Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2792489_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 30. november 2023 bedt om mit
svar på spørgsmål 35 til L 62
Forslag til ændring af lov om planlægning og
forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marianne
Bigum (SF).
Spørgsmål 35:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger,
der sikrer, at kommunalbestyrelsens udarbejdelse af ø-udviklingsplaner skal
ske i samarbejde med øens lokalbefolkning og på initiativ af øens beboere?”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5, at der i planlovens § 5 b foreslås indsat et
stk. 10 med følgende ordlyd:
”Stk.
10.
Ministeren for landdistrikter kan efter aftale med miljøministeren god-
kende, at kommunalbestyrelsen vedtager en ø-udviklingsplan, der fraviger stk.
1. Kommunalbestyrelsen kan alene udarbejde et forslag til en ø-udviklingsplan
på initiativ af øens beboere. En ø-udviklingsplan tilvejebringes som en lokal-
plan efter reglerne i kapitel 5 og 6.”
Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a.:
”Forslaget
medfører endvidere, at kommunalbestyrelsen alene kan udarbejde
et forslag til en ø-udviklingsplan på initiativ af øens beboere og med udgangs-
punkt i beboernes lokale ønsker og behov og de konkrete forhold på øen. Øens
beboere, der kan tage initiativ til en ø-udviklingsplan, omfatter også sommer-
hus- og flexboligejere. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal
udarbejdes en ø-udviklingsplan, og i givet fald udarbejder den i samarbejde
med øens beboere.”
Da lovforslaget allerede sikrer, at udarbejdelse af ø-udviklingsplaner skal ske i
samarbejde med øens lokalbefolkning og på initiativ af øens beboere finder jeg
ikke anledning til at udarbejde et ændringsforslag.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Dato: 4. december 2023
L 62 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget med bemærkninger, der sikrer, at kommunalbestyrelsens udarbejdelse af ø-udviklingsplaner skal ske i samarbejde med øens lokalbefolkning og på initiativ af øens beboere
2792489_0002.png
Akt nr.:
Side 2
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl