L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den 23-06-2023/AMLC

Sagsnr. 2023 - 16113

Akt. nr. 2420175

Sagsnr. 2022-7022 - Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige

andre love

Plan- og landdistriktsstyrelsen har i brev af 17. maj 2023 anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og

forskellige andre love.

Det fremgår af materialet, at lovforslaget om ændring af lov om planlægning vil

betyde, at stiftsøvrighedernes selvstændige adgang til at fremsætte indsigelse mod

planlægning for vindmøller og solcelleanlæg fokuseres.

Konkret betyder det, at Stiftsøvrighedens indsigelsesret i § 29, stk. 3 i den

nugældende planlov begrænses således:

”Stiftsøvrigheden kan dog ikke fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller længere væk fra en

kirke end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte indsigelse

mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af vindmøller længere

væk fra en kirke end 1.000 m, dog 2.000 m ved et lokalplanforslag, der

muliggør opstilling af vindmøller på mindst 250 m.”

Det fremgår af betænkningen til den gældende planlov, at formuleringen i den

nuværende planlovs § 29, stk. 3, er begrundet i, at Stiftsøvrigheden skal kunne

fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som

Stiftsøvrigheden varetager. Baggrunden er at afspejle den særlige rolle, som kirken

har i det danske samfund, og sikre, at den kommunale planlægning tager hensyn til

kirkerne som en del af den danske kulturarv.

Det fremgår af høringsmaterialet, at lovforslaget ikke ændrer ved, at det fortsat er en

national interesse at varetage indsynet til og udsynet fra kirkerne i landskabet i

henhold til planlovens § 29, stk. 1, som er nærmere defineret i ”Oversigt over

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

Haderslev Stift

314

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Nationale interesser i kommuneplanlægningen” udarbejdet af Erhvervsstyrelsen

vedrørende kirker anfører følgende:

3.3 Kulturarv

Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige

bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes.

………..

Kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet, og

kommunerne skal sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne. Kommunerne skal

gennem de udpegede kirkebeskyttelsesområder bidrage til at sikre, at kirkerne

bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i den

kommunale planlægning, eksempelvis når der planlægges for vindmøller, der

er synlige på lang afstand.

………

Nationale hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning

3.3.1

at kommuneplanen indeholder retningslinjer for sikring af

kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af

værdifulde kulturmiljøer, beskyttelsesområder for kirker og andre

væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier som fredede og

bevaringsværdige bygninger (planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 15, § 11 e, og §

11 f, stk. 4, nr. 2, museumslovens kapitel 8 og 8 a, naturbeskyttelseslovens

§ 18 (Fortidsminder), § 19 (Kirker), bygningsfredningslovens kapitel 5

(Bevaringsværdige bygninger) (ansvarlige myndigheder: Slots- og

Kulturstyrelsen samt Stiftsøvrigheden),

………

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift har følgende bemærkninger til udkast til

ændring af lov om planlægning § 29, stk. 3:

Stiftsøvrighederne er tillagt indsigelsesret i den nuværende planlov,

ud fra de særlige hensyn, som Stiftsøvrigheden varetager

den særlige rolle, som kirken har i det danske samfund, og

for at sikre, at den kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som en

del af den danske kulturarv.

Der er således tale om en indsigelsesret, som bygger på faglighed og den særlige

ekspertise i kirkelige forhold, som Stiftsøvrigheden repræsenterer.

Oversigt over Nationale interesser i Kommunalplanlægningen” udarbejdet af Erhversvsstyrelsen -

Side 15 – i uddrag.

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

Haderslev Stift

315

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det fremgår af beskrivelsen i ”Nationale Interesser i Kommuneplanlægningen”, at

vindmøller er nævnt som et eksempel på, at kommunerne gennem de udpegede

kirkebeskyttelsesområder skal bidrage til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige

kendingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning.

Folkekirkens Uddannelses- og videncenter har lavet en landsdækkende

befolkningsundersøgelse om religiøsitet og forholdet til folkekirken kaldet

”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020”, som består af både kvantitative og

kvalitative studier.

På spørgsmålet: ”Hvilke af disse udsagn passer bedst på grundene til dit

medlemskab af folkekirken? svarer

60%

af de spurgte: ”Jeg vil gerne bevare de historiske kirkebygninger.”

58% af de spurgte: ”Jeg vil støtte op om den kristne kulturarv.”

Ovenstående understreger, at der for befolkningen er sammenhæng mellem

kirkebygningerne og kirkeliv.

Til orientering er vedlagt en liste over de sager, hvor Stiftsøvrigheden over Haderslev

Stift har gjort brug af indsigelsesretten.

Det drejer sig i perioden fra 2018-2023 om i alt 8 sager, hvor indsigelsen i alle sager er

frafaldet efter forhandling med den aktuelle kommune.

I den daglige praksis kontakter kommuner ofte Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift

forud for de officielle høringer af kommune- og lokalplanforslag med henblik på

drøftelse af udformning af lokalplaner, der ligger i kirkeomgivelserne.

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift stiller her faglighed og den særlige ekspertise i

kirkelige forhold til rådighed.

Dette samarbejde med kommunerne har hidtil givet gode resultater.

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift er bekymret for, at det foreliggende forslag til

ændring af Stiftsøvrighedens indsigelsesret reelt vil reducere stiftsøvrighedernes

mulighed for at bevare kirkerne som markante kulturhistoriske kendingsmærker i

landskabet, hvor indsynet til og udsynet fra kirkerne beskyttes

Det var muligt at svare ja til mere end ét udsagn.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020, Bog 1 –

Kvantitative studier – side 30.

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

Haderslev Stift

316

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Hermed reduceres også kirkernes betydning som vartegn for den særlige rolle som

kirken har i det danske samfund, herunder kirkerne som en del af den danske

kulturarv.

Synspunkter som bakkes op af den ovenfor omtalte befolkningsundersøgelse.

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift skal derfor på det foreliggende grundlag

anbefale, at den nuværende indsigelsesret for stiftsøvrighederne bevares.

Med venlig hilsen

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift

Marianne Christiansen

Biskop

Jacob Hess

Stiftamtmand

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

Haderslev Stift

317

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indsigelser 2018 - 2023

Sagsnr. 17/7592

LP1221-21 Ødis – en lokalby, Kolding Kommune

Dato for indsigelse: 17.1.2018 (veto)

Begrundelse: Planforslaget i strid med de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til Ødis Kirke.

Frafald af veto: 7.3.2018

Sagsnr. 18/896

LP1235 Område til boliger ved Herningvej, Vejle Kommune

Dato for indsigelse: 23.2.2018 (veto)

Begrundelse: Byggeriets højde.

Frafald af veto: 7.3.2018

Sagsnr. 2018-26932

LP1038 Skole ved Erlev Bjerge og Gammel Hørregårdsvej, Haderslev Kommune

Dato for indsigelse: 26.10.2018

Begrundelse: Planområdet grænser op til kirkegård

Frafald af indsigelse: 21.11.2018

Sagsnr. 2018-42003

LP1290 og KP tillæg 37 Offentlige formål ved Fælleshåbvej og Skikballevej, Vejle Kommune

Dato for indsigelse: 11.2.2019 (veto)

Begrundelse: Lokalplanen vil være i strid med de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til

Gauerslund Kirkes frie beliggenhed og i strid med de intentioner, der fremgår af den udarbejdede

helhedsplan Brejning Syd.

Frafald af veto: 28.2.2019

Sagsnr. 2020-2456

LP1100 og kommuneplantillæg 4 Servicestation ved motorvejen i Lindved

Dato for indsigelse: 12.3.2020 (veto)

Der blev gjort indsigelse mod kommuneplantillæg, men blev afvist af Erhvervsstyrelsen, da den

var modtaget for sent.

Begrundelse: Skiltepylon på op til 20 meters højde og en bredde på op til 5 meter vil være et

dominerende bygningselement i landskabet.

Frafald af veto: 11.2.2021

Sagsnr. 2020-8200

LP1218-13 Boligområde ved Hvidkærgårdsvej – et haveboligområde, Kolding Kommune

Dato for indsigelse: 30.4.2020 (veto)

Der er ikke gjort indsigelse mod kommuneplantillæg.

Begrundelse: Lokalplanforslaget ses ikke at sikre oplevelsen af Vamdrup Kirke som et markant

kendingsmærke i landskabet.

Frafald af veto: 13.11.2020

Haderslev Stift - bilag 1

318

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sagsnr. 2021-4377

LP1146 Rådhusgrunden i Uldum, Hedensted Kommune

Dato for indsigelse: 4.3.2021 (veto)

Begrundelse: Kirkebyggelinien er ikke respekteret, ligesom der ikke er taget hensyn til byggeriets

nærhed til Uldum Kirke.

Frafald af veto: 6.1.2022

Sagsnr. 2023-4250

LP4.6-15 Tæt-lav boliger på Østerkirkevej i Ulkebøl, Sønderborg Kommune

Dato for indsigelse: 1.3.2023 (veto)

Begrundelse: Det eksisterende indblik til Ulkebøl Kirke respekteres ikke.

Frafald af veto: 11.4.2023

Haderslev Stift - bilag 1

319

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Den 21. juni 2023

Sagsnr.

2023 - 15970-3

Høringssvar om forslag til lov om ændring af planloven

Helsingør Stiftsøvrighed og biskoppen over Helsingør Stift afgiver

hermed følgende fælles høringssvar.

Kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og

fremstår i dag som markante kulturhistoriske kendingsmærker.

Kirkerne er selvejende, og ingen af dem er fredede, idet kirkebygninger,

der er omfattet af lovgivningen for folkekirken, er undtaget fra

bygningsfredningslovens bestemmelser.

Det er de lokale sognes menighedsråd, der har ansvaret for sognets

kirker og kirkegårde, og i henhold til § 29 i bekendtgørelse nr. 1172 af

19/09/2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, skal et

menighedsråd søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste

omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde. Det bør herved,

så vidt muligt undgås, at der foretages sådanne ændringer i bebyggelse

og beplantning ved kirken, at skønhedsværdien, der er knyttet til

samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelserne, forringes.

Stifterne i Danmark er – når det gælder plansager – decentrale statslige

myndigheder under Kirkeministeriet. I plansager er det således

stifternes opgave at føre overtilsyn med kirker og kirkegårde og sikre

beskyttelsen af kirkeområdernes nærmeste omgivelser mod

skæmmende bebyggelse og lignende.

Med ændringsforslaget til planloven ønskes der indført en begrænsning

i stiftsøvrighedens indsigelsesret på 1000 meter fra en kirkebygning

vedrørende planlægning for vindmøller og solceller og 2000 meter for

vindmøller på mindst 250 meter.

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

320

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ændringen har til formål at tilgodese ønsket om klarere rammer for

stiftsøvrighedens indsigelsesret, og at sikre en helhedsorienteret

varetagelse og fokusering af det statslige tilsyn med kommunernes

lokalplanlægning.

I situationer, hvor stiftsøvrigheden vurderer, at vindmøller og solceller i

en større afstand fra en kirke vil kunne påvirke indsynet til og udsynet

fra kirken negativt, har stiftsøvrigheden mulighed for at anmode

Kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag.

En indsigelse forudsætter som hidtil, at der er tale om forhold af

væsentlig national interesse.

De 10 stifter har således hver især en selvstændig ret til alene at

fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der vurderes at være i

strid med de særlige hensyn, som stiftet varetager, dvs. varetagelsen af

indsynet til kirkerne og udsynet fra kirkerne.

I forhold til vindmøller er det uomtvisteligt, at disse kan ses over store

afstande og afhængigt af det lokale landskab, vil en mølle, der står både

1.000 meter og 2.000 meter fra en kirke, kunne få stor betydning for

oplevelsen af kirken som monument i landskabet.

Et lokalplanforslag sendes i høring i en periode fra 2 til 8 uger afhængig

af kompleksiteten i lokalplanforslaget.

Selve fremsendelse til Kirkeministeriet og den af ministeriet

dertilhørende sagsbehandling, vil reducere den tid, som stiftet ellers

kunne have benyttet til en dialog og forhandling med en kommune om

at nå en tilfredsstillende løsning, uden at gøre brug af planlovens § 29,

stk. 3.

Stifterne har haft mulighed for at benytte høringsperioden til at sikre en

kvalificeret og dybdegående sagsbehandling af hvert enkelt planforslag.

Stiftet har haft mulighed for at indlede forhandlinger med kommunerne

inden, det har været nødvendigt at benytte sig af muligheden for at

fremsætte en indsigelse jf. planlovens § 29, stk. 3 med opsættende

virkning.

Side 2

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

321

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stiftsøvrigheden noterer sig således, at der sker en indskrænkning i

stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret, men at Kirkeministerens

indsigelsesret opretholdes.

Den omstændighed, at der sker en indskrænkning i stiftsøvrighedens

selvstændige indsigelsesret er uheldig set i lyset af, at andre stifter end

Helsingør stift har store landområder, hvor placering af især vindmøller

kan udgør en stor udfordring i forhold til ud- og indsynet af kirkerne.

Det lokale stift må betragtes at have det største lokale kendskab til

forholdene og burde således fortsat have mulighed for at komme med

indsigelser uindskrænket.

Side 3

Venlig hilsen

Peter Birch

Biskop

Henrik Jørgen Horster

Stiftamtmand

Kopi til:

Alle stifter

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

322

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvar

Den

22-06-2023

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Journal nr.

01.01.01K04-1-23

Fra

Maria Thye Lynghøj

Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre

love

Høringssvar sendes med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse d. 13. september

2023

Høringssvar

Hermed fremsendes høringssvar vedrørende forslag til ændring af planloven og

forskellige andre love på vegne af Herlev Kommune.

Herlev Kommune ser positivt på forslaget om ændring af planloven, og har ingen

bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Maria Thye Lynghøj

Planchef

Byplan

Herlev Kommune

Side 1 af 1

Herlev Kommune

323

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

BY, ERHVERV OG KULTUR

Til

Plan- og landdistriktsstyrelsen

By, Erhverv og Kultur

Rådhuset, Torvet

7400 Herning

Tlf: 9628 2828

Lokal 8545

www.herning.dk

Sagsnummer:

01.00.00-K04-1-23

Høringssvar til forslag til ændring af lov om planlægning m.m.

Herning Kommune kvitterer hermed for Lov om forslag til ændring af lov om

planlægning og andre love af 17. maj 2023.

Herning Kommune har gennemgået det fremlagte udkast og har ingen be-

mærkninger til de fremsatte ændringsforslag.

Kontaktperson:

Helene Kjærsgaard

Dato: 23-06-2023

Med venlig hilsen

Helene Kjærsgaard

Herning Kommunes Planafdeling

-1–

Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så

kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk

Herning Kommune

324

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

sagsnummer 2022-7022

Dato: 22. juni 2023

Sagsnummer: 01.00.00-K04-1-23

Henv. til: Niels Henrik Ross-Petersen

Direkte tlf.: 9611 7641

Afdeling tlf.: 9611 7558

Høringssvar vedr. ændring af planloven m.fl.

Holstebro Kommune, Økonomiudvalget, har den 21-06-2023 haft lejlighed til at gennemgå det

nu foreliggende udkast til lovforslag om ændring af planloven og forskellige andre love og har

med tilfredshed noteret sig de mange nye muligheder for kommuner og borgere, der lægges

op til. Man kvitterer med tak for, at tidligere fremsat ønske til planlovændring (øget bonus-

virkning af lokalplaner) har fundet plads i udkastet.

Samtidig ønsker man at benytte anledningen til at foreslå, at de intentioner om levedygtige

lokalsamfund, der blev indarbejdet i planloven i 2018, gives et konkret redskab i form at en

udtrykkelig hjemmel i planloven til at kunne planlægge for genbosætning i det åbne land og

mindre landsbyer af husstande, hvis bolig må vige for den kraftigt accelererede udbygning af

VE-anlæg og el-infrastruktur, der planlægges for.

Forslaget tænkes konkret at kunne udmøntes via en ændring af planlovens § 11 a, stk. 1,

nr. 23) udviklingen af landsbyer, så den fremover fx hedder:

23) udviklingen af landsbyer,

herunder ved udpegning af lokaliteter til genbosætning i

landsbyernes opland af husstande, hvis bolig fortrænges af VE-anlæg og energiinfrastruktur

indeholdt i retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 5 eller nr. 6.

Med venlig hilsen

Niels Henrik Ross-Petersen

Byplanarkitekt

Team Plan

Side 1/1

Holstebro Kommune

325

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriksstyrelsen

Høringssvaret sendt til:

–

Sagsnummer 2022-7022

23. juni 2023

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

Høringssvar til forslag til lov om ændring af planloven og forskellige

andre love (Sagsnummer 2022-7022)

HORESTA er positiv over for en fornyelse af planloven. Men der er mange ændringer, hvor det har

været svært at gennemskue, hvad det reelt betyder, når ændringerne ikke kan ses i selve lovforsla-

get. Det havde været hensigtsmæssigt med et notat, som knytter flere kommentarer til de enkelte

ændringer, som er kutyme ved mange andre lovændringer.

Naturen er vores arvesølv

Turisterhvervet er mere end nogen interesseret i at fastholde en flot og alsidig natur og kyststræk-

ning. Det er vores produkt

–

det er oplevelsen, vi sælger. Naturen er vores arvesølv, som tiltrækker

mange danske og udenlandske turister

–

både nu og i fremtiden.

Derfor skal vi fortsat beskytte naturen herunder kysterne. Danmark har en restriktiv beskyttelse af

vores kyst med planlovens kystnærhedszone, naturbeskyttelsesloven, Natura 2000-områder, fred-

ninger, fuglebeskyttelsesområder og vildtreservater. Det skal vi ikke kaste over bord

–

men det er

fint, at der bliver bedre mulighed for at benytte kyst og natur.

For selvfølgelig skal kysterne være frie og fælles

–

og vi skal også huske, at det skal være for os

alle. Både dem, som elsker at have den for sig selv, og dem, som nyder den sammen med andre.

Dem, som allerede kender naturperlerne og dem, som ikke gør. Dem, som har nemt ved at forcere

klitterne og komme frem til kysten, og dem, for hvem det er svært. Det skal tænkes med, når der

laves videre planer for den danske natur.

Danmark er et turistland

Når udenlandske kyst- og naturturister kommer til Danmark, så rejser de meget ofte efter det danske

kystliv og de naturoplevelser, som vi kan tilbyde. Det giver derfor sig selv, at turismen har stærke

interesser i at værne om kysten og naturen.

Der er behov for, at vi, i fællesskab, udvikler vores turisterhverv. Vi skal erkende, at vi har brug for

bæredygtige destinationer, der ikke lukker ned om vinteren. Vi skal forstå, at der er brug for større

enheder for at sikre rentabilitet. Og vi skal gøre naturen tilgængelig for de mange, ikke kun de få.

www.horesta.dk

cvr.nr. 17 01 48 11

HORESTA

326

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Byudvikling

Turismeerhvervet skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Og for mange kommuner er

turismen et yderst vigtigt erhverv, der kan tilbyde arbejde til industriens medarbejdere i takt med, at

outsourcing og centralisering har lukket de lokale arbejdspladser.

Derfor støtter HORESTA op om forslag, der kan styrke udviklingen af byer. Det gælder sikring af

bynær natur, sikring mod klimapåvirkningen og planlægning for vandområder ved havne

–

igen med

fokus på, at turister kan benytte dem frit.

Det gælder også i forbindelse med etabling af solceller eller anden vedvarende energi, hvor restrikti-

ve regler af og til står i vejen for projekter på eksisterende bygninger.

I forbindelse med regler om lokalplanlægning for parkeringsforhold, er det vigtigt, at der sikres mu-

lighed for parkering for turister, og at de bliver nemme at benytte og mere forståelige i forhold til

regler og evt. betaling.

Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne

Det samme gør sig gældende for landet, de små øer og ved kysterne, hvor HORESTA støtter mu-

ligheden for glampingenheder i landzonen, at bygninger kan omdannes til turismeformål og overfø-

relse af landzone til byzoner.

Vi kan dog ikke udvikle dansk turisme kun ved at reparere de eksisterende bygninger og rive de

faldefærdige huse ned. Vi skal også turde tænke nyt og udvikle vores styrkepositioner. Det skal

selvfølgelig ske i respekt for naturen - og kan sagtens være i dialog med de stærke danske miljø- og

naturinteressenter.

Vi mener helt specifikt, at turismevirksomheder skal opnå en særlig status som stedbundet erhverv i

en moderniseret planlov med særlige lempelige forhold

–

på samme linje som havnedrift.

Nye muligheder med forsøgsprojekter

Den tidligere SR-regering igangsatte 10 forsøgsprojekter langs de danske kyster, hvor ikke alle blev

sat i gang. Det var projekter, som hver og en kunne være med til at udvikle den lokale turisme.

Mange handlede om at gøre naturen mere tilgængelig og styrke nogle af de aktiviteter, vi allerede

kender i dag. HORESTA støtter op om flere forsøgsprojekter.

Bedre mobildækning

Mobiltelefoner er et vigtigt værktøj for turister

–

både i forhold til at finde rundt og til at finde nye

oplevelser

–

og informationer på deres eget sprog. Derfor støtter HORESTA, at der sikres bedre

mobildækning

–

naturligvis med fokus på at skærme naturen mest muligt.

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

cvr.nr. 17 01 48 11

HORESTA

327

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Forenklinger

HORESTA bakker naturligvis også op om forenkling af administration og klagesagsprocessen, men

har svært ved at vurdere, om de forslåede tiltag dækker dette behov.

Vækst kræver investeringer

Turismeerhvervet er en branche i vækst, der skaber beskæftigelse i hele Danmark

–

også langs de

danske kyster. Men det kræver investeringer i Danmarks attraktioner

–

herunder også moderne og

kvalitetsbaserede faciliteter langs kysterne.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til mig på [email protected].

Med venlig hilsen

Mikal Holt Jensen

Miljøchef,

HORESTA

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

cvr.nr. 17 01 48 11

HORESTA

328

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

BMC - Plan og Byg

Høje-Taastrup Kommune

Rådhusstræde 1

2630 Taastrup

Tlf: 43591000

www.htk.dk

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt på mail til: [email protected]

Dir.tlf.:

4359 1218

Email:

23-06-2023

Ekspeditionstid:

Mandag - Onsdag

Torsdag

Fredag

102171/23

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

10.00 - 14.30

10.00 - 17.00

10.00 - 13.30

AcadreDocumentNodeId

Høje-Taastrup Kommune har med interesse læst lovforslaget om ændring af planloven særligt

AcadreCaseNodeId

ændringerne om byudvikling.

Høje-Taastrup Kommune havde overordnet gerne set, at ændringerne gjorde det muligt, at

stille flere krav til bæredygtighed i planlægningen. I dag beror bæredygtighed langt hen ad

vejen på frivillige aftaler. Der er behov for at stille krav til bæredygtigt byggeri og byggeriets

klimaaftryk allerede i planlægningsfasen. Særligt set i lyset af, at nybyggeri skal dokumentere

klimapåvirkningen (CO

) ved at lave en livcyklusvurdering (LCA) i forbindelse med byggesags-

behandlingen. Dette vil sikre en mere helhedsorienterede proces, der har fokus på bæredyg-

tige byggerier.

Høje-Taastrup Kommune oplever, at der kan opstå problemer med at efterleve krav til klima-

aftrykket i byggesagsbehandlingen ud fra de krav, der er sat i lokalplaner. Det er nødvendigt

at sammentænke plan- og byggelovsområdet som et grundgreb for udmøntning af den

grønne omstilling.

Kommunen er positiv overfor, at der er nye muligheder for at sikre bynatur. Særligt at det er

muligt at stille krav til vækstbetingelser for beplantningen, og at der kan fastsættes en mini-

mumsprocent for andelen af grønne arealer i kommuneplanen. Her er det særlig vigtigt at

skelne mellem begreberne bynatur, naturarealer, grønne arealer, grønne elementer mv. Vi

ser et behov for, at der er en tydelig beskrivelse med en definition af begreberne.

Vi ser frem til at følge lovforslaget gennem den videre proces, og håber at bearbejdningen af

planloven i forhold til fremme af bæredygtigt byggeri kommer med ved næste revision.

Med venlig hilsen

Poul Hvidberg-Hansen

Plan- og bygchef

Sagsbehandler

LinePe

DokLøbenr.

102171/23

Sagsløbenr.

23/11173

Høje-Taastrup Kommune

329

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Kerteminde Kommune

Lindøalleen 51

5330 Munkebo

Tlf. 65 15 15 15

www.kerteminde.dk

14. juni 2023

Høringssvar vedrørende ændring af planloven

Kerteminde Kommune har modtaget udkast til lovforslag om ændring

af lov om planlægning mv., med frist for at indsende høringssvar den 23. juni

2023. Punktet blev politisk behandlet den 6. juni 2023 i Kerteminde Kommu-

nes Plan- og Teknikudvalg.

Lovforslaget giver anledning til, at Kerteminde Kommune fremsender ne-

denstående bemærkninger:

Kerteminde Kommune har den helt overordnede holdning, at det i større

grad bør være op til en kommunal beslutning, hvorvidt vi skal kunne give

muligheder for udvikling i det åbne land. Vi bør kunne give bedre muligheder

for mindre udvidelser i landsbyer, også i kystnærhedszonen/sårbart

landskab.

I forbindelse med at kommunerne får bedre muligheder for udvikling af

landsbyer, herunder omdannelseslandsbyer, ser Kerteminde Kommune

således gerne, at det bliver muligt at udvide den fysiske afgrænsning af

landsbyer til byudvikling, selvom en sådan udvidelse er omfattet af særlige

hensyn så som kystnærhedszone og bevaringsværdige landskaber.

Det er Kerteminde Kommunes ønske, at der i meget videre omfang skal

kunne gives mulighed for salg af lokale fødevarer ved brug af vejboder og

lignende. Det vil gavne det lokale erhvervsliv, borgernes nemme adgang til

lokale fødevarer og turismen. Det er Kerteminde Kommunes opfattelse, at

dette burde indarbejdes i planlovsændringen. Konkret foreslås det, at der

gives mulighed for at opstille skur/bygning på op til 15 m

til brug for salg ved

veje.

Det kunne ske ved en tilføjelse i planlovens § 36: Tilladelse efter § 35, stk. 1,

kræves ikke til opførelse af udhuslignende bygninger på højst 15 m

til salg

af lokale fødevarer.

Plan- og teknikudvalget

Kerteminde Kommune.

Sagsnr.

S2023-6480

Dokumentnr.

