Socialudvalget 2023-24, Socialudvalget 2023-24, Socialudvalget 2023-24
L 63 Bilag 1, L 63 A Bilag 1, L 63 B Bilag 1
Offentligt
2770674_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsnr.
2023 - 4714
Doknr.
740354
Dato
18-08-2023
Høringsnotat - forslag om lov om ændring af lov om
frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II og
rettelse af fejl i underretningspligten, satser m.v. i
barnets lov)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden 29. juni 2023 til den 15. august 2023
været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet
–
DUKH, Det Centrale Handicapråd, 3F
–
Fagligt Fælles Forbund, Favrskov Kommune, FH
–
Fagbevægelsens
Hovedorganisation, FOA
–
Fag og Arbejde, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Handicapbranchen Danmark, Herning Kommune, HK/Kommunal,
Holstebro Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for Sociale
Tilbud
–
LOS, Randers Kommune, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Unge
med Handicap, Silkeborg Kommune, Sjældne Diagnoser, Skive Kommune,
Socialpædagogernes Landsforbund, ULF
–
Udviklingshæmmedes
Landsforbund og Ældre Sagen, Aabenraa Kommune.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende
myndigheder og organisationer, hvoraf 5 har givet bemærkninger:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner,
Danske Ældreråd, Institut for Menneskerettigheder, KL Kommunernes
Landsforening, Rigsrevisionen, Randers Kommune, Ældre Sagen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar samt
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger hertil.
2. Ændringer på baggrund af høringssvarene
Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget på baggrund af de modtagne
høringssvar.
Efter høringen er der foretaget enkelte præciseringer i bemærkningerne til
lovforslagets del om ændring af lov om frikommunenetværk og tilføjet tre
yderligere ændringsforslag i frikommunenetværksloven af teknisk karakter.
1
 L 63 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og indenrigsministeren
2770674_0002.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet er under høringen blevet opmærksom på
behov for rettelse af nogle fejl i barnets lov og vurderer, at disse ændringer
mest hensigtsmæssigt kan indarbejdes i lovforslaget, som i udkastet, der er
sendt i høring, kun indeholdt et forslag om en ændring af lov om
frikommunenetværk. Derfor er der efter høringen indarbejdet en række forslag
om rettelse af fejl i barnets lov. Disse forslag har ingen betydning for dele af
lovforslaget, der vedrører ændring af lov om frikommunenetværk. Lovforslagets
titel er derfor også ændret til forslag til lov om ændring af lov om
frikommunenetværk og barnets lov (Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i
underretningspligten, satser m.v. i barnets lov).
3. Bemærkninger i høringssvarene
Støtte til forlængelse af gyldighedsperioden for forsøg og ønske om udbredelse
af tryghedsskabende velfærdsteknologi generelt
Dansk Industri, KL og Randers Kommune støtter alle forslaget om en
forlængelse af gyldighedsperioden.
Dansk Industri finder, at øget brug af velfærdsteknologi er en oplagt mulighed
for at frigive plejepersonalets tid og ressourcer uden at gå på kompromis med
kvaliteten eller borgernes privatliv og værdighed. Ifølge Dansk Industri vil en
forlængelse af gyldighedsperioden for forsøgsmulighederne give mulig-
hed for at fortsætte eksisterende forsøg og sikre den rette dataindsamling og
evaluering som grundlag for at udbrede løsningerne. DI ser frem til, at
løsningerne udbredes til generelle ordninger via ny lovgivning og støtter
generelt et øget fokus på og incitament til brug af velfærdsteknologi. DI peger
på, at fordelene ved velfærdsteknologi også bør udnyttes på andre
velfærdsområder.
KL bemærker, at foreningen bifalder, at overvejelser om, hvorvidt de relevante
forsøgsmuligheder helt eller delvist skal videreføres som generelle ordninger,
gøres som led i arbejdet med revision af reglerne om magtanvendelse i lov om
social service. KL bemærker desuden at, foreningen bakker kraftigt op om, at
der indføres en varig og generel hjemmel for alle kommuner til at arbejde med
de typer velfærdsteknologiske løsninger, som er brugt som led i
frikommuneforsøgene, og som ifølge KL muliggør en bedre og mere værdig
hjælp og støtte til den enkelte borger.
Randers Kommune bemærker, at kommunen løbende arbejder med afprøve
og indføre tryghedsskabende teknologier, og vurderer ud fra erfaringerne, at
mulighederne for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi med
fordel kan udbredes til andre situationer end de som er mulige ifølge de
gældende regler.
