L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Retsudvalget 2023-24
L 65 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2023

Strafferetskontoret

Cecilie Brandt Opstrup

2023-10-1123

2963921

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af straffeloven (For-

bud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs

betydning for et anerkendt trossamfund)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ......................................................................................... 3

1.1. Høringsperiode ......................................................................... 3

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. ................................. 3

2. Høringssvarene ............................................................................. 12

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ............................... 13

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .............. 18

2.2.1. Om afgrænsningen af omfattede trossamfund .................... 19

2.2.2. Begreberne ”genstande med væsentlig religiøs betydning” og

”utilbørlig behandling” ................................................................. 21

2.2.3. Forståelsen af ”særlige skikke”........................................... 27

2.2.4. Ytringer i kunstnerisk øjemed............................................. 28

2.2.5. Placering af bestemmelsen i straffelovens 12. kapitel,

herunder justitsministerens påtalekompetence ............................. 32

2.2.6. Strafferammen og strafniveauet .......................................... 34

Side 1/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

2.2.7. Den tidligere blasfemibestemmelse i straffeloven (§ 140) . 35

2.2.8. Forholdet til straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) ... 36

2.2.9. Om behovet for evaluering/revisionsbestemmelse ............. 39

2.2.10. Om forholdet til grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser ................................................................................... 40

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ........................................... 51

Side 2/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod

utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning

for et trossamfund) har i perioden fra den 25. august 2023 til den 22.

september 2023 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndig-

heder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 25. august 2023 endvidere sendt til

Folketingets Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsporta-

len den 29. august 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, orga-

nisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har

sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter

er i oversigten markeret med *.

Høringssvar fra borgere er ikke medtaget i høringsnotatet, men disse

høringssvar fremgår af bilag 1.

Ønsker ikke

afgive hø-

ringssvar

Høringspart

Advokatrådet

Hørings-

svar mod- Bemærk-

taget

ninger

Ingen

bemærk-

ninger

Side 3/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Ahle Sunnah Youth Culture Forum*

Akademiraadet

Alevi Forbundet i Danmark

AlNoor Forening Aarhus*

Amnesty International

Assentoft Frikirke

Baha’i Samfundet – Det nationale ånde-

lige råd for bahà’ìerne i Danmark

Bangladesh Kulture Forening*

Baptistkirken i Danmark

Berlingske Media A/S*

Bethel Missionary Baptist Church

Bethlehem Ministry Of The Assemblies

Of God

Billedkunstnernes Forbund*

Biskoppen over Fyens Stift

Biskoppen over Haderslev Stift

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Københavns Stift

Biskoppen over Lolland-Falsters Stift

Biskoppen over Ribe Stift

Biskoppen over Roskilde Stift

Biskoppen over Viborg Stift

Biskoppen over Aalborg Stift

Biskoppen over Aarhus Stift

Bibel og Missionscentret

Borgerkirken

Bornholmerkirken Evangelisk Luthersk

Frimenighed

Bovlund Frimenighed

Brahma Kumaris Åndelige Verdensuni-

versitet

Brunstad Kristne Menighed, Holstebro

Brunstad Kristne Menighed, København

Byretterne

Calvary Mission Church

Center for Muslimers Rettigheder i Dan-

mark

Center for Visdom og Medfølelse –

Tong-nyi Nying-je Ling

City Kirken Herning

Citykirken Aarhus

Copenhagen Business School (Juridisk

Institut)

Copenhagen Community Church

Side 4/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Dansk Forfatterforening*

Dansk Islamisk Center

Dansk Islamisk Trossamfund

Dansk Journalistforbund*

Dansk Kulturliv*

Dansk Kunstnerråd*

Dansk Muslimsk Fællesforbund (DMF)

Dansk Muslimsk Union (DMU)

Dansk Muslimsk Venskabsforening i

Vordingborg (Masjed Alsalam)*

Dansk Pakistansk Kulturforening

Dansk PEN*

Dansk Regnbueråd*

Dansk Shiamuslimsk Trossamfund

Dansk Teltmissions menighed

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

Danske Advokater

Danske Filminstruktører*

Danske Forlag*

Danske Medier*

Danske Scenografer*

Danske Skønlitterære Forfattere*

Danske Tegneserieskabere*

Debre Mihret St. Amanuel Church in Co-

penhagen, Denmark, Northwest Europe

Diocese of Ethiopian Orthodox

Tewahedo Church

Den Apostolske Kirke i Danmark

Den Armensk-Apostolske Kirke i Dan-

mark

Den Burmesiske Theravada Buddhistfor-

ening Buddha Ramsi

Den Centrale Albanske Moske

Den Danske Dommerforening

Den Danske Helsinki-Komité for Menne-

skerettigheder*

Den Evangeliske Frikirke

Den evangelisk-lutherske Frikirke

Den Hellige Bispemartyr Clemens pave

af Roms Menighed

Den Iraktiske danske kultur forening –

Odense*

Den Islandske Menighed i Danmark

Den Islamiske Union i Danmark*

Den Katolske Kirke i Danmark

Side 5/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Den Kinesiske Kirke i København

(KKiK)

Den Koptisk-Ortodokse Kirke St. Marie

og St. Markus i Taastrup

Den Kristne Forsamling

Den Levende Guds Kirke

Den Libanesiske Kulturelle forening i

Danmark*

Den Mandæiske Mandea i Danmark

Den Nyapostolske Kirke i Danmark

Den Ortodokse Kirke i Danmark – Guds-

moders Beskyttelses Menighed

Den ortodokse russiske kirkes menighed

i København Alexander Nevsky Kirke

Den Palæstinensiske Demokratiske For-

samling i Danmark*

Den reformerte menighed i Fredericia

Den Rumænsk Ortodokse Menighed i

Herning Fødsel Sankt Profet John Baptist

og Sankt Høj Martyr John Den Nye af

Suceava

Den Rumænsk Ortodokse menighed i

København Guds Mor Fødsel og Sankt

Grigorie Decapolitul og Sankt Nicodim i

Tismana

Den Rumænsk Ortodokse Menighed i

Århus

Den Rumænske Ortodokse Menighed i

Odense

Den Rumænske Ortodokse Menighed i

Roskilde

Den Russiske Ortodokse Kirke

(Moskvapatriarkatet)

Den Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark

Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske

Religiøse og Kulturelle Forening

Den til St. Alban´s English Church i Kø-

benhavn hørende menighed

Den tysk-reformerte menighed i Køben-

havn

Den Vietnamesiske Buddhistiske Kultu-

relle Forening, Chua Lieu Quan

Den Vietnamesiske Buddhistiske Kultur-

forening i Århus Quang Huong Tempel

Det Albanske Trossamfund*

Det Albanske Trossamfund i Danmark

Det Irakiske muslimske samfund i Dan-

mark*

Side 6/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Det Islamiske Forbund i Danmark

Det Islamiske Trossamfund

Det Islamiske Trossamfund af Bosniak-

ker i Danmark

Det Islamiske Trossamfund på Fyn (DIT)

Det Islamiske Trossamfund (WAKF)*

Det Jødiske Samfund i Danmark

Det Kriminalpræventive Råd

Det Palæstinensiske Forum i Danmark*

Det Palæstinensiske Mulktaqa i Dan-

mark*

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossam-

fund

Dhammachaya Buddhist Center Den-

mark

Ditlev Tamm, professor emeritus, dr.jur.

(Københavns Universitet)*

Dommerfuldmægtigforeningen

Domstolsstyrelsen

Døves Frikirke

Evangelisk Frikirke Danmark

Filadelfia Christian Church

First International Baptist Church of Co-

penhagen (FIBC)

FLDG*

Folkekirkens mellemkirkelige Råd*

Forening Evangelist

Foreningen af Danske Sceneinstruktører*

Foreningen af Offentlige Anklagere

Foreningen Rangjung Yeshe Sangha

Foreningen Stupa, Karma Kagyu Bud-

dhistisk Sangha

Foreningen Åndsfrihed*

Forn Sidr – Asa- og Vanetrosamfundet i

Danmark

Foursquare Kirke

Fransk Reformert Kirke i København

Frederikssund Frimenighed

Frelsens Hær

Fri Debat*

Frikirken En Åben Dør

Frikirken International Church

FrikirkeNet

Frimenigheden Broen

Fårevejle Frimenighed

Grundvigsk Forum*

Side 7/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Gruppen Paty*

Græsted Frikirke

Guan Yin Citta Buddhism Kultur For-

ening i Danmark

Gurdwara Copenhagen

Hamad Bin Khalifa, Civilisation Center

(Stormoske)*

Harreskovens Blotgilde

Herning Bykirke

Herning Oasekirke

Hillerød Frimenighed

Hillsong Denmark

Holstebro Oasekirke

Holy International Christian Ministries

Denmark

Horsens Pinsekirke

Humanistisk Samfund*

Imam Ali Moské*

Indre Mission*

Institut for Menneskerettigheder

International Christian Community

International Harvest Christian Center

Islamic Cultural Center

Islamisk Center for de Europæiske Lande

Islamisk Center Vest

Islamisk Forbund i Danmark*

Islamisk Forum

Islamisk Forum Tåstrup*

Islamisk Kultur Center (IKC)

Islamisk Kultur Center Amager

Islamisk Kulturel og Studie Institut Isla-

misk Moske

Islamiske centre, institutioner og sam-

menslutninger*

Islams Ahmadiyya Djamâ’at Nusrat Dja-

han Moskeen

Jaffaria Education Center

Jehovas Vidner

Jens Elo Rytter, professor i forfatnings-

ret, Københavns Universitet*

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

i Danmark

Justitia

Khatamulanbia Forening*

Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba

Skolen)

Side 8/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Karmapa Trust / Sangye Tashi Ling

KirkeCenter Livets Kilde

Kong Haakons Kirke Sjømannskirken i

København

Krishnabevægelse/Iskcon (Hare Krishna)

Kristensamfundet i Danmark

Kristent Centrum

Kristent Fællesskab, København

Kronjyllands Frimenighed

Kultur Forening Slagelse /Masjid Al

Noor

København Vineyard

Københavnerkirken – evangelisk-lu-

thersk frimenighed

Københavns Bibeltrænings Center

Københavns Familiekirke

Københavns Moske – Imam Malik Insti-

tuttet

Københavns Universitet (Juridisk Fakul-

tet)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Landsforeningen KRIM

Lemvig Bykirke

Lene Kühle, professor, Afdeling for Reli-

gionsvidenskab, Institut for Kultur og

Samfund, m.fl., Aarhus Universitet*

Liberal katolsk kirke i Danmark

LM Kirken Herning

Luthersk Missionsforenings Frimenighed

Nordvestkirken Emdrup

Machsike Hadas

Madina-Tul-Ilm Education Center

Madinat al ulim*

Makki Kultur Center*

Masjid Al-Iman - Amager Islamisk Kul-

turforbund

Masjid Al-Nour*

Metodistkirken i Danmark

Minhaj ul Quran International Denmark

Mission Danmark

MKC VESTEGNEN*

Morsø Frimenighed

Mosaik

Muslim Cultural Institute (Madni Masjid)

Muslimers Fællesråd (MFR)*

Side 9/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Muslimsk Kultur Center Vestegnen

(MKC-Vestegnen)

Nazaræerens Kirke

Nexø Frikirke

Nordschleswigsche Gemeinde

Næstved Bykirke

Odder Frimenighed

Odense Vineyard

Pak Cultur Society Brøndby (Brøndby

Moske)

Pak Dan Acadamy*

Pakistansk Islamisk Trossamund Madni

Masjid Aarhus

Pakistan Islamic Welfare Society – den

pakistanske moské I Odense*

Phendeling – Center for Tibetansk Bud-

dhisme

Pinsekirken i Roskilde Impactchurch

Pinsekirken Nyt Håb

Pinsekirken på Amager

Politiforbundet

Powerkirken

Producentforeningen*

Provsterne i Ribe Stift*

Qurtubah

Redeemed Christian Church of God – Je-

sus Centre

Retspolitisk Forening

Rettighedsalliancen

Roskilde Vineyard

Ryslinge Frimenighed

Rødding Frimenighed

Sathya Sai International Organisation

Danmark

Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke*

Scandinavian Council for Relation

Soka Gakkai International - Danmark

Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark

Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i

Danmark

Silkeborg Oasekirke

Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen

Skjern Bykirke

Skovlunde Frikirke

Side 10/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Somalisk Ungdoms- og Kulturforening

/Masjid Tawhid*

SOS Racisme

Spiritismens Trossamfund

Sri Sithi Vinayagar Temple

Statens Kunstfond*

Stram Kurs*

Svenska Gustafsförsamlingen i Køben-

havn

Svenska Sjömanskyrkan i Skagen

Syddansk Universitet (Juridisk Institut)

Syvende Dags Adventistkirken

Sø- og Handelsretten

Søhøjlandets Kirke

Tariqa Burhaniya Dusuqiya Shazuliya

Tegnerforbundet af 1919*

Tingbjerg Kulturforening, Masjid Al.

Muhsinin*

The Brethren

The Buddhist Organisation Dhammakaya

i Danmark

The Gospel Fellowship

The International Church for Copenha-

gen (The American Lutheran Congrega-

tion of Copenhagen)

The Natural Forest Monastery in Randers

Thorsted Frimenighed

Troens Ord (Brande Kristne Center)

Trykkefrihedsselskabet*

Udvalg for Ret til Tilbagesendelse i Dan-

mark*

Usmani Islamisk Center

Vejle Oasekirke

Vendsyssel Frimenighed

Vestre Landsret

Vojens Nagapoosani Amman Temple

Wakf Al Massira, Ringsted Moske

Wat Dan-Thai

Wat Thai Denmark Brahma Vihara Bud-

dhist Monastery

Watpa Copenhagen (Sunnataram Copen-

hagen)

World Sufi Foundation

Æonisk Trossamfund

Ølgod Menigheds Center

Side 11/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Øsal Ling - Lysets Have

Østens Assyriske Kirke i Danmark Den

assyriske østkirke i Danmark

Østre Landsret

Åbenhedstinget*

Ågård Frimenighed

Aalborg Universitet (Juridisk Institut)

Aarhus Vineyard

Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

Aars Frikirke

1) Høringssvaret er underskrevet af Dansk Islamisk Center, Dansk Islamisk Trossamfund,

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark,

Den Centrale Albanske Moske, Det Albanske Trossamfund, Det Albanske trossamfund i

Danmark, Det Islamiske Trossamfund (WAKF), Det Palæstinensiske Mulktaqa i Danmark,

Makki Kultur Center, Minhaj ul Quran International Denmark, Muslimernes Fællesråd

(MFR), Pakistansk Islamisk Trossamfund (Madni Masjid Aarhus), Pak Culture Society

Brøndby (Brønby Moske), Paksitan Islamic Welfare Society – den Pakistanske moské i

Odense, Scandinavian Council for Relation, Somalisk Ungdoms- og Kulturforening

/Masjid Tawhid og Wakf Almassira – Ringsted moske.

2) Høringssvaret er underskrevet af Hamad Bin Khalifa, Civilisation Center (Stormoskeen),

Den Islamiske Union i Danmark, Islamiske Forbund i Danmark, Islamic culture center, Det

irakiske muslimske samfund i Danmark, Kultur forening Slagelse / masjid Al Noor, Med-

lemmer af det Palæstinentiske Multaqa i Danmark, Muslim Cultural Institute (Madni

Masjid), Det Islamiske Forbund I Danmark, Den libanesiske kulturelle forening i Danmark,

MKC VESTEGNEN, Khatamulanbia Foreningen, Imam Ali Moské, Madinat al ulim,

Masjid Al-Nour, Tingbjerg Kulturforening, Masjid Al. Muhsinin, Dansk Muslimsk ven-

skabsforening i Vordingborg (Masjed Alsalam), Usmani islamic center, Islamisk center

vest Albertslund, Pak Kultur Center Brøndby, Det Palæstinensiske Forum i Danmark, Ud-

valg for Ret til Tilbagesendelse i Danmark, Den Palæstinensiske Demokratiske Forsamling

i Danmark, Islamisk Forum Tåstrup, Pak Dan Acadamy, Islamisk Kultur Center Amager,

Bangladesh Kulture Forening, Ahle Sunnah Youth Culture Forum, AlNoor Forening Aar-

hus og Den irakiske danske kultur forening – Odense.

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

om udkastet til lovforslag.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der

er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med

kursiv.

Under pkt. 3 nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er fo-

retaget i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig

høring.

Side 12/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske Religiøse og Kulturelle

Forening

Sathya Sai International Organisation Danmark

har

ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Islamisk Kulturcenter, Dansk Muslimsk Union (DMU), Det Jødi-

ske Samfund i Danmark, Islamiske centre, institutioner og sam-

menslutninger, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark

(CEDA), Fårevejle Frimenighed, Morsø Frimenighed, Kronjyl-

lands Frimenighed, SOS Racisme

Islams Ahmadiyya Djamâ’at

Nusrat Djahan Moskeen

støtter lovforslaget.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Indre Mission

Harresko-

vens Blotgilde

støtter intentionen bag lovforslaget.

Dansk Teltmissions Menighed

anfører, at det er ukærligt og ukulti-

veret ikke at kunne respektere hinandens tro og overbevisning, men at

menigheden vil lade det være op til Folketinget at tage stilling til,

hvorvidt der skal lovgives med en strafferamme om bøde eller fængsel

indtil 2 år.

Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne.

DMU

er tilfredse med, at lovforslaget dækker alle offentlige steder,

inkluderer alle hellige skrifter og omfatter flere handlinger end af-

brændinger.

DMU

Islamiske centre, institutioner og sammenslutninger

fremkommer endvidere med en række anbefalinger. Det anbefales

bl.a., at der udarbejdes forebyggende tiltag, en national oplysnings-

kampagne, og at der arrangeres regelmæssige interkulturelle work-

shops.

Justitsministeriet har noteret sig DMU’s tilfredshed med, at lovforsla-

get omfatter hellige skrifter.

Side 13/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

DMU’s anbefalinger i høringssvaret om bl.a. forebyggende tiltag, en

national oplysningskampagne og regelmæssige interkulturelle work-

shops knytter sig efter Justitsministeriets opfattelse ikke direkte til ind-

holdet af det lovforslag, som har været i offentlig høring. Ministeriet

har imidlertid noteret sig synspunkterne.

Retspolitisk Forening

er overordnet set positivt stemt over for lov-

forslaget og anfører, at det er foreningens opfattelse, at selv om yt-

ringsfriheden udgør en helt central værdi i et demokratisk retsstats-

samfund, kan ytringsfriheden ikke være absolut, og at foreningen an-

ser den foreslåede ordning som et mere snævert indgreb, end det var

tilfældet med den tidligere blasfemiparagraf i straffeloven. Foreningen

støtter, at det med lovforslaget overlades til domstolene at fortolke,

hvorledes reglerne konkret skal administreres i praksis, idet dette

stemmer overens med princippet om magtens tredeling. Foreningen

anbefaler, at regeringen overvejer at udarbejde en samlet antiracistisk

handleplan til styrkelse af minoriteters rettigheder.

Amnesty International

anbefaler, at regeringen iværksætter tiltag til

indsamling af viden om og modarbejdelse af racisme og had rettet mod

religiøse mindretal, herunder islamofobi.

Det bemærkes, at den tidligere regering (Socialdemokratiet) med par-

tierne bag finanslovsaftalen for 2022 (Socialistisk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) i ja-

nuar 2022 aftalte at anvende nogle af midlerne, der var afsat på fi-

nansloven for 2022 til en styrket indsats mod hadforbrydelser, til en

handlingsplan mod racisme. Handlingsplanen er under udarbejdelse.

Soka Gakkai International – Danmark (SGI-Danmark)

anfører, at

utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning

for et trossamfund i de fleste tilfælde ikke vil have væsentlig betyd-

ning for det aktuelle terrortrusselsbillede mod Danmark.

Der henvises til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oplyst,

at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det

Side 14/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet

inden for det i forvejen høje niveau.

FLDG, Gruppen Paty, Dansk Regnbueråd, Æonisk Trossamfund,

Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation (DJ), For-

eningen Åndsfrihed, Justitia

Foreningen Fri Debat

anbefaler, at

lovforslaget tilbagekaldes.

Billedkunstnernes Forbund, Stram Kurs

Trykkefrihedsselska-

bet

er imod lovforslaget.

Trykkefrihedsselskabet

Foreningen Fri Debat

anfører, at lov-

forslaget ikke er en nålestiksoperation, fordi det med sin formulering

åbner en ladeport af fortolkningsmuligheder og dermed de facto udgør

en blankocheck for allehånde indgreb og forbud mod at ytre sig kritisk

over for religioner, religiøse magthavere og i princippet alt derimel-

lem.

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund

anfører, at lovforslaget

vidner om manglende inddragelse af teologisk og religionsvidenska-

belig viden, begrebsafklaring og erfaringsbaseret analyse. Udvalget

anfører endvidere, at en konsekvens af lovforslaget kan være, at ad-

skillelsen af religion og politik udviskes, da religiøse argumenter får

politisk vægt.

Humanistisk Samfund

finder det ikke foreneligt med Danmarks ind-

sats for at beskytte ytringsfriheden og retten til ikke at tro i resten af

verden, at lovforslaget giver troende en særlig beskyttelse i Danmark.

Humanistisk Samfund anfører, at det grundlæggende princip må være

at beskytte mennesker, ikke idéer.

Amnesty International

finder det vigtigt og positivt, at regeringen

med lovforslaget erkender, at visse handlinger i det danske samfund

forhåner og skaber splittelse. Amnesty International understreger dog,

at ethvert indgreb i ytringsfriheden skal behandles ud fra hver enkelt

sag, og at der skal tages forbehold for sagens kontekst. Amnesty In-

ternational støtter således ikke et generelt forbud.

Side 15/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Baptistkirken i Danmark

anfører, at lovforslaget er en unødig be-

grænsning af muligheden for at udøve religionskritik. Baptistkirken

anbefaler, at retten til frit at kunne udøve sin religion, retten til frit at

kunne fravælge sin religion og retten til frit at kunne udøve religions-

kritik vægtes mere ligeligt i lovforslaget.

Dansk PEN

tager afstand fra lovforslaget, fordi det de facto er et an-

slag mod ytringsfriheden, og opfordrer derfor politikerne til at finde

andre løsninger på de sikkerhedsmæssige, økonomiske og diskrimina-

tionsmæssige udfordringer, som den aktuelle situation med koranaf-

brændinger har skabt.

Dansk Kulturliv, Danske Skønlitterære Forfattere

Producent-

foreningen

anbefaler, at lovforslaget ikke fremsættes i sin nuværende

form, og opfordrer regeringen til at overveje mere præcise og balan-

cerede løsninger, herunder for så vidt angår passagen om ”kunstnerisk

øjemed”.