D2023-66417

Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk

Kerteminde Kommune

330

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til landdistriktsordførerne i partierne bag Aftale om opfølgning på evaluering

af planloven af 15. juni 2022 (regeringen (S, V, M), Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti)

Vigtige muligheder for Sjælland og øernes udvikling af turisme

Kære ordførere

Vi skriver til jer for at henlede jeres opmærksomhed på mulighederne og behovet for

udviklingen af turismen på Sjælland og øerne – og i resten af landet.

I vedhæftede notat ”Udvikling af glamping og naturnær overnatning i Sjælland og

øerne” kan I se, hvad vi har peget på som muligheder og barrierer. Vi håber, I vil tage

informationer og input med i det videre arbejde med udkast til Forslag til Lov om

ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af

planloven m.v.), som er i høring indtil den 23. juni 2023.

Kommunerne i KKR Sjælland har i samarbejde med turismeerhvervet,

destinationsselskaberne, Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme udarbejdet

”Udviklingsplan

for turismen i Sjælland og øerne”

med ambitioner om at udnytte

potentialet for bæredygtig vækst i turismeerhvervet. Turismeerhvervet er særligt

vigtigt som erhverv i Sjælland og øerne, ikke mindst i områder, hvor der er brug for

Turismen skaber en samlet omsætning på 13,5 mia. kr. i Region Sjælland og ligger til

grund for 19.300 årsværk. På tværs af regionen står turismen bag 4,4% af erhvervenes

samlede værdiskabelse - og betydningen er særligt høj i Vordingborg, Lolland,

Guldborgsund, Stevns og Odsherred kommuner, hvor turismen står bag mellem 7,1%

og 12,5% af områdernes bruttoværditilvækst. Og med en i national sammenhæng lav

turismeintensitet på 6,1 (overnatninger pr. indbygger) er der plads til yderligere

udvikling.

Dato: 26. juni 2023

Sags ID: SAG-2018-01689

Dok. ID: 3337876

E-mail: [email protected]

Direkte: 4132 4706

Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43

4760 Vordingborg

www.kl.dk

Side 1 af 2

vækst og arbejdspladser.

Med udviklingsplanen for turisme på Sjælland og øerne har vi sat et højt

ambitionsniveau for at styrke turismen - øget omsætning gennem mere

overnatningskapacitet og højere døgnforbrug. Og udviklingen skal ske bæredygtigt for

natur, for lokalområderne og for erhvervet. Noget af det, vores turismeaktører

efterspørger, er muligheder for at udvikle værditilbuddet i turismen. Her er glamping

og naturnær overnatning vigtig. Og det tiltrækker ofte turister med højt forbrug.

Realisering af udviklingsplanen kræver, at alle medvirker til at løfte ambitionerne.

Erhvervet skal investere og udvikle værditilbuddene for turister; kommunerne skal

sikre lokalplaner og myndighedsbehandling, som giver gode og bæredygtige rammer

for erhvervet. Og Folketing, regering og ministerier skal bidrage med regler og

rammer, der kan favne variation og nyskabelse i erhvervet – naturligvis under samlet

hensyntagen til omkringliggende natur og samfund.

KL KKR Sjælland

331

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vi arbejder derfor løbende på, at forholdene er bedst mulige for vores turismeerhverv.

I optakten til høring over det aktuelle lovforslag har vi derfor også rettet henvendelse

til Plan- og Landdistriktsstyrelsen og haft en god dialog om udvikling af glamping og

naturnær overnatning.

Lovforslaget imødekommer noget, men efterlader fortsat en række spørgsmål fra

turismeaktører og kommuner. Dertil kommer, at lovforslaget udelukkende skaber

udviklingsmuligheder for glamping og lign. i tilknytning til ”større, veletablerede

turistattraktioner”, og således ikke vedrører de borgere og mindre virksomheder i

landdistrikterne, der har arealer og ønske om at udbyde glampingophold i mindre

skala. Netop de spørgsmål vil vi opfordre jer til at rejse over for ministeren i det videre

arbejde med lovforslag og forvaltningen af reglerne.

Spørgsmål

- Der skabes nye muligheder for glamping ved større, veletablerede

turistattraktioner. Hvad menes med "større, veletablerede turistattraktioner"?

- Der lægges op til et max afstandskrav på 100 m til eksisterende bygninger.

Hvorfor kun 100 m.?

- Kan man også forvente udlejningstilladelse til glamping, hvis man ikke er en

”større, veletableret turistvirksomhed”?

- Forventes glampingudbyderne at tilbyde serviceydelser som et hotel og

hermed også stille et særskilt serveringslokale til rådighed for servering af

hovedmåltid?

- Bygningsreglementet er ikke tilpasset naturnær overnatning – eksempelvis er

krav om isolering og tilgængelighed i sagens natur en typisk udfordring.

Hvordan kan vi sikre en tilpasning til moderne overnatning?

Vi står til rådighed for dialog og giver gerne flere oplysninger, hvis I har brug for det. I

kan kontakte KKR Sjællands sekretariat: Chefkonsulent Jesper Bøjer mail:

eller tlf. 41324706.

Med venlig hilsen

Lars Lindskov

Formand for Styregruppe for implementering af Udviklingsplan for turisme i Sjælland

og øerne

Medlem af Roskilde Byråd

Styregruppe for implementering af Udviklingsplan for turisme i Sjælland og øerne

For at sikre et stærkt politisk ophæng til implementeringen har KKR Sjælland nedsat en

politisk styregruppe for implementering af udviklingsplanen. Styregruppen består af politiske

repræsentanter fra og repræsentanter fra destinationsselskaber og udviklingsselskaber for

turisme

Dato: 26. juni 2023

Sags ID: SAG-2018-01689

Dok. ID: 3337876

E-mail: [email protected]

Direkte: 4132 4706

Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43

4760 Vordingborg

www.kl.dk

Side 2 af 2

KL KKR Sjælland

332

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KKR Sjælland. Sekretariat for den politiske styregruppe for Sjælland og øerne, den 4. april 2023

NOTAT

Udvikling af glamping og anden naturnær overnatning på Sjælland og øerne

Baggrund

Kommunerne på Sjælland og øerne møder en række barrierer i forbindelse med ønsker om at

etablere mindre, naturnære overnatningsfaciliteter såsom glamping, hytter o. lign. Barrierer, der

vurderes at begrænse udviklingen i kyst- og naturturismen og herunder imødekommelsen af

målene i den nationale strategi om øgede investeringer i attraktiv overnatningskapacitet samt

udvikling af en bæredygtig og grøn turisme. Med en årlig omsætning på 13,5 mia. kr. udgør kyst- og

naturturismen et meget vigtigt erhverv på Sjælland og øerne og har afgørende betydning for den

generelle udvikling i flere landdistrikter.

Barriererne har tidligere været adresseret bl.a. i henvendelsen af 5. oktober 2021 fra KKR Sjælland

og den politiske styregruppe for Udviklingsplan for Sjælland og øerne til tidligere indenrigs- og

boligminister Kaare Dybvad Bek. Emnet er dog af særlig relevans nu, da der under og ikke mindst

efter coronapandemien har vist sig at være en stor og stabil interesse i at investere i ny, bæredygtig

overnatningskapacitet af høj kvalitet på Sjælland og øerne. En investeringslyst, som matcher den

stigende efterspørgsel efter oplevelser i naturen og efter bæredygtige ophold i nærområdet.

Interessen

–

og barriererne for

–

glamping og anden naturnær overnatningskapacitet er i sagens

natur til stede i hele landet. Dog har området en særlig opmærksomhed på Sjælland og øerne, som

i forvejen har en vis koncentration af udbud af mindre overnatningssteder. Kommunerne oplever

tiltagende interesse i området fra turismeerhvervet, andre erhverv og investorer, som forventer en

fortsat stigende efterspørgsel efter naturnære ophold på Sjælland og øerne, også som konsekvens

af de nye muligheder som følge af Femernforbindelsen. Muligheder for at etablere glamping og

anden naturnær overnatning er derfor et politisk højt prioriteret udviklingsområde, jf.

Udviklingsplan for Sjælland og øerne.

Dette notat er et indspil til udmøntningen af aftalen om opfølgning på evalueringen af planloven af

juni 2022 vedrørende glamping mv. Derudover rejser notatet en række problemstillinger af

relevans for udviklingen af glamping og anden naturnær overnatningskapacitet i Danmark, der med

fordel kan indgå i de videre overvejelser vedrørende såvel administrativ praksis som forberedelsen

af eventuelle fremtidige lovændringer.

Kendetegn ved glamping og andre naturnære overnatningsenheder

Naturnære overnatningsenheder spænder vidt, hvilket i sig selv udfordrer regelgrundlaget for

fænomenet, idet det går på tværs af etablerede overnatningsformer og lovområder. Generelt er

det erfaringen, at naturnære enheder er kendetegnet ved følgende:

•

Placering:

Enheder ønskes placeret naturskønt, diskret og isoleret fra offentligheden. I de

fleste tilfælde indebærer dette et ønske om at etablere nye bygninger og anvende

områder, der ligger adskilt fra den eksisterende bebyggelse.

Typer:

Der findes forskellige typer af overnatningsenheder. De mest udbredte er

glampingtelte (med fast bund, el, bade- og toiletforhold), andre typer af telte med eller

•

KL KKR Sjælland bilag 1

333

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KKR Sjælland. Sekretariat for den politiske styregruppe for Sjælland og øerne, den 4. april 2023

uden fast bund, små hytter, vogne på hjul, shelters og trætophytter. Derudover findes et

væld af andre varianter, herunder fx jurter, kuppelhuse og shelters på vand.

•

Bygningen:

Bygningerne er ofte relativt primitive, opført i træ, bomuld og ved behov glas-

og stålkonstruktioner og med forskelligt behov for tekniske installationer.

Ejer- og driftsform:

Der er generelt tale om professionelt drevne virksomheder. Enten som

et bierhverv eller som hovederhvervet for virksomheden. Der er endvidere tale om

erhvervsmæssig udlejning, enten som selvstændig virksomhed eller som supplement til

f.eks. landbrugsdriften, eksisterende overnatningstilbud eller en anden beskæftigelse.

Antallet

af de ønskede udbudte enheder pr. sted spænder fra 1-2 op til et større antal

afhængigt af placering og sammenhæng med øvrigt oplevelsesudbud.

•

Udbredelse af glamping og anden naturnær overnatning på Sjælland og øerne i dag

Følgende nøgletal kan give en indikation af omfanget og betydningen af mindre, naturnære

overnatningsformer på Sjælland og øerne i dag:

•

Der er registreret i alt 74 virksomheder i Region Sjælland, der tilbyder overnatninger i små

hoteller (med 10-39 senge) eller er registreret som campingpladser med 10-74 enheder.

Ikke alle af disse virksomheder tilbyder egentlige naturnære overnatning, men flere har et

godt udgangspunkt herfor.

Virksomhederne fordeler sig over hele regionen, dog med en vis koncentration i

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner.

21% af alle overnatningerne i de små enheder i hele Danmark foregår på Sjælland og øerne.

I 2021 var der 205.000 overnatninger i Region Sjælland i små hoteller og på små

campingpladser, og antallet af overnatninger har været i vækst, dog med et dyk i 2020.

Den relative betydning af overnatningerne i små hoteller er særligt høj på Sjælland og

øerne, især på Lolland/Falster, hvor små hoteller står for 41% af alle hotelovernatningerne.

Ovenstående tal medregner ikke de overnatningsenheder, der i dag udbydes enkeltvis og

udenfor kategorien af hotel eller campingplads. Bookingplatformen OWAYY formidler i dag

oplevelser i glampingtelt og andre naturnære enheder, og estimerer, at der på tværs af

landet er ca. 400-500 unikke overnatningsenheder, og de vurderer, at efterspørgslen

overstiger udviklingen i udbuddet.

Efterspørgslen efter naturnær overnatning vurderes at være mere udbredt på Sjælland og

øerne end andre steder af landet. Det afspejler sig blandt andet i udbuddet på platformen

OWAYY. Her er 43% af de aktuelle unikke overnatningssteder beliggende i Østdanmark,

herunder Sjælland og øerne, Nordsjælland og Bornholm, mens hele Jylland og Fyn står for

hhv. 37% og 20% af udbuddet.

•

KL KKR Sjælland bilag 1

334

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KKR Sjælland. Sekretariat for den politiske styregruppe for Sjælland og øerne, den 4. april 2023

Barrierer for udvikling af glamping og andre naturnære overnatningsformer

På grundlag af en række konkrete erfaringer i flere af de kommuner på Sjælland og øerne, der

satser på turismeudvikling, er det vurderingen, at følgende forhold i særlig grad hindrer udviklingen

af naturnære overnatningsformer:

•

Planlovens landzoneregler skaber ikke rum for udvikling af overnatningstilbud inden for

turisme, idet arealerne som udgangspunkt er forbeholdt landbrug, skovbrug og fiskeri. Efter

hidtidig praksis tillades ny bebyggelse kun, hvis der er tilknytning til ejendommens

eksisterende bebyggelse.

Inden for kystnærhedszonen er udviklingsmulighederne særligt begrænsede. Udvikling af

nye rekreative områder kan i medfør af de nationale interesser kun ske i tilknytning til

eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og kun, hvis der er

afhængighed af kystnærhed. Dette begrænser flere af kommunerne på Sjælland og øerne,

hvis arealer i væsentligt omfang er omfattet af kystnærhedszonen.

Praksis i Planklagenævnet: Kun helt primitive små telte under ca. 25 m2 uden fast bund, el,

bade- og toiletforhold og et begrænset antal telte på en afgrænset grund uden

landskabelige og naturmæssige værdier tillades. Praksis forholder sig ikke til driftsformen.

Sommerhuslovens regler om erhvervsmæssig udlejning, herunder anvendelsen af et

traditionelt hotelbegreb, som ikke er i overensstemmelse med markedets udvikling. For

eksempel medfører krav om særskilt serveringslokale på mindre overnatningssteder

medfører unødvendig ekstra bebyggelse.

Etablering af naturnær overnatning under campingreglementet giver også udfordringer,

herunder eksempelvis kravet om minimum 100 enheder og begrænsningen af antallet af

hytter/faste konstruktioner på 40 % af enhederne samt retningslinjerne for hytternes

placering, herunder campingpladsens telte og glampingenheder. Ligeledes er der

begrænsede muligheder for at opnå tilladelser til vintercampering samt barrierer for

udvikling på eksisterende campingpladser beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Bygningsreglementet er ikke tilpasset naturnær overnatning

–

eksempelvis er krav om

isolering og tilgængelighed ofte en udfordring.

•

Anbefalinger og forslag

Det anbefales, at styrelsen udformer en vejledning målrettet kommunerne, som anviser de

muligheder, der er for at planlægge for naturnær overnatning. Vejledningen er aktuel nu, hvor

mange kommuner forbereder de kommende kommuneplaner.

I forlængelse heraf vil der være behov for en dialog om fremtidigt lovforberedende arbejde, der

forholder sig til ovennævnte barrierer og som giver kommunerne øgede muligheder for at foretage

en helhedsorienteret planlægning af naturnær overnatning. I den forbindelse er der bl.a. behov for:

•

At kommunalbestyrelsen ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser og

landskabsanalyser kan planlægge for etablering af naturnær overnatning.

At kommunerne gives kompetence til at fastsætte isoleringskrav m.v. i byggetilladelser,

som er samstemt med øvrige nødvendige tilladelser.

KL KKR Sjælland bilag 1

335

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KKR Sjælland. Sekretariat for den politiske styregruppe for Sjælland og øerne, den 4. april 2023

•

At krav i forhold til tilgængelighed bør tilpasses overnatningsformen, da det ikke altid

muliggøre faste belægninger mv.

Bedre muligheder for, at myndighederne, herunder hvor det er relevant også de statslige

myndigheder som fx Kystdirektoratet foretager skøn og samlet afvejning i forhold til

naturskønne placeringer.

Mulighed for at udlægge rammer til glamping inden for værdifulde landskaber og i

fredskov, forudsat rammer jf. turistpolitiske redegørelse og landskabsanalyse.

Ved lokalplanlægning eller landzonetilladelse skal det sikres, at områderne er

velafgrænsede, så den samlede bygningsmasse indpasses godt i landskabet.

Ved placering ift. tilgrænsende naturarealer skal der i lokalplan eller landzonetilladelse

stilles krav om at området driftes som natur med biodiversitet.

Befolkningens adgang til naturen jf. naturbeskyttelseslovens §§ 22-26 må ikke forhindres

med en planlægning for naturnær overnatning.

Mulighed for i nogle tilfælde at give tidsbegrænsede tilladelser samt, hvor det er relevant,

krav om, at enheder skal kunne fjernes hvis driften ophører.

•

KL KKR Sjælland bilag 1

336

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

KL´s høringssvar til forslag til lov om ændring af planloven og

forskellige andre love

KL takker for det fremsendte

udkast til forslag til lov om ændring af

planloven og forskellige andre love,

der følger op på politisk aftale i

forlængelse af planlovens evaluering. KL vil gerne takke for en god dialog

med Plan- og Landdistriktsstyrelsen og fagministeriet under planlovens

evaluering og forligspartierne op mod den efterfølgende politiske aftale.

De foreslåede ændringer er overordnet set positive, og KL ser positivt på,

at der lægges op til en række forbedringer og nye muligheder, som

kommunerne også har ønsket i forbindelse med planlovens evaluering.

Som det fremgår af vedlagte bemærkninger til lovforslagets enkelte

initiativer, er KL således tilfredse med hovedparten af lovforslagets

initiativer. Indledningsvist ønsker KL dog samtidig at fremhæve nogle

centrale og overordnede budskaber af væsentlighed for det videre

lovarbejde.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 12

Overordnede budskaber

Behov for en planlov, der understøtter og fremmer den grønne

omstilling

Det er centralt for vores klimaaftryk, hvordan vi bygger og bor, og

hvordan vi bruger landets arealer. KL finder det derfor også positivt, at

klima blev skrevet ind i planlovens formålsparagraf. Det er tilsvarende

positivt, at der med det aktuelle lovforslag præciseres muligheder for krav

om mere klimavenlig parkering og muliggøres krav om grønne områder i

nye lokalplaner. Det er nødvendige hensyn i den grønne omstilling, om

end løsninger på de største udfordringer fortsat udestår.

Planloven og kommunernes planlægning inden for rammerne heraf

bidrager til at indarbejde klima- og bæredygtighedshensyn i

samfundsudviklingen, hvilket det aktuelle forslag om at lade agenda 21

udgå af kommuneplanen er et godt eksempel på.

Bæredygtighedsdagsordenen er nu integreret i kommunernes generelle

arbejde og varetages i andet regi, som eksempelvis kommunernes

klimaplaner. Der er dog en række udfordringer, kommunerne ikke kan

løse inden for de nuværende lovrammer.

337

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato: 23. juni 2023

KL vil derfor appellere til, at det aktuelle lovforslag snarest muligt

suppleres, så kommunerne får styrkede redskaber til at opsætte

vedvarende energi og kan sikre en mere helhedsorienteret anvendelse af

landets arealer i land og by. Presset på arealerne og behovet for en grøn

omstilling sætter nye betingelser for prioritering af det åbne land,

energiplanlægning, placering af virksomheder osv. Planloven er central i

arbejdet med disse udfordringer.

KL vurderer, at der er behov for at finde nye løsninger ved at se på tværs

af de mange regler og sektorhensyn, der hver især har gode

begrundelser, men samlet set gør det vanskeligt at finde de gode

helhedsorienterede løsninger på vores fælles udfordringer. Et konkret

eksempel på et statsligt sektorhensyn, der vanskeliggør den grønne

omstilling, er forvaltningen af kirkestifternes indsigelsesret, der

adresseres i nærværende lovforslag. Stiftsøvrighedens vetoret over for

kommunernes planlægning og usikkerheden omkring dens anvendelse

de seneste år har forhindret eller forsinket en række byggeprojekter,

herunder etablering af vedvarende energi. Denne indsigelsesret bliver

med lovforslaget cementeret, således at de lokale stiftsøvrigheder nu kan

gøre indsigelser mod vedvarende energi i en radius af op til 2 km fra hver

af landets ca. 2.370 folkekirker (se bilag 2). KL vurderer, at denne form

for administration af statslige sektorinteresser gør det meget vanskeligt at

løfte de mange arealudfordringer, vi står med som land.

Kommunalt råderum til lokale løsninger inden for en rammelov

KL ser, som nævnt, positivt på lovforslagets intentioner og deler det

fokus, der ligger i forslaget. Der er dog enkelte elementer i lovforslaget,

hvor der stilles konkrete proceskrav, der kan medføre en unødig stigning

i kommunernes ressourceforbrug, indskrænke muligheder for at finde

lokale løsninger og i værste fald stå i vejen for en god lokal løsning. KL

vurderer, at det er væsentligt at fastholde planloven som en rammelov.

KL ser det som en vigtig opgave for kommunerne at sikre levende

bymidter i landets byer og et varieret udbud i detailhandlen. Det har

mange kommuner allerede i dag igangsat initiativer for at understøtte og

fastholde, og har således det fokus, der tilskyndes med lovforslagets krav

om strategisk bymidteplanlægning.

Med lovforslaget stilles krav til, at kommunerne skal formulere

byudviklingsstrategier for ca. 120 byer, med en række specifikke krav til

det konkrete arbejde frem mod formuleringen af en strategi for hver

enkelt by. Hvis kommunerne skal foretage analyser, kvalificere

beslutninger om kommunale anlægsinvesteringer, facilitere dialog med

de nævne interessenter mv. for at formulere en strategi, der vil være

virkningsfuld ift. målsætningerne, vil denne proces kræve betydelige

ressourcer.

Afsættes de fornødne ressourcer ikke fra statens side eller gennem

kommunal nedprioritering af andre serviceopgaver, må resultatet af

strategien forventes at være virkningsløst.

Uanset omfanget af ressourcer, der lægges i udarbejdelsen af de

strategier, der stilles krav om med lovforslaget, vil en realisering af

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 12

338

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

strategien forudsætte, at der er virkemidler til realisering af strategien –

enten finansiering eller lovmæssige redskaber til at sikre en forankring.

Ses der bort fra de byer, hvor kommunen allerede har planer om at

finansiere nye initiativer og byggerier, vil de mange strategier således

være i fare for alene at blive udtryk for et dyrt administrativt krav, mere

end de vil skabe forandring og forbedrede levevilkår.

De foreslåede procestrin for bymidtestrategier giver god mening for

arbejdet med udviklingen i en række byer, men det er ikke

hensigtsmæssigt at stille enslydende krav til alle kommuner herom.

Forslaget om at den siddende ressortminister efter lovens vedtagelse kan

udstede bekendtgørelser, der pålægger kommunerne flere nye specifikke

opgaver i regi af strategiarbejdet for levende bymidter, kan således

yderligere bidrage til en uhensigtsmæssig detailregulering af

kommunernes varetagelse af planlægningen og den ressourcemæssige

prioritering.

KL bifalder overordnet forslaget om, at der kan dispenseres fra relevante

krav, for at sikre den fornødne udvikling på de små øer. Tilsvarende er

det dog KL’s vurdering, at der kan spares ressourcer og skabes større

lokalt handlerum ved at stille færre specifikke proceskrav til udviklingen

af de små øer. I en række tilfælde kan det lokale udviklingsønske, der

skal muliggøres gennem dispensation, ikke være proportionalt med

kravet om, at der skal udarbejdes en egentlig ø-udviklingsplan i

samarbejde med øens beboere.

De nationale interesser i kommunernes planlægning

KL finder det beklageligt, at oversigten over nationale interesser ikke er

sendt i høring parallelt med nærværende lovforslag. De nationale

interesser, der giver ressortministrene mulighed for at nedlægge veto

mod kommunernes planlægning, sætter nævneværdige begrænsninger

for det kommunale handlerum, men udmøntes administrativt uden høring.

KL noterer, at der med aftale om planloven af 15. juni 2022 lægges op til,

at erhvervshavne skal udpeges som nationale interesser samt, at der

lægges op til, at en statslig udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer

skal forvaltes som national interesse, hvilket dermed kan stoppe lokal

udvikling og planlægning. KL finder det afgørende, at der sikres

transparens i udpegningen af nationale interesser, og at der sikres en

afvejning af hensyn mellem forskellige beskyttelses- og udviklingsønsker.

Kommunerne er eksempelvis i dag ejere af ca. 50 af landets

erhvervshavne. Erhvervshavnene spiller ofte en central rolle for

kommunernes strategiske udvikling ift. infrastruktur, erhvervsudvikling,

byudvikling og grøn omstilling. Det er væsentligt, at der ikke sker en

statslig udpegning på baggrund af en enkelt af disse samfundsinteresser.

Forbedring af klagesystemet

For det øvrige byggeri og samfundsudvikling, såvel som for opstilling af

vedvarende energi, er det afgørende, at der er en effektiv og

gennemskuelig klagesagsbehandling af kommunernes planer og

afgørelser, så udviklingen ikke går i stå. Sagsbehandlingstider og uklar

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 12

339

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

og skiftende praksis i landets klagesagsbehandling har i en årrække

udfordret kommunernes planlægning og bidraget til forsinkelser af nyt

byggeri og udvikling.

KL finder det således positivt, at der med tidligere og aktuelle forslag til

lovændringer sættes fokus på forbedret og hurtigere

klagesagsbehandling. Mens der allerede nu ses væsentlige forbedringer i

klagesagsbehandlingstiderne, er det KL’s vurdering, at de aktuelle

ændringer er vigtige forbedringer og et vigtigt og værdsat fokus på en

effektiv klagesagsbehandling og at frigøre ressourcer i nævnene hertil.

KL finder det således overordnet positivt, at der med lovforslaget lægges

op til, at Planklagenævnet kan forlænge gyldigheden af påklagede

lokalplansforslag med op til 6 måneder. Det skal dog bemærkes, at 6

måneders forlængelse i nogle sammenhænge kan være

uhensigtsmæssigt kort. Da en sådan tidsfrist må anses som

symptombehandling på en langvarig klagesagsbehandling, bør der i

stedet overvejes en ”stop-ur”-model, så den tid, sagen klagebehandles,

ikke medregnes i lokalplansforslagets gyldighedsperiode.

KL bemærker endvidere, at mens andre centrale interessenter i

planlægningen er repræsenteret i nævnene, er der ikke en kommunal

repræsentant i Planklagenævnet. KL foreslår, at der fremadrettet også

bør udpeges en kommunal repræsentant til nævnene.

KL imødeser den økonomiske høring af lovforslaget, herunder særligt

forslaget om strategisk bymidteplanlægning.

Der tages forbehold for den politiske behandling af høringssvaret.

