Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2790513_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 2. november 2023 bedt om mit svar
på spørgsmål 5 til ULØ L 62 - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.).
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål 5:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning, når der
gives nye tilladelser til glamping med op til otte enheder, og at disse nye glam-
ping muligheder ikke som campingpladserne kommer til at ligge under for be-
stemmelserne i campingreglementet?”
Svar:
Det er Plan- og Landdistriktsstyrelsens vurdering, at bestemmelsen er afgrænset
på en sådan måde, at den kun i begrænset omfang medfører, at campingpladser
udsættes for ny konkurrence. Jeg henholder mig til den vurdering.
Jeg lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at bestemmelsen kun retter sig mod
veletablerede, større turistattraktioner og veletablerede, større virksomheder
med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus
eller husrum til overnattende gæster.
Jeg kan desuden oplyse, at der også efter gældende ret er mulighed for under
visse betingelser at etablere og udleje glampingenheder uden for campingplad-
ser, jf. pkt. 3.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgår
følgende:
”De
gældende landzoneregler i planloven forhindrer ikke, at kommunalbesty-
relsen efter en konkret vurdering meddeler landzonetilladelse til etablering
af glampingenheder. Dette forudsætter dog, at det ansøgte er foreneligt med
de hensyn, der skal varetages med landzonereglerne, og praksis er som følge
heraf restriktiv. […]
Det er under alle omstændigheder en forudsætning for at udleje hytter
eller
glampingenheder der må sidestilles hermed
efter sommerhuslovens § 1,
stk. 5, at hotelbegrebet er opfyldt. Det betyder efter praksis bl.a., at der skal
være tale om et samlet hotelanlæg med en hotelkerne, hvortil hytterne er
knyttet, at der skal være en form for reception, der modtager overnattende
gæster, og at der skal være mulighed for servering af et måltid i særskilte lo-
kaler.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.:
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
[email protected]
Dato: 29. november 2023
L 62a - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning, når der gives nye tilladelser til glamping med op til otte enheder
2790513_0002.png
Jeg kan samtidig oplyse, at der også på campingpladser og dermed inden for
campingreglementets rammer er mulighed for at etablere glampingenheder,
hvilket udnyttes på flere campingpladser.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Akt nr.:
Side 2