ”Freds- og æreskrænkel-
ser” under § 266, indsat som et nyt stykke 266 d.
Lede til Jesus - leve i Ham
Side 125 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0129.png
Korskærvej 25
Tlf. 75 92 61 00
7000 Fredericia
indremission.dk
Sekretariat
[email protected]
Fax 75 92 61 46
Da blasfemiparagraffen (straffelovens § 140) blev afskaffet i 2017 forlød det, at der var
eksisterende lovgivning til at gribe ind over for ekstreme tilfælde. Anklagemyndigheden
har vurderet, at det ikke er gældende i de aktuelle tilfælde, og derfor støtter vi, at der gives
juridisk værktøj til domstole og politi. Men så skal det vitterligt også være et værktøj, som
er brugbar og ikke blot symbolpolitik, der imødekommer OIC-landes krav. Vi skal indføre
ny lovbestemmelse på området af hensyn til ordentlighed i eget land. Så når Politiforbundet
mener om lovforslaget, at der er tale om ”elastik i metermål”, bør det tages til efterretning.
Som det også er fremkommet, kan lovforslaget have betydning i forhold til straffelovens
§ 136, hvornår der er tale om billigelse. Principielt set er her en yderligere indskrænkning af
ytringsfriheden, selvom det er uklart, hvordan den vil blive håndhævet i praksis.
Vi anbefaler modsat lovforslaget, at bestemmelsen ikke hænges op på landets sikker-
hedsmæssige situation.
Som Eva Smith, dr.jur. og professor emerita, har peget på, vil det
gøre ”det fuldstændig uoverskueligt for borgerne, hvornår de må bruge deres ytringsfrihed
– ikke mindst i betragtning af, hvor begejstrede efterretningstjenesterne er for hemmelig-
hed. Enhver anmeldelse af en demonstration skal forelægges for efterretningstjenesterne:
For det første kan behandlingen givetvis tage lang tid, hvorfor formålet med demonstra-
tionen kan forspildes. Dernæst kommer et afslag af ”sikkerhedsmæssige årsager” – og når
man beder om en begrundelse for, hvorfor man ikke må vise det tibetanske flag under et
besøg fra Kina, kan den ikke gives ”af sikkerhedsmæssige årsager”. Farvel ytringsfrihed!”
I stedet anbefaler vi at en ny lovbestemmelse ses i forlængelse af straffelovens § 266, især
§ 266 b, ved at indsættes med tilpasset lovtekst som § 266 d.
Det gør vi ud fra disse overve-
jelser:
Lovforslagets afsnit 3 indledes med: ”Det
er som udgangspunkt ikke strafbart efter straffe-
loven offentligt eksempelvis at brænde Koranen eller et andet religiøst skrift, medmindre det sker
under omstændigheder, hvor en gruppe af personer samtidig trues, forhånes eller nedværdiges på
grund af sin tro, jf. straffelovens § 266 b.”
Hvorfor så ikke udvide § 266 med et nyt stykke d,
som tager juridisk højde herfor, hvor det baseret på ekstreme tilfælde af forhånelse og
ordentlighed i det offentlige rum?
I lovforslaget 2.2 (side 4-6) vurderes anvendelse af straffelovens § 266 b i lyset af forskel-
lige sager, retspraksis og afgørelser og endvidere ud fra Grundlovens § 77 og EMRK artikel
10, stk. 1. Til sidst anføres: ”Der
vil imidlertid kunne være tilfælde, hvor f.eks. grov forhånelse af et
helligt skrift ikke vil blive fortolket som et angreb på en gruppe af personer på grund af dens tro af en
karakter, der er omfattet af straffelovens § 266 b som fortolket i retspraksis, jf. betænkning nr. 1548/
2014 om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 18 f.”
Igen: Hvorfor så ikke skabe den manglende lovhjemmel, så domstole og politi i disse
tilfælde kan agere hensigtsmæssigt?
Lede til Jesus - leve i Ham
Side 126 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0130.png
Korskærvej 25
Tlf. 75 92 61 00
7000 Fredericia
indremission.dk
Sekretariat
[email protected]
Fax 75 92 61 46
Og i lovforslaget afsnit 4 om bestemmelser i den foreslåede ordning (side 8-11) nævnes
det på side 10: ”Det
bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen vil skulle anvendes inden for
rammerne af ytringsfrihedsbeskyttelsen efter EMRK artikel 10. Som det fremgår af pkt. 5.2, vil der
efter Domstolens praksis imidlertid i almindelighed kunne straffes for ytringer, der kan karakteriseres
som blasfemiske eller unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.”
og ”Efter
den fore-
slåede bestemmelse vil det være en betingelse, at den utilbørlige behandling foregår offentligt eller
med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Afgrænsningen af, hvornår en utilbørlig behandling er
foretaget offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, vil skulle foretages med udgangs-
punkt i de tilsvarende afgrænsninger i straffelovens § 119, stk. 1, og § 266 b og retspraksis om
bestemmelserne.”
Der argumenteres altså for, at lovbestemmelse til at gribe ind i ekstreme
tilfælde af forhånelse (ytring, handling) er muligt inden for rammerne af ytringsfrihedsbe-
skyttelsen efter EMRK artikel 10.
Udover at tilpasse bestemmelser ud fra de seneste ugers relevante kritik, hvor ytringsfri-
heden begrænses i særlig grad og utilsigtet (f.eks. kunstnerisk frihed), så vil placering af ny
lovbestemmelse i straffeloven under § 266 endnu tydeligere understrege, at det omhandler
forhånelse, nedværdigelse og spot – og netop være den nålestiksoperation, som regeringen
har udtrykt tilsigtet. Det vil også være et element til at understrege regeringens udsagn om,
at man ikke har ønsket at indføre en ny blasfemiparagraf, hvor ytringsfriheden begrænses
unødigt, eller hvor bestemmelserne synes at være baseret på frygt, eller hvor en ny lovbe-
stemmelse betinges af religiøse følelser i forhold til genstande (og herunder: hvad nogle
tillægger religiøse følelser). I væsentlig grad må allerede der være taget højde for det i
straffelovens § 139, stk. 2: ”straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting,
der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug, med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.”
Sidst i august – før lovforslaget blev fremsat – tilsluttede vi os en udtalelse, hvor der bl.a.
blev fremført:
Danmark bør være en klar stemme i kampen for minoriteters rettigheder, om de er religiøse eller
ej. Derfor kan det også have sin fordel, at regeringen med det nye forslag om at ændre i straffeloven,
ikke berører spørgsmålet om blasfemi eller religiøse følelser. Til gengæld understreges det, at
lovforslaget ikke kommer til at ændre på, hvordan man kan ytre sig i tale og skrift, hvad angår
religiøse emner, herunder satire. Vi bemærker, at det altså ikke handler om at knægte enhver form for
religionskritik.
Endelig vil vi opfordre regeringen til, at den ikke forholder sig passivt og blindt til det politiske
hykleri fra islamiske lande. Hvor er den mærkbare reaktion fra den danske regering, når der sker
langt værre tilfælde i flere muslimske lande, som da kirker og kristne hjem blev raseret i Pakistan så
sent som for et par uger siden, samtidig med at danske ambassadører må stå skoleret i muslimske
lande. Her har regeringen også et ansvar for at leve op til lovforslagets ånd!”
Lede til Jesus - leve i Ham
Side 127 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0131.png
Korskærvej 25
Tlf. 75 92 61 00
7000 Fredericia
indremission.dk
Sekretariat
[email protected]
Fax 75 92 61 46
Samtidig med, at vi støtter op om ordentlighed og respekt i samfundet, og at regeringen er
ansvarlig i forhold til landets sikkerhed, er vi uhyre opmærksom og kritisk, når der sættes
rammer for ytringsfriheden.
Derfor foreslår vi, at en ny lovbestemmelse placeres anderledes i straffeloven end lovfor-
slaget anfører – i straffeloven kapitel 27 under § 266 som nyt stykke d – med de relevante
tilpasninger i bestemmelserne, som de seneste ugers kritik har påpeget.
Med venlig hilsen
p.v.a.
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
Hans-Ole Bækgaard
formand
[email protected]
Jens Medom Madsen
generalsekretær
[email protected]
Lede til Jesus - leve i Ham
Side 128 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0132.png
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/01933-2
22. SEPTEMBER 2023
HØRINGSSVAR TIL LOVUDKAST OM FORBUD MOD
UTILBØRLIG BEHANDLING AF GENSTANDE MED
VÆSENTLIG RELIGIØS BETYDNING FOR ET
TROSSAMFUND
Justitsministeriet har den 25. august 2023 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders bemærkninger til ovennævnte lovudkast.
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
1. SAMMENFATNING
Med lovudkastet ønskes det at kriminalisere utilbørlig behandling af
genstande af væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
Uklart anvendelsesområde udfordrer håndhævelsen af loven
Kriminaliseringen af lovudkastets handlinger vil indebære en
indskrænkning af ytringsfriheden, der udgør en grundpille i
demokratiet. Indskrænkninger i ytringsfriheden kan efter
menneskeretten gennemføres ved lov, hvis de tjener et legitimt formål i
et demokratisk samfund og er proportionelle.
Det er instituttets vurdering, at den foreslåede ændring af straffeloven
kan gennemføres inden for rammerne af menneskeretten. Dog er det
afgørende, at myndighederne og domstolene fra sag til sag vurderer,
om bestemmelsen i det konkrete tilfælde kan føre til straf indenfor
rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Bemærkningerne til lovudkastet afspejler efter instituttets vurdering
ikke i tilstrækkelig grad, at der i hver enkelt sag skal foretages en
konkret og individuel vurdering af, om straf vil indebære en for
vidtgående begrænsning af ytringsfriheden.
Side 129 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Formuleringen ”utilbørlig behandling” kan desuden omfatte ganske
mange typer af handlinger, og vil efter lovudkastet også omfatte
politiske og kunstneriske ytringer. Instituttet bemærker, at dette stiller
krav om en ganske kompleks menneskeretlig vurdering i alle led af
retshåndhævelsen (politiet, anklagemyndigheden og de danske
domstole) og derfor bør udfoldes i lovbemærkningerne.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovbemærkningerne tilføjer, at beskyttelsen af ytringsfriheden i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i nogle tilfælde
vil kunne hindre, at loven anvendes. Lovens bemærkninger bør
præcisere, hvordan politi, anklagemyndighed og domstole skal
sikre den menneskeretlige beskyttelse ved lovens håndhævelse.
Manglende beskrivelse af blasfemibestemmelser i lyset af
menneskeretten
Menneskeretten beskytter mennesker og ikke religioner. Menneske-
retten stiller således ikke krav om forbud imod forhånelse af religioner
eller religiøse symboler.
Selvom menneskeretten efter omstændighederne kan tillade
begrænsninger i ytringsfriheden, har europæiske og internationale
menneskeretlige organer i over et årti advaret mod begrænsninger i
form af blasfemibestemmelser.
Lovbemærkningerne bør efter instituttets vurdering forholde sig til
disse anbefalinger.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovbemærkningerne beskriver menneskeretlige anbefalinger
imod indførelsen af blasfemibestemmelser, som anses for at
medføre risici for unødvendige begrænsninger i ytringsfriheden.
Uklarhed om politiets håndhævelsen i lyset af grundloven
I lovudkastet anføres det, at politiet kan forhindre igangværende eller
kommende handlinger omfattet af den foreslåede bestemmelse, f.eks. i
forbindelse med en demonstration. Dette kan ske efter de almindelige
regler i politiloven og retsplejeloven.
Anvendelsen af politilovens regler for at hindre en ytring under en
demonstration aktualiserer efter instituttets opfattelse beskyttelsen i
grundlovens § 77 om ytringsfrihed sammenholdt med § 79 om
forsamlingsfrihed.
Side 130 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
I lovbemærkningerne anføres det imidlertid, at udkastet ikke rejser
spørgsmål om grundlovens § 77, og lovbemærkningerne beskriver
derfor ikke, hvordan politiet skal håndhæve bestemmelsen inden for
rammerne af grundloven.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovbemærkningerne beskriver, hvordan det sikres, at politiets
håndhævelse af loven sker inden for rammerne af grundlovens §
77 og § 79.
Behov for evaluering af lovens konsekvenser
Henset til de udfordringer, som håndhævelsen af loven kan forvente at
rejse, finder instituttet, at loven (såfremt den vedtages) bør evalueres.
Indgreb i ytringsfriheden i form af strafbestemmelser kan have
afsmittende negative virkninger på i øvrigt lovlige ytringer (’chilling
effect’) og dermed komme til af afholde borgere fra lovlig magt- eller
religionskritik. Dette kan særligt være tilfældet, hvis bestemmelsen
efterlader tvivl om sit anvendelsesområde og derfor ikke sikrer
tilstrækkelig forudsigelighed for den enkelte borger til at indrette sig
efter loven. Også af disse grunde finder instituttet, at der er behov for
en evaluering af loven.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovudkastet tilføjer, at der om 2 år laves en evaluering af
bestemmelsen, herunder dens betydning for den lovlige debat
om religion.
2. KORT OM LOVUDKASTETS INDHOLD
Med lovudkastet foreslås det, at der indsættes et nyt stykke i
straffelovens § 110 e, hvorefter den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en
genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en
genstand, der fremstår som en sådan, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Det fremgår af punkt 4 i udkastets lovbemærkninger, at bestemmelsen
omfatter fysiske handlinger i forhold til genstande med væsentlig
religiøs betydning. Forbuddet vil således ikke omfatte verbale eller
skriftlige tilkendegivelser, herunder tegninger, om religiøse genstande
og emner. Det samme gælder øvrige udtryksformer, som ikke
indebærer, at genstanden fysisk behandles utilbørligt.
Side 131 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Ved genstande med væsentlig religiøs betydning forstås ifølge
lovbemærkningernes punkt 4 fysiske genstande, som inden for den
pågældende trostradition anses for hellige eller særligt repræsentative
for troens bekendelsesgrundlag og/eller lære, f.eks. centrale religiøse
skrifter og lignende, der tillægges høj grad af hellighed i trossamfundet.
Vellignende efterligninger af disse vil også været omfattet.
Som eksempler på genstande nævnes religiøse skrifter som Bibelen,
Koranen, Toraen og Vedaerne. Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte
beklædningsgenstande, ligesom tegninger og figurer mv. af religiøse
ledere som f.eks. paven heller ikke er omfattet.
Den foreslåede bestemmelse forbyder utilbørlig behandling af de
pågældende genstande med væsentlig religiøs betydning.
Det fremgår videre, at der herved forstås handlinger, hvorved disse
”genstande ødelægges på en nedsættende eller forhånende måde eller
i øvrigt fysisk behandles forhånende eller nedsættende”. Det vil f.eks.
kunne omfatte afbrænding, tilsøling, og at der f.eks. trampes på eller
sparkes til genstanden, eller at genstanden ødelægges ved f.eks. at rive
i genstanden, klippe heri eller lignende. Den vil også omfatte tilfælde,
hvor genstanden stikkes i med en kniv. Dog vil det som udgangspunkt
ikke være kriminaliseret at skille sig af med de pågældende religiøse
genstande i en offentlig skraldespand, medmindre det sker på en måde,
der i sig selv må anses for nedsættende eller forhånende.
Det vil endelig være en betingelse, at den utilbørlige behandling foregår
offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.
Afgrænsningen af, hvornår en utilbørlig behandling er foretaget
offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, vil skulle
foretages med udgangspunkt i de tilsvarende afgrænsninger i
straffelovens regler om trusler mod offentligt ansatte (§ 119, stk. 1),
racismeparagraffen (§ 266 b) og retspraksis om bestemmelserne.
Hvis politiet bliver opmærksomt på, at en overtrædelse er i gang med at
blive begået eller vil blive begået, vil politiet kunne gribe ind og bringe
det strafbare forhold til ophør efter de almindelige regler herom i
politiloven og retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen
måtte finde sted i forbindelse med en demonstration.
Om straffen anføres det i de specielle bemærkninger til udkastets § 1,
at en overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde som
udgangspunkt straffes med bøde. I gentagelsestilfælde forudsættes der
som udgangspunkt udmålt en kortere fængselsstraf i dage.
Side 132 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0136.png
Det vil i skærpende retning ved strafudmålingen skulle indgå, hvis
personen har begået flere overtrædelser af den foreslåede
bestemmelse. Foreligger der adskillige førstegangsovertrædelser til
samtidig pådømmelse, forudsættes der dermed som udgangspunkt
udmålt en kortere fængselsstraf i dage. Fastsættelsen af straffen vil
desuden bero på domstolenes konkrete vurdering.
3. BESKYTTELSEN AF YTRINGSFRIHEDEN OG KRAV TIL
INDGREB
Ytringsfrihed er en grundpille i demokratiet og er nært knyttet til de
øvrige frihedsrettigheder, der tilsammen giver borgere et værn mod
magthaverne. Rettighedens beskyttelse af den fri meningsudveksling er
således en grundlæggende forudsætning for ethvert demokratisk
samfund.
Ytringsfriheden er bl.a. beskyttet i artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og i artikel 19 i FN’s Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheder. Endvidere er ytringsfriheden
beskyttet i grundlovens § 77, der har en nær tilknytning til beskyttelsen
af forsamlingsfriheden i grundlovens § 79 (se afsnit 6 herom).
Af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention følger,
at enhver er sikret ytringsfrihed, herunder meningsfrihed og frihed til at
modtage eller meddele oplysninger eller tanker.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast i sin praksis,
at ytringsfriheden er af grundlæggende betydning for et demokratisk
samfund, og at den ikke alene omfatter oplysninger og idéer, der er
velsete eller neutrale, men også sådanne, som chokerer, fornærmer
eller foruroliger myndighederne eller dele af befolkningen.
1
Det er muligt at indskrænke ytringsfriheden efter 10, stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at myndighederne kan gøre indgreb i
ytringsfriheden, når indgrebet er foreskrevet ved lov, varetager et af de
i bestemmelsen opregnede legitime hensyn og er nødvendigt i et
demokratisk samfund.
Kravet om, at indgrebet skal være foreskrevet ved lov, indebærer efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis, at regelgrundlaget skal være
tilgængeligt og forudsigeligt. Kravet om forudsigelighed indebærer bl.a.,
Handyside mod Storbritannien, afgørelse af 7. december 1976, sagsnr. 5493/72, pr.
49.
1
Side 133 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0137.png
at det skal stå klart for borgerne, hvad der udgør en retsstridig
handling, og hvad sanktionen er for handlingen. Kravet skal udover
forudsigelighed også sikre mod vilkårlig retsanvendelse.
2
Kravet om nødvendigheden af et indgreb skal være påvist på en
tilstrækkelig overbevisende måde.
3
Der skal være tale om et
presserende samfundsmæssigt behov, for at indgrebet kan anses for
nødvendigt. Den endelige vurdering af, om et indgreb i det konkrete
tilfælde er nødvendigt i et demokratisk samfund, beror efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis på en helhedsvurdering.
Staterne er i den forbindelse tillagt en vis skønsmargin.
4. UKLART ANVENDELSESOMRÅDE UDFORDRER
HÅNDHÆVELSEN AF LOVEN
Det er instituttets vurdering, at en indskrænkning af ytringsfriheden
med den foreslåede ordlyd er mulig inden for rammerne af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Imidlertid afspejler bemærkningerne til lovudkastet efter instituttets
vurdering ikke i tilstrækkelig grad, at der i hver enkelt sag vil skulle
foretages en konkret og individuel vurdering af, om straf vil indebære
en for vidtgående begrænsning af ytringsfriheden efter artikel 10.
Instituttet bemærker, at begrebet ”utilbørlighed” kan genfindes i øvrige
dele af straffeloven, men skal forstås og anvendes i kontekst af den
enkelte strafbestemmelse. I lovudkastet defineres utilbørlig behandling
som forhånende eller nedsættende handlinger. Dette indebærer en vis
subjektivitet i vurderingen, der efter instituttets opfattelse kan gøre det
vanskeligt at udforme en objektiv og neutral regel.
Instituttet bemærker desuden, at lovudkastet ikke forholder sig til
bestemmelsens sammenhæng med øvrige straffebestemmelser. I
straffelovens § 136 lyder det, at en offentlig billigelse af en forbrydelse,
der er omfattet af straffelovens kapitel 12, vil kunne straffes med bøde
eller fængsel indtil tre år. Det vil også gælde for handlinger omfattet af
lovudkastet.
Det kan betyde, at også andre ytringer end utilbørlig behandling kan
ende med at blive straffet som følge af loven. Lovudkastet forholder sig
ikke til dette eller de menneskeretlige konsekvenser heraf.
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark s. 282.
3
Se f.eks. Handyside mod Storbritannien, afgørelse af 7. december 1976, sagsnr.
5493/72, pr. 49
2
Side 134 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0138.png
Selvom der næppe er tale om, at lovteksten ikke i sig selv lever op til de
konventionsmæssige krav om lovhjemmel, bør bestemmelsen operere
med tydeligt definerede kriterier, der efterlader mindst mulig tvivl om
anvendelsesområdet. Dette er særligt vigtigt, fordi lovudkastet stiller
krav om en ganske kompleks menneskeretlig vurdering i alle led af
retshåndhævelsen (politiet, anklagemyndigheden og de danske
domstole), uden at dette udfoldes i lovbemærkningerne.
Af lovudkastet fremgår, at bestemmelsen ”vil finde anvendelse, selv om
den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks. kunstnerisk
eller politisk øjemed”.
Imidlertid har såvel emnet for og formålet med en ytring stor betydning
for, om indgrebet i den konkrete sag anses for proportionalt efter
menneskeretten.
Menneskerettighedsdomstolen har udtalt om beskyttelsen af politiske
ytringer, at de udgør kernen af demokratiet og konventionens
beskyttelsesområde.
4
Menneskerettighedsdomstolen foreskriver
således en intensiv prøvelse af proportionaliteten og efterlader et
begrænset råderum for staterne, bl.a. i sager, der vedrører indgreb over
for politiske ytringer.
5
Politisk kritik, herunder også i kunstneriske udtryk, varetager desuden
et væsentligt samfundshensyn.
6
Menneskerettighedsdomstolen har om
kunstneriske ytringer udtalt, at de, der skaber, udfører og fremviser
kunstneriske værker, bidrager til udvekslingen af idéer og meninger, der
er af væsentlig betydning i et demokratisk samfund.
7
Menneskeretten
kan også – i konkrete tilfælde – tillægge menneskerettigheds-
forkæmperes ytringsfrihed en særlig betydning.
8
Såfremt myndighederne og domstolene under håndhævelsen af loven
ikke fra sag til sag inddrager de konkrete omstændigheder, kan straf
efter instituttets vurdering komme til at medføre en krænkelse af
borgeres ret til ytringsfrihed under Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention.
Lingens mod Østig, sagsnr. 9815/82, pr 42.
5
Mariya Alekhina m.fl. mod Rusland, sagsnr. 38004/12, pr. 212.
6
Dickinson mod Tyrkiet.
7
Müller m.fl. mod Schweiz, sagsnr. 10737/84, pr. 33.
8
Fra Menneskerettighedsdomstolens praksis kan bl.a. henvises til Aliyev mod
Aserbajdsjan pr. 208, Magyar Helsinki Bizottsá mod Ungarn pr. 166f og Ecodefence
m.fl. mod Rusland, pr. 124. Endvidere kan der henvises til FN’s erklæring om
menneskerettighedsforkæmpere (A/RES/53/144).
4
Side 135 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0139.png
Instituttet henviser i den forbindelse til, at de retshåndhævende
myndigheder ved siden af lovgiver og nationale domstole har en
selvstændig forpligtelse til at sikre overholdelsen af konventionen.
9
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovbemærkningerne tilføjer, at beskyttelsen af ytringsfriheden i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i nogle tilfælde
vil kunne hindre, at loven anvendes. Lovens bemærkninger bør
præcisere, hvordan politi, anklagemyndighed og domstole skal
sikre den menneskeretlige beskyttelse ved lovens håndhævelse.
5. MANGLENDE BESKRIVELSE AF
BLASFEMIBESTEMMELSER I LYSET AF
MENNESKERETTEN
Menneskeretten stiller ikke krav om forbud imod bespottelse eller
forhånelse af religion eller religiøse symboler. Forbud af den type
(blasfemibestemmelser) kan tværtimod komme til at udfordre blandt
andet ytringsfriheden.
Instituttet er enigt med Justitsministeriet i, at Menneskerettigheds-
domstolen giver en bred skønsmargin for staterne til efter artikel 10,
stk. 2, at forbyde ytringer, der kan virke stødende på andre personers
tro eller religiøse overbevisning.
10
Det skal ses i lyset af, at der ikke
findes en fælles europæisk standard for, hvad der forstås ved tilladelige
indgreb i retten til ytringsfrihed, der er rettet imod andres religiøse
følelser og overbevisning. Artikel 10, stk. 2 skaber imidlertid ikke nogen
menneskeretlig forpligtelse til at forbyde blasfemi.
Det er instituttets vurdering, at lovbemærkningernes beskrivelse af
menneskeretten er mangelfuld, idet der alene henvises til Menneske-
rettighedsdomstolens praksis og ikke til de europæiske og inter-
nationale organer, der i over et årti har anbefalet ophævelsen af
blasfemibestemmelser, da de udfordrer både ytrings- og
religionsfriheden.
Lovudkastets manglende gennemgang heraf er så meget desto mere
påfaldende, når selvsamme anbefalinger i 2017 var med til at danne
grundlag for afskaffelsen af den danske blasfemibestemmelse, der bl.a.
Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske pr for praktikere, 2023, 6. udgave, s. 36.
10
Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,
2023, 6. udgave, s. 1202.
9
Side 136 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0140.png
kriminaliserede spot og forhånelse af religion.
11
Til sammenligning
defineres ”utilbørlighed” i nærværende lovudkast netop som
forhånende eller nedsættende handlinger.
Den daværende regering tilsluttede sig afskaffelsen af blasfemi-
bestemmelsen, bl.a. med den begrundelse, at det ville øge ytrings-
friheden i Danmark, og anførte, at afskaffelsen samtidig ville imøde-
komme internationale anbefalinger fra FN og Europarådet, der peger
på, at det ikke bør være kriminaliseret at vise disrespekt for en religion
(blasfemi) eller at krænke religiøse følelser. Endvidere blev det anført,
at ophævelse ville følge udviklingen i Europa på området.
12
Instituttet
havde siden 2012 anbefalet ophævelsen af blasfemibestemmelsen.
13
Spørgsmålet om ytringsfrihedens grænser i forhold til ytringer, der
kritiserer, forhåner, latterliggør eller på anden måde krænker religioner
er længe blevet diskuteret i FN, særligt i FN’s Menneskerettighedsråd
med udgangspunkt i artikel 18 og 19 i FN’s Konvention om Borgerlige og
Politiske Rettigheder.
I 2011 vedtog Menneskerettighedsrådet resolution 16/18. Resolutionen
fastslår, at menneskeretten skal beskytte mod religiøst relatereret
intolerance, diskrimination og vold mod personer, men skal ikke
beskytte religioner.
14
Resolutionen er ikke bindende, men udgør et
centralt fortolkningsbidrag og anses for den primære ramme i FN for
bekæmpelse af religiøst relateret intolerance, diskrimination og vold.
15
Siden 2011 er lignende resolutioner årligt blevet præsenteret i
Menneskerettighedsrådet, herunder i april 2023.
16
I kølvandet på koranafbrændingerne i Sverige i sommeren 2023 vedtog
Menneskerettighedsrådet i juli 2023 resolution 53/1, hvori det bl.a.
Lovforslag nr. L 170 af 28. marts 2017 om ændring af straffeloven.
Justitsministeriet,
Regeringen vil afskaffe blasfemiparagraffen,
30. maj 2017.
13
Institut for menneskerettigheder,
Ytringsfrihed – status 2012,
maj 2012, s. 23
14
A/HRC/37/44, Combating intolerance, negative stereotyping and stigmatization of,
and discrimination, incitement to violence and violence against, persons based on
religion or belief, 23. januar 2018.
15
FN’s Menneskerettighedskomité udfolder indholdet af resolution 16/18 i sin
General Comment No. 34 og fremhæver, at indgreb i ytringsfriheden skal begrundes i
en ’direkte og umiddelbar’ trussel, General Comment No. 34, para. 35.
16
A/HRC/RES/52/38, Combating intolerance, negative stereotyping and stigmatization
of, and discrimination, incitement to violence and violence against, persons based on
religion or belief, 18. april 2023. Lignende resolutioner er parallelt hermed blevet
præsenteret i FN’s Generalforsamling.
11
12
Side 137 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0141.png
anførtes, at koranafbrændinger strider mod menneskeretten, og at
staterne bør bestræbe sig på at lovgive mod blasfemi.
17
Det er instituttets opfattelse, at resolution 53/1 giver et misvisende
signal om, at menneskeretten påkræver blasfemibestemmelser i
national lovgivning. Resolutionen står i stærk kontrast til rådets egne
tidligere udtalelser og til anbefalinger fra øvrige organer i FN.
18
I bemærkningernes indledende afsnit anføres som baggrunden for
lovudkastet bl.a., at regeringen ikke mener, at koranafbrændinger har
større værdi som ytring end udtalelser, der f.eks. forhåner eller
nedværdiger en gruppe af personer på grund af race eller seksuel
orientering, eller lignende udtalelser, som allerede i dag er strafbare.
Instituttet finder her anledning til at fremhæve, at kriminaliseringen af
bl.a. hadefuld tale efter straffelovens § 266 b hviler på en menneske-
retlig forpligtelse i artikel 4 i FN’s Racediskriminationskonvention, som
angår beskyttelse af mennesker, ikke religioner.
Menneskeretten beskytter således ikke mod bespottelse af en religion.
Derimod beskytter menneskeretten mod offentlig tilskyndelse til vold
eller had rettet mod personer på baggrund af deres religiøse
tilhørsforhold.
•
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i lovbemærkningerne
beskriver menneskeretlige anbefalinger imod indførelsen af
blasfemibestemmelser, som anses for at medføre risici for
unødvendige begrænsninger i ytringsfriheden.
6. UKLARHED OM POLITIETS HÅNDHÆVELSE I LYSET AF
GRUNDLOVEN
Ifølge Justitsministeriet rejser udkastet ikke spørgsmål om forholdet til
grundlovens § 77.
Instituttet vurderer i modsætning til ministeriet, at lovbemærkningerne
bør forholde sig til, hvordan politiet skal håndhæve lovudkastets
bestemmelse i overensstemmelse med både grundlovens §§ 77 og 79.
A/HRC/53/L.23, Countering religious hatred constituting incitement to
discrimination, hostility or violence, 7. juli 2023.
18
Se. f.eks. A/74/486, Promotion and protection of the right to freedom of opinion
and expression, 9. oktober 2019, para. 21.
A/72/365, Elimination of all forms of religious
intolerance, 28. august 2017, para. 28.
A/HRC/31/18, Report of the Special Rapporteur
on freedom of religion and belief, 23. december 2015, para. 60.
17
Side 138 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0142.png
Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift
og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for
domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ikke
indføres.
Grundloven beskytter mod forudgående indskrænkninger af
ytringsfriheden (benævnt den formelle ytringsfrihed). En indskrænkning
er forudgående, hvis det hindrer eller vanskeliggør offentliggørelse af
ytringen, f.eks. ved fogedforbud. Indskrænkninger i § 77 kræver ganske
tungtvejende grunde. Hovedsynspunktet i teorien er (som fremhævet i
lovbemærkningerne), at grundlovens § 77 derimod ikke beskytter mod
efterfølgende tiltag, f.eks. straf for allerede offentliggjort ytringer
(benævnt den materielle ytringsfrihed).
19
Der er en nær sammenhæng mellem beskyttelsen af ytringsfriheden i §
77 og forsamlingsfriheden i § 79.