I betragtning af lovforslagets omfang og betydning, finder KL det

beklageligt, at lovforslaget alene har været i fem ugers høring. KL

uddyber og supplerer gerne bemærkninger til forslaget efter behov.

Med venlig hilsen

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 12

Stine Johansen

Direktør

340

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1: Specifikke bemærkninger til forslaget efter emner

Natur og klima

Nye muligheder for at sikre bynatur

KL finder det positivt, at kommunerne får flere redskaber til at sikre flere

grønne arealer gennem planlægningen. Forslaget giver mulighed for at

fastsætte en procentdel af et rammeområde i kommuneplanen, som skal

være grønt. Derudover åbnes der for, at kommunerne i

lokalplanlægningen kan sikre naturforhold. Der lægges op til, at der

blandt andet kan stilles krav om vækstbetingelser for beplantning, hvilket

vurderes at være positivt.

KL bemærker, at forslagene bruger forskellige betegnelser for de grønne

arealer: "bynatur", "grønne arealer", "naturarealer", "begrønning",

"naturforhold". Det er KL's opfattelse, at definitionen af grønne arealer

mv. ikke fremgår tydeligt af forslaget, og opfatter derfor, at

bestemmelserne giver rammer for kommunernes fortolkning af

anvendelsen.

Konsekvensen af forslaget vil med stor sandsynlighed sikre mere

bynatur. For at udbredelsen af bynatur får de bedste betingelser, er det

vigtigt i denne sammenhæng, at bynatur ikke overgår til beskyttet natur,

der vil være i konflikt med den øvrige planlægning.

Nye regler for parkeringsforhold

KL finder det positivt, at kommunerne får mulighed for i planlægningen at

fremme CO2-neutral transport ved at kunne stille krav til

parkeringspladser til køretøjer med alternative drivmidler. Dog er det

uklart, om bestemmelsen også omfatter krav til andre former for

parkeringstiltag, som kan understøtte målsætninger om at reducere CO2-

udledninger. Derfor bør forslaget omfatte en præcisering af muligheden

for at stille krav til parkeringspladser til delebiler, samkørsel og

cykelparkering.

I forslaget præciseres det, at kommunerne skal kunne stille krav om

såkaldte nul-parkeringspladser, hvilket er positivt. KL konstaterer i den

forbindelse, at der i forslagets bemærkninger fremgår, at muligheden

"ikke anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder". Dette skaber

en uklarhed i forhold til, hvornår muligheden kan anvendes, og beror på

en vurdering af, hvad "større, nye byudviklingsområder" omfatter. Det er

KL's opfattelse, at kommunerne i høj grad har en interesse i, at den

kommunale planlægning sikrer god mobilitet og en god byudvikling.

Derfor bør kommunerne have kompetencen til at afgøre, i hvilket omfang

muligheden for nul-parkering skal anvendes. KL opfordrer på den

baggrund til, at begrænsningen i anvendelsen af muligheden fjernes fra

lovforslagets bemærkninger.

Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

KL finder det positivt, at forslaget vil give flere muligheder for at sikre

afværgeforanstaltninger i forhold til erosion og oversvømmelse både i og

uden for lokalplanområder.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 12

341

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stiftsøvrighedernes indsigelsesret

KL finder det uhensigtsmæssigt, at stiftsøvrighedens indsigelsesret ikke

ligestilles med varetagelsen af øvrige nationale interesser, hvor veto

nedlægges af den ansvarlige minister.

Stiftsøvrighedens vetoret over for kommunernes planlægning og

usikkerheden omkring dens anvendelse de seneste år, har forhindret

eller forsinket en række byggeprojekter, herunder etablering af

vedvarende energi.

KL beklager, at der ikke er sket en generel afklaring af omfang og

anvendelse af indsigelsesretten. Endvidere kan det aktuelle forslag til

præcisering fsva. vindmøller og solcelleanlæg i højere grad ses som

cementering af indsigelsesretten, frem for faktisk forbedring af

udviklingsmulighederne. Endvidere kan denne cementering ses som et

uhensigtsmæssigt signal til stiftsøvrighederne om brugen af

indsigelsesretten i forhold til øvrig samfundsaktivitet.

KL kan konstatere, at indsigelsesretten i det konkrete forslag defineres til

at omfatte planlægning for solcelleanlæg og vindmøller under 250 m i

totalhøjde inden for en afstand på 1.000 meter fra en kirke. For

vindmøller over 250 meter afgrænses indsigelsesretten til at omfatte

anlæg inden for 2.000 meter. Dermed får indsigelsesretten potentielt

betydning for planlægningen af en meget stor andel af Danmarks

samlede areal. Arealet omkring eksisterende ca. 2.370 folkekirker,

omkring hvilke der kan gøres indsigelse mod solcelleanlæg og

vindmøller, svarer til ca. 16 % (1.000 m) eller ca. 51 % (2.000 m) af

landets areal (se bilag 2).

Indsigelsesretten kan således være en meget væsentlig udfordring for

ambitionen om mere VE på land.

At forslaget ikke skelner mellem solcelleanlæg og vindmøller under 250

meter kan undre. Den visuelle påvirkning fra solcelleanlæg som normalt

ikke har en højde over 8,5 meter og en vindmølle er ikke

sammenlignelige. KL mener, at indsigelsesretten i forhold til

solcelleanlæg bør indskrænkes væsentligt og at der bør være en klar

sammenhæng mellem højden på anlæg og omfanget af

indsigelsesretten. Dette gælder også for vindmøller. KL bemærker, at der

med forslaget stilles større afstandskrav fra VE anlæg til kirker og

kirkegårde, end til boliger.

Såfremt der ikke sker en normalisering af indsigelsesretten, opfordrer KL

til at justere forslaget mhp. mindre indgribende afstandskrav, alternativt

en præcisering af betydning af anlæggenes højder og synlighed.

Ophævelse af planlovens kapitel 6 a om lokal agenda 21

Arbejdet med at få bæredygtighed ind i kommunernes planer er i høj grad

et fokus for kommunerne. På den måde løftes arbejdet med at sikre

dagsordenen omkring Agenda 21 fortsat i kommunerne, når der

udarbejdes et plangrundlag. KL finder det dog positivt, at et administrativt

krav om en redegørelse i forbindelse med planlægningen fjernes.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 12

342

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Planlovens formål er blandt andet at sikre dyre- og planteliv, miljø, klima,

erhvervsudvikling, vækst og ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering

samt at sikre borgerinddragelsen. Det er KL´s opfattelse at

ændringsforslaget ikke fjerner kommunernes forpligtelse til fortsat at

arbejde med disse forhold i planlægningen.

Udpegning af naturområder i grønt Danmarkskort

KL bemærker, at det er uklart, hvad hensigten med forslaget er. KL

opfordrer til at formålet med ændringen uddybes i lovbemærkninger,

herunder at det præciseres om, det fortsat er de samme områder som

hidtil der skal vises på kort. Hvis ændringen medfører, at flere områder

skal vises på kort, skal det fremgå tydeligt at lovforslaget.

Byudvikling

Krav om strategisk bymidteplanlægning

Jf. KL’s overordnede bemærkninger, arbejdes der i mange af landets

byer for at sikre mere liv i bymidterne. KL vurderer som nævnt ikke at de

foreslåede konkrete krav til kadence og proces for dette arbejde

understøtter kommunernes indsats. Der udestår endvidere virkemidler til

at sikre, at strategier kan omsættes til faktiske initiativer.

En af forudsætningerne for succes med at skabe liv i bymidterne, er at

både borgere, erhvervsliv og kommune er aktive i arbejdet og timing

bliver derfor meget vigtigt i forhold til, hvornår der er lokal opbakning til at

igangsætte en sådan proces. KL finder det også af den årsag

uhensigtsmæssigt at gøre udarbejdelse af en sådan strategi og analyse

til et krav, der skal udarbejdes samtidig med kommuneplanen. Det er ikke

givet, at denne kadence passer med de lokale ønsker.

KL foreslår, at det løbende arbejde med levende bymidter overordnet kan

indgå i kommunernes planstrategier, frem for gennem konkrete proces-,

form- og tidskrav i kommuneplanen. Endvidere opfordrer KL til at

indsatsen understøttes gennem statslig finansiering til understøttelsen af

faktiske initiativer, der kan bidrage til målet om levende bymidter.

Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

Det er positivt at der foreslås mulighed for at planlægge for midlertidig

anvendelse. Arealerne er også under pres i byerne og forslaget bidrager

til en bedre og mere fleksibel udnyttelse af arealerne. KL har særligt

ønsket at kunne planlægge for midlertidige boliger til socialt udsatte. KL

foreslår, at det samtidigt gøres muligt at etablere midlertidige boliger til

socialt udsatte ved dispensation, på samme måde som der i dag kan

tillades midlertidige boliger i op til 10 år.

Planlægning for vandområder ved havne

KL finder det positivt, at kommunerne med forslaget gives mulighed for at

planlægge indenfor havnens dækkende værker, så der sikres

sammenhæng mellem og offentlighedens inddragelse af planlægningen i

overgangen mellem land og vand. KL bemærker i forlængelses heraf, at

det er tilsvarende væsentligt, at Kystdirektoratets praksis understøtter

intensionerne i forslaget.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 12

343

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Lokalplanlægning for beliggenhed af bygninger til religiøse formål

KL har ingen bemærkninger til dette forslag.

Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder

KL finder det positivt, at der i transformationsområder nu også kan

placere hoteller, kontorerhverv o.l. i første række som led

støjafskærmning af et større byudviklingsområde. Det beklages dog

samtidig, at lovforslaget ikke indeholder lignende nye redskaber til

håndtering af vejstøj i forbindelse med boligbyggeri. Vejstøj er en

væsentlig barriere for boligudbygningen i særligt de større

sammenhængende byområder, der oplever stigende befolkningstal og

pres på arealerne. KL ser gerne denne udfordring adresseret i det videre

arbejde omkring planloven.

Planlægning for ungdomsboliger til studerende mv.

Mulighed for at planlægge for at private ungdomsboliger forbeholdes

unge eller studerende har været et ønske fra KL, der derfor hilser

forslaget velkommen.

Kommunerne har en vigtig opgave med at udvikle vores byerne så der

lokalt og regionalt sikres en tilstrækkelig boligforsyning og boligudvikling

til alle. Det foreliggende lovforslag er på væsentlige stræk et skridt i den

rigtige retning. KL ser desuden gerne, at der gives mulighed for at sikre

flere boligtyper gennem planlægningen som eksempelvis andelsboliger,

bofællesskaber og særligt ejerboliger. KL imødeser derfor også resultatet

af det udvalg, der er nedsat med fokus på planlægningsmuligheder for

ejerboliger.

Nye muligheder for planlægning og udlejning af ungdomsboliger til

studerende er en god ny mulighed, for at sikre boliger til studerende. Det

bemærkes dog, at det i praksis kan indebære en ikke uvæsentlig opgave

for kommunerne at håndhæve og føre tilsyn med bestemmelserne. Der

efterspørges derfor en vejledning på området.

One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

KL finder det i udgangspunktet positivt, at der med forslaget lægges op til

en kortere sagsbehandlingstid for nye udviklingsprojekter. Det har været

et ønske fra kommunernes side at forenkle og samordne

naturbeskyttelseslovens regulering af bygge- og beskyttelseslinjer med

lokalplanlægning.

KL vurderer dog ikke at lovforslaget vil medføre en væsentlig forenkling.

KL vurderer, at initiativet kan være til fordel for sagsbehandlingen af

nogle typer projekter, men at det detaljeringsniveau, der forudsættes i

lokalplanerne, kan virke modsatrettet. Det forudsatte detaljeringsniveau i

lokalplanen kan medføre behov for ny lokalplan, såfremt der er mindre

ændringer i det planlagte projekt, hvilket kan resultere i øget

ressourceforbrug og længere samlet sagsbehandlingstid for projektet.

Landsbyer, øer, åbent land og turisme

Ø-udviklingsplan for de små øer

KL bemærker, at det er godt, at der bliver sat fokus på øernes særlige

situation og behovet for særlige og øgede udviklingsmuligheder,

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 12

344

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

herunder i forhold til kystnærhedszonen, som de små øer er 100%

omfattet af.

Det er desuden positivt, at der lægges vægt på, at øens beboere skal

være en del af udviklingsplanens udarbejdelse. Dog kan øer, hvor de

fastboende ikke har ressourcer til at tage initiativet, også have behov for

en ø-udviklingsplan. Initiativretten bør derfor kunne komme både fra

beboerne og kommunalbestyrelsen. Det er også vigtigt at tage fx

sommerhus- og flexboligejere med i betragtning, da de ofte er vigtige

aktører og initiativtagere til nye tiltag på øerne.

Med forslaget følger det, at en ø-udviklingsplan skal omfatte hele øen.

Her bemærker KL, at en samlet plan, der samtidig skal have retsvirkning

som en lokalplan, kan være ressourcekrævende for kommunen. Kravet

om en samlet plan betyder, at der skal lokalplanlægges for natur- og

landbrugsarealer, hvilket ikke er normal praksis. KL bemærker, at der

generelt er fokus på at afbureaukratisere, og derfor virker det

uhensigtsmæssigt at fastsætte en bestemmelse, der stiller meget store

processuelle krav for at kunne realisere muligheder på små øer. Det

foreslås, at kommunerne i stedet får mulighed for at lægge endnu mere

vægt på, at der er tale om en særlig situation på øerne, når der meddeles

landzonetilladelser på de små øer, og på denne måde give små øer flere

udviklingsmuligheder. Samtidigt foreslås det, at der kan udarbejdes ø-

udviklingsplaner for mindre dele af en ø.

KL opfordrer til at der i forslagets bemærkninger præciseres, at

kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en ø-

udviklingsplan.

Forsøgsprojekter ved omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for

strandbeskyttelseslinjen

KL finder det positivt, at der skabes mulighed for at genanvende større

bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen til turistformål. At

genanvende eksisterende bygninger giver mening både i forhold til klima

og miljø og også i forhold til landskabshensyn.

KL opfordrer til at give kommunerne en generel mulighed for at kunne

dispensere fra planlovens kystbestemmelser og landzoneregler, hvis

kommunerne overholder præmisserne i forsøgsordningen.

Bedre udvikling af landsbyer

KL finder det positivt, at der med forslaget gives flere muligheder for

udpegninger af omdannelseslandsbyer. KL bemærker, at det er

uhensigtsmæssigt at der fortsat differentieres i reglerne på baggrund af

kommunernes befolkningsudvikling.

Overførelse af landzonelandsbyer til byzone

KL finder det positivt, at der gives mulighed for overførsel af landzone-

landsbyer til byzone. KL bemærker samtidig, at kommunerne ønsker flere

muligheder til at udbygge landzonelandsbyer, uden at de nødvendigvis

skal overføres til byzone.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 12

345

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tilbageførelse af sommerhusgrunde til landzone

KL har ingen bemærkninger.

Bedre muligheder for glamping i landzone

KL finder det er positivt, at der udarbejdes regler for landzonetilladelser til

glamping. Den nuværende praksis er fastsat af Planklagenævnet. Det er

dog uhensigtsmæssigt og bidrager til at komplicere reglerne omkring

glamping, at der fastsættes særlige bestemmelser for glamping i

tilknytning til større turistattraktioner og virksomheder samtidig med at det

anføres at den eksisterende praksis fastholdes. Der bør ikke være forskel

på hvilke muligheder forskellige aktører får for at etablere glamping, da

der ikke ses at være en planfaglig begrundelse for at muligheden kun

omhandler virksomheder der ikke allerede har overnatningsfaciliteter.

Bedre mobildækning i hele landet

Det er visse steder en udfordring at finde velegnede masteplaceringer i

de områder, hvor teleselskaberne har brug for placering af en mast i

forbindelse med frekvensauktioner. KL hilser det derfor velkomment, at

det i disse særlige situationer vil være muligt at placere en mast uden

tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Klagesystemet

Tilbageførelse af klageregler til særlove mv

Såfremt forslaget vil resultere i, at klagesagsbehandlingstiden forkortes,

kan KL kun bifalde tiltaget. Det er dog uklart, om og i hvilken grad

forslaget vil have en effekt. KL opfordrer til, at der i forslagets

bemærkninger tydeliggøres, hvilken betydning forslaget vil have for

kommunerne. KL bemærker samtidig, at det fremgår af planlovsaftalen,

at der skal gennemføres en styrket vejledningsindsats om

klagenævnenes virke. I den forbindelse ønsker KL at vide, hvad status er

på denne vejledningsindsats.

Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser

Se bemærkninger til forslaget om ”Tilbageførelse

af klageregler til

særlove mv”.

Automatisk fritagelse af ikke-digitale borgere fra anvendelse af digital

selvbetjening

KL har ingen bemærkninger.

Mulighed for direkte, digital partshøring

KL har ingen bemærkninger.

Udskydelse af bortfald af lokalplaner som følge af klage

KL finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til at

Planklagenævnet kan forlænge gyldigheden af påklagede

lokalplansforslag med op til 6 måneder. Det skal dog bemærkes, at 6

måneders forlængelse i nogle sammenhænge kan være

uhensigtsmæssigt kort. Da en sådan tidsfrist må anses som

symptombehandling på en langvarig klagesagsbehandling, bør der i

stedet overvejes en ”stop-ur”-model, så den tid sagen klagebehandles

ikke medregnes i lokalplansforslagets gyldighedsperiode.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 12

346

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Andet

Forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse, der er etableret ulovligt

efter anden lovgivning

KL finder det rimeligt, at der ikke kan nedlægges forbud mod lovligt

etableret byggeri.

Ophævelse af krav om landsplanredegørelse

Som tidligere omtalt vurderer KL, at der er betragtelige udfordringer med

at sikre helhedsorienterede løsninger. Med forslaget om at fjerne krav til

ministeren om at udarbejde landsplanredegørelser, understreges efter

KL´s opfattelse et manglende fokus på den tværgående og

helhedsorienterede planlægning.

Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

KL finder det positivt, at kravet om en forudgående offentlighed ved

kommuneplantillæg fjernes. Kommunerne kan dermed selv vurdere, i

hvilke tilfælde en offentlighedsproces med tilhørende høring og

eventuelle borgermøder vil gavne planprocessen.

Ophævelse af revisionsbestemmelse

Muligheden for at kunne stille krav til andelen af almene boliger i

forbindelse med planlægningen af nye boligområder er et nyttigt og

vigtigt redskab for kommunerne. Derfor finder KL det positivt, at

revisionsbestemmelsen nu forslås fjernet.

Tilretning af forskellige bestemmelser vedr. støj

KL har ingen bemærkninger.

Redegørelse for el-produktion m.v. fra planlagte vindmøller og

solcelleanlæg

KL bemærker, at der er tale om en ny opgave for kommunerne i

forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. KL bemærker samtidig, at

en redegørelse for el-produktionen fra vindmøller og solceller kun vil

være et bedste bud på tidspunktet for planlægningen, da teknologien

ændrer sig hurtigt. KL gør desuden opmærksom på, at der ikke er

handlepligtig på lokalplaner, og derfor er den anførte el-produktion

udelukkende et potentiale.

Tilsyn og behandling af data vedrørende sommerhusloven

KL har ingen bemærkninger.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 12

347

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 2: Områder med stiftsøvrighedernes indsigelsesret

Kortet viser afgrænsningen af stiftsøvrighedernes indsigelsesret mod store vindmøller.

Dato: 23. juni 2023

Sags ID: SAG-2023-02480

Dok. ID: 3340601

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 12

Figur 1:kort udarbejdet af KL pba. data fra Folkekirkens IT

348

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

hoeringplan ([email protected])

Mads Monrad Hansen ([email protected])

Merete Andersen ([email protected])

Københavns Kommunes høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af planloven mfl.

16-06-2023 13:55

Københavns Kommunes høringssvar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen om udkast til forslag til ændring af

planloven.pdf;

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen anmodede ved brev af 17. maj 2023 om Københavns Kommunes eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af planloven og forskellige andre love.

Vedlagt sendes Københavns Kommunes bemærkninger til lovforslaget.

Bemærkningerne er godkendt af Økonomiudvalget den 13. juni 2023. I forbindelse med Økonomiudvalgets

behandling af høringssvaret afgav et samlet Økonomiudvalg følgende protokolbemærkning:

Med lovforslaget åbnes der alene op for, at der udover ungdomsboliger – også kan etableres nyttehaver midlertidigt i

Københavns byudviklingsområder. Partierne finder det beskæmmende, at nyttehaver åbenbart vægter højere end

muligheden for fx at etablere skæve boliger til nogle af byens allermest udsatte borgere – boliger som vi i den grad

står og mangler i København.

Beslutningsprotokollen fra Økonomiudvalgets behandling af sagen kan ses her:

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af planloven | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Med venlig hilsen

Merete Andersen

Chefkonsulent

Team Planlægning

_________________________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Økonomiforvaltningen

Center for Byudvikling

Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 3. sal, vær. 10

1550 København V

Mobil 5162 9897

E-mail [email protected]

EAN 5798009800176

Københavns Kommune

349

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Økonomiforvaltningen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov

om planlægning mv.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag om æn-

dring af lov om planlægning og forskellige andre love i høring indtil den

23. juni 2023.

Lovforslaget udmønter aftale af 15. juni 2022

om ’Opfølgning på evalue-

ring af planloven mv.’ mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konser-

vative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Generelt er Københavns Kommune positiv overfor lovforslaget og ser

frem til Folketingets behandling af lovforslaget og den efterfølgende

ikrafttrædelse.

Københavns Kommune har følgende konkrete bemærkninger til udka-

stet til lovforslag:

Generelt

Med lov nr. 417 af 25. april 2023 blev

’klima’ tilføjet til formålsbestem-

melsen i planlovens § 1, stk. 1. Tilføjelsen af ’klima’ til planlovens

§ 1, stk. 1

ses imidlertid ikke i dette lovforslag at være fulgt op af konkrete bestem-

melser om klima i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2.

Kommunen ser gerne, at det i lovbemærkningerne tilkendegives, om

der med tilføjelsen til § 1, stk. 1 er tilvejebragt tilstrækkelig hjemmel til, at

§ 15-katalogets reguleringsmuligheder også kan begrundes med klima-

hensyn.

Kommunen ønsker en nuancering af anvendelseskategorierne på re-

staurationsområdet, så der kan sondres mellem bespisning og natklub.

Københavns Kommune har ingen bemærkninger til de foreslåede lov-

ændringer under temaerne Nye udviklingsmuligheder på landet, de

små øer og ved kysterne, Bedre mobildækning og Forenkling og smi-

diggørelse af klagesagsprocesser.

Begrænsninger i dispensationskompetencen

Planklagenævnet har udgivet Planklagenævnet orienterer nr. 9 om

kommuners mulighed for at begrænse dispensationskompetencen ef-

ter planlovens § 19 i forhold til kompetencenormer. Det fremgår heraf,

hvilket også afspejles i Planklagenævnets praksis, at en kommune ikke

kan give en dispensation efter en kompetencenorm, der går ud over de

betingelser eller begrænsninger, som fremgår af kompetencenormen.

16-06-2023

Sagsnummer i F2

2023 - 9496

Dokumentnummer i F2

3333203

Sagsnummer eDoc

2023-0256996

ØKF Team Planlægning (2387)

Københavns Kommune - bilag 1

350

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ØKF Team Planlægning (2387)

2/7

Planklagenævnet har fx i en afgørelse fra den 6. februar 2019 under-

kendt en kommunes dispensation, der havde hjemmel i en bevarings-

kompetencenorm, der gik udover de retningslinjer, der var fastsat i

kompetencenormen. Denne afgørelse er omfattet af PKNO nr. 9.

Københavns Kommune bemærker, at det ved udformningen af de en-

kelte bestemmelser i lokalplaner, som altovervejende udgangspunkt,

ikke har været kommunens hensigt at begrænse dispensationskompe-

tencen. Derimod er det kommunens ønske, at der i videst muligt om-

fang

–

og altid efter en konkret vurdering

–

er mulighed for at dispen-

sere fra lokalplanen, når der er saglige, planlægningsmæssigt relevante

grunde hertil. Hvis kommunen ønsker at forhindre bebyggelse, anven-

delse eller andre dispositioner, der ikke er umiddelbart tilladt i forhold

til lokalplanen, sker det blot i form af et afslag på dispensation.

Planklagenævnet har indsnævret den lovfæstede dispensationsmulig-

hed efter planlovens § 19 på en måde, som efter Københavns Kommune

opfattelse er meget begrænsende og uhensigtsmæssig.

Derfor foreslår kommunen, at det præciseres i lovbemærkningerne, at

der er dispensationsadgang, uanset formuleringen af en kompetence-

norm.

Præcisering af fortsat lovlig anvendelse

Planklagenævnet har udgivet Planklagenævnet orienterer nr. 20, hvori

indgår en række afgørelser om muligheden for genopførelse eller udvi-

delse/ajourføring som følge af eksisterende lovlig anvendelse.

Planklagenævnets nuværende praksis ændrer den tidligere faste prak-

sis, hvorefter en egentlig genopførelse eller genetablering, i modsæt-

ning til vedligeholdelse eller reparationer, blev betragtet som en nyop-

førelse, og dermed omfattet af en ny lokalplan.

Planklagenævnet har fx i en afgørelse fra 9. juli 2019 fastslået, at ved

nedrivning af et helårshus skal det nye hus overholde en ny lokalplans

øvrige bestemmelser, men ikke anvendelsesbestemmelsen, hvorefter

huset nu skal være sommerhus, da anvendelsen af det nedrevne helårs-

hus efter Planklagenævnets opfattelse er fortsat lovlig anvendelse, og

kan videreføres i den nye bygning. Denne afgørelse er ikke omfattet af

ovennævnte PKNO nr. 20.

Planklagenævnets ændrede praksis i sager om fortsat lovlig anvendelse

begrænser muligheden for at realisere kommunernes lokalplanlæg-

ning, hvilket efter Københavns Kommunes opfattelse ikke er hensigts-

mæssigt.

Kommunen ser gerne en præcisering i lovbemærkningerne af, at ved

nedrivning og efterfølgende genopførelse kan den hidtidige anven-

delse ikke anses for fortsat lovlig anvendelse.

Ny muligheder for at sikre bynatur

Kommunen konstaterer med tilfredshed, at der bliver mulighed for at

fastsætte en begrønningsprocent i kommuneplanrammerne og i lokal-

planer. Endvidere at der bliver mulighed for i lokalplaner at stille krav til

kvaliteten af ny bynatur, fx bestemmelser om etablering af specifikke

naturarealer, herunder beplantning, og bestemmelser om

Københavns Kommune - bilag 1

351

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ØKF Team Planlægning (2387)

3/7

vækstbetingelser for naturarealerne og beplantningen både over og un-

der jordoverfladen.

