L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 62 Bilag 1, L 62 A Bilag 1, L 62 B Bilag 1
Offentligt

Notat

Notat om høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om plan-

lægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven

m.v.)

Ovennævnte udkast til lovforslag har i perioden 17. maj

–

23. juni 2023 været i

høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Et overblik over høringsparter, der har afgivet høringssvar, findes i pkt. 1 neden-

for.

Endvidere har Social-, Bolig- og Ældreministeriet i perioden 27. juni

–

23. august

2023 haft udkast til en yderligere bestemmelse i lov om boligforhold (§ 12 g) i

høring hos relevante myndigheder, organisationer m.v. Den pågældende be-

stemmelse er efterfølgende indsat i ovennævnte lovforslag.

Lovforslaget udmønter hovedparten af lovinitiativerne i aftale om

”Opfølgning

på evaluering af planloven m.v.” indgået den 15. juni 2022 mellem Socialdemo-

kratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

I høringsnotatet er de væsentligste synspunkter I høringsnotatet er de væsent-

ligste synspunkter i de modtagne høringssvar, herunder høringssvarene fra So-

cial-, Bolig og Ældreministeriets høring, gengivet og efterfulgt af afsnit i kursiv

med henholdsvis

i de modtagne høringssvar gengivet og efterfulgt af afsnit i kursiv med henholds-

vis

•

Kirkeministeriets bemærkninger til de synspunkter, der omhandler planlo-

ven, sommerhusloven og kolonihaveloven (lovforslagets §§ 1, 5, 6 og 10),

Miljøministeriets bemærkninger til de synspunkter, der omhandler natur-

beskyttelsesloven (lovforslagets § 2),

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger til de synspunkter, der

omhandler lov om boligforhold og lejeloven (lovforslagets §§ 3 og 4), og

Erhvervsministeriets bemærkninger til de synspunkter, der omhandler lov

om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (lovforsla-

gets §§ 8 og 9).

Dato: 26. oktober 2023

Der henvises i øvrigt til indholdsfortegnelsen nedenfor.

Synspunkter af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører emnerne i udkastet til lovforslag, indgår som udgangspunkt ikke i hø-

ringsnotatet.

Ud over de ændringer af lovforslaget, som er angivet i bemærkningerne til hø-

ringssvarene nedenfor, er der endvidere foretaget mindre ændringer i lovforsla-

get, bl.a. af redaktionel og lovteknisk karakter.

De modtagne høringssvar er offentliggjort på Høringsportalen ved lovforslagets

fremsættelse.

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Indhold

1. Generelt

.......................................................................................................................................... 4

2. Krav om strategisk planlægning for bymidter

................................................................. 4

2.1. Generelle bemærkninger

................................................................................................. 4

2.2. Sammenhæng med planlovens regler om detailhandelsplanlægning

............ 5

2.3. Proces og ressourcer

......................................................................................................... 7

2.4. Inddragelse af aktører og placering af offentlige institutioner

..................... 11

2.5. Afgrænsning af de omfattede byer

............................................................................ 12

3. Nye muligheder for at sikre bynatur

................................................................................ 13

4. Nye regler om parkeringsforhold

...................................................................................... 18

4.1. Generelle bemærkninger

.............................................................................................. 18

4.2. Grønne parkeringspladser

........................................................................................... 18

4.3. Nulparkering

..................................................................................................................... 19

5. Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone...............................................

5.1. Planlægning for midlertidig anvendelse af arealer i byzone

.......................... 21

5.2. Udvidet adgang til dispensation fra lokalplaner

................................................. 23

6. Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

................... 24

7. Planlægning for vandområder ved havne

...................................................................... 25

8. Lokalplanlægning for beliggenhed af bygninger til religiøse formål

................... 28

9. Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder

.......................... 29

10. Planlægning for ungdomsboliger til studerende

....................................................... 30

11. Udlejning af ungdomsboliger til studerende

............................................................... 31

11.1. Lov om boligforhold

..................................................................................................... 31

11.2. Lejeloven

.......................................................................................................................... 36

12. Ø-udviklingsplaner

............................................................................................................... 37

12.1. Planloven

......................................................................................................................... 37

12.2. Naturbeskyttelsesloven

............................................................................................... 43

13. Forsøgstilladelse til overflødiggjorte bygninger........................................................

14. Bedre udvikling af landsbyer (omdannelseslandsbyer)

.......................................... 47

15. Overførsel af landzonelandsbyer til byzone

................................................................ 49

16. Tilbageførsel af sommerhusgrunde

................................................................................ 50

17. Bedre mulighed for glamping i landzone

..................................................................... 51

17.1. Generelle bemærkninger

............................................................................................ 51

17.2. Omfattede aktører og enheder.................................................................................

17.3. Afstande, antal og størrelse

...................................................................................... 55

17.4. Tilknyttede faciliteter og byggetekniske krav

.................................................... 56

17.5. Øvrige bemærkninger

................................................................................................. 58

18. Stiftsøvrighedernes indsigelsesret

.................................................................................. 59

Side 2

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

19. Bedre mobildækning i hele landet

.................................................................................. 62

19.1 Landzonetilladelse til opstilling af master til radiokommunikation

.......... 62

19.2 Opsætning af antennesystemer på eksisterende konstruktioner med

tilhørende anlæg

....................................................................................................... 64

20. One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

............................................... 65

20.1. Generelt

............................................................................................................................ 65

20.2. Klagesagsbehandling

.................................................................................................. 65

20.3. Øvrige bemærkninger

................................................................................................. 68

21. Forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse, der er etableret ulovligt

efter anden lovgivning

............................................................................................ 72

22. Ophævelse af kravet om landsplanredegørelse

.......................................................... 73

23. Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

...................................................... 76

24. Ophævelse af kravet om lokal Agenda 21

.................................................................... 78

25. Ophævelse af revisionsbestemmelse

............................................................................... 79

26. Tilretning af forskellige bestemmelser vedrørende støj

......................................... 80

27. Redegørelse for el-produktion m.v. fra planlagte VE-anlæg

................................. 80

28. Overførsel af klageregler til særlove mv.

...................................................................... 81

29. Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser

................................................ 82

29.1. Lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

...... 82

29.2. Planloven

......................................................................................................................... 84

30. Tilsyn og behandling af data vedrørende sommerhusloven

.................................. 84

Side 3

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

1. Generelt

Kirkeministeriet har modtaget i alt 94 høringssvar vedrørende udkast til forslag

til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning

på evaluering af planloven m.v.).

Følgende 11 myndigheder, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar og har

ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Herlev Kommune, Herning Kommune,

Byggeskadefonden, Danske Kloakmestre, Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning, Forbrugerrådet Tænk, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på

Øerne, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Rigsrevisionen, Vestre Lands-

ret og Østre Landsret.

Følgende 83 myndigheder, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar med be-

mærkninger til lovforslaget: KL, Albertslund Kommune, Egedal Kommune, Es-

bjerg Kommune, Frederiksberg Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn

Kommune, Haderslev Kommune, Høje Taastrup Kommune, Holstebro Kom-

mune, Kerteminde Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kom-

mune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Ringkø-

bing-Skjern Kommune, Skanderborg Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kom-

mune, Stevns Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Varde

Kommune, Vejle Kommune, Aarhus Kommune, Fyns Stift, Haderslev Stift, Hel-

singør Stift, Københavns Stift, Lolland Falsters Stift, Ribe Stift, Roskilde Stift, Vi-

borg Stiftsøvrighed, Aalborg Stift, Aarhus Stift, Advokatrådet, Annemethe Holm,

Arkitektforeningen, Arkitektskolen Aarhus, Arne Post, Borgerbevægelsen mod

en motorvej i Egholmlinjen, By & Havn, By og Land Danmark, Camping Outdoor

Danmark, Codex Advokater, CONCITO, Coop Danmark A/S, CPH Village, Dan-

marks Frie Autocampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfrednings-

forening (DN), Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),

Dansk Ingeniørforening, Dansk Kyst og Naturturisme, Dansk Skovforening,

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske De-

stinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime,

De Samvirkende Købmænd, Destination Fyn, Det Danske Spejderkorps, Det Kri-

minalpræventive Råd, DSB, EjendomDanmark, Feriehusudlejernes Branchefor-

ening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Venøboen, Fri-

luftsrådet, Green Power Denmark, HORESTA, Københavns Lufthavne (CPH),

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen,

Omø Beboer- og Grundejerforening, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Sammen-

slutningen af Danske Småøer og Teleindustrien.

Gengivelsen af de væsentligste synspunkter i høringssvarene er opdelt efter em-

nerne i lovforslaget, jf. pkt. 2-30 nedenfor.

2. Krav om strategisk planlægning for bymidter

2.1. Generelle bemærkninger

Kommunernes Landsforening (KL) ser det som en vigtig opgave for kommu-

nerne at sikre levende bymidter i landets byer. KL bemærker, at mange kommu-

ner allerede i dag har igangsat initiativer for at understøtte og fastholde levende

bymidter og således har det fokus, der tilskyndes med lovforslagets krav om

strategisk bymidteplanlægning.

Stevns Kommune, Skanderborg Kommune, Danmarks Idrætsforbund (DIF),

Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Det

Side 4

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Danske Spejderkorps og Landdistrikternes Fællesråd støtter at pålægge kom-

munerne at styrke det strategiske fokus på bymidterne gennem et nyt krav om

helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidterne i de mindre og mel-

lemstore byer.

Dansk Byplanlaboratorium bemærker også, at lovforslaget omfatter flere for-

skellige typer af udpegninger og strategiske planer, som kommunerne fremover

kan eller skal udarbejde. Dansk Byplanlaboratorium foreslår, at kommunerne

generelt forpligtes til at redegøre for, hvordan de nye udviklingsplaner og ud-

pegninger på virker kommunens overordnede bymønster, og at redegørelsen

skal forholde sig til bl.a. klima, vækst, natur, byudvikling og -spredning, infra-

struktur, trafik og social bæredygtighed.

DIF bemærker tillige, at flere idrætsforeninger og fællesskaber gerne vil ud af

utidssvarende lokaler og ind i velegnede lokaler i bymidterne sammen med an-

dre lokale fællesskaber.

Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at indretningen af bymidter kan have

betydning for kriminalitetsbilledet og den oplevede tryghed i danske byer.

Stevns Kommune og De Samvirkende Købmænd argumenterer for, at der samti-

dig bør ændres i reglerne for detailhandelsplanlægning, jf. nærmere herom i pkt.

2.2 nedenfor.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke giver anledning

til ændringer af lovforslaget.

2.2. Sammenhæng med planlovens regler om detailhandelsplanlæg-

ning

En række høringsparter kæder i deres høringssvar forslaget om strategisk plan-

lægning for bymidter sammen med planlovens regler om detailhandelsplanlæg-

ning.

KL ser det som en vigtig opgave for kommunerne at sikre et varieret udbud i

detailhandlen.

Stevns Kommune ønsker en lovgivningsmæssig skærpelse af, at placeringen af

detailhandelsbutikker skal ske i bymidterne, hvor de understøtter og styrker by-

livet, fremfor ude i det åbne land og ved indfaldsvejene.

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at formålet med 2017-reformen [af planlo-

ven] netop var at liberalisere detailhandelsplanlægningen, og at det ligger i na-

turlig forlængelse af 2017-loven, at der opstår ny udvalgsvarehandel uden for

bymidterne. Hvis man ønsker af afhjælpe funktionstømningen af bymidterne,

skal der efter arkitektskolens opfattelse ikke laves udvidede redegørelseskrav i

kommuneplanens retningslinjer eller hovedstruktur, men en ny styret planlæg-

ning, hvor staten eller en revitaliseret regional planlægning sikrer, at der ikke

sker en uhensigtsmæssig inter-kommunal konkurrence m.v.

Arne Post bemærker, at bestemmelsen om udarbejdelse af en helhedsorienteret

strategisk planlægning for bymidter i mindre og mellemstore byer er sympatisk,

men bør suppleres med krav om, at muligheder for begrænsning af aflastnings-

centre og andre butikscentre skal indgå i den strategiske planlægning.

Coop Danmark A/S oplever, at kommunerne i højere grad tillader en spredning

af butikslivet, og dermed svækker bymidterne.

Side 5

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Coop opfordrer til, at der stilles klare krav til redegørelse for den indbyrdes sam-

menhæng mellem detailhandelsplanlægningen og den strategiske bymidteplan,

og at en instans får til opgave at systematisk forholde sig kritisk til validiteten af

kommunernes redegørelse for konsekvenser af særligt deres detailhandelsplan-

lægning.

Coop anbefaler redegørelseskrav i forhold til bl.a. beregningsmetode og konse-

kvensvurdering for bymidternes butiksliv, når der udlægges butiksarealer uden

for disse, og en mere bunden metode til definition af butiksoplande og omsæt-

ningstal, når konsekvenser for eksisterende butiksliv opgøres. Grundlæggende

oplever Coop, at man kan få detailhandelsredegørelser til at vise det resultat,

man som kommune ønsker sig.

Coop anfører, at det bør overvejes, om ikke der i bekendtgørelsesform burde

fastsættes konkrete krav til grundlaget for bymidteplanlægningen, herunder for

sammenhængen med detailhandelsplanlægningen.

Coop foreslår endvidere, at der skal være mulighed for at gøre statslig indsigelse

over for en strategisk bymidteplanlægning, som ikke harmonerer med de stats-

lige ønsker vedrørende vækst og erhvervsudvikling, som disse er udtrykt i hø-

ringsudkastet.

Dansk Byplanlaboratorium bemærker, at den strategiske planlægning ifølge lov-

forslaget skal bidrage til at sætte et nødvendigt og vedvarende fokus på udvik-

lingsmuligheder og planlægningen for bymidterne, hvilket er vigtigt set i lyset af

mange års udtynding af aktiviteter i bymidterne som følge af mange muligheder

for detailhandel uden for bymidterne. Dansk Byplanlaboratorium mener i øvrigt,

at et 5-årigt stop for planlægning af de såkaldte aflastningsområder ville være et

middel til at styrke bymidterne.

Dansk Industri (DI) tilslutter sig ideen bag, at der kan ske en samlet planlægning

for bymidter. Dog bør kommunen også kunne inddrage en fleksibel tilgang til

anvendelse af tomme butikslokalet til kontorhoteller/delekontorer, eventuel på

midlertidig basis, så der på den måde kan opretholdes liv og aktiviteter i denne

del af bygningsmassen og opretholdes liv og aktivitet i bymidten i dagtimerne,

blandt andet til glæde of dagligvarehandlen og evt. cafelivet.

De Samvirkende Købmænd (DSK) havde gerne set, at man var gået videre i den

politiske aftale og lovforslaget og havde indført det 5-årige stop for udlægning af

aflastningsområder uden for bymidterne, sådan som den tidligere regering fore-

slog. Dette ville have givet kommunerne større mulighed for at fokusere på by-

midterne, så der kunne ske de reelle og nødvendige tilpasninger af bymidterne,

så de kunne blive levedygtige og bestå i konkurrencen både med e-handlen og

de eksternt beliggende butiksarealer.

DSK opfordrer endvidere til, at man skærper lovforslaget, således at man ikke

blot i bemærkningerne anfører, at den strategiske planlægning bør inddrage an-

dre relevante planer og strategier, hvor der som eksempel nævnes planlægning

for detailhandel. Det er DSK’s opfattelse, at det bør være et krav til kommunerne,

at de skal inddrage strategier for detailhandel i den strategiske planlægning for

bymidter.

Side 6

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående, at forslaget om at indføre krav

om strategisk planlægning for bymidter er baseret på en politisk aftale om æn-

dring af planloven og at den politiske aftale ikke indeholder ændring af planlovens

detailhandelsregler.

Det fremgår af ”Evaluering af planloven m.v. 2021” fra marts 2021, at de

nye de-

tailhandelsmuligheder, som blev indført i 2017, skulle give kommunerne større

fleksibilitet i planlægningen for detailhandel og være en hjælp til de fysiske butik-

ker i konkurrencen med e-handelen, herunder den udenlandske, for at styrke kon-

kurrencen med et større vareudvalg og lavere priser for forbrugerne.

Bolig- og Planstyrelsen vurderede i evalueringen, at kommunerne havde udnyttet

den øgede fleksibilitet og muligheden for at afveje de tre hovedhensyn om et vari-

eret butiksudbud, god tilgængelighed for alle trafikarter og understøtte velfunge-

rende markeder med en effektiv butiksstruktur i deres planlægning, som var et af

formålene med lovændringen på detailhandelsområdet. Det kan på den ene side

betyde, at der skabes en mere effektiv butiksstruktur med plads til større butikker

og aflastningsområder uden for bymidterne, og på den anden side, at den stigende

e-handel og de forholdsvis mange arealudlæg til butikker uden for bymidterne kan

medføre, at der bliver flere tomme lokaler i bymidterne.

Der er i planlovens detailhandelsregler tale om forskellige hensyn, som det er op til

kommunerne at afveje, og lovforslaget ændrer ikke herpå.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger vedrørende forslaget om obligatorisk

strategisk planlægning for bymidter i mindre og mellemstore byer (forslaget til

planlovens § 5 e og 5 f), at ”Den

strategiske planlægning bør inddrage andre rele-

vante planer og strategier. Det kan være planlægning for detailhandel, erhvervs-

eller turismestrategier og planlægning for kultur- og fritidsaktiviteter.”

Lovforslaget omfatter endvidere et krav om, at redegørelsen for den del af kommu-

neplanen, som indeholder strategisk planlægning for bymidter, skal indeholde en

redegørelse med oplysninger om grundlaget for den strategiske planlægning for

bymidter, herunder sammenhæng med andre relevante strategier og planer, samt

en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede

udvikling af bymidterne (forslaget til planlovens § 11 e, stk. 7). Det fremgår af lov-

forslagets bemærkninger herom, at ”De

foreslåede redegørelseskrav skal således

samlet set medvirke til at sikre sammenhæng mellem planstrategien og den øvrige

del af kommuneplanlægningen. Det vil f.eks. kunne være særligt relevant at sikre

sammenhæng med kommuneplanlægningen for detailhandel, placering af offent-

lige funktioner og planlægning for bevaringsværdige bymiljøer og bygninger.”

Kirkeministeriet finder ikke behov for herudover at stille krav til kommunerne om

at inddrage strategier for detailhandel i den strategiske planlægning for bymidter.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke giver anledning

til ændringer af lovforslaget.

2.3. Proces og ressourcer

KL mener, at kravene til strategisk planlægning for bymidter vil kræve betyde-

lige ressourcer. Afsættes de fornødne ressourcer ikke fra statens side eller gen-

nem kommunal nedprioritering af andre serviceopgaver, må strategien forven-

tes at være virkningsløs. En realisering af strategien vil desuden forudsætte, at

Side 7

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

der er virkemidler til realisering af strategien

–

enten finansiering eller lovmæs-

sige redskaber til at sikre en forankring. De foreslåede procestrin for bymidte-

strategier giver god mening for arbejdet med udviklingen i en række byer, men

det er ikke hensigtsmæssigt at stille enslydende krav til alle kommuner herom.

En af forudsætningerne for succes med at skabe liv i bymidterne, er at både bor-

gere, erhvervsliv og kommune er aktive i arbejdet og timing bliver derfor meget

vigtigt i forhold til, hvornår der er lokal opbakning til at igangsætte en sådan

proces. KL finder det også af den årsag uhensigtsmæssigt at kræve, at en sådan

strategi og analyse udarbejdes samtidig med kommuneplanen. Det er ikke givet,

at denne kadence passer med de lokale ønsker.

KL foreslår, at det løbende arbejde med levende bymidter overordnet kan indgå

i kommunernes planstrategier, frem for gennem konkrete proces-, form- og tids-

krav i kommuneplanen. Endvidere opfordrer KL til, at indsatsen understøttes

gennem statslig finansiering af faktiske initiativer, der kan bidrage til målet om

levende bymidter.

Aarhus Kommune er enige i, at kommunerne skal have fokus på at lave planlæg-

ning, som understøtter levende bymidter. Dette er en integreret del af god by-

planlægning i forvejen. Når det indføres som et krav i planloven, at kommunerne

pligtmæssigt skal gøre det for alle byer i det omfattede spænd af indbyggertal og

med inddragelse af lokale og civile aktører, bliver det en omfattende ny planpro-

ces, som bør følges op med DUT-midler.

Sønderborg Kommune mener ligeledes, at der bør afsættes DUT-midler til opga-

ven.

Egedal Kommune deler målsætningen om at understøtte udviklingen af levende

bymidter, men er bekymret for, at et krav om strategisk planlægning for bymid-

ter i kommuneplanlægningen kan blive komplekst at administrere og ikke vil bi-

drage til at udvikle mere levende bymidter.

Faaborg-Midtfyn Kommune, Randers Kommune og Vejle Kommune bemærker,

at mange kommuner allerede arbejder fokuseret med strategisk midtbyplanlæg-

ning i de relevante byer, som vil blive omfattet af det nye krav om strategisk

planlægning for levende bymidter. De ønsker, at den strategiske planlægning for

bymidterne, der er udført i de seneste år, kan indgå i den nye planlægning, og at

der herudover ’kun’ skal suppleres med redegørelse for strategiske overvejelser

og handlinger i forlængelse af eventuel funktionstømning og tilladelser til place-

ring af butikker uden for de centrale bymidter. Randers Kommune finder i øv-

rigt, at der er en tendens til, at planloven bliver et redskab til at styre og kontrol-

lere en lang række indsatser, som kræver en hurtigere omstilling, end planværk-

tøjerne er designet til. Vejle Kommune finder ikke, at dette arbejde vil få bedre

vilkår af, at der sættes en frist i planloven. Tværtimod kan timingen vise sig at

være et problem for de nuværende og kommende processer, som kommunerne

har planlagt i forhold til midtbyerne.

Ringkøbing-Skjern Kommune er enig i, at der arbejdes strategisk med planlæg-

ningen for bymidter i mindre og mellemstore byer for at sikre disse levedygtig-

hed. Ringkøbing-Skjern Kommune kan dog være bekymret for, at regler og vej-

ledning, om hvordan den strategiske planlægning skal ske i praksis, kommer for

sent set i forhold til den forestående kommuneplanrevision. Ringkøbing-Skjern

anbefaler, at der indarbejdes en overgangsordning, som giver mulighed for at

fortsætte efter den hidtidige lov indtil vejledning og eventuelle nærmere regler

foreligger, og at en sådan vejledning kommer snarest muligt.

Side 8

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Skanderborg Kommune bemærker, at et krav om, at denne strategiske planlæg-

ning indarbejdes som en del af kommuneplanlægningen, kan gøre løsningen af

opgaven rigid, for formaliseret og evt. forceret procesmæssigt i forhold til byer-

nes situation. Indarbejdelse af strategisk planlægning for midtbyer mellem

4.000-20.000 i kommuneplankataloget vil herudover være meget ressourcekræ-

vende for en kommune som Skanderborg med fire centerbyer inden for denne

størrelsesangivelse.

Skanderborg Kommune foreslår, at kravet ikke indarbejdes i planloven, men at

der i stedet fortsat udvikles værktøjer og netværk, som kan inspirere kommu-

nerne, når de i en naturlig interesse for egne centerbyer og på tidspunkter, hvor

det giver mening i den lokale kontekst, ønsker at arbejde strategisk med bymid-

terne. Endelig kunne det ønskes, at der afsættes yderligere økonomiske midler

til omdannelse af bymidter.

Solrød Kommune anerkender, at lovforslagets krav om strategisk planlægning

for bymidter kan være et godt styringsredskab

–

og mange kommuner har alle-

rede udarbejdet planer for udvikling af bymidterne. Samtidig udtrykker Solrød

Kommune bekymring for kommunernes ressourceforbrug i forbindelse med

denne opgave.

Solrød Kommune opfordrer til, at kommunerne så vidt muligt har metodefrihed

i forhold til den strategiske planlægning for bymidterne (både form og detalje-

ringsgrad)

–

eller alternativt må vente med at indarbejde i kommuneplanen som

et tillæg. Lovændringen forventes at træde i kraft fra 1. januar 2024, hvilket vil

betyde, at kommunerne relativt hurtigt skal kunne lave en strategisk planlæg-

ning sideløbende med det omfattende arbejde i forbindelse med kommuneplan-

revisionen i øvrigt.

Arkitektforeningen bemærker, at kommunerne har frie rammer til at foretage

strategisk planlægning for bymidterne, og at der allerede udarbejdes helheds-

planer, udviklingsplaner, byomdannelsesplaner og lignende bymidteplaner i

stor stil. Intentionen om at øge fokus på bymidterne er god, men kravet er unød-

vendigt, og der er risiko for, at det blot bliver endnu et bureaukratisk lag, der

trækkes ned over hovedet på de i forvejen hårdt pressede kommuners planafde-

linger. Ressourcerne til redegørelse, dialog m.m. kommer til at gå fra alle de an-

dre vigtige og lovpligtige opgaver i planafdelingerne. Det er dog positivt, at kom-

munalbestyrelsen i forbindelse med den strategiske planlægning for bymidter

nu skal koordinere med nabokommuner, hvis udviklingen af bymidter også er

afhængig af udviklingen af bymidter i disse kommuner.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at kravet har til hensigt at sikre en sammenhæng med

kommunens andre planer og strategier.

Partnerskabet for levende bymidter konstaterede, at der er behov for at samtænke

kommunens forskellige planer og strategier med udgangspunkt i bymidtens rolle,

position og stedbundne potentialer. Bymidtens detailhandel og øvrige erhverv bør

spille en større rolle i kommunernes erhvervs- og turismeudviklingsstrategier. Der

bør endvidere sikres sammenhæng med udviklingen af kommunens idræts-, kultur-

og foreningsliv. De fleste kommuner udarbejder udviklingsstrategier og erhvervs-

strategier for erhvervsudviklingen i kommunen. Strategierne omhandler ofte pro-

Side 9

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

duktionserhverv eller konkrete vækstområder (f.eks. turisme, life science, iværk-

sættere mv.), mens detailhandelserhvervet og de øvrige private serviceerhverv, der

ofte findes i bymidten, sjældent indgår.

Partnerskabet anbefalede bl.a., at kommunerne sikrer et langsigtet, lokalpolitisk

fokus på bymidten, og derfor bør kommunerne sikre en helhedsorienteret strategi

for bymidten med henblik på at styrke dialog og koordinering af bymidteindsatsen

i kommunen. Partnerskabet anbefalede, at der bør sikres flere offentlige bylivsska-

bende funktioner i bymidterne, f.eks. uddannelsesinstitutioner, bibliotek, sundheds-

hus eller kultur-, fritids- og foreningsfunktioner.

I overensstemmelse med den politiske aftale ”Opfølgning på evaluering af planlo-

ven mv.” af 15. juni 2022

indføres der krav i planloven om, at kommunerne i kom-

muneplanen skal foretage en strategisk planlægning for levende bymidter med an-

givelse af målsætninger for levende bymidter, herunder placering af offentlige by-

livsskabende funktioner i bymidten som f.eks. bibliotek, sundhedshus, rådhus, ud-

dannelsesinstitutioner og offentlig transport, og bylivsskabende elementer som be-

varing af kulturmiljøer og bygninger.

Hvad angår ikrafttrædelsen af kravet om strategisk planlægning for bymidter, er

der i lovforslaget lagt op til, at kommunerne ved den førstkommende revision af

kommuneplanen efter lovens forventede ikrafttrædelse den 1. januar 2024 indar-

bejder strategisk planlægning for bymidter. Det foreslåede nye krav om strategisk

planlægning for bymidter vil blive fulgt op med en statslig vejledningsindsats og

formidling af eksempler til inspiration for kommunalbestyrelserne.

Det foreslås derudover, at ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om

grundlaget for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning for bymidter. Det

er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes ved lovens ikrafttræden, men at

den skal kunne tages i anvendelse, hvis der senere viser sig et behov for at fastsætte

regler om grundlaget for den strategiske planlægning. Hensigten med at give me-

todefrihed i den strategiske planlægning for bymidter er at undgå at detailstyre

kommunernes strategier, da de lokale behov og muligheder vil variere for de for-

skellige bymidter.

Metodefriheden vil også give de kommuner, som allerede har udarbejdet strategier

for deres bymidter, bedre mulighed for at integrere disse strategier i den lovpåkræ-

vede strategiske planlægning i kommuneplanen. Hvis en kommune allerede har

gennemført en inddragelses- og strategiproces og udarbejdet en strategi for by-

midten, kan kommunen vurdere, om den eksisterende strategi kan danne grundlag

for den strategiske planlægning i kommuneplanen eller om der er behov for at sup-

plere med yderligere inddragelse eller strategiske overvejelser for at leve op til kra-

vet om strategisk planlægning for bymidter.

Hvis en kommune oplever behov for at udarbejde strategisk planlægning for by-

midten før den førstkommende revision af kommuneplanen, kan det ske i form af

et tillæg til kommuneplanen. Hvis der på tidspunktet for offentliggørelsen af den

førstkommende kommuneplanrevision efter lovforslagets ikrafttrædelse fortsat

pågår en inddragelses- og strategiproces om bymidten, kan der udarbejdes en

mere overordnet strategisk planlægning for bymidten, som kan følges op af en

mere konkret og detaljeret strategisk planlægning, når inddragelses- og strategi-

processen er nået længere. Dette kan i så fald ske i form af et tillæg til kommune-

planen eller i den næste revision af kommuneplanen.

Side 10

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Det må forventes, at der vil være behov for løbende revision af den strategiske plan-

lægning for bymidten i forbindelse med kommuneplanrevisionen hvert 4. år, da en

bymidtestrategi ikke vil være endegyldig, men må tilpasses den løbende udvikling

i byen mht. eksempelvis detailhandel og øvrigt erhverv, bosætning og turisme.

En række høringsparter efterspørger, at der følger DUT-midler med kravet om

strategisk planlægning for bymidter. Kirkeministeriet kan oplyse, at eventuelle

krav om DUT-midler som følge af kravet om strategisk planlægning for bymidter

kan rejses i forbindelse med en DUT-forhandling, hvor der tages stilling til eventuel

DUT-kompensation.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke giver anledning

til ændringer af lovforslaget.

2.4. Inddragelse af aktører og placering af offentlige institutioner

Varde Kommune udtrykker bekymring for, at krav om den strategiske planlæg-

ning for bymidter kan spænde ben for andre sektorers udviklingsmuligheder el-

ler strukturelle ændringer. I lovforslaget nævnes offentlige funktioner som f.eks.

uddannelsesinstitutioner.

Dansk Byplanlaboratorium har hæftet sig ved, at der i bemærkningerne til lov-

forslaget står, at de aktiviteter, der skal skabe grobund for nyt liv i bymidterne,

er:

”… offentlige bylivsskabende funktioner … f.eks. uddannelsesinstitutioner,

bibliotek, sundhedshus eller kultur-, fritids-

og foreningsfunktioner.”

(3.1.1.2.

Partnerskab for levende bymidter, s. 23)

Dansk Byplanlaboratorium stiller spørgsmålstegn ved om offentlige investerin-

ger alene kan sikre livet i bymidterne. Det vil styrke bymidteplanernes realise-

ringsmuligheder, hvis kommunerne, som en del af strategien skal redegøre hel-

hedsorienteret for den pågældende bys sammenhængskraft og balance: Rede-

gøre for det hele bybillede, for byens tyngdepunkter, det interne flow i trafik og

bevægelsesmønstre, intensivt benyttede byfunktioner som stationsområder, af-

lastningscentre, detailhandelsområder, uddannelsesområder og idrætsområder

o.a. som den enkelte by rummer.

Dansk Erhverv er umiddelbart positive over for ønsket om, at den strategiske

planlægning for bymidterne udarbejdes i dialog med både private og civile aktø-

rer. I den forbindelse mener Dansk Erhverv, at både ejendomsejere, city-/han-

delsstandsforening, restauratører, turistforeninger og destinationsselskaber,

samt kultur- og fritidsforeninger, skal inviteres til at deltage i det strategiske by-

midtesamarbejde og at dette forpligtende samarbejde skal føre til en konkret

handlingsplan for bymidten.

Danske Havne ser positivt på kravet om strategisk planlægning for bymidter,

hvis ”private aktører” i § 5 f,

nr. 2, er at forstå som det lokale private erhvervsliv,

inkl. evt. lokale erhvervshavne.

Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at bymidterne skal indrettes efter

principperne for universelt design, så bymidter og byrummet bliver tilgængeligt

for alle mennesker, herunder også mennesker med handicap. Der er behov for,

at mennesker med handicap bliver tænkt ind i løsningerne og indretningen af

byrummet fra start, fordi vi ellers risikerer at ekskludere en hel befolknings-

gruppe fra at kunne deltage i bylivet og aktiviteterne i bymidterne. DH foreslår,

at kommunerne inddrager handicaprådene aktivt i udviklingen af bymidter og

byrummet.

Side 11

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående, at hensigten med at give meto-

defrihed i den strategiske planlægning for bymidter er at undgå at detailstyre kom-

munernes strategier, da de lokale behov og muligheder vil variere for de forskellige

bymidter. Kirkeministeriet bemærker desuden, at planlovens muligheder for at

planlægge for eller give tilladelse til midlertidige anvendelser og aktiviteter også

kan benyttes i udviklingen af levende bymidter.

Den strategiske planlægning bør inddrage andre relevante planer og strategier.

Det kan være planlægning for detailhandel, erhvervs- eller turismestrategier og

planlægning for kultur- og fritidsaktiviteter. Da den strategiske planlægning for

bymidter skal være en del af kommuneplanlægningen, vil den give kommunalbe-

styrelsen bedre mulighed for at prioritere og koordinere indsatser på tværs af de

administrative områder

Af høringssvarene fremgår en række forslag til interessenter, bestemte metoder og

analyser eller andre strategier, som høringsparterne mener bør indgå i udarbej-

delsen af strategisk planlægning for bymidten. Derfor vil det være op til kommu-

nerne at vælge den metode og de relevante private og civile aktører, som f.eks. kan

være erhvervsliv, idræts-, kultur- og foreningsliv, uddannelsesinstitutioner samt

ejendomsejere og borgere. I forbindelse med lovkravet til strategisk planlægning

for bymidter vil Plan- og Landdistriktsstyrelsen følge op med en statslig vejled-

ningsindsats, som fremhæver gode eksempler på strategisk planlægning for bymid-

ter herunder proces, metode og inddragelse af interessenter. Såfremt der skulle

vise sig et behov for at specificere indholdet til disse planer, for at sikre kvaliteten

af den strategiske planlægning for bymidter, foreslås det, at ministeren for landdi-

strikter kan fastsætte regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens strategiske

planlægning for bymidter. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes

ved lovens ikrafttræden, men at den skal kunne tages i anvendelse, hvis der senere

viser sig et behov for at fastsætte regler om grundlaget for den strategiske plan-

lægning.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at uddannelsesinstitutioner er ét eksempel i en

oplistning af funktioner, som kan være med til at skabe liv i bymidten. Det er ikke

et krav, at uddannelsesinstitutioner skal indgå i alle strategier for bymidter.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke giver anledning

til ændringer af lovforslaget.