Foreningen af Danske Sceneinstruktører

udtrykker en alvorlig be-

kymring for de potentielle konsekvenser, som lovforslaget kan have

for kunstnerisk frihed, ytringsfrihed og udtryksmulighed i Danmark,

selv om foreningen anerkender vigtigheden af politisk handling i

denne sag.

Akademiraadet

advarer mod de utilsigtede følgevirkninger af dette

lovforslag og anbefaler i stedet en skærpelse eller tydeliggørelse i den

eksisterende lovgivning.

Tegnerforbundet af 1919

udtrykker modstand mod lovforslaget. Det

anføres, at lovforslaget er formuleret upræcist, og at lovforslaget be-

grænser danskernes ytringsfrihed i højere grad end den tidligere blas-

femibestemmelse gjorde det.

SGI-Danmark

mener, at lovforslaget rammer for bredt, og at det i sin

formulering rækker ud over grænserne for den nødvendige indsats i

forhold til Danmarks og vores ligesindedes interesser i verden.

Side 16/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN)

forudser, at lovforsla-

get vil indebære en række praktiske og bevismæssige problemer og

dermed længere sagsbehandlingstider. FOAN opfordrer til, at lov-

forslaget sendes til behandling i Straffelovrådet.

Justitia

anfører, at lovforslaget udgør et markant brud med en stærkt

forankret retstradition, idet Danmark igennem mere end 70 år har haft

tradition for ikke at bruge statsmagten til at straffe ytringer, der kræn-

ker religiøse doktriner og følelser. Justitia anfører endvidere, at lov-

forslaget rejser en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og

at lovforslaget ikke bør vedtages i sin nuværende udformning. Justitia

henviser i den forbindelse særligt til lovforslagets vage og uklare ka-

rakter.

Som det også fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, har den seneste tids koranafbrændinger betydet, at Danmark

i store dele af verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer

forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner. Handlingerne

må antages at have haft som deres primære formål at forhåne og frem-

provokere reaktioner.

Det kan have store konsekvenser, der grundlæggende skader Dan-

mark og vores ligesindedes interesser i verden. Som Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET) har oplyst, har den seneste tids koranafbrændin-

ger derudover haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og ter-

rortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje ni-

veau.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ser ytringsfriheden

som en af grundpillerne i det det danske demokrati. Regeringen mener

imidlertid ikke, at koranafbrændinger har større værdi som ytring end

udtalelser, der f.eks. forhåner eller nedværdiger en gruppe af perso-

ner på grund af sin race eller seksuelle orientering, eller lignende ud-

talelser, som allerede i dag er strafbare. Derfor ønsker regeringen at

kriminalisere den type af adfærd.

Side 17/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Gruppen Paty

udtaler stærk kritik af lovforslaget med henvisning til,

at Gruppen Paty har kendskab til undervisningssituationer, hvor lærere

og undervisere udfører handlinger, som i sig selv må forventes at være

omfattet af forslaget. Gruppen Paty anfører, at lovforslaget potentielt

kriminaliserer handlinger udført i lærerens eller undervisernes under-

visning, såfremt de ønsker at lade væsentlige religiøse symboler indgå

i undervisningen på en måde, hvor symbolerne bliver behandlet util-

børligt. Gruppen Paty stiller endvidere spørgsmål ved, hvorvidt en un-

dervisers deling af handlingsblasfemi vil være strafbar for undervise-

ren.

Justitsministeriet bemærker, at ministeriet umiddelbart har vanskeligt

ved at se, i hvilke undervisningssituationer det vil være nødvendigt for

en underviser at foretage en utilbørlig behandling af en genstand med

en væsentlig religiøs betydning. Det bemærkes endvidere, at den fore-

slåede bestemmelse i forhold til det udkast til lovforslag, der har været

i offentlig høring, er begrænset til alene at omfatte et skrift, der har

væsentlig religiøs betydning, eller en genstand, der fremstår som et

sådant skrift (se nærmere pkt. 2.2.2).

Det bemærkes herudover, at den foreslåede bestemmelse ikke vil om-

fatte viderebringelse af andre personers utilbørlige behandling af

skrifter med væsentlig religiøs betydning. Forbuddet vil således ek-

sempelvis ikke omfatte en undervisers visning af en videooptagelse af

en afbrænding af en koran, hvis underviseren måtte finde det nødven-

digt at vise en sådan optagelse som led i undervisningen.

FrikirkeNet

finder, at Danmark med baggrunden og motivationen for

lovforslaget giver efter for et ydre pres fra OIC-landene (Den Islami-

ske Samarbejdsorganisation), hvilket FrikirkeNet finder problematisk.

FrikirkeNet frygter, at OIC-landene vil benytte dette som en løftestang

i forhold til deres dagsorden i den globale værdikamp og give landene

alt for stor legitimitet, når de begrænser deres indbyggeres ytrings- og

religionsfrihed. Danmark bør derfor ifølge FrikirkeNet påtale OIC-

landenes hykleri og arbejde for at styrke indsatsen for religiøse mino-

riteter i de pågældende lande.

Side 18/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Danmark tager løbende forholdene for religiøse mindretal op i dialog

med andre lande, herunder OIC-lande. Danmark arbejder derudover

globalt for at fremme ytringsfriheden og religions- og trosfrihed og

mod forfølgelse af religiøse minoriteter gennem bl.a. FN og EU og i

tæt samarbejde med ligesindede lande.

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund

anfører, at lovforslaget

vil åbne op for, at trossamfunds internationale netværker, eksempelvis

OIC, kan blande sig i den danske stats suverænitet i forhold til regule-

ring af religion.

Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Om afgrænsningen af omfattede trossamfund

Amnesty International

mener, at lovforslagets fokus på trossamfund

forstået som fællesskaber af individer er et korrekt og nødvendigt fo-

kus, da undersøgelser viser, at Danmark mangler nødvendige tiltag i

beskyttelsen af minoritetsetniske danskere.

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund

anfører bl.a., at vurde-

ringen af, om der er tale om et trossamfund, ikke altid er helt ligetil,

og at det af samme grund kan overvejes, hvordan politiet skal kunne

vurdere, om der er tale om et trossamfund på stedet i en given situa-

tion. Udvalget har i den forbindelse henvist til, at politiet ikke blot kan

henholde sig til listen over anerkendte trossamfund, da det fremgår af

lovforslaget, at der godt kan være tale om trossamfund, som ikke alle-

rede er anerkendte.

FOAN

finder, at bestemmelsen bør præciseres til alene at vedrøre an-

erkendte trossamfund, så det er muligt for politiet og anklagemyndig-

heden at konstatere, om et konkret trossamfund er omfattet af bestem-

melsen.

Side 19/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

FrikirkeNet

anbefaler, at lovforslaget alene bør gælde i forhold til

anerkendte trossamfund, idet dette vil lette definitionen af ”genstande

med væsentlig religiøs betydning”.

Ved ”trossamfund” forstås ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 1, i det

udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, folkekirken og

trossamfund, der er omfattet af definitionen af et trossamfund i tros-

samfundslovens § 1. Det vil sige et fællesskab, hvis medlemmer samles

om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter ud-

formede læresætninger og ritualer. Det er ifølge udkastet til lovforslag

ikke et krav, at trossamfundet er registreret som anerkendt efter tros-

samfundsloven.

Der er bl.a. på baggrund af høringssvarene fra FOAN, Det Rådgi-

vende Udvalg vedr. Trossamfund og FrikirkeNet, men også den mere

generelle kritik fra høringsparter om bl.a. forståelsen af centrale be-

greber i lovforslaget, foretaget en justering af den foreslåede bestem-

melses anvendelsesområde.

Det foreslås således, at bestemmelsen alene skal omfatte skrifter med

væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Det vil der-

med være en betingelse, at det pågældende trossamfund er registreret

som anerkendt efter trossamfundsloven (lov nr. 1533 af 19. december

2017 om trossamfund uden for folkekirken med senere ændringer).

Bestemmelsen vil således ikke omfatte trossamfund, der ikke er regi-

streret som anerkendt trossamfund, men i øvrigt lever op til definitio-

nen af et trossamfund i trossamfundsloven. Folkekirken vil i denne

sammenhæng også være at anse for omfattet af bestemmelsen, selv om

der ikke er tale om et anerkendt trossamfund efter trossamfundsloven.

Dette vil efter ministeriets opfattelse bidrage til en entydig afgræns-

ning af de trossamfund, hvis religiøse skrifter bestemmelsen beskytter.

Det bemærkes i den forbindelse, at anerkendelsen af et trossamfund

indføres i Trossamfundsregistreret, der er tilgængeligt på Kirkemini-

steriets hjemmeside.

Side 20/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

2.2.2. Begreberne ”genstande med væsentlig religiøs betydning” og

”utilbørlig behandling”

Politiforbundet

anfører, at det af lovforslaget ikke fremgår tydeligt,

hvem der skal foretage vurderingen af, hvilke genstande der er af ”væ-

sentlig religiøs betydning”, hvilket vil gøre reglerne særdeles vanske-

lige for politiet at håndtere. Politiforbundet anfører endvidere, at der

består en overvejende risiko for, at også genstande, som af kulturelle

og politiske grunde er knyttet til religionen, kan blive gjort til genstand

for modstridende teologiske og politiske diskussioner, som vil udfor-

dre de bag lovforslaget liggende hensyn, og betegner lovforslaget som

”elastik i metermål”. Endelig anfører Politiforbundet, at ethvert ind-

greb eller mangel på samme i en meget lang periode, indtil retstilstan-

den er afklaret, vil blive undergivet markant politisk bevågenhed,

hvorfor der bør udarbejdes klare retningslinjer for, i hvilke tilfælde

politiet skal foretage indgreb, hvordan disse indgreb skal foretages, og

hvem der træffer beslutning herom.

Indre Mission

støtter Politiforbundets høringssvar.

FOAN

finder, at lovforslaget giver anledning til store betænkelighe-

der, da der er risiko for – hvis der sker frifindelse ved domstolene – at

politiet i samråd med en anklager reelt set har forhindret den pågæl-

dende fra at benytte retten til at ytre sig. FOAN mener derfor, at der

bør stilles særligt store krav til et præcist og entydigt lovgrundlag.

Endvidere anfører FOAN, at det på grund af lovforslagets upræcise

begrebsafgrænsning står uklart for deres medlemmer, hvilke bevis-

midler anklageren kan føre i retten med henblik på at godtgøre udover

enhver rimelig tvivl, at en genstand har en tilstrækkelig væsentlig re-

ligiøs betydning for et trossamfund. Endelig anfører FOAN, at der

henset til domstolenes sagsbehandlingstider er lange udsigter til, at der

vil komme retspraksis, som vil afklare retstilstanden nærmere. Dette

efterlader den reelle vurdering af bestemmelsens rækkevidde hos po-

litiet og anklagemyndigheden.

Lene Kühle, professor, Afdeling for Religionsvidenskab, Institut

for Kultur og Samfund, m.fl., Aarhus Universitet, provsterne i

Side 21/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Ribe Stift, Foreningen Åndsfrihed, Advokatrådet

Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder det juridisk pro-

blematisk at lovgive om ”genstande med væsentlig religiøs betyd-

ning”, da afgrænsningen heraf er kompliceret.

Dette risikerer ifølge

Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-

rettigheder

at skabe en uforudsigelig retstilstand, hvor borgerne ikke

på forhånd kan forudse, hvilke handlinger der eventuelt måtte være

strafbelagte.

Biskopperne i Danmark, Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossam-

fund

Justitia

anfører, at begrebet ”utilbørlig behandling” og ”gen-

stande af væsentlig religiøs betydning” er defineret for upræcist, hvil-

ket risikerer at skabe en uklarhed for borgerne i forhold til, hvilke

handlinger der eventuelt måtte være omfattet af loven.