Dette vil betyde, at det i langt højere grad vil blive muligt at sikre om-

fang og kvalitet af bynatur.

Parkeringsforhold

Kommunen er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at regulering af parke-

ringsforhold kommer til at fremgå udtrykkeligt af en ny bestemmelse i

planlovens § 15, stk. 2, nr. 10. Kommunen ser frem til at anvende den fo-

reslåede mulighed for regulering af parkeringspladsernes anvendelse

og muligheden for at stille krav om etablering af ladeinfrastruktur for al-

ternative drivmidler til transport.

Ny § 15, stk. 2, nr. 10 giver tillige mulighed for at fastsætte antallet af

parkeringspladser til nul. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det for-

udsættes, at kommunerne sikrer en hensigtsmæssig udvikling i de en-

kelte bydele og lokalområder, herunder at der er tilstrækkelige parke-

ringsmuligheder til beboere, butikker, arbejdspladser mv. Det forud-

sættes også, at muligheden for at planlægge for nulparkering ikke an-

vendes generelt i større, nye byudviklingsområder.

Kommunen savner en uddybning af forståelsen af

’tilstrækkelige parke-

ringsmuligheder’ og en nærmere definition af, hvornår der er tale om et

større byudviklingsområde.

Kommunen foreslår endvidere en præcisering i lovbemærkningerne

om, at der ved nulparkering altid

–

udover handicapparkeringspladser

og parkering til renovation og brandredning mv.

–

skal etableres parke-

ringspladser til afsætning af personer samt af- og pålæsning af varer.

Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

Der tilføjes i planlovens § 15 en mulighed for i en lokalplan at fastsætte

bestemmelser om midlertidig anvendelse af arealer i en periode på ti år

med mulighed for forlængelse.

Denne mulighed anser kommunen for et godt supplement til de gæl-

dende regler om dispensation til midlertidige anvendelser. Kommunen

havde dog gerne set, at muligheden for at dispensere efter planlovens §

19 til midlertidig anvendelse til studieboliger i maksimalt 10 år, var ble-

vet udvidet til tillige at omfatte boliger til socialt udsatte, da kommunen

oplever, at de svageste grupper

–

de socialt udsatte og særligt de hjem-

løse

–

har svært ved at finde en passende bolig. En udvidelse af mulig-

heden for midlertidig anvendelse i maksimalt 10 år til også at omfatte

boliger til socialt udsatte kunne medvirke til at afhjælpe det akutte bo-

ligbehov.

Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

Der bliver mulighed for, at udbygningsaftaler kan omfatte anlæg af af-

værgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion. Det

vil betyde, at en grundejer kan tilbyde at udføre anlæg til dette, således

at det bliver muligt at lokalplanlægge for et område, der ellers vil være

truet af oversvømmelse. Dette er en udmærket mulighed.

Det samme gælder forslaget om, at der bliver mulighed for generelt at

stille krav om etablering af afværgeforanstaltninger som betingelse for

Københavns Kommune - bilag 1

352

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ØKF Team Planlægning (2387)

4/7

ibrugtagning også for foranstaltninger, der ligger udenfor det aktuelle

lokalplanområde.

Planlægning for vandområder

Kommunen glæder sig tillige over udvidelsen af planlovens § 11 b, stk. 1,

nr. 13 og § 15, stk. 2, nr. 27 og nr. 28, således, at der kan kommune- og

lokalplanlægges for vandområder inden for en havns dækkende værker

også for vandområder, der ikke ligger i byomdannelsesområder. Udvi-

delsen vil give mulighed for en samlet planlægning for land- og vand-

arealer. Kommunen ser gerne, at det præciseres i lovbemærkningerne,

at udvidelsen af bestemmelsernes anvendelsesområde, for så vidt an-

går Københavns Havn, dækker havnens søområde, jf. afgrænsningen af

Københavns Havn i bekendtgørelse nr. 1368 af 11. december 2019, samt

øvrige vandarealer indenfor dækkende værker.

Kommunen skal endvidere bemærke, at der er en række lokalplaner,

hvor der er planlagt for vandet, selvom lokalplanområdet ikke var et by-

omdannelsesområde på planlægningstidspunktet. Det skyldes, at der

har været en vis usikkerhed om hjemlen til at planlægge for vandet.

Kommunen ser gerne, at der bliver en overgangsbestemmelse således,

at det bliver mulighed for at håndhæve bestemmelser i disse lokalpla-

ner.

Planlægning for beliggenhed af bygninger til religiøse formål

Kommunen konstaterer, at der bliver mulighed for at planlægge, hvor

og om der er mulighed for at placere bygninger til religiøse formål. For-

udsætningen er, at lokalplanbestemmelser om placeringen kan begrun-

des med hensyn, der lovligt kan varetages efter planloven. Det kan fx

være støj- eller trafikforhold.

Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder

Kommunen er meget tilfreds med, at det fremover bliver muligt efter

planlovens § 15 a, stk. 3, udover boliger, også at kunne planlægge for

hoteller og kontorerhverv mv. i første række mod produktionsvirksom-

heder i transformationsområder.

Efter kommunens vurdering er den gældende begrænsning i planlo-

vens 11 a, stk. 1, nr. 27 om, at der alene kan udpeges to transformations-

områder hvert fjerde år indenfor konsekvensområder dog en unødven-

dig begrænsning. I København er der aktuelt overvejelser om eventuel

udpegning af konsekvensområder i 4 sager. Kommunen finder det ær-

gerligt, hvis det er begrænsningen i antallet af, hvor mange transforma-

tionsområder kommunen kan udpege, der bliver bestemmende for om

en byudvikling kan igangsættes. Muligheden for at udpege transforma-

tionsområder anvendes alene, når det er en nødvendig forudsætning

for byudvikling.

Planlægning for ungdomsboliger til studerende

Kommunen glæder sig over den foreslåede tilføjelse til planlovens § 15,

stk. 2, nr. 8 om, at der i en lokalplan kan optages bestemmelse om, at

bygninger kun må anvendes som ungdomsboliger til studerende med

tilhørende forslag til ændring af lov om boligforhold og lejeloven. Kom-

munen ser frem til at anvende bestemmelsen i lokalplanlægningen.

Københavns Kommune - bilag 1

353

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ØKF Team Planlægning (2387)

5/7

Dog bemærkes, at administrationen af de foreslåede ændringer for så

vidt angår private ungdomsboliger kan blive en ressourcekrævende op-

gave, og at de foreslåede ændringer ikke gør det mere attraktivt for en

bygherre at etablere private ustøttede ungdomsboliger.

På nuværende tidspunkt kan der ikke etableres boliger i henhold til lov

om støttede private ungdomsboliger, da der ikke er afsat bevillinger

hertil på finansloven.

Til ny § 12 b i boligloven om

’studieaktive

eller uddannelsessøgende’ be-

mærkes, at det er sædvanlig praksis at benævne målgruppen

’uddan-

nelsessøgende’, som omfatter både aktive studerende og optagne på et

studium.

Hverken den foreslåede ny § 12 b, stk. 3 i lov om boligforhold eller lov-

bemærkningerne hertil indeholder en angivelse af, hvilken dokumenta-

tion kommunen kan indhente i forbindelse med, at det oplyses af udle-

jer, at boligen ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Kommu-

nen ser gerne en præcisering heraf enten i bestemmelsen eller i be-

mærkningerne hertil.

Ligeledes fremgår det ikke af ny § 12 e, stk. 1 i lov om boligforhold om

kommunens anvisning af en studieaktiv uddannelsessøgende, hvor lang

tid kommunerne har til at finde en lejer. Kommunen ser ligeledes gerne

dette præciseret enten i bestemmelsen eller i bemærkningerne hertil.

Kommunen ønsker derudover en afklaring af, om § 8, stk. 1 i lov om bo-

ligforhold også vil være gældende for ustøttede ungdomsboliger, her-

under om pligten til helårsbeboelse frafaldes, hvis der ikke kan anvises

en lejer indenfor den berettigede personkreds.

Det fremgår ikke af ny § 171, stk. 3 i lejeloven om opsigelse af en lejeaf-

tale, når betingelserne ikke længere er opfyldt, hvordan udlejeren skal

dokumentere, at det ikke er muligt at leje ud til en studerede. Kommu-

nen ser gerne en præcisering heraf enten i bestemmelsen eller i be-

mærkningerne hertil.

Kommune er meget positiv overfor den foreslåede hjemmel til at sam-

køre registre m.v. i ny § 10 a, stk. 3 i sommerhusloven. Kommunen fore-

slår, at der for så vidt angår korttidsudlejning, desuden indføres hjemmel

til at indhente oplysninger om, hvor mange dage der er udlejet, fx via Air-

bnb. Det foreslås

således, at ’få

adgang til oplysninger om, hvor mange

dage der er udlejet i forbindelse med korttidsudlejning’ tilføjes til ny § 10

a, stk. 3, nr. 3 i sommerhusloven.

Mulighed for i en lokalplan at træffe afgørelse om dispensation fra na-

turbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer

Forslaget om en ny § 15, stk. 5 i planloven som muliggør, at en lokalplan

kan indeholde undtagelser (dispensationer) fra bygge- og beskyttelses-

linjer i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 er efter kommunens opfattelse

en hensigtsmæssig forenkling, som vil medføre et mere overskueligt og

samlet sagsforløb.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at en dispensation som hidtil vil

bortfalde efter den almindelige frist på 3 år, uanset om dispensationen

meddeles i en lokalplan eller særskilt. Kommunen antager, at det

Københavns Kommune - bilag 1

354

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ØKF Team Planlægning (2387)

6/7

indebærer, at der skal søges om dispensation efter naturbeskyttelseslo-

ven på ny, hvis der er forløbet mere end 3 år siden lokalplanens be-

kendtgørelse og dispensationen i lokalplanen ikke er udnyttet.

Præcisering af, hvornår § 12, stk. 3 kan anvendes

Kommunen er enig i hensigten bag tilføjelsen til planlovens § 12, stk. 3,

om, at forbud ikke kan nedlægges, hvis bebyggelsen eller anvendelsen

allerede er tilladt eller i øvrigt er lovligt etableret, herunder efter anden

lovgivning. Kommunerne vil med ændringen få bedre muligheder for at

sikre gennemførelsen af kommuneplanens rammebestemmelser, da

kommunen vil kunne forbyde bebyggelse eller ændret anvendelse af be-

byggelse eller ubebyggede arealer, der er etableret ulovligt efter anden

lovgivning, herunder byggelovgivningen.

Kommunen vurderer dog, at det vil være hensigtsmæssigt, at det kom-

mer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at kommunerne kan ned-

lægge forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse

eller ubebyggede arealer, der er etableret uden de nødvendige tilladel-

ser efter anden lovgivning, herunder byggelovgivningen.

Når man læser tilføjelsen til § 12, stk. 3, uden samtidig at læse lovbe-

mærkningerne, står det efter kommunes vurdering ikke helt klart, hvad

bestemmelsen betyder.

Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

Kommunen er enig i, at den foreslåede ophævelse af planlovens § 23 c

om obligatorisk forudgående offentlighed ved ændringer af kommune-

planen, der ikke er taget højde for i en kommuneplanstrategi, vil for-

enkle og effektivisere det løbende arbejde med kommuneplanændrin-

ger. Kommunen har fortsat mulighed for konkret at inddrage offentlig-

heden på et tidligt tidspunkt i planprocessen, fx ved udvikling af nye by-

udviklingsområder.

Ophævelse af revisionsbestemmelse

Forslaget indebærer, at der hermed er gjort op med den tidligere plan-

lagte revision af planlovens indførelse af almenboligkravet tilbage i

2015.

Kommunen vil i den forbindelse henlede styrelsens opmærksomhed

på, at kommunen i vidt omfang anvender muligheden for at stille krav

om 25 % almene boliger i lokalplaner, men har konstateret, at nogle

bygherrer og udviklere udskyder frasalget af de almene boliger, og at

eksekveringen af disse derfor halter bagefter de private boliger i områ-

derne.

Kommunen anvender forskellige redskaber til at fremme, at 25 % af bo-

ligetagearealet realiseres som almene boliger - heriblandt tidlig præ-

kvalifikation af almene boligorganisationer til grundkapital i lokalplan-

processerne og placering af de almene boliger i lokalplanerne.

Til trods herfor er der stadig nogle områder, hvor kommunen ikke for-

venter, at der bliver opført almene boliger. Derfor har kommunen tidli-

gere og senest i forbindelse med Taskforce for hurtigere opførelse af al-

mene boliger gjort opmærksom på behovet for flere redskaber til at

fremme opførelse af almene boliger. Det kunne fx være at indføre

Københavns Kommune - bilag 1

355

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ØKF Team Planlægning (2387)

7/7

mulighed for at rækkefølgeplanlægge i lokalplaner således, at fx en an-

del af lokalplanen eller en del af de almene boliger skal være etableret,

inden resten af lokalplanen kan realiseres. Se også tidligere fremsendte

notat til daværende Transport- og Boligministeriet og Erhvervsministe-

riet 28. oktober 2020, som beskriver denne model og to andre model-

ler.

Mulighed for at stille krav om ejer- og andelsboliger

De sidste 10 år har andelen af ejerboliger været stort set uændret i Kø-

benhavn, mens priserne er steget med 125 pct. Skal prisen på ejerboli-

ger ned i København skal der i de kommende år opføres langt flere nye

ejerboliger. Derfor havde Københavns Kommune gerne set, at det også

blev muligt at stille krav i lokalplaner om, at ny boliger skal opføres som

ejerboliger og andelsboliger for at bidrage til en balanceret byudvikling,

på linje med den mulighed man i dag har for at stille krav om almene

boliger.

Hvis styrelsen har spørgsmål til de fremsendte bemærkninger, er styrel-

sen velkommen til at kontakte planchef Mads Monrad Hansen på telefon

2762 2195.

Høringssvaret er godkendt af Københavns Kommunes Økonomiudvalg

den 13. juni 2023.

Med venlig hilsen

Nanna Westerby Jensen

Direktør

Københavns Kommune - bilag 1

356

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt til:

Københavns Lufthavne A/S

Box 74

Lufthavnsboulevarden 6

2770 Kastrup

www.cph.dk

Tlf.:

Fax:

E-mail:

CVR:

+45 32 31 32 31

+45 32 31 31 00

14 70 72 04

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af planloven m.fl.,

København, 23. juni 2023

styrelsens sagsnummer 2022-7022

Københavns Lufthavne A/S (CPH) er blevet opmærksom på, at Plan- og Landdi-

striktsstyrelsen har sendt forslag til lov om ændring af planloven i høring. CPH

takker for muligheden for at fremkomme med høringssvar i denne forbindelse.

CPH følger med interesse ændringerne i planloven, da CPH’s arealer er reguleret

af såvel, lands-, kommune- og lokalplanlægning. Ændringer i planloven har såle-

des potentielle påvirkninger på reguleringen af CPH’s arealer.

CPH har noteret sig, at forslaget til ændring af planloven (punkt 21 i udkastet til

ændringsloven) indeholder, at der i § 15, stk. 2, nr. 19, efter ”afværgeforanstalt-

ninger” indsættes ”i eller uden for det af planen omfattede område”. Dette leder

til, at der i en lokalplan, der udarbejdes for et område, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller erosion, kan fastsættes bestemmelser om, at nødvendige

afværgeforanstaltninger både i og fremover også uden for lokalplanområdet skal

være etableret som en betingelse for ibrugtagning af byggeri mv. inden for lokal-

planområdet.

CPH forstår til fulde behovet for kystsikring i Danmark – Københavns Lufthavn er

således også placeret helt tæt på kysten. CPH arbejder derfor aktivt med kystsik-

ring af lufthavnens område og har allerede etableret kystsikringsforanstaltninger.

Arbejdet med sikring af CPH’s arealer pågår løbende.

I forbindelse med arbejdet med kystsikring af CPH’s arealer bidrager CPH i øje-

blikket til en statslig forundersøgelse af en stormflodsplan for København. Under-

søgelsen ledes af Transportministeriet og skal munde ud i en politisk beslutning

om gennemførelse af et projekt vedrørende kystsikring af København og et om-

kringliggende område, herunder Tårnby Kommune og Dragør Kommune, hvori

Københavns Lufthavn er beliggende.

I dette kystsikringsprojekt drøftes der sikringsniveauer, tekniske forhold, miljøfor-

hold, anlægsøkonomi, samfundsøkonomi og finansiering, organisering og myn-

dighedsforhold. Der er lagt op til en beslutning om stormflodssikring af Køben-

havn og et omkringliggende område i 2024.

Samtidig med statens undersøgelser i forhold til en stormflodsplan for København

og omegn pågår der løbende lokalplanlægning for arealer i samme område – her-

under også for CPH’s arealer. Derfor ser CPH et behov for, at der i forbindelse

med den kommende ændring af planloven tages højde for det statslige arbejde

med en stormflodssikring af Københavnsområdet, således at der ikke i dette om-

råde med hjemmel i planloven stilles krav om etablering af kystsikringsmæssige

afværgeforanstaltninger, førend det statslige arbejde er afsluttet, og der er opnået

Københavns Lufthavne

357

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

enighed om de fremtidige rammer for en stormflodssikring af Københavnsområ-

det.

Hvis der i forbindelse med lokalplanlægning i og omkring København kan stilles

krav om etablering af kystsikringsmæssige afværgeforanstaltninger som en betin-

gelse for ibrugtagning af byggeri mv., inden de fremtidige samlede rammer for

stormflodssikring af dette område er fastlagt, vil dette medføre en unødvendig

usikkerhed for alle grundejere mv. i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning i

Hovedstadsområdet, såfremt grundejere, lejere mv. ønsker at ibrugtage byggeri i

de områder, der er omfattet af forundersøgelsen, inden denne er afsluttet. I yder-

ste konsekvens vil det betyde, at grundejere mv. er nødsaget til at etablere lokale

kystsikringsanlæg, som kan knopskyde, bremse og være uhensigtsmæssige for

en samlet kystsikringsløsning – måske endda være i vejen for en sådan løsning.

CPH foreslår derfor, at den ovenfor omtalte regelændring udformes således, at

myndighederne i deres planlægning i medfør af planloven skal afholde sig fra at

stille krav om etablering af afværgeforanstaltninger, der påtænkes varetaget i an-

det regi.

--000--

Såfremt Plan- og Landdistriktsstyrelsen måtte have spørgsmål til ovenstående,

eller der måtte være behov for uddybning eller drøftelse, står CPH til disposition.

Med venlig hilsen

Sara Fenger

Senior Legal Counsel

Københavns Lufthavne

358

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

([email protected])

Høringssvar til høring over

lovforslag om ændring af lov om planlægning

m.fl.

Københavns Stift har den 17. maj 2023 modtaget en henvendelse fra Plan- og

Landdistriktsstyrelsen om høring over forslag om ændring af lov om

planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om boligforhold lov om leje, lov om

udlejning af fast ejendom til ferie – og fritidsformål m.v. og camping m.v., lov

om kolonihaver, lov om forbud modanvendelse af bestemte ejendomme som

samlingssted for en gruppe, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet i høring.

Baggrunden for lovforslaget er aftale om ”Opfølgning på evaluering af

planloven mv.” fra 15. juni 2022. Heraf fremgår det, at aftaleparterne blev

enige om at gennemføre en række ændringer af planloven og anden relevant

lovgivning.

Et af forslagene i aftalen fra 15. juni 2022 er at der skal sikres klare rammer

for Stiftsøvrighedens indsigelsesret, for at skabe klarere rammer for

planlægning af VE-anlæg.

Ændringsforslag til § 29, stk. 3 i lov om planlægning

Af det fremsendte høringsmateriale fremgår det, af punkt 37, at der vil ske

følgende ændring i forhold til den nuværende bestemmelse i lov om

planlægning:

I § 29, stk. 3 indsættes efter 2. pkt.:

”Stiftsøvrigheden kan dog ikke fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller længere væk

fra en kirke end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke

fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør

opstilling af vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog

2.000 m ved et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af

vindmøller på mindst 250 m.”

Københavns Stift

359

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det noteres, at den foreslåede ændring alene er rettet mod solceller og

vindmøller inden for den angivne afstand på henholdsvis 1.000 m og 2.000 m.

og vil således ikke få betydning for alle øvrige lokalplanforslag, hvor

stiftsøvrigheden fortsat har en ubegrænset mulighed for at fremsætte

indsigelse, såfremt en lokalplan vurderes at være i strid med de særlige

hensyn som stiftsøvrigheden varetager og under forudsætning af at de

forhold, der gøres indsigelse imod, er af væsentlig national interesse.

Det noterer endvidere, at der ingen begrænsning er i den indsigelsesret som

ministeren har i henhold til § 29, stk. 3, 1. pkt. i lov om planlægning.

I de situationer, hvor stiftsøvrigheden vurderer, at et lokalplanforslag, der

omhandler solceller eller vindmøller, og som er placeret uden for den angivne

afstand på enten 1.000 m eller 2.000 m fra kirken, vil påvirke indsynet til eller

udsynet fra kirken negativt, har stiftsøvrigheden således mulighed for at

anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag.

På baggrund af anmodningen afgør ministeren, om forholdet kan begrunde en

indsigelse.

Stiftsøvrigheden noterer sig således, at der sker en indskrænkning i

stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret, men at Kirkeministerens

indsigelsesret opretholdes.

Stiftsøvrighedens bemærkninger

De 10 stifter har hver især en selvstændig ret til alene at fremsætte indsigelse

med et lokalplanforslag, der vurderes at være i strid med de særlige hensyn,

som stiftet varetager, dvs. varetagelsen af indsynet til kirkerne og udsynet fra

kirkerne.

Varetagelsen af dette hensyn kræver efter stiftsøvrighedens vurdering både et

indgående lokalt kendskab og en specialiseret erfaring med de kulturværdier,

der knytter sig særligt til kirker og kirkers omgivelser. Dette understøtter

blandt andet dialog og forhandlinger med kommunerne vedrørende

lokalplansager. Yderligere fremmer det en hurtigere sagsbehandling og øger

sandsynligheden for, at der

ikke

gøres indsigelse, idet forhandling kan

gennemføres inden høringsfristen udløber og eventuel indsigelse indgives.

Det er stiftsøvrighedens opfattelse, at en standardisering af diverse anlægs

påvirkning af en kirke, eller dennes omgivelser, vil afskære et nødvendigt

konkret skøn fra bedømmelsen af anlægges påvirkning af kulturværdier på

det pågældende sted.

Et lokalplanforslag sendes i høring i en periode fra 2 til 8 uger afhængig af

kompleksiteten i lokalplanforslaget. Stiftsøvrigheden skal i sin sagsbehandling

søge konsulentbistand, som minimum hos den kongelige bygningsinspektør. I

visse sager kan det yderligere være relevant at inddrage Nationalmuseet.

Standard for høringssvar fra konsulenterne er 30 kalenderdage. Lokalplaners

relativt korte høringsfrister betyder således i visse tilfælde, at en evt.

Københavns Stift

360

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

indsigelse, der måtte kræve kirkeministeriets sagsbehandling, ikke vil kunne

lade sig gøre.

Om end stiftsøvrigheden således noterer sig, at indsigelsesretten for

kirkeministeren er uændret, vil den nødvendige sagsgang altså i praksis

betyde, at stiftsøvrighedernes saglige bedømmelse, med inddragelse af

konsulenterne, ikke vil kunne nå at gennemføres tids nok til at understøtte

kirkeministerens eventuelle indsigelse. Dette er bekymrende når kun 6 af de i

alt 26 indsigelser mod lokalplanforslag i perioden fra 2012- 2022 ville have

været mulige efter den påtænkte lovændring. Dette betyder netop omvendt, at

stiftsøvrigheden skulle havde anmodet kirkeministeren om at fremsætte

indsigelsen i de 20 resterende tilfælde.

Det skal til alle tider pointeres, at indsigelse mod lokalplanforslag alene

indgives, hvor det konkret vurderes sagligt nødvendigt. Et stort antal sager

forliges enten i de forberedende faser i forbindelse med udarbejdelsen af

lokalplanforslag, eller under høringsperioden. En sådan forligsmulighed vil

ikke være til stede uden stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret.

I forhold til vindmøller er det uomtvisteligt, at disse kan ses over store

afstande og afhængigt at det lokale landskab, vil en mølle, der står både 1.000

meter og 2.000 meter fra en kirke, kunne få stor betydning for oplevelsen af

kirken som monument i landskabet. Yderligere forekommer 250 meter at

være en betydelig standardiseret tålegrænse for en vindmølle, der placeres

1.001 meter fra en hvilken som helst kirke.

Peter Skov-Jakobsen

Biskop over Københavns Stift

Henrik Horster

Stiftamtmand

Københavns Stift

361

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato

Side

23. juni 2023

1 af 11

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Landbrug & Fødevarers høringssvar til forslag til Lov om ændring af planloven og

forskellige andre love, sagsnummer 2022-7022

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 15. maj 2023 udsendt forslag til Lov om ændring af

planloven og forskellige andre love med høringsfrist den 23. juni 2023.

Det stigende pres på arealerne i det åbne land betyder, at det er væsentligt, at ønsket om at give

kommunerne flere muligheder for større fleksibilitet ikke utilsigtet medfører flere krav, men i stedet

understøtter Danmarks styrkeposition som en stærk fødevareproducerende nation. En rapport fra

Teknologirådet og Aalborg Universitet har vist, at hvis alle mål og ønsker til arealanvendelsen skal

nås, skal der bruges 130-140 % af Danmarks areal. Der er derfor god grund til at være varsom, når

der udlægges arealer til ændret arealanvendelse.

Fastholdelse af landbrugsproduktionen

Ændring af planloven giver en række muligheder for ændret arealanvendelse, herunder etablering

af turismeprojekter, regler for sommerhusgrunde, Ø-udviklingsplaner og overførsel af landsbyer til

byzone.

Landbrug & Fødevarer kan tilslutte sig ønsket om mere liv uden for de store byer og er enig i

behovet for en mere fleksibel arealanvendelse. Det er dog en forudsætning, at en ændret

arealanvendelse uden for byerne kan ske uden at begrænse landbrugsproduktionen i Danmark.

Lovforslagets muligheder for ændrede arealanvendelser vil i mange tilfælde betyde afledte

konsekvenser i form af skærpede lugt- og støjkrav til omkringliggende landbrug, som vil begrænse

både den nuværende drift, men også den fremtidige udvikling. Det er derfor helt afgørende, at en

mere fleksibel arealanvendelse kun tillades, hvis det sikres, at landbrugene ikke bliver påvirket

negativt som følge af krav i miljøreglerne. Det kan fx ske via dispensationer eller lempelser i lugt-

og støjreguleringen.