20
Af grundlovens § 79, 3. pkt., følger, at forsamlinger kan forbydes, når
der kan være fare for den offentlige fred. Det er en betingelse, at den
fare, der skal afværges ved et forbud, er af konkret og nærliggende
karakter, og at forbuddet er nødvendigt for at afværge faren.
21
Bemærkningerne fremhæver i punkt 4, at politiet kan forhindre
igangværende eller kommende handlinger omfattet af den foreslående
bestemmelse, f.eks. i forbindelse med en demonstration. Dette kan ske
efter de almindelige regler herom i politiloven og retsplejeloven.
Anvendelsen af politilovens regler for at hindre en ytring under en
demonstration aktualiserer beskyttelsen i grundlovens § 77 om
ytringsfrihed sammenholdt med § 79 om forsamlingsfrihed.
Navnlig politilovens § 7 om politiets indgreb i offentlige forsamlinger
må forventes at være relevant. Bestemmelsen bygger på de principper
og den praksis, som inden for rammerne af grundlovens § 79 har
udviklet sig om beskyttelsen af forsamlingsfriheden.
22
Fra retspraksis om grundlovens § 79 kan der bl.a. henvises til UfR
1999.1798 (rockerloven), hvor Højesteret anførte:
Se gennemgang af teorien hos Henrik Zahle, Danmarks Riges Grundlov med
kommentarer 2. udgave, 2006, s. 539ff.
20
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, s. 380.
21
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk
Statsret, 3. udgave, 2020 s. 418.
22
L 159 Forslag til lov om politiets virksomhed af 4. februar 2004.
19
Side 139 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0143.png
”Af hensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befordre
meningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at forsamlinger
kan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig
myndighed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen
hindrer imidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler, som –
uden at være rettet mod en forsamlings
meningstilkendegivelser – begrænser forsamlingsfriheden, når
dette sker til beskyttelse af andre væsentlige interesser,
herunder andres liv og velfærd. Sådanne begrænsninger må
dog ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan
beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 11.”
Grundlovens § 79 tillader således indskrænkninger i
forsamlingsfriheden, i det omfang de
ikke
er rettet mod forsamlingens
meningstilkendegivelser.
Instituttet forstår lovbemærkningerne således, at politilovens regler
(herunder politilovens § 7) skal kunne anvendes til netop at forhindre
de ytringer, der vil være strafbelagte efter bestemmelsen. Instituttet
bemærker i den forbindelse, at forudgående indskrænkninger af
ytringer er omfattet af § 77, uanset om ytringen efterfølgende straffes
eller ej.
23
I lyset heraf finder instituttet, at lovbemærkningerne bør redegøre
nærmere for, hvordan politiet skal ”forhindre igangværende eller
kommende handlinger omfattet af den foreslående bestemmelse”
inden for rammerne af grundloven.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovbemærkningerne beskriver, hvordan det sikres, at politiets
håndhævelse af loven sker inden for rammerne af grundlovens §
77 og § 79.
7. BEHOV FOR EVALUERING AF LOVENS KONSEKVENSER
Som nævnt stiller lovudkastet krav om en ganske kompleks
menneskeretlig vurdering i alle led af retshåndhævelsen (politiet,
anklagemyndigheden og de danske domstole).
Indgreb i ytringsfriheden i form af strafbestemmelser kan desuden have
afsmittende negative virkninger på i øvrigt lovlige ytringer (’chilling
23
Henrik Zahle, Danmarks Riges Grundlov med kommentarer 2. udgave, 2006, s. 536
Side 140 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0144.png
effect’) og dermed komme til af afholde folk fra lovlig magt- eller
religionskritik. Dette kan særligt være tilfældet, hvis bestemmelsen
efterlader tvivl om sit anvendelsesområde og derfor ikke sikrer
tilstrækkelig forudsigelighed for den enkelte borger til at indrette sig
efter loven.
24
Henset til lovudkastets karakter vurderer instituttet, at det af hensyn til
retssikkerheden vil være nyttigt – såfremt loven vedtages – at lovgiver
evaluerer bestemmelsens konsekvenser for ytringsfriheden.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovudkastet tilføjer, at der om 2 år laves en evaluering af
bestemmelsen, herunder dens betydning for den lovlige debat
om religion.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023-10-1123.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIREKTØR
24
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, s. 531.
Side 141 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0145.png
22-09-2023
Høringssvar vedrørende regeringens udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund).
Som Islamisk Kulturcenter støtter og værdsætter vi regeringens forslag til lov om ændring af
straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund).
Som trossamfund har vi uendeligt respekt for fundamentale menneske- og frihedsrettigheder i
Danmark, heriblandt ytrings- og tankefrihed, men med henvisning til samme rettigheder
forventer og fortjener vi ogsa en basal respekt for vores religiøse og kulturelle værdier – ligesom
alle andre trossamfund. Vi mener at det er af fundamental betydning for vores samfund, at
diverse befolkningsgrupper kan sameksistere med gensidig respekt, og at nedværdigende og
forhanende ytringer og handlinger er en provokation mod og til skade for vores
samfundskontrakt. Vi tilslutter os ligeledes regeringens argument om, at afbrændinger af
religiøse symboler ikke har en højere værdi som ytring end ytringer der nedværdiger
mennesker pa baggrund af race og lignende. Dette er især evident ud fra de grove,
generaliserende og nedværdigende udtryk som aktørerne bag handlingerne ytrer, sidelæns
med afbrændingerne.
Med venlig hilsen
Islamisk Kulturcenter
Side 142 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0146.png
Til Justitsministeriets strafferetskontor,
E-mail:
[email protected]
Dato: 22-09-2023
Høringssvar fra ‘Islamiske centre, institutioner og sammenslutninger’ vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Islamiske centre, institutioner og sammenslutninger i Danmark støtter dette forslag, men
anser det for utilstrækkeligt. Vi mener ikke, det opfylder kravene fra de islamiske samfund,
som er i overensstemmelse med FN's lovgivning og menneskerettighedernes principper om
respekt for religioner og deres helligdomme.
Vi opfordrer til, at forslaget inkluderer et forbud mod blasfemi over for de himmelske
religioner og et forbud mod at fornærme Guds profeter, herunder den sidste profet,
Muhammad ibn Abdullah, må Allahs fred og velsignelser være med ham. Desuden bør der
være forbud mod at fornærme, besudle eller afbrænde de himmelske skrifter: Toraen,
Bibelen og den Hellige Koran. Det bør også kriminalisere dem, der krænker, skader eller
fornærmer helligdommene for muslimer og andre. Vi mener, at gennem retfærdig, korrekt og
upartisk lovgivning vil dette positivt påvirke fred og harmoni blandt samfundets medlemmer.
Det vil hindre ekstremister og dem, der truer sikkerheden og freden i det danske samfund og
i menneskesamfund generelt.
Side 143 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Forslag til forbedringer
1. Uddannelse, oplysning og forebyggelse
•
Iværksætte en national oplysningskampagne, der klargør lovens indhold og
formål, for at fremme forståelse og respekt mellem forskellige religiøse
grupper.
•
Indføre uddannelsesprogrammer i skoler, der fremmer interreligiøs forståelse
og respekt.
2. Styrkelse af online retshåndhævelse og digital dialog
•
Sikre klare retningslinjer for håndhævelse af loven i online rum og på digitale
platforme, især sociale medier.
•
Oprette en digital platform for konstruktiv dialog, hvor borgere kan frit og stille
spørgsmål om forskellige religioner.
3. Konstruktiv dialog og inklusion
•
Fremme af dialog og forståelse gennem regelmæssige interkulturelle
workshops og initiativer, der fremmer samhørighed mellem religiøse grupper.
•
Sikre, at religiøse minoriteter er repræsenteret i beslutningstagende organer.
4. Støtte til ofre og klare sanktioner
•
Etablere støttemekanismer for ofre for religiøs forhånelse, herunder
rådgivning og juridisk vejledning.
•
Skabe klarhed over sanktioner for dem, der overtræder loven, for at sikre
konsekvent og retfærdig håndhævelse.
5.
Evaluering og opfølgning
•
Periodisk evaluerer lovens effektivitet og dens indvirkning på samfundet,
muligvis inden for den nuværende regeringsperiode, for at sikre dens
relevans og effektivitet.
Side 144 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Afsluttende perspektiver
Selvom et forbud kan ses som symptombehandling, er det afgørende at adressere den
dybereliggende mangel på tolerance i vores multikulturelle samfund. Dette lovforslag bør
være begyndelsen på en større indsats, inklusiv en national handlingsplan mod islamofobi,
som vil være både forebyggende og fremtidssikrende. Regeringen opfordres til at styrke
tolerance og anerkendelse af Danmarks muslimske borgere. Vi værdsætter
Justitsministeriets samarbejde og inddragelse af Islamiske centre, institutioner og
sammenslutninger i processen. Sammen tager vi skridt mod at beskytte religiøse
minoriteters rettigheder. Vi ser frem til fortsat konstruktiv dialog.
Vi værdsætter den danske regerings og Justitsministeriets bestræbelser og opfordrer
parlamentet til at vedtage en retfærdig lov, som tager hensyn til vores ønsker. Vi er dybt
engagerede i dets sikkerhed, ro og stabilitet og bidrager til at forbedre dets position og
omdømme blandt verdens nationer og befolkninger.
Med venlig hilsen,
Undertegnede
1- Hamad Bin Khalifa, Civilisation Center (Stormoskeen), 2- Den Islamiske Union i Danmark,
3- Islamiske Forbund i Danmark, 4- Islamic culture center, 5- Det irakiske muslimske
samfund i Danmark, 6- Kultur forening Slagelse / masjid Al Noor, 7- Medlemmer af det
Palæstinentiske Multaqa i Danmark, 8-Muslim Cultural Institute (Madni Masjid), 9- Det
Islamiske Forbund I Danmark, 10- Den libanesiske kulturelle forening i Danmark, 11- MKC
VESTEGNEN, 12- Khatamulanbia Foreningen, 13- Imam Ali Moské, 14- Madinat al ulim, 15-
Masjid Al-Nour, 16-Tingbjerg Kulturforening, Masjid Al. Muhsinin, 17- Dansk Muslimsk
venskabsforening i Vordingborg (Masjed Alsalam), 18- Usmani islamic center, 19- Islamisk
center vest Albertslund, 20- Pak Kultur Center Brøndby, 21- Det Palæstinensiske Forum i
Danmark 22- Udvalg for Ret til Tilbagesendelse i Danmark, 23- Den Palæstinensiske
Demokratiske Forsamling i Danmark, 24- Islamisk Forum Tåstrup, 25- Pak Dan Acadamy,
26- Islamisk Kultur Center Amager, 27- Bangladesh Kulture Forening, 28- Ahle Sunnah
Youth Culture Forum, 29- AlNoor Forening Aarhus og 30- Den irakiske danske kultur
forening - Odense
Side 145 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0149.png
Side 146 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0150.png
Side 147 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0151.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET JURIDISKE FAKULTET
Justitsministeriet
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven
(forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund)
Lovforslagets bemærkninger om politiets beføjelser i anledning af (forsøg
på) overtrædelse af loven rejser efter min opfattelse en mulig
problemstilling i forhold til den formelle ytringsfrihed efter Grl § 77.
Vedrørende politiets beføjelser anføres i lovudkastet, side 10:
”Hvis
politiet måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse er i gang med at blive begået eller vil blive begået, vil politiet kunne
gribe ind og bringe det strafbare forhold til ophør, jf. de almindelige regler herom
i politiloven og retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen måtte finde
sted i forbindelse med en demonstration. Bliver politiet således f.eks. i forbindelse
med en demonstration opmærksomt på, at en person vil brænde en koran (eller en
genstand, der fremstår som en koran), vil politiet kunne gribe ind og forhindre
dette. Hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil politiet kunne anholde
den mistænkte og beslaglægge den religiøse genstand og udstyret, der skulle
bruges til at antænde den.”
23. SEPTEMBER 2023
KAREN BLIXENS PLADS 16
KØBENHAVN S
DIR
35 32 31 01
[email protected]
www.jura.ku.dk/ansatte/forskningsomraa
det/?id=168556&vis=medarbejder
Der lægges således op til, at politiet skal kunne gribe forebyggende ind for
at forhindre en planlagt eller netop igangsat koranafbrænding m.v.
Det er selvsagt generelt politiets opgave at søge at forebygge strafbare
forhold, herunder gennem anholdelse af personer, der mistænkes for
strafbart forhold (herunder forsøg).
Spørgsmålet er imidlertid, om dette i lyset af Grl § 77 også gælder, når det
strafbare forhold består i en ytring. Som også anerkendt i lovforslaget, udgør
symbolske handlinger som en koranafbrænding utvivlsomt en ytring.
Grl § 77 beskytter retten for enhver til at ”offentliggøre sine tanker” og
forbyder dermed enhver form for ”forebyggende forholdsregler”. Efter
ordlyden er denne formelle ytringsfrihed absolut, idet man dog ytrer sig
Side 148 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
”under ansvar for domstolene” og således er underlagt den til enhver tid
gældende straffelovgivning. Retten til at offentliggøre sine ytringer i medfør
af Grl § 77 gælder således uafhængigt af, om ytringen er lovlig eller ulovlig,
men ulovlige ytringer kan selvagt efterfølgende retsforfølges og straffes.
Uanset ordlyden af Grl § 77 er det dog anerkendt i retspraksis, at der forud
for offentliggørelsen ved domstolene kan nedlægges fogedforbud mod og
ske beslaglæggelse, hvor en ytring ikke bare er retsstridig/ulovlig, men hvor
selve offentliggørelsen ville påføre skade på interesser, som vejer tungere
end hensynet til ytringsfriheden.
De citerede lovbemærkninger lægger umiddelbart op til et langt mere
vidtgående
indgreb i den grundlovssikrede ret til at ”offentliggøre sine
tanker”.
Politiet
skal øjensynlig kunne ind for at forhindre en planlagt
koranafbrænding m.v.,
alene fordi denne ytring er ulovlig
- det er en
strafbar ytring (herunder strafbart forsøg). Implikationerne af en sådan
antagelse er så vidt jeg kan vurdere, at man potentielt tømmer den formelle
ytringsfrihed i Grl § 77 for indhold. Hvis politiet skulle kunne gribe
forebyggende ind over for planlagte koranafbrændinger m.v., alene fordi en
sådan ytring vil være ulovlig, måtte politiet have samme beføjelser ved
andre planlagte ulovlige ytringer, herunder racistiske ytringer,
ærekrænkende ytringer og privatlivskrænkende ytringer. Der ville med
andre ord kun være frihed efter Grl § 77 til at offentliggøre lovlige ytringer.
Og da det er almindeligt antaget, at Grl § 77 ikke begrænser lovgivers
adgang til at pålægge straf for ytringer (ingen materiel ytringsfrihed), ville
friheden til at offentliggøre sine tanker potentielt kunne tømmes for indhold.
Noget andet er, at Grl § 77 ikke antages at udelukke begrænsninger
–
herunder også forebyggende - vedrørende ytringens tid, sted og form af
hensyn til den offentlige orden, andres rettigheder m.v.. Det er således ikke i
strid med Grl § 77 at gribe forebyggende ind over for larmende
manifestationer om natten eller grafitti på andres ejendom. Som det også
anføres i lovbemærkningerne, vil en koranafbrænding m.v. e.o. kunne
forstyrre den offentlige orden eller krænke andres rettigheder herunder
ejendomsretten. I sådanne tilfælde kan politiet gribe ind, men det er af
hensyn til interesser, der ikke knytter sig til ytringens indhold.
På baggrund af ovenstående vil jeg anbefale, at den citerede passage under
hensyn til Grl § 77 udgår af lovbemærkningerne. Alternativt må man som
minimum i bemærkningerne redegøre for, hvorfor de angivne beføjelser for
politiet ikke findes uforenelige med Grl § 77.
Med venlig hilsen
Jens Elo Rytter
Professor i forfatningsret, Ph.D.
Side 149 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0153.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
Høringssvar til L133 lovforslag om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for
et trossamfund)
1. Opsummering
Med lovforslaget lægges der op til en delvis genindførsel, delvis udvidelse af det strafbare forbud
mod blasfemi, der blev ophævet i 2017 og ikke har ført til domfældelser siden 1946. Lovforslaget
medfører tilmed en skærpelse af straffen for blasfemi ved en seksdoblet strafferamme på fængsel
op til 2 år i forhold til 4 måneder i blasfemiparagraffen. Dette afspejler, at forbuddet tænkes indsat i
straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og trusler mod statens sikkerhed, hvorimod
blasfemiparagraffen indgik i straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige orden og
fred. Lovforslagets genkriminalisering af symbolske ytringer, der krænker religiøse følelser, medfører
et dybt beklageligt tilbageskridt. Lovforslaget afviger således fra en veletableret dansk retstradition,
der i perioden siden Anden Verdenskrig har lagt stadigt større vægt på retten til at fremføre
religionskritik, uanset om religiøse magthavere, institutioner eller troende måtte opfatte sådanne
som forhånende og blasfemiske. Tidligere var det konservative kristne, der værnede om deres
religiøse følelse ved at ønske andre straffet, mens det nu navnlig er konservative muslimer, der
modstandere af ytringer, der krænker dem. Lovforslaget bryder også med en international tendens,
hvor åbne demokratier – som Danmark - i stigende grad har ophævet blasfemiparagraffer ud fra
hensynet til ytringsfriheden og et lighedsprincip, hvorefter menneskerettigheder beskytter individer,
men ikke yder religioner eller religiøse følelser en særskilt beskyttelse mod forhånelse eller kritik.
Placeringen i Straffelovens kapitel 12 medfører endvidere en kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse”
af eks. koranafbrændinger, jf. straffelovens § 136, stk. 2, hvorfor lovforslaget også vil føre til
kriminalisering af verbale og skriftlige ytringer. Lovforslaget er endvidere karakteriseret ved at have
et vidtgående og uklart anvendelsesområde. Det er hverken klart afgrænset, hvilke handlinger der
skal anses som ”utilbørlige”, eller hvilke genstande der kan anses for at have ”væsentlig religiøs
betydning”. Hertil skal lægges, at lovforslaget omfatter handlinger udført ”i kunstnerisk eller politisk
øjemed”.
Samlet set gør disse forhold, at lovforslaget kriminaliserer symbolske ytringer, der i årtier har været
accepteret som en del af den kunstneriske og politiske ytringsfrihed til at kritisere magtfulde
religioner, religiøse doktriner og institutioner. Lovforslagets uklarhed gør det vanskeligt for borgerne
at vurdere præcis, hvilke handlinger der er kriminaliseret, ligesom det øger risikoen for vilkårlighed i
forhold til politiets indgreb i meningstilkendegivelser og i tiltale- og domspraksis. Lovforslaget rejser
spørgsmål i forhold til overholdelsen af grundlovens § 77, 2. pkt. om censur og andre forebyggende
forholdsregler, eftersom politiet ifølge lovforslagets beskrivelse af politiets beføjelse anses for
bemyndiget til at gribe præventivt ind overfor ”utilbørlig behandling” af de omfattede religiøse
genstande.
Med en præcisering af anvendelsesområdet og sanktionerne for overtrædelse vil lovforslaget og
håndhævelse heraf givetvis være i overensstemmelse med artikel 10 i den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det må dog klart antages, at lovforslagets forbud er i strid
med artikel 18 og 19 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, der ikke tillader
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 150 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0154.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
begrænsninger af ”blasfemiske” ytringer, uanset om de måtte anses som krænkende og forhånende
overfor trosretninger og troendes religiøse følelser.
Mere grundlæggende er det værd at fremhæve, at lovforslaget går imod en central anbefaling i
Ytringsfrihedskommissionens betænkning fra 2020:
”
Kommissionen anbefaler, at man fra lovgivers side vender tilbage til den tilgang, der var den
fremherskende herhjemme i mange år efter 2. verdenskrig. Det betyder, at udfordringerne i langt
højere grad, end det har været tilfældet de senere år, skal mødes ved at værne om ytringsfriheden i
stedet for at begrænse den
.”
På den baggrund anbefales det at forkaste lovforslaget.
2. Indledning
Regeringen har den 25. august 2023 sendt udkast til lovforslag 133 ”Lov om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)” i høring. Lovforslaget indebærer en tilføjelse af et nyt stk. 2 i straffelovens § 110 e med
følgende ordlyd ”På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan.”
Af bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 3, side 7) fremgår det, at
”Der lægges på ovenstående baggrund op til, at der indføres en bestemmelse i straffeloven, som gør
sådanne forhånelser, som offentlig afbrænding af f.eks. Koranen i almindelighed er udtryk for,
strafbare. Der lægges op til, at bestemmelsen udformes, så den omfatter religiøse genstande fra alle
trossamfund, og at den ikke alene skal omfatte afbrænding, men også andre tilfælde, hvor visse
religiøse genstande behandles utilbørligt. For fortsat at sikre vide rammer for ytringsfriheden lægges
der op til at begrænse bestemmelsen til utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund. Det vil alene omfatte fysiske handlinger. For at undgå omgåelse ved,
at den genstand, der behandles utilbørligt, ikke er selve genstanden med væsentlig religiøs
betydning, men en genstand, der er udformet sådan, at den fremstår som en genstand med
væsentlig religiøs betydning, lægges der op til, at forbuddet også skal omfatte en sådan genstand.
Henset til, at den foreslåede bestemmelse navnlig varetager udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige
hensyn, bør den efter Justitsministeriets opfattelse placeres i straffelovens 12. kapitel om
landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.”
På den baggrund finder Justitia det væsentligt at knytte følgende kommentarer til (i) det strafbare
forbuds placering i straffelovens § 110 e, (ii) forholdet til det nu ophævede forbud mod ”blasfemi” i
straffelovens daværende § 140, (iii) lovforslagets retssikkerhedsmæssige konsekvenser, (iv)
lovforslagets forhold til grundlovens § 77, 2. pkt. og (v) forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser.
3. Forbuddets placering i straffelovens § 110 e
Som det fremgår ovenfor, varetager lovforslaget navnlig udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige
hensyn, hvorfor den nye bestemmelse forslås indsat i straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og
andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, nærmere bestemt som et nyt stk. 2 til
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 151 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0155.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
§ 110 e, hvilken bestemmelse fastslår, at ”den der offentligt forhåner en fremmed nation, en fremmed
stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det
Europæiske Råds flag, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”. Indledningsvist skal det bemærkes,
at det ikke forekommer oplagt at placere en bestemmelse, der kriminaliserer forhånelse af religiøse
følelser, i et kapitel der varetager udenrigspolitiske interesser og hensynet til fremmede stater.
Religioner som kristendom og islam er de dominerende religioner i mange forskellige lande og er
inddelt i mange forskellige grene, og er henholdsvis den største og næststørste religion i Danmark.
Det forekommer betænkeligt at lade fremmede staters officielle fortolkninger af universelle
religioner med milliarder af tilhængere bosat på alle kontinenter være afgørende for rammerne for
ytringsfriheden her i landet. Den utilbørlige behandling af en religiøs genstand har således ikke
samme snævre relation til en fremmed stat eller nation som eksempelvis afbrændingen af en sådan
stats flag.
Det er også væsentligt at understrege, at den nuværende § 110 e blev indført i en tid, hvor den
geopolitiske situation medførte, at Danmarks sikkerhed og selvstændighed var langt mere udsat end
i 2023, hvor Danmark grundlæggende ikke er truet.
Straffelovens § 110 e blev indsat i straffelovens af 1930 og bygger på et udkast, der fremgår af
Straffelovskommissionens betænkning fra 1923 og som havde følgende ordlyd (indsat som §113):
”Med Bøde, Hæfte eller under skærpende omstændigheder med Fængsel indtil 1 Aar straffes den,
der offentlig forhaaner en fremmed Nation, en fremmed Stat, dens Flag eller andet anerkendt
Nationalmærke.
Stk. 2. Paatale finder kun Sted, naar det forlanges af vedkommende fremmed Regering.”
Af betænkningen fremgår det, at
”§ 113 (…) giver Bestemmelser om Handlinger, der indvirker
forstyrrende paa Statens Sikkerhed, fordi det er Statens Pligt overfor fremmede Stater at beskytte
dem mod de der omhandlende Angreb.
”
1
Det fremgår dog også at det ”O
fte vil være tvivlsomt om
internationale Hensyn i disse tilfælde kræver Beskyttelse. Dette vil meget afhænge af de konkrete
Omstændigheder i det enkelte tilfælde
.”
Baggrunden for bestemmelsen var den historiske udvikling og ustabile geopolitiske situation, der
karakteriserede Europa i første halvdel af det 20. århundrede. Efter Første Verdenskrig fulgte Anden
Verdenskrige, der tydeliggjorde Danmarks udsatte position som en neutral småstat uden
sikkerhedspolitiske alliancer i et turbulent Europa, Danmark havde i en lang periode både før og efter
vedtagelsen af bestemmelsen en oplagt interesse i at undgå fornærmelser af fremmede stater på
dansk jord. På trods af disse forhold var det altså forudsat, at bestemmelsen skulle have en særdeles
begrænset anvendelse, og anvendelse kunne kun komme på tale, når det forlangtes af regering i
den stat, som var udsat for forhånelse.
Da loven trådte i kraft i 1930, indsattes bestemmelsen som § 109. Påtalekompetencen blev senere
foreslået overladt til justitsministeren ved lovforslag om ændring i og tilføjelser til borgerlig straffelov
fra 1949, som blev vedtaget i 1952.
Bestemmelsens udenrigs- og sikkerhedspolitiske forudsætninger er med tiden blevet væsentligt
mindre presserende i takt ikke mindst med Danmarks optagelse i NATO, og den deraf følgende
1
Betænkning af 1923 s. 222.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 152 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0156.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
sikkerhedsgaranti, der var fraværende på tidspunktet for vedtagelsen af §110 e. Også medlemsskabet
af EF/EU der forenede de europæiske stormagter, der på tidspunktet for vedtagelsen af §110 e truede
Danmarks sikkerhed og selvstændighed, har gjort behovet for bestemmelsen langt mindre relevant.
Det afspejler sig også i den sparsomme retspraksis, der viser, at hensynet til ytringsfriheden i mere
end otte årtier har trumfet hensynet til at beskytte fremmede stater mod selv grove former for
forhånelse, såsom flagafbrændinger mv. Som Justitsministeriet bemærker i lovforslaget, findes der
også kun trykt retspraksis på området fra 1934 og 1936, hvor der blev rejst tiltale mod personer for
hhv. at skænde Nazitysklands hagekors-flag og Sovjetunionens Hammer og Segl.
Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at 1930’erne var præget af det, der viste sig at blive
mellemkrigstidens usikkerheder, og af nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933, hvilket førte til
stadigt stigende tysk pres på Danmark for at forhindre og straffe forhånende ytringer rettet mod
Nazityskland og dets ledere, og dermed skabte en reel trussel mod Danmarks sikkerhed og
selvstændighed. At der ikke siden 1936 er faldet dom for overtrædelse af § 110 e viser, at
bestemmelsen reelt ingen konkret betydning har og alene bør opfattes som en slags
nødretsbestemmelse, der i helt særlige tilfælde kan tages i anvendelse, såfremt Danmarks sikkerhed
og selvstændighed er i konkret og overhængende fare fra en eller flere fremmede stater, med reel
mulighed for at på afgørende vis at svække Danmarks sikkerhed og selvstændighed.
Dette understøttes af en sag i år 2000, hvor en herboende palæstinenser afbrændte det israelske flag
under en demonstration i Odense. Politiet afviste at rejse tiltale, da bestemmelsen ”ikke kan
håndhæves over for krænkelser, der har karakter af en politisk meningstilkendegivelse”.
2
I en senere
sag fra 2005 undlod politiet at skride ind over maskerede demonstranter, der afbrændte en dukke af
den daværende amerikanske præsident George W. Bush og det amerikanske flag foran den
amerikanske ambassade.
3
Så sent som i september i år brændte eksiliranere iranske dukker og
billeder af lederne af det iranske regime under en demonstration i København. Så vidt Justitia er
orienteret, valgte politiet ikke at gribe ind. Herudover har hverken den kolde krig, Muhammed-krisen
eller sågar demonstration mod Kinas politik i Tibet under et kinesisk statsbesøg i Danmark i 2012
givet anledning til at domfælde personer for ytringer, der har forhånet en fremmed stat med risiko
for Danmarks sikkerhed og interesser.
Justitia skal også fremhæve, at indsættelsen af et nyt stk. 2 i straffelovens § 110 e, medfører en risiko
for, at forbuddet mod forhånelse af fremmede stater, der p.t. ikke håndhæves, bliver genoplivet, så
det i fremtiden vil kunne medføre straf, såfremt demonstranter afbrænder andre nationers flag el.
lignende. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 1, side 3) at ”
D
en seneste tids koranafbrændinger har betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad
ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre
lande
(Justitias fremhævning)
og
religioner
”.
Ved præsentationen af lovforslaget udtalte Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bl.a.: ”
Koranafbrændingerne
i Danmark har nået et omfang, hvor Danmark i store dele af verden opfattes
som et land, der står bag forhånelser af
andre lande og religioner
(Justitias fremhævning)
. Det
skaber splittelse i en tid, som mere end noget andet kalder på det modsatte, nemlig sammenhold
2
3
Vicepolitimesteren i Odenses udtalelser til
Fyns Stiftstidende den 25. oktober 2000.
Politiets oplysninger om anholdelser til
Politikken
den 5. juli 2005.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 153 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0157.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
og alliancer. Jeg er derfor glad for, at vi nu har en model på bordet, som fremover gør det muligt at
sætte en stopper for den form for forhånelser, vi lige nu er vidne til i Danmark.”
4
Lovforslagets og Lars Løkke Rasmussens henvisning til ”lande” indikerer, at regeringen ikke alene
ønsker at skride ind over for forhånelser af religiøse genstande, men tilsyneladende også mod
forhånelse af fremmede stater og nationer, deres flag m.v., som omfattet af straffelovens §110 e.
Justitsministeriet bør redegøre for, i hvilket omfang – om noget der er tilsigtet en ændring i forhold
til retshåndhævelsen af det – p.t. sovende – strafbare forbud mod forhånelse af fremmede stater m.v.
Endelig skal Justitia påpege, at indsættelsen i straffelovens kapitel 12 medfører, at ”udtrykkelig
billigelse” af ”utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund” vil være strafbar efter straffelovens § 136, stk. 2, hvorefter ”
Den, der offentligt
udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
” Efter lovforslaget, kan skriftlige og verbale ytringer ikke straffes som
”utilbørlig behandling”, men på grund af § 136, stk. 2, kan verbale og skriftlige ytringer – herunder
på sociale medier – der udtrykkeligt billiger ”utilbørlig behandling” straffes, og det med en højere
strafferamme end den handling, som udtrykkelig billiges. På den baggrund må det antages, at
lovforslagets indgreb i ytringsfriheden er langt mere omfattende og indgribende end beskrevet i
bemærkningerne. Justitsministeriet bør derfor som minimum klart redegøre for betydningen af
straffelovens § 136, stk. 2, og herunder ikke mindst betydningen af ytringsfriheden i forhold til denne
bestemmelse.
4. Forholdet til den ophævede blasfemiparagraf
I 2017 vedtog Folketinget L170 ”Lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens
blasfemibestemmelse)”, der ophævede Straffelovens daværende § 140 (den såkaldte
blasfemiparagraf). Denne bestemmelse straffede ”Den, der offentlig driver spot med eller forhåner
noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse”.
I bemærkningerne til L 170 fremgik det bl.a., at ”Straffelovens blasfemibestemmelse er en
unødvendig indskrænkning af ytringsfriheden”, samt at
”
Der bør ikke være særlige regler, der beskytter religioner og guder mod ytringer. Derimod er der
god grund til at beskytte mennesker mod forhånelse og beskyldninger
.”