Syvende Dags Adventistkirken

anfører, at det at ville forbyde util-

børlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for

et trossamfund kan ses som en måde at beskytte visse befolknings-

grupper, men at det samtidig bliver mere kompliceret at afgøre, hvad

der er utilbørligt, og hvilke genstande der har væsentlig religiøs be-

tydning.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd

finder, at der er tale om en legi-

tim begrænsning af ytringsfriheden, hvis der indføres en tidsbegræns-

ning for lovens virke, og det defineres tydeligere, hvad ”utilbørlig”

som juridisk begreb omfatter.

Trykkefrihedsselskabet

anfører, at lovforslaget er upræcist formule-

ret, og at dette sammenholdt med, at lovforslaget har til hensigt at be-

skytte krænkede følelser, skaber en meget usikker retstilstand.

SOS Racisme

finder, at begrebet ”utilbørlig behandling”, som det er

beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, er godt afgrænset, men

anfører dog, at afbrænding af kors også bør være omfattet.

Side 22/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund

finder, at afgrænsnin-

gen af begrebet ”genstande med væsentlig religiøs betydning” kan

give anledning til udfordringer. Det kan derfor ifølge udvalget over-

vejes, om der bør indsættes en bemærkning i lovforslaget om, at gen-

standene også religionshistorisk skal kunne siges at have en ”væsent-

lig religiøs betydning”.

Professor emeritus, dr.jur. Ditlev Tamm (Københavns Universi-

tet)

støtter, at der i straffeloven indføjes en bestemmelse, som gør det

muligt at straffe afbrænding af religiøse skrifter. Ditlev Tamm anfører

dog, at lovforslaget er for vidtgående. Lovforslaget bør begrænses til

fysisk ødelæggelse af religiøse skrifter, der anses for hellige eller fun-

damentale af et her i landet anerkendt trossamfund, og bør således kun

omfatte fundamentale skrifter såsom Koranen, Bibelen og Toraen.

Grundtvigsk Forum

anfører, at ordlyden af den foreslåede bestem-

melse bør præciseres til alene at omfatte forhånelser og nedværdi-

gende behandling af Koranen, så det fortsat er muligt at protestere

mod overgreb begrundet i religiøse autoriteter og skrifter.

Åbenhedstinget

finder, at ordensbekendtgørelsen bør præciseres, så

det direkte fremgår af bekendtgørelsen, at bogafbrænding og lignende

forhånende adfærd ikke må finde sted på offentlige steder.

Det fremgår af det udkast til lovforslag, der har været i offentlig hø-

ring, at forbuddet mod utilbørlig behandling omfatter ”en genstand

med væsentlig religiøs betydning” for et trossamfund eller ”en gen-

stand, der fremstår som en sådan”.

Justitsministeriet har noteret sig, at lovforslaget af en række hørings-

parter, herunder Politiforbundet, men også bredere i den offentlige

debat, er blevet kritiseret for at have et upræcist anvendelsesområde.

En række høringsparter har i den forbindelse også givet udtryk for, at

flere centrale begreber i lovforslaget – bl.a. begrebet ”genstand med

væsentlig religiøs betydning” – bidrager til den manglende præcision,

så det er vanskeligt at vurdere, hvilke religiøse genstande der vil være

omfattet af forbuddet.

Side 23/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Det foreslås på den baggrund at ændre lovforslaget, så forbuddet mod

utilbørlig behandling alene omfatter ”et skrift, der har væsentlig reli-

giøs betydning” eller ”en genstand, der fremstår som et sådant

skrift”.

En begrænsning af bestemmelsen til skrifter med væsentlig betydning

vil efter Justitsministeriets opfattelse sammen med den foreslåede be-

grænsning af bestemmelsen til anerkendte trossamfund (se pkt. 2.2.1)

bidrage til en mere klar afgrænsning af forbuddet.

For så vidt angår høringsparternes kritik af begrebet ”utilbørlig be-

handling” bemærker Justitsministeriet, at begrebet ”utilbørlig” alle-

rede er brugt i en række bestemmelser i straffeloven. Det gælder også

i nyere bestemmelser. Begrebet bruges således flere andre steder i

straffelovens 12. kapitel (§§ 102, 104 og 105) og i en række øvrige

bestemmelser i straffeloven, herunder § 243 om psykisk vold, § 262 a

om menneskehandel og § 264 e om identitetsmisbrug.

Det er dermed ikke udtryk for noget nybrud, at begrebet ”utilbørlig”

anvendes i straffeloven, og det er i øvrigt efter Justitsministeriets vur-

dering heller ikke uvant for hverken politiet, anklagemyndigheden el-

ler domstolene at skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en

bestemt behandling er utilbørlig.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det fremgår af pkt. 4 i de almin-

delige bemærkninger til det udkast til lovforslag, der har været i of-

fentlig høring, at der ved utilbørlig behandling forstås handlinger,

hvorved de pågældende genstande ødelægges på en nedsættende eller

forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles forhånende eller ned-

sættende. Endvidere fremgår det, at den foreslåede bestemmelse efter

omstændighederne vil omfatte enhver utilbørlig behandling, herunder

afbrænding, tilsøling, og at der f.eks. trampes på eller sparkes til gen-

standen, eller at genstanden ødelægges ved f.eks. at rive i genstanden,

klippe heri eller lignende. Desuden fremgår det, at bestemmelsen også

vil kunne omfatte tilfælde, hvor genstanden stikkes i med en kniv.

Side 24/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

På den baggrund deler Justitsministeriet grundlæggende heller ikke

høringsparternes bekymring om, at begrebet ”utilbørlig behandling”

vil indebære en uklar retstilling for borgerne eller være vanskeligt for

politiet, anklagemyndigheden og domstolene at forholde sig til.

Der er dog i lyset af kritikken fra en række høringsparter, herunder

Politiforbundet, Advokatrådet, FOAN og Justitia, fundet anledning til

at tilføje yderligere eksempler på, hvad en utilbørlig behandling vil

kunne være. Endvidere har ministeriet i lovforslagets bemærkninger

– bl.a. på baggrund af høringssvaret fra Politiforbundet – fundet det

hensigtsmæssigt at præcisere, at det afgørende for vurderingen vil

være, om den pågældende behandling ud fra en almindelig samfunds-

mæssig betragtning kan anses for at være utilbørlig, og at vurderingen

således er objektiv og uafhængig af, hvilket trossamfund skriftet tilhø-

rer, og om eventuelle religiøse følelser i et trossamfund måtte blive

krænket.

Biskopperne i Danmark

anfører, at de på vegne af folkekirken bør

vurdere, hvilke genstande der må anses for at være af væsentlig reli-

giøs betydning for folkekirken.

DMU

CEDA

anfører, at det bør være det enkelte individ, der bør

definere, hvad der må anses for en genstand med væsentlig religiøs

betydning.

Biskoppen over Helsingør Stift

støtter lovforslaget, og anfører, at

placeringen i straffelovens 12. kapitel er fornuftig, men at det bør præ-

ciseres i lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen ikke har til

hensigt at tage stilling til genstandes hellighed endsige forholde sig til

den enkelte religion.

Provsterne i Ribe Stift

anfører, at henset til, at den foreslåede be-

stemmelse er placeret i straffelovens 12. kapitel og har til formål at

sikre rigets sikkerhed og forholdet til andre stater, bør genstande af

væsentlig religiøs betydning i kristendommen skrives ud af lovforsla-

get, da ingen handlinger mod disse vil bringe rigets sikkerhed eller

forhold til andre stater i fare.

Side 25/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Det er i lyset af bl.a. høringssvaret fra biskoppen over Helsingør Stift

skrevet tydeligere frem i lovforslagets bemærkninger, at vurderingen

af, hvorvidt et givent skrift kan anses for at være af væsentlig religiøs

betydning for et anerkendt trossamfund, vil bero på en nærmere kon-

kret retlig vurdering efter omstændighederne med inddragelse af reli-

gionsvidenskabelig sagkundskab. Det er i forlængelse heraf tydelig-

gjort, at det ikke er det enkelte anerkendte trossamfund, der vurderer,

om et specifikt religiøst skrift skal anses for omfattet af det foreslåede

forbud.

Justitsministeriet deler således ikke biskopperne i Danmarks syns-

punkt om, at det bør være trossamfundet, der selv skal vurdere, om der

er tale om en skrift med væsentlig religiøs betydning i den foreslåede

bestemmelses forstand. Oplysninger fra f.eks. folkekirken, om hvad

kirken måtte betragte – eller ikke måtte betragte – som skrifter med

væsentlig religiøs betydning, vil dog naturligt kunne indgå i den vur-

dering af skriftets religiøse betydning, der skal foretages efter bestem-

melsen. Ministeriet deler således heller ikke DMU og CEDA’s syns-

punkt om, at det bør være individet selv, der vurderer, om der er tale

om et skrift med væsentlig religiøs betydning i bestemmelsens for-

stand.

Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation (DJ)

anfører,

at lovforslaget risikerer at have en ”chilling-effekt”, der vil påvirke

medier, journalister og almindelige borgeres adfærd ud over det op-

rindelige formål. DJ anbefaler derfor, at ”tegninger” fjernes fra oplist-

ningen i lovforslagets bemærkninger, således at utilbørlig behandling

af tegninger aldrig bliver omfattet af bestemmelsen.

Af pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der har væ-

ret i offentlig høring, fremgår det, at den foreslåede bestemmelse ikke

vil omfatte verbale eller skriftlige tilkendegivelser, herunder tegnin-

ger, om religiøse genstande og emner. Det samme gælder øvrige ud-

tryksformer, som ikke indebærer, at genstanden fysisk behandles util-

børligt.

Side 26/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Det er Justitsministeriets vurdering, at der med lovforslaget ikke kan

herske tvivl, om at tegninger ikke er omfattet af bestemmelsen. Mini-

steriet har dog i lyset af DJ’s høringssvar anført udtrykkeligt i lov-

forslagets bemærkninger, at bestemmelsen alene vil omfatte fysisk

utilbørlig behandling af fysiske skrifter.

2.2.3.

Forståelsen af ”særlige skikke”

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund

anfører i relation til

lovforslagets omtale af særlige skikke, at det kan overvejes, hvilken

betydning det har for lovens anvendelsesområde, at der ofte findes for-

skellige trossamfund inden for en bestemt religion, og at disse kan

have forskellige skikke.

Vurderingen af, hvad der udgør en utilbørlig behandling, er ifølge

Æonisk Trossamfund

yderst kompliceret. Indenfor Æonisk Tros-

samfunds trostradition foretages der til tider rituelle afbrændinger –

både privat og offentligt. Det er uforudsigeligt, om en handling, der er

utilbørlig for et trossamfund, kan være almindelig rituel praksis for et

andet.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne

til § 1, nr. 1, i det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,

at behandlinger, som i almindelighed ville være utilbørlige, efter om-

stændighederne vil kunne falde uden for det strafbare område som

følge af særlige skikke om behandling af den religiøse genstand i det

pågældende trossamfund.

For yderligere at bidrage til forståelsen af, hvornår sådanne særlige

skikke skal kunne føre til, at en behandling, der i almindelighed ville

være utilbørlig, vil falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde,

er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at den, der påberåber

sig særlige skikke, forudsættes at have en sådan tilknytning til det an-

erkendte trossamfund, som skikken vedrører, at det gør det naturligt

at følge skikken, ligesom handlingen i øvrigt skal udføres på en måde,

som indikerer, at den er udtryk for en efterlevelse af den pågældende

skik og ikke foretages af andre grunde.