Etablering af minivådområder på marker inden for strandbeskyttelseslinjen

Med gældende regler er der i praksis ikke mulighed for at anlægge et minivådområde inden for

strandbeskyttelseslinjen, selvom det i mange tilfælde giver den bedste miljøeffekt.

Landbrug & Fødevarer skal derfor foreslå, at der sker en ændring af naturbeskyttelsesloven

således, at det bliver muligt at dispensere til, at minivådområder kan etableres på marker inden for

strandbeskyttelseslinjen. Jf. yderligere bemærkninger under de specifikke bemærkninger.

Styrkelse af den vedvarende energi

Landbrug & Fødevarer ser positivt på ændringer i forhold til vedvarende energi, som vil skabe mere

klare og styrkede rammer for udbygningen af VE-anlæg.

Landbrug og Fødevarer

362

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 2 af 11

Landbrug & Fødevarer skal dog anmode om, at der ses nærmere på udmøntningen af planlovens

kapitel 2a om planlægning i kystnærhedszonen. Her er det i dag praksis, at der er en generel

funktionel begrundelse for opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen, hvor vindforholdene er mere

velegnede end længere inde i landet. Den administrative praksis anerkender dog ikke den

generelle funktionelle begrundelse for solceller i kystnærhedszoner, selvom der er en højere

solindstråling ved kysterne, som har en dokumenteret positiv effekt på solcellernes ydeevne, på

samme vis som vindforholdene har det på vindmøllernes effekt i disse zoner. Færre skyer og

genskin ved kysten kan tillige betyde en højere og mere effektiv udnyttelse af opsatte

solcelleanlæg.

Landbrug & Fødevarer vil derfor kraftigt henstille til, at det i bemærkningerne præciseres, at der kan

være positive effekter ved kystnær placering af solcelleanlæg, og at dette også vil fremgå af den

kommende bekendtgørelse og tilhørende vejledning.

Gennemsigtige klageregler i forhold til bonus-lokalplaner med dispensation fra

Naturbeskyttelsesloven

Landbrug & Fødevarer anerkender hensigten med regelforenkling i forbindelse med bonus-

lokalplaner. Ved at indsætte bestemmelser i planloven, der giver kommunerne mulighed for at

dispensere for naturbeskyttelsesloven §§16-19 regler om bygge- og beskyttelseslinier i forbindelse

med vedtagelse af en lokalplan planlovens § 36 stk. 1 nr. 6.

Vi er dog bekymrede for retssikkerheden og uklarhed i forhold til klager, idet klager over lokalplaner

behandles af Planklagenævnet, mens dispensationer efter naturbeskyttelsesloven behandles af

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For at sikre den nødvendige gennemskuelighed i forhold til klager i denne type sager er det vigtigt,

at der er tydelige henvisninger i både planloven og naturbeskyttelsesloven til de specifikke

bestemmelser. Ligeledes bør nævnenes kompetence til at behandle de enkelte klagetemaer i en

samlet afgørelse, som hjemler både til planloven og naturbeskyttelsesloven, fremgå tydeligt, så

borgernes retssikkerhed sikres, og nævnene varetager de korrekte hensyn ifm.

klagesagsbehandlingen.

Placering af fritliggende gyllebeholdere

Det har hidtil været muligt at få landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 til placering af

gyllebeholdere, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den pågældende

landbrugsejendom, og ikke ligger i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal.

Baseret på en seneste afgørelse fra Planklagenævnet (22/11974) kan det nu fortolkes, at det ikke

længere er muligt at få meddelt landzonetilladelse til en fritliggende gyllebeholder. Dette giver store

vanskeligheder for de pågældende bedrifter, herunder trafikgener på grund af en uhensigtsmæssig

placering af gyllebeholdere i det åbne land.

Landbrug & Fødevarer finder det nødvendigt at få præciseret vejledningen til

landzonebestemmelsen i § 35, stk. 1, så det fortsat sikres, at der kan meddeles landzonetilladelse

til etablering af fritliggende gyllebeholdere. I præciseringen bør det fremgå, hvilke saglige

elementer, der kan indgå i den samlede vurdering.

Behov for en konsolideret udgave af planloven

For overskuelighedens skyld skal Landbrug & Fødevarer opfordre ministeriet til at udarbejde en

konsolideret udgave af loven.

Landbrug og Fødevarer

363

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 3 af 11

Specifikke bemærkninger

Nedenfor fremgår Landbrug & Fødevarers specifikke bemærkninger delt op efter de punkter, der

fremgår af lovforslaget.

3. Ophør af Landsplanredegørelsen

Landbrug & Fødevarer anerkender behovet for regelforenkling, men undrer sig over forslaget om at

nedlægge landsplanredegørelsen uden den erstattes af et alternativt instrument, som kan give

overordnede sigtelinjer og prioriteringer for vigtige temaer af væsentlige samfundsinteresser, som

f.eks. planlægning for vedvarende energi og beskyttelse af erhvervsliv, der var temaet i den

seneste landsplanredegørelse.

Det vil være stærkt uhensigtsmæssigt, hvis der i kommunerne udvikler 98 forskellige

usammenhængende prioriteringer inden for planlægning af emner af væsentlig betydning for hele

samfundets udvikling.

2. Turismeprojekter

Ændringen vil betyde at overflødiggjorte bygninger, der ikke opfylder kriteriet i planlovens § 4 a, stk.

1, nr. 2 om etablering i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, kan inddrages til

turismeprojekter, selvom de er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen.

De danske strande er et værdifuldt aktivt, som der bør værnes om. Mulighederne for aktivitet inden

for strandbeskyttelseslinjen bør dog kunne udvides, så lokale friluftsliv, turismen og almindelige

grundejeres frihed til mindre tilpasninger på deres ejendom på balanceret vis understøttes.

Ligeledes bør allerede eksisterende overflødige bygninger kunne anvendes til, f.eks. staldanlæg.

Det bør dog en forudsætning, at muligheden for projekterne sker uden negativ påvirkning af

omkringliggende landbrug.

3. Ubebyggede sommerhuse kan ikke søges tilbageført til landzone

Det fremgår af planlovens § 5 b, stk. 4, at i forbindelse med ansøgning om udlæg af nye

sommerhusgrunde i kystnærhedszonen skal den enkelte kommunalbestyrelse anvise hvilke

ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres til landzone, så

der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder ud med nye i forholdet 1:1 i de

kommuner, hvor det er muligt.

Ændringen af § 5 b, stk. 4, nr. 2, i lov om planlægning betyder, at en ubebygget sommerhusgrund,

der ikke kan bebygges, heller ikke kan blive tilbageført til landzone.

Det er særdeles uhensigtsmæssigt, at ubebyggede sommerhusgrunde, der alligevel aldrig kan

bebygges, ikke kan gå tilbage til landzonen. Samtidig vil det have væsentlige konsekvenser for det

omkringliggende erhvervsliv, herunder for f.eks. husdyrbrug, fordi miljøreguleringen afhænger af

planlægningen af det omkringliggende område.

Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, at geneniveauerne for lugt fra

husdyrbrug maksimalt må være:

5 OU

og 1 LE pr. m

i områder omfattet af husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 1 i

husdyrbrugloven.

Landbrug og Fødevarer

364

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 4 af 11

§ 6, stk. 1, nr. 1: I et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel

fremtidigt byzone- eller sommerhusområde.

7 OU

og 3 LE pr. m

i områder omfattet af § 6. stk. 1, nr. 2 i husdyrbrugloven samt ved

beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige

for driften, hvor der indenfor en afstand af 200 m ligger flere end 6 beboelsesbygninger på

hver sin ejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften (samlet

bebyggelse).

§ 6, stk. 1, nr. 2: I et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål,

blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på

beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.

15 OU

og 10 LE pr. m

ved beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, der

ikke ejes af de ansvarlige for driften.

Sommerhusområder, der ikke er benyttet og heller ikke kan benyttes til sommerhusbebyggelse –

pga. af f.eks. naturbeskyttelsesloven – vil således, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31,

stk. 1, nr. 1 være omfattet af de strengeste lugtgenekrav, selvom den faktiske anvendelse

overhovedet ikke er lugtfølsom.

Vi har forståelse for, at der ikke som følge af tilbageførslen kan skabes nye sommerhusområder,

men dette bør løses ved at sommerhusarealer, der ikke kan bebygges som følge af

naturbeskyttelsesloven el.lign., ved tilbageførsel enten helt eller delvist skal fradrages fra § 5 b, stk.

4, nr. 2s ”nybyttede” arealer. Dvs. at hvis der tilbageføres 5.000 m

sommerhusareal, hvoraf 500 m

er beskyttede af naturbeskyttelsesloven, så kan der alene udlægges 4.500 m

nye arealer.

Alternativt bør der i husdyrreguleringen, som konsekvens heraf, tilføjes en mulighed for

dispensation for lugt og støj i konkrete tilfælde.

4. Ø-udviklingsplaner

Det fremgår af planlovens § 5 a, stk. 1, at kystnærhedszonen uden for udviklingsområder,

jf. § 5 b, stk. 2, skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af

kystnærhed. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, jf. § 5 b, at der kun må inddrages nye

arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Det følger af den foreslåede ændring af § 5 b, at der tilføjes et stk. 10, hvorefter ministeren

for landdistrikter efter aftale med miljøministeren kan godkende, at kommunalbestyrelsen vedtager

en ø-udviklingsplan, der fraviger § 5 b, stk. 1, og § 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 1, nr. 6.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at en ø-udviklingsplan vil få retsvirkning

som en lokalplan og vil skulle tilvejebringes efter reglerne om lokalplaner.

Derudover fremgår det af bemærkningerne, at planen skal omfatte hele øen og fastlægge

sammenhængen mellem lokal udvikling og fortsat hensyntagen til beskyttelsen af natur og

landskab.

Forslaget om en ø-udviklingsplan kan få betydning for det omkringliggende erhverv, fordi ø-

udviklingsplanen vil få retsvirkning som en lokalplan f.eks. ved at skærpe lugtgeneafstandene for

eksisterende husdyrbrug. Dette kan ikke alene ske ved, at der udpeges nye by- og

sommerhuszoner indenfor kystområderne, men også – utilsigtet, som konsekvens af at planen skal

omfatte hele øen – ved at udpege kommende eller eksisterende boligbebyggelse i landzoner,

Landbrug og Fødevarer

365

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 5 af 11

hvorved området bliver pålagt skærpede lugtgenerestriktioner, jf.

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr. 2.

Problemstillingen kan løses på en række forskellige måder, f.eks. ved

at begrænse ø-udviklingsplanerne, så de kun kan anvendes for begrænsede områder

og/eller ikke for områder i landzone,

at ø-udviklingsplanerne ikke får virkning som lokalplaner, men tillægges dens egne

særlige retsvirkninger,

eller ved at indlægge dispensationsmuligheder i husdyrreguleringen, der sikrer

erhvervslivet mulighed for fortsat drift og udvikling, selvom der sker planlægning ved ø-

udviklingsplaner.

Det er vigtigt, at ø-udviklingsplanen ikke skaber nye begrænsninger for udnyttelsen af arealerne i

landzonen, jf. planlovens § 15, stk. 5.

Det bør sikres, at der ikke skal søges tilladelse fra ministerierne og foretages en revision af ø-

udviklingsplanen, hver gang der foretages en mindre ændring. Derudover er det vigtigt, at der

skabes klarhed over dispensationsmulighederne for ø-udviklingsplanen, jf. planlovens § 19.

Loven bør sikre, at en lokalplanlægning ved ø-udviklingsplan, ikke utilsigtet medfører lokalplanpligt

for projekter, der ellers ikke havde medført lokalplanpligt. F.eks. mindre byggerier, ændringer af

eksisterende landbrug, nye husdyrbrug, mv. Det kan medføre en væsentlig forøgelse af

omkostningerne for de små ø-samfund og skabe en unødig byrdefuld administration.

Vi vil opfordre til, at der hurtigt udarbejdes en udførlig vejledning til kommunerne om, hvorledes en

ø-udviklingsplan i praksis kan udformes og dens retsvirkninger.

Endelig ønsker Landbrug & Fødevarer afklaret om ø-udviklingsplaner også kan tillægges

bonusvirkning ift. naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17, 18 og 19, idet der alene er henvist til

planlovens § 35, stk. 1.

11. Grønne arealer i kommuneplanrammerne

Den foreslåede bestemmelse i § 11 b, stk. 1, nr. 4, giver kommunerne mulighed for i

kommuneplanen at fastsætte en minimumsprocent for andelen af grønne arealer, herunder

naturarealer, i et rammeområde – ”begrønning” af området – til

brug for efterfølgende lokalplanlægning.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det kommer til at fremgår klart af loven, at der

alene

kan

opsættes rammer for grønne arealer i by- og sommerhuszoner, idet oprettelsen og kvaliteten af

grønne arealer inden for landbrugsjorder reguleres af anden lovgivning.

Det bør endvidere sikres, at grønne arealer i byerne ikke betyder restriktioner for

produktionsvirksomheder, hvis et grønt areal fx bliver omfattet af beskyttelsen i

naturbeskyttelseslovens § 3 eller der indvandrer beskyttede arter.

13. Landsbyer kan overføres til byzoner uanset § 11 a, stk. 6-8

Den foreslåede bestemmelse i § 11 b, stk. 5, vil medføre, at kommunalbestyrelsen får

mulighed for at overføre hele landsbyer til byzone med udgangspunkt i kommuneplanens

hovedstruktur, herunder især de overordnede mål for kommunens bymønster (by- og

centerstruktur), og på baggrund af kommunens strategiske planlægning for landsbyer og inden

Landbrug og Fødevarer

366

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 6 af 11

for rammerne af de hensyn, der er angivet i loven, herunder natur- og landskabsinteresser.

Landbrug & Fødevarer finder muligheden for at kunne overføre landsbyer til byzoner

uhensigtsmæssig, og at den vil få en urimelig og væsentlig indvirkning på omkringliggende

eksisterende landbrugs muligheder for fortsat drift og udvikling.

Det foreslås, at landsbyer alene kan overføres til byzone, hvis kravene i § 15 b er overholdte,

herunder at lugtgeneafstanden til husdyrbrug kan overholdes og husdyrbrugene fortsat kan udvikle

sig. Alternativt kan der ses på muligheder for lempede lugtkrav – og for den sags skyld også

støjkrav.

15. Forbud kan ikke nedlægges til lovlig anvendelse

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen kan forbyde bebyggelse,

ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er etableret ulovligt efter anden

lovgivning, herunder byggelovgivningen.

Det er almindelig retspraksis, at der ikke kan nedlægges forbud mod eksisterende lovlig drift,

hvorfor denne ændring fremstår som værende unødvendig. Landbrug & Fødevarer skal derfor

anmode om, at den konkrete baggrund for ændringen fremgår af lovbemærkningerne, herunder

hvilken Planklagenævns praksis der henvises til i bemærkningerne.

17., 19. + 20. Opdatering af lokalplankataloget, jf. planlovens § 15

Ændringen af § 15, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 14, betyder at det fremgår udtrykkeligt, at

fællesanlæg bl.a. kan være parkeringspladser og infrastruktur for alternative drivmidler til transport i

tilknytning hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, nr. 15, indebærer, at der i en lokalplan kan

fastsættes bestemmelser om tilvejebringelse af infrastruktur for alternative drivmidler til

transport som betingelse for ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med tilhørende

parkeringspladser.

De oplistede nye planlægningsmuligheder bør undtages fra landzonelokalplaner, jf. § 15, stk. 5, idet

de primært er relevante for og tiltænkt byudvikling.

21. Regulering udenfor lokalplansområdet

Den foreslåede ændring indebærer, at etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod

oversvømmelse eller erosion i områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, når

der planlægges for en lokalplan, udvides til også at omfatte i eller uden for det af lokalplanen

omfattede område.

Der er tale om en væsentlig ændring ift. at lokalplansindhold hidtil kun har fundet anvendelse inden

for den geografiske afgrænsning af planen. Det bør derfor præciseres i lovforarbejder, hvor langt

dette område udenfor lokalplanen kan strække sig.

25. Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Det er meget vigtigt, at henvisninger til naturbeskyttelsesloven fremgår tydeligt i planloven. Dernæst

bør det også fremgå i forarbejderne og i vejledningen, hvordan klageadgangen til en lokalplan

indeholdende dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 fungerer ift. kommunens enkelte

afgørelse, da Planklagenævnet har kompetence til at behandle planforhold, og Miljø- og

Landbrug og Fødevarer

367

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 7 af 11

Fødevareklagenævnet har kompetence til at behandle forhold omhandlende

naturbeskyttelsesloven.

Kommuner bør tillige vejledes grundigt, så det sikres at formålene bag §§ 16-19 i

naturbeskyttelsesloven respekteres i plansagen, og at gennemskueligheden ift. klageadgang af de

enkelte forhold i den samlede afgørelse sikres.

26. Fjernelse af undtagelse i § 15, stk. 5

Det foreslås, at henvisningen til § 15, stk. 2, nr. 9, udgår af planlovens § 15, stk. 5, idet

henvisningen er fejlagtig og ikke har relevans. Det anføres i bemærkningerne, at der i praksis ikke

kunne forekomme lokalplanlægning for landzonearealer, der både fastlægges til jordbrugsmæssig

anvendelse og samtidig omfattes af krav efter § 15, stk. 2, nr. 9, om, at 25 pct. Af boligmassen

skal være almene boliger.

Det er angivet, at nr. 9 ikke er relevant for jordbrugsmæssig anvendelse. Derfor undrer det, at man

foreslår at fjerne den. Landbrug & Fødevarer er bekymret for, at det sender et forkert indtryk, at

bestemmelsen fjernes og foretrækker, at stk. 5 bibeholdes i nuværende form, dog med de til pkt.

17, 19 og 20 foreslåede tilføjelser.

27. Tidsbegrænset dispensation

Tilføjelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen i en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om

midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone. Den midlertidige anvendelse skal

tidsbegrænses til højst til år og kan ved kommunalbestyrelsens dispensation forlænges med op til

fem år ad gangen.

For at sikre, at kommunalbestyrelsen ikke fastsætter uhensigtsmæssige bestemmelser om

midlertidig anvendelse af arealer, hvor der i forvejen er husdyrbrug eller andre virksomheder, som

påvirker områder med lugt, støv eller anden forurening, så bør § 15, stk. 17 respektere reglerne i §

15 b. Alternativt kan der ses på muligheder for lempede lugtkrav – og støjkrav.

30. Udlægning af hoteller, kontorerhverv o.l. i områder belastet af støj i byerne

Ændringen vil gøre det muligt at placere hoteller, kontorerhverv o.l. i områder belastet af støj på

samme vilkår, som for etablering af boliger.

Landbrug & Fødevarer skal i forbindelse med denne ændring bemærke, at det bør sikres, at en

ændret arealanvendelse ikke får negativ betydning for produktionsvirksomhedernes drift og

fremtidige udviklingsmuligheder.

32. Redegørelse for el-produktion mv. fra planlagte vindmøller og solcelleanlæg

Det følger af lovforslagets pkt. 3.3.5, at der under § 16 indsættes stk. 12, hvorefter redegørelsen til

lokalplansforslag for vindmøller og solcelleanlæg skal indeholde oplysninger om de planlagte

anlægs kapacitet som MW pr. teknologi samt den forventede elproduktion angivet som MWh pr. år.

Den forslåede ændring skal støtte op om ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra 2022, hvori

aftaleparterne (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og

Kristendemokraterne) er enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den

samlede el-produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Landbrug & Fødevarer ser det som et vigtigt element at gøre det obligatorisk for kommuner at

redegøre for de planlagte anlægs kapacitet og el-produktion med henblik på hurtigst muligt at få

Landbrug og Fødevarer

368

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 8 af 11

lavet forpligtende minimumsmålsætninger for kommunerne. En sådan redegørelse kan bidrage til

den nødvendige monitorering af udviklingen i de enkelte områder, så det sikres, at alle bidrager

positivt til at opnå det politisk fastsatte mål om en firedobling af landbaseret vedvarende energi frem

mod 2030.

I forlængelse heraf bør der indføres en benchmarking af sagsbehandlingstiden i kommunerne

sideløbende med de forpligtende målsætninger, så der bliver sat tempo på sagsbehandlingen af ny

vedvarende energi. Dette kan understøttes gennem VE-rejseholdet, der også blev vedtaget med

førnævnte klimaaftale om grøn strøm og varme.

37. Stiftsøvrighedens adgang til at gøre indsigelse mod planlægning for vindmøller og

solceller

Med baggrund i indholdet af ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra 2022, hvori behovet for

klarere planlægningsrammer for VE stod som et centralt indsatsområde, indeholder dette lovforslag

en begrænsning af stiftsøvrighedens mulighed for selvstændigt at fremsætte indsigelse mod

lokalplanlægningen for vindmøller og solceller. Konkret følger det af lovforslagets pkt. 3.3.7, at

stiftsøvrighedens automatiske indsigelsesmuligheder fokuseres på VE-anlæg, der etableres inden

for en radius på 1.000 m fra en kirkebygning og 2.000 m for solceller med en højde på mindst 250

Derudover fastholdes ministerens mulighed for at fremsætte indsigelser mod et lokalplansforslag ud

fra særlige hensyn, som ministeren varetager jf. §29, stk. 3, 1. pkt. I denne sammenhæng vil det

åbne op for, at stiftsøvrigheden kan anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod VE-

anlæg, der planlægges i en større afstand end de 1.000 – 2.000 m.

Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for, at der med forslaget skabes mere klare og styrkede

rammer for udbygningen af VE-anlæg. Det er vigtigt, at vi skaber gode saglige hensyn i de

indsigelsesmuligheder, der findes til lokalplansforslag. Der bør derfor også selvsagt være nogle

klare kriterier for, hvilke parametre den indsigelsesret, som stiftsøvrigheden har inden for den

definerede radius, da 1.000 m. ikke nødvendigvis udgør en negativ indvirkning på indsyn eller

udsyn fra kirken.

Vi mener den udvidede mulighed for stiftsøvrigheden til at gøre indsigelser gennem anmodninger til

ministeren bør fjernes (§ 29, stk. 3). Der er med forslaget allerede defineret en radius for VE-

projekter, der potentielt kan have negative effekter for indsyn og udsyn, og øvrige betragtninger om

hensigtsmæssigheden af lokalplansforslag bør vurderes ud fra de nationale hensyn defineret i

planloven, eks. Landskabsbevarelse.

41- 43 Bedre mobildækning i hele landet

Landbrug & Fødevarer ønsker en forbedring af mobildækningen i hele landet, da det er af

afgørende betydning for både livet og erhvervslivet på landet. Forslaget åbner muligheden for, at

kommunerne kan give landzonetilladelser til opsætning af mobilmaster uden for eksisterende

anlæg, hvis tilstrækkelig mobildækning ikke kan opnås ved eksisterende anlæg. Vi ser positivt på

udvidelsen af rammerne for at forbedre mobildækningen.

Desuden indebærer forslaget, at opsætningen af antennesystemer og teknikskabe/-huse fritages

for krav om landzonetilladelser, når de placeres på eksisterende master. Som en del af denne

ændring fjernes kravet om forudgående naboorientering og muligheden for at indgive klager.

Landbrug og Fødevarer

369

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 9 af 11

Landbrug & Fødevarer mener, at denne sidste ændring er problematisk, da naboer bør have

mulighed for at fremsætte indsigelser mod opsætningen af antennesystemer og teknikhuse. Det er

vigtigt at bevare en åben dialog og tage hensyn til eventuelle bekymringer, der kan opstå som følge

af disse installationer.

44. Klageadgang

Ophævelsen medfører, at erhvervsministeren ikke længere kan fastsætte regler om

klageadgangen, herunder om frist for indgivelse af klage mv., som pt. Fremgår af en særskilt

bekendtgørelse. Reglerne om klageadgang forenkles dermed.

Landbrug & Fødevarer er positive indstillet over for, at regler om klageadgangen mv. ophæves i

den nuværende bekendtgørelse, så der sikres en mere hensigtsmæssig adgang til reglerne for

klageadgang direkte i planloven.

BEMÆRKNINGER TIL NATURBESKYTTELSESLOVEN

2. Bonusvirkning til lokalplaner

Ænddringen indebærer, at kommunalbestyrelsen fremadrettet kan gøre undtagelse fra

beskyttelseslinjerne ift. søer, åer, skove, fortidsminder og kirker i en lokalplan, der er tilvejebragt

efter planloven. Fravigelse af beskyttelseslinjerne kræver dog en detaljeringsgrad, som der generelt

kræves efter naturbeskyttelsesloven.

Se tilsvarende pkt. 25 vedrørende planloven.

Det er vigtigt, at der er tydelige henvisninger i både planloven og naturbeskyttelsesloven til de

specifikke bestemmelser i hhv. naturbeskyttelsesloven og planloven således, at det sikres, at

begge loves formål og bestemmelsernes hensyn varetages ifm. den samlede afgørelse.

Det formodes, at ”særlige tilfælde” omfatter både naturbeskyttelseslovens §§ 18 og 19 (Se pkt. 5 i

naturbeskyttelsesloven). Hvis dette er tilfældet, bør komma i pkt. 2 efter ”§ 18, stk. 1” slettes, da det

ellers fremstår som en indskudt sætning, hvor de særlige tilfælde kun omfatter § 18, stk. 1.

3. Ø-udviklingsplan

Tilføjelsen indebærer, at miljøministeren kan – i medfør af en vedtagen ø-udviklingsplan efter

planloven – inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gøre undtagelse fra

strandbeskyttelseslinjen til placering af faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller

bebyggelse, som f.eks. mindre isbod, enkelte, mindre sportsfaciliteter, enkelte, mindre lege- eller

motionsfaciliteter eller en mindre bod til salg af lokale produkter.

Der bør være en tilsvarende henvisning i planlovens § 5 b, stk. 10 til naturbeskyttelseslovens § 15,

stk. 1, for at sikre gennemsigtigheden mellem de to loves bestemmelser, formål og hensigt.

Derudover er det en utrolig specifik – og lang – ordlyd, som for overskuelighedens skyld i stedet

kunne overvejes flyttes til lovforarbejderne med henvisning til, at det er en udtømmende liste.

Etablering af minivådområder på marker inden for strandbeskyttelseslinjen

Landbrug & Fødevarer skal pege på behovet for at give bedre muligheder for etablering af

minivådområder på omdriftsarealer inden for strandbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelseslovens §

15 ff.

