Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2790538_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 2. november 2023 bedt om mit svar
på spørgsmål 8 til ULØ L 62 - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.).
Spørgsmål 8:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 26/10-23 Svend-Erik Gottlieb
vedr. et offentligt forslag til ændring af Planloven § 37 stk. 5 og præsentation
til foretrædet, jf. L 62 - bilag 5 og L 62 - bilag 8”
Svar:
Henvendelsen vedrører en ejendom på Sjælland inden for strandbeskyttelses-
linjen. Ejendommen omfatter efter det oplyste bl.a. en overflødiggjort landbrugs-
bygning, som er placeret tæt på hovedhuset og inden for havearealet. Ejerne øn-
sker at udnytte denne bygning til en bolig til familiemedlemmer.
Ifølge henvendelsen forhindrer planlovens § 37, stk. 5, ejerne i at bo og leve som
de ønsker. Ejerne foreslår derfor, at overflødiggjorte bygninger beliggende inden
for et privat haveareal undtages fra planlovens § 37, stk. 5. Ejerne oplyser end-
videre, at Kystdirektoratet har afvist at ændre strandbeskyttelseslinjen, så deres
haveareal friholdes herfra.
Jeg kan i den anledning oplyse følgende:
Som hovedregel må der i landzone ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen
foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af
bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens § 35, stk. 1.
Planlovens § 37, stk. 1 og 2, indeholder undtagelser fra denne hovedregel. Efter
disse bestemmelser kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften
af en landbrugsejendom, og visse andre overflødiggjorte bygninger som ud-
gangspunkt tages i brug til visse nærmere angivne formål, bl.a. til en bolig, uden
landzonetilladelse.
Som en undtagelse til undtagelserne følger det af § 37, stk. 5, at der ikke efter stk.
1 og 2
dvs. ikke uden landzonetilladelse
kan indrettes en bolig i overflødig-
gjorte bygninger, der er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttel-
seslinjen.
Den ændring af § 37, stk. 5, som foreslås i henvendelsen, vil i givet fald betyde,
at kravet om landzonetilladelse ikke vil gælde overflødiggjorte bygninger belig-
gende inden for et privat haveareal.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.:
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
[email protected]
Dato: 29. november 2023
L 62a - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/10-23 Svend-Erik Gottlieb vedr. et offentligt forslag til ændring af Planloven § 37 stk. 5 og præsentation til foretrædet
2790538_0002.png
Akt nr.:
Strandbeskyttelseslinjen er reguleret i naturbeskyttelsesloven, som hører under
Miljøministeriet, som har afgivet følgende udtalelse i anledning af udvalgets
spørgsmål:
”Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må
foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Formålet med beskyttelsen er
at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative vær-
dier, der er knyttet til kysterne. Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbred-
den og arealet op til 300 meter bag strandbredden - i sommerhusområder dog
kun 100 meter eller mindre. Dette betyder bl.a., at strandbeskyttelseslinjen
mange steder omfatter private haver.
Kystdirektoratet har den 4. november 2021 meddelt afslag på den konkrete an-
søgning om dispensation til udvidelse af beboelsen med en ekstra boligenhed på
matriklen efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15. En ændret anven-
delse af boligen eller lign. kan være dispensationskrævende, hvis den ændrede
anvendelse er mere belastende for kystlandskabet. Kystdirektoratet har i det
konkrete tilfælde vurderet, at den ændrede anvendelse fra erhverv til bolig vil
være mere belastende for naturen, og det ansøgte forudsætter derfor dispensa-
tion. Samtidig finder Kystdirektoratet, at der i realiteten etableres en ny selv-
stændig bolig på ejendommen. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede
Kystdirektoratets afslag den 31. januar 2022.
I forlængelse af Kystdirektoratets afslag og klagenævnets stadfæstelse ansøges
der om, at strandbeskyttelseslinjen ophæves på en del af matriklen. Kystdirek-
toratet har d. 4. april 2022 givet afslag på ansøgning om ophævelse af strandbe-
skyttelseslinjen på ejendommen. Afgørelsen er truffet i henhold til naturbeskyt-
telseslovens § 69, stk. 1 samt § 69a, stk. 2 og 6. Afgørelsen kan ikke påklages, jf.
§ 78, stk. 4, i naturbeskyttelsesloven. Ansøger har på baggrund af afslaget stæv-
net Kystdirektoratet. Sagen behandles ved retten i Roskilde. Miljøministeriet vil
derfor ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.”
Det følger af ovenstående, at indretning af en bolig i den overflødiggjorte byg-
ning, som henvendelsen af 26. oktober 2023 vedrører, forudsætter
dels
dispen-
sation fra
eller ophævelse af
strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelses-
loven,
dels
en landzonetilladelse efter planloven.
Hvis planlovens § 37, stk. 5, ændres som foreslået i henvendelsen, vil en landzo-
netilladelse efter planloven ikke være påkrævet. En dispensation fra/ophævelse
af strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelsesloven, vil derimod stadig være
påkrævet.
Det fremgår af henvendelsen, at Danmarks Naturfredningsforening støtter bor-
gerens forslag. Danmarks Naturfredningsforening har efterfølgende, jf. L 62 bi-
lag 11, tilkendegivet, at de ikke støtter ejernes forslag om ændring af planloven
og naturbeskyttelsesloven, men støtter det konkrete ansøgte projekt.
Side 2
L 62a - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/10-23 Svend-Erik Gottlieb vedr. et offentligt forslag til ændring af Planloven § 37 stk. 5 og præsentation til foretrædet
2790538_0003.png
Jeg modtager gerne forslag til en eventuel kommende ændring af planlovgivnin-
gen i forlængelse af udspil om landdistrikter, som vi kommer med til næste år.
Forslag til ændring af planloven kræver enighed i forligskredsen bag planloven.
Morten Dahlin
Akt nr.:
Side 3
/ Lise Marie Buhl