Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 27.10.2023. 1. behandling 14.11.2023. Betænkning 30.11.2023. Ændringsforslag nr. 2-6 af 04.12.2023 uden for betænkningen af Theresa Scavenius (UFG)).

Der er stillet ændringsforslag.

Der er foreløbig to, som har indskrevet sig, så jeg giver først ordet til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

I går deltog jeg i et interparlamentarisk møde i Bruxelles i komitéen for retsstaten i Europa. Det handlede om, at retsstaten er under pres i hele Europa. Problemet findes i mange lande. Vi har tit snakket om Polen, og vi har snakket om Ungarn, men faktisk er der rigtig mange problemer i alle lande, herunder i Danmark. Det er samtidig med en tid, hvor 70 pct. af verdens befolkning lever i autokratier. Det betyder rent faktisk, at det her rum, vi sidder i, ikke ville findes. Borgerne har ingen rettigheder, og det betyder, at de 30 års forbedringer, der har været af borgernes retssikkerhed rundtomkring i verden, er blevet tilbagerullet, ifølge forskellige demokratirapporter, som jeg har her i hånden.

Hvorfor er det, at det her lovforslag, som betyder, at kunstnere og politiske aktivisters ytringsfrihed skal begrænses, skal foreslås i en tid, hvor demokratierne på verdensplan og retsstaterne alle steder er udfordret? Jeg synes, det bør vække bekymring hos alle i det danske Folketing, at vi har en regering, som tyer til den slags begrænsninger. Det er, som om vi er blevet fuldstændig blinde over for, hvad det er for en type af samfund, vi har, og hvad for en retssikkerhed vi har som borgere over for en meget, meget stærk stat, som kan bruge beføjelserne imod borgerne – og det sker hver dag.

F.eks. bliver der i Iran hver dag slået mennesker ihjel, blot fordi de kæmper for de samme rettigheder, vi har. De går på gaden for at demonstrere, og det er de samme rettigheder, der nu skal begrænses i Danmark. Det er jo netop, når det bliver besværligt, altså når man synes, det er lidt besværligt for magten, at det skal testes, hvor stærk vores retsstat er. Derfor anbefaler jeg selvfølgelig et nej til det her lovforslag. Det er en skamløs lov, som ikke burde findes i Danmark anno 2023.

Men hvis det så alligevel bliver vedtaget, hvilket det ser ud til at det gør – man kan i hvert fald fornemme i pressen, at der kommer flertal for det – så er der i hvert fald klart brug for nogle forbedringer, og derfor har jeg stillet nogle ændringsforslag, som jeg håber at mange vil bakke op om.

Et af dem handler om, at selv hvis man synes, at kunstnere og politiske aktivister skal straffes og nogle af deres handlinger skal kriminaliseres, så burde vi da i det mindste kunne blive enige om, at de ikke skal sidde i et fængsel, men at de kun skal straffes med bøde. Det burde da være noget, der er commonsense for os alle sammen, altså at vi ikke skal have kunstnere og politiske aktivister siddende i danske fængsler anno 2023.

Så er der et andet forslag, der handler om, at loven automatisk skal ophæves; det vil sige, at der skal være en solnedgangsklausul. Vi har hørt fra justitsministeren, at grunden til, at det her lovforslag er blevet fremsat, er, at der er en sikkerhedstrussel. Forslaget handler så om, at hvis den her sikkerhedstrussel ophæves, skal lovforslaget selvfølgelig også automatisk ophæves. Altså, hvis logikken er, at grunden til, at vi har lovforslaget, er en sikkerhedstrussel, så er det da logisk at skrive ind i loven, at vi selvfølgelig ophæver den med det samme, hvis sikkerhedstruslen ikke er der mere. Jeg går ud fra, at rigtig mange synes, at det også kunne være en god idé.

Så er der også et forslag, der handler om det her med, at politiet ikke må stoppe en aktion, hvis der er tvivl. Det er igen et helt almindeligt retsstatsprincip, at politiet ikke må gå ind og begrænse borgernes ret til at ytre sig, når man ikke ved, om der er en kriminel handling eller ej. Altså, igen skal der her bare herske helt almindelige regler som i et retssamfund.

Sidst, men ikke mindst, er der et rigtig, rigtig vigtigt forslag, som jeg håber mange har kigget på, fordi der er et dybt, dybt bekymrende forslag. Det handler om, at det alene er justitsministeren, som har påtalekompetence i de her sager. Derfor har jeg stillet et ændringsforslag, der handler om, at det ikke alene skal være justitsministeren, som har det, men at det er de helt almindelige regler, man følger, således at der i det mindste ikke er den her usikkerhed omkring justitsministerens vurderinger.