Som nævnt havde blasfemiparagraffen ikke ført til domfældelse siden 1946, og i flere sager afviste
Rigsadvokaten at rejse tiltalte, selv om gerningsindholdet var realiseret. Som eksempel kan
fremhæves Rigsadvokatens afgørelse i sag nr. 133/85, der omhandlede kunstneren Jens Jørgen
Thorsen, der havde bemalet en restaurantfacade med en Kristus-figur med erigeret lem. Af
Rigsadvokatens afgørelse fremgår det:
“Bemaling på restaurant Grafittis facade rummer utvivlsomt en vanhelligelse af Kristus-figuren.
Denne vanhelligelse kan vist nok karakteriseres som spottende eller forhånende. (…) Jeg er således
af den opfattelse, at en tiltalerejsning vil kunne føre til domfældelse for blasfemi
.”
4
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-kriminalisere-utilborlig-behandling-af-genstande-med-
vaesentlig-religios-betydning-for-trossamfund?publisherId=2012662&releaseId=13714697&lang=da
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 154 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0158.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
Rigsadvokaten anførte dog, at han har en videre adgang til at undlade påtale, end den der i øvrigt
tilfalder ham ifølge retsplejeloven, og at det var sædvanligt at undlade påtale for overtrædelse heraf
samt at “
Jeg finder ikke anledning til at fravige denne praksis i dette tilfælde
”.
I en betænkning fra 2014 konkluderede Straffelovsrådet dog, at blasfemiparagraffen uanset den
manglende praksis stadig måtte antages at have et snævert anvendelsesområde, eftersom
”
afbrænding af en religions helligste skrift efter den almindelige opfattelse i det danske samfund
udgør en så grov krænkelse af de pågældende religiøse følelser
”, at det ville kunne føre til
domfældelse. Imidlertid har Straffelovsrådet ikke formået at henvise til retspraksis, der støtter denne
fortolkning.
5
Med baggrund i Straffelovsrådets betænkning blev en mand dog tiltalt for at afbrænde
koranen i 2017, men tiltalen blev opgivet, da blasfemiparagraffen blev ophævet, inden mandens
straffesag var afsluttet. Det bør fremhæves, at både stats- og rigsadvokaten tidligere har afvist at
rejse tiltale mod den stærkt kristendomskritiske kunstner og politikker Søren Moesgaard og DR-
medarbejdere efter, at Moesgaard afbrændte en bibel i TV Avisen i januar 1997. Stats- og
rigsadvokatens afgørelse lagde vægt på, at afbrændingen var en
symbolsk handling som led i et
kunstnerisk oplæg
” og, at ”
der i Danmark anerkendes vide rammer for ytringsfriheden
”.
6
Også den
iransk-fødte kunstner Firoozeh Bazrafkan har af flere omgange udstillet et kunstværk, der består af
en makuleret koran på bedetæppe, lavet kortfilm, hvor koranen piskes og brændemærkes. Så vidt
Justitia er orienteret, har det hverken ført til sigtelser eller tiltale, selv om blasfemiparagraffen stadig
var i kraft. Disse forhold underminerer Straffelovrådets konklusion om, at blasfemiparagraffen
indebar et forbud mod afbrænding af hellige bøger, og myndighedernes praksis styrker synspunktet
om, at selv særdeles grove former for blasfemi og religionsforhånelse af hensyn til ytringsfriheden
rent faktisk ikke har været kriminaliseret i flere årtier.
Det understreges også af retspraksis vedrørende straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf.
I bemærkningerne til lovforslaget fremhæver Justitsministeriet bl.a. Vestre Landsrets afgørelse af 19.
august 2003, hvor udtalelsen “
Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en
terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold”
fandtes at indeholde en så
grov forhånelse og nedværdigelse af den personkreds, der bekender sig til islam, at tiltalte havde
overtrådt straffelovens § 266 b.
Men Justitsministeriet undlader at nævne en nyere Østre Landsrets dom fra 2016, hvor en person
havde sammenlignet Islam med nazismen og ytret, at indvandringen af islamister var ødelæggende
for det danske samfund.
7
Østre Landsret slog fast, at
”… beskyttelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1,
efter ordlyden og bestemmelsens forarbejder ikke omfatter forhånelse mv. af en gruppe af personer
på grund af deres ideologi…
” Landsrettens dom viser, at der er særdeles vide rammer for
religionskritik i Danmark, og at der skelnes mellem ytringer, der er forhånende og nedværdigende
over for en gruppe baseret på tro, hvilket er strafbar, forhånende og nedværdigende ytringer over
for den tro, som en gruppe måtte bekende sig til, hvilket er straffrit.
5
Jf.
Betænkning nr. 1548 - Straffelovsrådet Straffelovsrådets udtalelse om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af
straffelovens § 140 om blasfemi,
side 20.
6
Se bl.a.
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16314100/koran-og-bibelafbraending-som-et-kunstnerisk-
debatoplaeg/
og
https://jv.dk/debat/forslag-er-en-glidebane
7
Se U.2016.3158Ø, som viste, at beskyttelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, ikke omfatter forhånelse mv. af en gruppe
af personer pga. deres ideologi.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 155 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0159.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
Selv hvis man som Straffelovrådet i 2014 lægger til grund at afbrænding af, urinering på eller
tilsvarende behandling af religioners helligste skrifter var strafbart efter den daværende
blasfemiparagraf, medfører lovforslaget en væsentlig udvidelse i forhold til den retsopfattelse. Det
nu fremsatte lovforslag går således videre end det forbud, som Folketinget – ifølge Straffelovrådets
udokumenterede opfattelse - afkriminaliserede ved ophævelsen af blasfemiparagraffen i 2017.
Lovforslaget er således ikke afgrænset til en religions ”helligste skrifter”, men omfatter ”utilbørlig
behandling” af en ikke nærmere defineret kategori af ”genstande med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund”. Ifølge de specielle bemærkninger til lovforslaget (side 17) omfatter det strafbare
forbud ”enhver utilbørlig behandling herunder afbrænding, tilsøling, og at der f.eks. trampes på eller
sparkes til genstanden, eller at genstanden ødelægges ved f.eks. at rive i genstanden, klippe heri
eller lignende. Den vil også omfatte tilfælde, hvor genstanden stikkes i med en kniv”, ligesom
genstande med væsentlig religiøs betydning omfatter eks et krucifiks.
Det er også væsentligt at fremhæve, at lovforslaget medfører en væsentlig forhøjelse – en
seksdobling - af strafferammen fra 4 måneder til 2 års fængsel i forhold til den daværende
blasfemiparagraf. Efter bemærkningerne til lovforslaget forudsættes domstolene i
gentagelsestilfælde at idømme frihedsstraf, hvorfor der er tale om en markant skærpelse af straffen
for ytringer, der rent faktisk ikke har været strafbare i måske syv årtier.
Samlet se må det således konkluderes, at lovforslaget udgør et markant brud med en stærkt
forankret retstradition. Danmark har gennem mere end 70 år har haft en tradition for ikke at bruge
statsmagten til at straffe ytringer, der krænker religiøse doktriner og følelser. Det skyldes en særlig
robust dansk juridisk og politisk kultur, hvor det har været anset for uforeneligt med det danske
demokrati, at religiøse følelser skulle beskyttes mod den spot og hån, som andre idéer og livsførelser
måtte tåle. Ifølge denne frimodige og sekulære kultur er det principielt uantageligt at tildele religion
en særstatus i forhold til andre ideologier og filosofiske strømninger, der frit kan kritiseres, forhånes
og spottes i den offentlige debat.
5. Retssikkerhedsmæssige betragtninger
Det er Justitias opfattelse, at lovforslaget rejser en række retssikkerhedsmæssige betragtninger, der
uanset, hvorvidt man bifalder lovforslaget eller ej, medfører en så betænkelig retstilstand, at
lovforslaget ikke bør vedtaget i sin nuværende udformning. Det er særligt lovforslagets vage og
uklare karakter, som Justitia finder problematisk. I den forbindelse skal Justitia fremhæve følgende
anbefaling fra Ytringsfrihedskommissions betænkning nr. 1573:
”
Det er efter kommissionens opfattelse afgørende, at bestemmelser, der indskrænker
ytringsfriheden, fremstår tilstrækkeligt klare og præcise, således at borgerne med en rimelig grad af
sikkerhed kan forudse, hvilke ytringer der i sidste ende vil kunne medføre et ansvar i form af straf
eller erstatning
.”
8
Dette ideal har også konkret forankring i EMRK, jf. det såkaldte kvalitative legalitetskrav, jf. nærmere
nedenfor. Det er Justitias opfattelse, at centrale dele af forbuddet ikke lever op til basale
retssikkerhedsmæssige idealer om klarhed og forudsigelighed. Lovforslaget fastslår eksempelvis, at
”utilbørlig behandling” omfatter ”
enhver utilbørlig behandling, herunder afbrænding, tilsøling, og at
8
Ytringsfrihedskommisonens betækning nr. 1573 bind 2 side 471
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_nr._1573_2020
_del_2.pdf
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 156 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0160.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
der f.eks. trampes på eller sparkes til genstanden, eller at genstanden ødelægges ved f.eks. at rive i
genstanden, klippe heri eller lignende
”. Det vil også omfatte tilfælde, hvor genstanden stikkes i med
en kniv.
I forhold til definitionen af ”væsentlig religiøs betydning” nævnes: ”fysiske genstande, som inden for
den pågældende trostradition anses for hellige eller særligt repræsentative for troens
bekendelsesgrundlag og/eller lære, f.eks. centrale religiøse skrifter og lignende, der tillægges høj
grad af hellighed i trossamfundet”. Det er dog ikke kun hellige skrifter, men også genstande som
f.eks. krucifikser, der er omfattet, ligesom genstande, der ikke reelt har ”væsentlig religiøs betydning”,
men alene fremstår som sådan. Justitia forstår det således, at eksempelvis en jumbobog påklistret
forsiden af Koranen vil være omfattet med den begrundelse, at muslimer kan blive vrede, hvis de ser
en person brænde en således forklædt Jumbobog. Justitia finder det retssikkerhedsmæssigt
problematisk, at lovforslaget ikke indeholder en mere klar og præcis definition af, hvilke fysiske
handlinger der anses som ”utilbørlige”, og hvilke genstande der må anses for at have ”væsentlig
religiøs betydning”.
Denne uklarhed forstærkes af, at kriminaliseringen omfatter ethvert trossamfunds genstande af
”væsentlig religiøs betydning”. Ud over folkekirken findes der ca. 185 anerkendte trossamfund i
Danmark. Hertil skal lægges alle de, der ikke er anerkendt og registreret, hvilket potentielt medfører
en uoverskuelig lang liste over religiøse genstande af central betydning for forskellige trosretninger.
9
Det fremgår også af lovforslaget, at kriminaliseringen af ”utilbørlig behandling” omfatter symbolske
ytringer, som fremsættes i ”f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed”. Det står i kontrast til ovennævnte
retspraksis vedrørende blasfemiparagraffen, hvor både Stats- og Rigsadvokaten afviste at rejse tiltale
for offentlig bibelafbrænding med henvisning til at afbrændingen udgjorde „en symbolsk handling
som en del af et kunstnerisk debatoplæg”. I modsætning til Straffelovens § 266b (den såkaldte
”racismeparagraf”) indeholder lovforslaget ikke noget krav om at de kriminaliserede ytringer skal
have en vis grovhed, men forudsætter tilsyneladende at ”den utilbørlige behandling” i sig selv er af
en strafværdig karakter. Denne antagelse er dog problematisk givet det uklare anvendelsesområde
og omfattelsen af kunsteriske og politiske ytringer.
Det forhold, at også ”udtrykkelig billigelse” af ”utilbørlig behandling” vil være strafbar, jf. straffelovens
§ 136, stk. 2, bidrager yderligere til den retsusikkerhed som kendetegner lovforslaget.
Justitia er derfor af den opfattelse, at lovforslagets brede og uklare anvendelsesområde medfører en
risiko for, at kunstneriske aktiviteter og politiske protester vil blive anset for omfattet af forbuddet.
Lovforslagets usikre anvendelsesområde kan medføre en unødvendig selvcensur blandt kunstnere
og pro-demokratiske dissidenter og personer, der anvender provokerende udtryksformer for at
skabe opmærksomhed omkring overgreb og menneskerettighedskrænkelser i en række af de stater,
som lovforslaget er tiltænkt at beskytte.
Justitias bekymringer understøttes af Politiforbundets høringssvar til lovforslaget, som efterlyser
konkretiseringer af forbuddets indhold. Politiforbundet bemærker, at politiet i sagens natur ikke er
uvant med hensyn til at skulle foretage vurderinger og skøn i forbindelse med afviklingen af
politiforretninger, men som lovforslaget er formuleret, synes der at være en ”elastik i metermål”.
Politiforbundet peger også på, at det ikke klart fremgår, hvilke genstande der ikke må behandles på
9
En søgning på Kirkeministeriets
register
over anerkendte trossamfund og tilknyttede viser et samlet antal på 185.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 157 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0161.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
utilbørligt, og forbundet angiver, at det er deres opfattelse, at loven ”vil vise sig særdeles vanskelig
at håndtere”.
10
Tilsvarende kritik er fremfør af anklagerforeningen og Advokatrådet.
6.
Grundlovens § 77
Ifølge lovforslagets bemærkninger pkt. 5.1 rejser forslaget ikke spørgsmål i forhold til grundlovens §
77, der fastslår, at ”
enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog
under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny
indføres
.”
Justitia er enig i, at grundlovens § 77 ikke forhindrer lovgiver i at kriminalisere ”utilbørlig behandling”
af religiøse genstande, uanset at dette udgør et indgreb i ytringsfriheden. Det fremgår dog af
lovforslagets bemærkninger (pkt. 4 side 21):
”
Hvis politiet måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er i
gang med at blive begået eller vil blive begået, vil politiet kunne gribe ind og bringe det strafbare
forhold til ophør, jf. de almindelige regler herom i politiloven og retsplejeloven. Det gælder også,
selv om overtrædelsen måtte finde sted i forbindelse med en demonstration
.”
Dermed synes lovforslaget at forudsætte, at politiet kan gribe præventivt ind over for ”utilbørlig
behandling” af religiøse genstande. Det rejser spørgsmål i forhold til, hvorvidt sådanne
foranstaltninger udgør ”andre forebyggende forholdsregler” i strid med grundlovens § 77 2. pkt.
Dette spørgsmål må anses for at være af meget væsentlig betydning, fordi det vil være helt
uacceptabelt, hvis lovforslaget fører til, at politiet bryder grundloven ved at gribe ind over for
kommende ytringer. Justitsministeriet har imidlertid end ikke behandlet spørgsmålet om forholdet
til grundlovens § 77, 2. pkt., ligesom Justitsministeriets beskrivelse af politiets beføjelse ikke stemmer
overens med ordlyden af politiloven.
Justitia anbefaler derfor, at Justitsministeriet redegør klart og detaljeret både for retstilstanden og
for, hvorledes lovforslagets ordning kan håndhæves uden at være i strid med § 77. Justitia skal for
en nærmere redegørelse henvise til Advokatrådets høringssvar og kan erklære sig enig i de deri
anførte betragtninger.
7. Danmarks internationale forpligtelser
Lovforslaget indebærer et indgreb i ytringsfriheden, der er beskyttet af EMRK artikel 10 og FN’s
konvention om borgerlige og politiske rettigheders (herefter nævnt ”ICCPR”) artikel 19.
EMRK
Bemærkningerne til lovforslaget angiver, at bestemmelsen skal håndhæves med respekt for
ytringsfriheden i artikel 10 i EMRK. I den forbindelse fremgår det af de almindelige bemærkninger
(pkt. 5.2, side 11ff):
”
Domstolen har i sin praksis slået fast, at staten har en bredere skønsmargin, hvis ytringer kan
karakteriseres som blasfemiske og unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.
Medlemsstater kan således efter Domstolens praksis foretage indgreb i retten til ytringsfrihed, hvis
10
Se
Politikens gengivelse af Politiforbundets høringssvar 11. september 2023.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 158 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0162.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
religiøse emner behandles på en måde, der kan karakteriseres som blasfemisk, jf. Jon Fridrik Kjølbro,
a.st., side 1202.“
Det følger udtrykkeligt af EMRK artikel 10, stk. 2, at udnyttelse af retten til ytringsfrihed kan medføre
pligter og ansvar. I forhold til ytringer om religiøse overbevisninger omfatter dette pligt til i videst
muligt omfang at undgå ytringer, der er anstødelige og bespottende i forhold til objekter, der af
andre omgås med ærbødighed, jf. dom af 25. november 1996 i sagen Wingrove mod Storbritannien,
pr. 53
.”
Justitia er enig i, at lovforslaget – som udgangspunkt – er i overensstemmelse med EMRK Artikel 10.
Justitia mener dog ikke, at Justitsministeriets redegørelse for EMD’s praksis er retvisende eller
fyldestgørende, ligesom lovforslagets udformning kan risikere at medføre krænkelser af artikel 10
afhængig af den nærmere håndhævelse og domspraksis.
Indledningsvist skal Justitia skal påpege, at der er fejl i flere af ministeriets henvisninger. Dette gælder
eks. sagen
Wingrove mod Storbritannien,
hvor der fejlagtigt henvises til pr. 53, mens den korrekte
henvisning er pr. 52. Mere grundlæggende er det også misvisende når Justitsministeriet anfører, at
der ”
I forhold til ytringer om religiøse overbevisninger omfatter dette pligt til i videst muligt omfang
at undgå ytringer, der er anstødelige og bespottende i forhold til objekter, der af andre omgås med
ærbødighed
”. Denne formulering kan forstås derhen, at der en består en positiv forpligtelse til at
begrænse ”blasfemiske” ytringer, hvilket ikke er tilfældet. At medlemsstaterne nyder en bred
skønsmargin til at begrænse sådanne ytringer, betyder ikke, at de er forpligtet til forbyde ”unødigt
krænkende” ytringer, hvilket understreges af, at flere konventionsstater, herunder Holland, Norge,
Island, Irland, Grækenland, Malta og Danmark i de senere år har ophævet blasfemiparagraffer, hvilket
ikke er i strid med EMRK.
Det er også væsentligt at fremhæve, at indgreb i EMRK artikel 10 ikke blot medfører et formelt men
også et kvalitativt legalitetskrav, hvorefter den bestemmelse, der hjemler indgreb i ytringsfriheden,
skal have den fornødne klarhed og forudsigelighed med henblik på at modvirke vilkårlighed.
11
Som
anført oven for er det Justitias opfattelse, at lovforslagets anvendelsesområde er vagt og uklart. Det
er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at lovforslaget er i strid med EMRK artikel 10, men det må antages,
at lovforslagets uklarhed kan føre til uforenelighed med det kvalitative legalitetskrav, såfremt der
anlægges en selektiv tiltalepraksis, hvor eks. identiske eller sammenlignende handlinger behandles
forskelligt, alt efter hvilken religions genstande der er tale om, da en sådan praksis kan gøre de svært
for borgerne at forudse, hvornår ”utilbørlig behandling” vil føre til strafferetlige sanktioner.
12
Dette
vil også kunne være tilfældet, såfremt tiltalepraksis ændres, alt efter hvilken regering der er ved
magten, hvilket nærliggende vil kunne være tilfældet, da påtalekompetencen ligger hos
Justitsministeren.
Endelig skal Justitia notere sig, at strafudmålingen må antages at have afgørende betydning for,
hvorvidt sanktionering af ”utilbørlig behandling” vil være proportionelt under EMRK artikel 10. Af de
specielle bemærkninger (side 19) fremgår:
”
Det forudsættes, at førstegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt
straffes med bøde. I gentagelsestilfælde forudsættes der som udgangspunkt udmålt en kortere
fængselsstraf i dage. Det vil i skærpende retning ved strafudmålingen skulle indgå, hvis personen
11
12
Se Ahmet Yildirim mod Tyrkiet (2012), pr. 57.
Se Altüg Taner Akcam mod Tyrkiet (2011) pr. 93-95
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 159 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0163.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
har begået flere overtrædelser af den foreslåede bestemmelse. Foreligger der adskillige
førstegangsovertrædelser til samtidig pådømmelse, forudsættes der dermed som udgangspunkt
udmålt en kortere fængselsstraf i dage
”.
Efter Justitias opfattelse er det tvivlsomt, om frihedsstraf – selv i gentagelsestilfælde – vil kunne
udgøre en proportionel sanktion, når det gælder ytringer, der ikke har karakter af hadefuld tale rettet
mod bestemte befolkningsgrupper, opfordringer til vold, terrorisme el. lignende.
Justitia finder det særdeles bemærkelsesværdigt, at Justitsministeriet ikke har redegjort for EMDs
afgørelse i Mariya Alekhina mfl. mod Rusland fra 2018. Her fandt EMD, at det var i strid med artikel
10, da medlemmer af det russiske kvinde-punkband og kunstnergruppe Pussy Riot blev idømt 2 års
fængsel for ”hooliganisme motiveret af religiøst had” efter at de havde forsøgt at optræde med en
”Punk-Prayer”, der var kritisk mod Putin og den Russisk-Ortodokse kirke, foran alteret i en prominent
katedral i Moskva. EMD udtalte bl.a.:
”
The Court finds that the applicants’ actions neither contained elements of violence, nor stirred up
or justified violence, hatred or intolerance of believers…it reiterates that, in principle, peaceful and
non-violent forms of expression should not be made subject to the threat of imposition of a custodial
sentence…and that interference with freedom of expression in the form of criminal sanctions may
have a chilling effect on the exercise of that freedom, which is an element to be taken into account
when assessing the proportionality of the interference in question.”
13
I E.S. mod Østrig blev en østrigsk politiker idømt bødestraf for at have overtrådt forbuddet mod
religionskrænkelse ved at have kaldt profeten Muhammed for pædofil. EMD fandt indgrebet
foreneligt med EMRK artikel 10, blandt andet fordi klageren alene var blevet idømt en relativ mild
bødestraf, selv om hun var blevet dømt for flere udtalelser, og selv om den østrigske lov havde en
strafferamme på op til seks måneders fængsel.
14
I I.A. mod Tyrkiet blev en forlægger dømt for at udgive en bog, der bl.a. fremstillede profeten
Muhammed som havende modtaget sine guddommelige åbenbaringer efter seksuelt samkvem.
Forlæggeren blev idømt en frihedsstraf, der dog blev nedsat til en bøde svarende til 16 USD. EMDs
flertal fandt indgrebet foreneligt med EMRK og lagde bl.a. vægt på, at den beskedne bøde ikke
udgjorde et uproportionalt indgreb.
15
I bemærkningerne til lovforslaget henviser Justitsministeriet til sagen Stern Taulats og Roura Capella
mod Spanien
.
Justitsministeriet underlader imidlertid (behændigt) at oplyse, at sagen vedrørte to
spanske borgere, der blev straffet for at af afbrænde et billede af den spanske konge og dronning.
EMD lagde vægt på, at afbrændingen af billedet ikke var udtryk for hadsk tale eller tilskyndelse til
vold, men derimod var en symbolsk protest mod monarkiet som institution. EMD lagde også vægt
på, at klagerne risikerede fængselsstraf, såfremt de ikke betalte de idømte bøder, hvilket ikke var en
proportional sanktion.
Henset til ovenstående retspraksis må det antages, at afbrænding eller anden skænding af religiøse
genstande ikke i sig selv kan anses som udtryk for så alvorlige ytringer, at frihedsstraf udgør en
13
14
Mariya Alekhina mod Rusland (2018)
E.S. mod Østrig (2018) pr. 56
15
I.A. mod Tyrkiet (2004) pr. 36
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 160 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0164.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
proportional sanktion, medmindre der foreligger særligt skærpende omstændigheder, såsom
ledsagende kommentarer, der har karakter af hadsk tale eller opfordringer til vold.
Endelig skal Justitia anføre, at det må anses for tvivlsomt, om det vil være foreneligt med EMRK artikel
10 at straffe ”udtrykkelig billigelse” af ikke-voldelige symbolske ytringer, såsom eks. afbrænding af
”hellige skrifter”, jf. det ovenfor anførte om straffelovens § 136, stk. 2.
ICCPR
Lovforslaget omtaler ikke ICCPR, selv om Danmark har ratificeret denne konvention og anerkendt
Menneskerettighedskommiteéns (HRC) kompetence til at behandle individuelle klagesager. I
modsætning til EMRK er ICCPR ikke inkorporeret i dansk ret, og den har derfor ikke samme
gennemslagskraft. Desuagtet er konventionen juridisk bindende.
ICCPR artikel 19 indeholder en beskyttelse af ytringsfriheden. Ligesom det er tilfældet med EMRK
artikel 10, kan ICCPR artikel 19 gøres til genstand for visse restriktioner, jf. ICCPR artikel 19, stk. 3. Det
antages dog, at der i modsætning til EMRK Artikel 10 ikke gælder nogen ”national skønsmargin”,
ligesom HRC anlægger en signifikant strengere vurdering af, hvorvidt indgreb i Artikel 19 er
forenelige med konventionen, end hvad der almindeligvis følger af EMDs praksis.
16
HRC har således i General Comment nr. 34 fra 2011 udtalt, at
”
Prohibitions of displays of lack of respect for a religion or other belief system, including blasphemy
laws, are incompatible with the Covenant
”. HRC lægger i den forbindelse vægt på, at “
it would be
impermissible for any such laws to discriminate in favour of or against one or certain religions or
belief systems, or their adherents over another, or religious believers over non-believer
”.
17
Justitia vil også gøre opmærksomhed på den såkaldte Istanbul-proces, der fokuserer på
implementering af FN’s Menneskerettighedsråds Resolution 16/18 om religiøs diskrimination
18
, og
Højkommissæren for Menneskerettigheders Rabat Plan of Action
19
, der udstikker retningslinjer for
implementering af forbuddet mod tilskyndelse til nationalt, racemæssigt eller religiøst had, og
eksplicit anbefaler, at ”
States that have blasphemy laws should repeal them, as such laws have a
stifling impact on the enjoyment of freedom of religion or belief, and healthy dialogue and debate
about religion
”.
Resolution 16/18 blev vedtaget ved konsensus i 2011. Den blev tilmed blåstemplet af OIC-landene,
som et vigtigt skridt fremad i de internationale bestræbelser på at konfrontere intolerance baseret
på religion eller tro. Det er her værd at bemærke, at Danmark i juli tiltrådte en fælles erklæring i juli
2011 med henblik på at implementere resolutionen via den såkaldte Istanbul-Proces.
20
Resolution
16/18 hviler på det udgangspunkt, at ytringsfrihed er den bedste modgift mod religiøs intolerance,
og at indgreb i ytringsfriheden alene bør være rettet mod tilskyndelse til religiøst had, som ophidser
til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold. .
16
Evelyn Aswad and David Kaye,
Convergence & Conflict: Reflections on Global and Regional Human Rights Standards on
Hate Speech,
20 N
W
. J. H
UM
. R
TS
. 165 (2022).
https://scholarlycommons.law.northwestern.edu/njihr/vol20/iss3/1
17
18
https://www2.ohchr.org/english/bodies/hrc/docs/gc34.pdf
pr. 48
Resolution adopted by the Human Rights Council 16/18 Combating intolerance, negative stereotyping and
stigmatization of, and discrimination, incitement to violence and violence against, persons based on religion or belief
19
The Rabat Action Plan
20
Joint Statement on Combating Intolerance, Discrimination, and Violence Based on Religion or Belief
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 161 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0165.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
Det skal også bemærkes at FN’s Special Rapporteur for religions- og trosfrihed i 2016 i en rapport til
den danske regering anbefalede, at ophæve (den daværende) blasfemiparagraf, eftersom denne
”
is not in line with international standards on freedom of expression and sits uneasily with the general
policy adopted by European Union member States for all anti-blasphemy laws to be repealed. In this
context, the Special Rapporteur would like to refer to an action plan elaborated in October 2012
under the auspices of the Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights.
Without denying the need for restrictive measures in extreme cases, the Rabat Plan of Action on the
prohibition of advocacy of national, racial or religious hatred that constitutes incitement to
discrimination, hostility or violence calls upon States to repeal blasphemy laws
”.
21
I rapporter fra 2018 og 2019 har FN’s Special Rapporteur for Religions og Trosfrihed mere generelt
fastslået, at forbud mod blasfemi og religionskrænkelse er i strid med både ytrings- og
religionsfriheden.
I 2018 konkluderede han således, at
”
Criticism of religion, religious leaders or doctrine, which is often an exercise of freedom of
expression, is not a violation of freedom of religion or belief. In his previous reports, the Special
Rapporteur highlighted the special relationship between articles 18 and 19 of the Covenant, noting
that anti-blasphemy laws and anti-apostasy laws should be repealed
”, samt at “
anti-blasphemy laws
must be repealed as a matter of priority3 and are incompatible with the Covenant
”.
22
I 2019 fremhævede han, at
“
the growing consensus in the international human rights community that anti-blasphemy laws run
counter to the promotion of human rights for all persons. As such, the international normative
standard is clear: States may not impose punishment for insults, criticism or giving offence to
religious
ideas, icons or places,
nor can laws be used to protect the feelings of religious
communities. In that spirit, several countries, including Norway, the Netherlands, the United Kingdom
of Great Britain and Northern Ireland, and, most recently,
Denmark,
Malta, Ireland and Canada have
repealed anti-blasphemy laws
” (Justitias fremhævninger).
Endvidere er det væsentligt at fremhæve, at danske regeringer og myndigheder eksplicit har
henvist til og udtrykt støtte til fortolkninger af ICCPR, der konkluderer at love, der kriminaliserer
blasfemi og religionskrænkelse, er uforenelige med både retten til ytringsfrihed i artikel 19 og
retten til religions- og trosfrihed i artikel 18. I 2018 holdt minister for Udviklingssamarbejde under
Regeringen Lars Løkke III, Ulla Tørnæs, en tale, hvor hun udtalte, at religionsfriheden var under pres
og bl.a. påpegede, at 71 lande kriminaliserede blasfemi.
23
I 2019 deltog en officiel dansk delegation ved ”Ministerial to Advance Religious Freedom”
organiseret af det amerikanske udenrigsministerium. I den anledning underskrev Danmark en
erklæring om blasfemilove, hvori det fremhæves, at:
21
22
Se A/HRC/34/50/Add.1 pr 54-56
https://digitallibrary.un.org/record/1629601?ln=en
pr. 43 og 83.
23
https://um.dk/en/foreign-policy/office-of-the-special-representative-for-freedom-of-religions-or-belief/danish-
forum-for-freedom-of-religion-or-belief
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 162 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0166.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
“
Numerous countries maintain laws criminalizing blasphemy, apostasy, or speech that might
“defame” or “insult” religious sentiments. Such laws are often used as a pretext to justify vigilantism
or mob violence in the name of religion, or as a pretext to pursue retribution related to personal
grievances. We see governments using such laws to wrongfully imprison and punish individuals
whose views on matters of religion or belief may differ from official narratives or the views of majority
populations. We call on governments that utilize these laws to free any individuals imprisoned on
such grounds, and to repeal blasphemy, apostasy, and other laws that impede the exercise of
freedoms of expression and religion or belief, in a manner inconsistent with international law
”.
24
I 2019 holdt Danmarks FN Ambassadør i Geneve en tale, hvor han udtalte, at
”
resolution 16/18 and the Istanbul Process represent the only universally recognised international
framework for State progress to tackle hatred against people based on their religion or belief. If this
framework didn’t already exist ‘we would have to start building it from scratch
”.
25
Ved en tale i FN’s Generalforsamling i 2020 fremhævede Danmarks FN Ambassadør i New York, FNs
Special Rapporteurs store indsats for at styrke religions- og trosfriheden og påpegede en
bekymrende tendens, hvor denne rettigheds sættes under pres af bl.a. blasfemilove.