Landbrug og Fødevarer

370

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 10 af 11

Med de gældende regler er der i praksis ikke mulighed for at anlægge et minivådområde inden for

beskyttelseslinjen på trods af, at de i mange tilfælde vil give den bedste miljøeffekt. Effekten af

minivådområder er størst, når minivådområdet placeres for enden af drænsystemet og renser

drænvandet for nitrat fra det størst mulige opland. Hvis minivådområdet derimod placeres længere

oppe i systemet, vil en del af oplandets drænvand ikke blive ledt igennem minivådområdet, men

føres i stedet ud i vandmiljøet uden forudgående kvælstoffjernelse. Derfor er den ideelle placering

af minivådområder ofte tæt ved kysten, i mange tilfælde inden for strandbeskyttelseslinjen.

Landbrug & Fødevarer skal på denne baggrund foreslå, at der sker en ændring af

naturbeskyttelseslovens § 65b, så minivådområder omfattes af muligheden for at dispensere fra

beskyttelsen i lovens § 15. En sådan dispensationsmulighed vil evt. kunne ledsages af kriterier i

forhold til beliggenhed og udformning, hvilket vil kunne sikre en fortsat hensyntagen til

naturmæssige og landskabelige værdier.

5. Nævnenes kompetence

Tilføjelsen indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelse om undtagelse fra beskyttelseslinjerne

ift. søer, åer, skove, fortidsminder og kirker, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det bør nærmere fremgå, om Planklagenævnet har kompetence til at prøve elementer af

bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 ud fra planmæssige hensyn ift.

lokalplansafgørelsen. Disse hensyn kan være flydende i den samlede afgørelse.

Se desuden pkt. 2 under naturbeskyttelsesloven ift. ”kommarettelsen”.

BEMÆRKNINGER TIL LOV OM PLANKLAGENÆVNET OG MILJØ- OG

FØDEVAREKLAGENÆVNET

2. og 3. Retssikkerheden

Tilføjelserne indebærer, at Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet kan afvise en

klage, hvis den ikke indbringes ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget

for obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Derudover indebærer tilføjelserne, at Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet kan

fravige forvaltningslovens § 19 om partshøring af sagens parter om nye oplysninger, som er

relevante for sagen, hvis oplysningerne er gjort tilgængelige for parten via digital selvbetjening.

Nævnene kan samtidig fastsætte en frist for parten til afgive en udtalelse, når nye oplysningerne

bliver gjort tilgængelige.

Manglende fremadrettet anvendelse af forvaltningslovens § 19 i klagesager vil være en væsentlig

forringelse af retssikkerheden for den almindelige borger. Dette skyldes, at klager og andre parter

på sagen – oftest – er privatpersoner, som ikke begår sig dagligt i retssystemet, herunder i

systemets administration. Endvidere er det urimeligt, at man er nødsaget til løbende at følge

sagerne uden konkret at vide, hvornår der sker noget, hvilket også skal ses i lyset af, at

sagsbehandlingstiderne kan være meget lange. For eksempel bestræber Planklagenævnet sig

ifølge deres hjemmeside kun på at afgøre sager indenfor 12 måneder. Af denne grund kan man

heller ikke forvente, at parterne løbende orienterer sig om nye oplysninger på sagen i

klageportalen. Derfor bør Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet og deres

sekretariater fortsat særskilt sende partshøringer ud til parterne.

YDERLIGERE BEMÆRKNINGER

Landbrug og Fødevarer

371

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 11 af 11

Videre beføjelser for planlægning for VE i kystnærhedszoner

I henhold til Planloven og nærmere specifikt planlovens kapitel 2 a om planlægning i

kystområderne, er det i dag praksis, at der er en generel funktionel begrundelse for opstilling af

vindmøller i kystnærhedszonen, hvor vindforholdene er mere velegnede end længere inde i landet.

Den administrative praksis anerkender dog ikke den generelle funktionelle begrundelse for solceller

i kystnærhedszoner, selvom der også er en højere solindstråling ved kysterne, som har en

dokumenteret positiv effekt på solcellernes ydeevne, på samme vis som vindforholdende i disse

zoner har det på vindmøllernes effekt.

Det følger af planlovens formålsbestemmelse, at den også skal tage hensyn til klima på linje med

miljø, natur samt vækst og udvikling.

Landbrug & Fødevarer vil derfor kraftigt henstille til at ændre vejledningen fsva. praksis ift. opstilling

af vedvarende energi på land, så det fremgår tydeligt, at der også kan være positive effekter ved

kystnær placering af solcelleanlæg. Færre skyer og genskin ved kysten kan betyde en højere og

mere effektiv udnyttelse af opsatte solcelleanlæg (se vedhæftede bilag).

Derved præciseres det, at hensynet til klima i planlovens formålsbestemmelser varetages på

ensartet grundlag, når der planlægges for etablering af ny vedvarende landenergi. Det er helt

centralt ift. at opnå det førnævnte politisk fastlagte mål om at firedoble landbaseret vedvarende

energi frem mod 2030.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

D 33 39 46 56

M 51 67 15 49

E [email protected]

Landbrug og Fødevarer

372

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 1

373

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 1

374

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 1

375

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 1

376

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 1

377

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 1

378

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 1

379

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 2

380

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landbrug og Fødevarer - bilag 3

381

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Landdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

Svar på høring om lov om ændring af planloven og forskellige andre love

(opfølgning på evaluering af planloven m.v.)

CVR: 20257180

Dato: 23.06.2023

Enhed: Sekretariatet

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 17. maj 2023 sendt et forslag til lov

om ændring af planloven og forskellige andre love i høring.

Udkastet til lov om ændring af planloven har til formål at implementere

den brede politiske aftale fra 15. juni 2022

om ”Opfølgning på evaluering

af planloven m.v.” i planloven.

Planloven er afgørende for at understøtte udviklingsmulighederne i land-

distrikterne. Derfor er Landdistrikternes Fællesråd også positive over, at

forslaget om ændring af planloven sætter fokus på flere levende bymidter

i landdistrikterne, at kommunerne får bedre rammer for at planlægge øget

og attraktiv bosætning i landsbyerne og at der er et øget fokus på forbed-

ring af mobildækning i hele landet. Landdistrikternes Fællesråd er ligeledes

positive over, at forslaget indeholder ø-udviklingsplaner for de små øer

samt en udvidelse af ordningen for omdannelseslandsbyer.

Selvom der således er mange gode elementer i forslaget om ændring af

planloven, er der fortsat flere tiltag, som med fordel kan sættes i gang for

at sikre udviklingsmuligheder i landdistrikterne. Landdistrikternes Fælles-

råd mener, at planloven bør understøtte alle de muligheder, der er for at

bo, leve og arbejde på landet.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer derfor til at følgende tiltag også ind-

drages i en kommende ændring af planloven:

Omplaceringer af boliger i det åbne land

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at ændringen af planloven ikke in-

deholder noget om omplaceringer af boliger i åbent land. Når der i dag

nedlægges boliger i det åbne land, f.eks. for at give plads til nye energian-

læg, kan der ikke opføres nye boliger i det åbne land. Det forringer udvik-

lingsmulighederne og attraktiv bosætning i landdistrikterne, at der gen-

nem mange år er blevet færre og færre bygningsmatrikler i landzonen.

Derfor bør der i planloven åbnes op for muligheden for at omplacere boli-

ger i det åbne land (landzone), både ved opførelse af VE-anlæg, placering

af højspændingsmaster, transformerstationer og eventuel andre infra-

strukturprojekter.

Side 1 af 4

Landdistrikternes Fællesråd

Sagsbehandler: JRL

382

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ø-udviklingsplaner

Landdistrikternes Fællesråd er positive over, at forslaget til ændring af

planloven indeholder ø-udviklingsplaner for de små øer og mulighederne

for

–

inden for planens rammer

–

at opnå lempeligere adgang til fravigelse

af planlovens regler om planlægning og landzoneadministration i kystnær-

hedszonen. Det er helt afgørende for bosætning og erhvervsudvikling på

de små øer at der gives reelle lempelser. Det er dog væsentligt, at der også

i andre sammenhænge afsættes finansiering til udviklingsplanerne.

Etablering af nye boliger og anvendelse af eksisterende bygninger

Landdistrikternes Fællesråd er positive overfor at der i ændringen af plan-

loven åbnes op for på småøerne at kunne etablere nye boliger i umiddelbar

tilknytning til én eller flere eksisterende landsbybebyggelser, samt for mu-

ligheden for at udvide eksisterende landsbyer i byzoner med nye arealer til

boliger. Landdistrikternes Fællesråd bemærker dog, at muligheden for at

etablere nye boliger og erhverv bør udvides til at omfatte alle eksisterende

bygninger. Nye boliger bør ikke kun være betinget af at have tilknytning til

eksisterende landsbybebyggelser, men bør også omfatte muligheden for

at ombygge eksisterende bygninger

–

dette bør også gælde i landzonen.

Der bør ligeledes være

mulighed

for at ø-udviklingsplanerne omfatter ek-

sisterende bygninger, som ligger på arealer der er omfattet af strandbe-

skyttelseslinjen. Klitfredningen skal stadig være gældende, men mulighe-

den for at anvende eksisterende bygninger, som ligger i zonen allerede,

bør være til stede for fortsat at kunne udvikle erhverv, turisme og bosæt-

ning på øerne.

Omdannelseslandsbyer

Det er positivt at ændringen af planloven lægger op til en udvidelse af ord-

ningen for omdannelseslandsbyer og at formuleringen om omdannelses-

landsbyer er blevet ændret. Det vil bidrage til at understøtte de mulighe-

der, der er for at bo og leve på landet. Landdistrikternes Fællesråd bemær-

ker dog, at ændringen også bør gælde indenfor kystnærhedszonen på 3

km.

Mobildækning i hele landet

Den digitale tilgængelighed er afgørende, hvis det skal være attraktivt at

bo, leve og arbejde i hele landet. Dårlig mobildækning og mobilbredbånds-

dækning gør det mindre attraktivt for borgere at bo i landdistrikterne, og

mindre attraktivt for erhvervsdrivende at etablere sig og drive virksomhed

på landet. Det kan generelt medføre at flere fraflytter landområderne. Der-

for er det vigtigt at der kan sættes mobilmaster op på de mest optimale

steder i landzoner, for at opnå bedst mulig dækning.

Side 2 af 4

Landdistrikternes Fællesråd

383

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landdistrikternes Fællesråd bemærker dog at udkastet til ændringen af

planloven ikke giver de muligheder, som der blev stillet i udsigt i den poli-

tiske aftale fra juni 2022, og at der derfor ikke er udsigt til, at mobildæk-

ningen bliver forbedret i hele landet. Med tilføjelsen af et nyt §35, stk. 12,

laves der ikke en generel ændring til mere fleksibilitet i opstillingen af ma-

ster i landzoner. Det betyder at i områder i landzonen, hvor der ikke er

dækningskrav, er mulighederne for en kommerciel etablering og forbed-

ring af dækningen gennem opstilling af nye master ikke forbedret. Den

manglende ændring kan betyde, at udbygningen i landzonen udskydes

unødvendigt længe indtil der er et dækningskrav i området.

Lokalt afkast og lokalt ejerskab

I en firedobling af produktionen af sol- og vindenergi på land er det vigtigt,

at den store værditilvækst som energianlæggene vil skabe, også tilfalder

lokalområderne, som det vil berøre. Landdistrikternes Fællesråd foreslår

derfor et øget fokus på lokalt afkast og lokalt ejerskab til vindmøller og sol-

celler.

For det første bør der indføres en ny model for fordelingen af gevinster fra

energianlæg for at sikre, at byrder og gevinster i højere grad følges ad. En

sådan model bør indeholde en forpligtelse fra projektejere til at betale en

årlig procentdel (fx 10 %) af produktionsværdien til lokal udvikling. Det kan

enten foregå via en lokalt forankret fond eller kommunale krav.

For det andet bør den nuværende VE-bonusordning udvides således, at

husejere får ret til 0,2 pct. af produktionsværdien fra alle vindmøller, der

er inden for 10 x vindmøllehøjde eller solcelleanlæg, der er indenfor 200

meter.

For det tredje bør naboer til vindmøller og solceller være garanteret mu-

ligheden for at få lokalt ejerskab. Det kan ske enten ved at give borgerne

en lovmæssig ret til at få lokalt ejerskab eller ved at give kommunerne ret

til at stille krav om ejerandele, for at sikre lokal opbakning til vedvarende

energi.

Landdistrikternes Fællesråd bidrager gerne med uddybning af forslagene

omkring VE-anlæg i forbindelse med fremtidige planlovsændringer, så-

fremt dette tema ikke kommer på dagsorden nu.

Planloven skal nytænkes og frisættes

Den nuværende udformning af planloven udfordrer i høj grad muligheden

for at udvikle bæredygtige og alternative levemåder på landet i takt med,

at landet bliver omgivet af stadig mere natur og store energianlæg. Derfor

skal planloven nytænkes og frisættes, så landdistrikterne får større frihed

Side 3 af 4

Landdistrikternes Fællesråd

384

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

til at indfri udviklingspotentialer f.eks. inden for nye boformer og ift. ud-

nyttelse af funktionstomme bygninger.

Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at de dispensationer, som skal gi-

ves til deltagerne i Frilandsby og -ø pilotprojektet indenfor planlovsområ-

det, kommer til vurdering ved næste planlovsrevision, med henblik på lem-

pelser i planloven.

Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og spar-

ring.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

Side 4 af 4

Landdistrikternes Fællesråd

385

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landinspektørforeningen

Kalvebod Brygge 31

1780 København V,

3886 1070

www.landinspektøren.dk

23. juni 2023

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love.

Ref. sagsnummer 2022-7022.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har med brev af 17. maj 2023 udsendt udkast til forslag til lov om æn-

dring af planloven og forskellige andre love i høring.

Landinspektørforeningen takker for muligheden for af fremkomme med bemærkninger til lovforslaget.

Foreningen har gennemgået høringsmaterialet og kan konstatere, at forslagene til ændring af planlo-

ven er en realisering af ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti om: Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” af 15. juni 2022.

Generelt har Landinspektørforeningen kun få faglige eller politisk begrundede bemærkninger til lov-

forslagets mange detailændringer, som ser ud til at bero på overvejede praktiske justeringer og politi-

ske målsætninger omkring planloven.

Derimod har foreningen især hæftet sig ved et par emner i det førnævnte aftalegrundlag, som ikke er

omfattet / udeladt af lovforslaget, nemlig helhedsorienteret planlægning i det åbne land og ejerboliger

i de større byer.

Om detailbestemmelser

One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

Henset til de store ændringer der skal ske af arealanvendelsen i det åbne land, og især det tempo

nye VE-anlæg planlægges og projekteres med for at kunne indfri det politiske mål om firedobling af

VE-anlæg på land, tilskynder Landinspektørforeningen forslaget om, at der i lokalplanprocessen kan

gives en begrundet dispensation (og med fuld prøvelse) fra angivne bygge- og beskyttelseslinjer i lov

om naturbeskyttelse, hvis dispensation er nødvendig for lokalplanens realisering. Det er en forenkling

både proces- og tidsmæssigt.

Ophævelse af krav om landsplanredegørelse

Landinspektørforeningen er betænkelig ved forslaget om at ophæve planlovens §2, stk. 2 om krav

om afgivelse af landsplanredegørelse efter nyvalg.

Med de mange interesser og hensyn, der fremadrettet skal varetages, bliver der større konkurrence

om arealerne i det åbne land. Med de mange prioriteringer, der skal foretages, vil der efter forenin-

gens opfattelse kunne opstå behov for klare og tydelige nationale retningslinjer og prioriteringer som

grundlag for den kommunale planlægning. Foreningen kan frygte, at en ophævelse af planlovens § 2,

stk. 2, vil svække en overordnet national planregulering af udviklingen af især det åbne land. Der

henvises i den forbindelse til, at der så sent som i efteråret 2022 blev udsendt forslag til landsplanre-

degørelse om planlægning for grøn strøm til fremtidens Danmark.

Om ”det udeladte”

Helhedsorienteret planlægning i det åbne land

Landinspektørforeningen er talsmand for, at interessevaretagelse og prioritering i multifunktionelle

Landinspektørforeningen

386

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landinspektørforeningen

projekter i det åbne land finder sted i et demokratisk planlægningsparadigme under inddragelse af

interessenter, myndigheder, ejere og rettighedshavere.

Der er behov for at lovgivningen og planlægningen kan håndtere fremtidens helhedsorienterede plan-

lægning og multifunktionelle arealanvendelse.

Landinspektørforeningen anbefaler, at der i planloven sættes rammer for både organisationsudvikling

og realisering af multifunktionel arealanvendelse – både i forhold til kommuneplanlægningens areal-

reservation og for lokale udviklingsplaner og -projekter om ændring af arealanvendelsen.

Der bliver behov for at skabe en ny planlægningsmæssig ramme for arealforvaltning, organisering,

forhandlinger og implementering af bygnings- og arealanvendelsen i det åbne land og landsbyer,

med inddragelse af lokale aktører og forpligtende partnerskaber som deltager i planlægning, finansie-

ring og realisering af multifunktionelle projekter i det åbne land.

Landinspektørforeningen er selvsagt vidende om, at der er nedsat et tværministerielt udvalg, ”der

skal samle erfaringer og afdække muligheder for helhedsorienteret kommunal planlægning for areal-

anvendelsen i det åbne land”.

Foreningen ser frem til igangsætning af udvalgsarbejdet, hvor oven-

nævnte tanker bedre kan udfoldes med de øvrige parter i udvalget til mulig implementering i lovgiv-

ningen.

Det er desuden Landinspektørforeningens opfattelse, at ovennævnte kommende udvalgsarbejde bør

koordineres tæt med kommende aktiviteter, undersøgelser, anbefalinger osv. fra det partnerskab, der

er nævnt i regeringsgrundlaget fra december 2022, som skal fremkomme med en samlet visionsplan

for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi m.m.

Ejerboliger i de større byer

Aftalegrundlaget af 15. juni 2022 indeholder også et charter om at skabe ”nye

muligheder for at sikre

et varieret boligudbud”,

og aftaleparterne er enige om, at der skal igangsættes et udvalgsarbejde,

der skal afdække, hvilke initiativer der kan tages for at fremme opførsel af flere ejerboliger i de større

byer for at sikre mangfoldige og blandede byer.

Lovforslaget indeholder ikke ændringer, som bidrager til at fremme opførsel af ejerboliger i de større

byer, og det er muligvis også udenfor planlovens rammer.

Landinspektørforeningen ser flere muligheder for at fremme opførsel og dannelse af flere ejerboliger i

de større byer – dels ved nybyggeri og dels ved nyt ejendomsdesign i eksisterende bygninger. Der er

flere forskellige ejendomstyper, som kan bringes i spil og samspil over og under jorden.

Der bliver behov for at skabe en planlægningsmæssig ramme for at udvikle og realisere disse ejen-

domsdesigns, herunder håndtering af rummelige rettigheder og bindinger.

Landinspektørforeningen bidrager gerne til drøftelse af mulighederne for at fremme ejerboliger og

blandende boligformer i de større byer samt de planlovsmæssige rammer, der bliver behov for i den

forbindelse

Landinspektørforeningen står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Torben Juulsager

Formand

Landinspektørforeningen

387

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Frederikssund, 20. juni 2023

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre

love

By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder

for sikring af vores fælles bygningskulturarv. I den sammenhæng er lands-,

kommune- og lokalplanlægning, sammen med bygningsfredning, af helt afgørende

betydning for at opnå vores mål.

Efter det foreliggende lovforslag skal Landsplanredegørelsen afskaffes. Hermed

fraskriver regeringen sig en mulighed for at påvirke kommunernes planlægning

f.eks. gennem tilkendegivelser i Landsplanredegørelsen om vigtigheden af

bevaringen af vores fælles kulturarv. Selv om Landsplanredegørelsen ikke er

bindende for kommunernes planlægning, giver denne redegørelse en mulighed

for at præcisere regeringens ønsker til den kommunale planlægning. Der er

hermed en stærk mulighed for at udstikke nogle tydelige ønsker for en national

kulturarv.

Efter de nugældende bestemmelser i Planloven skal ministeren efter nyvalg til

Folketinget afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for

kommuneplanlægningen.

At Landsplanredegørelsen skal udarbejdes efter nyvalg til Folketinget betyder

også, at Folketinget får et indblik i regeringens politik og dermed mulighed for

gennem samråd og forespørgselsdebatter at gå i dialog med regeringen om f.eks.

bevaring af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger eller andre emner af

national betydning i planlægningen. Ved at afskaffe landsplansredegørelsen

fraskriver folketinget sig muligheden for at udtale en national retning for

bygningskulturen.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder for bevaring af vores

bygningskulturarv i ca. 90 lokalforeninger over hele landet. Samarbejde og dialog

med de kommunale planmyndigheder er af afgørende betydning for

lokalforeningernes arbejde.

Efter det foreliggende forslag skal reglerne for tilvejebringelsen af planstrategier

som led i kommuneplanlægningen ændres på en helt afgørende måde.

Efter hvert nyvalg til kommunalbestyrelserne skal de fremlægge en strategi for

kommuneplanlægningen som offentliggøres. Efter Planlovens bestemmelser

lægger kommunalbestyrelsen i strategien op til en offentlig debat om

udviklingsmulighederne i kommunen, og hvorledes kommuneplanen ved en

revision relateres til disse udviklingsmuligheder. Kommunalbestyrelsen skal i den

forbindelse forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en

offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Hele

planstrategien placering og gennemførelse i kommuneplanprocessen er helt

afgørende for borgerdeltagelsen og den demokratiske proces i

kommuneplanlægningen.

Landsforeningen By og Land

388

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med de foreslåede ændringer af disse regler (bortfald af § 23 c) ændres

planstrategiens rolle i kommuneplanlægningen på afgørende vis og borgernes

deltagelse i planlægningsprocessen svækkes afgørende. Det kan få væsentlig

betydning for den lokale bygningskulturarv, da netop borgerinddragelsen skærper

opmærksomheden for forståelsen for de værdier, som ligger inden for området.

Den forringelse af borgerinddragelsen i planlægningen, som der lægges op til med

de foreslåede ændringer af planloven får en negativ effekt på vore lokalforeningers

og andre engagerede borgeres mulighed for dialog med kommunalbestyrelsen til

skade for bevaring af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Det taber vi

alle på; både den demokratiske proces og kulturarven.

Venlig hilsen

Iben Bækkelund Jagd,

Formand for By og Land Danmark

–

Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur

Offentliggjort: Byogland.dk/politik/indsigelse-og-hoeringssvar

Landsforeningen By og Land

389

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Dato: 21. juni 2023.

Aktnr.: 2447953

Sagsbehandler: TRFP

Stiftsøvrigheden

Bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

(sagsnr. 2022-7022)

Lolland-Falsters Stift har den 17. maj 2023 modtaget en henvendelse fra Plan- og

Landdistriktsstyrelsen om høring over forslag om ændring af lov om planlægning, lov om

naturbeskyttelse, lov om boligforhold, lov om leje, lov om udlejning af fast ejendom til ferie-

og fritidsformål m.v. og campering m.v., lov om kolonihaver, lov om forbud mod anvendelse af

bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe, lov om Planklagenævnet og lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Baggrunden for lovforslaget er aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.” fra 15.

juni 2022. Heraf fremgår det, at aftaleparterne blev enige om at gennemføre en række

ændringer af planloven og anden relevant lovgivning.

Et af forslagene i aftalen fra 15. juni 2022 er, at der skal sikres klare rammer for

stiftsøvrighedens indsigelsesret for at skabe klarere rammer for planlægning af VE-anlæg.

Kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og fremstår i dag som

markante kulturhistoriske kendingsmærker. Kirkerne er selvejende, og ingen af dem er

fredede, idet kirkebygninger, der er omfattet af lovgivningen om folkekirken, er undtaget fra

bygningsfredningslovens bestemmelser.

Det er de lokale sognes menighedsråd, der har ansvaret for sognets kirker og kirkegårde, og i

henhold til § 29 i bekendtgørelse nr. 1172 af 19/09/2016 om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde, skal et menighedsråd søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste

omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde. Det bør herved så vidt muligt

undgås, at der foretages sådanne ændringer i bebyggelse og beplantning ved kirken, at

skønhedsværdien, der er knyttet til samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelserne,

forringes.

Stifterne i Danmark er – når det gælder plansager - decentrale statslige myndigheder under

Kirkeministeriet. Når det vedrører plansager, er det stifternes opgave at føre overtilsyn med

Lolland-Falster stift

390

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kirker og kirkegårde og sikre beskyttelsen af kirkeområdernes nærmeste omgivelser mod

skæmmende bebyggelse og lignende.

Af det fremsendte høringsmateriale fremgår det, af punkt 37, at der vil ske følgende ændring i

forhold til den nuværende bestemmelse i lov om planlægning:

I § 29, stk. 3 indsættes efter 2. pkt.:

”Stiftsøvrigheden kan dog ikke fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller længere væk

fra en kirke end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte indsigelse mod

et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af vindmøller længere væk fra en kirke

end 1.000 m, dog 2.000 m ved et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af

vindmøller på mindst 250 m.”

I de situationer hvor stiftsøvrigheden vurderer, at et lokalplansforslag, der omhandler solceller

eller vindmøller og som er placeret uden for den angivne afstand på enten 1.000 m eller 2.000

m fra kirken, vil påvirke indsynet til eller udsynet fra kirken negativt, har stiftsøvrigheden

således mulighed for at anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag. På baggrund af anmodningen afgør ministeren, om forholdet kan begrunde en

indsigelse.

De 10 stifter har således hver især en selvstændig ret til alene at fremsætte indsigelse med et

lokalplanforslag, der vurderes at være i strid med de særlige hensyn, som stiftet varetager,

dvs. varetagelsen af indsynet til kirkerne og udsynet fra kirkerne.

I forhold til vindmøller er det uomtvisteligt, at disse kan ses over store afstande. Afhængigt af

det lokale landskab, vil en mølle, der står både 1.000 m og 2.000 m fra en kirke, kunne få stor

betydning for oplevelsen af kirken som monument i landskabet.

Muligheden for, uden afstandsmæssige begrænsninger, at fremsætte en indsigelse mod et

lokalplanforslag har været påskønnet af Lolland-Falsters Stift, da det har været medvirkende

til, at vi har kunnet sikre stiftets kirker som kulturhistoriske monumenter i landskabet.

Med den nuværende lovgivning har vi haft mulighed for at benytte høringsperioden til at sikre

en kvalificeret og dybdegående sagsbehandling af hvert enkelt planforslag. En ændring i

planlovens § 29, stk. 3 og dermed den nuværende praksis, hvor stiftet har haft en dialog med

relevante kommuner, såfremt der har været lokalplanforslag, der har haft en negativ

indvirkning på kirken, vil kunne få betydning for denne praksis fremadrettet, da lovforslaget

indebærer en forudgående fremsendelse til Kirkeministeriet.