Så hvis et flertal her i Folketinget ønsker at kriminalisere kritik af religiøse skrifter, må vi jo håbe på, at der efter det næste valg kommer en ny sammensætning af Folketinget, sådan at vi kan tilbagerulle den her regel og den her lov, men jeg kan absolut ikke se nogen grund til, at de her ændringsforslag ikke kan blive vedtaget, sådan at det i det mindste ikke er sådan, at en kriminalisering af de her handlinger skulle være retsstatsmæssigt anderledes end kriminaliseringen af at køre over for rødt eller af andre handlinger.

Tak for det. Der er foreløbig to til korte bemærkninger. Hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare spørge, om ordføreren kan bekræfte, at det indtil 2017 var forbudt at brænde religiøse skrifter af i Danmark.

Ordføreren.

Det har ikke noget med sagen at gøre. Sagen er, at man kriminaliserer handlinger nu, som ikke handler om religiøse skrifter, men om en langt bredere skare af skrifter. Så det her er stadig væk en indskrænkning af borgernes ytringsfrihed, som bekymrer mig dybt. Så er der en længere diskussion om blasfemiparagraffen, som jeg i øvrigt også synes ikke burde have været der, og det er så derfor, at jeg var tilfreds med, at den blev afskaffet.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Nu er det jo, fordi ordføreren selv svinger sig sådan helt op i de høje toner på talerstolen, i forhold til hvad der er et nybrud i dansk politik. Derfor vil jeg bare gerne bede ordføreren om at bekræfte, at det indtil 2017 var forbudt at afbrænde religiøse skrifter, som er det, vi tager stilling til, når vi stemmer det her lovforslag igennem.

Ordføreren.

Det, jeg synes vi skal forholde os til, er, hvordan vi forsøger at forbedre vores retsstatssituation. Som jeg nævnte om det møde, jeg har været til i Bruxelles, handler det om, at der er problemer rigtig mange steder i Europa, herunder i Danmark. Den danske retsstat er ikke perfekt. Så det er jo en diskussion om, i hvilken retning man synes man skal gå. Synes man, at det er okay, at kunstnere og politiske aktivister kan sidde i fængsel, eller synes man det ikke?

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til fru Theresa Scavenius for nogle fine ændringsforslag. Man kan jo altid vurdere, at sådan nogle ændringsforslag ikke burde være stillet, men de er jo stillet, fordi der er kommet noget endnu værre, kan man sige, fra regeringens side. Derfor kan man jo godt hilse velkommen, at de her ændringsforslag trods alt er kommet, også uden for betænkningen. Men det, som jeg godt vil spørge fru Theresa Scavenius om, er, om fru Theresa Scavenius i virkeligheden anser det, vi debatterer her, for at være en historisk begivenhed. Altså, er det ikke historisk, at man på den måde begrænser ytringsfriheden i et land som Danmark, som jo netop prøver at sige til mange andre lande, at vi er glade for, at vi har ytringsfrihed, og at det burde de andre lande også indføre?

Ordføreren.

Jeg ser det her som en del af en global kamp. Det er derfor, jeg ligesom svinger mig helt op til at snakke om det globale demokrati. Det er, fordi vi behøver lidt kontekst for, hvad der foregår her. Vi er ikke bare en lille andedam; vi er en del af en global kamp for borgernes rettigheder imod meget, meget magtfulde og autoritære lande – og heldigvis er vi slet ikke dér. Men når vi ligesom går et skridt i den forkerte retning, baner vi vejen for at gå yderligere i den retning. Det her er et skridt i den helt forkerte retning, og ja, det er historisk.

Der er ikke en anden kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Så giver jeg ordet til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil bare hjælpe ordførerens hukommelse på vej, for vi var jo til den samme høring om denne lov. En vinteraften i 1997 tonede kunstneren Søren Mosegaard frem på skærmen i TV Avisen med en bibel og en lighter i hånden. Indslaget handlede om kunstnerens kommende udstilling i Kunstnernes Hus i Aarhus, hvor der ud over malerier med påskrifter som »Kill Jesus« også skulle være en afbrænding af bibler, som danskere på opfordring havde sendt. Han fik ingen straf for det, så vi må jo konkludere, at også før 2017 kunne man brænde religiøse tekster af i kunstneriske eller demonstrative forhold uden at blive straffet – naturligvis medmindre der er nogen, der mener at vide, at manden blev straffet, hvilket han ikke gjorde.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke jurist, men jeg forstår også den juridiske vurdering, som at det var en sovende paragraf, som ikke var blevet brugt i mange årtier og derfor ikke var en del af dansk retspraksis.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Så giver jeg ordet til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Vi ved jo alle sammen godt, at Socialdemokratiet var det eneste parti, der faktisk ikke ville afskaffe blasfemiparagraffen. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at der faktisk var en særlig undtagelse i den gamle blasfemiparagraf netop i forhold til politiske og kunstneriske ytringer?