26
Justitia skal på den baggrunde fremhæve, at en vedtagelse af lovforslaget vil indebære et markant
brud med den politiske linje, som Danmark har anlagt i FN-regi. En vedtagelse af lovforslaget vil
grundlæggende afvige fra gentagne, officielle danske tilkendegivelse af, at blasfemiparagraffer og
lignende bestemmelser, der straffer krænkelse af religiøse dogmer, symboler og følelser, er i strid
med retten til ytringsfrihed, religions- og trosfrihed under artikel 18 og 19 i ICCPR.
Eftersom ICCPR ikke er inkorporeret i dansk ret, kan konventionen ikke tilsidesætte en dansk
lovbestemmelse, der strider mod konventionsrettighederne. Men Justitsministeriet bør i
bemærkningerne klart og tydeligt forholde sig til, at lovforslaget er i strid med ICCPR, og dermed
Danmarks internationale forpligtelser. Det er således afgørende, at Folketinget får lejlighed til på et
fuldt oplyst grundlag at drøfte dette spørgsmål, således at Folketinget klart og tydeligt kan eksplicit
tage stilling til, hvorvidt man ønsker at krænke retten til religions- og ytringsfrihed i ICCPR.
8. EU-retlige konsekvenser
Justitia skal adressere, at lovforslaget fastslår, at det ikke har EU-retlige konsekvenser. Det skal hertil
bemærkes, at artikel 11 i EU’s charter for grundlæggende rettigheder netop omfatter ytringsfrihed,
hvorfor forbuddet også er genstand for EU-rettens forpligtelser. I særdeleshed skal Justitia kritisere,
at lovforslagets bemærkninger ikke indeholder nogle overvejelser over forholdet til den nyligt
vedtagne forordning om digitale tjenester (også kendt som ”Digital Services Act”).
24
https://2017-2021.state.gov/wp-content/uploads/2019/07/2019-Ministerial-to-Advance-Religious-Freedom-
Statement-on-Blasphemy3.pdf
25
Eight years of the Istanbul Process on combatting religious intolerance: Taking stock | Universal Rights Group
(universal-rights.org)
26
https://um.dk/en/-/media/websites/umen/foreign-policy/office-of-the-special-representative-for-freedom-of-
religions-or-belief/status-on-the-danish-initiative/nb8-statement-unga75.ashx
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 163 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0167.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar til L133 – 22.09.2023
Ifølge Forordningen vil bl.a. sociale medieplatforme være underlagt en pligt til at fjerne ulovligt
indhold efter modtagelse af en anmeldelse eller påbud herom. Af lovforslagets specielle
bemærkninger (side 21) fremgår det at:
”En utilbørlig behandling, der foretages et ikke-offentligt sted, men optages på video med henblik
på senere at blive delt via internettet, sociale medier eller i øvrigt udbredt til en videre kreds, vil også
være omfattet”.
På den baggrund må det således antages, at videoer, som gerningspersonen - eller dennes
medvirkende personer - lægger op på sociale medie platforme, som udgangspunkt vil udgøre
ulovligt indhold. På den baggrund anbefaler Justitia, at Justitsministeriet nærmere redegør for,
hvorledes forordningen om digitale tjenester vil få indflydelse på håndhævelsen af lovforslagets
strafbare forbud på Internettet.
9.
Konklusion
Ifølge regeringen skal den foreslåede forbuddet udgøre en "nålestiksoperation" ved at sætte en
stopper for bølgen af koranafbrændinger uden at gøre vold på retten til religionskritik. Justitias
gennemgang oven for viser dog, at regeringens lovforslag risikerer at medføre betydelige
følgeskader på ytringsfriheden.
Lovforslaget er et brud med den danske tilgang til ytringsfriheden, der i perioden siden Anden
Verdenskrig har lagt stadigt større vægt på retten til at fremføre religionskritik, uanset om religiøse
magthavere, institutioner eller troende måtte opfatte sådanne som forhånende og blasfemiske.
Definitionen af "utilbørlig" og målgruppen for loven er uklar for borgerne og skaber en situation,
hvor politiet og domstolene får en tung og ikke-afgrænset opgave med at vurdere, hvornår loven
finder anvendelse. Indsættelsen af forbuddet i straffelovens kapitel om landsforræderi og statens
sikkerhed betyder også en væsentlig skærpet straframme, hvilket udgør et uproportionelt indgreb i
ytringsfriheden, og medfører at ”udtrykkelig billigelse” af ”utilbørlig behandling” også kriminaliseres.
Forbuddet indebærer desuden en betydelig risiko for, at politiske kritikere, aktivister og kunstnere,
der præsenterer værker eller udtrykker berettiget politisk kritik og holdninger, der strider imod
forbuddet, kan blive idømt fængselsstraf, hvilket er svært at acceptere i et pluralistisk samfund.
Lovforslagets forudsætning om, at politiets kan foretage præventive indgreb over for ”utilbørlig
behandling” rejser også spørgsmål i forhold til grundlovens § 77 og dens forbud mod censurlignende
forholdsregler.
Herudover indeholder lovforslaget en overfladisk, mangelfuld og til dels misvisende gennemgang af
Danmarks internationale forpligtelser, og der lægges ikke tilstrækkelig vægt på EMD’s krav om, at
indgreb skal være baseret på retsregler, der er klare og forudsigelige, samt at sanktioner skal være
proportionale. Endvidere ignorerer lovforslaget Danmarks menneskeretlige forpligtelser i henhold til
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, hvis bestemmelser om ytrings- og
religionsfrihed klart må antages at indebære et forbud mod love, der kriminaliserer blasfemi og
religionskrænkelse.
På denne baggrund anbefaler Justitia, at lovforslaget forkastes.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 164 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0168.png
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
25. september 2023 13:51
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Emne:
Hørringsvar vedr. lovforslaget omkring koranloven
Kunsten er i sin essens fri. Den kan altså også være formålsløs, forhånende og hensynsløs. Kunsten er ikke
kun grim og opbyggelig
–
den er også smuk og destruktiv.
Politiske ytringer kan gøre op med autoriteters magtmisbrug og give en stemme til de dræbte, de
torturerede og de diskriminerede.
Både kunstneriske og politiske handlinger bidrager til den offentlige debat ved at udfordre og provokere.
De giver debatten luft og løfter vores demokratiske samfund. Censureres kunstneriske og politiske
handlinger, stækkes den frie meningsudveksling, der foregår og også udbredes gennem presse og medier.
Derfor er regeringens forslag ikke kun et angreb mod kunsten, de politiske ytringer og den frie presse, men
et angreb mod vores frie, demokratiske samfund.
Forslaget er IKKE en kirurgisk præcis nålestiksoperation. Forbuddet er et øksehug i ytringsfriheden. Fordi:
•
•
•
•
Forslaget handler ikke kun om afbrænding.
Forbuddet vil gælde AL utilbørlig behandling af religiøse genstande, altså en umoralsk behandling.
Forslaget er ikke møntet på gentagne »forhånelser foran ambassader og moskeer«, mv.
Forbuddet vil omfatte hele det offentlige rum og også transmission til en videre kreds med
internet, film, SoMe, mv.
Forslaget gælder ikke kun hellige skrifter eller bare Koranen.
Forbuddet gælder ALLE væsentlige religiøse symboler for ALLE trossamfund også de ikke
registrerede.
Forslaget gælder ikke bare for de særligt originale og velsignede symboler.
Forbuddet vil omfatte vellignende kopier og rekvisitter, der kan forveksles med originalerne.
Forslaget omfatter ikke kun nye handlinger.
Forbuddet vil også gælde, hvis man genudsender transmission af utilbørlige handlinger.
Forslaget omfatter ikke kun gentagne »provokationer«.
Forbuddet omfatter alle handlinger i kunstnerisk eller politisk øjemed.
Forslaget beder ikke politiet anholde lovovertræderne, når forbrydelsen er sket.
Forbuddet pålægger politiet at tage foranstaltninger til også at stoppe de hændelser, som er på vej.
De skal hindre dem. Censurere dem
–
i mulig strid med Grundlovens § 77, der siger, at »Censur og
andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.«
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Side 165 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
.
Ytringsfriheden er en af de vigtigste værdier i det danske samfund. Sådan skal det efter min opfattelse være
i et åbent demokratisk samfund, og der må aldrig være tvivl om, at ytringsfriheden skal have vide rammer i
Danmark.
Mvh
Kim Fælled
Frimestervej 39 3.th
2400 NV
31755995
Side 166 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0170.png
Randers, 15. september 2023
Høringssvar vedrørende:
Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Kronjyllands Frimenighed (KFM) takker for invitationen til at afgive høringssvar om
den foreslåede ændring af straffeloven vedrørende forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
Bestyrelsen i KFM vil gerne stille sig bag den opbakning, som en række trossamfund
sammen har publiceret i Kristeligt Dagblad:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/trossamfund-i-faelles-indlaeg-vi-stoetter-
regeringens-indgreb-mod-koranafbraendinger.
Ligesom skribenterne bakker vi på den ene side op om lovforslaget, samtidig med at vi
udtrykker bekymring over den baggrund lovforslaget kommer på. Endelig er vi meget
enige i skribenternes opfordring til regeringen om ikke at være passive, når det sker, at
muslimske lande udøver hykleri ved at forlange respekt om egen religion samtidig med
samme lande selv knægter retten til at udøve anden tro.
På bestyrelsens vegne,
Lars Jødal, bestyrelsesformand
e-mail:
[email protected]
1. mos. 28, 15
Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går.
Side 167 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0171.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET JURIDISKE FAKULTET
Til strafferetskontoret
Høringssvar til L133 lovforslag om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)
Undertegnede forskere ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet og
Syddansk Universitets Juridiske Institut vil gerne henlede opmærksomheden på
nogle problematikker vedrørende dele af lovforslaget og forholdet til grundlovens §
77.
1
Ifølge lovforslaget foreslås straffelovens nuværende § 110 e suppleret med en ny
stk. 2 som følger:
”Stk. 2. På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en
genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en
genstand, der fremstår som en sådan.”
Grundlovens § 77 (”ytringsfrihedsbestemmelsen”) lyder som følger:
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker,
dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Koranafbrændinger og andre former for ”utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning” er meningstilkendegivelser, og lovforslaget skal
derfor være i overensstemmelse med ytringsfriheden både i forhold til grundlovens
og bestemmelserne om ytringsfrihed i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Fokus i dette høringssvar er på forholdet
til grundloven.
1
22. SEPTEMBER 2023
KAREN BLIXENS PLADS 16
KØBENHAVN S
[email protected]
www.jura.ku.dk
Justitsminister Peter Hummelgaard 19. september 2023 har svaret behandlet (spørgsmål nr. 1237
(Alm. del)) der blev stillet i Folketingets Retsudvalg af Morten Messerschmidt (DF) d. 29. august
2023). Imidlertid forholder svaret sig ikke reelt til udfordringen, men nøjes med at citere en række
temmelig generelle udsagn fra den statsretlige litteratur om begreberne ”censur og andre
forebyggende forholdsregler” i grundlovens § 77, 2. pkt., og postulerer på den baggrund uden
nærmere argumentation, at lovforslagets bemærkninger om politiets indgriben ikke er i potentiel strid
med grundloven.
Side 168 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0172.png
1. Den materielle ytringsfrihed
Grundlovens § 77, 1. pkt., vedrører den materielle ytringsfrihed og forudsætter, at
indskrænkning skal ske ved lov. For så vidt angår den materielle ytringsfrihed, ser
vi ikke nogen afgørende problemer i lovforslagets kriminalisering af bestemte
religionsforhånende ytringer. Ej heller ser vi nogen afgørende problemer i den
nærmere definition af de konkrete ytringer, der strafbelægges efter lovforslaget.
Man kan muligvis af retspolitiske grunde anføre rimelige betænkeligheder ved at
kriminalisere ”utilbørlig behandling af genstande af væsentlig religiøs betydning”,
men i givet fald ville disse betænkeligheder efter vores vurdering primært vedrøre
det moralsk problematiske ved at strafbelægge en sådan behandling af egne
genstande. Vi vil derfor ikke gå yderligere ind i spørgsmålet om den materielle
ytringsfrihed.
2. Den formelle ytringsfrihed
Betænkelighederne angår i stedet en mulig uoverensstemmelse mellem en del af
forslaget og grundlovens § 77, 2. pkt., om "censur og andre forebyggende
forholdsregler" (den formelle ytringsfrihed).
Ifølge forslagets bemærkninger vil politiet efter en vedtagelse kunne gribe ind og
stoppe en person, der skal til eller allerede er i gang med at fx brænde en koran:
”Hvis politiet måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse er i gang med at blive begået eller vil blive begået,
vil politiet kunne gribe ind og bringe det strafbare forhold til ophør, jf. de
almindelige regler herom i politiloven og retsplejeloven. Det gælder også,
selv om overtrædelsen måtte finde sted i forbindelse med en
demonstration. Bliver politiet således f.eks. i forbindelse med en
demonstration opmærksomt på, at en person vil brænde en koran (eller en
genstand, der fremstår som en koran), vil politiet kunne gribe ind og
forhindre dette. Hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil
politiet kunne anholde den mistænkte og beslaglægge den religiøse
genstand og udstyret, der skulle bruges til at antænde den.” (s. 10)
I forbindelse med fremsættelsen af forslaget og i debatten herom er det fremgået, at
denne mulighed for politiets indgriben tillægges særlig betydning af regeringen.
Antagelsen er, at den sikkerhedsrisiko imod Danmark, som regeringen forsøger at
reducere med forslaget, ikke mindst skyldes levende billeder af koranafbrændinger
under politibeskyttelse. Derfor er det afgørende, at politiet efter en eventuel
vedtagelse vil kunne gribe ind og enten forhindre eller afbryde en evt.
koranafbrænding i overensstemmelse med ovenstående passage.
2
Den danske stats tilsyneladende ”facilitering” nævnes således allerede i den første sætning af
udkastet til lovbemærkningerne som en central del af problemet (s. 3).
Betydningen af at politiet har mulighed for at gribe ind fremgår også af, at man i
forbindelse med lovforslaget agter at justere retningslinjerne vedrørende kompetence til at rejse
sigtelse. Efter de nuværende retningslinjer ligger denne kompetence i dag for hele straffelovens
2
Side 169 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0173.png
Problemet er imidlertid, at denne del af lovforslaget bevæger sig ind på området af
og potentielt kan være i strid med grundlovens § 77, 2. pkt., der forbyder "censur
og andre forebyggende forholdsregler". Som det fremgår ovenfor, giver
lovforslagets bemærkninger det indtryk, at politiet kan gribe ind og bringe en
utilbørlig behandling af en religiøs genstand til ophør. Som grundlag herfor
henvises til »de almindelige regler herom i politiloven og retsplejeloven« (s. s10).
Det er imidlertid ikke klart, at dette er tilfældet.
3
Det følger af politilovens § 2, nr. 1-3, at politiet har til opgave at forebygge
strafbare forhold, at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden
samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed samt at bringe strafbar
virksomhed til ophør. § 2 kan ikke i sig selv hjemle indgreb eller magtanvendelse.
Hjemler hertil skal findes i lovens øvrige bestemmelser.
Efter politilovens § 15, nr. 1 og 2, må politiet »anvende magt« med henblik på at
forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare
for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed og med henblik på at bringe
strafbar virksomhed til ophør. Politiet har i lovens § 5 særlige magtbeføjelser med
henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Disse beføjelser til bl.a. at udstede
påbud, fratage personer genstande og skride til frihedsberøvelse kan rettes mod
»den eller de personer, der giver anledning til faren«.
Som forvaltningsmyndighed skal politiet have hjemmel til sine konkrete indgreb.
Det er almindeligt antaget, at indgreb i frihedsrettigheder, herunder særligt de
grundlovsværnede politiske frihedsrettigheder, forudsætter en
klar hjemmel.
Censur og andre forebyggende forholdsregler er forbudt ifølge ordlyden af
grundlovens § 77, 2. pkt. Selv om sådanne indgreb – på trods af ordlyden –
accepteres i praksis på afgrænsede områder (og med domstolenes billigelse), må
det antages, at et klart lovgrundlag i alle tilfælde er en forudsætning herfor.
Efter vores opfattelse er der ikke i politiloven det fornødne hjemmelsgrundlag for
politiet til at gribe ind over for og forhindre en handling, der vil være i strid med
den foreslåede bestemmelse i § 110 e, stk. 2, når det samtidig indebærer et indgreb
i retten til ytringsfrihed efter grundlovens § 77, 2. pkt. Det kan ikke udelukkes, at
en handling i strid med den foreslåede § 110 e, stk. 2, i ekstraordinære situationer
i
sig selv
vil kunne udgøre en fare for den offentlige sikkerhed, der efter
omstændighederne vil kunne hjemle indgreb efter politilovens §§ 5 og 15, herunder
i lyset af nødretsgrundsætningen. I andre tilfælde – dvs. hvor faren er rettet mod
den offentlige fred og orden eller enkeltpersoners sikkerhed – må indgrebene
kapitel 12 hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) i samarbejde med statsadvokaten (s. 10), men
Justitsministeriet har understreget, at det er lagt vægt på, at ”er af væsentlig betydning for
bestemmelsens anvendelighed”, at denne kompetence ændres så politiet fremover vil kunne rejse
sigtelse alene (s. 11).
3
I det følgende fokuserer vi på politiloven, men de samme indvendinger gælder
mutatis mutandis
vedrørende retsplejelovens bestemmelser, først og fremmest § 755 (anholdelsesbeføjelsen).
Side 170 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0174.png
foretages over for den eller dem, der
umiddelbart
giver anledning til faren (dvs.
dem, der reagerer på den utilbørlige behandling af en religiøs genstand).
Konklusionen er, at det er tvivlsomt om politiet
som udgangspunkt
har hjemmel til
at afværge eller på anden måde gribe ind over for handlinger i strid med den
foreslåede bestemmelse i § 110 e, stk. 2. Udkastet til lovbemærkningerne er derfor
ikke retvisende på dette punkt. Såfremt man ønsker, at politiet har beføjelser til at
afværge eller på anden måde skride ind over for disse handlinger, bør der indsættes
en klar hjemmel hertil i politiloven. Herefter vil det alene være spørgsmålet, om en
sådan lovbestemmelse er forenelig med grundlovens § 77, 2. pkt., og EMRK art.
10.
2.1 Ytringsforbrydelser vs. handlingsforbrydelser
Efter sin ordlyd skaber § 77, 2. pkt., en underkategori i den samlede mængde af
strafbar virksomhed som politiet som udgangspunkt netop ikke må hverken
forebygge (ex
ante)
eller bringe til ophør (in
flagrante delicto).
Det er den
undergruppe blandt alle strafbare handlinger, der vedrører meningstilkendegivelser,
og som vi i denne sammenhæng kan kalde for ”ytringsforbrydelser” for derved at
adskille dem fra alle andre strafbare forhold, der ikke er omfattet af § 77, og som vi
i denne sammenhæng kan kalde ”handlingsforbrydelser”.
I lyset heraf må realindholdet af ovennævnte bestemmelse i politiloven være, at
politiet har til opgave ”at forebygge strafbare forhold” og ”at bringe strafbar
virksomhed til ophør”
med mindre der er tale om ytringsforbrydelser.
4
Der er undtagelser fra grundlovens forbud imod forudgående indgreb, men de er
begrænsede og kræver som udgangspunkt og ifølge både statsretlig teori og
retspraksis særligt tungtvejende grunde. I det følgende vil vi eksemplificere,
hvorfor lovforslagets bemærkninger om politiets indgriben ikke kan indpasses
blandt disse undtagelser. Navnlig når det angår indgreb over for transmission eller
live-streaming via internettet, men formentlig også når det gælder overtrædelser
under demonstrationer, selvom spørgsmålet her er mere usikkert.
2.2 Transmission af optagelser eller live-streaming
Lovforslaget er afgrænset til personer der ”offentligt
eller med forsæt til udbredelse
i en videre kreds
gør sig skyldig i utilbørlig behandling af genstande med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund der fremsættes offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds.” (s. 1, vores fremhævelse).
I bemærkningerne fremgår det, at forslaget med denne betingelse både tager sigte
på utilbørlig behandling, der transmitteres/streames (live eller som optagelser) og
4
Tilsvarende må Retsplejelovens anholdelsesbeføjelse (§ 755, stk. 1) fortolkes med den
kursiverede tilføjelse: ”Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes
for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for
påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold”
med mindre dette strafbare forhold er
en ytringsforbrydelse.
Side 171 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0175.png
på utilbørlig behandling, der finder sted offentligt, fx i forbindelse med en
demonstration. Selvom spørgsmålet om lovforslagets forhold til grundlovens § 77,
pkt. 2, principielt er det samme, stiller det sig lidt forskelligt i de to tilfælde,
ligesom både retspraksis og litteratur har behandlet det forskelligt.
For så vidt angår transmission af optagelser, er det almindeligt antaget i statsretlig
teori og accepteret i retspraksis, at der er mulighed for at gribe ind og forhindre
offentliggørelse ved at nedlægge fogedforbud eller foretage beslaglæggelse. Det
fordrer imidlertid i begge tilfælde domstolsprøvelse, hvor der ”skal foretages en
afvejning, hvor friheden til (fortsat) offentliggørelse er det klare udgangspunkt og
begrænsninger heri undtagelsen”
5
.
Lovforslaget nævner imidlertid ikke noget om fogedforbud eller anden
forudgående domstolsbehandling, men omtaler derimod muligheden for politiets
indgriben på eget initiativ (jf. også betoningen af overførsel af
sigtelseskompetence, s. 11). I lyset af både statsretlig teori og retspraksis er det
imidlertid særdeles tvivlsomt, at politiet skulle have en sådan kompetence.
2.3 Demonstrationer
Umiddelbart forekommer situationen at være den samme i forbindelse med
demonstrationer og offentlige forsamlinger, hvor en indgriben under en
demonstration tilsyneladende vil være i strid med grundlovens § 77, 2. pkt.’s
forbud imod forudgående indgreb. Spørgsmålet er om demonstrationer tillige er
beskyttet af grl. § 79 – forsamlingsfriheden:
”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.
Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under
åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den
offentlige fred.”
For at denne frihedsret skal være reel og ikke kun formel, suppleres den med
politilovens § 7, stk. 1 ifølge hvilken:
”Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.”
Det er i kraft af denne bestemmelse, at politiet indtil nu har været nødsaget til at
beskytte også demonstrationer, hvor der har fundet koranafbrændinger sted, hvilket
har forstærket det indtrykket af, at den danske stat ikke bare tillader, men ligefrem
faciliterer koranafbrændinger ved at yde dem fuld politibeskyttelse.
Lovforslaget giver politiet kompetence til at gribe ind og bringe det strafbare
forhold til ophør. Rationalet er tilsyneladende, at politiets beskyttelsespligt, jf.
politiloven § 7, stk. 1, skulle ophøre i det øjeblik, der bliver tale om åbenlyst
kriminaliserede ytringer, bl.a. under hensyn til politilovens § 2, nr.. 1 og 3 om
politiets opgaver mht. at hhv. forebygge og bringe strafbare forhold til ophør.
5
(Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder 2019, 3. udgave, s. 296)
Side 172 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0176.png
Udfordringen er, at denne del af lovforslaget tilsyneladende overser grundlovens
forbud imod censur og andre forudgående indgreb. For politiet er som
udgangspunkt forpligtet til at beskytte demonstrationer, også selvom dette måtte
indebære, at man beskytter åbenlyse ulovligheder. I hvert fald hvis disse
ulovligheder har karakter af rene ”ytringsforbrydelser”, eftersom politiet ikke må
forebygge eller afbryde netop disse på grund af grundlovens forbud imod ”censur
og andre forebyggende forholdsregler”.
6
Det kan muligvis forekomme paradoksalt, at politiet ikke skulle være berettiget til
at gribe ind over for bestemte strafbare handlinger, såkaldte ytringsforbrydelser,
der måtte foregår umiddelbart foran dets øjne. Men det synes nødvendigvis at være
implikationen af grundlovens § 77, 2. pkt.
En retstilstand, der genfindes i forhold til Rasmus Paludan, der tidligere har begået
åbenlyse ytringsforbrydelser som fx overtrædelse af straffelovens § 266 b, imens
han har været under politibeskyttelse. I stedet for at gribe ind har politiet ved disse
lejligheder forholdt sig passivt i tilsyneladende overensstemmelse med grundlovens
§ 77, 2. pkt., og fortsat deres beskyttelse af Paludan, og først efterfølgende
fokuseret på at sikre beviser med henblik på at stille ham til ansvar for domstolene,
jf. grundlovens § 77, 1. pkt.
Spørgsmålet er, om politiet har været retligt forpligtet til denne adfærd, eller om de
kunne have grebet ind. Det spørgsmål har ikke tidligere været behandlet i hverken
den statsretlige teori eller retspraksis, og derfor er konklusionen ikke entydig.
Vi vurderer, at konklusionen er, at politiet ikke må ”gribe ind og bringe det
strafbare forhold til ophør”, således som det ellers fremgår af lovforslaget. Foruden
en analyse af de relevante bestemmelser finder denne vurdering støtte i norsk ret.
2.3.1 Undtagelser fra politiets forbud imod at gribe ind over for
ytringsforbrydelser
Grundlovens § 79 sammenholdt med § 77, 2. pkt. indebærer ikke, at
forsamlingsfriheden eller enkeltindividers ret til at ytre sig i forsamlinger er
absolut. Forsamlinger kan ”forbydes når der af dem kan befrygtes fare for den
offentlige fred”, jf. grundlovens § 79, 3. pkt. Denne bestemmelse afspejles direkte i
politilovens § 7, stk. 4, men også i stk. 3, der giver politiet mulighed for at anvise
tid og sted for en demonstration af hensyn til den offentlige orden, samt i stk. 5 der
giver mulighed for at opløse en demonstration, hvis den truer den offentlige fred.
6
Distinktionen mellem rene ytringsforbrydelser og rene handlingsforbrydelser er ikke
absolut. Hvis man fx skriver racistisk graffiti på byens rådhus, så vil politiet lovligt kunne
gribe ind og stoppe det med hjemmel i politiloven og retsplejeloven. Men det vil i givet fald
være for at stoppe handlingen
qua
hærværk, jf. strl. § 291 og ikke
qua
meningstilkendegivelse, jf. strl. § 266 b. Dertil kommer, at politiet retmæssigt kan stoppe
ytringsforbrydelser, der middelbart medfører fare for den offentlige orden, jf.
bestemmelserne herfor i politiloven. Se umiddelbart nedenfor under 2.3.1.
Side 173 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Dertil kommer muligheden for at gribe ind over for enkeltpersoners deltagelse i en
demonstration, hvis de giver anledning til fare for forstyrrelse af den offentlige
orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Det kan ske enten
forebyggende (§ 5, stk. 2, nr. 1) eller i kampens hede (§ 8, stk. 1).
I forhold til lovforslagets passus om politiets mulighed for at gribe ind over for en
forestående eller igangværende overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er
problemet imidlertid for det første, at alle disse muligheder for indgreb ikke retter
sig
umiddelbart
imod bestemte ytringer. De retter sig udelukkende imod mulige
middelbare
følger heraf (trusler imod offentlig fred, offentlig orden,
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed). Det vil sige, at selve bruddet på den
foreslåede bestemmelse ifølge disse overvejelser ikke vil være en tilstrækkelig
betingelse til et indgreb, og at politiet udelukkende må gribe ind, hvis de derudover
har begrundet frygt for, at passivitet vil have en af de nævnte følger.
Den anden grund til, at disse ovennævnte muligheder for indgreb over for
”ytringsforbrydelser” (i kraft af evt. middelbare negative følgevirkninger) ikke kan
bruges til at hjemle lovforslagets bemærkninger om politiets mulighed for at gribe
ind, er, at disse muligheder for indgreb allerede eksisterer. Hvis forslaget tilsigter at
stoppe forestående eller igangværende koranafbrændinger, så vil det med andre ord
ikke give politiet kompetencer, de ikke allerede har i gældende ret i medfør af
politiloven.
På baggrund af ovenstående gennemgang mener vi, at der kan rejses begrundet
tvivl, om der som hævdet i lovforslaget faktisk er hjemmel til at gribe ind og bringe
det strafbare forhold til ophør, navnlig henset til at der ved indgreb i
frihedsrettigheder, herunder særligt de grundlovsværnede politiske
frihedsrettigheder, forudsættes en
klar hjemmel.
3.2.2. Norsk ret
Mens spørgsmålet tilsyneladende ikke har været direkte behandlet i en dansk
sammenhæng, har det været genstand for nogen overvejelse i Norge, hvor en
analog problemstilling har meldt sig i relation til den norske grundlovs § 100,
fjerde led, der er stort set enslydende med den danske grundlovs § 77, 2. pkt.:
”Forhåndssensur og andre forebyggende forholdsregler kan ikke benyttes […]”.
Tilsyneladende modsiges denne grundlovsbestemmelse i den norske politilovs §
11, tredje led, ifølge hvilket politiet kan forbyde demonstrationer, hvis de ”når det
er grunn til frykt for at de kan forårsake alvorlig forstyrrelse av den offentlige ro og
orden eller den lovlige ferdsel, eller det formål som tilsiktes fremmet eller måten
dette skjer på, strider mot lov”. Denne formulering indeholder dermed en klar
hjemmel til at foretage indgreb ved lovstridige handlinger i forbindelse med en
demonstration.
Af forarbejderne til den norske grundlovsrevision i 2005 fremgår det imidlertid, at
man var opmærksom netop på spørgsmålet om mulig strid mellem politilovens §
Side 174 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0178.png
11 tredje led og grundlovens § 100 fjerde led, og både justitsministeriet
7
og
kontrol- og konstitutionskomiteen
8
konkluderede på den baggrund, at politilovens
bestemmelse skulle fortolkes indskrænkende, så den ikke berørte rene
”ytringsforbrydelser”.
Spørgsmålet om den norske retstilstand er således behandlet i en kommende
udgivelse om hadforbrydelser:
”Etter politiloven § 11 tredje ledd kan politiet også forby demonstrasjoner
«når det er grunn til frykt for at de kan forårsake alvorlig forstyrrelse av
den offentlige ro og orden eller den lovlige ferdsel, eller det formål som
tilsiktes fremmet eller måten dette skjer på, strider mot lov».
Dette kunne tilsi at demonstrasjoner der det er nærliggende at ulovlige
ytringer vil bli fremsatt, kan forbys.
Stansingsadgangen i politiloven § 11 tredje ledd må imidlertid tolkes
innskrenkende i lys av Grl. § 100 fjerde ledd. Av forarbeidene til Grl. §
100 fremgår det at departementet var oppmerksom på problemet
politiloven representerte opp mot forhåndssensurforbudet:
«Etter departementets oppfatning kan ordlyden i politiloven § 11
tredje ledd i dag virke noe uklar. Siste del av bestemmelsen (‘det
formål som tilsiktes fremmet eller måten dette skjer på, strider mot
lov’) kan leses slik at det er adgang til å nedlegge forbud mot en
demonstrasjon i tre tilfeller: 1) Det som søkes oppnådd som en
videre følge av demonstrasjonen, er ulovlig. Det kreves for
eksempel dødsstraff med tilbakevirkende kraft i en konkret sak, jf.
NOU 1999: 27 s. 176. 2) (Rene) handlinger som foretas under
demonstrasjonen, vil være ulovlige. 3) Ytringer som faller under
demonstrasjonen, vil være ulovlige. Det bør fortsatt være adgang
til å gripe inn på forhånd i tilfelle nr. 2. Departementet finner ikke
grunn til å gi uttrykk for hvordan den eksisterende bestemmelsen
skal forstås, men tar sikte på å fremme et lovforslag på bakgrunn
av en ny grunnlovsbestemmelse.»
Kontroll- og konstitusjonskomiteen fulgte opp departementets vurdering av
at det bare var ulovlige handlinger som kunne avverges på denne måten.
Den forutsatte «at bestemmelsen ikke er til hinder for å gripe inn mot
ulovlige handlinger i tilknytning til en demonstrasjon».