Dette, herunder ministeriets dertilhørende sagsbehandling, vil reducere den tid, som stiftet

ellers kunne have benyttet til dialog og forhandling med kommunen om at nå en

tilfredsstillende løsning, uden at gøre brug af § 29, stk. 3.

Ligeledes finder stiftet heller ikke, at hensynet til det lokale kendskab, og dermed baggrunden

for den særlige rolle som stiftsøvrigheden har i forhold til at opretholde sin ubegrænsede

indsigelsesret i forhold til alle lokalplaner, bliver beskyttet i den foreslåede lovændring, da

kendskabet til de lokale forhold forventeligt vil blive svækket.

Med venlig hilsen

Lolland-Falster stift

391

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stiftsøvrigheden over Lolland-Falsters Stift

Biskop Marianne Gaarden

Stiftamtmand Henrik Horster

Lolland-Falster stift

392

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Sara Aasted Paarup, Underdirektør

Dato:

Ref.:

21. juni 2023

camiv

Sagsnr.: 01.02.00-P20-5-22

Høringssvar til forslag til lov om ændring af planloven

Lyngby-Taarbæk Kommune har med stor interesse læst udkast til

lovforslag om ændring af lov om planlægning og forskellige andre

Love, som er i høring frem til den 23. juni 2023.

Lyngby-Taarbæk Kommune fremsender hermed bemærkninger til

forslag til ændring af planloven vedr. punkt 3.

Ungdomsboliger til

studerende, hvor det foreslås, at 1) kommunerne får mulighed for at

planlægge for private ungdomsboliger og 2) udlejning af private

ungdomsboliger kun kan ske til studerende.

Lyngby-Taarbæk Kommune hilsner forslaget til lovændringen

velkommen, da det i væsentlig grad imødekommer

kommunalbestyrelsens ønske om at regulere, at studieboliger skal

anvendes af studerende.

Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for at skabe attraktive

bosætningsmuligheder, med et bredt og varieret boligudbud for alle.

Det er derfor vigtigt at lovændringen giver kommunerne mulighed for at

regulere anvendelsen af de enkelte bygninger.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker det derfor nærmere præciseret, at

det med lovændringen bliver muligt at reservere en andel af boligerne i

en boligbebyggelse til studerende. Således at det i en lokalplan bliver

muligt at planlægge for f.eks. både almindelige familieboliger og boliger

til studerende i samme bygning.

Kommunerne får herved et større lokalt råderum til at fastlægge

boligtyper i planlægningen. Det vil give kommunerne mulighed for at

tage ansvar for den sociale balance, som understøtter lokalområdernes

udvikling mod levende og blandede byområder.

Kommunen står gerne til rådighed med hensyn til uddybning af

forvaltningens bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kasper Graa Wulff

Direktør

Direkte tlf. 45 97 35 17

45 97 30 00

www.ltk.dk

Skriv sikker post via

borger.dk og Virk

1/1

Lyngy-Taarbæk Kommune

393

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

byggeprojekt ([email protected])

Sagsnummer 2022-7022 HØRING over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl.

28-06-2023 13:58

Til Plan og Landdistriktsstyrelsen

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af planloven

m.fl.

Med venlig hilsen

Mette Juul Petersen

Chefkonsulent

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Metrovej 5

DK-2300 København S

T +45 3311 1700

M +45 7242 4663

E [email protected]

Mere end 2 millioner passagerer kører med Metroen hver uge, og vi bygger flere metro- og letbanestationer, der

skaber nye forbindelser og muligheder i hovedstaden.

Læs mere på

m.dk

dinletbane.dk

Emne:

HØRING over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl. FRIST 23.06.2023

Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede

høringsbrev,

udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love samt

høringsliste.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 23. juni

2023.

Høringssvar bedes sendt til

med angivelse af sagsnummer 2022-7022.

Med venlig hilsen

Dorthe Lønberg Kania

Chefkonsulent

Metroselskabet og Hovestadens Letbane

394

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

Metroselskabet og Hovestadens Letbane

395

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

By- og Kulturforvaltningen

Byudvikling

Nørregade 36

5000 Odense C

www.odense.dk

Tlf. 2228 7727

DATO

23. juni 2023

REF

ANKD

JOURNAL NR.

Odense Kommunes høringssvar til udkast til lovforslag om ændring

af planloven m.fl.

Odense Kommune har gennemgået udkast til lovforslag om ændring af

planloven m.fl. med henblik på at afgive høringssvar.

Odense Kommune arbejder på flere planniveauer fra Bystrategi til

lokalplaner for at fremme den grønne omstilling aktivt gennem fokus på

bæredygtig byudvikling. Odense Kommune anerkender på den baggrund

at lovforslag til ændring af planloven indeholder en række efterlyste

virkemidler og reguleringsmuligheder i både kommune- og lokalplaner, der

understøtter kommunens indsats for både den grønne omstilling og den

klimaindsats, der understøttes gennem kommunens fysiske planlægning.

Odense Kommune anerkender tillige den række administrative

forenklinger, som lovforslag om ændring af planloven indeholder.

Odense Kommune har følgende konkrete bemærkninger til lovforslag om

ændring af planloven:

Muligheder for at kunne lokalplanlægge for alternative mobilitetsløsninger

Odense Kommune vurderer, at det er meget positivt at det nu er muligt at

regulere parkering i et større og mere detaljeret omfang end tidligere,

herunder især at det er muligt at arbejde proaktivt med elbils-pladser og

delebiler. Sidstnævnte er især noget, der er blevet italesat flere gange.

Odense Kommune ser dog udfordringer i, hvordan bestemmelserne i

praksis vil blive reguleret og ville skulle håndhæves.

Muligheden for at fastsætte antallet af parkeringspladser til nul, den

såkaldte ”nulparkering”, er meget positiv. Odense Kommune ser her

potentiale for at skabe gode by- og boligmuligheder i Odense særligt de

steder, hvor der er eller planlægges/sikres andre gode bæredygtige

mobilitetsformer.

Det har et potentiale for at de arealer, der ikke skal reserveres til

parkering, i stedet kan anvendes til f.eks. gode udearealer og bedre

01.00.00-K04-2-23

Sagsnr.

2022-7022

1/4

Odense Kommune

396

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

boliger, og at der derfor eventuelt kan ske en fortætning, som skaber

grundlag for f.eks. kollektiv trafik.

Odense Kommune skal dog i forlængelse af de gode muligheder for

alternative parkeringsløsninger, der gives med lovforslag om ændring af

planloven, udtrykke vores undren over formuleringen i de uddybende

lovforarbejder:

”Det forudsættes i den forbindelse, at kommunerne vil sikre en

hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og lokalområder,

herunder

at der er tilstrækkelige parkeringspladser til boliger, butikker,

arbejdspladser m.v.

Det er ikke hensigten, at muligheden for at

planlægge for nulparkering skal anvendes generelt i større, nye

byudviklingsområder.”

(s. 141)

Odense Kommune finder formuleringen paradoksal og modsatrettet i

forhold til bestemmelsens overordnede formål om at fremme bæredygtig

mobilitet i byområder, især når der i lovforarbejderne lige inden

formuleres:

”Bestemmelser om nulparkering vil kunne anvendes som led i

kommunernes planlægning for bilfri byområder med grøn mobilitet og

mindre luftforurening.”

(s. 141)

Odense Kommune ønsker ikke at planlægge for større byområder helt

uden parkeringspladser, men finder at definitionen af ”tilstrækkelige

pladser” er uhensigtsmæssig, fordi den er meget lokalt geografisk

afgrænsende, og er uambitiøs set i perspektiv af formålet med

bestemmelsen om at fremme bæredygtig mobilitet og planlægge for

nulparkering i større nye byudviklingsområder.

Odense Kommune skal derfor opfordre til at begrebet udfoldes, så det kan

rumme muligheden for at udvikle nye bæredygtige byområder, hvor bilen

er nederst i mobilitetshierarkiet og hvor ”tilstrækkeligt med pladser”

defineres som, at der f.eks. kan anvises parkeringspladser i udkanten af et

byområde (som stadig har en lavere p-norm end det vi arbejder med i

dag), hvor beboere mv. skal gå et stykke fra parkering til slutmålet for at

bilen ikke er det mest oplagte valg af transportmiddel. Med en mere åben

definition af ”tilstrækkelig parkering” ser Odense Kommune gode

potentialer i forslaget.

Nye muligheder for bynatur

Odense Kommune anerkender at der i lovforslag om ændring af planloven

er medtaget bestemmelser, der giver muligheder for at kommunernes

planlægning bedre kan sikre bynatur gennem krav til biofaktor i både

kommuneplanrammer og lokalplaner.

Midlertidig anvendelse

Odense Kommune ser positivt på de forbedrede muligheder for

midlertidige anvendelser af lokalplanlagte områder i byzone frem til

lokalplanen realiseres. Odense Kommune vurderer, at det kan være et

vigtigt redskab som led i realiseringen af målene for blandt andet en

bæredygtig byfortætning med midlertidige aktiviteter i byudviklingsområder

der udbygges over længere tid.

Afværgeforanstaltninger for oversvømmelse udenfor lokalplanområder

Odense Kommune anerkender at lovforslag om ændring af planloven

indeholder mulighed for at planlægge for afværgeforanstaltninger for

oversvømmelse udenfor et lokalplanområde og for at kunne indgå

2/4

Odense Kommune

397

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

udbygningsaftaler med bygherrer om etablering af disse

oversvømmelsesafværgeforanstaltninger.

Odense Kommune har længe efterlyst de bedre klimaløsninger, der ligger

i disse muligheder.

Forbud mod ulovlig bebyggelse

Odense Kommune anerkender at lovforslag om ændring af planloven

medtager muligheden for at kommuner fremover kan nedlægge forbud

mod ulovlig bebyggelse og ændrede anvendelser, der er i strid med anden

lovgivning.

Odense Kommune efterlyser dog at undtagelsesbestemmelsen i

planlovens § 12 stk. 3 om at bestemmelsen ikke gælder, hvis der er

vedtaget lokalplaner, bliver begrænset til undtagelse for lokalplaner, der

regulerer anvendelse og bebyggelse.

Odense Kommune oplever, at undtagelsesbestemmelsen er rigid og

uhensigtsmæssig, da den også finder anvendelse, hvor der er

temalokalplaner for eksempelvis skiltning, som er gældende for

ejendomme i et større område. Her bortfalder muligheden for at benytte §

12 stk. 3, selvom lokalplanen ikke regulerer anvendelse eller har

bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Administrative ændringer

Odense Kommune anerkender de foreslåede administrative forenklinger,

herunder mulighed for at lokalplaner tillige kan indeholde nødvendige

dispensationer fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.

Odense Kommune bemærker dog, at lovforarbejdet til denne ændring ikke

beskriver, om der vil være automatisk opsættende virkning ved klage over

en lokalplan, der har bestemmelser om dispensation fra

naturbeskyttelsesloven. Der er efter gældende praksis i dag automatisk

opsættende virkning ved klage over dispensation fra

naturbeskyttelsesloven.

Anbefalinger til Plan- og Landdistriktsstyrelsen om at inddrage andre

forhold i ændring af planloven

Odense Kommune har en række anbefalinger til forbedringer af planloven,

der ligger ud over de konkrete ændringer der ligger i forslag til ændring af

planloven.

Mere klimavenligt byggeri

Odense Kommune bemærker at lokalplankataloget med forslaget til

ændring af planloven forsat har begrænsede muligheder for at understøtte

klimadagsordenen i forhold til byggeri gennem planlægningen. Herunder

særligt et ønske om fremadrettet at have mulighed for at beskrive brugen

af biogene/mere klimavenlige materialer samt alternativer til beton i

bebyggelsernes konstruktioner.

Med indskrivning af en frivillig ”tilvalgs-klasse” vedr. CO2 i

bygningsreglementet, har kommunerne på det nuværende lovgrundlag

ikke mulighed for at understøtte dette gennem planlægningen, og kan

derved ikke bidrage til en mere ambitiøs klimavenlig og bæredygtig

dagsorden end bygningsreglementet i øvrigt meget lempelige CO2-krav,

som indfases langsomt over en lang årrække i takt med nybyggerier

realiseres.

3/4

Odense Kommune

398

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Byomdannelseszoner

Odense Kommune har i forbindelse med planlovsevalueringen sammen

med KL efterlyst for at planloven har redskaber, der i

byomdannelsesområder kan sikre at et større område med flere

ejendomme under ét kan udvikles samlet og fordele udgifterne mellem alle

ejere til de nødvendige fællesfaciliteter (grønne områder, fælles

servicearealer mv.). Det er ofte disse arealer som efterfølgende bidrager

til områdets samlede værdi og kvalitet. Det opleves i den daglige

planlægning at det ofte er disse – for ejeren – nulværdiområder der er

vanskelige at gennemføre endsige realisere, hvis en eksisterende

ejendomsstruktur bliver afgørende for planernes udformning.

Solnedgangsklausul for lokalplaner

Odense Kommune oplever at vedtagne projektlokalplaner ikke realiseres

og efterfølgende ligger som potentielle uudnyttede byggeretter. Dette er

uhensigtsmæssigt af flere årsager. Dels er der risiko for at

projektlokalplaner udarbejdet for år tilbage udgør grundlaget for

nybyggerier i en uaktuel kontekst. Både den generelle samfundsudvikling

og udviklingen i miljø- og planlovgivning mv. betyder at gamle gældende

projektlokalplaner underlagt nutidige krav og vilkår ikke ville kunne

realiseres med samme indhold. Det medfører ringere boligkvaliteter eller

realisering af en anvendelse, der ikke længere understøtter

planlægningens overordnede målsætninger.

Mængden af urealiserede lokalplaner begrænser tillige muligheden for

hensigtsmæssig og aktualiseret styring af boligudbygningen gennem

kommuneplanens rækkefølgeplanlægning. Odense Kommune efterlyser

på den baggrund at planloven indeholder muligheder for at

projektlokalplaner skal kunne vedtages med tidsbegrænset gyldighed.

Slutteligt vil Odense Kommune kvittere positivt for at være inviteret til det

tværministerielle dialogmøde om fremme af ejerboliger i de større byer.

Dagsordenen om en blandet byudvikling har stort fokus i Odense og vi ser

frem til at bidrage med erfaringer til den igangsatte analyse.

Venlig hilsen

Anette Kold

Afdelingschef, Byudvikling

4/4

Odense Kommune

399

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hoeringplan ([email protected])

Plan Postkasse ([email protected]), Naturteam Postkasse ([email protected])

Bjarke Fogh ([email protected])

Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love sagsnummer 2022-

7022

Sendt:

23-06-2023 09:47

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Plan- og Landdistriksstyrelsen

Hermed Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love sagsnummer

2022-7022 fra administrationen, Odsherred Kommune

Kommunerne får mulighed for at overføre hele landzonelandsbyer til byzone:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 11 a, stk. 6-8, fastsætte rammer for overførsel af landsbyer fra

landzone til byzone med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur og på baggrund af den strategiske

planlægning for landsbyer, jf. §§ 5 c og 5 d.«

Bemærkning:

Det bør præciseret hvornår der kan udlægges en ramme til landsby, således at det ikke reelt er en ophævelse af

indefra og ud princippet. Det kunne f.eks. ske ved at sætte en minimums grænse på antal indbyggere eller antal

ejendomme, som kan betegnes som en landsby, der kan overføres til byzone.

En lokalplan tillige kan indeholde kommunens afgørelse om de fornødne dispensationer fra de af

naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, som kommunen er myndighed for (one-stop-shop)

Planloven : I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. En lokalplan kan indeholde bestemmelse om

undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for

lokalplanens virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.

lov om naturbeskyttelse: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i

særlige tilfælde § 18, stk. 1, og § 19 i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i lov om planlægning, jf. § 15,

stk. 5, i lov om planlægning. Lokalplanen skal have den detaljeringsgrad, der kræves for at kunne gøre undtagelse

fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i særlige tilfælde § 18, stk. 1, og § 19. Undtagelsen skal fremgå udtrykkeligt af

lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel med angivelse af, hvilken regel der undtages fra, begrundelse for

undtagelsen og afvejning af hensyn, der ligger til grund for undtagelsen.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.¨

Bemærkninger til nedenstående forslag i ny planlov:

Alle dispensationer fra naturbeskyttelsesloven gælder, kun i 3 år. Hvis det skal give mening at meddele

dispensation fra naturbeskyttelsesloven som en del af lokalplanprocessen, vil det kræve enten at planloven

overruler naturbeskyttelsesloven, eller at der samtidig laves en ændring af naturbeskyttelsesloven, så

dispensationer, der er givet til en lokalplan, ikke udløber.

Vores erfaring er, at lokalplaner sjældent er så præcise, at der kan tages konkret stilling til projektets betydning

for beskyttelseshensynene, så det vil også kræve, at lokalplanerne bliver mere præcise og bindende i afsnittet

om landskabs- og naturhensyn og ikke, som det ofte er tilfældet, blot udstikker nogle overordnede rammer. Hvis

der senere ønskes dispensation fra lokalplanen i forhold til naturhensynene og landskabshensynene, må der kun

dispenseres fra disse, hvis det ville være inden for gældende praksis at dispensere i en tilsvarende sag efter

naturbeskyttelsesloven.

Med hensyn til bygge- og beskyttelseslinjer skal det bemærkes, at beskyttelseslinjerne kan ændre sig. Det er

særligt relevant for skove, da skovrejsning og fældning er mere normalt end etablering af store søer eller store

vandløb. Selvom der sjældent bygges nye kirker er det dog en mulighed. Der kommer sjældent nye

fortidsminder, men det er ikke helt udelukket at oversete bliver fundet, eller et fortidsminde bliver flyttet.

Med hensyn til beskyttede naturtyper er det et problem, at områder kan vokse ind i beskyttelsen eller ud af

beskyttelsen. Vi vurderer, at det kun giver mening at give mulighed for at dispensere fra naturbeskyttelsesloven

til indgreb i beskyttede naturtyper i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan, hvis der samtidig laves en

ændring af naturbeskyttelsesloven, så naturtyperne er fastlåst, så et beskyttet naturområde hverken kan opstå

Odsherred Kommune

400

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

spontant eller forsvinde igen ved fx tilgroning (det der ofte kaldes at ”vokse ind i eller ud af beskyttelsen”).

Venlig hilsen

Bjarke Fogh

Planmedarbejder

Center for Erhverv, Plan, Byg

ODSHERRED KOMMUNE I NYVEJ 22 I 4573 HØJBY

I www.odsherred.dk

Odsherred Kommune

401

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan og Landdistriktsstyrelsen

att. [email protected]

sagsnummer 2022-7022

Omø, den 22. juni 2023

Vedr.: Høring over forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love.

Omø Beboer- & Grundejerforening skal hermed fremkomme med følgende høringssvar til den fremlagte

høring.

Omø Beboer- & Grundejerforening har med interesse fulgt med i den politiske debat om de småøers

muligheder for at udvikle sig både mht. erhverv og bosætning.

Vi ser positivt på, at det nu er muligt at lave ø-udviklingsplaner i samarbejde mellem kommunen og

øboerne, men er meget bekymret for den ekstra kommunale administration, det medfører i en i forvejen

hårdt trængt kommunal forvaltning, når udviklingsplanen skal behandles som en lokalplan. Den ekstra

administration kan sagtens betyde, at kommunalbestyrelsen værger sig ved at iværksætte ø-

udviklingsplaner.

Vi opfordrer derfor til, at lovforslaget ændres således, at ø-udviklingsplanen skal kunne virkeliggøres, hvis

kommune, den lokale beboerforening og den enkelte lodsejer er enige om udviklingstiltagene.

Venlig hilsen

Dorthe Winther

Formand

Omø Beboer- & Grundejerforening

Omø Beboer- og grundejerforening

402

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt til:

Jeres sagsnummer 2022-7022

Udvikling Miljø og Teknik

Plan-

8900 Randers C

www.randers.dk

Dato: 23-06-2023 /Journalnummer: 01.00.00-K04-1-23

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige

andre love

Randers Kommune har modtaget Plan- og Landdistriktsstyrelsens høring vedr.

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love.

Randers

Kommune kommenterer i nedenstående en række af de punkter, som lovændringen

omhandler. Randers Kommune har ingen kommentarer til de punkter, som ikke

nævnes.

•

Strategisk midtbyplan og øget detailstyring i planloven

Mulighed for at fastsætte krav om grønne områder i kommuneplan og

lokalplan

Dispensationer til beskyttelseslinjer i lokalplaner

Landsplanredegørelse

For-offentlighed

Strategisk midtbyplan og hermed også en øget detailstyring

Lovforslaget indeholder et oplæg om at gøre strategisk midtbyplanlægning

obligatorisk i kommuneplanen.

Der er ikke tvivl om, at midtbyerne rundt omkring er under forandring, og at der

mange steder er brug for indsatser, som kan medvirke til at sikre en fortsat aktivitet i

bymidterne - til gavn for hele byen og opland. Det er imidlertid Randers Kommunes

opfattelse, at det arbejde allerede pågår i mange kommuner, og at der ikke er noget i

lovgivningen, som hindrer, at kommunerne kan arbejde med strategisk

midtbyplanlægning, hvor det er relevant.

Kommuneplanen revideres oftest hvert fjerde år. I forhold til den indsats som oftest

kræves i midtbyerne, er kommuneplanen en meget stationær plan, som hurtigt kan

blive uaktuelopdateret i forhold til de indsatser, som igangsættes. Randers Kommune

finder ikke, at Planloven er designet til at håndtere de indsatser, som strategisk

Randers Kommune

403

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

midtbyplanlægning kræver. Strategisk midtbyplanlægning er typisk mangfoldige

samarbejder på tværs af mange interessenter, som kræver hurtigere og smidigere

handlinger, end en tung planproces kan realisere.

Generelt finder Randers Kommune, at der er en tendens til at planloven bliver et

redskab til at styre og kontrollere en lang række indsatser, som kræver en hurtigere

omstilling, end planværktøjerne er designet til. Planloven spænder generelt i

detaljeringsgrad fra de store linjer i grøn omstilling, klima og bæredygtighed til

tomrør på parkeringspladser. Dette gør efterhånden planlægningen uoverskuelig for

politikere og borgere og dermed mere udemokratisk. Kommuneplanen har ikke

behov for yderligere emner.

Mulighed for at fastsætte krav om grønne områder i kommuneplan og lokalplan

Randers Kommune hilser forslaget vedrørende nye muligheder for at sikre bynatur

velkommen. Hvis kommunerne skal kunne understøtte udviklingen af grønne,

bæredygtige og sammenhængende byområder, er bl.a. en øget mulighed for at stille

krav til begrønning på flere niveauer nødvendigt – både overordnet på

kommuneplanniveau, specifikt i lokalplanen og ikke mindst i forhold til ibrugtagning,

så de gode intentioner sikres ført ud i livet.

Dispensationer til naturbeskyttelsesloven indarbejdet i LP

Randers Kommune er positive i forhold til den foreslåede forenkling omkring ”One-

stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer”. Det vil være en optimering af

proceduren for udarbejdelse og realisering af lokalplaner, såfremt det muliggøres at

håndtere undtagelser fra de relevante bygge- og beskyttelseslinjer som en del af den

konkrete planlægning, når det er relevant.

Randers Kommune vil dog opfordre til, at der samtidig ses på muligheden for at

samle klagemulighederne i ét klagenævn, når dispensationer fra relevante bygge- og

beskyttelseslinjer er indeholdt i et forslag til lokalplan. Derved vil processen vedr.

eventuelle klagesager være mere overskuelig og forenkles til fordel for både naboen,

bygherren og kommunen.

Landsplanredegørelse

Randers Kommune bemærker, at Landsplanredegørelsen fra Regeringen udgår af

planloven. I en tid med store udfordringer såsom klimaforandringer, uro i Europa

med dertilhørende ændringer i energistrukturer, mangel på arbejdskraft osv. er det

Randers Kommunes opfattelse, at der er behov for en overordnet landsplan. En

landsplan, som på nationalt niveau udstikker en retning for, hvordan kommunernes

samlet set bidrager med at løse både dagens og morgendagens udfordringer. Så i

Randers Kommune

404

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

stedet for at lade landsplanredegørelsen udgå, bør denne i stedet ”opgraderes” til en

samlet landsplan, hvor klimaudfordringer, den grønne omstilling og den

demografiske udvikling generelt adresseres og håndteres på et nationalt niveau.

For-offentlighed

Evalueringen af planloven tilkendegiver, at planprocessen effektiviseres ved at

udtage kravet om for-offentlighed i forbindelse med udarbejdelse af

kommuneplantillæg.

Randers Kommune oplever, at vi er i en tid, hvor flere borgere efterlyser indsigt og

indflydelse i deres nærområde. Randers Kommune bemærker, at det stadigt bør

være muligt i processen at indhente viden fra borgerne i komplicerede og

indgribende planer på et tidligt stadie. Det er Randers Kommunes erfaring, at mange

indsigelser kan undgås, hvis borgerne informeres tidligt, ligesom der kan indkomme

væsentlige bemærkninger i den fase.

Slutteligt vil Randers Kommune gøre opmærksom på, at de nuværende muligheder

og incitamenter til at sikre en diversitet / blandede ejerforhold, ikke er en del af den

nuværende høring. Randers Kommune opfordrer til, at muligheden enten reguleres

gennem planloven eller ændrede beskatningsregler.

Med venlig hilsen

Jens Lyngborg Heslop

Direktør

Randers Kommune

Udvikling, Miljø og Teknik

Randers Kommune

405

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

S agsnr. 2022 7022

Sagsnummer: 2023- 15895

Aktid.: 2458036

Sagsbeh.: SGV

Ribe, den 23. juni 2023

Høringssvar om forslag til lov om ændring afplanloven

Plan-og Landdistriktsstyrelsen har i samarbejde med Kirkeministeriet til Ribe Stift den

17.

maj 2023

sendt en høring med udkast til ændringsforslag til planloven.

Af udkastet fremgår følgende på side 83-84:

[..]

På den baggrund foreslås

det,

at stiftsøvrighedens selvstændige indsigelses

ret,

jf.

planlovens

29, stk. 3, 2. pkt., ændres således, at indsigelsesrettens ræk

kevidde for så vidt angår vindmøller og soiceller begrænses.