Ordføreren.

Jo, det er det her med, som jeg har forstået det, at dansk retspraksis nemlig er, at vi giver udvidet ytringsfrihed, hvis det er i kunstnerisk og politisk øjemed. Og det er jo her, hvor det er rigtig vigtigt, for netop det, der også er kendetegnende for autoritære samfund, er, at det netop er lige præcis der, hvor man starter: Det er med den kunstneriske frihed, og bagefter er det også den politiske opposition. Så det, at magten tillader oppositionspolitikere, er en meget, meget unik ting og noget, vi skal værne om. Derfor skal alle politiske aktivister beskyttes. As we speak, så at sige, sidder der altså rundtomkring i verden politiske aktivister i fængsel blot for at sidde og samtale og gerne ville have de rettigheder, som vi har i Danmark.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Derfor handler det her jo også om, at man ikke laver en såkaldt nålestiksmanøvre, men at man indfører noget, der på nogle områder faktisk er meget mere vidtgående end den gamle blasfemiparagraf, også med en langt højere strafferamme. Så det er bare, om ordføreren ikke også kan bekræfte det?

Ordføreren.

Jo, og det er også det, der bekymrer mig rigtig meget. Det er jo også derfor, jeg synes om det her ændringsforslag med at sige, at det i hvert fald ikke skal være fængselsstraf, vi skal have, for det er jo en absurd strafferamme i forhold til den foreteelse, nogen måtte synes det er at have en utilbørlig omgang med religiøse skrifter. Så ja, det er en helt vild situation, vi står i. Det var bare det.

Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Som ordføreren siger, tyder alt jo på, at det her lovforslag bliver vedtaget på torsdag, når det skal tredjebehandles. I Nye Borgerlige mener vi jo, at danskerne, hvis loven bliver vedtaget, så bør have det sidste ord, og derfor vil vi gerne forsøge at aktivere grundlovens § 42, så vi kan sende loven til folkeafstemning. Det er noget, som vi har talt om, siden det første gang blev meldt ud, at regeringen ville begrænse danskernes ytringsfrihed, og vi ved godt, at der ikke umiddelbart er opbakning til det, men vi skal samle de 60 underskrifter.

Er ordføreren klar til at sætte en underskrift på papiret, hvis Nye Borgerlige forsøger at aktivere § 42?

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne kigge på og forholde mig meget konstruktivt til. For jeg synes netop også, det er meget vigtigt, at danskerne kigger på, hvad det er for et skred, der er i det danske samfund. Er det i virkeligheden i borgernes interesse at begrænse ytringsfriheden?

Så kan man så have en længere diskussion om, hvornår det er en god idé at bruge de her paragraffer. Men grundlæggende synes jeg, at det berører visse forhold, som er så alvorlige for borgerne, at alle danskere i samfundet faktisk bør forholde sig til dem.

Fru Pernille Vermund.

Det er jeg glad for at høre. For det her er jo en mindretalsbeskyttelse i vores grundlov, og hvis man skal bruge sådan en, giver det for os mening i de sammenhænge, hvor vi har at gøre med nogle helt grundlæggende rettigheder for borgerne, f.eks. religionskritikken, som for os er ret afgørende, og ytringsfriheden, som for os er ret afgørende. Men det har også en betydning i de sammenhænge, hvor vi har politikere, der siger én ting før et valg og noget helt andet efter valget. Det her er jo noget, man bare må sige kommer ud af det blå for danskerne.

Ordføreren.

Jeg er meget enig. Vi skal netop tage det meget alvorligt, og vi ved jo også, at der i det her rum sidder folk, som stemmer mod deres overbevisning. Det er jo også derfor, det måske kunne være en god idé at høre befolkningen, om de synes, det var en god idé, at deres repræsentanter ikke stemmer efter deres overbevisning. Så det synes jeg helt klart vi skal diskutere, og vi skal i hvert fald blive ved med at rejse den her debat. Ellers må det blive til næste valg.

Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er jo meget store ord, der kommer fra Folketingets talerstol, altså at Danmark nu ikke længere skulle være et retssamfund. Mener ordføreren, at Danmark før 2017, hvor vi jo afskaffede blasfemiparagraffen, ikke var et førende retssamfund?

Ordføreren.

Det, jeg snakkede om i forhold til retsstaten, er den her meget alvorlige situation, at de få retsstater, vi har i verden, også er under pres. De er under pres eksternt, men de er også under pres fra regeringer i de forskellige lande, som tilpasser lovgivningen, så det passer ind i deres behov. Der er mange forskellige udfordringer. Der er journalister, der er blevet dræbt i Grækenland, der er en korruptionsskandale i Portugal osv., og herhjemme har vi så også nogle udfordringer. Så det handler ikke om, at vi ikke har et retssamfund, det her handler om, at vi har et skred hen imod, at vi ikke værner om borgernes retssikkerhed. Det er det, man skal forstå, altså at borgernes retssikkerhed, retten til at ytre sig, er en unik ting på den her planet, og det skal der værnes om.

Fru Trine Bramsen.

Det er jo ret alvorlige ord, der kommer fra Folketingets talerstol, for det skulle betyde, at vi før 2017 i så fald ikke værnede om danskernes retssikkerhed. Mig bekendt blev Danmark i den periode år efter år kåret som verdens bedste retssamfund. I 2017, da vi valgte at afskaffe blasfemiparagraffen, stod Socialdemokratiet som det eneste parti på Folketingets talerstol og advarede imod, at vi ikke satte noget i stedet for, set i et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Så anerkender ordføreren ikke, at tingene måske er gået lidt hurtigt og konklusionerne nu er lidt for drastiske?

Ordføreren.

Altså, vi har allerede været rundt omkring det her med, at blasfemiparagraffen var en helt anden paragraf, og derfor er det uden sammenligning med det, der foregår lige nu. I forhold til det her med, at vi er verdens bedste retssamfund, handler det om, at vi har det, der hedder Transparency Perception Index, dvs. vores opfattelse af vores samfund som det bedste samfund. Det er sådan, det er. Problemet er netop, som den her retsstatsrapport, som jeg var nede og diskutere i Bruxelles, viser, at vi har store huller i vores retsstat. Så vi skal i Danmark også koncentrere os om at sikre borgernes retssikkerhed og i det hele taget forvalte borgernes både penge og samfund meget omhyggeligt og ikke bare kaste deres rettigheder væk, når det lige er passende for en regering.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Jeg giver nu ordet til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil gerne lige starte med et citat:

Ved at vedtage denne lov bliver den danske regering medskyldig sammen med disse tyranniske og morderiske regimer, hvis magt udelukkende baserer sig på total underkastelse i forhold til Koranen. Ved at vedtage denne lov bliver den danske regering både allieret med og tjener for det iranske regime og Talebans regime.

Så tydeligt lød appellen fra det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der tilbage i september skrev en appel til den danske regering i anledning af regeringens lovforslag om at forbyde koranafbrændinger i Danmark. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen med lovforslaget imødekommer krav fra ufrie kræfter i Mellemøsten, der ønsker, at borgere underkaster sig Koranens vilje i deres hjemland såvel som i Danmark. For med koranloven sikres Koranen en særlig beskyttelse i dansk lovgivning, således at Koranen er bedre beskyttet end grundloven og lovbøger som Karnovs Lovsamling.

Den britiske forfatter George Orwell skrev engang: Hvis frihed skal give nogen mening, så er det retten til at fortælle folk det, de ikke ønsker at høre. Et indgreb mod koranafbrændinger er en svækkelse af både friheden og ytringsfriheden, og det er ikke kun vores hjemlige ytringsfrihedskultur, der lider skade; det samme gør de stemmer i muslimske lande, der kæmper for retten til at udtrykke sig kritisk i religiøse spørgsmål. I Iran har vi fulgt de modige kvinder, der offentligt har brændt deres islamisk dikterede hovedbeklædning. Vi har set dem i fjernsynet og på sociale medier. Men det er ikke kun os, der ser dem; iranere i opposition til det teokratiske diktatur og folk andre steder i Mellemøsten er også aktive på internettet, og de ser nu lande som Danmark, en demokratisk bastion, svaje som siv i vinden under presset fra de islamiske stater. De må være ufattelig skuffede.

