Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2789780_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 8. november 2023 bedt om mit svar
på spørgsmål 15 til ULØ L 62 - Forslag til lov om ændring af lov om planlæg-
ning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål 15:
”Kan
ministeren bekræfte at der i tilfælde, hvor forslaget om, at kommunerne
kan overføre landsbyer i landzone til landsbyer i byzone anvendes, ikke læn-
gere skal tages højde for særlige hensyn som ellers gælder i landzone og i det
åbne land, herunder kystnærhedszonens regler om hensyn til kystlandskabet
samt kommuneplaners retningslinjer for f.eks. værdifulde landskaber, geolo-
giske interesser, kulturmiljøer, naturbeskyttelse af jord- og stendiger m.v.?”
Svar:
Nej, det kan jeg ikke bekræfte.
Lovforslaget indebærer, at kommunerne
– uanset princippet om ”indefra og ud”
vil kunne overføre en hel landsby fra landzone til byzone med udgangspunkt i
kommuneplanens hovedstruktur, herunder især de overordnede mål for kom-
munens bymønster, og på baggrund af den strategiske planlægning for lands-
byer.
Efter planlovens gældende regler kan kommunalbestyrelsen kun udlægge areal
til byzone, hvis arealet ligger i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig be-
byggelse i byzone (princippet om ”indefra og ud”, jf. planlovens § 11 a, stk. 8).
Det er således ikke muligt for kommunalbestyrelsen at åbne mulighed for by-
vækst ved at ændre i kommuneplanens bymønster og overføre en hel landsby til
byzone.
Kommunens planlægning skal fortsat ske inden for rammerne af de hensyn, der
er angivet i planloven, herunder kultur-, natur- og landskabsinteresser. Lov-
forslaget ændrer f.eks. ikke på planlovens regler om, at der i kystnærhedszonen
kun må inddrages nye arealer i byzone, hvis der er en særlig planlægningsmæs-
sig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Reglerne om beskyttelsen af diger i museumslovgivningen gælder som udgangs-
punkt ikke diger i byzone (jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om beskyttede sten- og
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Dato: 29. november 2023
L 62 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren kan bekræfte at der i tilfælde, hvor forslaget om, at kommunerne kan overføre landsbyer i landzone til landsbyer i byzone anvendes, ikke længere skal tages højde for særlige hensyn som ellers gælder i landzone og i det åbne land
2789780_0002.png
jorddiger og lignende). Overførslen af et område fra landzone til byzone forud-
sætter, at kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan for landsbyen. Det for-
ventes, at digerne fremtidige beskyttelse vil blive vurderet i forbindelse med
planlægningen for området.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Akt nr.:
Side 2