2.5. Afgrænsning af de omfattede byer

Arne Post bemærker, at der savnes begrundelse for, at kravet om strategisk plan-

lægning for bymidter er begrænset til byer med op til 20.000 indbyggere.

Byplanlaboratoriet bemærker, i en erkendelse af at mange byer i størrelsen

4.000 til 40.000 indbyggere i dag oplever udfordringer i bymidten, kan man

overveje at medtage byer op til 100.000 beboere, anslået 25-30 byer yderligere,

idet Byplanlaboratoriet forventer, at disse byer sandsynligvis i fremtiden vil stå

med de samme udfordringer.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at kommunerne også kan vælge at foretage en strate-

gisk planlægning for andre af kommunens byer. Det kan være byer med færre end

4.000 indbyggere, som betjener et stort opland med privat og offentlig service og

kulturtilbud, eller som udgør en vigtig attraktion for turismen i kommunen, og

Side 12

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

hvor det derfor er afgørende at fastholde en levende og attraktiv bymidte. Det kan

også være byer med flere end 20.000 indbyggere, hvor bymidten gradvis tømmes

for funktioner, og der derfor er behov for at samle de kommunale, private og civile

aktører i en fælles strategisk indsats for at fastholde en levende bymidte.

Afgrænsningen af hvilke byer der indgår i lovkravet til strategisk planlægning for

bymidten tager udgangspunkt i en analyse fra Partnerskab fra levende bymidter. I

dag oplever mange bymidter i hele Danmark udfordringer med at opretholde et

varieret butiksliv og med at tiltrække nye forretningsdrivende, beboere og investo-

rer. Den negative udvikling finder sted i alle bystørrelser og forventes at fortsætte

de kommende år. Ifølge analysen er det i de små byer fra 1.000 indbyggere og op

til 2.000-3.000 indbyggere muligt at fastholde en forholdsvis god dagligvareforsy-

ning, men svært at opretholde et større udbud af udvalgsvarebutikker. I flere af

disse byer er der ikke længere basis for et byliv med både butikker og andre former

for privat og offentlig service. De store byer med over 20.000 indbyggere oplever

også tomme butikslokaler, men kan ofte pga. deres indbyggertal fastholde et pænt

udbud af både privat og offentlig service. Herimellem findes en række mindre og

mellemstore byer fra 4.000-5.000 indbyggere og op til 15.000-20.000 indbyggere,

hvor det er realistisk, med de rette indsatser, at kunne fastholde en række private

og offentlige servicefunktioner samt et idræts-, kultur og foreningsliv, der tilsam-

men kan danne grundlag for et egentligt byliv.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke giver anledning

til ændringer af lovforslaget.

3. Nye muligheder for at sikre bynatur

KL finder det positivt, at kommunerne får flere redskaber til at sikre flere grønne

arealer gennem planlægningen.

KL bemærker, at der i forslaget bruges forskellige betegnelser for de grønne are-

aler: "bynatur", "grønne arealer", "naturarealer", "begrønning", "naturforhold".

Definitionen af grønne arealer m.v. fremgår ikke tydeligt af forslaget, og bestem-

melserne giver derfor rammer for kommunernes fortolkning af anvendelsen.

Forslaget vil med stor sandsynlighed sikre mere bynatur. For at udbredelsen af

bynatur får de bedste betingelser, er det vigtigt i denne sammenhæng, at bynatur

ikke overgår til beskyttet natur, der vil være i konflikt med den øvrige planlæg-

ning.

Egedal Kommune finder det positivt, at det foreslås at give kommunerne bedre

muligheder for at sikre mere og bedre bynatur, herunder særligt mulighederne

for at fastlægge, hvor stor en andel af en ramme der skal udlægges til bynatur.

Frederiksberg Kommune kvitterer overordnet for, at lovforslaget peger i en po-

sitiv retning, som giver kommunerne bedre muligheder for at understøtte den

grønne omstilling og den blandede by i planlægningen, bl.a. med muligheden for

at stille krav i lokalplanlægningen til kvaliteten af ny bynatur.

Kommunen opfordrer til, at det tydeliggøres, hvordan en procentdel med grønne

arealer beregnes, og at det bekræftes, at et redskab som f.eks. biofaktor(meto-

den)

–

som flere kommuner, herunder Frederiksberg, har arbejdet med

–

fortsat

kan anvendes til sikring af omfanget af grønt i en lokalplan. Endvidere finder

kommunen det uklart, hvordan tilføjelsen af ”naturforhold” i lokalplankataloget

vil give mulighed for at stille forskellige former for krav vedrørende biodiversi-

tet.

Side 13

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Høje-Taastrup Kommune er positiv over for de foreslåede muligheder for at

sikre bynatur. Særligt at det er muligt at stille krav til vækstbetingelser for be-

plantningen, og at der kan fastsættes en minimumsprocent for andelen af grønne

arealer i kommuneplanen.

Kommunen finder det særligt vigtigt at skelne mellem begreberne bynatur, na-

turarealer, grønne arealer, grønne elementer m.v. Kommunen ser et behov for

en tydelig beskrivelse med en definition af begreberne.

Københavns Kommune konstaterer med tilfredshed, at der bliver mulighed for

at fastsætte en begrønningsprocent i kommuneplanrammerne og i lokalplaner,

og at der bliver mulighed for i lokalplaner at stille krav til kvaliteten af ny byna-

tur. Dette vil betyde, at det i langt højere grad vil blive muligt at sikre omfang og

kvalitet af bynatur.

Odense Kommune anerkender, at der i lovforslaget er medtaget bestemmelser,

der giver muligheder for, at kommunernes planlægning bedre kan sikre bynatur

gennem krav til biofaktor i både kommuneplanrammer og lokalplaner.

Randers Kommune hilser forslaget vedrørende nye muligheder for at sikre by-

natur velkomment. Hvis kommunerne skal kunne understøtte udviklingen af

grønne, bæredygtige og sammenhængende byområder, er bl.a. en øget mulighed

for at stille krav til begrønning på flere niveauer nødvendigt

–

både overordnet

på kommuneplanniveau, specifikt i lokalplanen og ikke mindst i forhold til ibrug-

tagning, så de gode intentioner sikres ført ud i livet.

Ringkøbing-Skjern Kommune er positiv over for forslaget om at kunne stille krav

i kommuneplanen om mere grønt i forskellige rammeområder.

Kommunen finder det dog mere hensigtsmæssigt, at de grønne arealer ikke kun

benævnes i procentdele, men tilpasses de pågældende arealer; f.eks. vil arealet

til grønt i et erhvervsområde afhænge meget af den pågældende type af erhverv.

Kommunen anbefaler, at den foreslåede lovtekst ændres fra

”procentdel med

grønne arealer”

til

”omfang af eller procentdel med grønne arealer”.

Stevns Kommune

forstår den foreslåede tilføjelse af ”naturforhold” i planlovens

§ 15, stk. 2, nr. 10, som en intention om at give bedre muligheder for at regulere

friarealer og sætte rammer for disse. Kommunen foreslår, at det omskrives til

”natur- og/eller landskabsforhold”.

Vejle Kommune finder, at forslaget om nye muligheder for at sikre bynatur har

gode intentioner.

Kommunen mener dog, at beregning af begrønningsprocent kan give anledning

til tvivl. Hvis det skal være mere ambitiøst, bør det kobles til biofaktoren.

Forslaget om tilføjelse af ”grønne arealer” i planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, finder

kommunen meget positivt. Hvis det skal sikres, at bynaturen realiseres, skal det

netop være en betingelse for ibrugtagning af bebyggelse. Kommunen bemærker,

at krav til vækstbetingelser kan være rimelige set i forhold til formålet, men at

lokalplaner traditionelt er fysisk planlægning for forhold over terræn. Kommu-

nen sætter spørgsmålstegn ved, om arealreservation for forhold under terræn

generelt er en ønskelig ny vej at gå.

Aarhus Kommune ser positivt på de nye muligheder, men savner redskaber til

at sikre, at bynaturen og grønne områder også etableres, plejes og vedligeholdes.

Det er i praksis ikke tilstrækkeligt, at grundlaget for en kommende beplantning

Side 14

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

skal være på plads inden ibrugtagning, hvis bynaturen ikke efterfølgende vokser

til, plejes og vedligeholdes.

Arkitektforeningen mener, at det er godt, at kommuner fremadrettet kan sætte

en minimums begrønningsprocent i en bydel i forbindelse med udarbejdelsen af

en lokalplan. Arkitektforeningen bemærker, at der ikke er nogen fast definition

af "grønne arealer". Kommunerne bruger i dag forskellige hjemmelavede værk-

tøjer og stiller forskellige krav, hvilket komplicerer arbejdet for både planlæg-

gere og landskabsarkitekter.

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at det i lovforslaget er beskrevet, hvordan

planternes vækstbetingelser nu også kan være en del af lokalplanerne, men at

driften af arealerne virker uklar. For at sikre en høj biodiversitet kan arealdrift

på en særlig måde være væsentligt.

Arkitektskolen Aarhus mener, at kommunerne bør overveje, hvorvidt de grønne

arealer og drift af disse

–

i tilfælde hvor kommunen selv udvikler

–

kan sikres på

en måde, der understøtter udvikling af biodiversitet.

By & Havn er enig i, at biodiversitet skal prioriteres.

By & Havn er dog også bekymret for, at kommuner med forslaget vil kunne be-

stemme, at et specifikt areal skal være 100 % vild natur og hvilke typer planter,

der må anvendes. By & Havn anbefaler, at kommunerne får den beføjelse, der

lægges op til, men at det præciseres, at der i hvert enkelt tilfælde skal tages hen-

syn til en rimelig balance mellem arealer til rekreativt ophold og arealer med

”vild natur”.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) vil gerne støtte ønsket om at give kommunerne

bedre muligheder for at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbe-

tingelser for beplantning.

DIF ser dog gerne, at disse muligheder bliver suppleret med krav om at plan-

lægge for bynatur med gode stier og simple fysiske rammer til idræt, bevægelse

og foreningsliv.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det glædeligt, at der gives mulig-

hed for en styrket planlægning for bynaturen og for den rekreative del af byen.

Lovforslaget rummer en række gode forslag om bynatur.

DN peger på, at der er brug for en justering og uddybning af betegnelsen ”grønne

arealer”

i planlovens § 11 b, stk. 1, så det sikres, at lovændringen

bruges efter de

hensigter, der er beskrevet i lovbemærkningerne. Grønne arealer er ikke nød-

vendigvis naturarealer.

foreslår, at ”grønne arealer” ændres til ”rekreative

grønne arealer

–

herunder

andelen af natur- og biodiversitetsarealer”, og at de rekreative grønne arealer,

der medregnes, som minimum skal være halvoffentlige.

Desuden

foreslår DN, at den foreslåede tilføjelse af ”naturforhold” i planlovens §

15, stk. 2, nr. 10, justeres til ”natur- og biodiversitetsforhold”, og at den foreslå-

ede tilføjelse af ”grønne arealer” i planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, justeres til ”na-

tur-

og biodiversitetsarealer”.

Dansk Byplanlaboratorium finder det positivt, at kommunerne med forslaget får

mulighed for at stille flere krav om bynatur, biodiversitet m.m. Det foreslåede er

et væsentligt skridt til at sikre naturindhold og biodiversitet via planlægningen.

Side 15

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Det bør præciseres, at det ikke kun handler om kvantitet, men også om kvalite-

ten af arealerne.

Dansk Industri (DI) bemærker, at der ligger en god motivation bag forslaget om

mere natur i byrummet.

DI opfordrer til, at lovteksten revideres, så flere af de beskrevne forhold i be-

mærkningerne inddrages i selve lovteksten, og at konkrete overvejelser om,

hvordan de forskellige elementer skal forvaltes, samtidig udvikles i bemærknin-

gerne. Der er behov for et mere grundigt og uddybende fortolknings- og forvalt-

ningsgrundlag for den foreslåede lovtekst. Der er også behov for, at regelsættet

forholder sig til vedligeholdelsen, f.eks. udtynding eller opstamning af træer, og

ikke kun selve anlægs-/etableringsfasen.

DI bemærker endvidere, at et areal med naturindhold kan udvikle sig og blive

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller habitatdirektivet. Lovforslaget bør

forholde sig til, hvordan konflikter omkring ønsker til de introducerede natur-

arealer og deres udvikling og det omkringliggende byrums muligheder og po-

tentialer skal forholde sig til disse beskyttelsesregler i anden lovgivning.

DI advarer mod specifikke artskrav til naturområder i lokalplaner. Ny viden om

træer og buske skal f.eks. også kunne optages i de planlagte arealer. Klimaudvik-

lingen kan bevirke, at der må foretages andre artsvalg over tid, og det vil være

uoverskueligt, hvis en lokalplan skal ændres af den årsag.

Danske Havne bemærker til de foreslåede muligheder for at sikre bynatur, at det

kan være gavnligt for naturen med et bredere og sammenhængende professio-

nelt blik, men det er vigtigt, at planlægningen sker i et helt tæt samarbejde med

forvalterne af de pågældende arealer.

DANVA finder det afgørende, at kommunerne i planlægningen medtager poten-

tialerne ved at bruge vand på overfladen og i naturbaserede løsninger som en

rekreativ værdi, der ikke kun håndterer lokal afledning af vand i forbindelse med

regn og skybrud, men også bidrager til blågrønne byer med høj livskvalitet og

styrket biodiversitet.

Det Danske Spejderkorps finder det i særlig grad positivt, at der arbejdes med

bl.a. mulighed for i højere grad at sikre bynatur, der særligt er relevant for mange

børn og unge, hvis familier måske har langt til ”egentlig” natur, og hvis hverdag

er præget af byområder, hvor grønne områder for ofte ikke er prioriteret, mis-

ligholdt eller ikke skabt til fri og kreativ leg.

DSB er positiv over for de foreslåede muligheder for at planlægge for grønne

arealer, naturforhold m.v. Det skal dog sikres, at den planlæggende myndighed

har som ansvar, at de stillede krav faktisk fysisk kan imødekommes, og/eller at

der er en prioritering af myndighedskrav, hvis ikke dette er tilfældet. Det gælder

f.eks. myndighedskrav til brandredning, placering af ledninger og de nye krav til

beplantning.

Friluftsrådet støtter forslaget om, at kommunalbestyrelsen fremover får mulig-

hed for i kommuneplanen at fastsætte en minimumsprocent for andelen med

grønne arealer, herunder naturarealer, i et rammeområde til brug for den efter-

følgende lokalplanlægning. Friluftsrådet bakker op bag forslagene om, at det bli-

ver muligt fremover at optage bestemmelser i en lokalplan om udformning, an-

vendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder bl.a. om naturfor-

hold, og at det fremover bliver muligt at optage bestemmelser i en lokalplan om

Side 16

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer i det af planen omfat-

tede område eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for området som betin-

gelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

HORESTA støtter op om forslag, der kan styrke udviklingen af byer. Det gælder

bl.a. sikring af bynær natur.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det kommer til at fremgå klart af loven,

at der alene kan fastsættes rammer for grønne arealer i byzoner og sommerhus-

områder, idet oprettelsen og kvaliteten af grønne arealer inden for landbrugs-

jorder reguleres af anden lovgivning. Det bør endvidere sikres, at grønne arealer

i byerne ikke betyder restriktioner for produktionsvirksomheder

–

f.eks. hvis et

grønt areal bliver omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, eller

hvis der indvandrer beskyttede arter.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri

bakker op om, at ”procentdel med grønne area-

ler” bliver tilføjet som et nyt emne i planlovens § 11 b, stk. 1. Rådet opfordrer

dog til, at det bliver præciseret, at det ikke kun handler om kvantitet, men også

om kvaliteten af arealerne. Der er stor forskel på, om et område fungerer som et

rekreativt grønt område eller et naturareal, hvis det skal bruges som værktøj til

at begrænse tilbagegangen i biodiversiteten.

Rådet bakker ligeledes op om, at naturforhold føjes til lokalplankataloget, og at

det præciseres, at fællesanlæg kan være grønne arealer.

Kommentar

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at den foreslåede ordning samlet set vil med-

føre, at kommunerne får bedre muligheder for at udvikle omfanget og kvaliteten

af naturarealer i byerne, bl.a. ved at kunne sikre realisering af krav om etablering,

beplantning og vækstbetingelser. Kirkeministeriet bemærker i tilknytning hertil, at

kommunalbestyrelsen vil have betydelig frihed til at bestemme

–

inden for ram-

merne af den foreslåede ordning

–

hvordan mulighederne for at planlægge for

grønne arealer og naturforhold udmøntes i den konkrete kommune- og lokalplan-

lægning. Dette vil bl.a. omfatte den valgte metode til at opgøre begrønningspro-

centen for et rammeområde i kommuneplanen og det valgte ambitionsniveau,

kvantitativt og kvalitativt, for grønne arealer og naturforhold i lokalplanlægnin-

gen.

Kirkeministeriet bemærker dernæst, at der ikke med de foreslåede ændringer af

planloven er lagt op til en nærmere regulering vedrørende vedligeholdelsen af de

grønne arealer, som kommunalbestyrelsen måtte vælge at planlægge for.

Desuden bemærker Kirkeministeriet, at der i hverken lovforslaget eller den politi-

ske aftale af 15. juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” indgår

ændringer af reglerne i naturbeskyttelseslovgivningen om beskyttede arter eller

naturtyper, herunder reglerne om § 3-beskyttede arealer.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

Side 17

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

4. Nye regler om parkeringsforhold

4.1. Generelle bemærkninger

Albertslund Kommune, Egedal Kommune, Frederiksberg Kommune, Køben-

havns Kommune, Odense Kommune, Aarhus Kommune, CONCITO og Green Po-

wer Denmark udtrykker

–

med visse modifikationer, navnlig vedrørende nulpar-

kering, jf. nedenfor

–

støtte til de foreslåede nye regler om parkering i lokalplan-

kataloget.

EjendomDanmark vurderer, at den foreslåede hjemmel til planlægning for par-

keringsforhold (ny § 15, stk. 2, nr. 10) giver mulighed for unødigt rigide lokal-

planer, der vil forhindre tilpasning af antallet af parkeringspladser til det fakti-

ske behov og skabe unødig forvirring på grund af andre regelsæt, herunder om

elladestandere. EjendomDanmark foreslår, at bestemmelsen udgår af lovforsla-

get.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte bemærkninger fra høringssvarene

ikke giver anledning til ændringer af lovforslaget.

4.2. Grønne parkeringspladser

KL finder det uklart, om muligheden for at stille krav til parkeringspladser til

køretøjer med alternative drivmidler også omfatter krav til andre former for

parkeringstiltag, som kan understøtte målsætninger om at reducere CO2-udled-

ning. Det bør præciseres, at der kan stilles krav til parkeringspladser til delebiler,

samkørsel og cykelparkering.

Albertslund Kommune kan frygte, at der bliver etableret en række parkerings-

pladser til delebiler, som ikke bliver udnyttet, hvis der ikke samtidig kan stilles

krav om etablering og/eller tilknytning til en eksisterende delebilsordning i lo-

kalplanområdet.

Frederiksberg Kommune

bemærker, at mobilitetsformen ”delebiler” er uklar og

opfordrer til udarbejdelse af en vejledning, som uddyber, hvad der forstås ved

en delebil, og hvilke redskaber kommunen har til at håndhæve bestemmelser

om delebilspladser.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at der også gives mulighed for at stille krav

om parkeringspladser uden tilhørende infrastruktur for alternative drivmidler

til transport som betingelse for ibrugtagning af bebyggelse. Kommunen foreslår

derfor, at ordet ”eventuelt” indsættes i den

foreslåede bestemmelse i planlovens

§ 15, stk. 2, nr. 14, på følgende måde:

”14) tilvejebringelse af fællesanlæg, herun-

der grønne arealer og parkeringspladser eventuelt med tilhørende infrastruktur

for alternative drivmidler til transport…”

Vejle Kommune bemærker, at ladestandere reguleres af mange andre love, og

ikke bør reguleres i planloven. Hvis ladestandere skal reguleres, bør det udeluk-

kende omhandle deres placering. Det skal nøje overvejes, om det er en god idé,

at fastsætte betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse for alternative drivmidler

til transport, da kapacitet på elnettet f.eks. ikke kan dække transportsektorens

behov.

Danske Handicaporganisationer mener, at det er godt, at der bliver stillet krav

om bæredygtige parkeringspladser og ladestandere i planloven, men at der også

skal stilles krav om ladestandere til elektriske handicapbiler.

Side 18

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Landbrug & Fødevarer mener, at de foreslåede regler om, at der i lokalplaner

kan fastsættes bestemmelse om tilvejebringelse af parkeringspladser og infra-

struktur for alternative drivmidler som betingelse for ibrugtagning og ændret

anvendelse af bebyggelse bør undtages fra landzone-lokalplaner, jf. planlovens

§ 15, stk. 5, idet de primært er relevante for og tiltænkt byudvikling.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at det er hensigten med både forslaget til § 15, stk. 2,

nr. 10, og forslaget til planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, at der skal kunne fastsættes

bestemmelser om parkeringspladser til forskellige anvendelser, herunder parke-

ringspladser både med og uden infrastruktur for alternative drivmidler til trans-

port. Dette er for så vidt angår forslaget til § 15, stk. 2, nr. 14, præciseret i lovforsla-

get ved indsættelse af ordet ”eventuelt” som foreslået af Ringkøbing-Skjern

Kom-

mune. Bestemmelsen

indledes herefter som følger: ”tilvejebringelse af fællesanlæg,

herunder grønne arealer og parkeringspladser eventuelt med tilhørende infra-

struktur for alternative drivmidler til transport…”.

Hvad angår begrebet delebiler bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at der sigtes til delebiler omfattet af Transportministeriets bekendt-

gørelse om parkering på offentlige veje og andre delebilsordninger, som måtte vise

sig relevante i fremtiden. Det bemærkes i øvrigt, at reglerne om håndhævelse af

reservation af parkeringspladser til delebiler på både offentligt og privat område

hører under Transportministeriet.

Kirkeministeriet bemærker i øvrigt, at det er op til kommunen at anvende mulig-

heden for at planlægge for ladestandere under hensyntagen til de lokale forhold,

herunder kapaciteten på el-nettet.

Kirkeministeriet finder ikke, at kommunerne bør udelukkes fra at anvende de fore-

slåede bestemmelser ved udarbejdelse af landzonelokalplaner.

4.3. Nulparkering

Af lovforslagets bemærkninger vedrørende den foreslåede hjemmel til at fast-

sætte bestemmelser om parkeringsforhold i lokalplaner fremgår bl.a., at kom-

munerne kan fastsætte antallet af parkeringspladser i et område til nul, dog så-

ledes at der sikres tilstrækkelig mulighed for handicapparkering i eller i tilknyt-

ning til området.

Af bemærkningerne fremgår endvidere: ”Det forudsættes i den forbindelse, at

kommunerne vil sikre en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og lokal-

områder, herunder at der er tilstrækkelige parkeringspladser til boliger, butik-

ker, arbejdspladser m.v. Det er ikke hensigten, at muligheden for at planlægge

for nulparkering skal anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder.”

En række høringsparter har kommenteret det citerede afsnit:

KL og Rådet for Bæredygtigt Byggeri foreslår, at formuleringen om, at mulighe-

den for nulparkering "ikke anvendes generelt i større, nye byudviklingsområ-

der" udgår af lovforslaget. KL begrunder forslaget med, at kommunerne i høj

grad har en interesse i, at den kommunale planlægning sikrer god mobilitet og

en god byudvikling, og at kommunerne derfor bør have kompetencen til at af-

gøre, i hvilket omfang muligheden for nulparkering skal anvendes. Rådet for Bæ-

redygtigt Byggeri begrunder forslaget med, at det netop er planlægning af større

bilfri områder, der giver incitament til grønnere mobilitet, hvilket er afgørende

for en fremtidig bæredygtig byplanlægning.

Side 19

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Frederiksberg Kommune opfordrer til, at der udarbejdes en vejledning om, i

hvilke situationer der kan lokalplanlægges for nulparkering, herunder hvornår

der er ”tilstrækkelige parkeringspladser til beboere, butikker, arbejdspladser

m.v.”.

Københavns Kommune

savner en uddybning af bemærkningerne om ’tilstræk-

kelige parkeringsmuligheder’ og en nærmere definition af, hvornår der er tale

om et større byudviklingsområde. Københavns Kommune foreslår i øvrigt, at det

i lovbemærkningerne præciseres, at der ved nulparkering altid

–

ud over handi-

capparkeringspladser og parkering til renovation og brandredning mv.

–

skal

etableres parkeringspladser til afsætning af personer samt af- og pålæsning af

varer.

Odense Kommune finder, at afsnittet er paradoksalt og modsatrettet i forhold til

bestemmelsens overordnede formål om at fremme bæredygtig mobilitet i byom-

råder. Odense Kommune ønsker ikke at planlægge for større byområder helt

uden parkeringspladser, men finder at definitionen af ”tilstrækkelige pladser” er

uhensigtsmæssig. Odense Kommune opfordrer til, at begrebet udfoldes, så det

kan rumme muligheden for at udvikle nye bæredygtige byområder, hvor bilen

er nederst i mobilitetshierarkiet og hvor ”tilstrækkeligt med pladser” defineres

sådan, at der f.eks. kan anvises parkeringspladser i udkanten af et byområde

(som stadig har en lavere parkeringsnorm end det vi arbejder med i dag), hvor

beboere mv. skal gå et stykke fra parkering til slutmålet, for at bilen ikke er det

mest oplagte valg af transportmiddel.

By & Havn hilser det velkomment, at der generelt ikke skal indføres nulparke-

ring i større, nye byudviklingsområder, da der for nuværende ikke er en ræson-

nabel løsning på, hvordan hele bykvarterer skal kunne fungere som ”bilfri”.

Coop mener ikke, at man bør sætte sin lid til, at kommunerne vil planlægge hen-

sigtsmæssigt og afstå fra at benytte muligheden for nulparkering i nye byudvik-

lingsområder. Man bør i stedet fastsætte mere detaljeret regulering om, hvornår

nulparkering kan accepteres.

Dansk Industri (DI) anfører, at nulparkering ikke må ikke hindre vareleverancer,

herunder madlevering og vaskeordning for ældre borgere, flyttebiler, ambulan-

cer, lægevagt og hjemmehjælp, håndværkerbiler, renovationskøretøjer, parke-

ring af handicapkøretøjer etc. Tilsvarende skal der kunne ske parkering til afle-

vering/afsætning ved daginstitutioner eller skoler i det omfattede område.

Anvendelse af regler om nul-parkering

bør efter DI’s opfattelse altid ledsages af

en redegørelse for, hvor meget parkering der forventes overført til naboområder

og deres faciliteter samt den gene som naboområder derved må tåle.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående, at de anførte høringssvar ikke

giver anledning til ændringer af lovforslaget. Det vil

–

som anført i bemærknin-

gerne til lovforslaget

–

være op til kommunerne at sikre en hensigtsmæssig udvik-

ling i de enkelte bydele og lokalområder, herunder at der er tilstrækkelige parke-

ringspladser til boliger, butikker, arbejdspladser m.v. Hvad der nærmere ligger i

”tilstrækkelige parkeringspladser”, og hvornår et byudviklingsområde er for stort

til, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte antallet af parkeringspladser til

nul, vil afhænge af de konkrete forhold, herunder den øvrige planlægning for om-

rådet.

Side 20

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kirkeministeriet bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke vil være til hinder for, at

der i et lokalplanområde, hvor antallet af parkeringspladser i øvrigt fastsættes til

nul, efter en konkret hensigtsmæssighedsvurdering planlægges for visse arealer til

standsning og/eller parkering ud over handicapparkering.

5. Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

5.1. Planlægning for midlertidig anvendelse af arealer i byzone

KL, Egedal Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Odense

Kommune, Aarhus Kommune, CPH Village, Danmarks Frie Autocampere og Rå-

det for Bæredygtigt Byggeri støtter forslaget om, at kommunalbestyrelsen frem-

over får mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af arealer i

byzone.

CPH Village foreslår dog, at det specificeres, at kommunerne får mulighed for at

lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af områder ikke kun til studieboliger,

men også til f.eks. til små erhvervsdrivende som kontor og andre serviceerhverv,

og at vurderingen af uforenelighed mellem virksomheders aktivitet og midlerti-

dige studieboliger, skal baseres på opdateret datamateriale.

Varde Kommune bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvornår

den midlertidige anvendelse indtræffer, herunder om det er i udarbejdelse af en

ny lokalplan eller en selvstændig lokalplan med en tidsbegrænset periode, der

selvstændigt vedtages efterfølgende. Varde Kommune spørger også, om den

midlertidige anvendelse skal være indenfor for den gældende kommuneplan-

ramme, og hvordan en midlertidig anvendelse, hvor der er uendelig mulighed

for forlængelse, miljøvurderes. Kommunen foreslår, at det skal være muligt at

udarbejde midlertidige anvendelsesbestemmelser i forbindelse med en ny lokal-

plan fra start.

Aarhus Kommune tilkendegiver, at muligheden for lokalplanlægning for midler-

tidig anvendelse i praksis næppe vil blive udnyttet i større grad, fordi det er for-

bundet med store ressourcer og tid at skulle lave lokalplaner for at give midler-

tidige muligheder. Aarhus Kommune anbefaler, at kommunernes mulighed for

at dispensere til midlertidige anvendelser i stedet udvides, så midlertidige an-

vendelser ikke forudsætter en forudgående lokalplan.

Arkitektskolen Aarhus anerkender, at forslagene vil sikre en større fleksibilitet i

kommunernes planlægning, men foretrækker i stedet flere korte lokalplaner for

de projekter, der ikke kan rummes inden for eksisterende planlægning.

CONCITO foreslår, at midlertidighedsbegrebet udvides således, at der åbnes mu-

lighed for midlertidig anvendelse i op til 10 eller 15 år, når det gælder etablering

af vedvarende energianlæg og andre klima-relaterede tiltag og for midlertidig-

hed i landzone, for eksempel i forbindelse med etablering af solcelleanlæg eller

andre vedvarende energianlæg.

Dansk Industri (DI) bemærker, at forslaget om at lokalplanlægge for midlertidig

anvendelse virker besynderligt, idet lokalplanen skal være konkret på sin anven-

delsesforeskrivelse, men samtidig også kan give mulighed for, at der kan foregå

anden anvendelse i op til ti år. Det vil betyde, at en kommune kan indsætte i sine

lokalplaner, at der op til ti år kan dispenseres fra lokalplanens hovedanvendelse.

Det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at have en regel, der kan opfattes

Side 21

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

på denne måde ved siden af dispensationsbestemmelserne i §§ 19-20. En mid-

lertidig anvendelse efterspørges ofte som noget, der kan udfylde et umiddelbart

behov, hvilket kan tale for, at §§ 19-20

primært anvendes, idet det kan ske ”hur-

tigt”.

Et tillæg til en lokalplan er derimod ikke en hurtigere proces, end for lokal-

plansager i øvrigt, der kan tage årevis. Formålet med den midlertidige anven-

delse kan derved forspildes.

Friluftsrådet noterer sig, at det i lovbemærkningerne angives, at en midlertidig

anvendelse kan være byhaver. Friluftsrådet bemærker hertil, at en sådan mid-

lertidig arealudnyttelse også må omfatte offentligt tilgængelige, rekreative are-

aler.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at for at sikre, at kommunalbestyrelsen ikke

fastsætter uhensigtsmæssige bestemmelser om midlertidig anvendelse af area-

ler, hvor der i forvejen er husdyrbrug eller andre virksomheder, som påvirker

områder med lugt, støv eller anden forurening, bør forslaget om lokalplanlæg-

ning for midlertidig anvendelse respektere reglerne i planlovens § 15 b.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til høringssvarene, at det følger af den politiske

aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” og dermed

af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i en lokalplan kan fastsætte bestemmelser

om midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone. Den midlertidige anven-

delse skal tidsbegrænses til højst ti år og kan af kommunalbestyrelsen forlænges

med op til fem år ad gangen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a., at lokalplanlægning for midler-

tidig anvendelse af et byzoneareal vil kunne ske til f.eks. studieboliger, boliger til

socialt udsatte borgere, midlertidigt byggeri til skoler og daginstitutioner, byha-

ver, vedvarende energianlæg m.v.

Kirkeministeriet finder, at der på det nu foreliggende grundlag ikke er grundlag

for at fremsætte forslag om, at der skal kunne planlægge for en midlertidig anven-

delse af arealer i landzone.

Det bemærkes at reglerne om lokalplanpligt sikrer, at kommunalbestyrelsen

–

før

et større bygge- eller anlægsarbejde eller en væsentlig ændring i anvendelsen af

bebyggelse og arealer mv. sættes i værk

–

foretager en planlægningsmæssig vur-

dering af konsekvenserne af projektet. Reglerne skal desuden sikre, at den interes-

serede offentlighed og berørte myndigheder får lejlighed til at kommentere

–

eventuelt modsætte sig

–

planens indhold. Kirkeministeriet finder derfor ikke, at

forslaget om hjemmel til planlægning for midlertidig anvendelse af arealer i by-

zone bør erstattes af en udvidelse af kommunernes mulighed for at dispensere til

midlertidige anvendelser med den konsekvens, at midlertidige anvendelser ikke

forudsætter en forudgående lokalplan, selv om anvendelsen er af en karakter, der

normalt indebærer lokalplanpligt, jf. planlovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af lovforslaget, at det forudsættes, at uanset hvilken midlertidig an-

vendelse, der lokalplanlægges for, skal planlægningen følge planlovens alminde-

lige regler, herunder regler om planlægning for miljøfølsom anvendelse. Reglerne

om miljøvurdering skal tilsvarende tages i betragtning i forbindelse med lokalplan-

lægning for midlertidig anvendelse. Kirkeministeriet bemærker i tilknytning hertil,

at kommunalbestyrelsen vil have betydelig frihed til at bestemme

–

inden for ram-

merne af den foreslåede ordning

–

hvordan mulighederne for at lokalplanlægge

Side 22

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

for midlertidig anvendelse udmøntes i den konkrete kommune- og lokalplanlæg-

ning.

Kirkeministeriet bemærker tillige, at der hverken med den politiske aftale af 15.

juni 2022 eller lovforslaget er lagt op til ændring af reglerne i planlovens § 15 b om

lokalplanlægning for arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

fra produktionsvirksomheder m.v. Disse regler vil således gælde uanset den fore-

slåede mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af arealer i by-

zone.

Det bemærkes, at det er hensigten med forslaget, at det skal være muligt at udar-

bejde lokalplaner, der indeholder såvel en midlertidig som en efterfølgende lang-

sigtet eller permanent anvendelse af et område, og at overgangen fra den midler-

tidige til den efterfølgende langsigtede anvendelse enten kan fastsættes til et spe-

cifikt tidspunkt eller gøres fleksibel. En fleksibel overgang kan opnås ved at be-

stemme, at overgangen skal finde sted inden for en vis periode, hvis udløb skal fast-

sættes til højst 10 år fra starttidspunktet for den planlagte midlertidige anven-

delse. Dette er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget.