Noe slikt lovforslag som departementet så for seg i forlengelsen av nye
Grl. § 100, er ikke fremmet. Vår vurdering av gjeldende rett er at det derfor
7
St.meld. nr. 26 (2003–2004) om endring av Grunnloven § 100, s. 128
(https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/stmeld-nr-26-2003-2004-/id197978/?ch=6#kap5-8-4)
8
Innst. S. nr. 270 (2003-2004), s. 49 (https://www.stortinget.no/no/Saker-og-
publikasjoner/Publikasjoner/Innstillinger/Stortinget/2003-2004/inns-200304-270/?lvl=0#a5.5.1)
Side 175 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0179.png
bare er ulovlige handlinger som kan gi grunnlag for avverging før
demonstrasjonen iverksettes, ikke ulovlige ytringer.”
9
Overført til dansk ret vil denne udlægning svare til ovennævnte indskrænkende
fortolkning af politilovens definition af politiets opgaver, så pligten til at forhindre
(ex
ante
eller
in flagrante)
strafbar virksomhed ikke omfatter strafbare ytringer.
4. Opsummering
På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at der over for udlægningen i
udkastet til lovbemærkningerne kan rejses alvorlige forvaltnings- og
forfatningsretlige betænkeligheder ved hjemmelsgrundlaget og overensstemmelsen
med grundloven. Disse bekymringer gælder til dels, selv hvis der blev etableret en
klar hjemmel, der angiver politiets muligheder for at gribe ind og bringe strafbare
forhold til ophør, hvis de måtte blive opmærksomme på, at en overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse er i gang med at blive begået eller vil blive begået.
Vi vil derfor anbefale, at lovforslaget ændres, så det ikke angiver en sådan
mulighed eller i det mindste tilvejebringer en klar hjemmel.
En opgivelse af politiets mulighed for aktivt at forhindre en overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse vil efter vores vurdering ikke afgørende forstyrre lovens
mulighed for at forhindre ”utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en
sådan”, jf. lovforslagets definition.
Det vil derimod betyde, at en eventuel præventiv effekt udelukkende vil kunne
virke gennem den almindelige afskrækkende effekt ved truslen om straf og ikke
gennem politiets aktive indgriben. I forbindelse med selve lovovertrædelsen vil
politiet derfor ikke kunne foretage forebyggende indgreb (jf. grundlovens § 77, 2.
pkt.), men vil være forpligtet til at beskytte meningstilkendegivelse (jf.
grundlovens § 79 og politilovens § 7, stk. 1. Politiet vil kunne optage rapport,
indsamle beviser og afhøre vidner med henblik på efterfølgende at gøre et ansvar
gældende over for domstolene, jf. grundlovens § 77, 1. pkt.
En sådan retstilstand vil formentlig i et vist omfang fortsat kunne forekomme
stødende både for de inden- og især udenlandske individer, organisationer og
lande, hvis religiøse følelser lovforslaget søger at mildne. Det vil ikke desto mindre
afspejle den afvejning, der historisk ligger til grund for den danske grundlovs
bestemmelse om ytringsfriheden.
Denne afvejning anerkender på den ene side nødvendigheden af en vis
strafsanktionering af borgernes ytringer, men tager på den anden side hensyn til
den frie tankes udfoldelse og meningernes brydning og betoner vigtigheden af en
ganske særlig tilbageholdenhed med aktiveringen af statens magtmonopol på dette
område.
9
I. Hansen, A. Kierulf og K. Spurkland,
Hatkrim,
Gyldendal (2023, kommende), ss. 160-161.
Side 176 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
***
Vi står naturligvis til rådighed for evt. opfølgende kommentarer eller spørgsmål i
den videre behandling af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lektor Jakob v. H. Holtermann, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Adjunkt Sune Klinge, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Lektor Rasmus Grønved Nielsen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Professor Sten Schaumburg-Müller, Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Side 177 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0181.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
Til Justitsministeriet
Høringssvar vedrørende L 133 Forslag til lov om ændring af straf-
feloven. (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væ-
sentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Vi er kandidatstuderende, som følger forløbet Symboler, Religion og Ret
på kandidatuddannelser på Religionsvidenskab og Arabisk og Islamstu-
dier på Aarhus Universitet. Sammen med underviser og professor Lene
Kühle har vi skrevet dette høringssvar, da undervisningen såvel som vo-
res generelle kompetencer inden for religionsvidenskab og islamstudier
har motiveret os til at bidrage til debatten fra et forskningsbaseret per-
spektiv. Vi anser symboler for at spille en afgørende rolle. Koranen og
andre religiøse genstande kan betragtes som symboler, der af individer
og grupper tilskrives betydning afhængig af tid og sted. Hvis de ødelæg-
ges eller skændes, kan det lede til reaktioner såsom sorg eller vrede.
Symboler indgår også på utallige andre måder i forbindelse med anden
utilbørlig omgang med behandling af religiøse genstande, herunder ko-
ranafbrænding. Vores udgangspunkt er, at det er vigtigt at forstå de
symbolske aspekter for at lave den mest hensigtsmæssige lovgivning. Vi
tager ikke stilling til, hvorvidt det er en god idé at lovgive om ytringsfri-
heden, da vi har forskellige individuelle holdninger til det. Vores bidrag
består derfor dels i at påpege potentielt problematiske aspekter ved L
133, dels i at foreslå andre måder, situationer med koranafbrænding kan
håndteres på.
Vi anbefaler, at den eksisterende paragraf § 266b bringes i anvendelse
og udvides samt præciseres.
Direkte tlf.: +45 8716 2425
Mobiltlf.: +45 2427 6427
E-mail: [email protected]
Web: au.dk/lk@cas
Afs. CVR-nr.: 31119103
Afdeling for
Religionsvidenskab
Lene Kühle
Professor
Dato: 21. september 2023
Afdeling for Religionsvidenskab
Aarhus Universitet
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
Fax: +45 8613 0490
E-mail: [email protected]
Web: cas.au.dk
Side 178 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0182.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
Opsummeringen af situationen
Baggrunden for lovforslaget er, at to grupper, Stram Kurs og Danske Pa-
trioter, i løbet af 2023 intensivt har afholdt demonstrationer, hvor der i
nogle tilfælde indgik koranafbrændinger. Ordet ‘Koranafbrænding’ op-
træder første gang på (den dansksprogede del af) internettet i 2006,
hvor danske nazister og højreekstremister ifølge Efterretningstjenesten
står bag en sms- opfordring til at deltage i anti-muslimsk demonstra-
tion. Opfordringen var, at koraner skulle brændes af på Rådhuspladsen
som modsvar til reaktionerne fra dele af den muslimske verden, der an-
gik Muhammed-tegningerne . Ordet dukker igen op i 2010 , da den
1
2
amerikanske præst Terry Jones proklamerer, at han vil brænde koranen
for at markere årsdagen for terrorangrebet af Twin Towers d. 11.septem-
ber 2001. Jones kommer i 2017 på den såkaldte Hadprædikantliste- i
øvrigt bare en måned før blasfemiparagraffen blev afskaffet.
Koranafbrændinger i Danmark har altså fra begyndelsen været forbun-
det med såvel konfliktflader i en global verden som med udsagn og akti-
viteter, som danske myndigheder har opfattet som anti-muslimske
og/eller hadefulde.
Stram Kurs/Rasmus Paludan har afholdt demonstrationer siden 2017,
men annoncerede i begyndelsen af 2019, at kommende demonstratio-
nerne udover taler og samtaler om det politiske program og fremvisning
og produktion af Muhammedtegninger også ville indbefatte koranskæn-
dinger i form af korankastning (‘5
Koran’),
indpakning af koranen i ba-
con og andre besudlinger samt afbrænding. Demonstrationerne, som
ofte er forbundet med en opfordring til at indsende vælgererklæring til
1
2
https://www.dr.dk/nyheder/indland/naeppe-stor-opbakning-til-koran-afbraending
https://labs.statsbiblioteket.dk/netarchive/ngram/#/search?query0=koranafbr%C3%A6nding
Side 179 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0183.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
Stram Kurs, er delt på Stram Kurs’ mere end 600 offentliggjorte vide-
oer. Videoer fra Stram Kurs afsluttes ofte med et v-tegn og budskaber
som “Det endelige mål er sejr”.
Danske Patrioter, som er en udbrydergruppe fra Stram Kurs, afholder
ligeledes demonstrationer, hvor der indgår koranafbrændinger, som de
filmer på deres private telefoner og livestreamer på digitale medier som
Instagram eller Facebook. Hovedaktiviteten ved demonstrationerne er
at forberede koranafbrænding mens selve afbrændingen af koranen næ-
sten fremstår som en sekundær aktivitet i deres livestreams. Under for-
beredelsen omtales koranen, islam og muslimer ofte på konfliktoptrap-
pende vis. Modsat Stram Kurs virker de ikke interesserede i at indlede
en interaktion med de øvrige fremmødte. I forhold til gruppens symbol-
brug benytter de bannere med teksten “Fuck Islam”, prideflag med is-
lams symbol (stjerne og halvmåne) på og t-shirts med “muhammed-
paintingsforsale.com” skrevet på ryggen.
For både Stram Kurs og Danske Patrioter gælder det, at netop digital of-
fentliggørelse af demonstrationer udgør en central del af deres virke-
måde, da det fysiske fremmøde til demonstrationerne normalt er ret be-
grænset. Samtidig er begge organisationer meget opmærksomme på, at
deres ytringer og aktiviteter betyder, at de hele tiden er i fare for at få
deres Facebook og Youtube-kanaler lukket som et forsøg på at begrænse
hadtale og vold. På den måde er de to gruppers ytringer og aktiviteter
allerede underlagt en regulering fra techgiganterne.
Koranafbrændingerne virker stærkt, fordi de kombinerer tale, billeder
og (symbolske såvel som indeksikale) handlinger, som formidles gen-
nem kropslighed og kropslig reaktion, herunder gestik, som deles i vide-
Side 180 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0184.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
oer og livestreams på sociale platforme. Koranafbrændingers virkemid-
del er, at de på den ene side er lette at forstå: det at brænde bøger og/el-
ler ødelægge symboler er noget alle medlemmer af samfundet kan forstå
uanset baggrund, og det er derfor et stærkt og simpelt budskab. Men
budskabet optræder på den anden side ukonkret for modtagerne: er det
kritik af islamiske regimer, af islams tilstedeværelse i Danmark eller af
tilstedeværelsen af muslimer i Danmark? Samtidig tjener gentagelse,
altså de mange forholdsvis ensartede demonstrationer, til at under-
strege, men også normalisere det pågældende budskab. Normaliserin-
gen af det antimuslimske budskab illustreres også igennem den stem-
ning, som forsøges skabt til koranafbrændingerne. Demonstrationerne
minder ofte om en uformel grillfest, hvor grillhyggen forenes med øde-
læggelsen af koranen evt. indpakket i bacon, hvorved både handling og
holdninger fremstår som helt almindelige og ikke noget, der burde
vække opsigt eller anstød. Eventuelle reaktioner kommer hermed til at
fremstå som udtryk for manglende forståelse for den væsentlige rolle
som ytringsfrihed har for demokratiske samfund.
Hvad er der galt med det fremlagte forslag:
Den fremlagte ændring til straffeloven rummer i vores øjne tre proble-
mer.
For det første,
tilslutter vi os kritikken af det juridisk problematiske i
at lovgive om ’væsentlige religiøse genstande’. Det er ikke ukompliceret
at afgøre, hvilke genstande der er væsentlige, og der er potentielt pro-
blematiske aspekter ved dette, uanset hvem der tager afgørelsen. Vi er
bekymrede for at den manglende klarhed omkring begrebet vil medføre
endnu mere opmærksomhed på koranskændinger og derfor potentielt
forværre frem for at afhjælpe koranafbrændingskrisen.
Side 181 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0185.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
Under alle omstændigheder bliver det givetvis bureaukratisk at hånd-
tere et sådant lovforslag i praksis, især når det kan forventes, at nogen
vil ønske at finde måder at vige uden om lovgivningen.
For det andet
tilslutter vi os, at det kan være politisk problematisk, at
L133 genindfører en blasfemiparagraf. Den nye paragraf har en anden
ordlyd end den afskaffede blasfemiparagraf, men den minder stadig om
den lovgivning, der ses i andre europæiske lande, og som fx Pew Re-
search og End Blasphemy Laws kategoriserer som blasfemilovgivning.
3
4
I Schweiz fx beskyttes genstande forbundet med anerkendt religiøs
praksis imod skænding (Straffelovens §261 ) og i Italien kriminaliseres
5
den, der offentligt og forsætligt ødelægger ting, der er genstand for til-
bedelse (Straffeloven §404 ). I de europæiske lande, der har blasfemipa-
6
ragraffer, diskuteres det ofte at afskaffe disse med henvisning til, at
blasfemilovgivning ikke hører til i en sekulær og liberal stat. På den bag-
grund anbefalede Europarådet i 2007 , at blasfemilovgivning bliver af-
7
skaffet. Samtidig opfatter organisationer som the U.S. Commission on
International Religious Freedom blasfemilovgivning som undergra-
vende for religionsfriheden . Danmark står altså ikke blot overfor inter-
8
national kritik, hvis koranafbrændingerne fortsætter; der vil også være
kritik, hvis de stoppes ved, at blasfemilovgivning genindføres. Samtidig
viser eksempler fra fx Finland, at personer, der dømmes for blasfemi,
kan udnytte dette til at opdyrke status som martyr .
9
https://www.pewresearch.org/short-reads/2022/01/25/four-in-ten-countries-and-territories-worldwide-
had-blasphemy-laws-in-2019-2/
4
https://end-blasphemy-laws.org/
5
https://www.uscirf.gov/sites/default/files/2023-09/2023%20Blasphemy%20Law%20Compendium.pdf,
s.39
6
https://www.uscirf.gov/sites/default/files/2023-09/2023%20Blasphemy%20Law%20Compendium.pdf,
s.21
7
https://www.coe.int/en/web/education-and-religious-diversity/resources/-/asset_publi-
sher/fQaSCQ5K0u4n/content/recommendation-1805-2007-blasphemy-religious-insults-and-hate-speech-
against-persons-on-grounds-of-their-religion
8
https://www.uscirf.gov/topics/blasphemy
9
Tuomas Äystö (2017) Insulting the sacred in a multicultural society: the conviction of Jussi Halla-aho un-
der the Finnish religious insult section, Culture and Religion, 18:3, 191-211, DOI:
10.1080/14755610.2017.1365736
3
Side 182 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0186.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
For det tredje
mener vi, at lovgivning vedrørende religiøse genstande
overser den egentlige problemstilling, nemlig hensigten bag hændel-
serne, og dermed underminerer mulighederne for reelt at løse proble-
met. Den såkaldt utilbørlige behandling af religiøse genstande fungerer
som et redskab til krænkelse, spot eller målrettet konfliktforværring og
bidrager til stigmatiseringen af en specifik religiøs gruppe. Det virkelige
samfundsproblem her er altså ytringer og handlinger, der sigter mod at
nedgøre en religion og/eller en minoritetsgruppe. Lovforslaget begræn-
ser kun delvist mulighederne for dette. Af denne grund, mener vi, at de
‘utilbørlige’ handlinger mere hensigtsmæssigt kan vurderes som en
overtrædelse af straffelovens §266 b, og at intentioner bag forhånelse af
en religion eller dets genstande inddrages under denne paragraf.
Hvad vi vil foreslå:
Vi anbefaler på det grundlag, at den eksisterende paragraf § 266b brin-
ges i anvendelse. Vi mener, at paragraffen er bedre egnet end den fore-
slåede udvidelse til at fungere som den nålestiksoperation, der skal
bremse koranafbrændinger, som et politisk flertal ønsker. Straframmen
er den samme, men paragraffen opstiller ikke en særregel for religioner,
men yder en generel beskyttelse for udsatte grupper. Samtidig er der al-
lerede i § 266 b stk.2 opmærksomhed på, hvordan netop det gentagende
element i aktionerne er en særligt skærpende omstændighed. Straffelo-
vens § 266 b har imidlertid kun i begrænset omfang været anvendt i for-
hold til at forhindre koranafbrændinger, og vi anbefaler på det grund-
lag, at den eksisterende paragraf § 266b udvides og præciseres. Para-
graffen lyder i sin nuværende form således
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter
udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, for-
hånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske
Side 183 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0187.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende grup-
pes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination præcise-
rer, at udtalelse eller anden meddelelse "omfatter både skriftlige og
mundtlige udtryksformer. Ved ordene »anden meddelelse« gives der
bestemmelsen en vis udvidelse udover udtryksformer, der kan betegnes
som »udtalelser«, fx til billeder" (s.27) .
10
Formuleringen fremstår imidlertid forældet i forhold til, at den kommu-
nikation, der foregår på digitale medier og via visuelt indhold og som er
specifikt forbeholdt disse medier, adskiller sig fra en bogstavelig mundt-
lighed og skriftlighed. Kommunikation på digitale medier formidler ikke
kun ord og billeder, men også handlinger. I sagen Ø.L.D. 12.september
1994 vurderes det, at placeringen af et brændende kors foran et hus be-
boet af personer med tyrkisk oprindelse ”indebar en trussel, forhånelse
eller nedværdigelse mod husets beboere begrundet i deres etniske op-
rindelse”, og dermed var dækket af §266 b. Det faktum, at Roskilde Ret
havde frifundet, understøtter vores pointe om, at det ikke fremgår klart
fra paragraffen, at også handlinger er dækket (U.1994.993/1).
Vi foreslår derfor, at paragraffen ændres, så det tydeligt fremstår at "
udtalelse eller anden meddelelse eller (evt. performativ) ytring, der in-
debærer eller forudsætter en udtryksfuld handling, ved hvilken en
gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af den
pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk el-
ler kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”. Vi
opfatter dette som en opdatering af kommunikationsbegrebet, som er
nødvendiggjort af fremkomsten af sociale medier. Samtidig foreslår vi,
at paragraffen ændres, så budskabet i udtalelser, meddelelser og perfor-
mative ytringer vurderes samlet. Hermed mener vi, at forståelsen af
10
https://www.xn--betnkninger-c9a.dk/wp-content/uploads/2021/02/553.pdf
Side 184 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0188.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
hvilket budskab, man ønsker at overbringe gennem fx afbrændinger af
koraner, herunder om det er en forhånelse af islam eller af muslimer,
bør vurderes i kontekst af den samlede mundtlige, skriftlige og perfor-
mative kommunikation.
Vi foreslår samtidig, at ordensbekendtgørelsens § 3, der kriminaliserer
“slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig el-
ler lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden”
opdateres således, at også performativ optræden i forhold til §266 b kri-
minaliseres.
Hvis et politisk flertal imidlertid vurderer, at situationen med koranaf-
brændinger bedst håndteres ved den foreslåede paragraf, anbefaler vi,
a) at formuleringen præciseres, så der tilføjes ‘anerkendte’ til beteg-
nelsen trossamfund samt, at det bliver skrevet direkte ind i forar-
bejderne, at domstolene og anklagemyndigheden bør anvende
sagkyndige eksperter (fx fra afdelingerne for Religionsvidenskab
på AU, KU eller SDU eller i det rådgivende udvalg vedrørende
trossamfund), hvis der opstår problemer med afgrænsning af be-
grebet ‘væsentlige religiøse symboler’.
b) at der indsættes en solnedgangsklausul.
Med venlig hilsen
Stud. Mag. Mathilde Skat Rahr
Stud. Mag. Romal Ashrafi
Stud. Mag. Noah Dimon
Stud. Mag. Laura Hoffmann Jensen
Stud. Mag. Andreas Søndergaard Gimm
Stud. Mag. Line Eriksen Møller
Stud. Mag. Nikita Lindholm Christensen
Stud. Mag. Mette Sorangy Christensen
Side 185 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0189.png
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
AARHUS UNIVERSITET
Stud. Mag. Katrine Kirkegaard Karas
Stud. Mag. Dina Hessellund Winther Hansen
Stud. Mag. Andreas Conrad Gyvlgaard Nielsen
Stud. Mag. Maja Hjertmann Olesen
Stud. Mag. Nanna Aare Jensen
Phd og professor Lene Kühle
Side 186 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0190.png
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
Til
[email protected]
fremsendt pr. 22.9. 2023.
Jeg tillader mig som en bekymret privat borger, der som hobbykunstner bruger religiøse genstande, at
indgive et høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
I min fritid laver jeg kunstfoto og små kunstinstallationer. Jeg er inspireret af og trækker på vanitas-genren,
som går tilbage til hollandske middelaldermalere. Vanitas er stilleben, dvs. opsætninger, der afsøger
forfængeligheden og forfaldets æstetisk. Det er kunstnerisk det tunge symbolsprogs holdeplads og
æstetikken kræser om tidens ubønhørlige fordærv med symboler marineret i moral (tænker vi godt lige kan
svinge høringstonen lidt op, så det også lige bliver lidt sjovt læse).
Nogle af de ting jeg bruger i min kunst, er religiøse genstande. Og nogle af de genstande kan blive, lad os
sige, kunstnerisk forarbejdet. - Omdannet lidt, og jo i min optik forskønnet. Og ligger der en vis form for
religionskritik, når Thorvaldsens Kristus figur får skibslak over sig og påsat døde spyfluer hænderne? – Det
kunne der måske godt.
Men … med dette lovforslag, vil et sådant forskønningssarbejde og opsætning i en installation som et
kunstværk kunne falde nogen for brystet? Kunne de mene at der her så absolut må være tale om utilbørlig
behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund? Og kunne en dommer
være enig og skulle dømme med en straframme på op til års fængsel.
Og nå ja, forstil jer nu, venner, at mens jeg går der ude i garagen og udøver utilbørlig behandling af en
genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, så kommer min kære ynglingskone forbi.
Hun kigger på det jeg har gang i og lovpriser mit arbejde og de konkrete handlinger, hvor den religiøse
genstand bliver utilbørligt behandlet. Kan fælden klappe dér? Det ved hverken jeg eller min kone, for vi har
ikke et klap forstand på juraen, endsige hvordan retspraksis vil forme sig. Men vi kan jo så gå rundt og
bekymres os for det. Men klart – modtaget –, jeg kan jo også bare rette ind og lave ordentlig kunst og min
kone kan nøjes med at lovprise dét.
Jeg er helt med på at I tænker, at det er jo super langt ude og at I muligvis klasker jer på lårene af grin. Men
det er langt ude, er at jeg som hobbykunster føler mig nødsaget til at skrive dette høringssvar. At jeg
overhovedet skal forholde mig til om påsætning af et par døde fluer (and what not) på Kristusfigur mon kan
udarte sig til en kriminel handling. Men jeg bliver nødt til at protestere. På egne vegne og på alle andres.
Jeg er derfor helt enig med Dansk Kulturliv, som i deres høringssvar finder, at lovforslaget er gjort helt
uforholdsmæssigt og unødvendigt bredt og kommer til at ramme den kunstneriske frihed. Og jeg kan uden
forbehold (vitterlig; helt uden) anbefale at dette skrives ud af lovforslaget.
Med mit høringssvar beder ikke at få lov til beholde min kunstneriske frihed til at udtrykke og ytre mig uden
risiko for kriminalisering. Det er et krav.
Med venlige hilsner
Martin Fjording
Side 187 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0191.png
Cand. theol. Michael Møllgaard
Grønskovvej 11 A, Vilholt
8660 Skanderborg
[email protected]
mobil 2940 8276
Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret
Via mail til
[email protected]
Vilholt, den 22. september 2023
Høringssvar
I anledning af Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande
med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund) med høringsfrist 22.9.23 tillader jeg mig hermed at
indsende et uopfordret høringssvar.
Der tales i lovforslagets kommentarafsnit om forhånelse og nedgørelse, som forstås som det "primære
formål"
1
med koranafbrændinger. Forslaget ønsker indført en straffelovsbestemmelse, der gør "sådanne
forhånelser, som offentlig afbrænding af f.eks. Koranen i almindelighed er udtryk for, strafbare." Den
utilbørlighed, der skal foreligge for at handlingen er strafbar, skal forstås som "handlinger, hvorved disse
genstande ødelægges på en nedsættende eller forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles
forhånende eller nedsættende."
Det forekommer mig, at regeringen som forslagsstiller, særligt repræsenteret ved justitsminister Peter
Hummelgaard, vælger at se bort fra andre aspekter af koranafbrændingerne, som drejer sig om noget helt
andet end at forhåne og nedgøre. Der er ofte tale om islamkritik, ikke nødvendigvis rettet imod islams
trosindhold, hvordan dette så end kan udlægges i forskellige traditioner, men imod den udøvelse af islam,
der medfører ændrede skikke hertillands. Der er i essensen tale om frihedskamp. Man kan sagtens kritisere
metoden på forskellig måde, men man kan også rose den for at være ganske effektiv. Vi ville jo slet ikke
skulle beskæftige os med dette lovforslag, hvis ikke det var, fordi koranafbrændinger har tydelig, symbolsk
effekt.
Tilsvarende er kunstneren Firoozeh Bazrafkans behandling af Koranen med et rivejern en symbolsk gestus,
som har til formål at gøre opmærksom på den kvindeundertrykkelse, der finder sted i Iran - hendes eget
fødeland - med udgangspunkt i en snæver fortolkning af netop Koranen. Vi ville sikkert, kollektivt set, vide
mindre om disse forhold i Iran, hvis vi var foruden Bazrafkans stadige insisteren med rivejernet.
De to typer af koranbehandlinger er begge udtryk for livsforhold, som de udøvende finder højst kritisable.
Men dette aspekt er desværre forbigået fuldstændigt i det offentligt tilgængelige materiale om
lovforslagsstillernes overvejelser. Forslaget går til angreb på symptomer uden at forholde sig til de
bagvedliggende årsager.
De spændinger, eller vi kan måske kalde dem opfattede kulturelle trusler, der udløser koranafbrændinger,
bliver ikke med forslaget på nogen måde taget alvorligt og bearbejdet andet end ved at forbyde deres
udtryk. De forsvinder ikke derved. Dæmpes nok ikke en gang. De forhold for kvinder (og minoriteter) i Iran,
der med Bazrafkans handlinger sættes fokus på, får vi ringere muligheder for at indvirke på, hvis hun ikke
længere på sin særlige, virksomme måde må gøre opmærksom på dem.
Det er i begge tilfælde ændringer i de underliggende livsbetingelser, der dybest set bliver bedt om.
Lovforslaget arbejder desværre på at undertrykke disse bønner.
Venlig hilsen
Michael Møllgaard
1
Citater hidrører fra Justitsministeriet, Strafferetskontorets dokument 2953059 af 25.8.23.
Side 188 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0192.png
Forslag om beskyttelse af trossamfund
mod provokationer, der kan true den offentlige
orden
af Mikael Hertig *
Folkepensionist, cand. scient. pol.
Tags: koranafbrænding, ytringsfrihed, trossamfund, provokation, mindretalsbeskyttelse
Mikael Hertig,
[email protected]
Maagevænget 12 22 6400 Sønderborg
Side 189 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0193.png
1. Forslag til formulering af en kommende
lovbestemmelse
Nedenfor følger et håndtegnet forslag til lovbestemmelse:
”Stk. 1.Med bøde eller fængsel indtil et år straffes den, der udelukkende for at
fremprovokere en reaktion fra et herværende anerkendt trossamfund eller mindretals
identitetsmarkører på en sådan måde, at det truer den offentlige orden eller rigets
sikkerhed.
Stk.2. Ved afvejningen af, hvorvidt der skal rejses tiltale eller ej jf. stk.1 skal der
navnlig tages hensyn til, om provokationen har et artikuleret indhold, der berettiger, at
man i sammenhæng kan anse handlingen som kritik, omfattet af grundlovens bestem-
melser om ytrings- og forsamlingsfrihed.
2. Indledning
Vi har religionsfrihed i Danmark. Den er hjemlet i grundlovens § 71, stk. 1, .
Heroverfor står andre frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed (§ 77) og forsamlings-
frihed med begrænsninger ( §§ 78 – 80).
Regeringens lovforslag rejses i skismaet mellem ytringsfrihed og den offentlige
orden. Som regeringens forslag er udformet, er det en objektiv konstaterbar handling,
der skal forbydes således, at politiet umiddelbart kan gribe ind og forbyde dens
Mikael Hertig,
[email protected]
Maagevænget 12 22 6400 Sønderborg
Side 190 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0194.png
gennemførelse. Justitsministeren har – formentlig af partitaktiske grunde- udelukket, at
der skulle være tale om en genindførelse ag blasfemiparagraffen.
Anledningen er den nationale og internationale reaktion på de mange pressevidoer, -
billeder og -artikler, der viser Jacob Paludans afbrændinger af koraner, omgivet af en
beskyttelsesring af uniformeret, bevæbnet politi og et større presseopbud.
Meningen med et nyt forslag er, at der skal tilvejebringes en anden retstilatand, der gør
det muligt at sigte og tiltale paludanlignende adfærd.
Man forestille sig en fremtidig retstilstand, hvor politiet i stedet for at beskytte Paludan
skulle gribe ind, sigte ham og få ham dømt, idet han jo hidtil har været flittig til at
meddele offentligheden, hvor han ville dukke op og brænde en koran af.
Det er min vurdering, at billederne for udlændinge kunne se ud, som om staten støtter
forhånelse af koranen, som er en identitetsmarkør for muslimer – fundamentalister
som mere sekulære.
Ingen Paludanske provokationer uden politibeskyttelse?
Afvejningen
handler om den
offentlige orden her i landet.
Uden den indtil videre
gældende politibeskyttelsespraksis kunne Paludan nææpe være sluppet af sted med
sine afbrændinger. Forholdet er, at retstilstanden/praksis
beskytter ytringsfriheden på
bekostning af mindretalsbeskyttelse og religionsfrihed.
Krænkelse og beskyttelse
For tiden er hele Danmark under forandring med hensyn til seksuelle krænkelser. Bare
mistanken om krænkelse er nok. Krænkeren mister job, ære og værdighed med det
samme. Ingen har hidtil fundet på at se på krænkende ytringer af typen ”Du har godt
nok en lækker numse” som noget indgreb i ytringsfriheden. Tværtimod er der ingen
pardon. Om det er i orden eller ej, hører måske ikke denne debat til bortset fra, at der
må og skal henses til
krænkelsens genstand, beskyttelsesbehovet.
Mikael Hertig,
[email protected]
Maagevænget 12 22 6400 Sønderborg
Side 191 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0195.png
I debatten har det igen og igen lydt, at der skulle være tale om
enkeltpersoners religi-
øse følelser.
Det har aldrig været tilfældet i Danmark; og det er den ene grund til, at
der har været så få sager. Om enkeltpersoner føler sig stødt på deres tros vegne eller ej
handler om fornærmelse. Fornærmelser og stødthed hører det nære, uregulerede liv til,
uanset om det handler om tro eller ikke. Måske er der andre straffelovsbestemmelser,
der kan regulere de sammenhænge: injurier, racisme. Det er lodret forkert, men efter
dens ord-yd måske forståeligt.
Krænkelsens/ beskyttelsens genstand
kunne deles op i to hensyn:
Den offentlige
orden
og
et anerkendt trossamfunds identitetsmarkører.
Hvis ikke den offentlige orden var alvorligt truet, bør der ikke kunne rejses tiltale eller
dømmes. Det har været misforstået undervejs, også da Trille sang: ”Ham Gud, han er
edogmame svær at få smidt ud”. Pointen er, at det nok kunne støde en eller anden
indremissionær, men ikke folkekirkens læresætninger og slet ikke den offentlige orden.