Side 27/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

2.2.4. Ytringer i kunstnerisk øjemed

Producentforeningen

er kritisk overfor, at lovforslaget omfatter util-

børlig behandling i kunstnerisk øjemed, idet den kunstneriske frihed

er en grundsten i den danske film-, tv- og spilbranche. Det er afgø-

rende for foreningens medlemmer, at der ikke opstår uklarhed om,

hvorvidt en handling er omfattet af lovforslaget. Lovforslagets brede

formuleringer komplicerer denne vurdering.

Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, biskoppen over Helsin-

gør Stift, Foreningen af Danske Scenekunstnere

Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at afgrænsnin-

gen til kunstneriske ytringer i lovforslaget bør beskrives tydeligere, og

at kunstneriske ytringer og kunstnerisk velbegrundede handlinger bør

undtages fra lovforslaget.

Dansk Kunstnerråd, Danske Scenografer

Dansk Kulturliv

ud-

trykker bekymring for, at lovforslaget vil begrænse ytringsfriheden for

landets kunst- og kulturinstitutioner samt vil mindske kunstnernes mu-

lighed for at italesætte og adressere konkrete samfundsmæssige pro-

blemstillinger og begivenheder i en kunstnerisk kontekst. Dansk

Kunstnerråd og Dansk Kulturliv finder det problematisk, at lovforsla-

get er formuleret så bredt, at bestemmelsen også vil finde anvendelse,

når den utilbørlige behandling finder sted i f.eks. kunstnerisk eller po-

litisk øjemed.

Danske Filminstruktører, Producentforeningen, Foreningen af

Danske Scenekunstnere, Danske Tegneserieskabere

Statens

Kunstfond

frygter, at lovforslaget vil medføre, at en hel faggruppe vil

være nødsaget til at udøve selvcensur, ligesom deres værker potentielt

og automatisk vil være i strid med bestemmelsen, hvis værkerne be-

skæftiger sig med religiøse genstande.

Amnesty International

finder det problematisk, at der i lovforslaget

sondres mellem kunstneriske ytringer og handlinger, og at tegninger

og illustrationer ikke gøres ulovlige. Retstilstanden risikerer at blive

Side 28/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

arbitrær, hvis de danske myndigheder skal vurdere, hvilke grænser der

skal sættes for den frie kunstneriske udfoldelse.

Akademiraadet

kritiserer lovforslaget for at hvile på et forældet

kunstsyn, som grundlæggende ikke svarer til den måde store dele af

kunsten udfolder sig på i dag. Lovforslaget sætter således ikke kun

begrænsninger for, hvad kunsten må sige, men også for hvordan kun-

sten må sige det.

Det er vurderingen, at den foreslåede bestemmelse vil udgøre et af-

grænset indgreb, som ikke vil ændre på, at ytringsfriheden har og skal

have meget vide rammer i Danmark. For en yderligere gennemgang

af lovforslagets forhold til grundloven og Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention henvises til pkt. 2.2.10.

En bred undtagelse, hvor handlinger foretaget i kunstnerisk øjemed

falder uden for bestemmelsens anvendelsesområdet, ville være uhen-

sigtsmæssig, da det i praksis i betydeligt omfang ville udvande bestem-

melsens beskyttelse af de omfattede skrifter med væsentlig religiøs be-

tydning. Ministeriet deler af denne grund ikke opfattelsen af, at hand-

linger foretaget i kunstnerisk øjemed generelt bør være undtaget fra

forbuddet i bestemmelsen.

På baggrund af høringssvarene fra en lang række høringsparter og

den offentlige debat i øvrigt er der dog fundet anledning til at foretage

en justering af lovforslagets bemærkninger, så det nu fremgår, at

kunstneriske fremstillinger vil falde uden for bestemmelsens anvendel-

sesområde, hvis den ellers utilbørlige behandling udgør en mindre del

af et kunstnerisk værk. Et kunstnerisk værk, som har den utilbørlige

behandling som den eneste eller centrale bestanddel, vil derimod være

omfattet af bestemmelsen.

Det vil således med den beskrevne justering i almindelighed ikke være

strafbart eksempelvis at afbrænde et skrift med væsentlig religiøs be-

tydning i forbindelse med optagelsen af en scene i en spillefilm. Til-

svarende vil iturivning af en bibel under en koncert, en opera eller

lignende som udgangspunkt heller ikke være at anse som utilbørlig.

Side 29/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Må den kunstneriske ramme for behandlingen af det religiøse skrift

anses for at være etableret med det formål at foretage en ellers util-

børlig handling, vil en sådan rammesætning ikke bringe handlingen

udenfor det strafbare område.

Ved vurderingen af, om behandling af et religiøst skrift i kunstnerisk

sammenhæng i en given situation må anses at være omfattet af for-

buddet, kan der ved den ovennævnte vurdering lægges vægt på en

række yderligere momenter. Det vil således kunne indgå, om behand-

lingen foregår et sted, hvor der sædvanligvis fremføres eller vises

kunst, om den foretages af personer eller grupper af personer, som

også i øvrigt beskæftiger sig med den pågældende udtryksform i en

kunstnerisk sammenhæng, og om værket fremtræder i en form og un-

der omstændigheder, hvor der sædvanligvis er et publikum, som ud

fra en kunstnerisk interesse og eventuelt mod betaling opsøger værker

af den pågældende art.

Dansk Regnbueråd

anfører, at lovforslaget er ydmygende for dob-

beltminoriteter, særligt dansk-muslimske LGBT-personer. Med lov-

forslaget tvinges disse til at afstå fra offentligt at manifestere foragt

for religiøse genstande, og er dermed tvunget til de facto at udvise

respekt for de symboler og skrifter, der i muslimske diktaturer bruges

som hjemmel til at fornedre, straffe, torturere og henrette selvsamme

borgere.

Foreningen Fri Debat

anfører, at lovforslaget er så vidtrækkende, at

legitim og nødvendig religionskritik – også for herboende iranere og

andre, som er flygtet til Danmark – vil blive kriminaliseret.

Ifølge

Foreningen Åndsfrihed

er det problematisk, at lovforslaget

ikke gør det muligt at skelne mellem legitime og illegitime protestak-

tioner med religiøse opfattelser. Lovforslaget vil ramme bredere, end

det har været intentionen, og indskrænkningerne vil også ramme

kunstneriske eller politiske udtryk, der ellers bidrager til en debat af

generel interesse.

Side 30/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Amnesty International

mener, at ødelæggelse af religiøse genstande

bør kunne bruges i fredelige protester for at illustrere magthaveres til-

sidesættelse af menneskerettighederne.

På baggrund af bl.a. de modtagne høringssvar fra Dansk Regnbueråd,

Foreningen Fri Debat, Foreningen Åndsfrihed og Amnesty Internati-

onal er det indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, at det ved

strafudmåling i formildende retning vil kunne indgå, hvis gernings-

personen, den utilbørlige behandling til trods, åbenlyst ikke har haft

til hensigt at forhåne eller nedværdige.

DJ, Berlingske Media A/S

Danske Medier

ønsker en klar og

utvetydig tilkendegivelse af, at journalisters og redaktionelle mediers

optagelse og formidling af optagelser, der kan indeholde utilbørlig be-

handling af genstande med væsentlig religiøs betydning, ikke vil være

omfattet af bestemmelsen.

Advokatrådet

anbefaler, at det tydeliggøres, hvornår museer, galle-

rier og andre kunstneriske institutioner vil kunne ifalde ansvar for at

viderebringe optagelser eller lignende af en utilbørlig behandling af

en religiøs genstand.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i det udkast til lov-

forslag, der har været i offentlig høring, at den foreslåede bestem-

melse ikke vil omfatte viderebringelse af andre personers utilbørlige

behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et tros-

samfund.

Med henblik på at imødekomme opfordringen fra flere høringsparter,

herunder DJ og Danske Medier, har Justitsministeriet eksplicit skre-

vet i bemærkningerne, at bestemmelsen ikke vil omfatte mediers og

journalisters viderebringelse af andres utilbørlige behandling, f.eks. i

forbindelse med et nyhedsindslag i tv, der viser en anden persons af-

brænding af en koran.

Justitsministeriet har endvidere på baggrund af Advokatrådets hø-

ringssvar fundet anledning til at præcisere i lovforslagets

Side 31/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

bemærkninger, at bestemmelsen heller ikke vil omfatte et museums ud-

stilling af optagelser eller fotografier af en utilbørlig behandling fo-

retaget af en anden person.

2.2.5. Placering af bestemmelsen i straffelovens 12. kapitel, herunder

justitsministerens påtalekompetence

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at

det af hensyn til de forskellige trossamfund, der befinder sig i Dan-

mark, vil være mere hensigtsmæssigt at placere bestemmelsen i straf-

felovens 27. kapitel om freds- og ærekrænkelser eller 15. kapitel om

forbrydelser mod den offentlige orden og fred.

Indre Mission

anbefaler, hvis hensigten er at imødegå trosdiskrimi-

nerende forhånelse, nedværdigelse og spot i ekstrem grad og samtidig

lovgive om ordentlighed og for landets sikkerhed, at bestemmelsen

placeres i straffelovens 27. kapitel om freds- og ærekrænkelser som

en ny § 266 d. Indre Mission anbefaler i forlængelse heraf, at bestem-

melsen ikke knyttes op på landets sikkerhedsmæssige situation.

DJ, SOS Racisme

Professor emeritus, dr.jur. Ditlev Tamm

(Københavns Universitet)

finder det uhensigtsmæssigt, at bestem-

melsen er placeret i straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og an-

dre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.

Retspolitisk Forening

anfører, at det bør overvejes, hvorvidt justits-

ministeren bør have påtalekompetencen, idet ministeren almindeligvis

alene har påtalekompetence i sager om angreb på statens selvstændig-

hed og sikkerhed ud fra en forståelse af disse sagers meget alvorlige

karakter.

FLDG

anfører, at det efter al sandsynlighed vil medføre en skævvre-

den retshåndhævelse, præget af politisk opportunisme, at justitsmini-

steren har påtalekompetencen.

Side 32/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Som det fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

varetager den foreslåede bestemmelse navnlig udenrigspolitiske og

sikkerhedsmæssige hensyn.

På den baggrund er det vurderingen, at bestemmelsen er korrekt pla-

ceret i straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og andre forbry-

delser mod statens selvstændighed og sikkerhed.

Det fremgår af straffelovens § 110 f, at forbrydelserne i straffelovens

12. kapitel er genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsmini-

sterens påbud.

Dette indebærer, at justitsministeren – på baggrund af en anklager-

faglig indstilling fra Rigsadvokaten – vil skulle tiltræde, at der rejses

tiltale for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse.

De sager, der måtte blive rejst, vil i sagens natur blive behandlet ved

domstolene, uanset om påtalekompetencen ligger hos justitsministe-

ren.

For så vidt angår det af Retspolitisk Forening anførte om, at den fo-

reslåede bestemmelse omhandler sager af mindre strafværdighed end

de øvrige bestemmelser i straffelovens 12. kapitel, bemærker Justits-

ministeriet, at den gældende bestemmelse i straffelovens § 110 e om

forhånelse af en fremmed stats flag m.v., som også er underlagt justits-

ministerens påtalekompetence, har samme strafferamme.

Foreningen Åndsfrihed

Justitia

anfører, at lovforslaget – idet den

foreslåede bestemmelse er placeret i straffelovens 12. kapitel – med-

fører, at billigelse af bestemmelsens gerningsindhold vil være omfattet

af straffelovens § 136. Dette er ifølge foreningerne ude af proportioner

og stemmer ikke overens med regeringens udmeldinger om, at verbale

og skriftlige ytringer ikke vil være strafbare.