Det bemærkes endvidere, at såvel den midlertidige som den langsigtede anvendelse

skal være i overensstemmelse med kommuneplanrammen, hvilket også er præcise-

ret i bemærkningerne til bestemmelsen.

5.2. Udvidet adgang til dispensation fra lokalplaner

Friluftsrådet støtter, at der lægges op til at give kommunalbestyrelsen mulighed

for at dispensere fra en lokalplan i op til 10 år med henblik på anvendelse af

midlertidigt ubenyttede områder i byzone til byhaver.

KL og Københavns Kommune foreslår, at muligheden for at dispensere fra en

lokalplan i op til 10 år, udvides til tillige at omfatte midlertidig arealanvendelse

til boliger til socialt udsatte.

CPH Village foreslår, at det præciseres, at den 10-årige dispensation fra lokalpla-

ner til midlertidige studieboliger først træder i kraft fra ibrugtagningstilladelsen,

da der fra byggetilladelse til ibrugtagningstilladelse går ca. 1 år, hvilket betyder,

at de midlertidige studieboliger er i drift i 9 år, hvor der ved lovens tilblivelse

har været ønske om 10 år.

CPH Village mener endvidere, at det fremgår af aftale om opfølgning på evalue-

ring af planloven m.v., at der var politisk opbakning til at gøre det muligt at for-

længe varigheden for en dispensation til midlertidige anvendelser som studie-

boliger, skæve boliger mv. med 5 år ad gangen i stedet for de nuværende 3 år.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) anfører, at fastholdelsen af hovedreglen om, at

dispensationer fra lokalplaner kun kan meddeles for en periode på maksimalt 3

år er en hindring for flere aktiviteter og initiativer, selv om den vil kunne forlæn-

ges. DIF anbefaler derfor, at hæve tidsbegrænsningen op imod de 10 år, der gæl-

der for studieboliger.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til høringssvarene, at det følger af den politiske

aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” og dermed

af lovforslaget, at der åbnes mulighed for at dispensere fra en lokalplan til midler-

tidig anvendelse af et område til byhaver i op til 10 år svarende til den gældende

bestemmelse om tidsbegrænsede dispensationer til studieboliger.

Side 23

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Derudover indeholder den politiske aftale ikke oplæg til udvidelse af mulighederne

for at dispensere fra lokalplaner med henblik på midlertidig arealanvendelse.

For så vidt angår boliger til socialt udsatte bemærkes, at det fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger, at den foreslåede hjemmel til lokalplanlægning for midlertidig

anvendelse bl.a. vil kunne anvendes til planlægning for midlertidige boliger til so-

cialt udsatte, jf. også pkt. 5.1 ovenfor.

6. Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

KL, Egedal Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Odense

Kommune, Aarhus Kommune og DANVA stiller sig positivt over for de foreslåede

regler om planlægning for og udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger.

DANVA mener i øvrigt, at det i planloven bør sikres, at vandselskabernes viden

og kompetencer bringes i anvendelse tidligt i planlægningen vedrørende afvær-

geforanstaltninger.

Syddjurs Kommune mener, at det for så vidt angår de foreslåede bestemmelser

om afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet bør overvejes at præci-

sere, hvorvidt bestemmelserne kan give anledning til overtagelsespligt efter

planlovens § 48 eller erstatningsansvar og under hvilke forudsætninger.

Dansk Industri (DI) savner i lovbemærkningerne en mere uddybende beskri-

velse af relationen til en samtidig anvendelse af reglerne om kystbeskyttelses-

projekter samt finansiering af disse afværgeforanstaltninger under eksisterende

ordninger. DI beder om, at der i teksten indsættes overvejelser om, hvordan pro-

jektbudgettet gøres transparent for bygherre, og at der fremlægges modeller for,

hvordan der kan etableres en prorata begunstigelsesbetinget betaling fra byg-

herre betinget af, hvor meget effekt bygherre får ud af det foreslåede afværge-

projekt.

DI bemærker endvidere, at realisering af det påtænkte afværgeprojekt uden for

lokalplanområdet er betinget af, at der er adkomst til arealet, og at der kan gen-

nemføres en planlægning for det påtænkte projekt. Der er ikke fremlagt overve-

jelser om dette, eller om lovens ekspropriationsbestemmelse til realisering af

planlægning forudsættes taget i anvendelse.

DI mener i øvrigt, at det bør overvejes, om afværgeprojektets etablering skal op-

retholdes som betingelse for ibrugtagning, eller om bygherren kan beslutte selv

at påtage sig risikoen for anvendelsen af bygningen, evt. efter aftale med sit for-

sikringsselskab, indtil afværgeprojektet er etableret. DI henviser i den forbin-

delse til, at erfaringen fra flere større afværgeprojekter viser, at planlægnings-

processen og det indbyggede klagesystem betyder, at sagen kan tagen endog me-

get lang tid bare til planlægningen.

Københavns Lufthavne (CPH) ser et behov for, at der i forbindelse med den kom-

mende ændring af planloven tages højde for det statslige arbejde med en storm-

flodssikring af Københavnsområdet, således at der ikke i dette område med

hjemmel i planloven stilles krav om etablering af kystsikringsmæssige afværge-

foranstaltninger, førend det statslige arbejde er afsluttet, og der er opnået enig-

hed om de fremtidige rammer for en stormflodssikring af Københavnsområdet.

CPH foreslår, at lovforslaget udformes således, at myndighederne i deres plan-

lægning i medfør af planloven skal afholde sig fra at stille krav om etablering af

afværgeforanstaltninger, der påtænkes varetaget i andet regi.

Side 24

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Landbrug & Fødevarer mener, at det for så vidt angår muligheden for at plan-

lægge for afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet bør præciseres i

lovforarbejder, hvor langt dette område uden for lokalplanen kan strække sig.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget,

at etablering af afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet efter omstæn-

dighederne kan forudsætte lokalplanlægning for det pågældende område, jf. plan-

lovens § 13, stk. 2.

Hvad angår spørgsmålet om kommunal overtagelse af arealer mod erstatning be-

mærkes, at lovforslaget ikke ændrer bestemmelserne i planlovens § 48 om, at en

grundejer under visse betingelser kan forlange en ejendom, som i en lokalplan er

forbeholdt til et offentligt formål, overtaget af kommunen mod erstatning.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det ikke er hensigten, at kommunerne ved

lokalplanlægning for afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet efter

den foreslåede ændring af planlovens § 15, stk. 2, nr. 19, der bliver nr. 22, skal

kunne fravige regler i anden lovgivning om afværgeforanstaltninger.

Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 21, således at der efter

sætningen: ”Etablering af afværgeforanstaltninger sker

i overensstemmelse med

sektorlovgivningens regler herom, f.eks. i kystbeskyttelsesloven, oversvømmelses-

loven og

vandløbsloven.” er tilføjet følgende:

”Kommunen vil ikke ved lokalplanbestemmelser kunne fravige regler i anden lov-

givning om afværgeforanstaltninger, herunder regler om udformning og finansie-

ring af foranstaltningerne. Realisering af planlagte afværgeforanstaltninger uden

for lokalområdet kan forudsætte, at der meddeles tilladelse efter anden lovgivning.

Dette skal i givet fald fremgå af redegørelsen til lokalplanen, jf. planlovens § 16,

stk. 2.”

Kirkeministeriet bemærker i øvrigt, at det er op til kommunen at afgøre, om ibrug-

tagning af ny bebyggelse skal betinges af etablering af afværgeforanstaltninger,

herunder om dette er unødvendigt i tilfælde, hvor bygherren måtte påtage sig risi-

koen for anvendelsen af bygningen indtil afværgeforanstaltningen er etableret.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke giver anledning til

ændringer af lovforslaget ud over de ovennævnte tilføjelser til lovforslagets be-

mærkninger.

7. Planlægning for vandområder ved havne

KL, Københavns Kommune, Vejle Kommune, Aarhus Kommune og Danske Mari-

time støtter forslaget om udvidelse af mulighederne for planlægning for vand-

områder inden for en havns dækkende værker.

Københavns Kommune foreslår i den forbindelse, at der indsættes en overgangs-

bestemmelse, som gør det muligt at håndhæve eksisterende lokalplaner, hvor

der

–

på grund af usikkerhed om retstilstanden

–

er planlagt for vandet, selvom

lokalplanområdet ikke var et byomdannelsesområde på planlægningstidspunk-

tet. Kommunen foreslår også, at det præciseres i lovbemærkningerne, at udvi-

delsen af bestemmelsernes anvendelsesområde for så vidt angår Københavns

Havn dækker havnens søområde, jf. afgrænsningen af Københavns Havn i be-

kendtgørelse nr. 1368 af 11. december 2019, samt øvrige vandarealer inden for

dækkende værker.

Side 25

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

By & Havn er af den opfattelse, at lovforslaget ikke ændrer på retstilstanden i

forhold til havnemyndighedens behandling af konkrete ansøgninger om tilladel-

ser til f.eks. placering af en husbåd i havnen efter § 24, nr. 9, i bekendtgørelse nr.

1146 af 25. november 2004 om Standardreglement for overholdelse af orden i

danske erhvervshavne.

By & Havn anbefaler i den forbindelse, at kommunen sender planforslag vedrø-

rende søterritoriet inden for en havns dækkende værker til havnemyndigheden.

By & Havn anbefaler endvidere, at havnemyndigheden bliver omfattet af ordnin-

gen i planlovens § 28, således at havnemyndigheden får mulighed for at frem-

sætte indsigelse mod et lokalplanforslag med den virkning, at forslaget først kan

vedtages endeligt, når der er opstået enighed mellem parterne om de nødven-

dige ændringer.

Danske Havne ønsker, at en havn kan have vetoret mod planændringer, hvis hav-

nen kan godtgøre, at den foreslåede planlægning ikke tilgodeser havnens nuti-

dige og fremtidige drift og virke. Danske Havne mener desuden, at det politisk

aftalte øgede beskyttelsesniveau mht. sikring af havnedriften i erhvervshavnene

skal skrives ind i selve loven for at give balance i lovforslaget. Danske Havne un-

derstreger i den forbindelse bl.a., at de foreslåede øgede planmuligheder for

kommunerne på havne, på land og vand inden for havnens dækkende værker,

men uden at der er tale om et byudviklingsområde, i særlig grad risikerer at ge-

nere havnens drift og virksomheder.

Dansk Erhverv bemærker bl.a., at alle sager om anlæg inden for lystbådehavnens

dækkende værker i dag skal godkendes i Kystdirektoratet, der hører alle lokale

parter og kommunen, og hvor Kystdirektoratets godkendelse også kan ankes til

et klagenævn. Med lovforslaget risikerer lystbådehavne, at denne praksis sup-

pleres med en ekstra kommunal godkendelsesproces med lokalplan, miljøvur-

dering, ekstra høring, godkendelsesproces, og eventuelt ankesag i et klagenævn.

Dette strider efter Dansk Erhvervs opfattelse mod regeringens ønske om at fri-

holde virksomheder og aktører fra bureaukrati samt unødige administrative og

økonomiske byrder.

Dansk Erhverv foreslår, at lovgiverne genovervejer, om vandarealet inden for og

nær havnens dækkende værker skal omfattes af generelle lokalplanregler. Hvis

forslaget fastholdes, bør det eksplicit målrettes husbåde. Ønskes lystbådehavne

alligevel omfattet af loven, bør der fastsættes en veldefineret bagatelgrænse for,

hvornår kommuner eller interessenter kan kræve lokalplan udarbejdet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder generelt forslaget bekymrende,

fordi det principielt muliggør opfyldning og bylignende vækst i rekreative havne

eller andre mindre havne langt fra større byer i det åbne land. For at sikre ky-

stens natur, landskaber og rekreative interesser foreslår DN, at det specificeres,

at de nye muligheder kun gælder for havne, der ligger i direkte tilknytning til

byzone i en af de kommunalt udpegede centerbyer.

HORESTA støtter op om planlægning for vandområder ved havne med fokus på,

at turister kan benytte dem frit.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at der i den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Op-

følgning på evaluering af planloven m.v.” indgår et aftalepunkt om

mulighed for

sammenhængende planlægning for land- og vandarealer ved havne, hvoraf det

Side 26

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

fremgår, at kommunerne får kompetence til at lokalplanlægge for vandarealer in-

den for en havns dækkende værker, f.eks. at planlægge for husbåde i bynære havne,

hvor der er behov for at sikre en sammenhængende planlægning for land- og vand-

arealer.

På den baggrund fremgår det af udkastet til lovforslag, at der med den foreslåede

ordning lægges op til, at kommunalbestyrelsens nuværende muligheder for at

kommune- og lokalplanlægge for vandområder på søterritoriet inden for en havns

dækkende værker udvides til også at omfatte vandområder, der ikke ligger i byom-

dannelsesområder.

Dette indebærer også, at der, som nævnt i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, som hidtil i den konkrete sag vil kræves tilladelse efter kystbeskyttelses-

loven, og eventuelt havnelovgivningen, til opfyldning, uddybning, gravning, an-

bringelse af faste anlæg m.v. på søterritoriet. Det vil således være en forudsætning

for realiseringen af en lokalplan, der omfatter vandområder på søterritoriet inden

for en havns dækkende værker, at der kan meddeles tilladelse fra anden lovgivning

til det planlagte, hvilket i givet fald skal vil blive beskrevet i lokalplanens redegø-

relse, jf. planlovens § 16, stk. 2.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ordning at lovliggøre allerede vedtagne

planer, der måtte være tilvejebragt uden lovhjemmel, og som derfor er ugyldige.

For så vidt angår forslaget om, at kommunen skal sende planforslag vedrørende

søterritoriet inden for en havns dækkende værker til havnemyndigheden, bemær-

ker Kirkeministeriet, at det følger af planlovens § 25, at kommunen skal sende plan-

forslag til bl.a. statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser be-

røres af forslaget. Hvis havnemyndigheden ikke er en offentlig myndighed, men ejer

arealer omfattet af planforslaget, er kommunen forpligtet til at sende forslaget til

havnemyndigheden efter planlovens § 26.

Kirkeministeriet finder ikke, at havnemyndighederne bør omfattes af den særlige

indsigelsesordning i planlovens § 28 eller på anden måde bør tillægges vetoret i

forhold til planforslag vedrørende havne.

Hvad angår politisk aftalt beskyttelse af erhvervshavne bemærkes, at det af aftale

af 15. juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fremgår, at ”For

bedre at beskytte erhvervshavne defineres nationale interesser omkring erhvervs-

havne i den kommende Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægnin-

gen”. Oversigten sammenfatter de på offentliggørelsestidspunktet gældende nati-

onale hensyn, som staten påser i relation til kommuneplanlægningen. Den gæl-

dende oversigt er offentliggjort af Plan- og Landdistriktsstyrelsen den 6. juli 2023.

Det fremgår heraf, at en stillingtagen til beskyttelse af nationale interesser i er-

hvervshavne afventer færdiggørelsen af den kortlægning af de danske erhvervs-

havne, deres roller og betydning for forskellige sektorer, som p.t. er under udarbej-

delse i Trafikstyrelsen (det såkaldte "havneatlas").

For så vidt angår spørgsmålet om en bagatelgrænse for lokalplanlægning bemær-

ker Kirkeministeriet, at kommunalbestyrelsen ifølge planlovens § 13, stk. 1, kan til-

vejebringe lokalplaner efter reglerne i lovens kapitel 6. Af planlovens § 13, stk. 2,

følger, at en lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger

eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i

øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

Side 27

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

8. Lokalplanlægning for beliggenhed af bygninger til religiøse formål

Københavns Kommune konstaterer, at der bliver mulighed for at planlægge,

hvor og om der er mulighed for at placere bygninger til religiøse formål.

Stevns Kommune finder det urealistisk, at en lokalplan kan regulere, om man

anvender en given bygning til religiøse formål.

Aarhus Kommune bemærker, at det er fint at få præciseret, at kommunerne kan

planlægge eller forhindre denne specifikke anvendelse, men behovet for hjem-

len er i praksis ikke stort. Det er ikke den religiøse anvendelse, som giver kom-

munerne udfordringer, men derimod den heraf afledte støj og trafikale belast-

ning

–

også i mere verdslige anvendelser, som festlokaler, foreningslokaler m.v.

Advokatrådet bemærker, at den foreslåede bestemmelse er unødvendig og lov-

teknisk set uhensigtsmæssig, da der allerede i planlovens § 15 er vide mulighe-

der for at fastsætte bindende og detaljerede bestemmelser for områders og be-

byggelsers anvendelse. Endvidere er det ikke tilstrækkeligt klart, hvad der kan

planlægges for med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.

Arne Post finder, at den foreslåede bestemmelse ikke er nødvendig som styrings-

redskab.

Danske Advokater stiller sig undrende over for, hvordan "religiøse aktiviteter"

fremadrettet sagligt vil blive anvendt som anvendelseskategori, da lokalplanbe-

stemmelser skal begrundes med lovlige planlægningsmæssige hensyn (støj, tra-

fik osv.). Det bør fremgå, at kommunerne skal tage højde for retten til religions-

frihed. Endvidere kan der være en vis risiko for diskrimination af andre trosret-

ninger end dem, der allerede har etableret sig med ejendomme til religiøse akti-

viteter.

EjendomDanmark vurderer, at den foreslåede bestemmelse er betænkelig og

muligvis griber ind i borgernes almindelige religionsfrihed. Som forslaget er for-

muleret, fremstår det således, at man som ejendomsejer kan pålægges at forhin-

dre religiøse aktiviteter blandt f.eks. beboere eller lejere. EjendomDanmark fo-

reslår, at bestemmelsen som minimum omformuleres, så forbuddets omfang og

rækkevidde bliver mere tydeligt.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at det af

den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Op-

følgning på evaluering af planloven m.v.”

fremgår, at

”Kommunerne

får mulighed

for i lokalplaner at fastlægge forbud mod bygninger til religiøse formål i et givent

område. Eventuelle forbud vil gælde alle religiøse formål og vil skulle begrundes

med planmæssige hensyn, f.eks. hensyn til at mindske støj, trafikbelastning mv.”

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at planloven allerede rummer muligheder

for, at kommunalbestyrelsen i planlægningen kan regulere forskellige emner, her-

under efter omstændighederne adgangen til at opføre eller anvende bebyggelser

til religiøse formål. Planlægningen som helhed og de enkelte bestemmelser skal

dog i alle tilfælde varetage planlægningsmæssigt relevante og lovlige formål og

hensyn, således som disse er afgrænset i planlovens formålsbestemmelse. Med den

foreslåede ændring vil der blive tilvejebragt klar hjemmel for kommunalbestyrel-

sen til at bestemme, om der i et lokalplanområde kan opføres bygninger til religi-

øse formål, og om eksisterende bygninger i området kan tages i brug til religiøse

formål. Kommunalbestyrelsens anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil som

Side 28

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

i dag forudsætte, at kommunalbestyrelsen kan begrunde de pågældende lokalplan-

bestemmelser med hensyn, der lovligt kan varetages efter planloven, f.eks. støj- el-

ler trafikforhold. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle religiøse bygninger

uanset trossamfund og -retninger, herunder folkekirken, og kommunalbestyrelsen

vil ikke uden tilstedeværelsen af planlægningsmæssigt relevante og lovlige hensyn

kunne planlægge for trosretninger, hverken til fordel eller skade for sådanne.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

9. Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder

KL, Egedal Kommune og Coop Danmark A/S støtter forslaget om udvidede mu-

ligheder for bebyggelse i første række mod produktionsvirksomheder i transfor-

mationsområder.

Københavns Kommune støtter, at der indføres udvidede muligheder for bebyg-

gelse i første række mod produktionsvirksomheder i transformationsområder.

Københavns Kommune bemærker dog samtidig, at den gældende begrænsning

om, at der alene kan udpeges to transformationsområder hvert fjerde år inden

for konsekvensområder, er en unødvendig begrænsning. I København er der ak-

tuelt overvejelser om eventuel udpegning af konsekvensområder i 4 sager. Kom-

munen finder det ærgerligt, at antallet af transformationsområder kommunen

kan udpege bliver bestemmende for, om en byudvikling kan igangsættes. Mulig-

heden for at udpege transformationsområder anvendes alene, når det er en nød-

vendig forudsætning for byudvikling.

Ringkøbing-Skjern Kommune støtter, at der indføres udvidede muligheder for

bebyggelse i første række mod produktionsvirksomheder i transformationsom-

råder. Kommunen er imidlertid undrende overfor, at der med lovforslaget stilles

krav om, at der i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen til hotelformål, konto-

rerhverv o.l. skal være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier

for støj er overholdt. Kommunen ønsker frihed til at planlægge for hoteller og

kontorerhverv i transformationsområder uden adgang til opholdsarealer, der

ikke er støjbelastede. Kommunen foreslår, at § 15 a, stk. 3, nr. 4, fastholdes som

gældende lov.

Vejle Kommune bemærker, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om beregning

af støj på den udvendige facade er anvendeligt og siger noget om den reelle støj-

påvirkning, når der henses til de krav, der kan stilles i en lokalplan i forhold til

afværgeforanstaltninger, og de byggetekniske muligheder, der er i dag, der hin-

drer støj inde i boligen og sikrer støjsvage opholdsarealer.

Aarhus Kommune anfører, at den foreslåede ændring næppe vil få større betyd-

ning i kommunerne, fordi betingelser for at benytte de lempede støjregler i

transformationsområder sjældent er til stede.

Danske Maritime mener, at mulighederne for hotel, kontor- og boligbebyggelse

bør udelukkes for så vidt angår havne, hvor der er skibsværfter, også selv om det

er i transformationsområder. Danske Maritime anerkender, at kommunalbesty-

relsen skal lade tinglyse på ejendomme, at grænseværdier for støj kan være

overskredet med op til 5 dB, hvorved nogle klager over uventet støj formentlig

kan undgås. Danske Maritime understreger dog samtidig, at muligheden for at

planlægge for boligformål eller hoteller, kontorerhverv o.l. i transformationsom-

Side 29

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

råder er bekymrende i lyset af, at de danske skibsværfter forventes en ikke uvæ-

sentlig øget arbejdsmængde som følge af det nyligt indgåede Forsvarsforlig. Ar-

bejdet på de danske skibsværfter er typisk i holddrift fordelt over hele døgnet,

hele ugen og hele året.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det bør sikres, at en ændret arealanven-

delse ikke får negativ betydning for produktionsvirksomhedernes drift og frem-

tidige udviklingsmuligheder.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at det allerede i dag er muligt at opføre boliger i første

række i transformationsområder, som er mere støjfølsomme end hoteller, konto-

rerhverv m.v. Formålet med de foreslåede bestemmelser er alene at give mulighed

for at planlægge for hoteller, kontorerhverv o.l. i første række mod produktions-

virksomheder i transformationsområder. Der er ikke med de foreslåede bestem-

melser tilsigtet nogen ændringer i beskyttelsen af produktionsvirksomheders, her-

under skibsværfters, drifts- og udviklingsmuligheder. Som følge af de foreslåede

bestemmelser vil der ske en supplering af anvisningerne i et tillæg til Miljøstyrel-

sens vejledning om støj fra virksomheder, herunder fastsættelse af grænseværdier

for støj, som skal være overholdt indendørs med åbne vinduer.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det med den politiske aftale fra 15. juni

2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” er aftalt, at mulighederne

for bebyggelse i transformationsområder i første række mod produktionsvirksom-

heder skal udvides til andet end beboelse, f.eks. hoteller, kontorerhverv o.l. På den

baggrund indebærer den foreslåede ordning, at den gældende bestemmelse i plan-

lovens § 15 a, stk. 3, om transformationsområder, herunder betingelsen i § 15 a,

stk. 3, nr. 2, hvorefter støjen på arealet ikke må overskride grænseværdier for støj

med mere end 5 dB på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod

virksomheden, og kravet i § 15 a, stk. 3, nr. 4, om udendørs opholdsarealer hvor

grænseværdier for støj er overholdt, vil blive udvidet til at gælde for hoteller, kon-

torerhverv o.l.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

10. Planlægning for ungdomsboliger til studerende

KL, Frederiksberg Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Aarhus Kommune,

Arkitektskolen Aarhus, By & Havn og EjendomDanmark, stiller sig positivt over

for den foreslåede mulighed for at planlægge for ungdomsboliger til studerende.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker det dog nærmere præciseret, at det med lov-

ændringen bliver muligt at reservere en andel af boligerne i en boligbebyggelse

til studerende, således at det i en lokalplan bliver muligt at planlægge for f.eks.

både almindelige familieboliger og boliger til studerende i samme bygning.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det ikke fremgår udtrykkeligt af den foreslå-

ede tilføjelse til planlovens § 15, stk. 2, nr. 8, eller bemærkninger hertil, om ændrin-

gen giver mulighed for i en lokalplan at optage bestemmelser om, at (kun) en del

af boligerne i en eller flere bygninger alene må anvendes som ungdomsboliger til

studerende omfattet af lov om boligforhold kapitel 1 a eller lov om støttede private

ungdomsboliger. Det er imidlertid

–

henset til Planloven med kommentarer (2013),

Side 30

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

side 393, og praksis vedrørende den gældende bestemmelse i planlovens § 15, stk.

2, nr. 8

–

Kirkeministeriets opfattelse, at kommunen også vil kunne optage sådanne

bestemmelser i en lokalplan, hvis lovforslaget vedtages.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til at ændre

lovforslaget for så vidt angår planloven.

11. Udlejning af ungdomsboliger til studerende

11.1. Lov om boligforhold

KL bemærker, at det i praksis kan indebære en ikke uvæsentlig opgave for kom-

munerne at håndhæve og føre tilsyn med bestemmelserne om udlejning af ustøt-

tede private ungdomsboliger. KL efterspørger derfor en vejledning på området.

Aarhus Kommune bemærker, at forslaget sandsynligvis vil give administrative

udfordringer med hensyn til kommunens tilsyn, jf. forslaget til § 12 c i lov om

boligforhold. EjendomDanmark mener, at kommunalbestyrelsens tilsynsforplig-

telse bør udgå, jf. forslaget til § 12 c.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget er ændret, så

kommunalbestyrelsen får ret i stedet for pligt til at føre tilsyn. Social-, Bolig- og

Ældreministeriet kan endvidere oplyse, at der på nuværende tidspunkt ikke vil blive

udarbejdet en vejledning.

Frederiksberg Kommune vurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis

det påhviler ejer og/eller administrator af ungdomsboligerne at påse, at ung-

domsboligerne udlejes til og til stadighed bebos af den berettigede personkreds,

og at ophæve lejeaftaler mv.

–

og ikke kommunalbestyrelsen. Frederiksberg

Kommune forudsætter, at kommunerne i forbindelse med lokalplanlægning for

private ungdomsboliger om nødvendigt kan indhente den relevante dokumen-

tation hos udlejer for, at boligen udlejes til personer under uddannelse, hvilket

bør præciseres i § 12 c.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det i den foreslåede § 12 b, stk. 2,

allerede er udlejeren, der skal påse, om boligerne bebos af den berettigede person-

kreds. I den sammenhæng skal udlejeren opsige de lejeaftaler, som ikke længere

opfylder betingelserne i den foreslåede § 171, stk. 3 i lejeloven. Kommunalbestyrel-

sens ophævelsesmulighed er derfor en supplerende mulighed, når udlejeren ikke

overholder sin pligt, så kommunalbestyrelsen har mulighed for at sikre, at boli-

gerne bebos af den rette personkreds. Det præciseres i lovforslaget, at oplysninger,

som kommunalbestyrelsen har behov for i forbindelse med sit tilsyn, kan indhentes

hos udlejeren.

Furesø Kommune gør opmærksom på, at der med ustøttede private ungdoms-

boliger vil være tre forskellige regelsæt, hvilket øger mulighederne for regelmis-

forståelser. Kommunen anbefaler, at lovgivningen harmoniseres. Furesø Kom-

mune mener i øvrigt, at der bør skelnes tydeligt mellem personkredsen i almen-

boligloven og reglerne om ustøttede private ungdomsboliger. Furesø Kommune

ønsker, at kommunen får mulighed for at påbyde udlejeren at ophæve en lejeaf-

tale, jf. forslaget til § 12 d, stk. 1, i lov om boligforhold. Kommunen ønsker end-

videre, at udgangspunktet, om at udlejeren skal indbringe en sag for boligretten

Side 31

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

om ophævelse, opretholdes, så det også skal være udlejeren, der indbringer en

sag om kommunens ophævelse efter den forslåede bestemmelse i § 12 d, stk. 3.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at lovgivningen på nuværende tids-

punkt ikke kan harmoniseres, da der er tale om tre forskellige regelsæt med for-

skellig hjemmel og formål. Flere af bestemmelserne benytter dog de samme begre-

ber og elementer, for så vidt muligt ikke at skabe unødige misforståelser. Social-,

Bolig- og Ældreministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af den foreslåede

§ 12 b, stk. 1, i lov om boligforhold, at personkredsen er ”studieaktive eller uddan-

nelsessøgende”. Denne er anderledes end personkredsen i almenboligloven. Social-

, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at reglen i § 12 d, stk. 3, følger ud-

gangspunktet for kommuners ophævelse, jf. lov om boligforhold § 6, stk. 3, hvorfor

forslaget ikke imødekommes. Furesø Kommunes bemærkninger giver ikke anled-

ning til ændringer af lovforslaget.

Københavns Kommune bemærker, at administrationen af de foreslåede ændrin-

ger for så vidt angår private ungdomsboliger kan blive en ressourcekrævende

opgave, og at de foreslåede ændringer ikke gør det mere attraktivt for en byg-

herre at etablere private ustøttede ungdomsboliger. Derudover ønskes det præ-

ciseret, hvorvidt § 8, stk. 1, i lov om boligforhold også vil gælde ustøttede private

ungdomsboliger, herunder om pligten til helårsbeboelse frafaldes, hvis der ikke

kan anvises en lejer fra den berettigede personkreds. Kommunen mener at mål-

gruppen ”uddannelsessøgende” omfatter både aktive studerende og optagne på

et studium, jf. forslaget til § 12 b, stk. 1, i lov om boligforhold. Københavns Kom-

mune ønsker en præcisering af, hvilke dokumenter kommunalbestyrelsen kan

indhente, når udlejeren oplyser, at boligen ikke kan udlejes til den berettigede

personkreds, jf. forslaget til § 12 b. stk. 3. Københavns Kommune ønsker det fsva

forslaget til § 12 e, stk. 1, præciseret, hvor lang tid kommunen har til at anvise

en lejer.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet gør opmærksom på, at de foreslåede regler skal

sikre, at ustøttede private boliger bebos af studieaktive eller uddannelsessøgende.

Selvom det medfører flere opgaver for en udlejer, bør det være attraktivt for en

bygherre at etablere private ustøttede ungdomsboliger med hensyn til de mulige

lempeligere krav fsva. parkeringspladser og lysforhold. Ustøttede private ung-

domsboliger er ikke undtaget fra § 8, stk. 1 i lov om boligforhold. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget,

at der med begreberne ”studieaktive eller uddan-

nelsessøgende” ikke er tilsigtet materielle ændringer fra ungdomsboligloven, men

en tydeliggørelse af, hvem der er den berettigede personkreds. For så vidt angår §

12 b, stk. 3, er det i bestemmelsen ikke præciseret, hvilke dokumenter kommunal-

bestyrelsen kan indhente, da der vil være tale om en konkret vurdering. Social-,

Bolig- og Ældreministeriet imødekommer Københavns Kommunes ønske vedrø-

rende § 12 e, stk. 1, hvorefter det er præciseret i bestemmelsen, at kommunen har

6 uger til at anvise en lejer.

Vejle Kommune bemærker, at kontrol og håndhævelse af ejerforhold ikke er en

opgave, som kommunen ønsker. Det bør overvejes, om det i stedet løses bedre i

en servitut med kommunen som påtaleberettiget. EjendomDanmark foreslår, at

der indsættes en bestemmelse om offentlig registrering af ustøttede private ung-

domsboliger.

Side 32

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget er udvidet med

en forpligtelse til at lade tinglyse deklaration på ejendommen om, at boligerne er

omfattet af kapitel 1 a i lov om boligforhold (nyt forslag til § 12 a, stk. 2, i lov om

boligforhold).

Danske Advokater finder det problematisk, at en kommune kan gribe ind i pri-

vate lejeforhold, jf. forslaget til § 12 d, stk. 1, i lovboligforhold. Endvidere frem-

står det uklart, hvilke retsvirkninger ophævelse har, og om lejeren eller udleje-

ren kan blive erstatningsansvarlig.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at kommunalbesty-

relsen i forlængelse af den eksisterende hjemmel til at ophæve, jf. lov om boligfor-

hold § 6, stk. 1, kan ophæve lejeforhold, når boliger dedikeret til studerende ikke

udlejes til den berettigede personkreds. Retsvirkningerne ved ophævelsen af en

ustøttet privat ungdomsbolig er de samme som ved ophævelse af andre lejeaftaler

i lejeloven. Udlejeren kan blive erstatningsansvarlig, såfremt udlejerens oplys-

ningspligt i den foreslåede § 11, stk. 6, i lejeloven ikke overholdes. Det vil bero på

en konkret vurdering ud fra de almindelige erstatningsretlige regler, som det også

fremgår af bemærkningerne til forslaget.

Dansk Industri (DI) bemærker, at unge på en erhvervsuddannelse også har et

boligbehov, som bedes omfattet af ”studieaktive og uddannelsessøgende”.

DSB

ønsker, at elever, praktikanter og lærlinge også omfattes af den foreslåede § 12

b, stk. 1, i lov om boligforhold.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at personkredsen efter den fo-

reslåede § 12 b, stk. 1, omfatter studieaktive eller uddannelsessøgende på ung-

domsuddannelser eller videregående uddannelser, herunder elever på erhvervsud-

dannelser med løn. Det er således hensigten, at personer, der følger en uddannelse,

som efter reglerne for statens uddannelsesstøtte berettiger til uddannelsesstøtte,

vil anses som uddannelsessøgende. Herudover vil personer, der følger en erhvervs-

uddannelse eller Forberedende Grunduddannelse (FGU), ligeledes anses som ud-

dannelsessøgende. Personkredsen vil på nuværende tidspunkt ikke omfatte flere

grupper.

EjendomDanmark har ud over de ovenfor nævnte bemærkninger anført, at det

bør være udlejeren, der afgør, om en bolig bør udlejes til andre boligsøgende,

hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel, jf. forslaget til § 12 b, stk. 3, i lov om

boligforhold. Ved længerevarende eller permanente udlejningsvanskeligheder

bør det være kommunalbestyrelsen og ikke Social- og Boligministeren, der har

kompetence til at undtage en ejendom, jf. forslaget til § 12 b, stk. 4. Udlejeren bør

kunne ophæve lejere, der ikke i tilstrækkelig grad fremsender den nødvendige

dokumentation, jf. forslaget til § 12 d, stk. 1. De forslåede bestemmelser i § 12 d,

stk. 2 og 3, bør udgå. Fsva. forslaget til § 12 e, stk. 1, bør fristen forlænges bety-

deligt, og der bør ses bort fra juli måned. EjendomDanmark bemærker i øvrigt,

at det er en fejlagtig vurdering, at forslaget ikke har økonomiske og administra-

tive konsekvenser.