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne og
bekræfter, at det fortsat forventes, at overvejelser om regler for brug af
tryghedsskabende velfærdsteknologi vil indgå i forhandlingerne om
magtanvendelsesreglerne i serviceloven.
Behov for tydeliggørelse af målgrupper og overensstemmelse med
handicapkonventionen
Institut for Menneskerettigheder henviser til instituttets tidligere høringssvar til
høringen om det lovforslag
1
om ændring af lov om frikommunenetværk, som
indførte de relevante forsøgsmuligheder (§§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f). I det
tidligere høringssvar bemærkede instituttet overordnet, at magtanvendelse i
1
L220, FT-samling 2017-18 vedtaget som lov nr. 749 af 8. juni 2018
2
 L 63 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og indenrigsministeren
2770674_0003.png
form af særlige døråbnere, personlige alarm- og pejlesystemer samt
situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, herunder
anvendelse af søvnmonitoreringsteknologi, har karakter af indgreb i privatlivet,
retten til selvbestemmelse og den personlige integritet og at
forsøgsmulighederne dermed berører personer med handicaps
grundlæggende rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder fremhæver i det nye høringssvar, at
instituttet henviser til sine tidligere bemærkninger og anbefalinger til
forsøgsordningerne, som fortsat gør sig gældende. Instituttet bemærker, at
særligt følgende bemærkninger fra det tidligere høringssvar fortsat er aktuelle:
At
princippet om støttet beslutningstagning i FN’s
handicapkonventions artikel
12 understreges, at målgrupperne for forsøgshjemlerne præciseres, at det
gøres til en betingelse for anvendelse af frikommunenetværkslovens § 14 b, at
den pågældende ikke modsætter sig, og at det gøres til en betingelse for
anvendelse af frikommunenetværkslovens § 14 c, at den pågældende ikke
modsætter sig, og at der indhentes samtykke fra nærmeste pårørende eller
værge.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der med det aktuelle
lovforslag ikke lægges op til at ændre indholdet i de relevante
forsøgsbestemmelser, men udelukkende foreslås en forlængelse af
gyldighedsperioden. Ministeriet henholder sig således til det daværende Børne-
og Socialministeriets bemærkninger i høringsnotatet
2
til lovforslaget til den
lovændring, som indførte bestemmelserne, hvori Børne- og Socialministeriet
bl.a. angiver: ”Til
Institut for Menneskerettigheders anbefaling om, at der
redegøres for forslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal Børne- og
Socialministeriet bemærke, at ministeriet ved udarbejdelsen af lovforslag
forholder sig til relevante internationale konventioner om menneskerettigheder,
som Danmark har tiltrådt, herunder også Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, således at der sikres overensstemmelse med
internationale forpligtelser. Dette er også sket ved udarbejdelsen af dette
lovforslag. Sædvanligvis henvises der dog ikke hertil i lovbemærkningerne,
hvilket der heller ikke findes grundlag for i dette tilfælde. I forlængelse af
ovenstående findes der ikke grundlag for i lovforslaget at indskrive en
henvisning til princippet om støttet beslutningstagning i handicapkonventionens
artikel 12, som foreslået af Institut
for Menneskerettigheder.”
I forhold til instituttets bemærkning om præcisering af målgruppen henholder
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sig ligeledes til de tidligere bemærkninger
fra Børne- og Socialministeriet, som bemærker at:
”det
ikke vurderes
hensigtsmæssigt at indskrænke målgrupperne til fx mennesker med demens,
som foreslået af instituttet. Det vurderes således, at anvendelsen af de
omfattede teknologiske løsninger potentielt kan give værdi for borgere med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset om deres
funktionsnedsættelse fx er resultatet af en erhvervet mental svækkelse, eller
om den er medfødt. Der foretages således ikke ændringer på baggrund af
forslaget.”
I forhold til instituttets bemærkning vedr. frikommunenetværkslovens § 14 b
(særlige døråbnere) om, at det bør gøres til en betingelse for anvendelse af §
14 b, at den pågældende ikke modsætter sig, henholder Social-, Bolig- og
Ældreministeriet sig til bemærkningerne fra Børne-
og Socialministeriet: ”Det
er
ministeriets vurdering, at en sådan betingelse ikke er forenelig med forsøgets
formål, ligesom betingelsen heller ikke fremgår af de eksisterende
magtanvendelsesregler i servicelovens jf. § 125, stk. 3. Ministeriet vurderer, at
der ikke er fagligt belæg for at skærpe betingelserne for anvendelse af særlige
døråbnere efter frikommunenetværksloven i forhold til betingelserne herfor
2
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L220/bilag/1/1878610.pdf
3
 L 63 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og indenrigsministeren
2770674_0004.png
efter serviceloven. Det bemærkes, at det med det foreslåede stk. 3 er
præciseret, at forudsætningen for forsøg efter stk. 1. er, at der indhentes
samtykke fra borgerens nærmeste pårørende eller fra en værge.”