Efter straffelovens § 136, stk. 2, straffes den, der offentligt udtrykkeligt

billiger en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede for-

brydelser, med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Side 33/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Justitsministeriet er enig med bl.a. Justitia i, at billigelse af overtræ-

delse af den foreslåede bestemmelse ikke bør være strafbart, hvilket

også er baggrunden for, at der med lovforslaget nu lægges op til en

ændring af straffelovens § 136, stk. 2. Den foreslåede ændring vil in-

debære, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling

af et skrift med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossam-

fund eller at billige forhånelse af en fremmed stats flag m.v. efter den

gældende § 110 e.

2.2.6. Strafferammen og strafniveauet

Professor emeritus, dr.jur. Ditlev Tamm (Københavns Universi-

tet), Grundtvigsk Forum

Foreningen Åndsfrihed

anfører, at be-

stemmelsens strafferamme er for høj og foreslår, at straffen alene bør

være bøde.

FOAN

mener, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør tages nær-

mere stilling til strafniveauet, herunder hvornår andengangstilfælde

straffes med fængsel.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i det udkast til lov-

forslag, der har været i offentlig høring, at overtrædelse af det fore-

slåede forbud skal kunne straffes på samme måde som overtrædelser

af den gældende bestemmelse i straffelovens § 110 e. Det vil sige med

bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det er endvidere forudsat i lovbemærkningerne, at førstegangstilfælde

af overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt straffes med

bøde. I gentagelsestilfælde er der som udgangspunkt forudsat udmålt

en kortere fængselsstraf i dage.

Justitsministeriet har i forhold til det udkast til lovforslag, der har væ-

ret i offentlig høring, tilføjet, at det i formildende retning vil kunne

indgå, hvis gerningspersonen, den utilbørlige behandling til trods,

åbenlyst ikke har haft til hensigt at forhåne eller nedværdige.

Side 34/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

2.2.7. Den tidligere blasfemibestemmelse i straffeloven (§ 140)

Lene Kühle, professor, Afdeling for Religionsvidenskab, Institut

for Kultur og Samfund, m.fl., Aarhus Universitet

Foreningen

Fri Debat

finder at lovforslaget reelt er en genindførelse af blasfemi-

paragraffen, hvilket kan være problematisk.

Islamiske centre, institutioner og sammenslutninger

opfordrer til,

at bestemmelsen udvides til også at omfatte blasfemi.

Harreskovens Blotgilde, SOS Racisme

FrikirkeNet

anfører, at

bestemmelsens placering i straffelovens § 110 e er uhensigtsmæssig

og vil i stedet foretrække en genindførelse af den tidligere blasfemi-

paragraf.

Retspolitisk Forening

anser den foreslåede ordning som et mere snæ-

vert indgreb, end det var tilfældet med den tidligere blasfemiparagraf

i straffeloven.

Det fulgte af den tidligere bestemmelse i straffelovens § 140 om blas-

femi, at den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i

landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller guds-

dyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, straf-

fes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig

religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der

fremstår som et sådant skrift, på samme måde som i § 110 e, stk. 1.

Det vil sige med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Den foreslåede bestemmelse er således formuleret snævrere end den

tidligere gældende § 140 om blasfemi. Endvidere varetager bestem-

melsen andre hensyn end tidligere gældende § 140. Det er også grun-

den til, at bestemmelsen foreslås placeret i straffelovens 12. kapitel

om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed

Side 35/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

og sikkerhed og ikke i 15. kapitel om forbrydelser mod den offentlige

orden og fred, hvor § 140 var placeret.

2.2.8. Forholdet til straffelovens § 266 b (racismeparagraffen)

Lene Kühle, professor, Afdeling for Religionsvidenskab, Institut

for Kultur og Samfund, m.fl., Aarhus Universitet

Æonisk Tros-

samfund

anbefaler, at bestemmelsen indarbejdes i straffelovens § 266

b (racismeparagraffen). Med lovforslaget bliver alene utilbørlig be-

handling af genstande forbudt, og det løser således ikke det reelle sam-

fundsproblem med hadefulde ytringer, der sigter mod at nedgøre reli-

gion og/eller minoritetsgrupper. Det anføres, at en indarbejdelse i

straffelovens § 266 b ville løse dette.

SOS Racisme

støtter, at bestem-

melsen indarbejdes i straffelovens § 266 b.

CEDA

Det Jødiske Samfund

bemærker, at de hensyn, der ligger

bag lovforslaget, er bekymrende. Lovforslaget burde have baggrund i

et ønske om at styrke respekten for minoriteter. At dette ikke er tilfæl-

det kan opfattes som om, at minoriteter, herunder muslimer, i Dan-

mark ikke er beskyttelsesværdige.

SGI-Danmark

er enig i dette syns-

punkt.

Amnesty International

anbefaler, at der i stedet for udarbejdelse af

en ny bestemmelse tages udgangspunkt i den eksisterende lovgivning,

og at der fra sag til sag foretages en vurdering af, om en ytring krænker

et mindretal, idet koranafbrændingerne har vist et behov for bedre be-

skyttelse af minoriteter mod racisme og hadefulde ytringer.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller

nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågæl-

dende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Side 36/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Det fremgår endvidere af straffelovens § 81, stk. 1, nr. 6, at det ved en

strafs fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstæn-

dighed, at gerningen helt eller delvis har baggrund i andres etniske

oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, køns-

udtryk, kønskarakteristika eller lignende.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at der allerede i dag er et

strafferetligt værn mod hadefulde ytringer og forhånelser af minorite-

ter i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse varetager i modsætning til straffelovens

§ 266 b navnlig udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn. På

den baggrund er det vurderingen, at bestemmelsen bør placeres i

straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser

mod statens selvstændighed og sikkerhed.

Åbenhedstinget

foreslår, at straffelovens § 266 b præciseres, så ord-

lyden ændres fra at omfatte ”udtalelse eller anden meddelelse” til

”meddelelse eller handling”, og at det i bemærkninger til lovforslaget

præciseres, at der her sigtes til hån og nedværdigende behandling af

hellige skrifter.

Det fremgår af betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskri-

mination, side 27, at bestemmelsen i straffelovens § 266 b med ordene

”anden meddelelse” også omfatter andre udtryksformer, der kan be-

tegnes som udtalelser.

Ved Østre Landsrets dom af 12. september 1994 i sag nr. S-1429-94

(optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, side 993/1) blev fire personer

dømt for at overtræde straffelovens § 266 b ved at have placeret bræn-

dende kors foran en privat families hus. Brændende kors blev således

fortolket som ”anden meddelelse” og var omfattet af bestemmelsen.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at en justering som fore-

slået af Åbenhedstinget ville være overflødig. Det bemærkes herud-

over, at den foreslåede bestemmelse navnlig varetager udenrigspoli-

tiske og sikkerhedsmæssige hensyn. På den baggrund er det

Side 37/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

vurderingen, at bestemmelsen bør placeres i straffelovens 12. kapitel

om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed

og sikkerhed.

Med henvisning til Straffelovrådets bemærkning i forbindelse med af-

skaffelsen af den tidligere blasfemibestemmelse anfører

Biskopperne

i Danmark,

at der burde være foretaget en undersøgelse af, hvilke af

de handlinger lovforslaget ønsker at ramme, som allerede i dag vil

være omfattet af straffelovens § 266 b. Herefter kunne et lovforslag

være udarbejdet til at omfatte de tilfælde, der måtte falde udenfor.

læser lovforslaget således, at der allerede efter straffelovens § 266

b er hjemmel til at straffe koranafbrændinger, og at lovforslaget derfor

er unødvendigt. DJ efterspørger derfor en bedre begrundelse for at ud-

arbejde en ny bestemmelse.

Ved Østre landsrets dom af 25. maj 2016 i sag nr. S-892-16 (optrykt i

Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 3158) fandt retten, at en person,

der på en offentligt tilgængelig profil på Facebook havde sidestillet

ideologien islam med nazismen og skrevet, at indvandringen af isla-

mister var ødelæggende for det danske samfund, ikke kunne dømmes

efter straffelovens § 266 b. Landsretten konkluderede, at udtalelsen

var rettet mod islamisk ideologi og islamister, og anførte, at beskyt-

telsen i § 266 b, stk. 1, efter ordlyden og bestemmelsens forarbejder

ikke omfattede forhånelse m.v. af en gruppe af personer på grund af

dens ideologi.

Straffelovrådet fandt i betænkning nr. 1548/2014 om de juridiske kon-

sekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, at der

kunne være tilfælde, hvor f.eks. grov forhånelse af et helligt skrift ikke

vil blive fortolket som et angreb på en gruppe af personer på grund af

dens tro af en karakter, der er omfattet af straffelovens § 266 b, jf.

betænkningens side 20.

På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at straffelo-

vens § 266 b ikke indeholder et tilstrækkeligt strafferetligt værn til at

imødegå den seneste tids koranafbrændinger.

Side 38/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

2.2.9. Om behovet for evaluering/revisionsbestemmelse

Det Jødiske Samfund i Danmark, Folkekirkens mellemkirkelige

Råd, Retspolitisk Forening, DMU, Islamiske centre, institutioner

og sammenslutninger

Institut for Menneskerettigheder

fore-

slår, at den nye bestemmelse tages op til revision indenfor en årrække

for at vurdere lovens konsekvenser.

Justitsministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage

en evaluering af loven inden for en årrække. Ministeriet har på den

baggrund justeret i bemærkningerne til lovforslaget, så det fremgår,

at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse om utilbørlig behand-

ling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt tros-

samfund vil blive evalueret af ministeriet, når bestemmelsen har været

i kraft i tre år. Dette vil ske på baggrund af oplysninger indhentet fra

relevante myndigheder og interessenter om erfaringerne med bestem-

melsen. Ministeriet forventer at oversende en redegørelse herom til

Folketingets Retsudvalg inden udgangen af 2026.

Foreningen Åndsfrihed

SOS Racisme

anbefaler, at lovforslaget

tilføjes en solnedgangsklausul.

En solnedgangsklausul (en udløbsbestemmelse) kan bl.a. være rele-

vant i tilfælde, hvor en lov er begrundet i særlige forhold, som ikke

kan forventes at bestå i længere tid. I sådanne tilfælde vil det være

hensigtsmæssigt med en udløbsbestemmelse med henblik på at undgå,

at lovgivningen fortsætter på ubestemt tid, jf. pkt. 2.7.9 i Justitsmini-

steriets vejledning om lovkvalitet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den seneste tids koranaf-

brændinger her i landet, der har betydet, at Danmark i store dele af

verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og

nedgørelse af andre lande og religioner. Handlingerne må antages at

have haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere re-

aktioner.

Side 39/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Det foreslås på den baggrund, at der indføres et forbud mod offentligt

eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at behandle et skrift,

der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, el-

ler en genstand, der fremstår som et sådant skrift, utilbørligt.

Der er ingen grund til at tro, at de handlinger der således forbydes,

ikke også vil kunne blive foretaget på et ubestemt tidspunkt i fremtiden

med lignende konsekvenser. Det er derfor efter ministeriets opfattelse

ikke relevant at indsætte en udløbsbestemmelse i lovforslaget.