Der var jo aldrig risiko for stenkast i gaderne. Det samme gjaldt de forskellige forsøg
på at provokere med et billede af Jesus med ståpik på Birkerød Station. Herregud, folk
skulle med toget. Hensynet til trossamfundet – her kristenhed og folkekirke – ville
måske med en anden bestemmelse have været beskyttelsesværdigt, det har jeg ikke
forstand på. Men det ville aldrig have været omfattet af blasfemiparagraffen, så længe
den offentlige orden ikke var truet. Hvis jeg havde været fornærmet, ville ankla-
gemyndigheden skullet afvise min anmeldelse. Kun repræsentanter for trossamfundet
ville have været berettigede til at anmelde, på linje med anklagemyndigheden af egen
drift.
Ytringsfrihed og religionskritik
Det har været svært for pressen og mange, inklusive lovforslaget i dets nuværende
udformning, at skelne mellem den kvinde fra Orienten, der stod et sted og rev koranen
i stykker, og Paludans afbrænding. Hun opfatter koranen og den medfølgende kultur
og regeringsundertrykkelse som noget, hun skal gøre politisk oprør imod, og ser – som
jeg forstår det – sig selv som offer. Det ville jeg opfatte som
Mikael Hertig,
[email protected]
Maagevænget 12 22 6400 Sønderborg
kontekstuel
Side 192 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0196.png
religionskritik.
Det bør spille en rolle i afvejningen til ytringsfrihed. Kritik bør være
tilladt, men det kræver, som jeg ser det, et materielt og forståeligt indhold. Der er jo
ikke tale om uartikuleret, blindt had, som i Paludans tilfælde. Derfor mener jeg, den
forskel skal markeres ved udformning af en ny bestemmelse. Kort sagt, artikuleret
religionskritik bør være tilladt.
Danmark bør fortsat være et land med udstrakt ytringsfrihed.
Det kunne man mar-
kere ved at lempe praksis for ”hate speech”, ”radikalisering” osv., der også har ramt
muslimer, der har opildnet til oprør mod demokratiet, men derved fået beskåret deres
ytringsfrihed. Det kan holdes udenfor her, men det understreges blot, at indskrænknin-
ger i ytringsfriheden, der har forbindelse til religion, ikke er enestående.
Det må derfor være et mål for bestemmelsens udformning, at indgrebet i ytringsfrihe-
den bliver så skånsomt og nænsomt som muligt.
Kunst, happenings, billeder og teater som ytringer
Forskellige kunstnere og deres repræsentanter i bred forstand har deltaget i kampagnen
mod vedtagelsen af en lovbestemmelse. Jeg kender ikke til noget tilfælde, hvor en
kommende bestemmelse direkte eller også helst indirekte skal begrænse ytringsfrihe-
den. Nævn har været Galschjøt, teaterstykker osv. Under Hitler blev nogle malerier
med et forkert-religiøst indhold ( Emil Nolde, fx) erklæret udartet og derfor religiøst
på en forkert måde. Den ny lovbestemmelse skal ikke begrænse kunstneres provoke-
rende systemkritik, hvis kritikken har et forståeligt indhold ud over provokationen i sig
selv. Kriteriet må til syvende og sidst for en domstol blive en afvejning af dels
ordenshensynet, dels af, om der er noget materielt indhold i kritikken. Tilbage står det
blinde, udelukkende fornærmede had.
Politiets og anklagemyndighedens indflydelse
Selv om grænsen mellem det tilladte og det forbudte til syvende og sidst skal trækkes
af Domstolene, så er hensynet til, hvad politiet skal bruge sine ressourcer på natur-
Mikael Hertig,
[email protected]
Maagevænget 12 22 6400 Sønderborg
Side 193 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0197.png
ligvis med til at påvirke bestemmelsens udformning. Imidlertid er billedet af, at politi-
et alene skal vurdere, hvor grænsen går, upassende. Med tiden vil der kunne udvikle
sig en praksis, som retter sig ind efter eventuelle domme. Billedet af samtidig øjeblik-
kelig indgriben som eneste punkt er utilstrækkeligt.
Mikael Hertig,
[email protected]
Maagevænget 12 22 6400 Sønderborg
Side 194 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0198.png
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
20. september 2023 14:44
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Emne:
Udtalelse om lovforslag
Til Justitsministeriet.
Menighedsrådet ved Morsø Frimenighed forholder sig positivt til nedennævnte lovsforslag:
Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund.
Venlig hilsen,
Birthe Heide Sørensen, formand,
Morsø Frimenighed
7950 Erslev.
Side 195 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0199.png
Dette er første gang jeg som privatperson sender et høringssvar, men jeg finder at koranloven er så
vigtig.
Kunsten er i sin essens fri. Den kan altså også være formålsløs, forhånende og hensynsløs. Kunsten
er ikke kun grim og opbyggelig – den er også smuk og destruktiv.
Politiske ytringer kan gøre op med autoriteters magtmisbrug og give en stemme til de dræbte, de
torturerede og de diskriminerede.
Både kunstneriske og politiske handlinger bidrager til den offentlige debat ved at udfordre og
provokere. De giver debatten luft og løfter vores demokratiske samfund. Censureres kunstneriske
og politiske handlinger, stækkes den frie meningsudveksling, der foregår og også udbredes gennem
presse og medier.
Derfor er regeringens forslag ikke kun et angreb mod kunsten, de politiske ytringer og den frie
presse, men et angreb mod vores frie, demokratiske samfund.
Forslaget er IKKE en kirurgisk præcis nålestiksoperation. Forbuddet er et øksehug i ytringsfriheden.
Fordi:
•
Forslaget handler ikke kun om afbrænding.
•
Forbuddet vil gælde AL utilbørlig behandling af religiøse genstande, altså en umoralsk
behandling.
•
Forslaget er ikke møntet på gentagne »forhånelser foran ambassader og moskeer«, mv.
•
Forbuddet vil omfatte hele det offentlige rum og også transmission til en videre kreds med
internet, film, SoMe, mv.
•
Forslaget gælder ikke kun hellige skrifter eller bare Koranen.
•
Forbuddet gælder ALLE væsentlige religiøse symboler for ALLE trossamfund også de ikke
registrerede.
•
Forslaget gælder ikke bare for de særligt originale og velsignede symboler.
•
Forbuddet vil omfatte vellignende kopier og rekvisitter, der kan forveksles med originalerne.
•
Forslaget omfatter ikke kun nye handlinger.
•
Forbuddet vil også gælde, hvis man genudsender transmission af utilbørlige handlinger.
•
Forslaget omfatter ikke kun gentagne »provokationer«.
•
Forbuddet omfatter alle handlinger i kunstnerisk eller politisk øjemed.
•
Forslaget beder ikke politiet anholde lovovertræderne, når forbrydelsen er sket.
•
Forbuddet pålægger politiet at tage foranstaltninger til også at stoppe de hændelser, som er
på vej. De skal hindre dem. Censurere dem – i mulig strid med Grundlovens § 77, der siger,
at »Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.«
3. juli 2023
udtalte ligestillingsordfører Trine Bramsen:
»I 2017 stemte vi imod, at det skulle lovliggøres at brænde andres hellige skrifter af, og vi kan
stadig ikke se, hvorfor det skal være fuldt lovligt at brænde andres hellige skrifter af. Vi kan ikke se,
hvad det bidrager til i den offentlige debat,« sagde Trine Bramsen.
Denne udtalelse blev fulgt af en længere politisk debat over sommeren, hvor regeringen
tilkendegav, at man ønskede at sætte ind over for forhånende handlinger, der skader danskernes
sikkerhed både ude i verden og herhjemme.
Side 196 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0200.png
25. juli
indledte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen en canossagang, hvor han over for Irans,
Pakistans, Saudi-Arabiens og en række andre muslimske landes udenrigsministre personligt ringede
rundt og fordømte afbrændingerne med løfte om snarlig handling.
I en
pressemeddelelse 30. juli 2023
meddelte regeringen, at »Ytringsfriheden er en af de vigtigste
værdier i det danske samfund. Sådan skal det efter vores opfattelse være i et åbent demokratisk
samfund, og der må aldrig være tvivl om, at ytringsfriheden skal have vide rammer i Danmark.«
I pressemeddelelsen tog regeringen klart afstand fra og fordømte koranafbrændingerne som
værende dybt krænkende og hensynsløse handlinger fra nogle få personer, som ikke repræsenterer
ikke de værdier, som det danske samfund bygger på. Regeringen varslede, at man derfor ville se på
mulighederne for i særlige situationer at gribe ind over for forhånelser af for eksempel andre lande,
kulturer og religioner, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark, herunder ikke
mindst sikkerhedsmæssige.
Den følgende mandag mødtes 57 udenrigsministre fra Organisationen af Islamiske Lande (OIC),
hvilket resulterede i en
34 punkts resolution
omhandlende koranafbrændinger i Danmark og
Sverige.
Regeringen varslede med et indgreb, som ikke blot af
Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen,
Peter Hummelgaard og Jan
E. Jørgensen, men af samtlige repræsentanter fra regeringspartierne,
blev omtalt som en nålestiksoperation – et redskab til at stoppe koranafbrændinger foran
ambassader.
Forslaget har dog vist sig at være langt mere omfattende end antaget.
Forslaget har udløst massiv kritik og åben appel fra Norge, Sverige og Frankrig, om at Danmark
ikke vedtager forbuddet.
Med venlig hilsen
Ole Tange
Nyelandsvej 40,4th
2000 Frederiksberg
Side 197 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Forslag til ændring af straffeloven - høringssvar
Da Rasmus Paludan begyndte sine demonstrationer, var min første tanke at han var sindssyg. Jeg så en
video af ham i et socialt belastet boligområde, hvor han gennem en megafon kritiserede beboere af anden
etnisk herkomst end dansk. Kritikken bestod af nogenlunde genkendelige holdninger fra den offentlige
debat, men han sagde det direkte til dem det handlede om. Det virkede farligt. Han havde ganske vist
skudsikker vest på, men fremstod som en aktivistisk tosse der snart ville komme alvorligt til skade. Han var
ude hvor han ikke kunne bunde, og de fremmødte betjente virkede heller ikke i stand til at forsvare ham
mod den næsten uundgåelige modreaktion.
Mere end noget andet, mærkede jeg en frygt på hans vegne. En frygt jeg også kan genkende fra mit eget liv.
jeg mærkede den sidst for en uge siden, da jeg bad en gruppe indvandrermænd være stille i saunaen. De
dominerede stemningen med højlydt snak om vold, overholdt ikke reglerne og signalerede med stor
tydelighed at det var dem der bestemte. Jeg frygtede for konsekvenserne af min klage, selvom jeg både var
høflig og refererede til et skilt der var ophængt på døren; ”Tal stille sammen og vis hensyn”.
Da jeg kom hjem, ringede jeg rasende til min far for at brokke mig. Der var egentlig ikke sket noget, men jeg
havde alligevel oplevet et kæmpe drama. Jeg følte mig truet, selvom det ikke havde været eksplicit. Jeg
havde været bekymret over om de andre i saunaen ville hjælpe mig hvis jeg blev overfaldet, om gruppen
kunne finde på at følge efter mig ud af svømmehallen, og om politiet overhovedet ville interessere sig for
episoden hvis jeg kom galt afsted.
Min tur i saunaen var en genudsendelse af et drama jeg har oplevet mange gange før. Det er en del af min
hverdag i det offentlige rum. Jeg kan heldigvis bare lade være med at sige noget, og så er der ingen
problemer. Slå blikket ned og lade som om jeg ikke ser provokationerne. Men det gør jeg. I min verden har
man ikke kulturelt fripas til at opføre sig dårligt. Respektløs opførsel er nogenlunde ens på tværs af
verdensdele og når jeg følte mig truet i saunaen, tror jeg også det var deres intention at jeg skulle have det
sådan. Mere komplicerede er hanner heller ikke.
Frygten for udskamning var en del af mine overvejelser. Det kan også være svært at tage sådan en
konfrontation, og samtidig ramme den politiske korrekthed lige i røven. Jeg er ikke trænet i at håndtere
sådan nogle situationer, og når musikken spiller… Man kan hurtigt for sagt tingene lidt uheldigt. Efter at
have forladt saunaen, blev jeg rigtig glad for at opleve opbakning fra en ældre mand, der også havde haft
lyst til at påtale den dårlige opførsel.
Nu skete der jo ikke noget i saunaen og måske fandtes truslen slet ikke i virkeligheden. Måske er min frygt
irrationel og baseret på fordomme. Jeg er selv blevet overfaldet af en indvandrer og det slører måske min
opfattelse af tingene. Ikke desto mindre ser jeg Rasmus Paludans demonstrationer, som et makrokosmos af
den konflikt jeg selv oplevede i saunaen. Om den så er baseret på en misforstået eller ej. På den ene side
står den intolerante dansker, og på den anden side de truende indvandrere. De sætter min oplevelse af
integrationsproblemerne på spidsen. Han tester om staten virkelig har voldsmonopol, hvor farlige
konsekvenser det får når han åbner munden og hvordan samfundet i øvrigt reagerer på hans protester.
På mange måder har demonstrationerne forstærket mine fordomme. Jeg blev negativt overrasket over hvor
mange voldsparate mennesker der findes i de danske ghettoer, og hvor utilstrækkeligt politiet fremstod i
håndteringen. Det var en fremkaldervæske for et problem der ligger dybt i samfundet. Både i forhold til
politiets manglende ressourcer, og måske endnu værre, manglende lyst til at skabe sikkerhed om hans
demokratisk sikrede ret til at demonstrere. Mediedækningen viste også samfundets generelle
Side 198 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
berøringsangst overfor de spændinger der hele tiden eksisterer under overfladen, men som man også kan
vælge at slå blikket ned for.
Som noget positivt stoppede reaktionerne i boligområderne igen og han fik lov til at stå alene med sin
protest, uden at være offer for vold og trusler. Efter folketingsvalget blev han nødt til at drage videre til
Sverige for at forblive relevant. Debatten herhjemme blev også mere nuanceret end bare at kalde ham for
nazist, da det pludselig var svenskernes gader der stod i brand. Jeg så det som et tegn på udvikling, og på at
staten havde fastslået betydningen af sit voldsmonopol. Det lod til at vi havde talt os til rette, i hvert fald på
det ene punkt.
Jeg tror på den demokratiske proces og på at vi bedst løser problemerne ved at tale om dem. De bliver ikke
mindre af at blive fejet ind und gulvtæppet. Tværtimod har de det med at vokse sig større. Omkring 15% af
befolkningen har anden etnisk baggrund end dansk. Vi bor sammen og skal alle sammen være her. Gerne i
ro og orden.
Regeringen vil nu forbyde afbrænding af koranen. Deres påstand om at afbrænding af koranen ikke er en
ytring, virker helt absurd på mig. Navnlig mine egen oplevelse af Paludans demonstrationer taget i
betragtning. Indvandring har været et af de vigtigste emner alle valgkampe de sidste 25 år. De voldelige og
ulovlige optøjer i kølvandet på Paludans demonstrationer fyldte i nyhedsfalden, og han blev næsten valgt til
folketinget. Selvfølgelig er demonstrationerne politiske ytringer. Som det lidt kækt blev sagt i tæt på
sandheden; i forhold til at koranafbrændingerne ikke er ytringer, er der godt nok mange muslimer der
forstod budskabet.
Jeg er klar over at sagen har en udenrigspolitisk dimension, og at man både frygter for terror og eksport-
kroner. Men det lader til at være en konflikt, der i bund og grund handler om vores egne interne forhold.
Hvis vi opgiver vores ret til at skændes om tingene herhjemme, opgiver vi også vores mulighed for rent
faktisk at finde frem til fredelig sameksistens.
Et forbud mod utilbørlig behandling af religiøse symboler, vil sende et signal om at staten ikke støtter min
ret til at sige min mening næste gang jeg sidder i saunaen og føler mig truet. Om at den officielle linje i
landet, er at man bare skal underkaste sig og undgå ballade for enhver pris. Om at politiets arbejde ikke er
at beskytte folk der tager kampen op, men i stedet skal bruge energien på at fremstille offer som
gerningsmand.
Med venlig hilsen
Peter Andersen
Side 199 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0203.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
(fremsendes alene elektronisk til
[email protected])
Journalnr. 2023-00933
7. september 2023
SB/JH
Vedrørende høring om udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund).
Justitsministeriets sagsnr. 2023-10-1123.
Justitsministeriet har ved brev af 25. august 2023 sendt udkast til forslag om lov om æn-
dring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig reli-
giøs betydning for et trossamfund) i høring. Politiforbundet takker for invitationen til at af-
give bemærkninger til lovudkastet.
Politiforbundet forholder sig almindeligvis ikke til de hensyn og bevæggrunde, som lovgiver
har med hensyn til fastsættelse af hvilke handlinger, som bør være strafbare. Dette gør sig
også gældende for så vidt angår det foreliggende lovudkast. Det kan imidlertid konstate-
res, at baggrunden for forslaget om at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning skal findes i væsentlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske hen-
syn, idet det i lovudkastet søges at balancere disse hensyn over for hensynet til ytringsfri-
heden.
Der vil med andre ord blive tale om en lov (hvis forslaget vedtages), hvis håndhævelse må
forventes at påkalde sig meget stor offentlig bevågenhed samt medføre reaktioner af for-
skellig og meget modstridende (og sikkert også polariseret) karakter.
Politiforbundet repræsenterer 12.100 medlemmer/ansatte ved politiet og domstolene – an-
satte, som for en stor dels vedkommende umiddelbart i forhold til borgerne vil skulle vare-
tage de indledende retshåndhævelsesskridt for så vidt angår den nye lov på dette område.
Det er Politiforbundets klare opfattelse, at medlemmernes arbejdsvilkår, herunder i forhold
til sikkerhed og arbejdsmiljø i øvrigt, sikres bedst ved, at der foreligger klare regler og ret-
ningslinjer for iværksættelse af indgreb i forhold til borgerne. Politiet er i sagens natur ikke
uvant med hensyn til at skulle foretage vurderinger og skøn i forbindelse med afviklingen
af politiforretninger – men som lovforslaget er formuleret, synes der dog her at være tale
om ”elastik i metermål”.
For det første fremgår det ikke klart af bemærkningerne, hvad genstande af væsentlig reli-
giøs betydning er. Dette gælder, selvom det i de almindelige bemærkninger samt i be-
mærkningerne til de enkelte bestemmelser er eksemplificeret, at forslaget omhandler fysi-
ske genstande som anses for hellige eller særligt repræsentative inden for den pågæl-
Side 200 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0204.png
dende trostradition, men at andre genstande, som af kulturelle og politiske grunde er knyt-
tet til religionen uden at være væsentlig religiøs betydning ikke omfattes. Efter Politiforbun-
dets opfattelse er der en overvejende risiko for, at også sådanne effekter kan blive gjort til
genstand for modstridende teologiske og politiske diskussioner, som vil udfordre de bag
lovforslaget liggende hensyn. Også bemærkningerne om, at loven umiddelbart ikke vil om-
fatte afbildninger, gengivelser eller imitationer af genstande af væsentlig betydning, bidra-
ger til Politiforbundets generelle opfattelse af dette lovudkast, nemlig at reglerne vil vise sig
særdeles vanskelige at håndtere.
For det andet findes der i lovudkastet ikke en egentlig rettesnor for, hvilke handlinger som
kan ses for utilbørlige og i hvilken kontekst behandlingerne skal fremstå som utilbørlige.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at utilbørlig behandling skal forstås som
handlinger, hvorved de af loven omfattede genstande ødelægges på en nedsættende eller
forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles forhånende eller nedsættende. I bemærk-
ningerne er angivet enkelte eksempler, herunder blandt andet afbrænding, men det frem-
går ikke nogetsteds, om utilbørlig behandling skal vurderes ud fra en almen opfattelse af,
hvad som i en bred kreds opfattes som nedsættende eller forhånende, eller om handlin-
gerne (også) skal vurderes i lyset af den opfattelse, som måtte gøre sig gældende inden
for den enkelte trosretning.
Det fremgår eksplicit af bemærkningerne at, at politiet – såfremt politiet bliver opmærksom
herpå – vil kunne gribe ind og bringe det strafbare forhold til ophør, hvorefter det vil være
domstolenes opgave at vurdere, hvorvidt der er tale om behandling i strid med loven, og i
givet fald hvorledes straffen skal udmåles. Herved overlades en lang række overvejelser,
vurderinger og skøn til de retsanvendende myndigheder. Og for Politiforbundets medlem-
mer betyder det formentlig, at ethvert indgreb eller mangel på samme i en meget lang peri-
ode indtil retstilstanden endeligt vil være afklaret, vil blive undergivet markant politisk bevå-
genhed samt give anledninger til klager, som den enkelte vil skulle forholde sig – med de
negative konsekvenser for trivslen i arbejdslivet såvel som i privatlivet en sådan ekspone-
ring kan have til følge.
Politiforbundet skal derfor venligst opfordre til, at der – såfremt lovforslaget vedtages i den
form, som lovudkastet lægger op til – af hensyn til de ansatte udarbejdes klare retningslin-
jer for i hvilke tilfælde, der skal foretages indgreb, hvordan der skal foretages indgreb, og
hvem som – under hensyn til indgrebenes følsomme karakter – træffer beslutning herom.
Med venlig hilsen
Heino Kegel
Formand for Politiforbundet
Side 201 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0205.png
Bernhard Bangs Allé 25
2000 Frederiksberg
[email protected]
T. +45 3386 2880
F. +45 3386 2888
www.pro-f.dk
Høringssvar fra Producentforeningen
for et trossamfund).
22. september 2023
Producentforeningen har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning
Producentforeningen er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske indholdsproducen-
ter – det vil sige producenter af spillefilm, tv-programmer og -serier, dokumentarfilm, reklame-
film og digitale spil.
Producentforeningens medlemmer har i mange år sat fokus på vigtige samfundsrelevante
emner og fortalt historier, der har været med til at sætte Danmark og danske film og tv-serier
på verdenskortet. Det er vigtigt at huske, at det blandt andet er den kunstneriske frihed, der har
gjort det muligt. Mange af de verdenskendte og prisbelønnede danske film og tv-serier er skabt
med kunstnerisk intention og har til formål at udforske aktuelle og komplekse emner. Deres ind-
hold kan være kontroversielt og udfordrende, men det er også en del af kunstens natur at ud-
fordre normer og udforske forskellige aspekter af samfundet og kulturen herunder religion. Pro-
ducentforeningen mener derfor, at det er under al kritik, at lovforslaget omfatter utilbørlig be-
handling i kunstnerisk øjemed.
Den kunstneriske frihed er en grundsten i den danske film-, tv- og spilbranche. Det er afgørende
for Producentforeningen og vores medlemmer, at den kunstneriske frihed ikke indskrænkes, så-
ledes at der opstår en usikker retsstilling om, hvorvidt det overhovedet er lovligt at behandle
religiøse trossamfund og religiøse symboler i film-, tv- og spilproduktioner. Det er problematisk,
at lovforslaget er formuleret så bredt og åbent for fortolkning, da det vil blive uoverskueligt for
indholdsproducenter at skulle vurdere, hvornår en genstand er ’væsentlig’ nok, eller om en vis
brug kan anses som ’utilbørlig’.
Lovforslaget, som det foreligger, vil – hvis det vedtages – kunne skabe usikkerhed om, hvorvidt
film som ’Adams æbler’, ’Antichrist’, og ’To verdner’ vil kunne produceres i dag. Producentfor-
eningen frygter dermed, at forbuddet kan skabe en selvcensurering, hvor producenter i sam-
arbejde med andre kreative aktører ikke tør at anvende genstande og symboler fra religiøse
Side 202 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0206.png
trossamfund til at fortælle vigtige og komplekse historier i frygt for eventuelle efterfølgende re-
pressalier.
En vedtagelse af lovforslaget i sin nuværende form vil derfor få uoverskuelige konsekvenser for
filmkunsten og dens evne til at sætte fokus på samfundsrelevante emner ved at udfordre nor-
merne og udforske forskellige aspekter af vores samfund.
Producentforeningen vil derfor opfordre justitsministeren til ikke at fremsætte lovforslaget i sin
nuværende form, da det vil være en indskrænkning af den kunstneriske frihed og samtidig
kunne skabe en usikker retstilling for de danske indholdsproducenter på grund af lovforslagets
brede ordlyd.
Producentforeningen stiller sig desuden undrende overfor, hvorfor ingen aktører inden for kul-
turlivet er blevet hørt i forbindelse med udformningen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jørgen Ramskov
Direktør, Producentforeningen
Side 203 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0207.png
Justitsministeriet
E-mail: [email protected]
Sagsnummer: 2023 - 24389
Aktid.: 2578635
Sagsbeh.: SGV
Ribe, den 21. september 2023
Høringssvar til ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling
af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Justitsministeriet har den 25. august 2023 til alle stifter sendt en høring om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)
Lovgiver forslår, at der til straffelovens § 110e tilføjes stk. 2, som lyder således:
Provsterne i Ribe Stift er gået fælles om et høringssvar:
Indledningsvis bør det præciseres, at hvis lovgiver ikke direkte vil tilkendegive, at det er hensynet
til islam, der er begrundelsen for loven, så bør loven formuleres således, at det helt tydeligt
fremgår, at loven udelukkende drejer sig om handlinger, der bringer rigets sikkerhed og forholdet til
andre nationer i fare.
I betragtning af at stort set alle folkekirkens kirker har et eller flere krucifikser, hvoraf en del af dem
indtager prægnante positioner i kirkerummet, findes det uheldigt, at lovforslaget fremstår, som om
krucifikset alene har betydning i den katolske kirke.
Den foreslåede definition må på baggrund heraf frygtes at skabe en stor grad af uklarhed hos
borgeren om, hvilke handlinger der eventuelt måtte være strafbelagte.
Vi mener, det er væsentligt, at eksempler der fremhæver noget, der hører kristendommen til,
fjernes fra forslaget, da ingen af de nævnte eksempler bringer rigets sikkerhed eller forhold til
andre nationer i fare.
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe
Ean-nr. 5798000818743
Tlf.
CVR
75421800
57244615
[email protected]
www.ribestift.dk
Side 204 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Det teologiske aspekt
Set fra det teologiske synspunkt synes det problematisk at bakke op om at kriminalisere
afbrænding af en bibel. Dels i hensynet til kirkens tradition for skønsomhed, og dels i hensynet til
forståelsen af biblen.
Lovforslaget gør kirken og den kristne tro mindre end den er, og skal være. Kirkens tradition for
tålsomhed og skønsomhed tages som gidsel i denne sag. Det er derfor uheldigt at bibelen bruges
som eksempel i lovforslagets side 9, afsnit 5.
Folkekirken som Trossamfund
Det synes yderst uheldigt, at folkekirken som trossamfund tillægges en sensibilitet, som den ikke
bør tillægges. Folkekirken sættes pludselig i en ramme, hvor det ikke er indholdet (ordet, vinen,
oblaten, dåbsvandet) men papiret, sølvet, stenen eller hvad det nu måtte være, som tillægges en
hellighed eo ipso, hvilket ikke er en del af vores tradition.
Om end nogen udfører hånende eller utilbørlige handlinger på bibler etc., der hører kirken og den
kristne tro til (uanset hvor uappetitligt, utilbørligt eller forhånende det måtte være udtænkt), går der
ikke skår af den tro, vi bekender.
Forbuddet mod at brænde, stikke eller tilsmudse noget der hører folkekirkens trosliv til, giver ingen
mening. Tværtimod tillægger denne lov de personer, der måtte ønske at bryde loven, en magt som
de pt ikke har. Nemlig magten til at blive anerkendt for at have forbrudt sig i forhold til folkekirken.
Folkekirken bør slet ikke fremstå som krænket part i en sag ved domstolene.
I 2017 ophævede lovgiver blasfemibestemmelse med den begrundelse, at blasfemibestemmelsen
var en unødvendig indskrænkning af ytringsfriheden. Forslagsstillerne argumenterede dengang for,
at lovgivning skal beskytte mennesker – ikke guder.
Kirkens rum og inventar nyder allerede en beskyttelse i medfør af straffelovens § 139 stk. 2.
Konklusion og alternativt forslag
Provsterne i Ribe Stift er af den opfattelse, at straffelovens § 110e ikke bør ændres som forslået af
lovgiver. Med andre ord – så bør stk. 2 ikke tilføjes.
Alternativt forslår vi følgende ændring til forslagets stk. 2:
På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds
gør sig skyldig i at foretage sig handlinger med religiøse artefakter, der vil bringe rigets
sikkerhed og forholdet til andre nationer i fare.
På vegne af provsterne i Ribe Stift
Med venlig hilsen
Domprovst i Ribe Stift
Morten Fester Thaysen
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe
Ean-nr. 5798000818743
Tlf.
CVR
75421800
57244615
[email protected]
www.ribestift.dk
Side 205 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0209.png
PALUDAN.LAW Adv.ApS
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per e-post til:
[email protected]
Søndergade 40
8840 Rødkærsbro
CVR-nr.: 30537610
Mobil: 40 61 19 50
Telefax: 35 43 23 00
[email protected]
Advokat Rasmus Paludan (L)
Dato: 22. september 2023
Høringssvar til L 133 Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning
for et trossamfund)
Ved e-post af 25. august 2023 har Justitsministeriet anmodet om en række aktørers bemærkninger til ovennævnte
lovforslag.
Jeg er ikke anmodet om bemærkninger, selvom jeg var beskikket forsvarer for den dansker, der i 2017 stod tiltalt for at
have brændt en koran i sin have og derfor har været forsvarer i den eneste sag om koranafbrænding, som nogensinde
er bragt for en dansk domstol. Derfor sender jeg alligevel mine bemærkninger.
1.
Åbenlys overtrædelse af grundlovens § 77
I lovforslaget side 11, første spalte, sidste afsnit står:
Side 206 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0210.png
PALUDAN.LAW Adv.ApS
P
“Bliver politiet således f.eks. i forbindelse med en demonstration opmærksomt på, at en person vil brænde en
koran (eller en genstand, der fremstår som en koran), vil politiet kunne gribe ind og forhindre dette. Hvis de
almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil politiet kunne anholde den mistænkte og beslaglægge den
religiøse genstand og udstyret, der skulle bruges til at antænde den.”
Grundlovens § 77 lyder:
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”
I dansk forfatningsret er grundlovens tekst kun en del af gældende ret, da der også er retspraksis og forfatningsretlig
sædvane, som er med til at fastslå, hvad grundloven siger. § 77 er alment anerkendt som gældende alle typer ytringer,
ikke kun skrift og tale. Derfor er det åbenlyst i strid med grundlovens § 77, når ministeren skriver, at politiet “vil kunne
gribe ind og forhindre dette”, hvis politiet bemærker en person, som politiet tror vil brænde en koran eller andet. Det
vil være “andre forebyggende forholdsregler” og er således i strid med grundloven.
2.
Langt mere vidtrækkende end det oplyste formål
Ifølge ministeren skulle det oplyste formål være at forhindre terrorisme; og vrede fra fremmede magter. Det er som
forsvarsadvokat min erfaring, at det at føje en voldsmand ikke fører til mindre vold, men til mere vold og tvang. Derfor
kan jeg allerede af den grund på baggrund af min erhvervserfaring ikke anbefale denne lovændring. Kriminelle, der
oplever, at vold virker, begår ikke mindre vold, men mere vold.
Selv, hvis man som minister åbenbart er bannerfører for indførelse af voldsmandens veto, så rækker den foreslåede
lovændring langt videre, end hvad det oplyste formål kan begrunde. Den udenlandske vrede og terrorisme ses at være
opstået, fordi danske borgere har afbrændt eller skænnet koraner foran muslimske landes ambassader. Derfor kunne
man, hvis man vitterlig ønsker at indskrænke danskernes ytringsfrihed, eksempelvis indføre teksten “med forsæt til at
forhåne fremmede nationer eller stater” i bestemmelsen, så bestemmelsen herefter lød:
»Stk. 2. På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds
med
forsæt til at forhåne fremmede nationer eller stater
gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med
væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan.«
Denne formulering svarer omtrent til, hvad der allerede er nævnt vedr. flag i straffelovens § 110 e, stk. 1.