Side 33

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at forslaget til § 12 b, stk. 4, er

tilrettet, så det ved længerevarende eller permanente udlejningsvanskeligheder

udelukkende vil være kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at undtage

ejendommen. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at udlejeren

har mulighed for at opsige lejeren efter den forslåede § 171, stk. 3 i lejeloven. Udle-

jeren har kun mulighed for at ophæve lejeaftalen efter lejelovens § 182, som inde-

holder en udtømmende angivelse af mulige ophævelsesgrunde. Ved en beklagelig

fejl fremgik de økonomiske og administrative konsekvenser ikke af lovforslaget.

Konsekvenserne er tilføjet. De anførte bemærkninger fra EjendomDanmark giver

ikke herudover anledning til ændringer af lovforslaget.

Rækkefølge for udlejning af midlertidige ustøttede ungdomsboliger (§ 12 g)

Danske Advokater bemærker, at begrundelsen for de foreslåede regler om ræk-

kefølge for udlejning af midlertidige ungdomsboliger ikke giver mening og efter-

lader en lang række ubesvarede spørgsmål. Der er endvidere tale om et ikke ube-

tydeligt indgreb i den private ejendomsret, hvorfor det må anses for betænkeligt

at vedtage lovforslaget på det foreliggende grundlag.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at den foreslåede rækkefølge

for udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger

–

som det også

fremgår af lovbemærkningerne - udspringer af den politiske aftale af 15. maj 2023

om Bygge- og Boligpolitiske indsatser. Som det fremgår af denne aftale, hænger de

krav, der foreslås til udlejningen af de midlertidige ungdomsboliger sammen med

en ændring af bygningsreglementet, hvorefter midlertidige ungdomsboliger, der

opføres i regi af planlovens bestemmelser om midlertidig anvendelse, og hvorved

disse boliger eksplicit undtages fra krav om etablering af elevator, sammen. Bag-

grunden for dette aftalepunkt var et ønske fra bygherrernes side om, at der stilles

lempeligere krav til opførelsen af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger,

end til andre byggerier i flere etager. Man ønskede således at blive fritaget for krav

om etablering af elevator. Som det fremgik af ministeriets høringsbrev af 27. juni

2023, er det hensigten, at den foreslåede § 12 g skal indgå i et lovforslag, som in-

deholder en generel regulering, herunder en definition, af ustøttede private ung-

domsboliger, og som har været i offentlig høring i perioden 17. maj 2023 til 23. juni

2023 og vil blive fremsat af kirke- og landdistriktsministeren.

EjendomDanmark bemærker mere overordnet, at det er aldeles uhensigtsmæs-

sigt, at det skal være op til de enkelte private udlejere at foretage en vurdering

af en persons nedsatte funktionsevner

–

herunder en indbyrdes evaluering af,

hvem af flere personer, der har den største grad af nedsat funktionsevne

–

for at

kunne foretage en lovlig udlejning af boligerne. Den samme bekymring udtryk-

kes i forhold til, at udlejeren skal foretage en vurdering af, hvorledes begrebet

nære pårørende skal afgrænses i den konkrete situation. Efter EjendomDan-

marks opfattelse er der alvorlige etiske betænkeligheder ved at pålægge en pri-

vat aktør en pligt til at foretage disse vurderinger, herunder en pligt til at udbede

sig specifikke oplysninger om privatpersoners eventuelle handicap. Der savnes

endvidere retssikkerhedsmæssige garantier i forhold til de afgørelser, der træf-

fes. EjendomDanmark foreslår på den baggrund, at hvis udlejning af de midler-

tidige private ungdomsboliger skal være underlagt et fordelingsprincip baseret

Side 34

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

på en vurdering af handicap m.v., så opfordrer Ejendomdanmark til, at der etab-

leres en ordning, hvor udvælgelsen af lejere foretages af den offentlige forvalt-

ning, hvorefter udlejer kan indgå en lejeaftale med den forinden udvalgte per-

son.

EjendomDanmark finder endvidere, at den i § 12 g foreslåede bestemmelse om

rækkefølge for udlejning af midlertidige private ungdomsboliger ikke hænger

sammen med den foreslåede § 12 b, stk. 2, [er indeholdt i lovforslaget om en ge-

nerel regulering af ustøttede private ungdomsboliger i boligforholdsloven], som

kræver at der løbende føres kontrol med, at lejeren af en ustøttet privat ung-

domsbolig til stadighed hører til den berettigede personkreds. EjendomDan-

mark påpeger endvidere, at det er uklart, hvilke rettigheder en person, der er

blevet fravalgt til fordel for en anden person, har med hensyn til at få kendskab

til fravalget, og om der foreligger en klageadgang. Endelig peger EjendomDan-

mark på, at definitionen på, hvem der er studieaktive og dermed kan bebo boli-

gerne, i bemærkningerne til bestemmelsen adskiller sig fra den definition, der er

givet i bemærkningerne til § 12 a.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at forslaget om at indføre reg-

ler for udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger udspringer af

den politiske aftale af 15. maj 2023 om Bygge- og Boligpolitiske indsatser. Ministe-

riet er opmærksom på, at det for de private udlejere, som omfattes af ordningen,

vil være noget nyt at skulle håndtere lovregler om, hvem der skal udlejes til. Som

EjendomDanmark peger på, er der ikke indsat nærmere regler om tilsyn med ord-

ningen eller givet klagemulighed over de afgørelser, den private udlejer må træffe

for at administrere de foreslåede regler i praksis. Ministeriet har således tillid til,

at de berørte udlejere vil bestræbe sig på at foretage udlejning af de omhandlede

boliger i overensstemmelse med hensigten bag de nu foreslåede regler. Det vurde-

res ikke hensigtsmæssigt at inddrage den offentlige forvaltning i vurderingen af de

spørgsmål, der kan opstå i administrationen af reglerne, idet dette alt andet lige

vil gøre ordningen mere bureaukratisk og omkostningstung. Ministeriet skal end-

videre bemærke, at man finder, at § 12 g hænger sammen med den foreslåede § 12

b, stk. 2, idet udlejeren også i de midlertidige ustøttede private ungdomsboliger er

omfattet af pligten til løbende at sikre, at boligerne bebos af studieaktive eller ud-

dannelsessøgende. Denne pligt til løbende at vurdere, hvem boligerne bebos af, om-

fatter alene et tilsyn med studieaktiviteten, og ikke tilsyn med lejerens nedsatte

funktionsevne. Det giver således ikke mening at stille krav om en løbende vurdering

af, om lejeren har nedsat funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gang-

funktion, idet der i forbindelse med udlejningen stilles krav om, at der er tale om et

”varigt” handicap. Ministeriet har i bemærkningerne til § 12 g omformuleret

defi-

nitionen på, hvad der forstås ved studieaktive eller uddannelsessøgende, således at

definitionen er i overensstemmelse med den, som er givet i bemærkningerne til de

foreslåede generelle regler om ustøttede private ungdomsboliger, som foreslås ind-

sat i boligforholdslovens kapitel 1 a.

Københavns Kommune bemærker, at det ikke står klart, om kommunen skal føre

kontrol med, om de midlertidige ungdomsboliger udlejes efter den i § 12 g op-

stillede rækkefølge. Københavns Kommune udtrykker endvidere bekymring for,

at helbredsoplysninger kan tilgå en privat aktør. Endelig bemærker Københavns

Kommune, at den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse for rækkefølge udlej-

ningen ikke stemmer overens med ikrafttrædelsen af de øvrige regler til regule-

ring af ustøttede private ungdomsboliger.

Side 35

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at man finder, at de foreslåede

regler er klare nok, og at der således ikke er lagt op til, at kommunen skal føre

kontrol med den foreslåede rækkefølgeudlejning. Det fremgår således af den fore-

slåede § 12 c, at kommunalbestyrelsen påser, at ustøttede private ungdomsboliger

udlejes til og til stadighed bebos af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1.

Med denne henvisning sikres, at kommunalbestyrelsen kan påse, at ustøttede pri-

vate ungdomsboliger til stadighed bebos af studieaktive eller uddannelsessøgende.

Der er således ikke henvist til den foreslåede § 12 g om rækkefølge for udlejning af

midlertidige ungdomsboliger. Ministeriet skal endvidere bemærke, at der ikke fo-

reslås indsat hjemmel om, at den private udlejer skal indhente helbredsoplysnin-

ger. Det vil blive præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at hvis udlejeren

får en lægeerklæring, skal denne være tilvejebragt på borgerens eget initiativ. Der

foreslås således ikke indsat hjemmel til, at udlejerne skal håndtere lægeerklærin-

ger eller andet dokumentationsgrundlag. Set i lyset af, at der først med de øvrige

bestemmelser om ustøttede private ungdomsboliger, som foreslås indsat i et nyt

kapitel 1 a i boligforholdsloven, sker en nærmere regulering af private ungdoms-

boliger, finder ministeriet det af lovtekniske grunde nødvendigt at lade samtlige

bestemmelser i det nye kapitel 1 a i boligforholdsloven få virkning fra samme tids-

punkt. Dette indebærer, at bestemmelserne vil finde anvendelse på ustøttede pri-

vate ungdomsboliger, der opføres i henhold til en lokalplan vedtaget efter den 1.

januar 2024

–

og ikke som foreslået i høringsudgaven af lovudkastet, hvor skæ-

ringspunktet er byggetilladelse efter den 1. januar 2024.

11.2. Lejeloven

Furesø Kommune mener, at kravet om, at udlejeren løbende skal undersøge om

fremlejegiver fortsat er studerende i fremlejeperioden, bør frafaldes, jf. forslaget

til § 158, stk. 5, i lejeloven.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet gør opmærksom på, at udlejeren skal sikre, at

boligen stadig bebos af personer, der tilhører den berettigede personkreds efter

den foreslåede § 12 b, stk. 2. Der er derfor ikke et krav, at udlejeren skal undersøge

fremlejegiverens studieaktivitet, når der er sket fremleje i henhold til gældende

regler herom, men udlejeren skal sikre, at den der bebor lejligheden herunder en

evt. fremlejetager er studieaktiv. Dette vil i praksis ske ved, at udlejeren retter hen-

vendelse til fremlejegiveren, som så skal sørge for, at udlejeren modtager de nød-

vendige oplysninger, da der ikke består et aftaleforhold mellem udlejeren og frem-

lejetageren.

Københavns Kommune bemærker, at det ikke fremgår af forslaget til § 171, stk.

3, i lejeloven, hvordan udlejeren skal dokumentere, at det ikke er muligt at leje

ud til en studerende.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det vil være op til udlejeren at

fremlægge den nødvendige dokumentation, som kommunalbestyrelsen kan ind-

hente ved sit tilsyn. Det vil bero på en konkret vurdering, hvilke oplysninger der i

en given situation er nødvendig for at dokumentere, men det kan som udgangs-

punkt f.eks. være hvis udlejer kan dokumentere, at lejemålet har været slået op til

udlejning på udlejningsportaler specifikt til studerende i et vist tidsrum.

Side 36

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Danske Advokater finder det uklart, hvilken oplysningspligt udlejeren har i for-

bindelse med udlejning, jf. forslaget til § 11, stk. 6, i lejeloven.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at udlejerens oplysningspligt frem-

går af den foreslåede § 11, stk. 6, i lejeloven, som angiver, hvad der skal fremgå af

lejekontrakten.

EjendomDanmark bemærker, at forslaget til § 11, stk. 6, i lejeloven bør tilpasses,

så det fremgår, at indhentning af oplysninger skal ske én gang årligt. Endvidere

bør det fremgå, at udlejeren ”er berettiget til” at indhente oplysningerne fra le-

jeren, så det tydeliggøres, at udlejeren har krav på de nødvendige oplysninger.

Derudover ønskes det beskrevet, hvordan en lejekontrakt for ustøttede private

ungdomsboliger skal udformes samt om konsekvenserne ved en mangelfuld le-

jekontrakt. Det bør tydeliggøres, at det påhviler fremlejegiveren at fremskaffe

den nødvendige dokumentation om fremlejetagerens studieaktivitet, jf. forsla-

get til § 158, stk. 5. Det bør være kommunalbestyrelsen, der skal indlede og gen-

nemføre sager mod lejeren, når udlejeren opsiger lejeaftalen, jf. forslaget til §

171, stk. 3. Kriterierne for forlængelse af opsigelsesvarslet bør uddybes. Ejend-

omDanmark bemærker i øvrigt, at lovforslaget bør konsekvensrettes fsva. fort-

sættelse af lejeforholdet ved lejers død og samlivsophævelse.

Kommentar

Social-, Bolig- og Ældreministeriet imødekommer EjendomDanmarks bemærkning

om indhentning af oplysninger. Det er i bemærkningerne præciseret, at udlejeren

er berettiget til at indhente oplysningerne. Af bestemmelsen (forslaget til § 11, stk.

6) fremgår, hvad en lejekontrakt for en ustøttet privat ungdomsbolig skal inde-

holde. En mangelfuld lejekontrakt kan medføre, at udlejeren ifalder et erstatnings-

ansvar. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker endvidere, at det i bemærk-

ningerne er tydeliggjort, at det påhviler fremlejegiveren at fremskaffe de nødven-

dige oplysninger om fremlejetagerens studieaktivitet. EjendomDanmarks be-

mærkning om forholdet mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren giver ikke an-

ledning til ændringer af lovforslaget. Det vil være en konkret vurdering, om opsi-

gelsesvarslet kan forlænges i op til et år. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemær-

ker i øvrigt, at det ikke er fundet nødvendigt at regulere overtagelse af lejeaftalen

ved lejers død og samlivsophævelse, da boligen efter overtagelsen stadig skal bebos

af den berettigede personkreds efter den foreslåede § 12 b, stk. 1.

12. Ø-udviklingsplaner

12.1. Planloven

Hovedparten af høringssvarene tager positivt imod forslaget. En række af disse

høringssvar indeholder ønsker om ændringer, der udvider de muligheder, der

fremgår af forslaget. Andre høringssvar ønsker, at mulighederne begrænses.

Flere høringssvar har bemærkninger til forslaget om, at en ø-udviklingsplan skal

udarbejdes i form af en lokalplan, enkelte høringssvar kommenterer mulighe-

derne for at kunne påklage en ø-udviklingsplan, og der er ønsker om økonomisk

støtte til ø-kommunerne for at sikre, at planerne udarbejdes og realiseres.

Dansk Erhverv, Danske Destinationer, Destination Fyn, Danmarks Idrætsfor-

bund (DIF) og Feriehusudlejernes Brancheforening ser positivt på muligheden

for at udarbejde ø-udviklingsplaner med de muligheder, lovforslaget indebærer.

Side 37

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

KL bifalder overordnet forslaget og påpeger, at i en række tilfælde kan det lokale

udviklingsønske, der skal muliggøres gennem dispensation, ikke være proporti-

onalt med kravet om, at der skal udarbejdes en egentlig ø-udviklingsplan i sam-

arbejde med øens beboere. Øer, hvor de fastboende ikke har ressourcer til at

tage initiativet, kan også have behov for en ø-udviklingsplan. Initiativretten bør

derfor kunne komme både fra beboerne og kommunalbestyrelsen. Det er også

vigtigt at tage f.eks. sommerhus- og flexboligejere med i betragtning, da de ofte

er vigtige aktører og initiativtagere til nye tiltag på øerne. KL bemærker, at med

forslaget følger det, at en ø-udviklingsplan skal omfatte hele øen., og at en samlet

plan, der samtidig skal have retsvirkning som en lokalplan, kan være ressource-

krævende for kommunen. Kravet om en samlet plan betyder, at der skal lokal-

planlægges for natur- og landbrugsarealer, hvilket ikke er normal praksis. Det

foreslås, at kommunerne i stedet får mulighed for at lægge endnu mere vægt på,

at der er tale om en særlig situation på øerne, når der meddeles landzonetilla-

delser på de små øer, og på denne måde give små øer flere udviklingsmuligheder.

Samtidigt foreslås det, at der kan udarbejdes ø-udviklingsplaner for mindre dele

af en ø. KL opfordrer til, at det i forslagets bemærkninger præciseres, at kommu-

nalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en ø-udviklingsplan.

Faaborg-Midtfyn Kommune hilser muligheden for vedtagelse af ø-udviklingspla-

ner velkommen, men forudser, at der vil være tale om en ressourcekrævende

proces og ønsker derfor mulighed for, at der kan laves en sådan planlægning for

mindre dele af kommunens øer.

Haderslev Kommune har i samarbejde med bl.a. Dansk Kyst- og Naturturisme,

samt beboerforeningen på Aarø udarbejdet en strategisk fysisk udviklingsplan

for Aarø, som indeholder både vision og udviklingsprincipper, men også forslag

til konkrete tiltag. Planen er dog hverken tilvejebragt eller har retsvirkning som

en lokalplan. Det er kommunens vurdering, at det at lave en ø-udviklingsplan,

svarende til en lokalplan for en hel ø vil være en meget kompleks og omsiggri-

bende opgave, der er ude af proportioner set i forhold til de evt. lempelser det

kan medføre. Selv om der er tale om små øer, vil en sådan lokalplan omfatte

mange forskellige ejendomme og interessenter, som den vil have retsvirkning

for. Kommunen foreslår, at den havn, hvorfra der er forbindelse til øen, bør

kunne inkluderes i en ø-udviklingsplan. Haderslev Kommune foreslår, at der i

forslaget til planlovens § 5 b, stk. 10, indsættes en henvisning til naturbeskyttel-

seslovens § 15, stk. 1, for at sikre gennemsigtighed mellem de to loves bestem-

melser, formål og hensigt.

Arkitektskolen Aarhus anbefaler, at ø-planer kommer til at rumme såvel land-

skabsøkologiske som landskabsarkitektoniske betragtninger, og at den opføl-

gende evaluering i 2027 suppleres med, at ø-planerne også gennemgås og eva-

lueres ift. planernes kvalitet

–

herunder særligt landskabsanalysernes og natur-

planlægningens kvalitet

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det interessant, at man med lov-

forslaget forsøger at udvikle nye planlægningsformer for helhedsorienterede

planløsninger på småøerne. Det vil gøre det muligt i højere grad at afveje udfor-

dringer med klimatilpasning og kystsikring mod natur- og landskabsværdier,

værdifulde kulturmiljøer og ønsker om ny bosætning, turisme og andet erhverv.

Den såkaldte ø-udviklingsplan bliver dog temmelig vidtgående, da det fremgår,

at man i videre omfang end hidtil skal kunne fravige kystnærhedszonens be-

stemmelser, fravige landzonebestemmelser, dispensere fra bygge- og beskyttel-

Side 38

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

seslinjerne, erstatte alle øvrige lokalplaner, og at de nye ø-udviklingsplaner til-

med ikke skal kunne prøves i klagenævnene. Ø-udviklingsplanen skal baseres på

lokale ønsker om vækst og udvikling, og der forudsættes ikke lokal viden om el-

ler kvalifikationer, som kan vurdere ønskernes betydning for naturen, landska-

bet, miljøet og kulturhistorien eller hensigtsmæssigheden i forhold til klimafor-

andringer og bæredygtighed. Det fremgår af lovforslaget, at planen samlet skal

afveje og varetage hensynet til såvel de lokale ønsker om udvikling som hensy-

net til nabointeresser, øens særlige natur- og landskabsværdier, landbrugsinte-

resser, behovet for kystbeskyttelse m.v., og DN peger på, at netop denne afvej-

ning bør kunne prøves i klagenævnene. Det samme gælder for særlige forhold

omkring Natura 2000-områder og hensyn til bilag IV-arter. Alternativet efterla-

der kun EU-klage eller domstolsprøvelse.

DN peger på, at det er nødvendigt, at der sker en præcisering af, i hvilket omfang

der kan ses bort fra de nævnte bestemmelser. I lovbemærkningerne nævnes

konkrete eksempler på, hvad ø-udviklingsplanerne kan give mulighed for, men

spørgsmålet er, om listen af eksempler er tilstrækkelig hjemmel til at afvise

større udvidelser af erhvervsbyggerier, feriecentre, boligbebyggelser eller

større anlæg som markant afviger fra øernes eksisterende bebyggelse og anlæg

eller afvise planer, som rummer mere end blot få nye pladser til mobilehomes.

Dansk Byplanlaboratorium ser positivt på forslaget, men finder det bekymrende,

at man med lovforslaget fjerner klageadgangen for de berørte parter.

Dansk Kyst- og Naturturisme ser positivt på forslaget og anfører, at det ikke nød-

vendigvis er meningsfuldt at bruge øernes afgrænsning som afgrænsning i lokal-

planen. Det foreslås derfor, at en ø-udviklingsplan kan fungere som et strategisk

dokument, der kan danne baggrund for udarbejdelse af lokalplaner for et nær-

mere begrænset område som kan være hele ø-geografien De tvivler på, at æn-

dringerne kan nå at blive implementeret tidsnok til, at en evaluering i 2027 er

meningsfuld. Det er positivt, at der lægges op til, at man kan etablere nye natur-

nære overnatningsenheder i form af enkelte pladser til mobilehomes ved en

havn eller på en eksisterende campingplads, men den dispensation, der lægges

op, vil dog ikke i tilstrækkelig grad imødekomme driftshensyn for private er-

hvervsdrivende og kan derfor ikke forventes at have den ønskede effekt i forhold

til øget bosætning og fremme af erhvervs- og turismehensyn.

Friluftsrådet har forståelse for forslaget om at give mulighed for at udarbejde

helhedsorienterede strategiske ø-udviklingsplaner for de 27 småøer. Det er

imidlertid afgørende, at planerne om lokal bolig- og erhvervsudvikling afvejes

med og respekterer beskyttelsen af øens natur- og landskabsværdier, kystbe-

skyttelsesinteresser m.m. Friluftsrådet har ikke forståelse for, at ø-udviklings-

planerne, der vil få karakter af lokalplan og kan indeholde landzonetilladelser,

ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet. En ø-udviklingsplan indeholder i

sagens natur en række forudsætninger til en fremtidig udvikling. Det bør derfor

overvejes at indsætte en form for ”tidsramme” for en ø-udviklingsplan,

måske

en solnedgangsklausul.

Foreningen Venøboen anbefaler, at ø-udviklingsplaner skal kunne virkeliggøres,

hvis kommune, den lokale beboerforening og lodsejer kan godkende udviklings-

initiativerne. Foreningen ønsker, at rammerne udvides og administreres i tæt

samspil mellem de nævnte. Det er nødvendigt at udvide dispensationsmulighe-

derne fra alene at omfatte aktiviteter for udvikling af kyst- og naturområder til

også at omfatte bosætning og erhvervsudvikling.

Side 39

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Landbrug & Fødevarer (L&F) bemærker, at det følger af den foreslåede ændring,

at en ø-udviklingsplan vil få retsvirkning som en lokalplan og vil skulle tilveje-

bringes efter reglerne om lokalplaner. Derudover fremgår det af bemærknin-

gerne, at planen skal omfatte hele øen. Forslaget om en ø-udviklingsplan kan få

betydning for det omkringliggende erhverv, fordi ø-udviklingsplanen vil få rets-

virkning som en lokalplan f.eks. ved at skærpe lugtgeneafstandene for eksiste-

rende husdyrbrug. Dette kan ikke alene ske ved, at der udpeges nye by- og som-

merhuszoner inden for kystområderne, men også

–

utilsigtet, som konsekvens

af at planen skal omfatte hele øen

–

ved at udpege kommende eller eksisterende

boligbebyggelse i landzoner, hvorved området bliver pålagt skærpede lugtgene-

restriktioner. L&F foreslår eksempelvis 1) at begrænse ø-udviklingsplanerne, så

de kun kan anvendes for begrænsede områder og/eller ikke for områder i land-

zone, 2) at ø-udviklingsplanerne ikke får virkning som lokalplaner, men tillæg-

ges dens egne særlige retsvirkninger, 3) eller ved at indlægge dispensationsmu-

ligheder i husdyrreguleringen, der sikrer erhvervslivet mulighed for fortsat drift

og udvikling, selvom der sker planlægning ved ø-udviklingsplaner.

L&F anfører, at det bør sikres, at der ikke skal søges tilladelse fra ministerierne

og foretages en revision af ø-udviklingsplanen, hver gang der foretages en min-

dre ændring. Derudover er det vigtigt, at der skabes klarhed over dispensations-

mulighederne for ø-udviklingsplanen. Loven bør sikre, at en lokalplanlægning

ved ø-udviklingsplan, ikke utilsigtet medfører lokalplanpligt for projekter, der

ellers ikke havde medført lokalplanpligt. F.eks. mindre byggerier, ændringer af

eksisterende landbrug, nye husdyrbrug, mv. Det kan medføre en væsentlig for-

øgelse af omkostningerne for de små ø-samfund og skabe en unødig byrdefuld

administration. Endelig ønsker L&F afklaret, om ø-udviklingsplaner også kan til-

lægges bonusvirkning ift. naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17, 18 og 19, idet der

alene er henvist til planlovens § 35, stk. 1.

Landdistrikternes Fællesråd er positive over for forslaget og mulighederne for

inden for planens rammer at opnå lempeligere adgang til fravigelse af planlo-

vens regler om planlægning og landzoneadministration i kystnærhedszonen.

Det er helt afgørende for bosætning og erhvervsudvikling på de små øer, at der

gives reelle lempelser. Det er dog væsentligt, at der også i andre sammenhænge

afsættes finansiering til udviklingsplanerne. Landdistrikternes Fællesråd er po-

sitive overfor, at der åbnes op for at kunne etablere nye boliger i umiddelbar

tilknytning til én eller flere eksisterende landsbybebyggelser. Landdistrikternes

Fællesråd bemærker dog, at muligheden for at etablere nye boliger og erhverv

bør udvides til at omfatte alle eksisterende bygninger. Nye boliger bør ikke kun

være betinget af at have tilknytning til eksisterende landsbybebyggelser, men

bør også omfatte muligheden for at ombygge eksisterende bygninger

–

dette bør

også gælde i landzonen.

Omø Beboer- og Grundejerforening ser positivt på forslaget, men er meget be-

kymret for den ekstra kommunale administration, det medfører i en i forvejen

hårdt trængt kommunal forvaltning, når udviklingsplanen skal behandles som

en lokalplan. Den ekstra administration kan sagtens betyde, at kommunalbesty-

relsen vægrer sig ved at iværksætte ø-udviklingsplaner. Foreningen opfordrer

derfor til, at lovforslaget ændres således, at ø-udviklingsplanen skal kunne vir-

keliggøres, hvis kommunen, den lokale beboerforening og den enkelte lodsejer

er enige om udviklingstiltagene.

Side 40

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Sammenslutningen af Danske Småøer ser positivt på forslaget, men mener, at

forslaget ikke åbner for mulighed for udvikling på småøerne svarende til det be-

hov, der er. Sammenslutningen er meget positiv over for de nye muligheder, der

åbnes for på småøerne bl.a. mht. at etablere nye boliger i umiddelbar tilknytning

til én eller flere eksisterende landsbybebyggelse(r) og udvide eksisterende

landsbyer i byzone med nye arealer til boliger. Sammenslutningen mener, at mu-

ligheden for at etablere nye boliger og erhverv skal udvides til at omfatte alle

eksisterende bygninger på øen som f.eks. overflødiggjorte landbrugsbygninger,

hvor der også skal kunne etableres mere end en enkelt bolig. Det skal endvidere

være muligt at omdanne eksisterende, herunder tiloversblevne, bygninger i

kystnærhedszonen - også inden for klitfredningszonen og strandbeskyttelseslin-

jen - til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv,

forenings- og fritidsformål, lager- og kontorformål m.v. samt til helårsboliger og

turismeformål. Sammenslutningen hilser det meget velkomment, at der nu åb-

nes for mulighed for at etablere enkelte pladser til mobilehomes på havne og

campingpladser samt opstilling af solcelleanlæg og vindmøller. Det er dog uklart,

om dette kun kan lade sig gøre uden for strandbeskyttelseslinjen. Det bør tyde-

liggøres, at ø-udviklingsplaner udarbejdes ikke kun på initiativ af øens beboere

men i et samarbejde mellem øens beboere og kommunen.

Sammenslutningen mener, at detaljeniveauet i udviklingsplanerne bør kunne

udføres på et niveau, der svarer til de eksisterende udviklingsplaner, der.p.t. al-

lerede er udført for en række øer. Sammenslutningens opfattelse af den politiske

aftale og de drøftelser, der er gået forud, har været, at der skulle kunne foregå en

smidig og tilgængelig proces for øerne, hvor en dispensation er mulig, når bebo-

erforeningen, lodsejere og kommune er enige om et givent projekt. Sammenslut-

ningen mener, at ø-udviklingsplaner ikke skal, men - afhængigt at situationen på

den enkelte ø - godt kan omfatte hele øen. Der bør være mulighed for at lave

udviklingsplaner for delområder af en ø.

Sammenslutningen understreger vigtigheden af, at kommunerne kan søge øko-

nomisk støttet til at få udarbejdet disse udviklingsplaner, da det ellers for små-

øer beliggende i økonomisk trængte kommuner kan betyde, at arbejdet med ud-

viklingsplanerne ikke virkeliggøres.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til høringssvarene, at forslaget ikke ændrer på

de allerede gældende muligheder for planlægning og dispensation inden for kyst-

nærhedszonen. Forslaget om ø-udviklingsplaner har til formål at give de små øer

flere muligheder end de muligheder, der gælder i resten af landet.

Forslaget om, at en ø-udviklingsplan skal udarbejdes for hele øen og i form af en

lokalplan, har til formål at udmønte planlovsaftalens ønske om en udviklingsplan

for øen, der fastlægger sammenhængen mellem lokal udvikling og fortsat hensyn-

tagen til beskyttelsen af natur og landskab. Planen skal således samlet afveje og

varetage hensynet til såvel de lokale ønsker om udvikling som hensynet til naboin-

teresser, øens særlige natur- og landskabsværdier, landbrugsinteresser, behovet

for kystbeskyttelse mv. Det forudsætter, at planen omfatter hele øen. Det foreslås,

at en ø-udviklingsplan tilvejebringes som en lokalplan. Det indebærer bl.a., at kom-

munalbestyrelsens forslag sendes i offentlig høring. Planen vil kunne give klarhed

over, hvad der er muligt i fremtiden, og dermed styrke hensynet til borgernes og

mulige investorers interesser.

Side 41

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Det forhold, at en ø-udviklingsplan skal udarbejdes i form af en lokalplan indebæ-

rer på den ene side, at planen for hele øen samlet afvejer og varetager hensynet til

såvel de lokale ønsker om udvikling som hensynet til de nævnte interesser. På den

anden side indebærer en ø-udviklingsplan for hele øen ikke, at der skal ske lokal-

planlægning for alle øens arealer. En ø-udviklingsplan for hele øen skal alene an-

give placering af de påtænkte boliger, erhverv, faciliteter m.v. såvel inden for kyst-

nærhedszonen, og herunder strandbeskyttelseszonen, som uden for disse zoner,

som den pågældende ø-udviklingsplan konkret omhandler. Dermed skal ø-udvik-

lingsplanen kun for disse arealer have et tilstrækkeligt detaljeringsniveau til, at

ministeren for landdistrikter kan påse, at planen er i overensstemmelse med hen-

sigten med forslaget om ø-udviklingsplaner.

Kirkeministeriet henviser i øvrigt til indholdet af den politiske aftale fra juni 2022

om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” og til den politiske aftale fra juni

2023 om

”Mere liv i bymidter og landdistrikter”

om bl.a. en kommende forsøgsord-

ning for små øer. Med den politiske aftale fra juni 2023

–

der er indgået mellem

Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,

Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne

–

skal et min-

dre antal landsbyer og småøer som et forsøg sættes fri af eksisterende lovgivning.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene giver anledning til at præcisere lov-

forslagets bemærkninger i pkt. 3.3.1.2 og bemærkningerne til § 1, nr. 4, ved indsæt-

telse af følgende tekstafsnit:

”En

ø-udviklingsplan for hele øen forudsætter ikke, at der skal ske lokalplanlæg-

ning for alle øens arealer. En ø-udviklingsplan for hele øen skal alene angive pla-

cering af de påtænkte boliger, erhverv, faciliteter m.v. såvel inden for kystnærheds-

zonen, og herunder faciliteter inden for strandbeskyttelseszonen, som uden for

disse zoner, som den pågældende ø-udviklingsplan konkret omhandler. Dermed

skal ø-udviklingsplanen kun for disse arealer have et tilstrækkeligt detaljeringsni-

veau til, at ministeren for landdistrikter kan påse, at planen er i overensstemmelse

med hensigten med forslaget om ø-udviklingsplaner.”

”Et

forslag til en ø-udviklingsplan kan alene udarbejdes af den ansvarlige kommu-

nalbestyrelse på initiativ af øens beboere og med udgangspunkt i beboernes lokale

ønsker og behov og de konkrete forhold på øen. Øens beboere, der kan tage initiativ

til en ø-udviklingsplan, omfatter også sommerhus- og flexboligejere. Det er kom-

munalbestyrelsen, der beslutter, om der skal udarbejdes en ø-udviklingsplan, og i

givet fald udarbejder den i samarbejde med øens beboere”.

Høringssvarene giver dernæst anledning til at præcisere følgende tekst i lovforsla-

gets bemærkninger i pkt. 3.3.1.2:

”Det bliver endvidere muligt på en lille ø at etab-

lere enkelte pladser til mobilehomes ved en havn eller på en eksisterende camping-

plads, ligesom der bliver mulighed for at opstille husstandsvindmøller og små sol-

celleanlæg til brug for øens egen energiforsyning.”, således at ordlyden i stedet bli-

ver følgende (med tilhørende præcisering af bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 4):

”I den del

af kystnærhedszonen, der ligger uden for strandbeskyttelseszonen,

bliver det endvidere muligt på en lille ø at etablere enkelte pladser til mobilehomes

ved en havn eller på en eksisterende campingplads, ligesom der bliver mulighed for

- i den del af kystnærhedszonen, der ligger uden for strandbeskyttelseszonen - at

opstille husstandsvindmøller og små solcelleanlæg til brug for øens egen energi-

forsyning.”

Side 42

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Desuden giver høringssvarene anledning til at justere følgende tekst i lovforslagets

bemærkninger i pkt. 3.3.1.2 og bemærkningerne til § 1, nr. 4:

”En kommunal ø-ud-

viklingsplan, der er godkendt af ministeren for landdistrikter efter aftale med mil-

jøministeren, kan ikke påklages til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-

genævnet. Hvis en kommunal ø-udviklingsplan i medfør af § 15, stk. 4, indeholder

bestemmelse om, at planen erstatter tilladelser efter § 35, stk. 1, som er nødvendige

for lokalplanens virkeliggørelse

(”bonuslokalplan” med ”bonusvirkning”), kan

landzonetilladelser efter § 35, stk. 1, der er indeholdt i ø-udviklingsplanen, således

ikke påklages til Planklagenævnet.”, således at ordlyden i stedet bliver følgende:

”Ministeren

for landdistrikters godkendelse af en kommunal ø-udviklingsplan kan

ikke påklages til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det æn-

drer ikke ved, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af en ø-udviklingsplan, der har

retsvirkning som en lokalplan, kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til

Planklagenævnet, jf. § 58, stk. 1. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsens eventuelle

efterfølgende afgørelse om landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1, påklages til Plankla-

genævnet, jf. § 58, stk. 1. Miljøministeriets efterfølgende dispensationer fra natur-

beskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse kan tilsvarende påklages som hid-

til.”