2.2.10. Om forholdet til grundloven og Danmarks internationale for-

pligtelser

Lektor, ph.d. Jakob v. H. Holtermann (Københavns Universitet),

adjunkt, ph.d. Sune Klinge (Københavns Universitet), lektor,

dr.jur. Rasmus Grøntved Nielsen (Københavns Universitet)

professor, dr.jur. Sten Schaumburg-Müller (Syddansk Universi-

tet)

anfører, at der kan rejses alvorlige forfatningsretlige betænke-

ligheder ved lovforslagets overensstemmelse med grundlovens § 77,

2. pkt., om forbud mod censur og andre forebyggende forholdsregler,

idet det i lovforslaget anføres, at hvis politiet måtte blive opmærksomt

på, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er i gang med at

blive begået eller vil blive begået, vil politiet kunne gribe ind og bringe

det strafbare forhold til ophør. Det anføres i høringssvaret også, at der

i bestemmelser i politiloven og retsplejeloven generelt må indfortolkes

den undtagelse, at de ikke gælder for såkaldte ytringsforbrydelser i

modsætning til såkaldte handlingsforbrydelser.

Professor, ph.d. Jens Elo Rytter (Københavns Universitet)

anbefa-

ler at slette passagen i lovforslagets bemærkninger om, at politiet vil

kunne gribe ind og bringe det strafbare forhold til ophør, hvis politiet

måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af den foreslåede be-

stemmelse er i gang med at blive begået eller vil blive begået under

hensyntagen til grundlovens § 77, 2. pkt., og anfører, at implikatio-

nerne ved at lade det stå er, at man potentielt tømmer den formelle

ytringsfrihed for indhold.

Side 40/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Danske Film Instruktører

anfører, at det er en begrænsning af yt-

ringsfriheden, når eksempelvis en koranafbrænding kan stoppes, før

den starter. Særligt når det udelukkes at undtage kunstneriske formål,

er lovforslaget i strid med grundlovens § 77.

Advokatrådet

anbefaler, at betydningen af grundlovens § 77, 2. pkt.,

for politiets adgang til med hjemmel i politiloven at foretage præven-

tive indgreb for at undgå utilbørlig behandling af religiøse genstande

nærmere beskrives.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet i

lovbemærkningerne beskriver, hvordan det sikres, at politiets håndhæ-

velse af loven sker inden for rammerne af grundlovens § 77.

Justitia

anfører, at lovforslaget rejser spørgsmål i forhold til overhol-

delsen af grundlovens § 77, 2. pkt., om censur og andre forebyggende

forholdsregler, eftersom politiet ifølge lovforslagets beskrivelse af po-

litiets beføjelse anses for bemyndiget til at gribe præventivt ind over-

for ”utilbørlig behandling” af de omfattede religiøse genstande.

Det fremgår af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk, i

skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for dom-

stolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde

påny indføres.

Grundlovens § 77, 2. pkt., beskytter således mod foranstaltninger, der

forhindrer selve offentliggørelse af ytringer (den formelle ytringsfri-

hed).

Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 19. september 2023

af spørgsmål nr. 1237 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf

det bl.a. fremgår, at udtrykkene ”censur og andre forebyggende for-

holdsregler” i grundlovens § 77, 2. pkt., antages at omfatte enhver

ordning, hvorved en offentlig myndighed har adgang til at kontrollere

ytringer, før de er blevet offentliggjort, samt andre censurlignende

foranstaltninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af yt-

ringer. Der henvises i den forbindelse til Peter Germer,

Side 41/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 378 f., Henrik Zahle, Men-

neskerettigheder, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 77 f.,

Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer

(1973), side 377, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved

Ole Espersen (1980), side 722, Henrik Zahle, Danmarks Riges Grund-

lov med kommentarer, 2. udgave (2006), side 536, Poul Andersen,

Dansk Statsforfatningsret (1954), side 666, og Jens Peter Christensen

m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave (2020), side 375 f. Justitsministeriet

kan i forlængelse heraf endvidere henvise til Alf Ross, a.st., side 720,

hvori det anføres, at alle sædvanlige retsmidler, der tilsigter at forhin-

dre en retskrænkelse eller forbrydelse, må være tilladelige også i for-

hold til krænkelser af ytringsfriheden, og at politiet i sager, der er

genstand for offentlig forfølgning, således må kunne foretage sædvan-

lige skridt til forebyggelse af en forbrydelse.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at politiets håndhævelse

af en lovbestemmelse om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter

med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund ikke udgør en for-

udgående prøvelse med det formål at afgøre, om offentliggørelse af en

konkret ytring kan tillades, og dermed ikke vil udgøre censur eller en

anden forebyggende forholdsregel omfattet af grundlovens § 77, 2.

pkt. Det samme gør sig gældende for så vidt angår politiets indgreb

over for strafbare forsøg på overtrædelse af andre lovbestemmelser,

hvor den strafbare handling vil kunne karakteriseres som en ytring.

Det bemærkes i den forbindelse, at straffeloven allerede indeholder en

lang række bestemmelser, som på den ene eller anden vis kriminalise-

rer bestemte former for ytringer.

Bl.a. på baggrund af de modtagne høringssvar er afsnittet i lovforsla-

gets bemærkninger om politiets muligheder for at gribe ind justeret,

så det klarere fremgår, at afsnittet alene tager sig på politiets mulig-

heder for at bringe et allerede begået strafbart forhold, herunder et

strafbart forsøg, til ophør.

Advokatrådet

anbefaler, at lovforslagets beskrivelse af grundloven

uddybes i forhold til grundlovens § 79, 3. pkt., om forsamlingsfrihe-

den.

Side 42/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i lovforslaget be-

skrives, hvordan politiets håndhævelse af loven sker inden for ram-

merne af grundlovens § 79.

Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med

væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, hvis det

sker offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Lov-

forslaget griber ikke ind i forsamlingsfriheden, hvorfor der ikke i lov-

forslaget er redegjort nærmere for grundlovens § 79.

Det bemærkes, at grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed ikke er til

hinder for, at politiet griber ind over for personer, som er en del af en

forsamling, og som foretager en ulovlig handling, jf. hertil Alf Ross,

Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side

774.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

kan til-

slutte sig lovforslagets udlægning af de menneskeretlige forpligtelser

efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og at

ønsket om at stoppe de gentagne chikanøse og hadefulde afbrændin-

ger, som er den primære årsag til lovforslaget, lever op til kravet om

et presserende samfundsmæssigt behov i Danmark.

Advokatrådet

finder, at det er væsentligt for borgernes retssikkerhed,

at lovforslaget indeholder en præcis beskrivelse af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols praksis om blasfemiske ytringer, og at

Justitsministeriet har beskrevet Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols praksis på en klart misvisende måde, bl.a. ved med henvis-

ning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 25. no-

vember 1996 i sagen Wingrove mod Storbritannien, præmis 52, at an-

føre, at der i forhold til ytringer om religiøse overbevisninger er pligt

til i videst muligt omfang at undgå ytringer, der er anstødelige og be-

spottende i forhold til objekter, der af andre omgås med ærbødighed.

Advokatrådet er dog enig i Justitsministeriets konklusion om, at for-

buddet kan gennemføres inden for rammerne af EMRK.

Side 43/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Retspolitisk Forening

bemærker, at der ikke er fuld overensstem-

melse mellem de argumenter om national sikkerhed, der bruges ved

præsentationen af lovforslaget og de argumenter, der benyttes i for-

bindelse med den retlige vurdering af lovforslagets overensstemmelse

med EMRK artikel 10 om ytringsfrihed.

Amnesty International

anfører, at det løbende bør præciseres i lov-

forslaget, at ethvert indgreb skal være i overensstemmelse med inter-

national lov, nødvendigt, forholdsmæssigt og mindst indgribende, jf.

prøvelseskonceptet i EMRK artikel 10.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i lovbemærknin-

gerne beskrives menneskeretlige anbefalinger imod indførelsen af

blasfemibestemmelser, som anses for at medføre risici for unødven-

dige begrænsninger af ytringsfriheden.

Justitia

er enig i, at lovforslaget – som udgangspunkt – er i overens-

stemmelse med EMRK Artikel 10. Justitia mener dog ikke, at Justits-

ministeriets redegørelse for Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols praksis er retvisende eller fyldestgørende, ligesom lovforsla-

gets udformning kan risikere at medføre krænkelser af artikel 10 af-

hængigt af den nærmere håndhævelse og domspraksis. Justitia henvi-

ser bl.a. til, at det er misvisende, når det i lovforslaget med henvisning

til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 25. novem-

ber 1996 i sagen Wingrove mod Storbritannien, præmis 52, anføres,

at der i forhold til ytringer om religiøse overbevisninger er pligt til i

videst muligt omfang at undgå ytringer, der er anstødelige og bespot-

tende i forhold til objekter, der af andre omgås med ærbødighed, idet

det kan forstås derhen, at der består en positiv forpligtelse til at be-

grænse blasfemiske ytringer, hvilket ikke findes. Justitia henviser des-

uden til, at det er særdeles bemærkelsesværdigt, at Justitsministeriet

ikke har henvist til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

dom af 17. juli 2018 i sagen Mariya Alekhina m.fl. mod Rusland, idet

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at det var i strid

med EMRK artikel 10, da medlemmer af det russiske kvinde-punk-

band og kunstnergruppe Pussy Riot blev idømt 2 års fængsel for ”hoo-

liganisme motiveret af religiøst had”, efter at de foran alteret i en

Side 44/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

prominent katedral i Moskva havde forsøgt at optræde med en ”Punk-

Prayer”, der var kritisk mod Putin og den Russisk-ortodokse kirke.

Danske Filminstruktører

mener, at lovforslaget med sin nuværende

udformning er i strid med EMRK artikel 10 om ytringsfrihed, idet lov-

forslaget udgør en begrænsning af den kunstneriske frihed, hvilket er

til skade for den gode og brede samfundsdebat.

anerkender, at retten til at ytre sig ikke er absolut og uden grænser,

og at lovgiverne i et demokrati kan beslutte nogle specifikke ind-

skrænkninger af ytringsfriheden, men understreger samtidig, at

EMRK stiller krav om, en indskrænkning skal være nødvendig, pres-

serende og afgrænset, og at lovforslaget ikke lever op til disse kriterier.

Der er i pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger i hovedtræk

redegjort for lovforslagets forhold til Danmarks internationale for-

pligtelser efter EMRK. Det bemærkes i den forbindelse, at Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol har en meget omfattende rets-

praksis om fortolkningen af EMRK artikel 10, herunder for så vidt

angår ytringer, der kan karakteriseres som blasfemiske, og at det der-

for er nødvendigt at foretage nogle til- og fravalg i beskrivelsen af den

relevante domspraksis. Som det fremgår af lovforslaget, har Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol dog i sin praksis slået fast, at

staten har en bredere skønsmargin, hvis ytringer kan karakteriseres

som blasfemiske og unødigt krænkende over for andres religiøse over-

bevisning. Der kan i den forbindelse henvises til Jon Fridrik Kjølbro,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 6. ud-

gave (2023), side 1199 ff.

Det bemærkes, at det i præmis 52 i Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols dom af 25. november 1996 i sagen Wingrove mod

Storbritannien anføres, at udnyttelse af retten til ytringsfrihed kan

medføre pligter og ansvar, og i forhold til ytringer om religiøse over-

bevisninger omfatter dette pligt til i videst muligt omfang at undgå

ytringer, der er anstødelige og bespottende i forhold til objekter, der

af andre omgås med ærbødighed. Justitsministeriet kan oplyse, at den

Side 45/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

omtalte præmis i dommen er omtalt på tilsvarende vis i Jon Fridrik

Kjølbro, a.st., side 1201.