Islam har medført en enorm og gennembrydende forandring af det danske samfund. Hensynet tll udenrigspolitiske
forhold, hvor ministeren ønsker at bøje sig, bør kunne tilgodeses med ovenstående tilføjelse, uden samtidig at berøve
danske borgere retten til at kritisere enhver religion på den måde, som de selv finder bedst. Enhver fugl synger med sit
næb. Dette også under hensyntagen til, at vores moderne samfund med stor velfærd og tryghed bl.a. hviler på
Side 207 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0211.png
PALUDAN.LAW Adv.ApS
P
fundamentet skabt af Martin Luther og hans protestantiske aktivister, der bestemt ikke holdt sig tilbage fra utilbørligt
at behandle genstande af væsentlig betydning for den katolske kirke.
3.
Hvad er utilbørligt?
Definitionen af “utilbørligt” i lovforslaget er aldeles utilstrækkelig. Ud fra princippet i straffelovens § 1, så må
domstolene vælge at tolke det strafferetlige område indskrænkende, hvis ikke lovgiver på bedre og mere uddybende
vis kan redegøre for, hvad der er utilbørligt. Et af de få andre steder, hvor ordet “utilbørligt” står i loven, er i
retsplejelovens § 49 om, at en dommer handler utilbørligt. Hvis domstolene skal læne sig op af praksis fra Den Særlige
Klageret om, hvad “utilbørlig” adfærd er, så vil der stort set aldrig ske domfældelse. Den Særlige Klageret frifinder alle
dommere med undtagelse af en håndfuld sager per år.
4.
Hvad med særlige effekter?
Der findes genstande beregnet til film og teater, der har form som bøger, og som udspyr flammer fra toppen. Hvis en
sådan pyroteknisk genstand bliver givet omslag fra en koran, så er det muligvis en genstand, der minder om en koran,
men det kan vel næppe være en genstand, der behandles utilbørligt, når den blot gør, hvad dens funktion? Det vil så
være en genstand, der ligner en brændende koran, men som ikke er en koran og faktisk heller ikke er noget som
brænder. Det er uklart, om lovforslaget forholder sig til dette.
5.
Hvad med genstande, der allerede er besudlet?
Det fremgår af lovforslaget, at det også vil være strafbart at behandle en allerede besudlet genstand utilbørligt. Altså
må man som borger ikke stikke en kniv i en koran, som allerede er brændt halvt af. Det er dog uklart, om det er lovligt
at stå med en halvbrændt koran i hånden og grine foran personer, der elsker at dræbe mennesker, der kritiserer islam.
Det bør afklares, om man gerne må holde og fremvise allerede besudlede koraner for andre mennesker i
offentligheden.
Konklusion
Ud fra min erfaring som forsvarsadvokat i 9 år, så er min anbefaling, at lovforslaget trækkes tilbage, fordi det er af så
dårlig kvalitet, at det ikke kan danne grundlag for en lovbestemmelse, der vil have tilstrækkelig klarhed for Politiet,
Anklagemyndigheden og Domstolene – for slet ikke at nævne, at det vil være totalt uigennemskueligt for borgeren!
Side 208 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0212.png
PALUDAN.LAW Adv.ApS
P
Herudover ser jeg som nævnt, at lovforslaget overtræder grundlovens § 77, men herudover også EMRK art. 10 og
andre internationale konventioner.
Med venlig hilsen
Rasmus Paludan
Advokat (L)
Side 209 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0213.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Modtaget ved høringsbrev af 25. august 2023 - med svarfrist 22. september 2023
Svar fremsendt pr. mail til [email protected]
Retspolitisk Forening er overordnet positivt stemt over for lovforslaget, der ved indførelse af
en ny stk. 2 til Straffelovens § 110 e, vil kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning.
Det er Foreningens opfattelse, at ytringsfrihed udgør en helt central værdi i et demokratisk
retsstatssamfund, men også at ytringsfriheden ikke kan være absolut. Det er således efter
grundlovens §77 lovgivers opgave nærmere at afgrænse indholdet af ytringsfriheden, hvor
dette er nødvendigt af hensyn til andre væsentlige samfundsinteresser. Her kan det tilføjes, at
der ifølge Ytringsfrihedskommissionen i forvejen eksisterer en meget lang række lovbestemte
indskrænkelser af ytringsfriheden.
1
Dele af de ytringer, der søges kriminaliseret med lovforslaget var formentlig kriminaliseret
indtil 2017, under den nu ophævede § 140 i straffeloven om blasfemi. Den med lovforslaget
foreslåede ordning synes at være et snævrere indgreb i ytringsfriheden end den tidligere
blasfemi-paragraf, idet den alene retter sig mod behandlingen af ’genstande med væsentlig
religiøs betydning’, og ikke generelt begrænser muligheden for at ”drive spot med eller forhåne
her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse”.
2
Bortset fra retten til liv og forbuddet mod tortur har enhver rettighed begrænsninger, så der er
plads til, at også andre borgere i samfundet end én selv kan nyde godt af deres respektive
rettigheder. Derfor har Retspolitisk Forening i årevis efterlyst danske myndigheders
nødvendige indsats mod misbrug af ytringsfriheden som skalkeskjul for koranafbrændinger og
andre lignende voldsomme krænkelser af andre personer fra religiøse minoriteter. At der skal
findes en balance, fremgår da også udtrykkeligt af formuleringen af rettighederne i den
universelle og i den europæiske menneskerettighedserklæring, hvor rettigheden formuleres i
stykke 1, og de nødvendige og legitime begrænsninger omhandles i stykke 2.
1
Betænkning nr 1573 Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, Bilag 1 s. 771 oversigt over
indskrænkninger i ytringsfriheden i Danmark.
2
Jf. formuleringen i den nu ophævede straffelovens § 140.
Side 210 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0214.png
At det iflg. forslaget
3
overlades domstolene nærmere at fortolke, hvorledes reglerne konkret
skal administreres i praksis, er efter Retspolitisk Forenings opfattelse både nødvendigt og klogt,
da det jo stemmer overens med princippet om statsmagtens tredeling. Forslaget kunne med
fordel give anledning til igen at overveje, hvordan udarbejdelsen af en samlet antiracistisk
handleplan kunne styrke minoriteters retstilling.
Om utilbørlighed
En del af den offentlige debat om forslaget synes at have drejet sig om ordet ”utilbørlighed”.
Ordet har en vag og skønsmæssig karakter, hvilket principielt er uheldigt i formuleringen af
straffelovsbestemmelser, der gerne skal være så klare og forudsigelige som muligt jf. også
straffelovens §1.
Utilbørlighedsvurderinger er dog ikke ukendte for straffeloven, og forudsættes blandt andet
også forudsat i bestemmelsen i §243 om psykisk vold og i bestemmelsen i §262 a stk. 1, nr. 5
om menneskehandel.
Det forudsættes, at vurderingen mellem strafbar og straffri adfærd nærmere foretages af
domstolene. Det må her forudsættes, at domstolene men også politi- og anklagemyndighed
anvender bestemmelsen klogt og med fornøden respekt for den danske tradition for satire og
ikke-mindst religionskritik.
Det er i den forbindelse Retspolitisk Forenings opfattelse, at det med fordel allerede nu bør
vedtages, at anvendelsen af loven underkastes en grundig evaluering efter en to- og fem-årig
periode, således at eventuelle utilsigtede konsekvenser kan afdækkes og afbødes.
Klarheden i forarbejderne
Særlig ved fremsættelsen af et forslag om ændring af straffeloven, der rummer skønsmæssige
begreber, er der behov for klare forarbejder. Der er efter foreningens opfattelse grundlag for
kritik af en række punkter i forarbejderne.
Det fremgår således af forarbejderne punkt 5.1., at forslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til
Danmarks Grundlovs §77. Det er måske teknisk set rigtigt, at grundlovens §77 ikke i sig selv
garanterer en materiel ytringsfrihed efter den statsretlige litteratur. Det er imidlertid i bedste
fald forkert i værste fald vildledende, når det ikke nævnes, at der i den selvsamme juridiske
litteratur er enighed om, at Grundlovens samlede forfatningsordning forudsætter en vidtgående
politisk- og religiøs ytringsfrihed.
Punkt 5.1. bør derfor genskrives, således at der foretages en ordentlig gennemgang, af
forslagets overensstemmelse med den grundlovssikrede ytringsfrihed og hensynene bag
grundlovens §77.
Det fremgår af indledning til lovforslaget, og ikke mindst af placeringen i straffelovens kapitel
12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, at bestemmelsen primært
indføres af hensyn til Danmarks nationale sikkerhed. I forbindelse med forslagets pkt. 5.2. om
overensstemmelsen med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, lægges
3
Forslagets s. 19.
Side 211 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
der imidlertid vægt på, at forslaget beskytter en gruppe mod udtalelser, der kan være unødigt
krænkende eller sårende.
Retspolitisk Forening vil således påpege, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem de
argumenter om national sikkerhed, der bruges ved præsentationen af forslaget og de
argumenter, der benyttes i forbindelse med den retlige vurdering af forslagets
overensstemmelse med EMRK artikel 10.
Det er efter foreningens opfattelse
uhensigtsmæssigt.
Hvis forslaget alene indføres af hensyn til den nationale sikkerhed, bør EMRK-vurderingen og
herunder proportionalitetsvurderingen efter EMRK være en afvejning mellem ytringsfrihed og
national sikkerhed og ikke en afvejning mellem ytringsfrihed og hensynet til religiøse gruppers
stilling.
En væsentlig kritik af lovforslaget er derfor, at forarbejdet ikke er grundigt nok. Retspolitisk
Forening peger på, at man burde have gjort meget mere ud af at få belyst formålet med og
konsekvenserne af en sådan lovgivning. For der er vigtige hensyn på spil, og en for retsstaten
helt fundamental afvejning mellem beskyttelsen af ytringsfriheden på den ene side og
beskyttelsen af religiøse mindretal på den anden side.
Sikkerhedsrisikoen synes, udover signalværdien til udlandet, derimod ikke at holde som
argument. Hvilket måske kan forklare, at det heller ikke benyttes i EMRK-afvejningen. Efter
politiloven kan myndighederne allerede udstede påbud til enkeltpersoner, og forsamlinger kan
helt forbydes eller opløses af sikkerhedsmæssige årsager. Det er hjemler, som politiet allerede
benytter aktivt i forbindelse med mange demonstrationer.
Påtalekompetencen hos Justitsministeren
Det er positivt efter Foreningens opfattelse, at politiet vil kunne anvende bestemmelsen uden
statsadvokaten eller PET’s godkendelse. Det bør dog overvejes kraftigt om ikke, bestemmelsen
helt skal undtages fra straffelovens § 110 f, hvorefter Justitsministeren har påtalekompetencen.
Justitsministeren har påtalekompetencen i sager om angreb på statens selvstændighed og
sikkerhed ud fra en forståelse af disse sagers meget alvorlige karakter. Da der imidlertid efter
den nye bestemmelse er tale om sager af mindre strafværdighed (bøde i førstegangstilfælde),
er det uhensigtsmæssigt og i strid med formålet med § 110 f, at påtalekompetencen ligger hos
Justitsministeren.
Om ikke asndet bør ministeriet redegøre klart for deres overvejelser om, hvorfor
Justitsministeren bør have påtalekompetencen i sådanne sager.
Især da det risikerer at medføre, at sager om overtrædelse af bestemmelsen, der i forvejen ofte
vil have en politisk komponent unødigt, får en yderligere politisk komponent, der kan bruges
til at rejse tvivl, om tiltalens legitimitet. Det er således næppe hensigtsmæssigt, at et konkret
anklageskrift mod fx en partileder fra et højreekstremt parti formelt kommer fra
Justitsministeren.
Om forslagets fremsættelse
Side 212 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Det fremgår af forslaget, at regeringen forbeholder sig retten til at fremsætte forslaget i
Folketinget inden høringsfristens udløb. Dette vil uagtet omstændighederne være meget
uheldigt efter Retspolitisk Forenings opfattelse. Det er vigtigt i et demokratisk samfund, at
særligt forslag som det foreliggende, efter hvilket der gøres indgreb i grundlæggende
rettigheder, gøres til genstand for grundig offentlig debat og ikke hastes igennem.
Side 213 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0217.png
SANKT JAKOB MAURERDRÆBERENS KIRKE
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per e-post til:
[email protected]
22. september 2023
Høringssvar til L 133 Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)
Ved e-post af 25. august 2023 har Justitsministeriet anmodet om en række aktørers bemærkninger til ovennævnte lov-
forslag.
Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke er ikke bedt om bemærkninger, men da vi siden 2020 har været etableret som
trossamfund i Danmark, så sender vi kort vores bemærkninger alligevel.
1.
Det er vores guddommelige pligt at brænde koranen
Lovforslaget strider mod religionsfriheden, da det i vores religion er en religiøs pligt at tage afstand fra seksuelt misbrug
af børn. Da Islam hylder den pædofile beskidte voldtægtsmand Muhammed, der voldtog den 9-årige pige Aisha, så er
det være guddommelige og religiøse pligt offentligt at brænde og besudle koranen og håne den så meget vi kan. Ellers
kan det være, at vi ikke kommer i himlen.
2.
Lars Løkke Rasmussen behandler en religiøs genstand med stor betydning utilbørligt hver dag
Vi anerkender det åbenlyse religiøse faktum, at Lars Løkke Rasmussen er en ond dæmon, som er blevet sendt af Satan
for at ødelægge det danske folk. Enhver genstand, som bliver brændt af dæmoner, er særdeles hellig for os! Derfor er
cigaretter utroligt hellige for os, når Lars Løkke tænder ild til dem. Dette gælder i særlig grad, hvis han gør det ved eller
Side 214 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
i Folketinget eller Udenrigsministeriet, da der også er mange andre dæmoner netop disse steder. At en dæmon tænder
ild til en genstand
–
som de hellige cigaretter
–
er utroligt utilbørligt for os!
Især taget i betragtning, at han med sin mund omslutter denne fallos i en art oral erotisk manifestation, hvilket åbenlyst
er en grov krænkelse ikke kun af den maskuline dyd hos rene dydige kyske mænd, men især af vores religion, vores gud,
faderen, sønnen Jesus og Helligånden, men også i særlig grad af apostlen Paulus og hans lærdomme i Romerbrevet.
Vi håber derfor, at Lars Løkke Rasmussen bliver idømt 2 års fængsel, hver gang han tænder ild til en cigaret, og hvis han
først bliver tiltalt efter han har røget 20 cigaretter, så må det være 40 år i fængsel for den usle dæmon!
Vi forbliver i vor hellighed og herlighed
Danmarks Primat, Metropolitan i København, Ærkebiskop i Ribe
af guds nåde herrens ydmyge tjener
RASMUS
Side 215 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0219.png
Svendborg, 20.9.2023
Høringssvar til Justitsministeriet– att. Strafferetskontoret
Vedr.: Forslag § 110 e, stk. 2:
»På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en
genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en
genstand,
der fremstår som en sådan.«
Vi tror på, at ingen bør ringeagte andre religioner og trosretninger. De bør alle
respekteres og anerkendes som gyldige veje til det Guddommelige.
Derudover ønsker vi ikke at tage stilling til den eventuelle retsmæssige
forfølgelse.
På vegne af Sathya Sai International Organisation Danmark
Michael C. Enequist
Side 216 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
SGI-Danmark (Soka Gakkai International-Danmark)
A.F. Kriegers Vej 3
2100 København Ø
København 20. september 2023
Udtalelse om forslag til ændring af straffeloven
–
Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
Til Justitsministeriet - Strafferetskontoret
Tak for anmodningen om en udtalelse.
Undertegnede trossamfund SGI-Danmark er enige med regeringen, som det er formuleret i lovforslagets
indledning:
”….ser ytringsfriheden som en af grundpillerne i det danske demokrati……mener imidlertid ikke, at
koranafbrændingerne har større værdi som ytring end udtalelser, der f.eks. forhåner eller nedværdiger en
gruppe af personer på grund af sin race eller seksuelle orientering, eller lignende udtalelser, som allerede
er strafbare.”
Vi mener at lovforslaget som det fremstår rammer for bredt, og at det i sin formulering rækker ud over
grænserne for den nødvendige indsats i forhold til Danmarks og vores ligesindedes interesser i verden. Det
vil bl.a. kunne afstedkomme unødvendige bekostelige indsatser både økonomisk, i opmærksomhed og
energi, som ikke er formålstjenligt.
Desuden vil utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund i de
fleste tilfælde, når vi ser ud over alle trossamfund i Danmark i de fleste tilfælde ikke have væsentlig
betydning for det aktuelle terror-trusselsbillede her i landet.
Derimod vil det kunne begrænse retten til at udtrykke kritik af religioner på forskellige måder. Vi mener
ikke, at genindførelse af en blasfemi-paragraf eller lignende er i SGI-Danmarks interesse eller et behov, vi
har som trossamfund.
I stedet foreslås det, at man anvender, tydeliggør og/eller styrker en lovgivning, der kan modvirke og evt.
straffe handlinger, der tilskynder til religiøst had og/eller forstyrrelse af den offentlige orden.
Ytringsfriheden er en grundpille og skal samtidig bruges med ansvar og øje for konsekvenser af dens
anvendelse, både på hjemmebanen i Danmark og i en verden, hvor informationer og billeder spredes
lynhurtigt.
Soka Gakkais og SGI-Danmarks charter
(som har 10 formål og principper) indeholder blandt andet
følgende:
1. Soka Gakkai vil respektere og promovere frihed i tanke, overbevisning og religion.
2. Soka Gakkai vil baseret på den buddhistiske ånd om tolerance respektere andre religioner og
filosofiske traditioner og engagere sig i dialog og samarbejde med dem for at løse menneskehedens
grundlæggende problemer.
&
Side 217 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
7. Soka Gakkai vil beskytte og promovere menneskerettighederne. Vi vil ikke diskriminere noget
menneske, og vi vil gå imod enhver form for diskrimination. Vi vil bidrage til lige rettigheder for alle
køn og arbejde for kvinders ligeret.
8. Soka Gakkai vil respektere kulturel forskellighed og fremme kulturel udveksling for derigennem at
bidrage til gensidig forståelse og samarbejde mellem verdens forskellige folk.
Vi lægger med andre ord endnu større vægt på. at gensidig respekt, dialog og samarbejde på tværs af alle
typer forskelligheder er vejen frem for alle holdbare løsninger nu og i fremtiden.
Med venlig hilsen
SGI-Danmark
Side 218 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0222.png
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
København d. 20. september 2023
SOS Racismes høringssvar vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Til Strafferetskontoret,
[email protected]
Selv om SOS Racisme ikke står på høringslisten, afgiver vi her høringssvar på regeringens lovforslag på
Høringsportalen inden fristen udløber 22. september.
Vi er grundlæggende glade for lovforslaget, og har ikke kunnet forstå, hvorfor man ikke tidligere har fremsat
det eller noget lignende før
–eller
har genindført blasfemiparagraffen.
Vi sendte d. 18. august vores forslag til at komme problematikken med aggressive forhånelser af bestemte
religioner og religiøse samfund gennem bl.a. koranafbrændinger til livs i et åbent brev til formændene for
de tre regeringspartier og til Justitsministeren:
1. Det nemmeste og hurtigste er at genindføre blasfemiparagraffen med samme ordlyd, som da
den blev fjernet i 2017, men med tilføjelse af en ”solnedgangsklausul” efter 2 år,
og til den tid at
have lavet en tidssvarende formulering af den,
Eller:
alternativt en nyaffattelse, der beskytter trossamfund i Danmark og deres helligste skrifter,
symboler og genstande som fx kors mod forhånelse og afbrænding, indsat som stk. 2 i
racismeparagraffen.
Racismeparagraffen, Straffelovens § 266 B med et nyt stk. 2 indsat, bliver så:
•
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse
eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på
grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på
grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, afbrænder eller på
anden måde groft forhåner et trossamfunds helligskrifter, symboler eller hellige genstande,
hvorved trossamfundet trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres tro, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at
forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
•
•
Side 219 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Ved at placere paragraffen i straffeloven i forbindelse med racismeparagraffen, fremstår den, som at dens
formål er at beskytte muslimske og andre religiøse samfund i Danmark imod hetz og forhånelse, og undgå
at sætte befolkningsgrupper i landet op imod hinanden på grund af deres tro; - og det er det, der er brug
for!
Regeringen har foreslået, at paragraffen formuleres og indsættes i straffelovens Kapitel 12, om
Landsforræderi som § 110 e, stk. 2:
»På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i
utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en
genstand, der fremstår som en sådan.«
”Utilbørlig
behandling”
er i lovforslaget eksemplificeret ved:
”afbrænding,
tilsøling, og at der f.eks. trampes på eller sparkes til genstanden, eller at genstanden
ødelægges ved f.eks. at rive i genstanden, klippe heri eller lignende. Den vil også omfatte tilfælde, hvor
genstanden stikkes i med en kniv”.
”Bestemmelsen
vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks.
kunstnerisk eller politisk øjemed”.
SOS Racisme synes umiddelbart, at der er tale om en god afgrænsning, men mener at afbrænding af kors
også bør inkluderes og fx nævnes direkte i en vejledning eller lignende.
SOS Racisme synes, det er særlig vigtigt, at politiet efter lovforslaget skal gribe ind, for at bringe det
strafbare forhold til ophør:
”Hvis
politiet måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er i gang med
at blive begået eller vil blive begået, vil politiet kunne gribe ind og bringe det strafbare forhold til ophør, jf.
de almindelige regler herom i politiloven og retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen måtte
finde sted i forbindelse med en demonstration. Bliver politiet således f.eks. i forbindelse med en
demonstration opmærksomt på, at en person vil brænde en koran (eller en genstand, der fremstår som en
koran), vil politiet kunne gribe ind og forhindre dette. Hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil
politiet kunne anholde den mistænkte og beslaglægge den religiøse genstand og udstyret, der skulle bruges
til at antænde den”.
Ved at placere det under racismeparagraffen vil det fremgå mere tydeligt, at paragraffens formål er at
beskytte alle
–
inklusive minoriteterne - mod racisme og andre former for had, diskrimination og religiøse
fobier såsom islamofobi. Når paragraffen i det fremsatte lovforslag står i
straffelovens kapitel 12 om
Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed,
peger det mere hen på, at
Danmark indfører paragraffen for at beskytte sig selv mod kritik fra andre lande og mod terror.
Men selv om det er årsagen til, at regeringen har taget det op nu og ønsker det hurtigt behandlet, er vores
bud dog, at paragraffen på sigt kan få større værdi og betydning, ved en markering af, at Danmark nu vil
gøre op med diskrimination, hadforbrydelser, racisme og nedværdigelse af religiøse mindretal.
I lovforslaget hedder det videre:
”Efter
de nuværende retningslinjer har Politiets Efterretningstjeneste (PET) i samarbejde med statsadvokaten
kompetencen til at vurdere, om der skal ske sigtelse for overtrædelse af bl.a. bestemmelserne i straffelovens
12. kapitel”.
Samtidig hermed vil der kun være tale om offentlig påtale, hvis justitsministeren efter en anklagefaglig
indstilling er enig i det, da det næste litra i paragraffen lyder:
Side 220 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Ӥ
110 f. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker
efter justitsministerens påbud”. Her mener vi ligesom Retspolitisk Forening, at det er skudt over målet, og at
det måske er bedre at overlade det til anklagemyndigheden eller PET og anklagemyndigheden.
Efter SOS Racismes mening er det vigtigste at sikre, at sådanne demonstrationer med forhånelser og
koranafbrændinger ikke mere finder sted i Danmark, og slet ikke under politibeskyttelse. Både af hensyn til
religiøse samfund og religionsfriheden og for at forebygge forfølgelse af folk på grund af deres religion eller
tro, og forebygge fjendskab mellem folk fra forskellige religioner på grund af deres tro. Det er derfor vigtigt,
at en demonstration afbrydes eller ikke tillades, hvis den forhåner en religion
–
uanset om det foregår ved
en begravelse, på en religiøs helligdag, foran en ambassade, foran en skole, i et boligområde med mange
unge med minoritetsbaggrund eller et andet sted, når hensigten er offentlig udbredelse af forhånelse af
trossamfund og deres hellige skrifter og genstande. Og at
–
såfremt de finder sted, - at de afbrydes og den
ansvarlige for demonstranten anholdes, så han ikke kan gennemføre sit forehavende.
Danske muslimer har hidtil været udsat for mange voldsomme forhånelser
–
ikke kun med
koranafbrændinger og forhånelser af koranen og islam, men også med nedladende og forhånende
udtalelser og trusler mod dem, der er fremmødt ved demonstrationer, hvor koraner afbrændes, og mod
muslimer i al almindelighed. Ved mange demonstrationer blev alt filmet og lagt på internettet som små
propagandafilm for Paludan. Aktuelt er andre grupper også gået i gang ,med koranafbrændinger. Paludan
forsøgte at provokere tilstedeværende muslimer til handlinger, som at tage koranen fra ham for at sikre den
mod afbrænding eller mod at blive kastet med, eller mod anden utilbørlig omgang, som han ofte havde
proklameret forud. Formålet med disse provokationer var at ophidse tilskuerne til at gøre noget ulovligt, så
politiet kunne retsforfølge dem. Demonstrationerne har således haft til formål at ophidse
befolkningsgrupper mod hinanden, og forstyrre den offentlige orden mest muligt, så pressen ville skrive om
dem, og udbrede had til muslimer; samt at samle vælgererklæringer og støtte fra antimuslimske,
fremmedfjendtlige og racistiske personer i Danmark.
Aktuelt er det retslige resultat af stribevis af Paludans koranafbrændinger mv., at Paludan har fået en
betinget dom for overtrædelser af racismeparagraffen, mens en handling hos en person med
minoritetsbaggrund ved bare én af demonstrationerne, ofte har været nok til at udløse en ubetinget
fængselsstraf, også hvis handlingens formål var at beskytte koranen mod afbrænding.
Paludans mange demonstrationer har kostet samfundet dyrt. Dels i direkte udgifter til politi, ved et
kæmpemæssigt politiopbud palmesøndag 2019 i København, og til SKP-folk og politifolk, der forsøger at tale
etniske mindretal fra overhovedet at møde op ved Paludans provokationer, og som ofte kommer til stede
for at beskytte mindretallene mod at svare igen på provokationerne.
Endnu alvorligere har det været indadtil i Danmark, at der sås mistillid til, om regeringen overhovedet ville
beskytte den grundlovsfæstede religionsfrihed og beskytte etniske og religiøse minoriteter i Danmark.
Eksternt har det svækket Danmarks omdømme i udlandet og øget risikoen for terror. At minoriteterne og
mange islamiske lande har mistet tilliden til Danmark, skyldes bl.a. at politiet reelt har muliggjort og
forsvaret Paludans demonstrationer; uden politibeskyttelse ville Paludan ikke have kunnet gennemføre
dem.
Man kan ikke hævde, at politibeskyttelsen af Paludan reelt har beskyttet ytringsfriheden. Et eksempel er
Krystalnatsarrangementet på Kultorvet i København den 9. november 2019, hvor Krystalnatsinitiativet: den
jødiske organisation New Outlook sammen med blandt andet SOS Racisme og andre antiracistiske
organisationer og fagbevægelsen mindedes ofrene for Krystalnatten med sange, musik, digte og taler mod
racisme og diskrimination, for at en ny Krystalnat aldrig igen skal finde sted. Paludan havde af politiet fået
tilladelse til at demonstrere i et hjørne af pladsen ved Krystalnatsinitiativets arrangement, og udsendte høj
Side 221 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
musik og tale for at sabotere vores arrangement. Det gjorde det næsten umuligt at høre talen fra en person
fra det jødiske samfund om egne oplevelser omkring Krystalnatten i 1938, og at høre andre taler,
digtoplæsning og musik fra scenen. Det fortsatte, selv om vi bad politiet omkring Paludan, om at stoppe
ham i at sabotere vores arrangement - eller i det mindste skrue ned for lyden, så den ikke generede. Vi
opfattede hele scenariet som et udtryk for regeringens manglende beskyttelse af vores ytringsfrihed, og
manglende beskyttelse af Danmark mod racisme.
Andre eksempler har været, at beboerne i de boligområder, Paludan har demonstreret i, ofte er blevet
generet direkte af Paludan og har følt sig truet og diskrimineret af hans nedværdigende ytringer.
Det har været diskuteret om man med et forbud mod afbrænding af koraner og andre helligskrifter stækker
ytringsfriheden. Denne måde at ytre sig på, kan mest ses som fremvisning, evt. en handling, evt. en
følelsesmæssig handling, der nedgør helligskriftet, men som oftest ikke er forbundet med en kritik eller
diskussion af indholdet, men tværtimod med groft nedsættende bemærkninger om muslimer. Brænder man
en koran eller et andet helligskrift af, brænder man alle de ord, der står i skriftet, uden at præcisere, hvad
man er imod; man udviser en magt, måske endda en følelse
–
eller man udfører handlingen for at få magt,
som ved andre former for mobning.
I SOS Racisme ser vi det, på den måde, som det især er kommet til udtryk i Danmark, som en propaganda
for had, og som mobning, der skal såre islam og muslimer, vise disrespekt for dem og for deres tro, og
fortælle dem, at de er mindreværdige og at ingen vil beskytte dem. Og på det seneste som en provokation
over for fremmede lande, i den hensigt at skabe splid og øge landenes mistillid til Danmark, og øge risikoen
for terrorhandlinger mod Danmark.
Konklusion:
SOS Racisme påskønner, at regeringen har fremsat lovforslaget om
”Forbud
mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund”, og er stort set enige i formuleringen af
lovforslaget. Uanset hvor det kommer til at stå i straffeloven: som regeringen har foreslået i forbindelse med
landsforræderi og forholdet til fremmede magter, eller som SOS Racisme har foreslået i forbindelse med
trusler og racismeparagraffen,
-
så er det vigtigste, at lovforslaget kommer til at virke, og at paragraffen bliver brugt, hver gang der
er brug for den! Så at den reelt vil forebygge fremtidige afbrændinger eller anden utilbørlig
behandling af koranen og andre helligskrifter og genstande af væsentlig betydning for et
trossamfund.
Så Danmark viser, at det ønsker at leve op til grundlovens bestemmelse om religionsfrihed, og at det fra nu
af ikke mere vil beskytte handlinger til mobning og opildning til had mod bestemte religiøse grupper som
værende ubetinget omfattet af ytringsfriheden.
For SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen,
medlem af Koordinationsudvalget
Side 222 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Att. Justitsministeriet
Fredag d. 22. sept. 2023
Uopfordret høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Det aktuelle forslag til ændring af straffeloven vil gøre det strafbart, hvis man ”offentligt eller med forsæt til
udbredelse til en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan”. Af lovbemærkningerne fremgår,
at ”bestemmelsen vil finde anvendelse, selvom den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks.
kunstnerisk eller politisk øjemed”.
Den påtænkte bestemmelse giver Bestyrelsen i Statens Kunstfond anledning til bekymring for den
kunstneriske ytringsfrihed.
Vi er bekymrede for, at kunstnere, kunstproducenter og kunstformidlere med vedtagelse af lovforslaget vil
begrænse sig i deres kunstneriske udtryk og virkemidler for ikke at komme i konflikt med loven. Det vil i så
fald være hæmmende for den kunstneriske proces og for kunstneres mod til at behandle kontroversielle
emner i deres kunst.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen ikke vil omfatte ”afbildninger, gengivelser eller
imitationer af genstande med væsentlig religiøs betydning i form af eksempelvis tegninger, malerier, billeder
og modeller eller lignende, medmindre der er tale om en imitation eller lignende, som det ikke umiddelbart
er muligt at skelne fra selve genstanden med væsentlig religiøs betydning”. Det er vores vurdering, at denne
formulering ikke tager højde for de mange måder, som kunsten udfolder sig på i dag.