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at der med hverken den politiske aftale af

15. juni 2022 eller lovforslaget er lagt op til ændringer af husdyrreguleringen.

12.2. Naturbeskyttelsesloven

Haderslev Kommune bemærker, at den foreslåede bestemmelse har en utrolig

specifik og lang ordlyd, som for overskuelighedens skyld i stedet kunne overve-

jes flyttet til lovforarbejderne med henvisning til, at det er en udtømmende liste.

Danmarks Naturfredningsforening finder det positivt, at de konkrete eksempler

fremgår af lovteksten og positivt, at lempelserne alene gælder i den udvidede

strandbeskyttelseslinje. Da listen over eksempler ikke er udtømmende, og da

der tydeligvis sigtes på at muliggøre mindre faciliteter, foreslår DN, at dette

fremgår af lovteksten. DN foreslår, at

ordet ”mindre” tilføjes til §

65 b, stk. 9, så-

ledes ”… placering af

mindre

faciliteter i tilknytning til…”.

Dansk Kyst- og Naturturisme hilser forslaget velkommen og bemærker, at ek-

semplerne på dispensationsmuligheder i den udvidede strandbeskyttelseszone

ikke nævner muligheden for etablering af overnatning, der vil kunne understøtte

muligheden for mere naturnær overnatning, (eksempelvis ved etablering af en-

heder i nærhed til havne og campingpladser). Desuden kan overnatningskapaci-

tet i overflødiggjorte bygninger, omdannelse af nedlagte landbrug m.v., være en

forudsætning for f.eks. helårsdrift af café, restaurant etc., da en sådan mulighed

for en flerstrenget forretning med overnatningskapacitet i tilknytning til andet

erhverv vil øge erhvervsmulighederne på øerne væsentligt. Der er behov for at

udvide eksemplerne til også at omfatte bygninger, der anvendes til salg af mad-

og drikkevarer, mindre restaurationslokaler, anlæg til rekreative aktiviteter og

bedre tilgængelighed til strand- og naturområder m.v.

Friluftsrådet finder det afgørende, at miljøministeren i sin undtagelsespraksis

sikrer hensyntagen til beskyttelsen af naturen og sikrer, at offentlighedens ad-

gang til strandene og kysten ikke vanskeliggøres eller forhindres. Friluftsrådet

har forståelse for, at miljøministeren i medfør af en vedtagen ø-udviklingsplan,

Side 43

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (100-300 meter) kan gøre und-

tagelse fra § 15, stk. 1, til de nævnte faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg

eller bebyggelse.

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at der også bør være mulighed for, at ø-

udviklingsplanerne omfatter eksisterende bygninger, som ligger på arealer der

er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Klitfredningen skal stadig være gæl-

dende, men muligheden for at anvende eksisterende bygninger, som ligger i zo-

nen allerede, bør være til stede for fortsat at kunne udvikle erhverv, turisme og

bosætning på øerne.

Sammenslutningen af Danske Småøer ser positivt på forslaget, men mener, at

forslaget ikke åbner for mulighed for udvikling på småøerne svarende til det be-

hov, der er. De muligheder, der udbydes inden for ø-udviklingsplaner i den ud-

videde strandbeskyttelseszone er af så lille skala, at det ikke åbner for reelle mu-

ligheder for udvikling på småøerne. Der mangler muligheder, der er tilpasset i

skala og omfang, og som anerkender at småøernes arealer er små, alle er i kyst-

nærhedszonen og med en forholdsmæssig stor andel i strandbeskyttelseslinjen.

Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at muligheden for at etablere nye

boliger og erhverv skal udvides til at omfatte alle eksisterende bygninger på øen

som f.eks. overflødiggjorte landbrugsbygninger, hvor der også skal kunne etab-

leres mere end en enkelt bolig.

Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at ø-udviklingsplanerne også bør

kunne omfatte

eksisterende

bygninger på arealer, der er omfattet af klitfredning.

Områder i klitfredning er p.t. i teksten specifikt undtaget fra at indgå i ø-udvik-

lingsplanerne, og det bør ændres. Sammenslutningen mener endvidere, at det

bør være muligt at omdanne eksisterende, herunder tiloversblevne, bygninger i

kystnærhedszonen

–

også inden for strandbeskyttelseslinjen - til håndværks- og

industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsfor-

mål, lager- og kontorformål m.v. samt også til helårsboliger og turismeformål.

Sammenslutningen hilser det meget velkomment, at der nu åbnes for mulighed

for at etablere enkelte pladser til mobilehomes på havne og campingpladser

samt opstilling af solcelleanlæg og vindmøller. Det er dog uklart, om dette kun

kan lade sig gøre uden for strandbeskyttelseslinjen. Sammenslutningen påpeger,

at etablering af pladser til mobilehomes og energianlæg skal kunne lade sig gøre

uanset, om det er i strandbeskyttelseslinjen eller ej og mener, at det skal være

muligt på de små øer at etablere enkelte pladser til mobilehomes ved en havn

eller på en eksisterende campingplads, uanset om disse måtte ligge inden for

strandbeskyttelseslinjen eller ej, da havnen og/eller campingpladsen allerede

har deres givne placering på øen. På samme vis bør energianlæg (herunder la-

deanlæg til elkøretøjer/fartøjer) kunne etableres inden for strandbeskyttelses-

linjen i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt, f.eks. pga. øens eventuelle lang-

strakte geografi, nødvendighed af placering tæt på havn eller lign. Et andet ek-

sempel kunne være fremtidige postbefordringsanlæg/pakke-bokse til modta-

gelse og afsendelse af breve/pakker på øen.

Sammenslutningen nævner faciliteter og tiltag, der har betydning i en småø-

sammenhæng som f.eks. bygninger, der anvendes til salg af mad- og drikkevarer

(ikke dagligvarehandel), mindre bygninger til anvendelse i restaurationsbran-

chen, faciliteter og anlæg til rekreative aktiviteter, anlæg og faciliteter som giver

publikum afgang til strand- og naturområder, faciliteter og bygninger til formid-

Side 44

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

ling af lokale natur- og kulturforhold, faciliteter til naturnær overnatning og an-

læg og faciliteter i forbindelse med energianlæg og evt. nye færgeanlæg og tilhø-

rende elforsyningsanlæg.

Kommentar

Miljøministeriet bemærker om ændret anvendelse af bygninger, at der med lov-

forslaget gives mulighed for, at der inden for rammerne af forsøgsordning for kyst-

og naturturisme kan gives forsøgstilladelse til, at eksisterende overflødiggjorte

bygninger, der ikke ligger i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, også

kan omdannes til turismeformål. Denne mulighed gælder også inden for strandbe-

skyttelseslinjen og på klitfredede arealer.

Miljøministeriet bemærker til DN’s

forslag om,

ordet ”mindre” tilføjes til

ordet

faciliteter i § 65 b, stk. 9, at alle de nævnte eksempler i bestemmelsen allerede i

forslaget til bestemmelsen er omtalt

som ”mindre”.

Miljøministeriet bemærker, at forslaget om ø-udviklingsplaner ikke omfatter are-

aler, der er omfattet af klitfredning, da klitfredning udover at sikre natur- og land-

skabsværdier også har til formål at forebygge sandflugt. Miljøministeriet bemær-

ker endvidere, at på de 27 små øer, som lovforslaget omfatter, er det kun Mandøs

vestkyst, der er omfattet af klitfredning. De øvrige kyststrækninger på de små øer

er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Miljøministeriet bemærker, at høringssvaret fra Sammenslutningen af Danske

Småøer har givet anledning til at præcisere bemærkningerne til planloven i pkt.

3.3.1.2 i lovforslaget (med tilhørende præcisering af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 4), jf. ovenfor under pkt. 12.1, så det fremgår, at i den del af kystnær-

hedszonen, der ligger uden for strandbeskyttelseszonen, bliver det endvidere mu-

ligt på en lille ø at etablere enkelte pladser til mobilehomes ved en havn eller på en

eksisterende campingplads, ligesom der bliver mulighed for - i den del af kystnær-

hedszonen, der ligger uden for strandbeskyttelseszonen - at opstille husstandsvind-

møller og små solcelleanlæg til brug for øens egen energiforsyning.

Miljøministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget for så vidt angår naturbeskyttelsesloven.

13. Forsøgstilladelse til overflødiggjorte bygninger

KL, Dansk Erhverv, Feriehusudlejernes Brancheforening og HORESTA støtter

forslaget.

Arkitektskolen Århus støtter forslaget, især fordi det tjener et bæredygtigheds-

formål mht. at benytte den eksisterende bygningsmasse frem for at nedrive

og/eller bygge andetsteds. Det henstilles, at der sker en realitetsbehandling af

det arkitektoniske og landskabsarkitektoniske indhold i projekterne, da de lig-

ger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Arne Post hæfter sig ved, at ikke kun eksisterende, overflødiggjorte bygninger

inden for strandbeskyttelseslinjen ifølge forslaget kan omdannes til turismefor-

mål, men de vil endda kunne nedrives og erstattes med nybyggeri i nogenlunde

samme omfang som det hidtidige byggeri. Efter ordlyden omfatter ”bygninger”

også bunkere, hvormed man vil kunne få en attraktiv byggegrund til nyopførelse

af en bygning med nogenlunde samme størrelse.

Side 45

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Danmarks Frie Autocampere foreslår, at der også skal være mulighed for om-

dannelse af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, for at sikre, at sådanne

omdannede bygninger kan gavne turismen efter hensigten.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) støtter forslaget, da det er bæredygtigt at trans-

formere eksisterende bygninger til nye formål frem for at bygge nyt.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at forslaget udgår. DN peger

på, at klimaforandringerne betyder, at der er behov for en revision af strandbe-

skyttelseslinjen med henblik på at sikre, at der også i fremtiden er en 300 meter

beskyttelseszone fra strandkanten og ind i landet, som tager højde for vands-

tandsstigninger i minimum de næste 100 år. DN undrer sig over, om det reelt er

muligt at tilføje nye kriterier til ordningerne, som samtidig er grundlæggende i

strid med de få eksisterende kriterier, som skal være opfyldt for at komme i be-

tragtning. Siden forsøgsordningen blev indført, er der tilvejebragt betydelig

mere viden om klimaforandringernes omfang og forventede havspejlsstignin-

ger, og staten bør ikke medvirke til at tillade bebyggelse på sådanne kyststræk-

ninger, når der må forudsættes behov for løbende kystbeskyttelse.

DN henviser til cementvarefabrikken i Sælvig på Samsø, som nogen ønsker at

nedrive og erstatte med et kysthotel. Fabrikken ligger kun få meter fra strand-

kanten på en ellers stort set ubebygget kyststrækning, der helt op til de nuvæ-

rende bygninger allerede i dag forventes oversvømmet ved 100-års hændelser.

Planlægning for byggeri i området vil forventeligt skulle indeholde større kyst-

sikringselementer, som vil påvirke kystens udvikling på stedet. Området er der-

for bedre egnet til sanering og oprydning, når fabrikken stopper sin aktivitet,

end til nyinvesteringer i hotelbyggeri der med tiden risikerer at forudsætte yder-

ligere uhensigtsmæssig kystsikring.

Dansk Industri (DI) støtter forslaget og bemærker, at realisering af forsøgspro-

jekter kræver omfattende ressourcer og en stærk lokal forankring og opbakning,

og at det er vigtigt for realisering af kommende forsøgsprojekter, at der i ud-

møntningen sker en tværgående, central koordination mellem statslige og kom-

munale myndigheder. DI bemærker, at kommunerne i større omfang vil kunne

få glæde af at omdanne overflødig bygningsmasse inden for strandbeskyttelses-

linjen, hvis muligheden blev udvidet til ikke alene at være omfattet af forsøgstil-

ladelser. Det er positivt, at det tydeliggøres at forsøgsprojekterne skal indarbej-

des i planstrategien, da det både sikrer den fornødne politisk og lokale opbak-

ning og øget sikkerhed for investorer. Dog kunne en længere planlægningshori-

sont end frem mod 1. februar 2024 for planstrategien være ønskeligt, så kom-

munerne får bedre tid til at søge om nye arealer.

Dansk Kyst- og Naturturisme støtter forslaget og finder det positiv. Omdannelse

af overflødiggjorte bygninger har et potentiale, der rækker ud over forsøgsord-

ningen, da der i de tilfælde, hvor det er muligt at tiltrække investorer til disse

projekter, vil være en række fordele ved at et område og arealer, der allerede er

inddraget til andet end natur, finder anden anvendelse frem for at ligge øde hen.

Friluftsrådet er bekymret for forslaget herunder, at der lægges op til, at sådanne

eksisterende overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen vil

kunne nedrives, og at der i stedet vil kunne nyopføres nye turismebygninger helt

nede på stranden. Friluftsrådet finder, at turismeprojekter bør reguleres efter

lovens almindelige bestemmelser og ikke efter særbestemmelser.

Side 46

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Foreningen Venøboen anbefaler, at omdannelsen sker, hvis kommune, den lo-

kale beboerforening og lodsejer kan godkende udviklingsinitiativerne.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter forslaget og bemærker, at de danske

strande er et værdifuldt aktiv, som der bør værnes om. Mulighederne for aktivi-

tet inden for strandbeskyttelseslinjen bør dog kunne udvides, så det lokale fri-

luftsliv, turismen og almindelige grundejeres frihed til mindre tilpasninger på

deres ejendom på balanceret vis understøttes. Ligeledes bør allerede eksiste-

rende overflødige bygninger kunne anvendes til f.eks. staldanlæg. Det bør dog

være en forudsætning, at muligheden for projekterne sker uden negativ påvirk-

ning af omkringliggende landbrug.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til høringssvarene, at forslaget har til formål at

udmønte planlovsaftalens ønske om, at planlovens kriterier fra 2017 for forsøgs-

ordningen vedrørende kyst- og turismeprojekter justeres, så der kan gives forsøgs-

tilladelse til, at eksisterende overflødiggjorte bygninger, der ikke ligger i tilknyt-

ning til øvrige turismemæssige aktiviteter, også kan omdannes til turismeformål.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

14. Bedre udvikling af landsbyer (omdannelseslandsbyer)

KL, CONCITO, Feriehusudlejernes Brancheforening og Landdistrikternes Fælles-

råd finder det positivt, at der med forslaget gives flere muligheder for udpegnin-

ger af omdannelseslandsbyer. KL bemærker dog samtidig, at det er uhensigts-

mæssigt at der fortsat differentieres i reglerne på baggrund af kommunernes be-

folkningsudvikling, mens CONCITO anbefaler, at begrebet på sigt kun skal om-

fatte landsbyer i fremgang, mens det bør være nemmere at nedlægge bebyggelse

i landsbyer i tilbagegang samt spredt bebyggelse i det åbne land.

Kerteminde Kommune mener overordnet, at det i større grad bør være op til en

kommunal beslutning, hvorvidt vi skal kunne give muligheder for udvikling i det

åbne land. Kommunen ser gerne, at det bliver muligt at udvide den fysiske af-

grænsning af landsbyer til byudvikling, selvom en sådan udvidelse er omfattet

af særlige hensyn så som kystnærhedszone og bevaringsværdige landskaber.

Vejle Kommune mener, at man også bør se på kriteriet: Afgrænsningen af en om-

dannelseslandsby skal udgøre en hensigtsmæssig afrunding og kan f.eks. ikke

udgøre et langstrakt areal ud langs en vej væk fra den eksisterende landsby. Hvis

der er tale om stjerneudstykning, hvor bebyggelsen er placeret langs vejen, vil

kulturmiljøet efter kommunens opfattelse blive ødelagt, hvis der i stedet fyldes

ud i hullerne.

Arkitektskolen Aarhus mener, at omdannelseslandsbyerne er et unødigt kompli-

cerende element i plansystemet, og man bør finde en ensartet, fleksibel løsning

for alle typer af landsbyafgrænsninger.

Dansk Byplanlaboratorium vurderer, at rummeligheden i både omdannelses-

landsbyer og landzonelandsbyer, der overføres til byzone skal begrænses, så by-

udvikling og bosætning i landsbyerne ikke fører til øget byspredning og dertil

hørende øgede trafikmængder.

Side 47

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker bl.a., at en forstærket lands-

byvækst i landsbyerne beliggende i oplandet til de store byer kan risikere at for-

ringe landskabsværdierne for hele storbyområdets befolkning, som har brug for

rekreation og åbent landskab. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at nye udstyk-

ninger og bebyggelser breder sig over landskabet, og derfor bør der fortsat skel-

nes mellem landsbyer i tyndtbefolkede områder i tilbagegang og storbynære

landsbyer. DN bemærker endvidere, at omdannelseslandsbyer arealmæssigt

kan overlappe med ”potentielle naturområder” og ”potentielle økologiske for-

bindelser” inden for Grønt Danmarkskort, som har til formål at sikre større og

mere sammenhængende naturområder, og skal tjene som et strategisk planlæg-

nings- og prioriteringsværktøj til brug for kommende naturindsatser.

DN foreslår:

•

at udpegning af omdannelseslandsbyer fortsat forbeholdes områder i tilba-

gegang, men at loftet efter politisk ønske kan fordobles til 4 landsbyer hvert

4 år,

•

at der ikke kan udvides landsbyafgrænsninger og udpeges omdannelses-

landsbyer i områder som er beliggende inden for Grønt Danmarkskort, eller

at der alternativt stilles vilkår om, at der udlægges tilsvarende areal til Grønt

Danmarkskort et andet velegnet sted i nærområdet,

•

at der ikke kan udpeges omdannelseslandsbyer, hvor der er landskabs- og

kulturmiljøudpegninger af national interesse

–

herunder særligt værdifulde

landskaber og kulturmiljøer, og

•

at der, hvis forslaget alligevel gennemføres, indføres en ordning hvor nye

byggemuligheder i det åbne land pålægges en form for afgift, som overføres

til en fond til lokale natur- og landskabsforbedringer.

Landdistrikternes Fællesråd er positiv over for den foreslåede ændring og udvi-

delse af ordningen for omdannelseslandsbyer, men bemærker dog, at ændringen

også bør gælde inden for kystnærhedszonen på 3 km.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at der i

den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Op-

følgning på evaluering af planloven m.v.” indgår et aftalepunkt om bedre mulighed

for bosætning og udvikling af landsbyer, hvoraf det fremgår, at kommunerne får

mulighed for, inden for rammerne af den strategiske planlægning for landsbyer i

tæt dialog med lokalsamfundet, at foretage en videre geografisk afgrænsning af

landsbyer end i dag

–

også for landsbyer, der ikke er i tilbagegang.

På den baggrund fremgår det af udkastet til lovforslag, at der med den foreslåede

ordning er lagt op til videreførelse af en del af de nuværende kriterier m.v. for kom-

munalbestyrelsens udpegning og afgrænsning af omdannelseslandsbyer. Dette

omfatter bl.a. kravet om iagttagelse af de nationale interesser og kriteriet om, at

afgrænsningen af en omdannelseslandsby skal udgøre en hensigtsmæssig afrun-

ding og f.eks. ikke kan udgøre et langstrakt areal ud langs en vej væk fra den eksi-

sterende landsby. Lovforslaget ændrer ikke på samspillet mellem ordningen for

omdannelseslandsbyer og reglerne om kystnærhedszonen. Det betyder bl.a., at der

fortsat kun kan udpeges omdannelseslandsbyer i kystnærhedszonen, hvis der er en

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

Side 48

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

15. Overførsel af landzonelandsbyer til byzone

KL finder det positivt, at der gives mulighed for overførsel af landzonelandsbyer

til byzone. HORESTA støtter forslaget om overførsel af landsbyer til byzone. Aar-

hus Kommune bemærker, at det er godt, at der med forslaget rettes op på den

utilsigtede ændring af planloven i 2017.

Faaborg-Midtfyn Kommune bemærker, at kommunen kan se en udfordring i, at

landsbyerne skal overføres til byzone for at der kan udlægges arealer til bolig-

udvikling. Kommunen forudser modstand hos beboerne, da de herved vil blive

pålagt at betale byzone-ejendomsskat. Kommunen ønsker at kunne give mulig-

hed for udlæg af mindre boligområder i tilknytning til landzonelokalsamfund

uden at overføre den samlede landsby til byzone. Sønderborg Kommune ønsker

tilføjet, at ”dele” af landsbyer kan overføres fra landzone til byzone. Det kan være

formålstjenstligt at bibeholde dele af en landsby i landzone, da det har betydning

for muligheden for f.eks. at holde heste.

Odsherred Kommune vurderer, at det bør præciseres, hvornår der kan udlægges

en ramme til landsby, så det ikke reelt er en ophævelse af ”indefra og ud”-prin-

cippet. Det kunne f.eks. ske ved at sætte en minimumsgrænse på antal indbyg-

gere eller antal ejendomme, som kan betegnes som en landsby, der kan overfø-

res til byzone.

Vejle Kommune anmoder om, at det genovervejes at optage frikommuneforsø-

get om overførsel af landzone til byzone uden lokalplan. Det var en stor admini-

strativ lettelse.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker bl.a., at det er problematisk

for varetagelsen af det åbne lands interesser, hvis landsbyer overføres til by-

zone, da udviklingen i landsbyen så ikke er omfattet af de samme hensyn til om-

givelserne som landzonelandsbyer.

DN foreslår overordnet, at forslaget vedrørende overførsel af landzonelands-

byer til byzone ikke fremsættes.

DN foreslår herudover, at beskyttelsen i henhold til museumsloven af sten- og

jorddiger, der rummer meget store biodiversitetsmæssige- og kulturhistorie

værdier, opretholdes, selv om zonestatus ændres, samt at beskyttelsen også om-

fatter vegetationen på digerne. DN foreslår tillige, at den lempede praksis i by-

zone for forvaltning af naturbeskyttelseslovens § 3 fsva søer under 500 m2, jf.

vejledningen om administration af naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede na-

turtyper, ophører.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder muligheden for at kunne overføre landsbyer

til byzone uhensigtsmæssig, da den vil få urimelig og væsentlig indvirkning på

omkringliggende eksisterende landbrugs muligheder for fortsat drift og udvik-

ling. L&F foreslår, at landsbyer alene kan overføres til byzone, hvis kravene i

planlovens § 15 b er overholdt.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at der i den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Op-

følgning på evaluering af planloven m.v.” indgår et aftalepunkt, hvorefter kommu-

nerne får mulighed for at overføre landzonelandsbyer til byzone, så de kan udvikles

med boliger og erhverv på lige fod med tilsvarende landsbyer, der er byzone i dag.

Side 49

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Som oplyst i udkastet til lovforslag fremgår det i tilknytning hertil af ”Evaluering

af planloven m.v. 2021”, at der i forbindelse med evalueringen er peget på et behov

for, at der sikres flere muligheder for udvikling af landsbyer, idet de nuværende

regler om byvækst begrænser landsbyernes udviklingsmuligheder. Erfaringer fra

kommunernes planlægning viser bl.a., at det grundlæggende princip om byvækst i

tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse ikke altid er fleksibelt i forhold til

at understøtte en lokal udvikling. Med de nuværende regler er det ikke muligt for

kommunalbestyrelsen at ændre i kommunens bymønster og overføre en hel

landsby til byzone med mulighed for byvækst. Efter Kirkeministeriets vurdering

har det ikke været intentionen med lovændringen i 2017 at begrænse kommunal-

bestyrelsens mulighed for udvikling af kommunens landzonelandsbyer ud fra stra-

tegiske overvejelser om kommunens bymønster (by- og centerstruktur) og den

strategiske planlægning for landsbyer. Den foreslåede ordning vil kunne sikre kom-

munalbestyrelsen større råderum til at overføre hele landsbyer til byzone med ud-

gangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur, herunder især de overordnede mål

for kommunens bymønster (by- og centerstruktur), og på baggrund af kommunens

strategiske planlægning for landsbyer og inden for rammerne af de hensyn, der er

angivet i loven, herunder natur- og landskabsinteresser.

Kirkeministeriet finder ikke, at den foreslåede ordning også bør give kommunalbe-

styrelsen mulighed for at overføre dele af landzonelandsbyer til byzone, eller at der

bør fastlægges yderligere betingelser for kommunalbestyrelsens anvendelse af den

foreslåede ordning, f.eks. i form af en eller flere minimumsgrænser.

Kirkeministeriet bemærker desuden, at der i hverken den politiske aftale af 15. juni

2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”

eller lovforslaget indgår æn-

dringer af reglerne i museumsloven om beskyttede sten- og jorddiger eller ændrin-

ger af naturbeskyttelsesreguleringen vedrørende § 3-beskyttede søer.

Kirkeministeriet bemærker tillige, at der hverken med den politiske aftale af 15.

juni 2022 eller lovforslaget er lagt op til ændring af reglerne i planlovens § 15 b om

lokalplanlægning for arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

fra produktionsvirksomheder m.v.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

16. Tilbageførsel af sommerhusgrunde

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter forslaget, og DN

bemærker, at det med fordel kan tydeliggøres i bemærkningerne, at forslaget

alene gælder for arealer, som indgår i den konkrete ordning, og dermed ikke for-

hindrer, at øvrige naturbeskyttede arealer kan tilbageføres til landzone.

Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening støtter ikke forslaget og

bemærker, at det bør være muligt at anvende tidligere lokalplanlagte sommer-

husområder eller dele heraf, når der ansøges om tilbageførsel af sommerhusom-

råder, da sommerhusområder, der f.eks. over årene er blevet oversvømmet eller

tilsvarende, har været talt med i det samlede antal udlagte sommerhusgrunde.

De skal derfor også kunne anvendes, når der ansøges om tilbageførsel af som-

merhusområder.

Haderslev Kommune bemærker, at skærpelsen i lovforslaget angående tilbage-

førsel af sommerhusområder til landzone ikke er hensigtsmæssig. Haderslev

Kommune anfører, at i tilfælde hvor et udlagt sommerhusområde f.eks. vokser i

Side 50

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

§ 3-natur eller er omfattet af en skovbyggelinje, bør det fortsat være muligt at

omplacere de potentielle grunde/arealer, der ikke længere vil kunne udnyttes.

Landbrug & Fødevarer (L&F) bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at ubebyg-

gede sommerhusgrunde, der alligevel aldrig kan bebygges, ikke kan gå tilbage til

landzonen, men har forståelse for, at der ikke som følge af tilbageførslen kan

skabes nye sommerhusområder.

Kommentar

Kirkeministeriet henviser til

aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering

af planloven m.v.”

hvoraf det fremgår, at der gennemføres en ny ansøgningsrunde

på baggrund af en ændring af regler for omplacering af sommerhusgrunde, så

grunde, der ikke må bebygges på grund af naturbeskyttelse m.v., ikke kan ompla-

ceres.

Kirkeministeriet bemærker herudover, at den foreslåede bestemmelse alene vedrø-

rer tilbageførsel af eksisterende, ubebyggede sommerhusgrunde til landzone ved

udlægning af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen efter planlovens § 5 b,

stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte at tilbageføre arealer fra by-

zone eller sommerhusområde til landzone i overensstemmelse med kommunepla-

nen, jf. planlovens § 45, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter ansøgning

fra vedkommende ejer tilbageføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til

landzone, når arealet grænser til landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig

ud fra planlægningsmæssige hensyn, jf. planlovens § 45, stk. 2.

Kirkeministeriet bemærker, at forslaget alene omhandler sommerhusgrunde, der

ikke kan tilbageføres til landzone som led i en omplacering af sommerhusområder.

17. Bedre mulighed for glamping i landzone

17.1. Generelle bemærkninger

Feriehusudlejernes Brancheforening og HORESTA støtter forslaget om øgede

muligheder for glampingenheder i landzone.

KL finder det er positivt, at der udarbejdes regler for landzonetilladelser til glam-

ping, men er uenig i de foreslåede reglers indhold, jf. nærmere herom nedenfor.

Stevns Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune, Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer, DI, Dansk Erhverv Destination Fyn og Dansk Kyst- og Naturturisme

finder som udgangspunkt de foreslåede muligheder for glamping positive, men

har visse betænkeligheder og ønsker om justering af de foreslåede regler, jf. nær-

mere herom nedenfor.

KL - KKR Sjælland bemærker bl.a., at kommunerne på Sjælland og øerne møder

en række barrierer i forbindelse med ønsker om at etablere mindre, naturnære

overnatningsfaciliteter såsom glamping, hytter o.lign. De anbefaler, at Plan- og

Landdistriktsstyrelsen udformer en vejledning målrettet kommunerne, som an-

viser de muligheder, der er for at planlægge for naturnær overnatning. I forlæn-

gelse heraf vil der være behov for en dialog om fremtidigt lovforberedende ar-

bejde, der forholder sig til ovennævnte barrierer og som giver kommunerne

øgede muligheder for at foretage en helhedsorienteret planlægning af naturnær

overnatning.

Vejle Kommune bemærker, at en afgørende betingelse for, at der kan opføres

glamping, er glemt, nemlig at det skal understøtte kommunens turismepolitik.

Side 51

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Det er efter kommunens opfattelse en meget, og for planloven usædvanlig, de-

taljeret regulering af glamping der foreslås. En regulering der bør skrives i en

vejledning i stedet.

Aarhus Kommune bemærker, at forslaget er et eksempel på, at der laves for

mange små-justeringer af planloven baseret på snævre situationer frem for

mere generelle hjemler til kommunerne.

Ringkøbing-Skjern Kommune og Skanderborg Kommune anbefaler, at der sna-

rest kommer en vejledning om bestemmelsen og sammenhængen mellem denne

og andre regler om glamping.

Dansk Kyst- og Naturturisme bemærker bl.a., at der de seneste år har været en

markant udvikling på både udbuds- og efterspørgselssiden ift. naturnær over-

natning. Dette gælder en bred vifte af overnatningstyper, herunder eksempelvis

telte, tiny houses, shelters, hytter, ombyggede vogne, trætophytter mv. De æn-

dringer, der lægges op til, vurderes at have en begrænset effekt, og det ville være

ønskeligt, at den kommende lovgivning i højere grad står mål med den efter-

spørgsel der opleves fra markedet.

Dansk Naturfredningsforening (DN) støtter, at der indføres bestemmelser om

glamping i planlovens landzoneregler, herunder for enhedernes placering, stør-

relse, antal, midlertidighed og vilkår for nedrivning, men foreslår justering af

lovforslaget, jf. nedenfor.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i planlovens § 35, stk.

11, vil give kommunen mulighed for

–

i de af bestemmelsen omfattede situationer

–

at tillægge hensynene til rekreative interesser for så vidt angår glamping og ud-

vikling af turismefaciliteter særlig vægt ved afgørelsen af, om landzonetilladelse

kan meddeles. Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil efter sommerhusloven behandle

sager om udlejningstilladelse, hvor ansøger har fået landzonetilladelse efter plan-

lovens § 35, stk. 11, som en ny kategori, hvor der efter en konkret vurdering vil

kunne meddeles tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af ”hus eller husrum”, jf.

sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Kategorien vil ikke vil være omfattet af hotelbe-

grebet, herunder kravet om et særskilt serveringslokale.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at der

–

som i dag

–

kan meddeles

landzonetilladelse til etablering af overnatningsenheder (glampingtelte, hytter

mv.) i andre situationer, hvor de hensyn og den afvejning, som i almindelighed føl-

ger af planlovens § 35, stk. 1, efter en konkret vurdering måtte give mulighed her-

for. Erhvervsmæssig udlejning af de pågældende enheder vil i givet fald alene

kunne ske inden for rammerne af den hidtidige administrative praksis vedrørende

sommerhusloven, som bl.a. indebærer, at hotelbegrebet skal være opfyldt. Den fo-

reslåede bestemmelse ændrer heller ikke på, at der på campingpladser med kom-

munalbestyrelsens tilladelse efter campingreglementet kan etableres campinghyt-

ter, som bl.a. kan være i form af luksustelte og trætophytter.

Det bemærkes, at det følger af den politiske aftale om opfølgning på evaluering af

planloven mv. af 15. juni 2022, at der vil blive udarbejdet en vejledning med blandt

andet eksempler på glamping efter den foreslåede lovændring.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte generelle bemærkninger fra hø-

ringssvarene ikke giver anledning til ændringer af lovforslaget.

Side 52

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

17.2. Omfattede aktører og enheder

KL finder det uhensigtsmæssigt, at der fastsættes særlige bestemmelser for

glamping i tilknytning til større turistattraktioner og virksomheder, samtidig

med at det anføres, at Planklagenævnets eksisterende praksis fastholdes. Der

bør ikke være forskel på, hvilke muligheder forskellige aktører får for at etablere

glamping, da der ikke ses at være en planfaglig begrundelse for at muligheden

kun omhandler virksomheder, der ikke allerede har overnatningsfaciliteter.

Sønderborg Kommune og Dansk Kyst- og Naturturisme foreslår ligeledes, at tu-

ristattraktioner og virksomheder med overnatningsfaciliteter bliver omfattet af

den foreslåede ordning, da de kan have behov for kapacitetsudvidelse, f.eks. i

sommersæsonen, som kan dækkes med glamping-enheder.

KL - KKR Sjælland spørger, hvad der menes med "større, veletablerede turistat-

traktioner", og om man også kan forvente udlejningstilladelse til glamping, hvis

man ikke er en ”større, veletableret turistvirksomhed”.

Ringkøbing-Skjern Kommune er glade for den nye mulighed for tidsbegrænset

tilladelse til 8 glampingenheder, men ser en udfordring ved, at det kan give kon-

kurrence til etablerede campingpladser. Kommunen spørger, om en havn, hvor

der kommer besøgende, vil kunne etablere glampingenheder uden en udlej-

ningstilladelse efter campingreglementet, og om der vil være mulighed for at op-

stille f.eks. 8 autocampere ved en virksomhed, kalde det glamping og så leje dem

ud.

Stevns Kommune er positive over for, at planlovsændringen inkluderer glam-

ping, men kunne ønske sig, at man tog endnu flere af de alternative overnat-

ningsformer som Bed & Breakfast, Airbnb, hytter, overnatning i trætoppe, fly-

dende shelters, autocampers osv. med.