Det bemærkes desuden, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol i sin dom af 17. juli 2018 i sagen Mariya Alekhina m.fl. mod Rus-

land, som Justitia henviser til i sit høringssvar, i sin vurdering af, om

indgrebet (i form af fængselsstraf) i rettigheden efter EMRK artikel 10

havde opfyldt kravet om at være nødvendigt i et demokratisk samfund,

foretog en prøvelse af, om de anvendte sanktioner var proportionale.

I dommens præmis 228 anføres det bl.a., at visse reaktioner på kla-

gernes handling kunne have været berettiget, men at de nationale

domstole havde undladt at anføre relevante og tilstrækkelige grunde

til at retfærdiggøre en strafferetlig sanktion, og at fængselsstraffen

ikke stod i et rimelig forhold til det lovlige mål, der blev forfulgt.

Denne dom kan således efter Justitsministeriets opfattelse ikke tages

som udtryk for, at der ikke kan gøres indgreb over for ytringer af blas-

femisk karakter. Det er dog – i overensstemmelse med Domstolens

praksis i øvrigt – et krav, at sanktionen herfor er proportional. Som

det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets til § 1, nr. 1, forud-

sættes det, at førstegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelsen som

udgangspunkt straffes med bøde. I gentagelsestilfælde forudsættes der

som udgangspunkt udmålt en kortere fængselsstraf i dage.

Som anført i lovforslaget er beskyttelsen af ytringsfriheden efter arti-

kel 10 ikke absolut. Der kan foretages indgreb i ytringsfriheden, hvis

indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk

samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet el-

ler offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at

beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode

navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortro-

lige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartisk-

hed, jf. artikel 10, stk. 2.

Som det videre fremgår af lovforslaget, har Justitsministeriet ved vur-

deringen af, om den foreslåede bestemmelse varetager et anerkendel-

sesværdigt formål og er nødvendig i et demokratisk samfund, lagt vægt

på, at de handlinger, som vil være strafbare, vil have en forhånende

Side 46/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

karakter, som er unødigt krænkende eller sårende. Det bemærkes i den

forbindelse, at det i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols praksis, som der er redegjort nærmere for i pkt. 5.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, ligger inden for staternes skønsmar-

gin ved lov at fastsætte regler, som har til formål at foretage indgreb

i retten til ytringsfrihed, hvis religiøse emner behandles på en måde,

der kan karakteriseres som blasfemiske. Ministeriet har endvidere lagt

vægt på, at forbuddet ikke omfatter bl.a. skrift og tale.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget

kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale for-

pligtelser efter EMRK, og at lovforslaget indeholder en dækkende be-

skrivelse af forholdet til EMRK og relevant praksis fra Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i lovforslagets be-

mærkninger tilføjes, at beskyttelsen af ytringsfriheden i EMRK i nogle

tilfælde vil kunne hindre, at loven anvendes, og at det præciseres,

hvordan politiet, anklagemyndigheden og domstolene skal sikre den.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at bestem-

melsen vil skulle anvendes inden for rammerne af ytringsfrihedsbe-

skyttelsen efter EMRK artikel 10. Det er i forhold til det lovforslag,

som har været i offentlig høring, præciseret, at bestemmelsen ikke vil

finde anvendelse, hvis det vil være i strid med EMRK artikel 10 om

ytringsfrihed.

Som det fremgår af pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

vil der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

imidlertid i almindelighed kunne straffes for ytringer, der kan karak-

teriseres som blasfemiske eller unødigt krænkende over for andres re-

ligiøse overbevisning.

Justitia

anfører, at strafudmålingen må antages at have afgørende be-

tydning for, hvorvidt sanktionering vil være proportionalt efter EMRK

artikel 10, og at det er meget tvivlsomt, om frihedsstraf – selv i genta-

gelsestilfælde – vil kunne udgøre en proportional sanktion, når det

Side 47/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

gælder ytringer, der ikke har karakter af hadefuld tale rettet mod be-

stemte befolkningsgrupper, opfordringer til vold, terrorisme eller lig-

nende.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, forud-

sættes det, at førstegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelsen som

udgangspunkt straffes med bøde. I gentagelsestilfælde forudsættes der

som udgangspunkt udmålt en kortere fængselsstraf i dage.

Det vil i skærpende retning ved strafudmålingen skulle indgå, hvis

personen har begået flere overtrædelser af den foreslåede bestem-

melse. Foreligger der adskillige førstegangsovertrædelser til samtidig

pådømmelse, forudsættes der dermed som udgangspunkt udmålt en

kortere fængselsstraf i dage.

Det er i forhold til det lovforslag, som har været i offentlig høring,

anført, at det i formildende retning vil kunne indgå, hvis gerningsper-

sonen, den utilbørlige behandling til trods, åbenlyst ikke har haft til

hensigt at forhåne eller nedværdige.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og

de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formil-

dende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Retspolitisk Forening

anfører, at det måske teknisk set er rigtigt, at

grundlovens § 77 ikke i sig selv garanterer en materiel ytringsfrihed,

men at grundlovens samlede forfatningsordning forudsætter en vidt-

gående politisk- og religiøs ytringsfrihed, og at det er misvisende, at

der i lovforslagets pkt. 5.1 om lovforslagets forenelighed grundloven

ikke henvises hertil.

Det fremgår af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk, i

skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for

Side 48/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen-

sinde påny indføres.

Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden

§ 77 indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis

den formelle og den materielle ytringsfrihed.

Den formelle ytringsfrihed beskytter mod foranstaltninger, der forhin-

drer selve offentliggørelsen af ytringer. En materiel ytringsfrihed er

udtryk for, at der for ytringer af et vist indhold eller en vis karakter

ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form af f.eks. straf.

Som anført i pkt. 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur, at grundlovens

§ 77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. Poul Andersen,

Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk Statsfor-

fatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 716 og 724, samt

Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer

(1973), side 374, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med

kommentarer (2015), side 503 f.

Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget heller ikke rejser

andre spørgsmål i forhold til grundloven.

Justitia

anfører bl.a. med henvisning til General Comment nr. 34 fra

2011 fra FN’s Menneskerettighedskomité, at lovforslagets forbud er i

strid med artikel 18 og 19 i FN’s konvention om borgerlige og politi-

ske rettigheder, der ikke tillader begrænsninger af ”blasfemiske” yt-

ringer, uanset om de måtte anses som krænkende eller forhånende over

for trosretninger og troendes religiøse følelser.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 19. oktober 2023

af spørgsmål nr. 62 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er det mi-

nisteriets opfattelse, at lovforslaget kan gennemføres inden for ram-

merne af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, her-

under i forhold til konventionens beskyttelse af ytringsfrihed.

Side 49/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at lovforslaget vareta-

ger et hensyn til statens sikkerhed, jf. konventionens artikel 19, stk. 3.

Det bemærkes derudover, at de generelle bemærkninger fra FN’s

Menneskerettighedskomité ikke er bindende for deltagerstaterne.

Justitia

bemærker, at lovforslaget fastslår, at det ikke har EU-retlige

konsekvenser, men at artikel 11 i EU’s charter om grundlæggende ret-

tigheder omfatter ytringsfrihed, hvorfor forbuddet også er genstand for

EU-rettens forpligtelser. Justitia anfører videre, at Justitsministeriet i

nærmere omfang bør redegøre for, hvorledes forordningen om digitale

tjenester vil få indflydelse på lovforslagets strafbare forbud for inter-

nettet, idet en utilbørlig behandling, der senere bliver delt på internet-

tet eller sociale medier vil være omfattet af forbuddet.

Forordningen om digitale tjenester fastsætter en række forpligtelser

for digitale formidlingstjenester. Forordningen pålægger bl.a. online-

platforme en række krav, herunder forpligtelse til at indføre mekanis-

mer til anmeldelse af ulovligt indhold, pligt til at behandle sådanne

anmeldelser og pligt til at samarbejde med håndhævelsesmyndighe-

der. Vurderingen af, hvorvidt konkret indhold på en digital formid-

lingstjeneste er ulovligt, reguleres ikke i forordningen.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vil en util-

børlig behandling, der foretages et sted, som ikke er offentligt, men

optages på video med henblik på senere at blive delt via internettet,

sociale medier eller i øvrigt udbredt i en videre kreds, også være om-

fattet af bestemmelsen. Handlingen vil være omfattet af bestemmelsen,

ikke fordi delingen i sig selv er ulovlig, men fordi den pågældende på

tidspunktet for den utilbørlige handling har haft forsæt til efterføl-

gende udbredelse i en videre kreds.

Det er således vurderingen, at forordningen ikke er relevant.

Justitsministeriet bemærker herudover, at det fremgår af artikel 51,

stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, at bestemmel-

serne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer,

Side 50/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til

medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det vil sige,

at der skal være et EU-retligt aspekt. Det fremgår i øvrigt af artikel

52, stk. 3, at i det omfang dette charter indeholder rettigheder sva-

rende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyt-

telse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

har de samme betydning og omfang som i konventionen.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget

ikke indeholder EU-retlige aspekter.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende væsentlige indholdsmæs-

sige ændringer:



Det foreslåede forbud i straffelovens § 110 e, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 1, er ændret, så forbuddet nu alene gælder for

utilbørlig behandling af et ”skrift”, og så dette skrift skal have

væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. I det

udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, omfattede

forbuddet ”en genstand med væsentlig religiøs betydning for et

trossamfund”, uanset om trossamfundet var anerkendt.



Lovforslaget er udvidet med § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at

straffeloves § 136, stk. 2, om forbud mod offentlig udtrykkelig

billigelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel om-

handlede forbrydelser ikke skal omfatte det foreslåede forbud i

straffelovens § 110 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bil-

ligelse af forhånelse af en fremmed stats flag m.v. omfattet af

den gældende bestemmelse i straffelovens § 110 e.



Lovforslagets bemærkninger er ændret for så vidt angår hand-

linger foretaget i kunstnerisk øjemed, så det nu fremgår, at

kunstneriske fremstillinger vil falde uden for anvendelsesom-

rådet for det foreslåede forbud straffelovens § 110 e, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, hvis den ellers utilbørlige behandling

udgør en mindre del af et kunstnerisk værk. Et kunstnerisk

Side 51/52

L 65 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

værk, som har den utilbørlige behandling som den eneste eller

centrale bestanddel, vil derimod være omfattet af bestemmel-

sen.



Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, hvordan begre-

berne ”utilbørlig” og ”et skrift, der har væsentlig religiøs be-

tydning”, i det foreslåede forbud i straffelovens § 110 e, stk. 2,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal fortolkes. Dette er ligeledes un-

derbygget ved tilføjelse af flere eksempler.



Det er i lovforslagets bemærkninger til det foreslåede forbud i

straffelovens § 110 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, tilføjet,

at det ved udmålingen af straffen for overtrædelse af forbuddet

i formildende retning vil kunne indgå, hvis gerningspersonen,

den utilbørlige behandling til trods, åbenlyst ikke har haft til

hensigt at forhåne eller nedværdige.



Det er i lovforslagets bemærkninger udtrykkeligt anført, at det

foreslåede forbud i straffelovens § 110 e, stk. 2, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1, ikke vil finde anvendelse, hvis det vil være i strid

med EMRK artikel 10 om ytringsfrihed.



Det fremgår nu af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at anvendelsen af det foreslåede forbud i straffelovens

§ 110 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil blive evalueret af

Justitsministeriet, når bestemmelsen har været i kraft i tre år.

Dette vil ske på baggrund af oplysninger indhentet fra relevante

myndigheder og interessenter om erfaringerne med bestemmel-

sen.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lov-

teknisk karakter.

Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne hørings-

svar.

Side 52/52