Kunstens rolle i samfundet
Statens Kunstfond kernefortælling lyder:
”Kunsten er et spejl, vi holder op for os selv. Som individer og som samfund. Kunsten viser os vores historie,
vores nutid og fremtid. Den åbner vores øjne for det skønne og det hæslige, ophæver grænser mellem fantasi
og virkelighed, varmer vores hjerter, forskrækker og trøster os. Kunsten fører os sammen og viser os det, der
er anderledes end os selv.”
Og videre at:
”På denne måde spiller kunsten også en vigtig demokratisk rolle. Kunsten minder os om, at vi alle har noget
at fortælle. At vi alle har gavn af at lytte til hinanden. At være åbne og sætte os i andres sted. At vi er et
samfund med plads til både ligheder og forskelle, konflikt og enighed.”
For Statens Kunstfond er det vigtigt at kunsten til alle tider har mulighed for at beskæftige sig med samtidens
store spørgsmål.
Med venlig hilsen
Gitta Malling
Bestyrelsesleder for Statens Kunstfond
Side 223 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0227.png
PARTILEDERENS KONTOR
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per e-post til:
[email protected]
22. september 2023
Høringssvar til L 133 Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)
Ved e-post af 25. august 2023 har Justitsministeriet anmodet om en række aktørers bemærkninger til ovennævnte lov-
forslag.
Stram Kurs er ikke anmodet om bemærkninger, selvom Stram Kurs uden sidestykke både i Danmark og verden er det
politiske parti, der er mest kendt for bl.a. at udøve islamkritik ved at brænde eller besudle koranen. Derfor sender jeg
på vegne af Stram Kurs mine bemærkninger.
Orientering om forholdene i Danmark
Jeg har som partileder for Stram Kurs brændt koranen 4 dage i offentligheden i 2023:
1.
Den 27. januar 2023 til demonstrationer alene foran Islamisk Trossamfund, Tyrkiets ambassade og den russiske
residens
2.
Den 3. februar 2023 til demonstration alene foran Islamisk Trossamfund, hvor jeg mod min vilje blev kørt væk
af PET og nægtet yderligere demonstrationer samme dag og alle andre dage siden da.
3.
Den 4. marts 2023 til en manifestation af få minutters varighed foran Storbritanniens ambassade, hvor jeg blev
filmet af en ven.
4.
Den 16. juni 2023 stående i vandet ud for Sandvig på Bornholm.
Herudover har jeg brændt dele af en koran i privat sammenhæng til videooptagelse cirka 3 gange i 2023.
At det forholder sig sådan skyldes, at PET og Politiet har forbudt mig eller forhindret mig i at kritisere islam offentligt
ved at brænde koranen.
Side 224 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Allerede inden disse forhold, som er opstået som en konsekvens af muslimers reaktion på min lovlige demonstration
den 21. januar 2023 foran Tyrkiets ambassade i Stockholm, så var koranafbrænding i Danmark og til dels også i Sverige
en metode, som gennem myndighedsmisbrug og grov forbrydelse i offentlig tjeneste, havde mistet det meste af sin
hensigt.
Hensigten med at besudle eller brænde en koran er bl.a. at lade alle muslimer vise, at de er fredelige folk, der ligesom
kristne og alle andre religiøse kan reagere med ro og fred på kritik af deres religion.
Det er rigtigt, at der i årene 2020 og frem blev oplevet mildere reaktion på koranafbrænding i Danmark end tidligere.
Det vil jeg gerne forklare.
Over 99 % af muslimer i Danmark er ikke etniske danskere, men tværtimod fremmede, der stammer fra fjerne lande og
muligvis har dansk pas, selvom det er en dårlig vittighed. Der er tale om fremmede, der bekender sig til en religion, der
hader ikke-muslimer. Disse mennesker er religiøst og kulturelt så langt fra os, som man kan forestille sig. De fleste er
dog gode til at skjule det, men det er sådan set også, hvad koranen siger, at de skal gøre.
Nogen har påstået, at muslimer i Danmark har lært at ignorere Stram Kurs og mine afbrændinger af koranen, og at dette
er årsagen til, at jeg er stoppet.
Begge dele er usandt. Jeg er slet ikke stoppet, men midlertidigt forhindret.
Men koranafbrændingerne mangler ikke reaktioner, fordi muslimer i Danmark har lært at ignorere dem.
Reaktionerne
udebliver, fordi dansk politi har lært at ignorere loven!
Det har været en proces, hvor dansk politi løbende har misbrugt politiloven til totalt at forhindre mig og partiet at
demonstrere og skænde koranen de steder, hvor muslimer bor. Det tydeligste eksempel på dette var efter terrorhand-
lingen og mordforsøget på mig den 5. juni 2020, hvor en muslim forsøgte at dræbe mig med en kniv i Digterparken i
Aarhus. Han blev skudt i benet af politiet, men fik en behandlingsdom og blev kort efter sluppet fri. Han blev ikke udvist.
Dansk politi, anklagemyndighed og domstole tolker loven på én måde mod fredelige danskere (meget strengt) og på en
anden måde mod dømte muslimer (meget mildt).
Efter 5. juni 2020 har det med en enkelt undtagelse været umuligt at demonstrere i Aarhus Vest, som udgør den største
og værste muslimske ghetto i Danmark. Jeg fik dog en gang lov til at demonstrere i 15 minutter kl. 04.00 om natten på
betingelse af, at jeg ikke fortalte om demonstrationen i forvejen.
Lignende forhold gør sig gældende de øvrige steder i landet, f.eks.:
•
Bøgeparken i Vollsmose er ALTID blevet nægtet med undtagelse af en enkelt dag under valgkampen i 2019,
hvor jeg blev kørt frem i PET’s pansrede bil, men måtte køre igen, fordi beboerne havde bevæbnet sig med
køller og kæppe. Fyns Politi sigtede ikke nogen af disse voldsmænd, men valgte at tvinge mig til at køre væk.
Af alle politikredse i Danmark er det svært at se, om Fyns Politi eller Østjyllands Politi er mest til grin.
Side 225 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
•
•
•
•
•
•
Skovparken i Kolding nægtes kategorisk undtagen 1 gang i 2019
Korskærparken i Fredericia er altid nægtet
Ringparken i Slagelse er undtagen 1 gang i 2018 altid nægtet
Motalavej i Korsør er undtagen 1 gang i 2018 altid nægtet
Stengårdsvej i Esbjerg er altid nægtet
Undtagen ovennævnte natdemo på 15 minutter, så er alle ghettoer i Aarhus Vest altid kategorisk nægtet. Fak-
tisk er strategien fra Østjyllands Politi at chikanere mig så meget, at jeg holder mig helt væk fra Aarhus. Det er
lykkedes.
•
•
•
Midt på Blågårds Plads er altid nægtet bortset fra 14. april 2019, hvor det gik rigtigt skidt.
Centralt på Christiania er altid nægtet.
Inde i Mjølnerparken er altid nægtet og tæt på Mjølnerparken nægtes på den måde, at politiet trækker sig, så
snart de møder modstand.
•
Foran moskeen i Skive er altid nægtet
Herudover kan jeg slet ikke færdes disse steder, uanset om jeg vil brænde en koran eller bare gå en tur. PET vil nemlig
ikke beskytte mig disse steder. Ofte, fordi de lokale politikredse ikke vil bistå PET. Dette sås bl.a. i 2020, hvor jeg og alt
politi 2 dage blev jagtet væk af muslimer i biler, selvom det eneste, jeg havde gjort, var at stå roligt på parkeringspladsen
ved City Vest i Gellerupparken i Aarhus. Det er tydeligt, hvem der bestemmer i Gellerupparken. Det er ikke politiet.
Man kan selvfølgelig klage over disse ulovlige afgørelser, men at klage til Rigspolitiet er som at skyde en rumraket ind i
et sort hul. Intet kommer ud. Sagsbehandlingstiden er årevis og resultatet bliver alligevel det samme.
Derfor er det slet ikke nødvendigt at vedtage ny lov: politiets kriminalitet har allerede forhindret, at muslimer i disse
områder igen kan vise, hvor fredelige, de er. Jeg ser ikke politiet som en medspiller. Jeg ser politiet som en kujonagtig
aktør uden et gran af ære, som medvirker aktivt til at islamisere Danmark. En komplet uduelig og latterlig myndighed,
der aktivt prøver at skjule, at de ikke har nogen kontrol, og som med glæde går amok i voldsorgie på fredelige danskere,
men som bøjer nakken og lægger sig på knæ for muslimske bandekriminelle.
Min opfattelse bygger på min erfaring med politiet siden partiets stiftelse den 15. juli 2017, men også før det. Min
opfattelse byger også på, at jeg kan sammenligne med personlige erfaringer med politiet i Sverige, Norge, USA, Canada,
Aserbajdsjan, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Tyskland, Frankrig, Holland m.fl.
Jeg er klar over, at min sprogbrug kan virke stærk og overraskende
–
måske endda overvældende?
–
men det danske
sprog indeholder desværre ikke tilstrækkeligt stærke gloser til, at jeg i fuldt ud tilstrækkeligt omfang kan give udtryk for
den ringe agtelse og afsky, jeg har for dansk politi. Jeg har oven for skitseret årsagen. Når man som jeg er tilhænger af
at loven, især grundloven, skal overholdes, så er det ubærligt, at man oplever kriminelle i uniformer begår grov krimi-
nalitet, men at stort set ingen af ens landsmænd har opdaget, at det sker. Det livsvilkår kan være svært at håndtere for
enhver.
Side 226 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
At jeg heldigvis har et godt personligt samarbejde med livvagter i PET
–
som faktisk er uden skyld i, hvad deres chefer
beslutter af tåbeligheder
–
ændrer ikke på min afsky for chefer i politiet og for de mange betjente, som blindt medvirker
til landets undergang.
Det hjælper heller ikke, at Rigspolitichefen bryder loven og får lov at fortsætte alligevel. Hvilket signal sender det ikke
til resten af cheferne i politiet?
Indstilling til lovforslaget
Jeg kan på egne og partiets vegne kategorisk udtale mig imod lovforslaget, da det yderligere vil begrænse den helt
rimelige kritik af islam, som foregår og bør foregå i Danmark.
Man kan vel også stille muslimer disse spørgsmål:
•
•
•
Har I overvejet, hvorfor ingen gider brænde hellige tekster fra andre religioner?
Kunne det være, fordi indholdet i koranen er særligt dumt?
Kunne det være, fordi mange muslimer reagerer på en helt utilstedelig måde på kritik af deres religion?
Den muslimske profet Muhammed giftede sig med pigen Aisha, da hun var 6 år gammel. Han havde første gang samleje
med hende, da hun var 9 år gammel. Altså var han pædofil. Ifølge islam er Muhammed det mest perfekte menneske,
der har levet og nogensinde vil leve. Det er alle muslimerne faste tro.
Kunne det være, at vi danskere gerne vil tage afstand fra en bog, der hylder en pædofil som Muhammed?
Det tror jeg bestemt, at næsten alle danskere gerne vil. De fleste tør bare ikke. Det forstår jeg godt!
Med venlig hilsen
Rasmus Paludan
Side 227 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0231.png
Til
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Nærum den 22. september 2023
Vedr. Udtalelse om forslag til ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Sagsnr.: 2023-10-1123 - Dok.: 2951608
Tak for anledningen til at give nogle bemærkninger til det påtænkte lovtiltag. Adventistkirken anerkender, at der er behov for at skabe
ro og orden i samfundet, at staten må tage vare på rigets sikkerhed samt lægge en dæmper på hadske handlinger rettet mod diverse
mindretal herunder religiøse mindretal.
I 2017 blev den såkaldte blasfemiparagraf afskaffet. Som den konkret var formuleret i en dansk kontekst, var hensigten at sætte en
grænse for hvor stærkt en religiøs gruppe skulle kunne forhånes. I mange lande er der blasfemiparagraffer, der har en anden funktion,
nemlig at beskytte flertalsreligionen mod kritik, hvilket kan medføre forfølgelser af andre religiøse retninger. Set isoleret fra en dansk
kontekst kunne man måske være bekymret for, at afskaffelsen af denne paragraf signalerer en holdning om en dårligere beskyttelse af
religiøse minoriteter.
Set internationalt kan det være et vigtigt signal til stater, der bruger blasfemiparagraffer til at svække religionsfriheden, om at en sådan
lovgivning ikke er foreneligt med et retssamfund. Da Adventistkirkens mission omfatter et globalt virkefelt, kan vi håbe, at det er denne
effekt afskaffelsen af blasfemiparagraffen har fået. Og vi må også håbe, at den nu påtænkte ændring af straffeloven ikke bliver brugt
som argument for forfølgelser af religiøse mindretal rundt om i verden.
Man kan overveje, om det primært bør være mindretals religioner, der beskyttet. Flertalsreligionens tilhængere i et land står stærkere
end mindretallene og må muligvis kunne tåle mere. Af de to domme der historisk blev afsagt, var den ene i et tilfælde med en nazistisk
forhånelse af et jødisk mindretal i det andet tilfælde var det vel nærmest en slags utilbørlig omgang med præstekjoler og dåbsritualet
for folkekirken. I et stærkt islamistisk land kan en afbrænding af fx et tørklæde måske opfattes som en protest mod et undertrykkende
regime, mens en afbrænding af koranen i Danmark potentielt kan opildne til had mod en bestemt religiøs minoritet.
Set i historisk perspektiv, var der efter grundlovens indførelse i Danmark – og før indførelsen af blasfemiparagraffen - flere tilfælde,
hvor kristne forkyndere fik begrænset deres ytringsfrihed eller er blevet straffet for ytringer, der blev vurderet forhånende mod fx
folkekirken. Her var det bl.a. baptistpræsten Søren Hansen, der sad i fængsel for udgivelsen af en smædevise om folkekirkens præster
og barnedåben, og lægprædikanten Mogens Abraham Sommer som havde gentaget Søren Kierkegaards meget hårde ord også om
folkekirkens præster. Disse to personer sad flere gange fængslet formentlig for en overtrædelse af den daværende presselov.
Dansk amerikanske adventister valgte at udgive disse fængslede prædikanters tekster i deres dansksprogede medlemsblad
Advent
Tidende
i USA, for derefter at sende bladet tilbage over Atlanten til sympatisører i de frikirkelige kredse i Danmark. På den måde kunne
de forbudte ytringer alligevel læses uden for fængslet medens dem, der havde ytret dem, sad inde. Adventisterne tog i dette tilfælde
afstand fra selve sprogbrugen og ordlyden i ytringerne, men valgte at udgive dem i protest mod fængslingen og censuren. Man kan
forestille sig, at der vil være nogen, der vil finde lignende måder at omgå loven som i dette historiske eksempel.
Det er vigtigt, at der er plads til religionskritik og ytringsfrihed. Samtidig er det godt, hvis myndighederne kan finde måder at beskytte
minoriteter mod hadske ytringer, der opildner til forfølgelse eller had. Hvis man i loven indskriver, at det særligt er minoritetsreligioner,
der beskyttes, kunne det måske endda bruges udenrigspolitisk til at rette en kritik af den forfølgelse, der sker i flertalsreligionens navn i
visse af OIC-landene.
At man vil forbyde utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund kan ses som en måde at
beskytte visse befolkningsgrupper, men det kan samtidig blive meget kompliceret af afgøre, hvad der er utilbørligt og hvilke genstande,
der har væsentlig religiøs betydning. Vil man kunne forestille sig situationer, hvor en religiøs genstand kan anvendes til at forfølge en
minoritet? I et sådant tilfælde skulle denne genstand helst ikke være beskyttet mod at blive udsat for en protesterende handling.
Må lovgiverne få visdom til at formulere lovgivning, der tager hensyn til de mange aspekter, som dette involverer.
Med venlig hilsen
Lasse Bech, næstformand
Side 228 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0232.png
Med denne erklæring udtrykker Tegnerforbundet af 1919 modstand mod
Regeringens forslag om at kriminalisere ‘utilbørlig behandling af genstande med
væsentlig religiøs betydning for trossamfund’.
Forslaget lyder:
Der lægges med det kommende lovforslag op til at indsætte et stk. 2 i straffelovens § 110 e, hvorefter den,
der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en
genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en
sådan, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Argumentation imod lovforslaget:
Lovforslaget er så løst formuleret, alt andet end 'afgrænset og præcist', at det i praksis giver mulighed for
uendelige fortolkninger, hvilket betyder at 'nålestiksoperationer' mod 'utilbørlig opførsel', kan ramme hvem
som helst, når som helst. Den begrænsning af danskernes ytringsfrihed, som blasfemiparagraffen udgjorde,
og som folketinget fjernede i 2017, kommer med det nye lovforslag tilbage i en langt værre udgave, med
uforudsigelige konsekvenser. For alle der ytrer sig kunstnerisk. For alle der ytrer sig offentligt. For alle der
ytrer sig. Ja, for alle, der opholder sig i Danmark.
Tegnerforbundet af 1919
www.tegnerforbundet.dk
Maj Ribergård, forperson · mail: [email protected]
Side 229 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0233.png
Fra:
Tonni Nielsen <[email protected]>
Sendt:
21. september 2023 19:29
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Emne:
Grundlovsændring vedr ytringsfrihed
Jeg er lodret imod en indskrænkning af min ytringsfrihed vedr religiøse symboler. Der er ingen grund til at
tilsidesætte vores grundlovssikrede ret til at ytre os for at tækkes diktaturer over hele den muslimske
verden. Demokratiet er tilsidesat med dette lovforslag, der kun er til for at købmanden Løkke Rasmussen
kan redde nogle få ligegyldige arbejdspladser, der sagtens kan få andre jobs istedet.
Tonni Vestergaard Nielsen
Side 230 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0234.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
København, 19. september 2023
Høringssvar vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Inden Trykkefrihedsselskabet afgiver sine bemærkninger til ovenstående lovforslag, skal jeg gøre
Strafferetskontoret opmærksom på, at foreningens høringssvar fremsendes selvom
Trykkefrihedsselskabet ikke er optaget på høringslisten og derfor ikke har fået lovforslaget
fremsendt, hvilket jeg antager er en fejl eller en forglemmelse: lovforslaget rummer en meget
væsentlig indskrænkning af ytringsfriheden, hvorfor Trykkefrihedsselskabet som Danmarks største
ytringsfrihedsorganisation helt indlysende skal være på høringslisten.
Trykkefrihedsselskabets bemærkninger til lovforslaget:
Trykkefrihedsselskabet protesterer på det kraftigste mod regeringens lovforslag om at kriminalisere
”utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund”. Der er
tale om et lovforslag, der med sin formulering ikke, som påstået, er en ”nålestiksoperation” mod
koranafbrændinger, men et frontalangreb på ytringsfriheden, fordi det med sin formulering åbner en
ladeport af fortolkningsmuligheder og dermed de facto udgør en blanco check for allehånde indgreb
og forbud mod at ytre sig kritisk over for religioner, religiøse magthavere og i princippet alt
derimellem.
Hvem skal i realiteten definere, hvad det enkelte trossamfund betragter som en ”genstand med
væsentlig religiøs betydning”? Skal domstolene fastlægge en (umulig) generisk definition – eller
lægge det enkelte trossamfunds (lige så umulige) definition til grund i den enkelte sag? Hvad hvis
der opstår diskrepans mellem domstolenes vurdering og det enkelte trossamfunds? Kan man ikke
med rette forvente en mere udvidende fortolkning af gummibegrebet ”genstand med væsentlig
religiøs betydning” jo mere krænkelses- og trusselsparat et trossamfund er? Og er retsstaten i så fald
ikke ude på en glidebane mod opløsning og anarki, når civile grupper ad bagvejen kan opnå en
definerende magt, der rettelig tilhører staten?
Det fremgår af bemærkningerne, at forbuddet mod utilbørlig behandling af ”genstande med
væsentlig religiøs betydning” ”som udgangspunkt” ikke vil omfatte ”tegninger, figurer m.v.,
Side 231 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0235.png
medmindre disse i sig selv har væsentlig religiøs betydning for trossamfundet, som det f.eks. er
tilfældet med krucifikset i katolicismen eller mezuzah i jødedommen”. Rent bortset fra det
indlysende indgreb i f.eks. den kunstneriske frihed som dette forbud vil indebære, er det som
lovforslaget er formuleret et åbent spørgsmål, om ikke en krænkelsesparat muslim vil kunne støtte
ret på, at en satiretegning af profeten Muhammed netop er en genstand med væsentlig religiøs
betydning alene i kraft af koranens forbud mod afbildning af profeten?
Lovforslaget skaber en meget usikker retstilstand, fordi det hviler på den svigtende forudsætning, at
man via lovgivning kan beskytte krænkede følelser. Det er en grundpræmis for et stærkt demokrati,
at ytringsfriheden er ukrænkelig, når det gælder kritik – ikke bare af religiøse og politiske
magthavere, men især af religioner og ideologier. Følelser er pr. definition subjektive og kan som
sådan ikke have noget retskrav uden overhængende risiko for at ende i lovløshed og en dramatisk
amputeret ytringsfrihed. Ikke desto mindre er det, hvad regeringen lægger op til med dette
lovforslag.
Hvis det gennemføres, vil det være en katastrofe.
På Trykkefrihedsselskabets vegne
Aia Fog
formand
Trykkefrihedsselskabet af 2004
[email protected]
Postboks 129, Gladsaxe Distributionscenter
Tobaksvejen 4
2860 Søborg
Side 232 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0236.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
4. september 2023
J.nr.: 23/41163-2
Justitsministeriet har ved brev af 25. august 2023 (sagsnr. 2023-10-1123) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Side 233 af 238
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0237.png
21-09-2023
Vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Æonisk Trossamfund har med Justitsministeriets brev af d. 25 august 2023
(Justitsministeriets sagsnr. 2023-10-1123) modtaget forslaget om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund). Justitsministeriet har samtidig bedt om at modtage trossamfundets udtalelse
om lovforslaget.
Et hensyn, som er vigtigt for trossamfundet, er at der i vores rituelle praksis til tider
foretages rituelle afbrænding af genstande. Nogle gange privat, nogle gange offentligt. Vi
mener at ilden og røgen bringer genstanden for guderne som offer som glædes hermed.
For os er afbrænding af genstande derfor ikke kun destruktivt eller utilbørligt; det er en
positiv og hellig handling. Vi anerkender, at dette kan forstås anderledes af andre
trossamfund, men vi ønsker at understrege den dybe betydning, det har for vores tro.
I forslaget til loven er der potentiale for, at et hvilket som helst andet trossamfund kan finde
vores rituelle afbrænding af genstande utilbørlig. Det er praktisk talt umuligt på forhånd at
vide, hvilke genstande der har særlig religiøs betydning. Ikke kun for godkendte
trossamfund som vores, men for alle trossamfund i Danmark.
Æonisk Trossamfund ønsker desuden at værne om ytringsfriheden, som, på trods af at
den allerede er begrænset, alligevel er et gode i samfundet. Vi mener dog ikke, at formålet
med ytringsfriheden er at kritisere allerede marginaliserede troende i mindre trossamfund i
Danmark. Men skal benyttes til magtkritik af herskende klasser og systemer inden for det
samfund, hvori den anvendes. Præcis som oplysningstiden profeter, med idealer inspireret
af antikken, foreskrev det.
Desuden er spørgsmålet om den kunstneriske frihed og udfoldelse også særdeles vigtigt
for os, især når det benyttes til samfundskritik af magthavere og herskende strukturer, som
i givet fald undertrykker de svageste i samfundet og i ikke mindst kunstneren selv. Kunsten
har igennem årtusinder ændret form og dermed ændret udtrykket for vores samfund. Det
ville være tåbeligt at mene, at kunstens udtryk skulle fastfryses indenfor nogle former som
begrænser muligheden for kreativ destruktion.
Æonisk Trossamfund ser heller at lovforslaget forkastes, men at straffelovens § 266b
udvides til at omfatte de handlinger som lovforslaget har til hensigt at forhindre. Vi mener,
at der på den måde vil blive lagt større vægt på beskyttelse af især marginaliserede
minoritetspersoner og grupper. Samtidig vil ytringsfriheden stadig kunne bevares i politiske
og kunstneriske sammenhænge til kritik af majoritetsgrupper og -religioner i samfundet
som oprindeligt intenderet.
Side 234 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0238.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt på mail til [email protected]
1. september 2023
J.nr.: 23/40898-2
Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Justitsministeriet har ved brev af 25. august 2023 (sagsnr. 2023-11-1123) anmodet om eventuelle
bemærkninger udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Side 235 af 238
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0239.png
To alternativer til regeringens koranlov er bedre og nemmere
Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus (mediejura), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Publiceret som kronik i Berlingske 6. september 2023
Det er vigtigt, at ytringsfrihedens grænser i Danmark fastsættes ud fra demokratiske værdier og ikke
som regeringens forslag bygger på eftergivenhed for stærke magter og truende terrororganisationer.
Bedre og nemmere løsninger kan opnås ved præciseringer i
”racismeparagraffen” og
ordensbekendtgørelsen.
Regeringens lovforslag bygger på udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn
Regeringen vil stoppe koranafbrændinger med et lovforslag, der forbyder
”utilbørlig
behandling af
en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår
som en sådan.”
Lovforslaget bygger primært på udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn og er
placeret i straffelovens kapitel om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
Bestemmelsen sættes ind som tilføjelse i straffelovens § 110e, der i forvejen omfatter
”den,
der
offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt
nationalmærke…”.
Lovforslaget
er sendt i høring frem til 22. september.
Regeringen lægger vægt på, at afbrænding af andre nationers flag allerede er omfattet
af § 110e, men hensynet til ytringsfriheden har stor vægt, når der demonstreres mod nationers
undertrykkelse af menneskerettigheder. Der har været mange afbrændinger af flag, men ingen
straffesager om afbrænding siden 1930’erne.
Der er ingen nyere retspraksis at bygge på, og regeringens tilføjelse til § 110e vil give
yderligere vanskeligheder. Hvad er
”utilbørlig”,
og hvilke genstande har
”væsentlig religiøs
betydning”?
Endnu vanskeligere bliver det at anvende begrebet
”trossamfund”,
der ifølge
lovforslagets bemærkninger omfatter
”et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter,
som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer. Det vil ikke være
et krav, at trossamfundet er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven.”
”Racismeparagraffen”
bygger på demokratiske værdier
Danmark var det første land, der forbød hadefuld hetz mod befolkningsgrupper. Det blev vedtaget
af Rigsdagen i 1939 med henvisning til
”de i den nyeste Tid opdukkede Foreteelser som Forfølgelse
af Racer, Trossamfund m.v.”
Det er værd at huske.
Formålet var at beskytte befolkningsgrupper mod at blive gjort til syndebukke af
nazisterne. På baggrund af de forfærdelige forfølgelser under 2. verdenskrig blev det danske forbud
efter krigen fulgt op med internationale konventioner mod hadefuld hetz.
Efter nogle udvidelser omfatter straffeloven § 266b nu:
”Den,
der offentligt eller med forsæt
til udbredelse i videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af
personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske
oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle
orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.”
Denne regel,
der ofte kaldes ”racismeparagraffen”,
er placeret i straffelovens kapitel om
”freds- og ærekrænkelser”.
Den bygger ikke på udenrigs- eller sikkerhedspolitiske hensyn og
beskytter befolkningsgrupper, selvom de er små og uden støtte nogen steder.
”Racismeparagraffen”
bygger på demokratiske værdier og bidrager til at styrke ytringsfriheden for befolkningsgrupper.
Side 236 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2771866_0240.png
Blasfemiparagraffens fjernelse gav ikke grønt lys for koranafbrændinger
I debatten om koranafbrændinger bliver ofte henvist til, at den gamle blasfemiparagraf kunne have
være anvendt, men blasfemiregler er afskaffet i de fleste vestlige demokratier, og Folketinget
fjernede reglen i 2017. Der blev kun rejst tiltale for blasfemi i tre tilfælde siden 1933. I stedet er §
266b brugt ved grov hetz mod religiøse overbevisninger.
Det juridiske grundlag for Folketingets beslutning om at fjerne blasfemiparagraffen findes i
Straffelovrådets betænkning
1548.2014, hvor det bl.a. blev vurderet, om det ville blive lovligt
at
afbrænde hellige skrifter (side
18-20).
Ifølge Straffelovrådet kan det principielt tænkes, at
afbrænding kan ske uden at nogen bliver forhånet, men rådet tilføjede, at det i praksis kan tolkes
som hån eller nedværdigelse af mennesker, der tror på den pågældende religion og dermed er
omfattet af § 266b.
Straffelovrådet henviste til en række domme, hvor hadefulde ytringer mod en religion også
blev tolket som hån eller nedværdigelse af de troende. Rådet forklarede, at § 266b også kan
anvendes over for symbolske handlinger og henviste til en landsretsdom, der dømte for en Ku Klux
Klanagtig afbrænding af kors foran et hus med tyrkiske beboere.
Rasmus Paludan og nogle meningsfæller har i de senere år gang på gang arrangeret
afbrændinger af koranen foran skoler, moskéer og ambassader. Afbrændinger er ledsaget af
smædeord mod islam og nogle gange med opfordringer om at tilsvine koranen med urin og
afføring. Optagelser er lagt på nettet med henblik på udbredelse i alle lande.
På baggrund af Straffelovrådets vurderinger ville det være nærliggende at rejse tiltale for
sådanne koranafbrændinger efter § 266b, men rigsadvokaten har ikke fundet grundlag. Det
er derfor
ikke blevet prøvet ved domstolene, om offentlige koranafbrændinger og tilsvininger er strafbare, og
politiet
har måttet bruge mange ressourcer på at beskytte Paludans besynderlige arrangementer.
Alternativ 1 til regeringens forslag: Ordensbekendtgørelsen kan præciseres
Ordensbekendtgørelsen er udstedt af justitsministeren på grundlag af politiloven. Den giver bl.a.
politiet adgang til at gribe ind mod
”fornærmelig
eller lignende optræden, der er egnet til at
forstyrre den offentlige orden.”
og
”uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at
forulempe
andre eller vække offentlig forargelse”
(§ 3, stk.1 og 2). Overtrædelse af
ordensbekendtgørelsen kan rammes af bøde.
Min vurdering er, at afbrænding af hellige skrifter og lignende forhånelser også kunne være
standset som overtrædelser af ordensbekendtgørelsen. Der er tale om
”fornærmelig” eller
”anstødelig” opførsel
ligesom skrigen, råben og urinering på offentlige steder. I stedet er
ytringsfriheden blevet brugt som et tyndt argument til at beskytte koranafbrændinger.
Justitsministeren kunne hurtigt rette op på denne tilstand ved at præcisere i
ordensbekendtgørelsen, at bogafbrænding og lignende forhånende adfærd ikke må finde sted på
offentlige steder.
Alternativ 2: ”Racismeparagraffen” kan præciseres
Offentlig bogafbrænding signalerer nu som tidligere, at ytringer skal undertrykkes. Hån og
nedværdigelse af en befolkningsgruppe signalerer nu som før, at den ikke skal respekteres.
Når rigsadvokaten ikke mener, at den gældende formulering af § 266b giver grundlag
for at rejse tiltale, er det nødvendigt med en præcisering. Det kan ske ved en lille ændring i
lovteksten, hvor ordene
”udtalelse eller anden meddelelse”
erstattes med
”meddelelse eller
handling”.
I lovforslagets bemærkninger kan præciseres, at bestemmelsen også kan anvendes ved
afbrænding og andre former for hån og nedværdigende behandling af hellige skrifter.
Side 237 af 238
 L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
En præcisering af § 266b vil være nemmere at arbejde med end regeringens forslag.
Anklagemyndighed og domstole har anvendt § 266b i mange sager og har etableret en rimelig klar
retspraksis, selv om der er vanskelige grænsetilfælde.
Konkrete indgreb skal vurderes i lyset af
ytringsfriheden, og den omfatter
kun grove forhånende ytringer, der lægger en befolkningsgruppe
for had f.eks. som led i politisk propaganda.
Side 238 af 238