En række høringsparter argumenterer for, at de øgede muligheder for at etab-

lere og udleje glamping-enheder også bør være tilgængelige for mindre og ny-

startede virksomheder. Faaborg-Midtfyn Kommune og Destination Fyn bemær-

ker således, at mange iværksættere og borgere ønsker at etablere glampingen-

heder på private beboelsesejendomme i det åbne land med henblik på erhvervs-

mæssig udlejning. Dansk Kyst- og Naturturisme bemærker, at turismeerhvervet

består af mange små- og mellemstore virksomheder. Dansk Industri (DI) be-

mærker, at de mindre turismevirksomheder og iværksættere også forventes at

have ønske om at etablere glamping, hvilket kan bidrage til et mere alsidigt op-

levelsestilbud. Sammenslutningen af Danske Småøer bemærker, at lovforslagets

formulering udelukker størstedelen af småøernes turistaktører, hvilket er

stærkt problematisk og desuden konkurrenceforvridende. Sorø Kommune vur-

derer, at kommunen har flere mindre turistvirksomheder, der ikke vil falde ind

under begreberne

”større” og ”væsentlige”,

der således bør udgå af lovforslaget.

Det kunne i øvrigt efter Sorøs Kommunes opfattelse være hensigtsmæssigt at

tilføje i lovforslaget, at glampingenheder kan opstilles på ejendomme i nærhe-

den af lokale eller regionale vandre- og cykelruter samt kano- og kajakruter.

Dansk Kyst- og Naturturisme bemærker i øvrigt, at ifølge besvarelsen af et tidli-

gere § 20-spørgsmål i 2021 (S 49

–

2021-22), kan en glampingenhed eksempel-

vis være (men er ikke afgrænset til) telte med fast bund, tiny houses og ombyg-

gede cirkusvogne. Det forstår Dansk Kyst- og Naturturisme således, at selve en-

heden kan have forskellig karakter, forudsat at de beskrevne krav opfyldes, men

dette kan med fordel gøres mere klart i lovmaterialet.

Side 53

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Danmarks Frie Autocampere mener, at det ville være mere enkelt at undtage

glampingtelte fra campingreglementet frem for at tilføje stk. 11 til § 35 i planlo-

ven. Fastholdes ideen om § 35, stk. 11, foreslår Danmarks Frie Autocampere, at

der med samme begrundelse helt tilsvarende i § 35 indsættes

et stk. 12: ”Kom-

munalbestyrelsen kan meddele tidsbegrænset tilladelse efter stk. 1 til etablering

af et areal på op til 1.000 m2, der muliggør indtil 8 autocampere at campere sam-

let og i nærheden af eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større turist-

attraktion eller en veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsakti-

viteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus eller husrum til overnat-

tende gæster.”

Dansk Erhverv og Camping Outdoor Danmark mener som udgangspunkt, at alle

campingenheder (campingvogne, autocampere, hytter, mobilehomes, helårs-

telte, glamping/luksustelte, villatelte, spidstelte, osv.) bør placeres på camping-

pladser og dermed underlægges campingreglementet. Alternativt skal alle cam-

pingenheder, ligegyldigt hvad de kaldes, og hvor de placeres, underlægges

samme campingreglement, brandregler, byggereglement osv., som camping-

pladser er underlagt. Der skal være ens forhold for alle, hvor der camperes mod

betaling, ellers skabes en konkurrenceforvridning.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående, at begrænsningen af anvendel-

sesområdet for den foreslåede bestemmelse til større, veletablerede turistattrakti-

oner og virksomheder med væsentlige besøgsaktiviteter har til formål

–

sammen

med kravene til glampingenhedernes nærmere placering og beskaffenhed

–

at be-

grænse den mulige påvirkning af landskabs- og naturværdier, som anvendelsen af

bestemmelsen vil kunne føre til, og at undgå kompromittering af hovedformålet

med planlovens landzoneregler, som er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

Jo lempeligere adgangen til at etablere naturnære glampingtelte mv. i landzone

bliver, jo større risiko vil der være for, at hovedformålet med landzonereglerne un-

dergraves.

Om begrebet større, veletablerede turistattraktioner og virksomheder med væ-

sentlige besøgsaktiviteter fremgår følgende af bemærkningerne i udkastet til lov-

forslag: ”Glampingenhederne, herunder udlejning heraf, skal være et accessorium

til en veletableret, større turistattraktion eller virksomhed, som i væsentligt om-

fang, typisk dagligt, har besøg af borgere og turister. Der kan f.eks. være tale om

dyreparker, herregårde, legelande eller fødevarevirksomheder med faciliteter til

besøgsturisme, som igennem en længere periode, typisk flere år, har vist sig at være

en væsentlig attraktion for borgere og turister. Den foreslåede bestemmelse tager

således ikke sigte på nyetablerede virksomheder eller nyopførte monumenter eller

lignende, uanset en eventuel forventning om høje besøgstal.” Også virksomheder i

form af havne kan

–

hvis de anførte betingelser er opfyldt

–

være omfattet af den

foreslåede bestemmelse.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt man også kan forvente udlejningstilla-

delse til glamping, hvis man ikke er en større, veletableret turistvirksomhed, hen-

vises der til Kirkeministeriets kommentarer til de generelle bemærkninger ovenfor.

Om begrebet ”glampingenheder” fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget,

at der er tale om enheder til ophold og overnatning, i form af f.eks. luksustelte,

eventuelt på platforme af træ. Det er endvidere i bemærkningerne forudsat, at der

som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til glampingenheder med støbt funda-

ment eller andre konstruktioner, som vil være vanskelige at fjerne.

Side 54

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Det er hensigten, at bestemmelsen skal omfatte simple overnatningsformer i luk-

susvariant. Kirkeministeriet finder endvidere, at trætophytter bør være omfattet.

Bestemmelsen skal ikke føre til alternative campingpladser og sommerhusområ-

der.

På den baggrund

–

og i lyset af ovennævnte høringssvar

–

er den foreslåede be-

stemmelse i § 35, stk. 11, blevet ændret, så der i stedet for ”glampingenheder” nu

står ”glampingenheder i form af luksustelte

el.lign. samt trætophytter”.

Det er end-

videre i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at campingvogne, autocam-

pere, hytter med faste vægge, bortset fra trætophytter, og huse, herunder såkaldte

tiny houses ikke er omfattet af bestemmelsen. Endvidere er der i bemærkningerne

til lovforslaget efter sætningen:

”Det

forudsættes således, at der som udgangspunkt

ikke meddeles tilladelse til glampingenheder med støbt fundament eller andre kon-

struktioner, som vil være vanskelige at fjerne, at den enkelte glampingenhed som

udgangspunkt ikke har et areal over 30-40 m2, og at eventuelle tilknyttede uden-

dørsarealer, f.eks. en træterrasse, er af begrænset størrelse.”

tilføjes: ”Det

skal dog

bemærkes, at etablering af trætophytter typisk forudsætter mere indgribende kon-

struktionsmæssige foranstaltninger end etablering af luksustelte el.lign. på plat-

forme af træ.”

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke i øvrigt giver an-

ledning til ændringer af lovforslaget.

17.3. Afstande, antal og størrelse

KL - KKR Sjælland spørger, hvorfor der lægges op til en maksimal afstand på kun

100 m til eksisterende bygninger.

Skanderborg Kommune og Sønderborg Kommune mener, at muligheden for at

etablere glampingenheder i en afstand på ca. 100 meter fra eksisterende bebyg-

gelse er i strid med hovedformålet med planlovens landzoneregler, som er at

undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Skanderborg Kommune foreslår i øv-

rigt, at den antalsmæssige begrænsning på 8 glampingenheder øges.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at afstandskravet mellem be-

byggelse og nærmeste glampingenhed fastsættes til maksimalt 50 meter, samt

at ingen enheder må placeres længere fra eksisterende bygninger end 100 me-

ter.

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) finder det ønskeligt, at der kan skabes de-

ciderede ”camps” med et større antal enheder, der kan driftes erhvervsmæssigt

og med et serviceniveau, der matcher markedets efterspørgsel.

DKNT bemærker endvidere, at der i forhold til tidligere afgørelser på området

er valgt en skærpelse af både afstand til hovedbygning samt størrelsen på enhe-

der, og det ønskes derfor overvejet, om de opsatte krav er de rette.

I stedet for en generel afstands- og størrelsesvurdering i loven, anbefaler DKNT,

at kommunerne får lovhjemmel til at vurdere ansøgninger/byggesager konkret

i forhold til stedets bæreevne, landskabelige værdier, udsigter, nabohensyn, og

andet relevant.

Det ville efter

DKNT’s

opfattelse være hensigtsmæssigt, at eksisterende turisme-

virksomheder kan etablere og udleje glampingenheder fra en naboejendom, så-

fremt denne også ejes af pågældende virksomhed. Det bør præciseres, om dette

er en mulighed.

Side 55

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Dansk Industri (DI) foreslår, at grænsen som minimum bør være 10 enheder.

Dog vil muligheden for etablering af op til 30 enheder være optimalt. DI anbefa-

ler, at kommunerne får et råderum for at give tilladelser til mere end 8 enheder,

forudsat at kommunen lokalt vurderer at naturen og arealerne kan bære det, og

den tilknyttede turistattraktion eller virksomhed kan rumme aktiviteten.

Friluftsrådet opfordrer til, at der anlægges en stram meddelelsespraksis for til-

ladelse til tidsbegrænset landzonetilladelse til etablering af glampingenheder, så

der ikke fremkommer kompromittering af hovedformålet med planlovens land-

zoneregler: at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående, at kravene til glampingenhe-

dernes antal, størrelse og placering har til formål

–

sammen med kravene til ka-

rakteren af de pågældende turistattraktioner og virksomheder

–

at begrænse den

mulige påvirkning af landskabs- og naturværdier, som anvendelsen af den foreslå-

ede bestemmelse vil kunne føre til, og at undgå kompromittering af hovedformålet

med planlovens landzoneregler, som er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

Jo lempeligere adgangen til at etablere naturnære glampingtelte mv. i landzone

bliver, jo større risiko vil der være for, at hovedformålet med landzonereglerne un-

dergraves.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende om placeringen af enhe-

derne: ”Ifølge den foreslåede bestemmelse skal glampingenheder etableres samlet

og i nærheden af eksisterende bebyggelse ved den pågældende virksomhed eller

turistattraktion. Herved forstås, at afstanden fra glampingenhederne til eksiste-

rende bebyggelse ikke vil kunne overstige ca. 100 m, og at den indbyrdes afstand

mellem glampingenhederne ikke vil kunne overstige ca. 20 m.”

Eksisterende bebyggelse ved den pågældende virksomhed eller turistattraktion

omfatter ikke en naboejendom, som også er ejet af den pågældende virksomhed

uden at indgå i driften af virksomheden. Dette er præciseret i bemærkningerne til

lovforslaget.

Om størrelsen på enhederne er det i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at

den enkelte glampingenhed som udgangspunkt ikke har et areal over 30-40 m2, og

at eventuelle tilknyttede udendørsarealer, f.eks. en træterrasse, er af begrænset

størrelse.

Det er i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at det med den foreslåede be-

stemmelse er forudsat, at alle glampingenhederne placeres inden for en maksimal

afstand på ca. 100 m til eksisterende bebyggelse. Hensigten er således f.eks. ikke, at

afstanden kan blive ca. 100 m + ca. 20 m for glampingenhed nr. 2.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke i øvrigt giver an-

ledning til ændringer af lovforslaget.

17.4. Tilknyttede faciliteter og byggetekniske krav

KL- KKR Sjælland bemærker, at bygningsreglementet ikke er tilpasset naturnær

overnatning

–

eksempelvis er krav om isolering og tilgængelighed i sagens natur

en typisk udfordring.

Ringkøbing-Skjern Kommune spørger, hvordan brandforhold, indhegning, vin-

teraktiviteter og lignende, der i dag reguleres i campingreglementet, skal regu-

leres ved glamping ved en virksomhed.

Side 56

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Skanderborg Kommune og Stevns Kommune spørger til mulighederne for ser-

vicebygninger i tilknytning til glampingenhederne

Danmarks Frie Autocampere finder det overraskende, at der i udkastet til lov-

forslaget ikke i højere grad lægges vægt på, at kommunalbestyrelsen skal ind-

drage krav til sanitære forhold i forbindelse med disse 8 ret store enheder på 30-

40 m2, der således typisk vil kunne bruges af en familie med børn, i alt måske

40-45 personer.

Dansk Kyst- og Naturturisme bemærker, at det ikke fremgår af høringsmateria-

let, hvorvidt der vil være krav eller evt. forbud ift. tilkobling af vand og el. Dette

kan i visse tilfælde udgøre en væsentlig faktor for en virksomheds vurdering af

mulighederne for etablering og bør dermed fremgå klart af lovmaterialet.

Destination Fyn ser det som positivt, at der i lovforslaget gives mulighed for at

drive glamping, såfremt kvaliteten bliver sikret, uden at der er krav om “særskilt

rum til servering af måltider”.

Visse andre høringsparter har enten forstået lov-

forslaget sådan, at hotelbegrebet

–

herunder kravet om et særkilt rum til serve-

ring af måltider

–

skal være opfyldt for, at glampingenheder omfattet af en land-

zonetilladelse efter den foreslåede bestemmelse kan udlejes erhvervsmæssig, el-

ler stillet spørgsmål herom.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående, at det i lovforslagets bemærk-

ninger er præciseret, at en ansøgning om tilladelse til udlejning af glampingenhe-

der omfattet af en landzonetilladelse i henhold til den foreslåede i § 35, stk. 11, i

planloven som udgangspunkt vil blive behandlet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen

efter sommerhusloven som en ny kategori af sager, hvor der efter en konkret vur-

dering vil kunne meddeles tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af ”hus eller hus-

rum”, jf. sommerhuslovens

§ 1, stk. 1, nr. 1. Det er endvidere præciseret, at de om-

fattede erhvervsvirksomheder eller turistattraktioner som udgangspunkt ikke vil

blive betragtet som en hotelvirksomhed, jf. sommerhuslovens § 1, stk. 5, og derfor

ikke skal opfylde hotelbegrebet, herunder skal der ikke være et særskilt serverings-

lokale, som gæster kan indtage et hovedmåltid i.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at der til den enkelte den enkelte glampingenhed

–

som forudsættes at

have et areal, der ikke overstiger 30-40 m2

–

kan være tilknyttet udendørsarealer,

f.eks. en træterrasse, af begrænset størrelse.

En landzonetilladelse til glampingenheder vil endvidere efter en konkret vurdering

eventuelt kunne omfatte indretninger til fremføring af vand og el samt toilet- og

badefaciliteter, hvis der er tale om indretninger af midlertidig karakter, som ikke

er vanskelige at fjerne igen. Det kunne f.eks. være et muldtoilet i et primitivt skur

eller en udendørs bruser med bruseafskærmning. Dette er ligeledes præciseret i

lovforslagets bemærkninger.

En landzonetilladelse vil endvidere kunne omfatte tilladelse til hegn, hvis hegnet er

af en sådan karakter, at tilladelse er påkrævet.

En landzonetilladelse til glampingenheder vil i øvrigt efter en konkret vurdering

kunne indeholde vilkår om, at enhederne kun står på stedet i visse perioder, f.eks. i

sommerhalvåret.

Derimod vil hverken en landzonetilladelse til glampingenheder efter den foreslå-

ede bestemmelse i planloven eller en tilladelse til erhvervsmæssig udlejning heraf

Side 57

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

efter sommerhusloven kunne betinges af tilslutning til vand og el eller adgang til

toilet og bad

–

og vil heller ikke kunne indeholde krav til brandsikring, isolering

eller tilgængelighed. Sådanne krav kan eventuelt følge af bygningsreglementet, jf.

nedenfor.

Social-, Bolig-

og Ældreministeriet oplyser, at begrebet ”glamping” ikke findes i

bygningsreglementet, og at glampingenheder alt efter udformning, anvendelse og

varighed vil kunne sidestilles med telte eller faste konstruktioner. Hvilke regler i

bygningsreglementet, der finder anvendelse på en konkret glampingenhed, afhæn-

ger af glampingenhedens udformning og anvendelse, samt hvor længe den place-

res samme sted. Som bygningsmyndighed vurderer kommunen i den enkelte sag,

om glampingenheden kan sidestilles med et telt eller en fast konstruktion, som

f.eks. kan være et enfamiliehus. Hvis glampingenheden sidestilles med et enfamilie-

hus, skal glampingenheden leve op til de samme tekniske krav som et enfamiliehus.

I praksis betyder det, at kommunen i de fleste tilfælde dispenserer helt eller delvist

fra de tekniske krav, når der skal opføres en glampingenhed.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke giver anledning til

yderligere ændringer af lovforslaget.

17.5. Øvrige bemærkninger

Ringkøbing-Skjern Kommune og Stevns Kommune foreslår bl.a., at begreberne i

den foreslåede § 35, stk. 11, defineres nærmere i selve bestemmelsen.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det

–

som anført ovenfor

–

i den foreslåede

bestemmelse i § 35, stk. 11, er præciseret, at bestemmelsen alene omfatter ”glam-

pingenheder i form af luksustelte el.lign. samt trætophytter”.

Det er endvidere i be-

stemmelsen tilføjet, at de pågældende tilladelser tidbegrænses til maksimalt 5 år.

Dansk Kyst- og Naturturisme finder det uklart, om der er forskel på, hvorvidt

kommunalbestyrelsen udarbejder lokalplan eller landzonetilladelse, hvilket kan

skabe uklarheder i den kommunale sagsbehandling.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det følger af planlovens § 15, stk. 4, at en lo-

kalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse om,

at lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35, stk. 1, som er nødvendige for lo-

kalplanens virkeliggørelse

–

den såkaldte bonusvirkning af lokalplaner i relation

til landzonetilladelser. Det fremgår tilsvarende af planlovens § 36, stk. 1, nr. 6, at

tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, ikke er påkrævet til udstykning, byggeri eller

ændret anvendelse, som er udtrykkeligt tilladt i en lokalplan. Dette vil også gælde

landzonetilladelser til glampingenheder omfattet af den foreslåede § 35, stk. 11, jf.

henvisningen heri til stk. 1.

Da en tilladelse efter den foreslåede bestemmelse vil være midlertidig, vil det som

udgangspunkt ikke være hensigtsmæssigt at lade en lokalplan erstatte en sådan

tilladelse. Hvis en lokalplan med bonusvirkning anvendes, vil lokalplanens beskri-

velse af de tilladte glampingenheder skulle opfylde de betingelser, der ville kræves

i en landzonetilladelse til samme projekt, jf. vejledning nr. 10076 af 5. maj 2018 om

landzoneadministration, pkt. 1.3.1.

Side 58

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

18. Stiftsøvrighedernes indsigelsesret

Concito og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) støtter, at stiftsøvrighe-

dens selvstændige indsigelsesret indskrænkes for vindmøller og solceller.

KL finder det uhensigtsmæssigt, at stiftsøvrighedens indsigelsesret ikke ligestil-

les med varetagelsen af øvrige nationale interesser, hvor veto nedlægges af den

ansvarlige minister. Det aktuelle forslag til præcisering fsva. vindmøller og sol-

celleanlæg kan i højere grad ses som cementering af indsigelsesretten frem for

faktisk forbedring af udviklingsmulighederne, og denne cementering kan ses

som et uhensigtsmæssigt signal til stiftsøvrighederne om brugen af indsigelses-

retten i forhold til øvrig samfundsaktivitet.

KL konstaterer, at forslaget potentielt får betydning for planlægningen af en me-

get stor andel af Danmarks samlede areal. Arealet omkring eksisterende ca.

2.370 folkekirker, omkring hvilke der kan gøres indsigelse mod solcelleanlæg og

vindmøller, svarer til ca. 16 % (1.000 m) eller ca. 51 % (2.000 m) af landets areal.

Indsigelsesretten kan således være en meget væsentlig udfordring for ambitio-

nen om mere VE på land.

Kl bemærker, at det kan undre, at forslaget ikke skelner mellem solcelleanlæg og

vindmøller under 250 meter. Den visuelle påvirkning fra solcelleanlæg som nor-

malt ikke har en højde over 8,5 meter og en vindmølle er ikke sammenlignelige.

KL mener, at indsigelsesretten i forhold til solcelleanlæg bør indskrænkes væ-

sentligt, og at der bør være en klar sammenhæng mellem højden på anlæg og

omfanget af indsigelsesretten. Dette gælder også for vindmøller. KL bemærker,

at der med forslaget stilles større afstandskrav fra VE anlæg til kirker og kirke-

gårde, end til boliger. Såfremt der ikke sker en normalisering af indsigelsesret-

ten, opfordrer KL til at justere forslaget mhp. mindre indgribende afstandskrav,

alternativt en præcisering af betydning af anlæggenes højder og synlighed.

Vejle Kommune bemærker, at det at sidestille solceller og vindmøller i forhold

til indsigelsesret ikke giver mening, da solceller typisk har en maksimumhøjde

på 3,2 meter over terræn og afskærmes af beplantning. Vejle Kommune foreslår

derfor, at indsigelsesretten for solceller fastsættes til 200 meter og/eller inden

for kirkens fjernomgivelser. For alle vindmøller, der kræver lokalplanlægning,

foreslås en afstand på 2000 meter, da 150 meter møller også vil være meget syn-

lige.

Aarhus Kommune bemærker, at der med den foreslåede ændring er tale om en

meget lille justering (”fokusering”) af indsigelsesadgangen, som næppe i praksis

giver den store effekt.

Green Power Denmark støtter den foreslåede ændring, men ser gerne, at stifts-

øvrighedens selvstændige indsigelsesret i planlovens § 29, stk. 3, helt fjernes for

at undgå, at der sker unødig forsinkelse og påvirkning af de mange nye grønne

energiprojekter i kommunerne.

Landbrug & Fødevarer kvitterer for, at der med forslaget skabes mere klare og

styrkede rammer for udbygningen af VE-anlæg og mener, at det er vigtigt at

skabe gode saglige hensyn i de indsigelsesmuligheder, der findes til lokalplan-

forslag. Der bør derfor selvsagt også være nogle klare kriterier for den indsigel-

sesret, stiftsøvrigheden har inden for den definerede radius, da 1.000 meter ikke

nødvendigvis udgør en negativ indvirkning på indsyn eller udsyn fra kirken.

Landbrug & Fødevarer mener, at den udvidede mulighed for stiftsøvrigheden til

at gøre indsigelser gennem anmodninger til ministeren bør fjernes (§ 29, stk. 3).

Side 59

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Der er med forslaget allerede defineret en radius for VE-projekter, der potentielt

kan have negative effekter for indsyn og udsyn, og øvrige betragtninger om hen-

sigtsmæssigheden af lokalplanforslag bør vurderes ud fra de nationale hensyn

defineret i planloven, eks. landskabsbevarelse.

Stiftsøvrighederne over Fyens Stift, Haderslev Stift, Helsingør Stift, Københavns

Stift, Lolland-Falsters Stift, Ribe Stift, Roskilde Stift, Viborg Stift, Aalborg Stift og

Aarhus Stift bemærker, at kirkerne i Danmark udgør en væsentlig del af landets

historie og i dag fremstår som markante kulturhistoriske kendingsmærker såvel

i byerne som på landet. Stiftsøvrighederne i Danmark er

–

for så vidt angår plan-

sager

–

decentrale, statslige myndigheder under Kirkeministeriet. Det er således

stiftsøvrighedernes opgave

–

blandt andre

–

at sikre beskyttelsen af kirkeområ-

dernes nærmeste omgivelser mod skæmmende bebyggelse og lignende. Stifts-

øvrighederne bemærker, at det er uomtvisteligt, at vindmøller kan ses over store

afstande. Afhængigt af det lokale landskab, vil en vindmølle, der står både 1.000

m og 2.000 m fra en kirke, kunne få stor betydning for oplevelsen af kirken som

monument i landskabet. En standardisering af diverse anlægs påvirkning af en

kirke, eller dennes omgivelser, vil afskære et nødvendigt konkret skøn fra be-

dømmelsen af anlæggenes påvirkning af kulturværdier på det pågældende sted.

De ti stiftsøvrigheder bemærker, at i situationer, hvor stiftsøvrigheden vurderer,

at vindmøller og solceller i en større afstand fra en kirke vil kunne påvirke ind-

synet til og udsynet fra kirken negativt, har stiftsøvrigheden mulighed for at an-

mode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag.

Stiftsøvrighederne bemærker, at de hidtil har haft mulighed for at benytte hø-

ringsperioden til en dialog og forhandling med kommunerne for at sikre den

bedst mulige løsning i forhold til såvel kommunens interesser, den grønne om-

stilling som stiftsøvrighedernes varetagelse af deres opgave med at beskytte ind-

synet til og udsynet fra kirken samt at sikre kirkens placering som et monument

i landskabet. Et stort antal sager forliges enten i de forberedende faser i forbin-

delse med udarbejdelsen af lokalplanforslag eller under høringsperioden. Denne

mulighed for dialog og forhandling har efter stiftsøvrighedernes vurdering lige-

ledes medvirket til en reduktion i antallet af indsigelser, idet der ofte er fundet

løsninger, som tilgodeser og balancerer nationale interesser til såvel vækst og

erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse som kulturarvs- og landskabsbe-

varelse.

Selve fremsendelsen til Kirkeministeriet og ministeriets dertil hørende sagsbe-

handling vil reducere den tid, som stiftsøvrigheden ellers kunne have benyttet

til en dialog og forhandling med en kommune om at nå en tilfredsstillende løs-

ning, uden at gøre brug af planlovens § 29, stk. 3. Det forhold, at stiftsøvrighe-

derne skal anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokal-

planforslag vil i visse tilfælde betyde, at den pågældende indsigelse ikke vil

kunne lade sig gøre, da stiftsøvrigheden i sin sagsbehandling skal søge konsu-

lentbistand, som minimum hos den kongelige bygningsinspektør, og i visse sager

kan det yderligere være relevant at inddrage Nationalmuseet.

Den gældende indsigelsesret for stiftsøvrighederne bør derfor bevares. Den lo-

kale stiftsøvrighed må antages at have det største lokale kendskab til forholdene

omkring den enkelte kirke, og det er således mest hensigtsmæssigt, at stiftsøv-

righeden fortsat har en mulighed for at komme med indsigelser over for lokal-

planer efter et konkret skøn og ikke afhængigt af et afstandskriterium.

Side 60

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Ribe Stiftsøvrighed er bekymret for indførelse af en generel begrænsning i ind-

sigelsesretten vurderet i metermål. Ribe Stift er geografisk et helt fladt landskab,

hvor kirkelandskabet kun sjældent kan afgrænses af 2000 meter. Stiftsøvrighe-

den bemærker særligt, at placering af meget høje vindmøller samt testcentre for

forsøgsmøller ca. 2.000 meter fra kirkerne i Syd- og Vestjylland omfatter ikke

alene placering af møller, men også infrastruktur i forbindelse med møllerne og

testcentre. Det betyder, at hele området vil ændre karakter. Ribe Stiftsøvrighed

bemærker, at stiftsøvrighedens indsigelsesret i forhold til vindmøller bør beva-

res, men foreslår som alternativ til bevarelse af stiftsøvrighedens indsigelsesret,

at stiftsøvrigheden skal have mulighed for at anmode kirkeministeren om at

fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, hvorefter kirkeministeren inden-

for 7 hverdage vurderer, om forholdet kan begrunde en indsigelse. Stiftsøvrig-

heden foreslår, at såfremt kirkeministeren ikke inden for fristen på 7 hverdage

vurderer lokalplanforslaget, tillægges stiftsøvrigheden indsigelsesretten. Fri-

sten på 7 hverdage er ment som en sikkerhed for, at der tages stilling til et lokal-

planforslag rettidigt, og at stillingtagen er begrundet i såvel national som lokal

interesse.

Viborg Stiftsøvrighed foreslår som alternativ til den foreslåede ændring, at kom-

munen efter loven forpligtes til at inddrage stiftsøvrigheden i påtænkte projek-

ter eller på anden vis tilsikre, at der tages konkret hensyn til kirkerne i hver en-

kel sag.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at det fremgår af den politiske aftale af

15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” samt ”Klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022” fra 25. juni 2022, at der er behov for klarere ram-

mer for udbygningen af VE-anlæg. Det kræver bl.a. en styrket kommunal planlæg-

ning af, hvor der skal placeres vedvarende energi, og en fokusering af det statslige

tilsyn med kommunernes planlægning, herunder at der sikres klare rammer for

Stiftsøvrighedens indsigelsesret.

De specifikke afstandsgrænser for stiftsøvrighedens indsigelsesret er efterfølgende

aftalt mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti. Det er aftalt mellem partierne, at der fastsættes en almindelig afstands-

grænse på 1.000 meter for planlægning for vindmøller og solceller, og for møller

på 250 meter og højere, fastsættes en afstandsgrænse på 2.000 meter.

Kirkeministeriet anerkender stiftsøvrighedens bekymring i forhold til de foreslåede

afstandsgrænser for stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret. Ministeriet skal

hertil bemærke, at stiftsøvrigheden fortsat har mulighed for at gå i dialog med

kommunerne om igangværende planlægning både i og uden for afstandsgrænsen,

ligesom stiftsøvrigheden kan anmode Kirkeministeriet om at fremsætte indsigelse

mod et lokalplanforslag der påvirker indsynet til og udsynet, i de situationer, hvor

anlægget er planlagt uden for afstandsgrænsen. Påvirkningen af indsynet til og

udsynet fra en kirke afhænger af de lokale forhold, landskabets karakter, bebyg-

gelses- og bevoksningsforhold m.v. Der kan således konkret være situationer, hvor

lokalplanlægning for vindmøller og solceller i en større afstand fra en kirke end

den foreslåede kan påvirke indsynet til og udsynet fra kirken negativt.

Kirkeministeren varetager i sådanne situationer hensynet til kirkerne, og kan fort-

sat fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra dette særlige hensyn, jf.

planlovens § 29, stk. 3, 1. pkt.

Side 61

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

19. Bedre mobildækning i hele landet

19.1 Landzonetilladelse til opstilling af master til radiokommunika-

tion

KL, Egedal Kommune, Camping Outdoor Danmark, Feriehusudlejernes Branche-

forening, HORESTA og Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om at give kom-

munalbestyrelsen mulighed for at meddele landzonetilladelser til opstilling af

mobilmaster for at opfylde dækningskrav fastsat i forbindelse med frekvensauk-

tioner.

Aarhus Kommune finder det ønskeligt, at kommunerne konkret får mulighed for

selv at fastsætte en praksis for, hvordan der sikres mobildækning. Det er fortsat

erfaringen, at der altid er valide argumenter imod opsætning af nye master, uan-

set hvor disse foreslås placeret. Den foreslåede ordning giver kun justeringer i

vægtningen af de mange hensyn i sager om landzonetilladelser. På papiret er det

derfor en lempelse. I praksis vil det være op til Planklagenævnet at fastsætte

grænserne for kommunernes skøn. En mere præcis lovgivning ville være at fo-

retrække.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at den stigende digitalisering af

samfundet gør det nødvendigt med tilfredsstillende mobildækning i store dele

af landet. Men da mobilmaster kan være meget synlige i landskabet, bør der i

tilladelser til nye master uden tilknytning til eksisterende bebyggelse stilles

skærpede krav om redegørelse, dokumentation og vilkår.

Dansk Erhverv (DE) anfører, at god mobildækning i hele landet er afgørende for,

at Danmark kan være et godt land at drive virksomhed i. Mobildækningen giver

borgere og virksomheder adgang til en række digitale services og bidrager til at

skabe et Danmark i bedre balance.

DE mener imidlertid ikke, at lovforslaget vil føre til den ønskede forbedring af

mobildækningen og andre trådløse tjenester på kort eller mellemlangt sigt. For-

slaget forbedrer kun mulighederne for at opstille master i landzone i de speci-

fikke områder, hvor staten har stillet dækningskrav i forbindelse med frekvens-

auktioner. Denne problemstilling er håndteret med landsplandirektivet, der

trådte i kraft den 3. maj 2023. Den foreslåede lovændring vil først være relevant

efter den planlagte frekvensauktion i 2029. Dertil kommer, at forslaget ikke for-

bedrer mulighederne for opstilling af master på positioner, hvor staten ikke stil-

ler dækningskrav. Forslaget lever derfor tilsyneladende ikke op til den politiske

aftale af 15. juni 2022, der lægger op til en generel forbedring af mulighederne

for at opstille master til trådløs kommunikation i landzonen, og bør af samme

grund udvides.

Teleindustrien (TI) og Dansk Erhverv (DE) bemærker i et fælles høringssvar, at

zoneinddelingen og landzonereglerne i planloven har haft som konsekvens, at

der i landzone uden for bymæssig bebyggelse fortrinsvist gives tilladelse til pla-

cering af master til radiokommunikationsformål i tilknytning til eksisterende

bebyggelse eller i tilknytning til eller på andre høje konstruktioner i området,

f.eks. andre master, vindmøller, skorstene, siloer eller lign. Dette udgør, i takt

med udbygningen og fortætningen af særligt mobilnettene, en stigende barriere

for at etablere og opgradere mobildækningen i hele landet.

Side 62

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

TI og DE anfører, at det fra telebranchens side var forventningen til den politiske

aftale af 15. juni 2022, at der generelt ville blive indføjet øget fleksibilitet i plan-

loven med henblik på forbedring af muligheden for at kunne forbedre og opgra-

dere dækningen i landzone

–

og ikke specifikt begrænset til opfyldelse af stats-

lige dækningskrav. Ændringen vil på sigt i praksis have minimal effekt, idet der

først forventes fastsat nye dækningskrav i den planlagte frekvensauktion i 2029.

Konsekvensen heraf vil være, at mulighederne for en markedsmæssig etablering

og opgradering af dækningen gennem opstilling af nye master ikke er forbedret

i landzoneområder uden dækningskrav. Dermed vil den kommercielle markeds-

mæssige udrulning blive bremset, idet selskaberne vil vælge at afvente fastsæt-

telsen af statslige dækningskrav med dertil hørende mere fleksible rammer.

TI og DE mener desuden, at den foreslåede ordning kun delvist lever op til den

politiske aftale af 15. juni 2022, idet forslaget ikke medtager

”særlige

regler for

opstilling af mobilmaster i landzonen med henblik på at lempe praksis om, at

mobilmaster så vidt muligt skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyg-

gelse”. Endvidere bør det fremgå af selve lovteksten, og ikke blot lovbemærknin-

gerne, at kommunalbestyrelsen får mulighed for i højere grad at meddele land-

zonetilladelse til en placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.

TI og DE opfordrer til, at lovforslaget tilpasses, således at lovforslaget følger både

hensigten og ordlyden i den politiske aftale af 15. juni 2022.

TI og DE finder det afgørende, at udgangspunktet for indgåelse af lejeaftale om

placeringer af nye antennemaster er frivillighed og velvillighed fra de pågæl-

dende og relevante lodsejere. Det er meget positivt, at det i lovbemærkningerne

anerkendes, at hvor der ikke kan indgås aftale med en velvillig lodsejer om pla-

cering af en ny antennemast på en matrikel i tilknytning til eksisterende bebyg-

gelse eller anlæg, så skal denne placering ikke længere af landzonemyndigheden

betragtes som en relevant og egnet placering for masten i forhold til den samlede

vurdering af alternative placeringsmuligheder. Det er tilsvarende meget positivt,

at ekspropriation af adgang til en given placering ikke længere gives forrang for

placeringer, hvor der kan findes en velvillig lodsejer, men hvor placeringen ikke

er i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller anlæg.