I islamiske diktaturer som Iran og Saudi-Arabien bygger regimernes magt på den status og magt, som Koranen tilskrives i disse lande. I disse islamiske diktaturer kender borgerne ikke til ytringsfrihed, ligestilling eller religionsfrihed, fordi de holdes i et islamisk jerngreb. Derfor er regeringens forbud ikke alene en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark, det er også et knæfald for islam.

Med vedtagelsen af koranloven er vi med til at svigte alle disse mennesker, der dagligt kæmper en modig og livsfarlig kamp for ytringsfrihed og andre basale menneskerettigheder i islamiske diktaturer. Koranloven er en sejr for islamiske diktaturer. Mere præcist kan det ikke siges.

Med det kan jeg bare sige, at Danmarksdemokraterne stemmer imod lovforslaget. Jeg ved, at der i regeringspartierne sidder nogle medlemmer, der har samme overbevisning som mig, og til jer vil jeg bare sige: Jeg håber, at I besinder jer og stemmer efter jeres egen overbevisning og ikke efter det, i er blevet dikteret at stemme; husk grundlovens § 56, hvor der i kommentaren står, og jeg citerer:

»Grundloven fastslår, at medlemmerne af Folketinget er uafhængige. De kan frit stemme efter deres overbevisning. De har ikke pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger.«

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Koranloven er en sejr for islamiske diktaturer, siger ordføreren for Danmarksdemokraterne. Er Danmarksdemokraterne klar til at sende lovforslaget til folkeafstemning, når det formentlig bliver vedtaget på torsdag?

Ordføreren.

Det spørgsmål husker jeg også fru Pernille Vermund stillede under førstebehandlingen, og svaret vil være det samme som det, vores formand gav på det tidspunkt, og det er, at på nuværende tidspunkt ønsker vi ikke en folkeafstemning.

Fru Pernille Vermund.

Men det er jo interessant, at man opfordrer andre partier til at blive klogere, og at man ikke selv er klar til at spørge danskerne om noget, der er så vigtigt. Det er noget, som ordføreren holder en bragende tale om, men alligevel er man ikke klar til at give magten fra sig og sende spørgsmålet ud til danskerne. Det kan man da godt være lidt bekymret over.

Ordføreren.

Jeg forstår også godt fru Pernille Vermunds bekymring i forhold til det her med at sende det til folkeafstemning. Jeg tror bare, at vi er af den overbevisning, at på nuværende tidspunkt ønsker vi det ikke, og så må vi se, om vi skulle ændre mening.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg giver nu ordet til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti er imod det her lovforslag. Vi er imod at underkaste Danmark kalifatets veto, som det her lovforslag de facto vil gøre. Men det er nu ikke årsagen til, at jeg har taget ordet her ved andenbehandlingen. Årsagen er såmænd rygter. For sagen er, at på torsdag, hvor vi tredjebehandler forslaget, er clearingaftalen opsagt, men i det her hus går der nogle ret vedholdende rygter om, at Socialistisk Folkeparti skulle arbejde på en aftale om at trække egne mf'er ud af ligningen for de facto at opsige det, som en opposition var enig om. Derfor havde jeg meget håbet, at SF's ordfører ville tage ordet i den her debat og meget klart fortælle os, om SF sender alle folketingsmedlemmer i salen på torsdag for at stemme, eller om SF er i gang med at lave en aftale med regeringen om at trække mf'er ud af afstemningen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Der er ikke flere, der har indskrevet sig. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3, uden for betænkningen, af Theresa Scavenius (UFG). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 47 (SF, DD, LA, KF, EL, DF, ALT, NB og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 65 (S, V, M, RV og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4, uden for betænkningen, af Theresa Scavenius (UFG). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 40 (SF, DD, LA, KF, EL, NB (ved en fejl) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 67 (S, V, M, RV og DF), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5, uden for betænkningen, af Theresa Scavenius (UFG). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 44 (SF, DD, LA, KF, EL, DF, NB og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 64 (S, V, M, RV og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2 stillet af Theresa Scavenius (UFG) bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6, uden for betænkningen, af Theresa Scavenius (UFG). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 35 (DD, LA, KF, EL, DF, NB og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 72 (S, V, SF, M og RV), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, DF, EL og ALT). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 38 (DD, LA, KF, EL, DF, ALT, NB og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 73 (S, V, SF, M, RV og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så er dagens afstemninger sluttet, og man får lige et minut til at forlade salen, inden vi går i gang med næste punkt på dagsordenen.