Ift. bemærkningen vedr. § 14 d (brug af personlige alarm- og pejlesystemer
samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn
og unge) henholder Social-, Bolig- og Ældreministeriet sig også til
bemærkningerne fra Børne- og Socialministeriet:
”For
så vidt angår Institut for
Menneskerettigheders ønske om, at det gøres til en betingelse for indgreb efter
§ 14 d, at der indhentes samtykke fra nærmeste pårørende eller værge, mener
ministeriet, at principperne for inddragelse af værger i servicelovens
eksisterende bestemmelser om anvendelse af personlige alarm- og
pejlesystemer også bør finde anvendelse i frikommuneforsøg herom, da der
ikke ses at være fagligt belæg for at differentiere her. Den ønskede ændring
gennemføres derfor ikke. På samme baggrund er der ikke fundet grundlag for
at imødekomme forslaget om at indsætte en betingelse om, at der aldrig må
anvendes personlige alarm- og pejlesystemer, hvis borgeren modsætter sig
dette. Også her er det vurderet, at der ikke er fagligt belæg for at basere
frikommunenetværksloven på andre principper end principperne bag § 125 i
serviceloven. Udformningen af servicelovens § 125 afspejler en balance
mellem hensynet til at begrænse indgreb i selvbestemmelsesretten for borgere
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne til det absolut
nødvendige, og samtidig sikre kommunalbestyrelsen mulighed for at udøve sin
omsorgspligt over for denne målgruppe ved at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer i afgrænsede perioder og under visse betingelser.”
Behov for ensretning af muligheder for hhv. offentlige og private leverandører.
Dansk Erhverv støtter generelt op om forsøgsmuligheder inden for
socialområdet, som kan være med til at understøtte og effektivisere
opgaveløsningen for medarbejderne.
Dansk Erhverv finder det dog det kritisabelt, at lovforslaget ikke giver ikke-
offentlige leverandører samme mulighed for at anvende forsøgsmulighederne.
Ifølge Dansk Erhverv indebærer den manglende ligestilling mellem offentlige
og ikke-offentlige leverandører, at et stort antal af kommunernes borgere, som
modtager hjælp fra ikke-offentlige leverandører ikke vil kunne få samme
hjælpemuligheder, som de borgere, der modtager hjælp fra kommunen.
Dansk Erhverv anbefaler, at ikke-offentlige leverandører skal ligestilles med
kommunale leverandører, og derfor også have mulighed for at ansøge om at
afprøve forsøgsmulighederne.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker at, det fremgår af § 14 i lov om
frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2028, at
ministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det
specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at
anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en
person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i lov
om social service, der har ophold i en boform efter lov om social service eller
en plejebolig efter lov om almene boliger eller en friplejebolig efter lov om
friplejeboliger el.lign., hvis den pågældende ikke modsætter sig dette og det
samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese
hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og
selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Det er
desuden en forudsætning, at der indhentes samtykke fra borgerens nærmeste
pårørende eller fra en værge, jf. værgemålslovens § 5. Tilsvarende fremgår af
de gældende § 14 b og § 14 f.
4
 L 63 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og indenrigsministeren
2770674_0005.png
Den gældende bestemmelser indebærer således, at forsøgene ikke er
forbeholdt offentlige leverandører, jf. understregningen. Bestemmelsen blev
indført med lov nr. lov nr. 749 af 8. juni 2018.
Ministeriet bemærker desuden, at formålet med den foreslåede forlængelse er
at give mulighed for, at det i forbindelse med kommende forhandlinger om
magtanvendelsesreglerne overvejes om indholdet af forsøgsmulighederne,
dvs. mulighederne for brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi, helt eller
delvist skal udbredes til generelle ordninger. Sådanne ordninger forventes, at
blive en del af reglerne om magtanvendelse i serviceloven, som i givet fald vil
omfatte både offentlige og ikke-offentlige leverandører.
5