TI og DE efterlyser en angivelse af de konkrete kriterier, der kan anvendes i vur-

deringen og vægtningen vedrørende hensynet til at skabe mobildækning på den

ene side indvirkningen på naturen m.v. på den anden side.

TI og DE anser det for væsentligt, at lovændringen ikke begrænses til mobilma-

ster, men i stedet omfatter

de teknologineutrale begreber ”antennemaster” eller

”master til radiokommunikationsformål”.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at den foreslåede ordning ikke giver de mu-

ligheder, der blev stillet i udsigt med den politiske aftale fra juni 2022. I landzo-

neområder uden dækningskrav er mulighederne for en kommerciel etablering

og forbedring af dækningen gennem opstilling af nye master ikke forbedret. Der-

med kan udbygningen i landzone blive udskudt unødvendigt længe, indtil der er

et dækningskrav i området.

Sammenslutningen af Danske Småøer støtter den foreslåede ordning og bemær-

ker, at tilladelse til opstilling af en mobilmast bør ske i dialog med øboerne.

Side 63

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at den foreslåede ordning (planlovens § 35, stk. 12) på

baggrund af høringssvarene er justeret til følgende:

”Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan under hensyn til den overordnede samfunds-

mæssige interesse i at sikre mobildækning i hele landet meddele tilladelse efter stk.

1 [landzonetilladelse] til opstilling af en mast til radiokommunikationsformål med

tilhørende anlæg i neutrale farver, medmindre væsentlige hensyn til landskab, na-

tur, miljø eller naboer taler afgørende imod placeringen.”

Med justeringen er betingelsen ”for at opfylde dækningskrav fastsat i forbindelse

med frekvensauktioner” udgået af ordningen. Som konsekvens heraf er ”mobil-

mast” ændret til det mere teknologineutrale begreb ”mast til radiokommunikati-

onsformål”, der anvendes

i masteloven.

Lovforslagets bemærkninger er dernæst tilrettet i overensstemmelse med justerin-

gen af ordningen.

Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen ved bedøm-

melsen af en konkret ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en mast til

radiokommunikationsformål med tilhørende anlæg vil få mulighed for at tillægge

hensynet til den overordnede samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning

i hele landet særlig vægt. Øvrige relevante hensyn vil fortsat skulle indgå i kommu-

nalbestyrelsens vurdering og afvejning i den enkelte sag.

Desuden bemærker Kirkeministeriet, at en mast til radiokommunikationsformål

med tilhørende teknikskabe eller teknikhuse og øvrige faciliteter fortsat som ud-

gangspunkt vil skulle placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommu-

nalbestyrelsen vil dog med den foreslåede, nu justerede, ordning kunne tillade en

placering, der ikke er i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis hensynet til mo-

bildækningen ikke kan opfyldes ved placering på eksisterende anlæg eller i tilknyt-

ning til eksisterende bebyggelse, herunder hvis teleselskabet ikke har mulighed for

at indgå frivillig aftale med en lodsejer om en placering på eksisterende anlæg eller

i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Kirkeministeriet bemærker i øvrigt, at det i lovforslagets bemærkninger er tilføjet,

at den foreslåede, nu justerede, ordning kun vedrører kommunalbestyrelsens ad-

gang til at meddele landzonetilladelser til opstilling af master til radiokommuni-

kationsformål med tilhørende anlæg. Anden lovgivning, der kan være relevant i

forbindelse med sådanne projekter, vil således gælde uændret og vil fortsat efter

omstændighederne kunne være til hinder for realiseringen af det enkelte projekt.

Dette kan f.eks. være regler i naturbeskyttelseslovgivningen om bl.a. Natura 2000-

områder, § 3-beskyttede arealer, fredede områder eller strand-, kirke- og fortids-

mindebeskyttelseslinjerne.

19.2 Opsætning af antennesystemer på eksisterende konstruktioner

med tilhørende anlæg

Teleindustrien (TI) og Dansk Erhverv (DE) støtter i et fælles høringssvar, at

planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, gøres mere generel og tidssvarende, så bestem-

melsen omfatter det udstyr, der normalt etableres i master og andre høje kon-

struktioner. Imidlertid skaber bestemmelsen om, at bebyggelsens højde ikke

dermed må forøges, en vis uklarhed, som bør afklares. Både højden på en anten-

neplacering samt hvor frit, der er omkring en antenne, kan have væsentlig be-

tydning for, hvor optimal placering er ud fra et radioteknisk perspektiv.

Side 64

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

TI og DE støtter endvidere, at planlovens § 36, stk. 1, nr. 19, bliver mere tidssva-

rende, således at teknikskabe og -huse sidestilles lovgivningsmæssigt. Teknik-

huse er dog normalt op til 3 meter høje. Det bør derfor overvejes, om højdebe-

grænsningen skal justeres, så den afspejler udviklingen på området. Der er i an-

dre lande en stigende tendens til, at flere selskaber deler pladsen i samme tek-

nikhus. Dermed kan der dels opnås en samlet mindre visuel påvirkning af omgi-

velserne, dels kan det reducere energiforbruget og dermed også CO2-udlednin-

gen. Dette må også forventes at blive tilfældet i Danmark, hvorfor begrænsnin-

gen i højde kan udgøre en barriere for at udnytte dette potentiale.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at lovforslagets bemærkninger i anledning af hørings-

svaret fra TI og DE er justeret, således at det i relation til den foreslåede nyaffat-

telse af planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, fremgår, at en antenne, der opsættes uden

forudgående landzonetilladelse, ikke må forøge bebyggelsens (mast, silo, høj skor-

sten m.v.) højde, dvs. antennen skal monteres under taghøjde eller under mastens,

skorstenens m.v. top. Dette stemmer overens med forarbejderne til den gældende

bestemmelse i planlovens § 36, stk. 1, nr. 17 (jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 147

som fremsat, side 20).

Dernæst er højdebegrænsningen i den foreslåede nyaffattelse af planlovens § 36,

stk. 1, nr. 19, om teknikskabe eller teknikhuse ændret fra 2,5 m til 3 m.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvaret ikke i øvrigt giver anledning til æn-

dringer af lovforslaget.

20. One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

20.1. Generelt

Dansk Kyst- og Naturturisme, Egedal Kommune og Landinspektørforeningen

støtter, at der indføres en one-stop-shop for undtagelse fra naturbeskyttelseslo-

vens bygge- og beskyttelseslinjer.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

20.2. Klagesagsbehandling

Advokatrådet hilser det velkomment, at der med det foreslåede § 15, stk. 5, i

planloven (lovforslagets § 1, nr. 25) indsættes hjemmel til, at kommunalbesty-

relsen i en lokalplan kan dispensere fra visse bestemmelser i lov om naturbe-

skyttelse. Advokatrådet konstaterer dog, at der er diskrepans mellem klagead-

gangen i planloven og den foreslåede klageadgang i naturbeskyttelsesloven i for-

bindelse med klager over lokalplaner, der indeholder bonusbestemmelser i form

af dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Landbrug & Fødevarer anerkender hensigten med regelforenkling i forbindelse

med bonuslokalplaner. Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede for retssikker-

heden og uklarhed i forhold til klager, idet klager over lokalplaner behandles af

Planklagenævnet, mens dispensationer efter naturbeskyttelsesloven behandles

af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det bør

fremgå i forarbejderne og i vejledningen, hvordan klageadgangen til en lokalplan

indeholdende dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 fungerer ift.

Side 65

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

kommunens enkelte afgørelse, da Planklagenævnet har kompetence til at be-

handle planforhold, og Miljø- og Fødevareklagenævnet har kompetence til at be-

handle forhold omhandlende naturbeskyttelsesloven.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at hvis en dispensation, der er

indarbejdet i en lokalplan, påklages, skal dette ske samtidigt med klageadgangen

for lokalplanen, og at klagen, ud over at have opsættende virkning for dispensa-

tionen, også medfører opsættende virkning for den øvrige lokalplan, eller som

minimum for de dele af lokalplanen hvis gennemførelse er betinget af de påkla-

gede dispensationer.

Arkitektskolen Aarhus støtter, at der indføres one-stop-shop for bygge- og be-

skyttelseslinjer. Arkitektskolen Aarhus foreslår, at det bliver præciseret, at

selvom prøvelsen er beskrevet som værende den samme, skal Natur- og Miljø-

klagenævnet kunne indgå i en dialog med en kommune om evt. tilretning af et

projekt for at en dispensation kan gives i grænsetilfælde.

Odense Kommune anerkender de foreslåede administrative forenklinger, her-

under mulighed for at lokalplaner tillige kan indeholde nødvendige dispensatio-

ner fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Odense Kommune

bemærker dog, at lovforarbejdet til denne ændring ikke beskriver, om der vil

være automatisk opsættende virkning ved klage over en lokalplan, der har be-

stemmelser om dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Der er efter gældende

praksis i dag automatisk opsættende virkning ved klage over dispensation fra

naturbeskyttelsesloven.

Randers Kommune støtter forslaget og opfordrer til, at der ses på muligheden

for at samle klagemulighederne i ét klagenævn, når dispensationer fra relevante

bygge- og beskyttelseslinjer er indeholdt i et forslag til lokalplan. Derved vil pro-

cessen vedr. eventuelle klagesager være mere overskuelig og forenkles til fordel

for både naboen, bygherren og kommunen.

Vejle Kommune bemærker, at der er tale om et umiddelbart godt og længe efter-

spurgt forslag. Vejle Kommune bemærker, at der er brug for en afklaring af, hvis

en dispensation fra § 3 indklages, og der er opsættende virkning, om hele reali-

seringen af lokalplanen så sættes i stå, selvom det indklagede kun vedrører en

lille del af lokalplanområdet.

Arne Post bemærker, at det bør præciseres, at ordningen ikke må forringe kla-

gemulighederne vedrørende dispensation fra bestemmelserne.

Kommentar

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker, at det med den politiske aftale af

15. juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” om one-stop-shop

for bygge- og beskyttelseslinjer er aftalt, at dispensationer efter naturbeskyttelses-

loven som hidtil skal kunne prøves fuldt ud således, at både retlige og skønsmæs-

sige spørgsmål skal kunne afprøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker, at reglerne om klage over dispen-

sationer fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. lovens §§ 16-

19, ikke ændres med den foreslåede ordning. Det betyder, at lovforslaget ikke æn-

drer de gældende regler for opsættende virkning eller klagefrister ved klager over

afgørelser efter naturbeskyttelsesloven. Klager over afgørelser efter naturbeskyt-

telseslovens §§ 16-19, vil derfor have opsættende virkning, medmindre Miljø- og

Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7.

Side 66

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kirkeministeriet bemærker, at der med lovforslaget heller ikke lægges op til ind-

holdsmæssige ændringer af de gældende regler om opsættende virkning ved klager

over afgørelser efter planloven, herunder kommunalbestyrelsens afgørelse om ved-

tagelse af en lokalplan. En klage over en bestemmelse i en lokalplan om undtagelse

fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer i §§ 16-19 vil således ikke

medføre opsættende virkning for lokalplanen, medmindre Planklagenævnet be-

stemmer andet.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker til Vejle Kommunes høringssvar, at

lovforslaget alene omhandler dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 og

ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker, at én eller flere bestemmelser i en

lokalplan om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslin-

jer, jf. lovens §§ 16-19, vil være en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. Der er

således formelt set ikke tale om, at lokalplanen erstatter de pågældende dispensa-

tioner fra naturbeskyttelsesloven. Lovforslagets almindelige bemærkninger om

planloven i afsnit 3.5.1.2 og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 25,

vil derfor blive tilrettet,

således at begrebet ”erstatte” udgår.

I stedet vil fremgå, at:

”Med forslaget muliggøres det, at en lokalplan

vil kunne indeholde én eller flere

dispensation(er) fra naturbeskyttelseslovens bygge-

og beskyttelseslinjer [...]”

Miljøministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på naturbeskyttelseslovens

gældende betingelser for i hvilke tilfælde, der kan meddeles dispensation efter na-

turbeskyttelsesloven.

Kirkeministeriet bemærker, at der i den foreslåede § 15, stk. 5, i planloven vil blive

indsat en henvisning til de gældende bestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 65,

stk. 1 og 2, for at tydeliggøre sammenhængen mellem de to lovgivninger.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker sammenfattende, at høringssva-

rene fører til, at de foreslåede bestemmelser om ændring af naturbeskyttelsesloven,

jf. lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4 og 5, udgår af lovforslaget. De foreslåede ændringer

i naturbeskyttelsesloven havde til formål at tydeliggøre samspillet mellem planlo-

ven og naturbeskyttelsesloven i de tilfælde, hvor der fremover gøres undtagelse fra

naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 i en lokalplan. De i høringssvarene anførte syns-

punkter tydeliggør, at de foreslåede bestemmelser derimod har givet anledning til

unødig tvivl om den foreslåede retstilstand, som forbliver uændret for så vidt angår

naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. Da ændringerne i naturbeskyttelsesloven juri-

disk set er overflødige, udgår de derfor af lovforslaget.

At retstilstanden forbliver uændret for så vidt angår naturbeskyttelseslovens §§

16-19 er tydeliggjort i bemærkningerne vedrørende planloven i lovforslagets pkt.

3.5.1.2 og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 25, ved indsættelse af

følgende nye tekst:

”Forslaget

vil ikke ændre på, at en bestemmelse om undtagelse fra naturbeskyttel-

seslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, som hidtil vil være en afgørelse

efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2. Det vil også gælde fremover for

sådanne undtagelser i en lokalplan. Forslaget vil desuden ikke ændre de gældende

betingelser for, i hvilke tilfælde der kan meddeles dispensation efter naturbeskyt-

telseslovens § 65, stk. 1 og 2. Det betyder, at der som hidtil vil kunne gøres undta-

gelse fra lovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 19, og kun i særlige tilfælde fra lovens

§ 18, stk. 1.

Side 67

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommunalbestyrelsen vil bl.a. skulle sikre, at lokalplanens bestemmelser og rede-

gørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrun-

delse, der ville gælde for undtagelser fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 uden for

en lokalplan.

Den foreslåede ordning vil ikke give kommunalbestyrelsen mulighed for at ophæve

en bygge- eller beskyttelseslinje, idet kompetencen hertil fortsat vil tilkomme mil-

jøministeren (Miljøstyrelsen), jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

For lokalplaner uden den fornødne detaljeringsgrad vil virkeliggørelsen fortsat

kræve enkeltvise dispensationer

–

eller en ansøgning til miljøministeren (Miljøsty-

relsen) om hel eller delvis ophævelse af den pågældende bygge- eller beskyttelses-

linje.

Det bemærkes i øvrigt, at underretningsreglerne i § 5 i bekendtgørelse nr. 1066 af

21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen) også

vil gælde for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, der er indeholdt

i en lokalplan.

[…]

Der ændres med lovforslaget ikke i de gældende regler for opsættende virkning el-

ler klagefrister ved klager over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven. Klager

over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, vil derfor som hidtil have

opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer an-

det, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7.

Der lægges med lovforslaget heller ikke op til indholdsmæssige ændringer af de

gældende regler om opsættende virkning ved klager over afgørelser efter planlo-

ven, herunder kommunalbestyrelsens afgørelse om vedtagelse af en lokalplan. En

klage over en bestemmelse i en lokalplan om undtagelse fra naturbeskyttelseslo-

vens bygge- og beskyttelseslinjer i §§ 16-19 vil således ikke medføre opsættende

virkning for lokalplanen, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.”

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker, at høringssvarene ikke herudover

giver anledning til ændringer af lovforslaget.

20.3. Øvrige bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at bemærkningerne om krav

til redegørelsen til lokalplaner som indeholder dispensationer fra bygge- og be-

skyttelseslinjer suppleres, så det fremgår, at der ikke alene skal beskrives byg-

gearbejder, men også de øvrige tilstandsændringer som muliggøres med dispen-

sationerne.

DN bemærker, at det kan være vanskeligt for ikke-professionelle at skelne mel-

lem en lokalplan som tidsmæssigt er ubegrænset, og dispensationer som er tids-

begrænsede, når de fremgår af samme dokument. DN foreslår endvidere, at det

bliver et krav, at det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at dispensationerne

skal udnyttes inden for 3 år, hvorefter der skal søges om ny dispensation, og at

dispensationer skal indgå i forslag til lokalplaner, og skal betragtes som forslag

således, at dispensationer først er gældende ved den endelige vedtagelse af lo-

kalplanen.

DN peger på, at selv om dispensationer integreres i en lokalplan, og derved bliver

et offentligt retligt og offentligt tilgængeligt dokument, kan det være vigtigt at

sikre, at de vilkår der følger af dispensationer, bliver konkret overleveret til nye

Side 68

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

grundejere således, at byrder automatisk følger med i dokumenter forbundet

med ejendomshandel. Det sker hvis byrderne tinglyses. Men en lokalplan bliver

ikke automatisk oplyst ved en ejendomshandel, hvorfor der er risiko for at nye

grundejere ikke nødvendigvis er bekendte med de vilkår, som måtte fremgå.

DSB bemærker, at de foreslåede bestemmelser om one-stop-shop for bygge- og

beskyttelseslinjer bør udgå. Lokalplanlægningens etablering af rettigheder bæ-

rer finansiering for udgifter til den efterfølgende byggesagsbehandling. Forsla-

get vender op og ned på denne rækkefølge og stiller fordyrende krav om ansøg-

ningsmateriale før, dette kan finansieres. Og modsat intentionen om forenkling

vil tidsforbrug til og antal af klagesager blive forøget.

KL finder det i udgangspunktet positivt, at der med forslaget lægges op til en

kortere sagsbehandlingstid for nye udviklingsprojekter. Det har været et ønske

fra kommunernes side at forenkle og samordne naturbeskyttelseslovens regule-

ring af bygge- og beskyttelseslinjer med lokalplanlægning. KL bemærker dog, at

lovforslaget ikke vil medføre en væsentlig forenkling. KL bemærker, at initiativet

kan være til fordel for sagsbehandlingen af nogle typer projekter, men at det de-

taljeringsniveau, der forudsættes i lokalplanerne kan virke modsatrettet. Det

forudsatte detaljeringsniveau i lokalplanen kan medføre behov for ny lokalplan,

såfremt der er mindre ændringer i det planlagte projekt, hvilket kan resultere i

øget ressourceforbrug og længere samlet sagsbehandlingstid for projektet.

Dansk Skovforening bemærker, at ændringsforslaget umiddelbart stiller skov-

ejeren ringere end i planlovens nuværende udformning. Efter den foreslåede

ændring af planloven og naturbeskyttelsesloven, vil der i en lokalplan kunne gø-

res op med bygge- og beskyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens § 16, § 17,

§ 18 og § 19. Gennemføres ændringsforslaget, skal skovejeren løbende og af egen

kraft holde øje med offentlighedsprocedurer vedrørende lokalplaner i egen og

eventuelt også nabokommune. Dansk Skovforening finder det vigtigt, at skov-

ejere har gode muligheder for at komme med indsigelser i forhold til bebyggelse,

der kan have både æstetisk og praktisk betydning for skovejendommen. Dansk

Skovforening fortrækker derfor, at skovbyggelinjen består uden mulighed for at

tilsidesætte den med en lokalplan uden forudgående høring af skovejeren.

Københavns Kommune bemærker, at muligheden for, at en lokalplan kan inde-

holde dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelseslovens

§§ 16-19, er en hensigtsmæssig forenkling, som vil medføre et mere overskueligt

og samlet sagsforløb. Københavns Kommune bemærker, at det fremgår af lovbe-

mærkningerne, at en dispensation som hidtil vil bortfalde efter den almindelige

frist på 3 år, uanset om dispensationen meddeles i en lokalplan eller særskilt.

Kommunen antager, at det indebærer, at der skal søges om dispensation efter

naturbeskyttelsesloven på ny, hvis der er forløbet mere end 3 år siden lokalpla-

nens bekendtgørelse og dispensationen i lokalplanen ikke er udnyttet.

Odsherred Kommune bemærker, at alle dispensationer fra naturbeskyttelseslo-

ven kun gælder i 3 år. Hvis det skal give mening at meddele dispensation fra na-

turbeskyttelsesloven som en del af lokalplanprocessen, vil det kræve enten at

planloven overruler naturbeskyttelsesloven, eller at der samtidig laves en æn-

dring af naturbeskyttelsesloven, så dispensationer, der er givet til en lokalplan,

ikke udløber.

Det er Odsherred Kommunes erfaring, at lokalplaner sjældent er så præcise, at

der kan tages konkret stilling til projektets betydning for beskyttelseshensy-

nene, så det vil også kræve, at lokalplanerne bliver mere præcise og bindende i

Side 69

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

afsnittet om landskabs- og naturhensyn og ikke, som det ofte er tilfældet, blot

udstikker nogle overordnede rammer. Hvis der senere ønskes dispensation fra

lokalplanen i forhold til naturhensynene og landskabshensynene, må der kun di-

spenseres fra disse, hvis det ville være inden for gældende praksis at dispensere

i en tilsvarende sag efter naturbeskyttelsesloven.

Med hensyn til beskyttede naturtyper er det et problem, at områder kan vokse

ind i beskyttelsen eller ud af beskyttelsen. Kommunen vurderer, at det kun giver

mening at give mulighed for at dispensere fra naturbeskyttelsesloven til indgreb

i beskyttede naturtyper i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan, hvis der

samtidig laves en ændring af naturbeskyttelsesloven, så naturtyperne er fastlåst,

så et beskyttet naturområde hverken kan opstå spontant eller forsvinde igen ved

f.eks. tilgroning (det der ofte

kaldes at ”vokse ind i eller ud af beskyttelsen”).

Vejle Kommune bemærker, at skal afklares, hvordan procedurekrav som f.eks.

orientering af skovejer ved dispensation fra skovbyggelinjen håndteres.

Ringkøbing-Skjern Kommune finder den foreslåede ordning om one-stop-shop

hensigtsmæssig, men bemærker, at den foreslåede ændring alene er brugbar i

forbindelse med projektlokalplaner, hvor kommunen har modtaget ansøgning

om dispensation samtidig med udarbejdelsen af lokalplanen.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en præcisering i bestemmelsen af, hvad

der i lovforslagets pkt. 2 om ændring af NBL menes med ordet ”undtagelse”.

Ringkøbing-Skjern

Kommune foreslår, at ordet ”undtagelse” i bestemmelsen i

lovforslaget pkt. 2 om ændring af

NBL ændres til ordet ”dispensation”.

Friluftsrådet støtter, at en lokalplan kan indeholde kommunalbestyrelsens di-

spensationer efter naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Fri-

luftsrådet anbefaler, at myndighederne anlægger en stram praksis på området

og sikrer, at der med den nye bestemmelse ikke ændres på de indholdsmæssige

krav, der normalt stilles til dispensationssagernes indhold og konkretiseringsni-

veau.

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at det er væsentligt, at dispensationen fra

bygge- og beskyttelseslinjerne bør meddeles i forbindelse med, at lokalplanen

sendes i høring, så man ikke risikerer at have en lokalplan der er gældende (og

pålægger ejendomsskatter), men nødvendige dispensationer der påklages og

bortfalder.

Arne Post bemærker, at det bør præciseres, at ordningen ikke skal kunne bruges

i kombination med de meget korte høringsfrister, som planloven åbner mulig-

hed for, samt at den ikke skal kunne bruges ved en rammelokalplan.

Kommentar

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsen allerede

efter gældende ret har kompetence til at gøre undtagelse fra bestemmelserne i na-

turbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19 og i særlige tilfælde § 18, stk. 1.

Lovforslaget ændrer ikke ved denne kompetence for kommunalbestyrelsen.

Miljøministeriet bemærker, at en undtagelse fra naturbeskyttelseslovens bygge- og

beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, i en lokalplan som nævnt ovenfor i afsnit 20.2. vil

være en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2. Det betyder, at

vilkår af varig interesse, der knytter sig til en sådan undtagelse, efter naturbeskyt-

telseslovens § 66, stk. 1, 2. pkt., som hidtil vil skulle tinglyses på den pågældende

ejendom. Det betyder endvidere, at naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2, hvorefter

Side 70

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

en tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt,

eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, også vil gælde for di-

spensationer, der fremgår af en lokalplan. Et ønske om udnyttelse efter de 3 år vil

således kræve en ny dispensation.

Miljøministeriet bemærker, at det er hensigten, at skovejer som hidtil, jf. naturbe-

skyttelseslovens § 65, stk. 1, skal underrettes om en undtagelse (dispensation) fra

naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, om skovbyggelinjen, uanset om undtagelsen

fremgår af en bestemmelse i et forslag til en lokalplan, eller undtagelsen meddeles

uafhængigt af en lokalplan.

Miljøministeriet bemærker endvidere, at berørte parter

–

uanset at en bestem-

melse om undtagelse indarbejdes i en lokalplan

–

som hidtil vil skulle høres om

afgørelser om undtagelse fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer

i §§ 16-19 efter forvaltningslovens regler herom.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker, at den foreslåede ordning om en

one-stop-shop er en frivillig ordning, som kommunalbestyrelsen kan vælge at be-

nytte. Den foreslåede ordning giver mulighed for at lette kommunalbestyrelsens

sagsbehandling, så der ikke først ved ansøgning om byggetilladelse skal tages stil-

ling til undtagelse fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer i §§ 16-

19. Med den foreslåede ordning ændres reglerne for byggesagsbehandling ikke.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker, at den foreslåede ændring ikke æn-

drer på de indholdsmæssige krav, der normalt stilles til dispensationssagernes ind-

hold og konkretiseringsniveau. Den foreslåede ændring medfører ikke, at beskyt-

telsesniveauet for naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 ændres. Kommunalbestyrelsen

skal foretage samme afvejning af hensyn, når den behandler sager om dispensation

fra §§ 16-19 i en lokalplan, som den skal, hvis den behandler dispensationssager

uden for en lokalplan.

For at der i en lokalplan kan indsættes en bestemmelse om undtagelse fra natur-

beskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, vil det derfor være et krav, at de

pågældende byggearbejder m.v. er beskrevet detaljeret. Dispensationen samt dens

virkninger og eventuelle vilkår skal fremgå udtrykkeligt af selve lokalplanens be-

stemmelser. Kravet om udtrykkelig angivelse af meddelte tilladelser er opfyldt, når

lokalplanens beskrivelse af de tilladte byggearbejder m.v. opfylder de betingelser,

der tilsvarende ville skulle opfyldes i dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§

16-19 til det samme projekt. Der er således med lovforslaget fastsat krav til indhol-

det og detaljeringsgraden af en lokalplan, som indeholder bestemmelse om undta-

gelse fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. Hvis kommunalbestyrelsen efterføl-

gende vil dispensere fra lokalplanen for at muliggøre et forhold, der er omfattet af

naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, men som ikke er omfattet af den undtagelse, der

fremgår af lokalplanen, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe en ny afgørelse om

undtagelse fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet bemærker sammenfattende, som nævnt oven-

for i afsnit 20.2., at høringssvarene fører til, at de foreslåede bestemmelser om æn-

dring af naturbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4 og 5 udgår af lov-

forslaget.

At retstilstanden forbliver uændret for så vidt angår naturbeskyttelseslovens §§

16-19 er tydeliggjort i bemærkningerne til planloven i lovforslagets pkt. 3.5.1.2 og

de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 25, som beskrevet i afsnit 20.2.

ovenfor.

Side 71

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

21. Forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse, der er etableret

ulovligt efter anden lovgivning

KL finder det rimeligt, at der ikke kan nedlægges forbud mod lovligt etableret

byggeri.

Egedal Kommune, Odense Kommune, Sønderborg Kommune og Aarhus Kom-

mune støtter forslaget om ændring af planlovens § 12, stk. 3. Sønderborg Kom-

mune bemærker, at den konkrete ordlyd af lovændringen efter kommunens

umiddelbare opfattelse dog ikke tydeliggør de nye muligheder, men synes at

skabe tvivl om kommunens beføjelser.

Københavns Kommune er enig i hensigten bag den foreslåede ændring af plan-

lovens § 12, stk. 3, men vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det kommer

til at fremgå direkte af bestemmelsen, at kommunerne kan nedlægge forbud

mod bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede area-

ler, der er etableret uden de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, her-

under byggelovgivningen.

Advokatrådet vurderer, at den foreslåede ændring af planlovens § 12, stk. 3, in-

debærer en udvidelse af kommunalbestyrelsens kompetence, uden at dette

fremgår klart af lovgivningen, hvilket er uhensigtsmæssigt, både lovteknisk og

retssikkerhedsmæssigt. Advokatrådet finder det yderligere problematisk, at

kommunalbestyrelsen gives hjemmel i planloven til at administrere anden lov-

givning, da dette giver en uklar retsstilling.

Codex Advokater bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslå-

ede ændring af planlovens § 12, stk. 3, at baggrunden for forslaget er Planklage-

nævnets praksis om, at der i forhold til § 12, stk. 3, alene kan ses på, om forholdet

er lovligt etableret efter planloven. Codex Advokater går ud fra, at der herved

tænkes på den praksis, som Planklagenævnet har fastslået i blandt andet afgø-

relse af 19. marts 2020 i sagsnr. 19/08624.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er almindelig retspraksis, at der ikke

kan nedlægges forbud mod eksisterende lovlig drift, hvorfor denne ændring

fremstår som unødvendig. Landbrug & Fødevarer anmoder derfor om, at den

konkrete baggrund for ændringen fremgår af lovbemærkningerne.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at det

af den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Op-

følgning på evaluering af planloven m.v.”

fremgår, at planloven ændres, så spørgs-

målet om hvorvidt forholdet er ulovligt efter anden lovgivning end planloven,

navnlig byggelovgivningen, kan indgå i kommunens vurdering af, om der kan ned-

lægges forbud.

Af udkastet til lovforslag fremgår, at gældende ret og Planklagenævnets praksis

betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan nedlægge forbud mod et allerede etab-

leret forhold, der er i strid med kommuneplanen, hvis forholdet er ulovligt efter

anden lovgivning, i praksis typisk byggelovgivningen. Der kan således f.eks. være

tale om en manglende ansøgning om byggetilladelse. Under behandlingen af en

sådan ansøgning ville kommunen være blevet opmærksom på, at det ansøgte er i

strid med kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen ville i den situation have haft

Side 72

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

mulighed for at afslå ansøgningen om byggetilladelse og nedlægge forbud mod den

nye bebyggelse eller den ændrede anvendelse efter planlovens § 12, stk. 3. Dermed

bliver kommunalbestyrelsens mulighed for at realisere kommuneplanen begræn-

set på en uhensigtsmæssig måde. Samtidig indebærer Planklagenævnets praksis,

at lodsejere, der f.eks. undlader at ansøge om en påkrævet byggetilladelse, er bedre

stillet end lodsejere, der indsender en sådan ansøgning.

Kirkeministeriet bemærker herved, at det pågældende aftalepunkt og den tilhø-

rende del af lovforslaget alene vedrører bestemmelsen i planlovens § 12, stk. 3, 1.

pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen inden for byzoner og sommerhusområder

kan modsætte sig (nedlægge forbud mod) opførelse af bebyggelse eller ændret an-

vendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendel-

sen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Dette er præciseret

i lovforslagets bemærkninger.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke i øvrigt giver anledning til æn-

dringer af lovforslaget.

22. Ophævelse af kravet om landsplanredegørelse

KL bemærker, at planlovens formål blandt andet er at sikre dyre- og planteliv,

miljø, klima, erhvervsudvikling, vækst ud fra en samfundsmæssig helhedsvurde-

ring samt at sikre borgerinddragelsen. Det er KL´s opfattelse at ændringsforsla-

get ikke fjerner kommunernes forpligtelse til fortsat at arbejde med disse for-

hold i planlægningen.

Egedal Kommune finder forslagene til administrative lettelser mv. hensigtsmæs-

sige.

Esbjerg Kommune, Randers Kommune og Skanderborg Kommune bemærker, at

landsplanlægningen udgør toppen af rammestyringen i det danske planhierarki

og sætter rammen for kommuneplanlægningen. I en tid med store udfordringer

såsom klimaforandringer, uro i Europa med dertilhørende ændringer i energi-

strukturer, mangel på arbejdskraft osv. er det opfattelsen, at der er behov for en

overordnet landsplan. Landsplanlægningen skaber en koordinering på tværs af

kommunerne og sikrer en sammenhængende prioritering af Danmarks begræn-

sede arealressource.

Skanderborg Kommune bemærker, at frem for at afvikle landsplanredegørelsen,

bør denne styrkes, og staten bør i højere grad tage ansvar for landets fysiske ud-

vikling. Skanderborg Kommune kan ikke umiddelbart læse ud af bemærknin-

gerne, om ”redegørelse for landsplanmæssige interesser” også omfatter de ”Na-

tionale interesser i kommuneplanlægningen”, som

udgives hvert fjerde år.

Vejle Kommune bemærker, at for at sikre gode rammer for kommunernes plan-

lægning er det vigtigt, at der er tydelige og klare nationale rammer og derfor

landsplanlægning. Der har efter kommunens opfattelse de senere år været en

stigende efterspørgsel på en overordnet landsplanlægning, samt at staten i hø-

jere grad påtager sig sit ansvar for at udstikke rammerne for en sammenhæn-

gende (fysisk) udvikling på tværs kommunegrænser. På den baggrund virker det

uforklarligt, hvorfor kravet om en landsplanredegørelse fjernes.

Vejle Kommune bemærker tillige, at i bemærkningerne nævnes nationale inte-

resser og en række andre tiltag, politiske udmeldinger, temaindsatser m.v., der

Side 73

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

arbejdes med ift. kommunerne, og det er rigtige fine supplementer til landsplan-

lægning, men ikke en erstatning, som det fremgår.

Arkitektforeningen vurderer, at landsplanredegørelsens afskaffelse strider mod

behovet for planlægning på et statsligt niveau

–

eller i det mindste på et niveau

over kommunerne. Her bør redegørelsen være et af de redskaber, som staten

bruger til at arbejde strategisk med udviklingen på tværs af kommunegræn-

serne. Derfor ser Arkitektforeningen afskaffelsen af landsplanredegørelsen som

et skridt i den forkerte retning.

Arkitektforeningen bemærker, at efterspørgslen efter overkommunal planlæg-

ning et udtryk for et ønske om sammenhængende (og sammentænkt) planlæg-

ning, hvilket rammestyringsprincippet historisk har sikret.

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at der mere end nogensinde er brug for tvær-

kommunal/regional planlægning. Kommunerne er bl.a. som konsekvens af kom-

munalreformen og reformen i 2017 havnet i konkurrence med hinanden, og

kommunerne skal ikke nødvendigvis koordinere deres planlægning med de om-

kringliggende kommuner.

Arkitektskolen Aarhus bemærker, der i stedet burde ses på, hvordan en regional

planlægning kan genoplives, og hvordan en statslig planlægning kan styrkes.

Arne Post støtter ikke forslaget om, at bestemmelsen om landsplanredegørelsen

udgår, da han mener, at redegørelsen er med til at give overblik over stats-

lige/nationale interesser og er til god støtte for planlæggerne i kommunerne.

By og Land Danmark finder, at regeringen fraskriver sig en mulighed for at på-

virke kommunernes planlægning ved landsplanredegørelsens afskaffelse. Selv

om landsplanredegørelsen ikke er bindende for kommunernes planlægning, gi-

ver denne redegørelse en mulighed for at præcisere regeringens ønsker til den

kommunale planlægning. Ved at afskaffe landsplansredegørelsen fraskriver Fol-

ketinget sig muligheden for at udtale en national retning for bygningskulturen.

CONCITO vurderer, at en nedlæggelse af landsplanredegørelsen og nedpriorite-

ringen af statslig planlægning risikerer at stille kommunerne svagere. Der er

tværtimod behov for en fremadpegende landsplanvision, der tydeliggør den

statslige prioritering og udpegning af arealanvendelsen i Danmark. Uden en

statslig prioritering af arealhensyn og flere regionale og tværkommunale sam-

arbejder bliver det vanskeligt at planlægge for sammenhængende landskaber,

byudvikling, energianlæg, infrastruktur og transport.

CONCITO er bekymrede for denne udvikling, da fraværet af en klar landsplans-

politisk linje kan svække de strategiske planlægningsindsatser på tværs af kom-

munegrænserne, herunder når der er tale om sammenhængende landskaber,

byudvikling, infrastruktur, transport og energi. Det kan på sigt føre til en uhen-

sigtsmæssig fragmentering af arealer. CONCITO finder, at i stedet for at ansvaret

alene ligger hos kommunerne, er der behov for regionale perspektiver og flere

muligheder for tværkommunale samarbejder, hvor enten regioner eller staten

indgår som en neutral facilitator.

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Byplanlaboratorium er enige om,

at, landsplanredegørelsen ikke bør udgå af planloven, men i stedet bør revitali-

seres, da den er eneste eksisterende mulighed for en politisk udmelding fra re-

geringen om den sammenfattende fysiske planlægning og funktionelle udvikling

af landet. Det er væsentligt med landsplanlægning i en tid, hvor der på tværs af

Side 74

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

kommuner er store nationale udfordringer. Det drejer sig både om energiplan-

lægning, klimatilpasning, infrastruktur, natur m.v. Alt sammen opgaver, der går

på tværs af kommunegrænser, og hvor kommunerne enkeltvist ikke kan forven-

tes at løfte nationale problemstillinger ud over kommunegrænsen.

Dansk Industri (DI) finder, at det er et meget dårligt signal at sende til kommu-

ner, borgere og virksomheder, at regeringen ikke længere ansvarligt ønsker at

redegøre over for Folketinget om landsplanlægningen. Hvis regeringen finder,

at den nuværende form på landsplanredegørelsen ikke er fyldestgørende i for-

hold til dens ambitioner, er løsningen efter Dansk Industris opfattelse ikke at

undlade at lave den, men at lave et forbedret produkt, som vedrører befolkning,

virksomheder, investorer og Folketinget.

Friluftsrådet, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Landinspektørforeningen finder,

at der fortsat er behov for opretholdelse af lovkravet om afgivelse af en Lands-

planredegørelse, idet det kan frygtes, at en ophævelse vil svække en overordnet

national planregulering af udviklingen og konkurrencen om arealerne i det åbne

land, hvor der i fremtiden skal være plads til både VE-anlæg, fødevareproduk-

tion, infrastruktur, vild natur, byer og mennesker. Landsplanredegørelsen sikrer

et vis fælles grundlag hos kommunerne for den samlede nationale planlægning

og en fælles forståelse af perspektiver på landsplansmæssige udfordringer.

Landbrug & Fødevarer anerkender behovet for regelforenkling, men undrer sig

over forslaget om at nedlægge landsplanredegørelsen, uden at den erstattes af

et alternativt instrument, som kan give overordnede sigtelinjer og prioriteringer

for vigtige temaer af væsentlige samfundsinteresser.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det vil være stærkt uhensigtsmæssigt, hvis

der i kommunerne udvikles 98 forskellige usammenhængende prioriteringer in-

den for planlægning af emner af væsentlig betydning for hele samfundets udvik-

ling.

Kommentar

Kirkeministeriet henviser til den

politiske aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning

på evaluering af planloven m.v.”,

hvoraf det fremgår, at der er aftalt en række for-

enklinger, som betyder, at overflødige redegørelser og høringer afskaffes.

Kirkeministeriet bemærker om forslaget om afskaffelse af kravet om landsplanre-

degørelse, at en række forhold har ændret landsplanredegørelsens relevans. Mest

væsentligt er, at landsplanredegørelsen stammer fra før kommunalreformen i

2007, hvor staten spillede en større rolle for kommunerne og amternes planlæg-

ning og bl.a. leverede data og analyser til brug for kommunernes planlægning. Med

kommunalreformen i 2007 blev der gennemført en ny ansvarsfordeling, hvor sta-

ten varetager en række overordnede hensyn, mens kommunerne i højere grad har

ansvaret for den konkrete fysiske planlægning.

Med ændringerne af planloven i 2017 var det hensigten at give kommunerne større

frihed, klarere rammer og et større politisk ansvar for den fysiske planlægning.

Herudover er der over det seneste årti sket en øget digitalisering af oplysninger og

data, så disse allerede er tilgængelige for den kommunale planlægning. Hertil kom-

mer, at der løbende afgives en række andre redegørelser til Folketinget, herunder

om detailhandel, landdistrikter, nationale indsigelser m.m., der også indeholder

perspektiver på landsplansmæssige udfordringer. Det samme gør sig gældende for

de andre ressortområder, som landsplanredegørelsen kan berøre, f.eks. trafik og

klimatilpasning.

Side 75

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kirkeministeriet bemærker desuden, at ministeren

–

uanset ophævelsen af § 2, stk.

2, 2. pkt.

–

vil have mulighed for i fornødent omfang at afgive en redegørelse for de

landsplanmæssige interesser i særlige emner til brug for kommuneplanlægningen.

Kirkeministeriet vurderer på den baggrund, at kravet i planloven om en landsplan-

redegørelse ikke længere er nødvendig.

Planlovens § 2 a, hvorefter ministeren for landdistrikter hvert fjerde år offentliggør

en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de inte-

resser, der er fastlagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt, ændres ikke.

Den seneste oversigt er fra juli 2023.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

23. Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

KL, Egedal Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Vejle

Kommune støtter forslaget om ophævelse af forudgående offentlighed efter

kommuneplanlægning. KL bemærker, at det er positivt, at kommunerne dermed

selv kan vurdere, i hvilke tilfælde en offentlighedsproces med tilhørende høring

og eventuelle borgermøder vil gavne planprocessen.

Randers Kommune oplever, at flere borgere efterlyser indsigt og indflydelse i

deres nærområde. Randers Kommune bemærker, at det stadigt bør være muligt

i processen at indhente viden fra borgerne i komplicerede og indgribende planer

på et tidligt stadie. Det er Randers Kommunes erfaring, at mange indsigelser kan

undgås, hvis borgerne informeres tidligt, ligesom der kan indkomme væsentlige

bemærkninger i den fase.

Skanderborg Kommune bemærker, at kommuneplanen er et vigtigt, strategisk,

langsigtet dokument, som sætter rammen for kommunens fysiske udvikling

mange år ud i fremtiden. Skanderborg Kommune mener, at særligt den demo-

kratiske proces omkring ændring af kommuneplanen er vigtig, og foreslår der-

for, at der alternativt evt. kan

skrues på, hvad der defineres som en ”væsentlig

ændring” med krav om foroffentlighed, snarere end at afskaffe selve foroffent-

ligheden som demokratisk sikkerhedsnet for borgere. Skanderborg Kommune

finder, at det i praksis er begrænset, hvor stor en forsinkelse, en foroffentlighed

reelt udgør. Der kan laves indledende undersøgelser og forberedende arbejde

sideløbende, og selve høringsperiodens længde kan sættes helt ned til 14 dage.

Arkitektforeningen finder, at en ophævelse vil svække kommuneplanens tro-

værdighed, hvis kommunen uden forudgående høring kan foretage væsentlige

ændringer i kommuneplanrammerne.

Arkitektskolen Aarhus forstår fristelsen for en processuel forenkling, men råder

imod dette. Arkitektskolen Aarhus finder, at en ordentlig forudgående offentlig-

hed kan være led i en god inddragelsesproces, og at kommuner risikerer, at der

senere kommer flere indsigelser og klager, hvis inddragelsesprocessen ikke op-

leves som god.

Arne Post bemærker, at bestemmelsen om forudgående offentlighed skal ses i

lyset af, at mange planstrategier er formuleret meget bredt og kun lidt arealori-

enteret, at størstedelen af forslagene til kommuneplaner er meget vanskeligt til-

gængelige, også for fagkyndige, samt at hovedparten af forslagene til lokalplaner

er ledsaget af tillæg til kommuneplanen. Derfor vil der være tale om en væsentlig

Side 76

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

forringelse af offentlighedens indseende med planlægningen, hvis bestemmel-

sen fjernes.

By- og Land Danmark bemærker, at reglerne for tilvejebringelsen af planstrate-

gier som led i kommuneplanlægningen ændres på en helt afgørende måde med

det foreliggende forslag. By- og Land Danmark mener, at hele planstrategiens

placering og gennemførelse i kommuneplanprocessen er helt afgørende for bor-

gerdeltagelsen og den demokratiske proces i kommuneplanlægningen. By- og

Land finder, at der med forslaget ændres afgørende på planstrategiens rolle i

kommuneplanlægningen, og at borgernes deltagelse i planlægningsprocessen

svækkes afgørende.

By- og Land Danmark vurderer, at det kan få væsentlig betydning for den lokale

bygningskulturarv, da netop borgerinddragelsen skærper opmærksomheden

for forståelsen for de værdier, som ligger inden for området.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at demokratiprocesserne er

et grundlæggende princip i planloven, som skal sikre, at borgerne involveres i

udviklingen af planlægningen. Netop den forudgående høring, er det bedste tids-

punkt for borgerne at påvirke indholdet af kommende planer. Når først et forslag

til plan senere sendes i høring, er det vanskeligere at justere indholdet på bag-

grund af indkomne høringssvar. Derfor bør kravet om, at der skal gennemføres

foroffentlighed i forbindelse med kommuneplantillæg, der ikke er truffet beslut-

ning i en kommuneplanstrategi, fastholdes.

DN peger på, at forslaget er i modstrid med principperne i Århuskonventionen

om, at Danmark erkender, at øget adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser på miljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen

af beslutninger, bidrager til opmærksomhed omkring miljøspørgsmål, giver of-

fentligheden mulighed for at give udtryk for dens betænkeligheder, og gør det

muligt for offentlige myndigheder at tage behørigt hensyn til sådanne betænke-

ligheder, og at Danmark sigter mod at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed

i beslutningsprocessen, og styrke offentlighedens støtte til beslutninger der ved-

rører miljøet.

Dansk Byplanlaboratorium vurderer, at offentlighedsfasen i forbindelsen med

planlægning er vital for borgerinddragelsen, ejerskabet, demokratiet og i sidste

ende for balancering af de mange hensyn som planlægningen skal håndtere og

afveje. Dansk Byplanlaboratorium finder, at mange kommuner har fokus på

dette og gennemfører allerede i dag en tidlig inddragelse af borgerne, som går

ud over det, som kræves i loven. Dansk Byplanlaboratorium finder det bekym-

rende, hvis ændringen af loven på dette punkt vil være et signal til kommunerne

om, at tidlig inddragelse er mindre vigtig.

Dansk Skovforening finder, at ændringsforslaget umiddelbart stiller skovejeren

ringere end i planlovens nuværende udformning. Dansk Skovforening finder, at

det åbner for, at der kan ske ændringer i kommuneplanen, som ikke er indeholdt

i kommunestrategien, hvis ændringsforslaget gennemføres. Dansk Skovforening

vurderer, at det er vigtigt, at borgerne kan være med til at sætte retningen på

kommuneplanen, inden kommuneplanskortet er tegnet. En svækkelse af mulig-

heden for at blive hørt i forbindelse med ændringer i den kommunale planlæg-

ning anser Dansk Skovforening for uhensigtsmæssig og en svækkelse af borger-

nes mulighed for at påvirke udviklingen i deres kommune.

Side 77

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående høringssvar, at hensigten med

reglerne i planlovens § 23 c om indkaldelse af idéer og forslag m.v. med henblik på

planlægningsarbejdet (forudgående offentlighed) er at give offentligheden mulig-

hed for at tilkendegive synspunkter over for kommunalbestyrelsen, før der er ud-

arbejdet et forslag til ændring af kommuneplanen, dvs. før kommunalbestyrelsen

har lagt sig fast på et bestemt planforslag

–

fordi forslaget ikke fremgår af strate-

gien for kommuneplanlægningen og derfor ikke tidligere har været genstand for

forudgående offentlighed efter lovens § 23 a, stk. 5. Hvad angår forslag til ændrin-

ger af kommuneplanen, der ikke fremgår af den vedtagne og offentliggjorte stra-

tegi for kommuneplanlægningen, supplerer kravet i planlovens § 23 c om forudgå-

ende offentlighed dermed reglerne i lovens § 24 om offentlig høring over planfor-

slag. Kirkeministeriet vurderer, at reglerne i planlovens § 23 c om obligatorisk for-

udgående offentlighed på en uhensigtsmæssig måde komplicerer kommunalbesty-

relsens muligheder for at tilvejebringe ændringer af kommuneplanen.

Forslaget betyder, at det vil blive frivilligt for kommunalbestyrelsen at gennemføre

forudgående offentlighed i forbindelse med forslag til ændringer af kommunepla-

nen, der ikke fremgår af den vedtagne og offentliggjorte strategi for kommune-

planlægningen. Det vil således blive overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere,

hvornår det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at gennemføre forudgående of-

fentlighed i forbindelse med sådanne forslag til ændringer af kommuneplanen.

Korrekt gennemført forudgående offentlighed vil dermed ikke længere være en gyl-

dighedsbetingelse i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser i disse sager. Kom-

munalbestyrelsen vil have mulighed for mere generelt at bestemme, at der i rela-

tion til udvalgte emner

–

f.eks. planlægning for VE-anlæg

–

som udgangspunkt gen-

nemføres forudgående offentlighed.

Det er Kirkeministeriets vurdering, at forslaget samlet set vil kunne forenkle og

effektivisere kommunalbestyrelsens fortløbende arbejde med ændringer af kom-

muneplanen. Det bemærkes herved, at offentlighedens synspunkter uændret vil

kunne indgå i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag i forbindelse med den

offentlige høring over det enkelte forslag til ændring af kommuneplanen. I tilknyt-

ning hertil vurderer Kirkeministeriet endvidere, at ophævelse af kravet om forud-

gående offentlighed ikke vil være i strid med Århus-konventionen.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

24. Ophævelse af kravet om lokal Agenda 21

KL, Aarhus Kommune, Egedal Kommune, Frederiksberg Kommune og Vejle

Kommune støtter, at kravet om lokal Agenda 21 ophæves.

Esbjerg Kommune bemærker, at Folketinget ved lov har vedtaget at indskrive

klima og udledningen af drivhusgasser, som en del af formålet med planloven.

Dette nye formål bliver hverken fulgt op med klimakrav til kommuneplanlæg-

ningen eller lokalplanlægningen. Uden lokal Agenda 21 fjernes lovgrundlaget for

regionernes klimaarbejde, og samtidig står kommunen tilbage uden anden

hjemmel i planloven end formålsparagraffen til at stille bæredygtighedskrav til

planlægningen for byggeri og fysiske anlæg. Det virker som et skridt tilbage i

forhold til en samfundsmæssig udvikling, der er rigtigt meget på vej frem.

Side 78

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Arne Post finder, at lokal Agenda 21-redegørelserne i langt de fleste tilfælde er

blevet udvandet i praksis, så på den baggrund kunne ophævelse af kravet fore-

komme rimelig.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) glæder sig over, at nogle kommuner har

indskrevet FN’s verdensmål og andre bæredygtighedsmål i kommuneplanstra-

tegier m.v. Omvendt er der behov for store og svære politiske beslutninger, hvis

klimakrisen og biodiversitetskrisen skal stoppe. I det lys mener Danmarks Na-

turfredningsforening, at det er bekymrende, at krav om redegørelse for den

grønne omstilling fjernes fra planloven, herunder den saglige offentlige debat

om natur og miljø, som lokal Agenda 21 sætter rammen for.

DN foreslår derfor, at lokal Agenda 21 ikke fjernes

–

men styrkes, eller erstattes

af forbedrede krav til bæredygtig omstilling og borgerinddragelse.

Friluftsrådet kan ikke støtte forslaget om at ophæve planlovens kapitel 6 a om

lokal Agenda 21, da det er centralt for arbejdet med fysisk planlægning m.m. at

forholde sig til bæredygtig udvikling. Bestemmelserne kunne måske med fordel

moderniseres.

Kommentar

Kirkeministeriet henviser til den

politiske aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning

på evaluering af planloven m.v.”,

hvoraf det fremgår, at der er aftalt en række for-

enklinger, som betyder, at overflødige redegørelser og høringer afskaffes.

Kirkeministeriet bemærker, at det

er oplyst i ”Evaluering af planloven m.v.” fra

marts 2021, at det af den seneste redegørelse (fra 2018) for kommunernes og re-

gionernes arbejde med lokal Agenda 21 fremgår, at bæredygtig omstilling og bor-

gerinddragelse er en integreret del af kommunernes planlægningspraksis, hvor

indsatserne typisk er forankret i de forvaltninger, der har den udførende kompe-

tence. Mange kommuner har desuden på eget initiativ valgt at skrive en række af

FN’s verdensmål ind i kommunens planstrategi og strategier for f.eks.

bæredygtig-

hed.

Kirkeministeriet vurderer på den baggrund, at kravene i planloven om redegørelse

for lokal Agenda 21 ikke længere er nødvendige.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

25. Ophævelse af revisionsbestemmelse

Frederiksberg Kommune kvitterer for, at der med ophævelse af den såkaldte re-

visionsbestemmelse, sikres, at muligheden for at stille krav om almene boliger

bevares.

KL finder, at muligheden for at kunne stille krav til andelen af almene boliger i

forbindelse med planlægningen af nye boligområder er et nyttigt og vigtigt red-

skab for kommunerne. KL finder det derfor positivt, at revisionsbestemmelsen

nu forslås fjernet.

Københavns Kommune bemærker, at forslaget indebærer, at der hermed er gjort

op med den tidligere planlagte revision af planlovens indførelse af almenbolig-

kravet tilbage i 2015.

Side 79

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at forslaget skal ses i sammenhæng med, at den del af

revisionsbestemmelsen i § 3, stk. 2, der vedrørte de med lov nr. 221 af 3. marts 2015

indførte ændringer af lov om almene boliger m.v., er blevet ophævet ved lov nr. 888

af 21. juni 2022, hvormed der samtidig blev etableret en finansieringsordning i lov

om almene boliger m.v. til etablering af almene boliger.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

26. Tilretning af forskellige bestemmelser vedrørende støj

Egedal Kommune støtter de foreslåede tilretninger af forskellige bestemmelser

vedrørende støj.

Aarhus Kommune bemærker, at det i lovforslaget anføres, at planlovens § 15 a,

stk. 1, kun omhandler udlæg af arealer til ændret anvendelse. Dette fremgår ikke

af lovteksten, og det er ikke i overensstemmelse med praksis fra Planklagenæv-

net. Det fremgår således af Planklagenævnets afgørelse af 2. juli 2021 nr.

20/00296, hvor en lokalplan fra Silkeborg Kommune erklæres delvis ugyldig

p.g.a. planforbuddet i et område som planlægges til uændret anvendelse, at

”Nævnet finder i den forbindelse, at det er uden betydning for om forholdene er

omfattet af planlovens § 15, stk. 1, at området eventuelt ikke faktisk ændrer an-

vendelse i forhold til den tidligere anvendelse af området. Det afgørende for om

forholdet er omfattet af bestemmelsen, er således, at der i lokalplanen sker ud-

lægning af et støjbelastet areal til en støjfølsom anvendelse, uanset områdets

forudgående faktiske anvendelse.”

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-

ninger om tilretning af forskellige bestemmelser vedrørende støj, at ”§ 15 a, stk. 1,

omhandler imidlertid alene udlæg af arealer til ændret anvendelse, herunder nye

boliger. Det er derfor en fejl, at der i § 15 a, stk. 1, henvises til § 15, stk. 2, nr. 23,

som alene omhandler isolering af eksisterende boliger. På den baggrund foreslås

det, at henvisningen til § 15, stk. 2, nr. 23, udgår af § 15 a, stk. 1.”

Som Aarhus Kommune påpeger, følger det af praksis fra Planklagenævnet, at plan-

lovens § 15 a, stk. 1, finder anvendelse, selvom området ikke faktisk ændrer anven-

delse i forhold til den tidligere anvendelse af området.

Kirkeministeriet har på den baggrund ladet § 1, nr. 28, udgå af lovforslaget, således

at planlovens 15 a, stk. 1, ikke ændres.

27. Redegørelse for el-produktion m.v. fra planlagte VE-anlæg

Egedal Kommune, CONCITO, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Green

Power Denmark og Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om at gøre det obli-

gatorisk for kommuner at redegøre for de planlagte VE-anlægs kapacitet og for-

ventede el-produktion.

Esbjerg kommune bemærker, at når lokalplanlægningen bliver specifik omkring

størrelsen af produktionen, er der en stor risiko for, at planens målsætninger er

forældede, før det konkrete anlæg kan etableres, eller at der etableres mindre

Side 80

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

effektive anlæg end det teknologien muliggør. Energistyrelsens stamdataregi-

ster er derimod altid opdateret, og vil til enhver tid kunne give en status på, om

de ønskede produktionsmål er opnået.

Varde Kommune bemærker at teknologien ændrer sig over tid, og at der kan op-

stilles nye vindmøller eller solcelleanlæg i en gældende lokalplan, uden at der

nødvendigvis skal udarbejdes et nyt plangrundlag. Det betyder, at dataet, der

indberettes i forbindelse med en plan i Plandata, vil blive historisk.

Vejle Kommune bemærker ligeledes, at eventuelle tal for el-produktion i en lo-

kalplan kan være forældet inden planen realiseres, og at der jo ikke er krav om

at den realiseres, hvorfor der er stor usikkerhed om tallene. Kommunen anbefa-

ler, at Energinet opretter deres eget register.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at den foreslåede bestemmelse indebæ-

rer, at kommunerne skal angive kapacitet og forventet el-produktion for planlagte

VE-anlæg i den redegørelse, som efter planlovens § 16, stk. 1, skal ledsage en lokal-

plan. Redegørelsen tjener det formål at oplyse om baggrunden og forudsætnin-

gerne for lokalplanen. Redegørelsen er i modsætning til selve lokalplanen, dvs. lo-

kalplanbestemmelserne, ikke bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som

planen omfatter.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at selv om angivelserne af kapacitet og for-

ventet el-produktion for planlagte VE-anlæg er behæftet med usikkerhed, så vil et

overblik herover give det bedst mulige billede af, hvor meget de planlagte

–

men

endnu ikke realiserede

–

VE-projekter vil bidrage til målsætningen om en firedob-

ling af den samlede el-produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030, jf. kli-

maftale om grøn strøm og varme 2022.

Når VE-anlæggene er etableret og sat i drift, bliver anlæggenes kapacitet registre-

ret i Energistyrelsens stamdataregister. Det er netselskaberne, som afgiver disse

oplysninger til styrelsen.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

28. Overførsel af klageregler til særlove mv.

Advokatrådet og Landbrug & Fødevarer støtter overførelsen af klageregler fra

bekendtgørelsesniveau til planloven.

KL bemærker, at såfremt forslaget vil resultere i, at klagesagsbehandlingstiden

forkortes, kan KL kun bifalde tiltaget. KL opfordrer til, at der i forslagets be-

mærkninger tydeliggøres, hvilken betydning forslaget vil have for kommunerne.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at klagereglerne ikke ændres i forbindelse med

overførelsen fra bekendtgørelse til særlove.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke giver anledning til

ændringer af lovforslaget.

Side 81

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

29. Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser

29.1. Lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

net

Egedal Kommune finder forslagene til forenkling og smidiggørelse af klagesags-

processer hensigtsmæssige.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at lovforslaget justeres, så det frem-

går, at hhv. Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet ikke kan afvise

klager, som er forsøgt rettidigt indsendt, hvis det er fejl eller mangler forbundet

med Statens IT

–

herunder den digitale selvbetjeningsløsning

–

som er årsag til,

at klagen ikke har kunne indsendes.

Kommentar

Det følger af Justitsministeriets vejledning nr. 6533 af 26. juni 2018 om beregning

af klagefrister, at såfremt en part afsender en klage digitalt, er det som udgangs-

punkt partens ansvar at sørge for, at en klage er modtaget i en myndigheds it-sy-

stem inden klagefristens udløb. Såfremt modtagelsestidspunktet for en digital

meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system

eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på

det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige

oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det følger endvidere af vejledningen, at det

således ikke bør komme afsenderen til skade, at en klage modtages efter fristens

udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Erhvervsministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændrin-

ger af lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer er positivt indstillet over for, at regler om klageadgangen

mv. ophæves i den nuværende bekendtgørelse, så der sikres en mere hensigts-

mæssig adgang til reglerne for klageadgang i planloven.

KL vurderer, at de aktuelle ændringer er vigtige forbedringer, og et vigtigt og

værdsat fokus på en effektiv klagesagsbehandling, og at frigøre ressourcer i næv-

nene hertil. KL opfordrer til, at der i bemærkningerne til forslaget om tilbagefør-

sel af klageregler til særlove mv. tydeliggøres, hvilken betydning forslaget vil

have for kommunerne.

Danske Advokater bemærker, at udgangspunktet i lov om Planklagenævnet er,

at nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og af-

gørelse. Det er Danske Advokaters opfattelse, at lovforslaget om nævnets forret-

ningsorden indebærer et væsentligt paradigmeskifte med risiko for forringelse

af retssikkerheden. Danske Advokater uddyber, at det f.eks. gælder i forhold til

spørgsmålet om, hvilke sager der afgøres af hele nævnet hhv. som formandsaf-

gørelser, hvilket kan medføre, at flere sager afgøres som formandsafgørelser af

hensyn til effektiviteten. Danske Advokater bemærker hertil, at det er afgørende,

at det ikke kompromitterer kvaliteten. Danske Advokater anser det videre som

forbundet med risiko, at tanken med at have et nævn med sagkyndige og læge

medlemmer udvandes, og dette kan forringe kvaliteten. Endvidere fraråder Dan-

ske Advokater at regulere nævnets sagsoplysningsproces, f.eks. ved at afskære

besigtigelser/dronebesigtigelser eller lignende mere krævende sagsoplysnings-

skridt. Erfaringer fra praksis viser, at sådanne oplysningsskridt ofte har en be-

tydning for sagens endelige udfald.

Kommentar

Side 82

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Erhvervsministeriet bemærker, at Planklagenævnet som andre lignende domstols-

lignende nævn er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og

afgørelse. Nævnet skal i sit virke følge de til enhver tid gældende processuelle og

materielle regler, f.eks. lov om Planklagenævnet, planloven og bekendtgørelser ud-

stedt i medfør heraf. Tilsvarende gælder for andre nævn, f.eks. Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, Energiklagenævnet, Det Psykiatriske Patientklagenævn, Ankenæv-

net for Søfartsforhold m.fl., hvor nævnets forretningsorden også er fastsat i en be-

kendtgørelse. Der ændres ikke med lovforslaget på, at nævnet er uafhængigt af in-

struktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Dette følger fortsat af §

1, stk. 2, i lov om Planklagenævnet. Forslaget påvirker således ikke retssikkerhe-

den.

Som det fremgår af lovforslaget, er det Erhvervsministeriets vurdering, at forret-

ningsordner fastsat ved bekendtgørelsesniveau er mindre sårbar i forbindelse med

udskiftninger i personkredsen frem for en forretningsorden fastsat af nævnet selv,

samt skaber derudover mulighed for hensigtsmæssig ensretning på tværs af nævn.

For så vidt angår Danske Advokaters bemærkning om regulering af nævnets sags-

oplysningsproces, kan det bemærkes, at lovforslaget ikke lægger op til en ind-

skrænkning af de forvaltningsretlige principper om sagsoplysning og sagsoplys-

ningproces.

I forhold til bemærkningerne fra KL vedr. tydeliggørelse af, hvilken betydning for-

slaget vil have for kommunerne ved tilbageførsel af klageregler til særlovgivning,

kan det bemærkes, at der med bestemmelserne om digital kommunikation og ind-

givelse af klage via digital selvbetjening ikkelægges op til materielle ændringer, og

flytningen af bestemmelserne får derfor ikke betydning for kommunerne. [eventu-

elle bemærkninger fra BPST mv. fsva. de øvrige bestemmelser]

Erhvervsministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændrin-

ger af lovforslaget.

Vejle Kommune finder, at de forslåede ændringer ikke er en forenkling og smi-

diggørelse for kommunerne, da en del opgaver lægges over til kommunen, selv

om kommunerne ikke er myndighed på og ansvarlig for klageportalen, idet kla-

gen da sendes til kommunen. Vejle Kommune oplyser, at kommunen skal vejlede

om anvendelse af den digitale selvbetjening, og at kommunen skal indtaste kla-

ger fra borgere, der ikke kan benytte den digitale selvbetjening. Vejle Kommune

spørger, hvordan betaling skal forgår i denne sammenhæng.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at hvis en myndig-

hed modtager en klage over en afgørelse truffet af denne uden brug af digital selv-

betjening fra en klager, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post,

vil det påhvile denne myndighed at oprette klagen i den digitale selvbetjeningsløs-

ning, som anvendes i forbindelse med videresendelse af klagen til det relevante

nævn. Den myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse, vil i den forbin-

delse skulle tage stilling til, om den ønsker at fastholde sin afgørelse. Dette svarer

til, hvad der gælder i dag, hvis nævnet træffer afgørelse om, at klager fritages fra

at anvende digital selvbetjening. Modtager nævnene en klage direkte fra en klager,

som er fritaget fra Digital Post, vil forvaltningslovens almindelige regler om vej-

ledning og videresendelse finde anvendelse, jf. § 7, stk. 1-2, jf. lovbekendtgørelse nr.

433 af 22. april 2014 med senere ændringer. Det vil i den forbindelse påhvile den

Side 83

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

myndighed, som modtager klagen, at undersøge, om klager er fritaget fra obliga-

torisk tilslutning til Digital Post. Den forslåede ændring medfører således ikke æn-

dringerne i kommunernes forpligtelser, herunder om vejledning og videresendelse.

For så vidt angår Vejle Kommunes spørgsmål vedr. opkrævning af klagegebyr, kan

det bemærkes, at hvis der modtages en klage uden anvendelse af digital selvbetje-

ning fra borgeren, sendes der fra Statens Administration en faktura med opkræv-

ning af klagegebyr.

Erhvervsministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændrin-

ger af lovforslaget.

29.2. Planloven

KL finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til at Planklagenævnet

kan forlænge gyldigheden af påklagede lokalplansforslag med op til 6 måneder,

selv om 6 måneders forlængelse i nogle sammenhænge kan være uhensigtsmæs-

sigt kort. Der bør

der i stedet overvejes en ”stop-ur”-model,

så den tid sagen kla-

gebehandles ikke medregnes i lokalplansforslagets gyldighedsperiode.

Vejle Kommune mener, at der

–

i stedet for muligheden for at forlænge fristen

for vedtagelsen af et lokalplanforslag ud over de 3 år

–

bør fastsættes en frist for,

hvor lang tid klagenævnets sagsbehandlingstid må være og foreslår en maksimal

sagsbehandlingstid på 1 år.

Advokatrådet finder det ikke hensigtsmæssigt, at Planklagenævnet gives mulig-

hed for at forlænge en lovbunden frist for, hvornår forslag til lokalplan bortfal-

der og dermed også forlænge forslagets midlertidige retsvirkninger, særligt da

det alene er Planklagenævnets egne sagsbehandlingstider, der ifølge forarbej-

derne kan begrunde en fristforlængelse.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det i lovforslagets bemærkninger er forudsat,

at Planklagenævnet ikke vil træffe beslutning om udsættelse af treårsfristen efter

§ 32, stk. 1, hvis kommunens forhold åbenlyst er årsag til, at fristen vil blive over-

skredet i forbindelse med kommunalbestyrelsens genbehandling af planforslaget i

forlængelse af afgørelsen af klagesagen. Det er således ikke

–

som anført af Advo-

katrådet

–

kun Planklagenævnets egne sagsbehandlingstider, der kan begrunde en

fristforlængelse.

Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke giver anledning til

ændringer af lovforslaget.

30. Tilsyn og behandling af data vedrørende sommerhusloven

Københavns Kommune, Friluftsrådet og Ferieudlejernes Brancheforening udta-

ler sig positivt om forslaget.

Københavns Kommune foreslår endvidere, at der for så vidt angår korttidsudlej-

ning indføres hjemmel til at indhente oplysninger om, hvor mange dage der er

udlejet, f.eks. via Air-bnb.

Det foreslås således, at ”få

adgang til oplysninger om,

hvor mange dage der er udlejet i forbindelse

med korttidsudlejning”

føjes til ny

§ 10 a, stk. 3, nr. 3, i sommerhusloven.

Side 84

L 62a - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Advokatrådet er positiv over for, at den foreslåede hjemmel til databehandling

indføres i sommerhusloven frem for en bekendtgørelse, da dette øger gennem-

sigtigheden, men mener, at bestemmelsen på nogle områder går for langt i for-

hold til, hvad der kan betragtes som nødvendigt.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer en ud-

videt adgang til at indsamle oplysninger fra andre offentlige myndigheder og of-

fentligt tilgængelige kilder, men alene sikrer et klart hjemmelsgrundlag for mini-

steren for landdistrikters behandling, herunder til indsamling og samkøring, af op-

lysninger fra offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder, når disse er

nødvendige for tilsynsopgaven efter sommerhusloven. Ministeren for Landdistrik-

ter vil iagttage de almindelige krav om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed

i sin administration, ligesom hensynet til proportionalitet i databehandlingen for

så vidt angår dataminimering vil være iagttaget ved, at de pågældende oplysnin-

ger, der indsamles, er nødvendige for at føre et effektivt og tilstrækkeligt tilsyn med

sommerhuslovens efterlevelse. Desuden vil ministeren for landdistrikter blandt an-

det sætte adgangsbegrænsning på adgangen til personoplysninger og tilsynssager,

hvorved fokus på lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed kan sikres.

Kirkeministeriet bemærker til Københavns Kommunes forslag, at en udvidelse af

udlejningsplatformes oplysningsforpligtelser ikke er omfattet af det aktuelle lov-

forslag.

Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer

af lovforslaget.

Side 85