Det foreslås, at der i

29, stk. 3, efter 2. pkt. indsættes “Stiftsøvrigheden kan

dog ikke fremsætte indsigelse mod et lokalplansforslag, der muliggør opstilling af

solceller længere væk fra en kirke end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke

fremsætte indsigelse mod et lokalplansforslag, der muliggør opstilling af vindmøl

ler længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog 2.000 m ved et lokalplansforslag,

der muliggør opstilling af vindm øller på mindst 250 m.”

Til vurdering har Stiftsøvrigheden har den 19. juni 2023 anmodet Den Kongelig Bygningsinspektør

om en udtalelse.

Arkitekt MAA, MSc., Kgl. Bygningsinspektør Gunilla M. Rønnow udtaler:

[..]

Da det er stifterne og deres rådgivere, som har bedst kendskab til de lokale

forhold, vil det være rigtigst, at indsigelsesretten ligger hos stiftsøvrigheden, hvil

ket også vil forkorte høringsperioden.

Vi skal nævne at vores erfaring gennem 40 år som rådgivere for stiftsøvrighe

derne har været, at den dialog der finder sted med kommuner og andre interes

senter, oftest før en evt, indsigelse, næsten altid fører til en løsning, som tilgode

ser både hensynet til kirkernes omgivelser og til den nødvendige udbygning at

bæredygtig energ såvel som til anden planlægning.

Som minimum bør stiftsøvrighederne fortsat have indsigelsesret indenfor kirke

beskyttelseszonerne, også hvor disse går ud over de foreslåede afstandsgræn

ser

Korsbrødregade 7, 6760 Ribe

Ean-nr. 5798000818743

Tlf.

CVR

75421800

57244615

[email protected] ([email protected])

www.ribestift.dk

Ribe Stift

406

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stiftsøvrighedens høringssvar

Indledningsvis skal nævnes, at kirkerne i Danmark er landsbyens vigtigste kulturhistoriske monu

menter. Kirkerne ligger ofte højt placeret i landskabet og er synlige langvejsfra. Den status, som

landsbykirker og kirker i det åbne land har, skal beskyttes mod iøjnefaldende udviskning og slø

ring.

Placering af meget høje vindmøller samt testcentrer for forsøgsmøller ca. 2000 meter fra kirkerne i

Syd- og Vestjylland omfatter ikke alene placering at møller, men også infrastruktur i forbindelse

med møllerne og testcentrer. Det betyder, at hele området vil ændre karakter. Nærliggende byom

råder og kirker påvirkes utvivlsomt af konstruktionsarbejde, trafik og støj. Det må forventes, at om-

rådets karakteristika derved fjernes. Dertil kommer hensynet til de landskabelige værdier, både i

forhold til kulturhistorien og naturen.

Et helt konkret eksempel herpå er Ribe Domkirkes Borgertårn, der betragtes som et markant pejle

mærke og vartegn, og som ses på lang afstand i flere retninger, men især på langs af det flade

marskiand. Borgertårnet er 50 meter højt. Den væsentligste oplevelse ved at stå på toppen at tår-

Ret er at opleve kirken som det højeste punkt, der giver det store sigt til alle sider i det åbne og

flade marsklandskab. Domkirkens status vil unægtelig blive påvirket ved placering af store forsøgs

møller i sigtelinjerne.

Placeringen af 450 meter høje forsøgsmøller i vadehavskystens flade marsklandskab vil helt over

tage og ændre det samlede udtryk for Vadehavsområdets kulturlandskab. Placeringen truer endvi

dere verdensarvsudpegningen, og vil have en ødelæggende indflydelse på nationalparkens mulig

hed for at opfylde nationalparkloven og nationalparkens formål.

Stiftsøvrigheden er bekymret for indførelse af en generel begrænsning i indsigelsesretten vurderet

i metermål. Ribe Stift er geografisk et helt fladt landskad, hvor kirkelandskabet kun sjældent kan

afgrænses af 2000 meter.

Eksempelvis og helt konkret viser kirkeplan.dk, at kirkelandskabet ved Ribe Domkirke rækker me

get længere mod vest end 2000 meter.

Dertil kommer selve fremsendelsen til Kirkeministeriet, samt den af ministeriet dertilhørende sags

behandling, der vil reducere den tid, som stiftet ellers kunne have benyttet til en dialog og forhand

ling med en kommune om at nå en tilfredsstillende løsning, uden at gøre brug at planlovens

29,

stk. 3.

Slutteligt skal nævnes, at Stiftsøvrigheden er enig i de forhold, som Kongelig Bygningsinspektør,

påpeger i udtalelsen at den 20. juni 2023.

Der er ingen tvivl om, at stifterne sammen med de respektive rådgivere har det bedste kendskab til

de lokale forhold.

Side2af3

Ribe Stift

407

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stiftsøvrighedens forslag til fremsendte udkast:

Stiftsøvrigheden mener på baggrund af ovenstående og især henset til de forhold, der gør sig

gældende i Ribe Stift at det er mest hensigtsmæssigt, at indsigelsesretten for Stiftsøvrigheden i

forhold til vindmøller i den eksisterende

29, stk. 3, bevares.

—

Alternativt foreslår Stiftsøvrigheden følgende tilføjelser til planlovens udkast i

29, stk. 3:

Tilføjes

En minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplansforslag ud fra de særlige hensyn,

som ministeren varetager. Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt. gælder også for

stiftsøvrig heden.

Stiftsøvrigheden kan dog ikke fremsætte indsigelse mod et lokalplansforslag, der muliggør

opstilling af solceller længere væk fra en kirke end 1 .000 m. Stiftsøvrigheden kan heller

ikke fremsætte indsigelse mod et lokalplansforslag, der muliggør opstilling af vindmøller

længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog 2.000 m ved et lokalplansforslag, der muliggør

opstilling af vindm øller på mindst 250 m.

Stiftsøvrigheden har dog mulighed for at anmode kirkeministeren om at fremsætte indsi

gelse mod et lokalplansforslag, hvorefter kirkeministeren indenfor 7 hverdage vurderer, om

forholdet kan begrunde en indsigelse.

På side 84 i udkastet beskrives ret tydligeligt, at der kan være konkrete situationer, hvor lokalplan

lægning for vindmøller og solceller i en større afstand fra en kirke end den foreslåede kan påvirke

indsynet til og udsynet fra kirken negativt. Det vil i givet fald være kirkeministeren, der varetager

hensynet til kirkerne, I sådanne situationer vil stiftsøvrigheden have mulighed for at anmode kirke-

ministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokalplansforslag.

Det må lægges til grund, at det største lokalkendskab ligger ved det lokale stift, hvorfor opmærk

somheden må henledes på, at kirkeministeren indenfor 7 hverdage skal vurdere, om forholdet kan

begrunde en indsigelse. Det forudsættes som hidtil, at de forhold, kirkeministeren gør indsigelse

mod, er af væsentlig national interesse.

Stiftsøvrigheden foreslår, at såfremt kirkeministeren ikke indenfor fristen vurderer lokalplansforsta

get, tillægges Stiftsøvrigheden indsigelsesretten. Fristen på 7 hverdage er ment som en sikkerhed

for at der tages stilling til et lokalplansforslag rettidigt, og at stillingtagen er begrundet i såvel natio

nal samt lokal interesse.

Med venlig hilsen

Elof Westergaard

Biskop over Ribe Stift

Side

Ribe Stift

408

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ribe Stift

Korsbrødregade 7

6760 Ribe

Regstrup, den 20. juni 2023

Vedr. lovforslag om ændring af stiftsøvrighedens indsigelsesret i forhold til vindmøller

Med anmodning om en udtalelse har Ribe Stift hertil fremsendt lovforslag om ændring af s

tiftsøvrighedens indsigelsesret i forhold til vindmøller og solcelleanlæg.

Det foreslås, at stiftsøvrighedernes selvstændige indsigelsesret, jf. planlovens

§ 29, stk. 3, 2. pkt., ændres således, at indsigelsesrettens rækkevidde for så vidt angår

vindmøller og solceller begrænses.

For solcelleanlæg vil der herefter kun være muligt for stiftsøvrigheden at gøre indsigelse, hvis

anlægget ligger indenfor en radius på 1.000 m fra en kirke.

Vi nærer ingen generel betænkelighed ved dette.

For vindmøller vil stiftsøvrigheden kunne gøre indsigelse, hvis vindmøller opstilles indenfor en

radius på 1.000 m, dog 2.000 m hvis vindmøllerne har en højde på over 250 m.

Denne begrænsning vil i de fleste tilfælde ikke vække bekymring.

Det forekommer dog ikke

hensigtsmæssigt, at en ensartet afstandsgrænse skal gælde omkring alle kirker i Danmark.

Det anføres da også i lovforslaget, at

”Påvirkningen

af indsynet til og udsynet fra en kirke afhænger

af de lokale forhold, landskabets karakter, bebyggelses- og bevoksningsforhold m.v. Der kan

således konkret være situationer, hvor lokalplanlægning for vindmøller og solceller i en større

afstand fra en kirke end den foreslåede kan påvirke indsynet til og udsynet fra kirken negativt. Det

vil i givet fald være kirkeministeren, der varetager hensynet til kirkerne. I sådanne situationer vil

stiftsøvrigheden have mulighed for at anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag, hvorefter kirkeministeren vurderer, om forholdet kan begrunde en indsigelse.”

Da det er stifterne og deres rådgivere, som har bedst kendskab til de lokale forhold, vil det være

rigtigst, at indsigelsesretten ligger hos stiftsøvrigheden, hvilket også vil forkorte høringsperioden.

Vi skal nævne at vores erfaring gennem 40 år som rådgivere for stiftsøvrighederne har været, at den

dialog der finder sted med kommuner og andre interessenter, oftest før en evt. indsigelse, næsten

altid fører til en løsning, som tilgodeser både hensynet til kirkernes omgivelser og til den nødvendige

udbygning af bæredygtig energi, såvel som til anden planlægning.

Som minimum bør stiftsøvrighederne fortsat have indsigelsesret indenfor kirkebeskyttelseszonerne,

også hvor disse går ud over de foreslåede afstandsgrænser.

Med venlig hilsen

For Camilla Løntoft Nybye

Arkitekt MAA, MSc., Kgl. Bygningsinspektør

Gunilla M. Rønnow

Ribe Stift - bilag 1

Rønnow Arkitekter A/S

E [email protected]

www.ronnowarkitekter.dk

CVR-nr. 18 73 82 95

Kontor

Ny Kongensgade 9, 2.

DK-1472 København K

T +45 59 44 32 00

Indehavere

Mette Prip Bonné, arkitekt m.a.a.

Camilla L. Nybye, arkitekt m.a.a./MSc

Inge-Lise Kragh, arkitekt m.a.a.

Bank

Jyske Bank

Reg. nr. 5037

Kontonr. 118587-2

409

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl. - Sagsnr. 2022-7022

02-06-2023 09:15

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 18. maj 2023 sendt lovforslag om ændring af planloven m.fl. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

hoeringplan <[email protected]>

Sendt:

17. maj 2023 15:57

Til:

BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

<[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>; Finansministeriets postkasse

<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Justitsministeriet

<[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

<[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets Departement <[email protected]>;

Fødevareministeriet <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet

<[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM

Departement <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>;

Økonomiministeriet <[email protected]>; Arbejdstilsynet <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>;

Bygningsstyrelsen <[email protected]>;

Datatilsynet <[email protected]>; NFA Hovedpostkasse <[email protected]>; FM

Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen

<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>;

FES

<[email protected]>; 1 - FSTS Forsyningstilsynet <[email protected]>; GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse

$Kystdirektoratet (kdi) <[email protected]>; KOMJ Kommissarius Jylland Postkasse

<[email protected]>; KOMOE Postkasse <[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse

<[email protected]>; (LBST) <[email protected]>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <[email protected]>; MST

Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets

Rigsrevisionen

410

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

<[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; EM NH Hovedpostkasse

<[email protected]>; EM NH Planklagenævnet Funktionspostkasse <[email protected]>; RAD FP Sikker

<[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)

<[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; Social- og Boligstyrelsen <[email protected]>; Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur <[email protected]>; SFOS Styrelsen for Forsyningssikkerhed hovedpostkasse

<[email protected]>; UVM - STIL <[email protected]>; STUK - STUK <[email protected]>; Sundhedsstyrelsen

Institutionspostkasse <[email protected]>; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; ts Info

<[email protected]>; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen <[email protected]>; US Udlændingestyrelsen

Økonomistyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

regionh@regionh.dk

<[email protected]>; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; abf@abf-

rep.dk; [email protected];

Info-Akademiraadet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (høring)

Emballageindustrien

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske

Advokater <[email protected]>;

Danske Havne og Foreningen for

Danske Privathavne <[email protected]>;

Jakob Svane <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rigsrevisionen

411

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug & Førevarer

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Søfartens Ledere <[email protected]>;

Maskinmestrenes Forening <[email protected]>; Mejeriforeningen (ddb) <[email protected]>;

Nationalpark Thy <[email protected]>;

NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Tekniq Arbejdsgiverne <[email protected]>;

Økologisk Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Emne:

HØRING over udkast til lovforslag om ændring af planloven m.fl. FRIST 23.06.2023

Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede

høringsbrev,

udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love samt

høringsliste.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 23. juni

2023.

Høringssvar bedes sendt til

med angivelse af sagsnummer 2022-7022.

Med venlig hilsen

Dorthe Lønberg Kania

Chefkonsulent

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

Rigsrevisionen

412

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Returadresse:

Land By og Kultur, Plan

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune om forslag til ændring af

planloven, naturbeskyttelsesloven med videre

Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) har modtaget høring om forslag til ændring af Planloven (PL),

Naturbeskyttelsesloven (NBL) med videre. RKSK har læst lovforslaget med stor interesse og glæde

over de mange nye muligheder.

Administrationen har dog følgende nedenstående bemærkninger.

1. Strategisk planlægning, bymidter i mindre og mellemstore byer (pkt. 6 og 14, PL)

RKSK er enige i vigtigheden i, at der arbejdes strategisk med planlægningen for bymidter i mindre og

mellemstore byer for at sikre disse levedygtighed.

RKSK kan dog være bekymret for, at regler og vejledning, om hvordan den strategiske planlægning

skal ske i praksis, kommer for sent set i forhold til den forestående kommuneplanrevision. Af

lovbemærkningerne fremgår det, at det ikke er hensigten, at der skal være regler fra lovens

ikrafttrædelse, men at disse kan komme senere efter behov. Derudover er RKSK bekymret for, at der

ved manglende vejledning vil kunne klages over kommunernes planlægning og det dermed vil kunne

medføre at kommuneplanen bliver underkendt.

Anbefaling

RKSK anbefaler derfor, at der indarbejdes en overgangsordning, som giver mulighed for at forsætte

efter den hidtidige lov indtil vejledning og eventuelle nærmere regler foreligger. og at sådan vejledning

kommer snarest muligt.

2. Procentdel med grønne arealer (pkt. 11, PL)

RKSK er positive overfor, at der stilles krav om mere grønt i forskellige rammeområder, jf. pkt. 11 i

lovforslaget.

RKSK ser dog, at det vil være mere hensigtsmæssigt at de grønne arealer ikke kun benævnes i

procentdele men tilpasse til de pågældende arealer. f.eks. i erhvervsområder afhænger arealet til grønt

meget af, hvilken type erhverv, der er tale om.

Endelig vil RKSK pointere, at datamodellen for rammerne skal opdateres hurtigst muligt efter lovens

ikrafttrædelse, så kommunerne ikke skal afvente dette i forbindelse med den forestående

kommuneplanrevision.

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

Ringkøbing-Skjern Kommune

413

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 2 af 3

Anbefaling

RKSK anbefaler, at lovteksten ændres fra

”4) procentdel med grønne arealer”

til

”4) omfang af eller

procentdel med grønne arealer”

3. Naturforhold, herunder dispensationer fra NBL (pkt. 18 og 25, PL)

RKSK ser positivt på, at der kan ske en koordinering af kommunens sagsbehandling i forbindelse med

lokalplanlægningen, når realiseringen af lokalplanens muligheder også kræver dispensation fra dele af

Naturbeskyttelsesloven.

Imidlertid er dette alene brugbart i forbindelse med projektlokalplaner, hvor kommunen har modtaget

ansøgning om dispensation samtidig med udarbejdelsen af lokalplanen.

Anbefaling

For at sikre præcis forståelse af ordet ”naturforhold” i den fremtidige § 15, stk. 2, nr. 10 (der bliver nr.

12) anbefaler RKSK, at der i bestemmelsen henvises til den nye § 15, stk. 5 (pkt. 25 i lovforslaget).

4. Tilvejebringelse af fællesanlæg – parkering (pkt. 19, PL)

RKSK finder omformuleringen af den hidtidige § 15, stk. 2, nr. 12 (der bliver nr. 14) fin i forhold til at

sikre mere bynatur og adgang til energirigtige løsninger for transportmidler. RKSK ønsker dog, at der

også gives mulighed for at stille krav om fællesanlæg i form af parkering, uden at det er et krav, at

disse har tilhørende infrastruktur for alternative drivmidler til transport.

Anbefaling

RKSK foreslår at den nye foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14 ændres fra:

”14) tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer og parkeringspladser med tilhørende

infrastruktur for alternative drivmidler til transport, i det af planen omfattede område eller tilslutning til

fællesanlæg i eller uden for området som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,”

og til:

”14) tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer og parkeringspladser eventuelt med

tilhørende infrastruktur for alternative drivmidler til transport, i det af planen omfattede område eller

tilslutning til fællesanlæg i eller uden for området som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,”

5. Krav om udendørs opholdsareal ved hoteller i transformationsområde (pkt. 30, PL)

RKSK finder det hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for i transformationsområder også at tillade

hoteller og kontorerhverv. Imidlertid er RKSK undrende overfor, hvorfor der skal være adgang til

udendørs opholdsarealer uden støj for kontorerhverv og hoteller. Se pkt. 30 i lovforslaget med forslag

til omformuleringen af § 15a, stk. 3.

RKSK er enige i, at ikke støjbelastede udendørs opholdsarealer er et stort aktiv og afgørende for

boliger, men RKSK ønsker frihed til at planlægge for hoteller og kontorerhverv i

transformationsområder uden adgang til opholdsarealer, der ikke er støjbelastede.

Ringkøbing-Skjern Kommune

414

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 3 af 3

Anbefaling

RKSK foreslår, at § 15 a, stk. 3 nr. 4 fastholdes som gældende lov.

6. Glamping (pkt. 40, PL)

RKSK er glade for den nye mulighed for tidsbegrænset tilladelse til 8 glampingenheder, men ser en

udfordring ved, at der kan tillades dette som konkurrent til etablerede campingpladser.

Vil en havn, hvor der kommer besøgende, efter lovændringen kunne etablere glampingenheder uden

en udlejningstilladelse efter campingreglementet, fordi der så er tale om en virksomhed med glamping

og ikke en campingplads med glamping? Er der efter lovændringen mulighed for at opstille f.eks. 8

autocampere ved en virksomhed, kalde det glamping og så leje dem ud?

Der er behov for en præcis definition af begreberne ”glampingenheder”, ”veletableret”, ”større” og

”væsentlige besøgsaktiviteter” og en forklaring af samspillet mellem de nye muligheder i planloven set

i forhold til campingreglementet og sommerhuslovgivningen. Hvad med brandforhold, indhegning,

vinteraktiviteter og lignende, der i dag reguleres i campingreglementet? Hvordan skal det reguleres

ved glamping ved en virksomhed?

Anbefaling

RKSK foreslår, at ovennævnte begreber defineres i lovforslagets pkt. 40, herunder i den foreslåede §

35, stk. 11. Derudover anbefaler RKSK, at der snarest kommer en vejledning om forståelsen af

bestemmelsen og sammenhængen til og forskellen fra campingreglementet og sommerhusloven i

forhold at sikre en klar administration af de nye muligheder.

7. Undtagelser (pkt. 2, NBL)

RKSK finder det hensigtsmæssigt med ”one stop shop” ved planlægning, som samtidig kræver

dispensation fra Naturbeskyttelsesloven (NBL).

RKSK ønsker dog en præcisering i bestemmelsen af, hvad der i lovforslagets pkt. 2 om ændring af NBL

menes med ordet ”undtagelse”.

Anbefaling

RKSK foreslår, at ordet ”undtagelse” i bestemmelsen i lovforslaget pkt. 2 om ændring af NBL ændres til

ordet ”dispensation”.

Venlig hilsen

Marie Bjørnholdt Andresen

Planlægger

Ringkøbing-Skjern Kommune

415

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Roskilde Stift

Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920

4000 Roskilde,

d. 23. juni 2023

E-mail [email protected]

Akt nr.: 2456934

/TSD

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Høringssvar om forslag til lov om ændring af planloven

Roskilde Stiftsøvrighed og biskoppen over Roskilde Stift afgiver hermed følgende fælles

høringssvar:

Kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og fremstår i dag som markante

kulturhistoriske kendingsmærker. Kirkerne er selvejende, og ingen af dem er fredede, idet

kirkebygninger, der er omfattet af lovgivningen om folkekirken, er undtaget fra

bygningsfredningslovens bestemmelser.

Det er de lokale sognes menighedsråd, der har ansvaret for sognets kirker og kirkegårde, og i

henhold til § 29 i bekendtgørelse nr. 1172 af 19/09/2016 om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde, skal et menighedsråd søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser

bebygges eller bruges på skæmmende måde. Det bør herved, så vidt muligt undgås, at der foretages

sådanne ændringer i bebyggelse og beplantning ved kirken at skønhedsværdien, der er knyttet til

samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelserne, forringes.

Stifterne i Danmark er – når det gælder plansager - decentrale statslige myndigheder under

Kirkeministeriet. I plansager, er det således stifternes opgave at føre overtilsyn med kirker og

kirkegårde og sikre beskyttelsen af kirkeområdernes nærmeste omgivelser mod skæmmende

bebyggelse og lignende.

Med ændringsforslaget til planloven ønskes der indført en begrænsning i stiftsøvrighedens

indsigelsesret på 1.000 meter fra en kirkebygning vedrørende planlægning for vindmøller og

solceller og 2.000 meter for vindmøller på mindst 250 meter.

Ændringen har til formål at tilgodese ønsket om klarere rammer for stiftsøvrighedens indsigelsesret,

og at sikre en helhedsorienteret varetagelse og fokusering af det statslige tilsyn med kommunernes

lokalplanlægning.

I de situationer, hvor stiftsøvrigheden vurderer, at vindmøller og solceller i en større afstand fra en

kirke vil kunne påvirke indsynet til og udsynet fra kirken negativt, har stiftsøvrigheden mulighed

for at anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokalplansforslag.

En indsigelse forudsætter som hidtil, at der er tale om forhold af væsentlig national interesse.

De 10 stifter har således hver især en selvstændig ret til alene at fremsætte indsigelse mod et

lokalplansforslag, der vurderes at være i strid med de særlige hensyn, som stiftet varetager, dvs.

varetagelsen af indsynet til kirkerne og udsynet fra kirkerne.

Roskilde Stift

416

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I forhold til vindmøller er det uomtvisteligt at disse kan ses over store afstande, og afhængigt af det

lokale landskab vil en mølle, der står både 1.000 m. og 2.000 m. fra en kirke, kunne få stor betydning

for oplevelsen af kirken som monument i landskabet.

Et lokalplansforslag sendes i høring i en periode fra 2 til 8 uger afhængig af kompleksiteten i

lokalplansforslaget.

Selve fremsendelsen til Kirkeministeriet og den af ministeriet dertilhørende sagsbehandling, vil

reducere den tid, som stiftet ellers kunne have benyttet til en dialog og forhandling med en kommune

om at nå en tilfredsstillende løsning uden at gøre brug af planlovens § 29, stk. 3.

Stifterne har haft mulighed for at benytte høringsperioden til at sikre en kvalificeret og dybdegående

sagsbehandling af hvert enkelt planforslag.

Stiftet har haft mulighed for at indlede forhandlinger med kommunerne, inden det har været

nødvendigt at benytte sig af muligheden for at fremsætte en indsigelse, jf. planlovens § 29, stk. 3

med opsættende virkning.

Stiftsøvrigheden noterer sig således, at der sker en indskrænkning i stiftsøvrighedens selvstændige

indsigelsesret, men at Kirkeministerens indsigelsesret opretholdes.

Den omstændighed, at der sker en indskrænkning af stiftsøvrighedernes selvstændige indsigelsesret,

er uheldig set i lyset af, at man i Roskilde Stift har store landområder, hvor placering af vindmøller

og solceller kan udgøre en stor udfordring i forhold til ud- og indsynet af kirkerne.

Det lokale stift har det største lokale kendskab til forholdene og burde derfor fortsat have mulighed

for at komme med indsigelser uindskrænket.

Vi ønsker derfor de nuværende bestemmelser i planloven for stiftsøvrighedens mulighed for

indsigelser opretholdt, da disse bestemmelser medvirker til, at vi kan sikre stiftes kirker som et

kulturhistorisk monument i landskabet.

Venlig hilsen

Ulla Thorbjørn Hansen

Biskop

Roskilde Stift

417

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnr. 2022-7022

Bemærkninger til ”Lov om ændring af lov

om planlægning og forskellige andre

love”

Rådet for Bæredygtigt Byggeri takker for muligheden for at give bemærkninger til

lovforslaget.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri har fokus på, hvordan Planloven sætter rammerne for

udviklingen af vores byer, og hvordan Planloven i højere grad kan blive et aktivt redskab

for de kommunale myndigheder, når de skal bidrage til opfyldelsen af vores klima- og

naturmål. Det er vigtigt, at evalueringen af Planloven udmønter sig i konkrete lovforslag,

så Planloven forbedres og indtænkes som et værktøj til at løse klima- og

biodiversitetsudfordringen.

Bemærkninger til det konkrete lovforslag

Rådet for Bæredygtigt Byggeri vil gerne udtrykke overordnet opbakning til de ændringer til

Planloven, der er foreslået, men vil samtidig gerne udtrykke bekymring for ophævelsen af

Landsplanredegørelsen og at nulparkering ikke kan anvendes i større byudviklings-

områder. Derudover vil Rådet for Bæredygtigt Byggeri gerne opfordre til præcisering og

udvidelse af en række af tilføjelserne.

Landsplanredegørelse

Vi befinder os midt i en række akutte kriser, og her bærer bygge- og ejendomsbranchen

en stor del af ansvaret. Byggeri og bygninger står for ca. 30 % af Danmarks samlede CO2-

udledning. Branchen tærer på jordens ressourcer, og bidrager til tilbagegangen i

biodiversiteten. Pladsen er trang i Danmark, og i fremtiden skal der både være plads til VE-

anlæg, fødevareproduktion, infrastruktur, vild natur, byer og mennesker. Dette kalder på

national planlægning, der skaber rammerne for mere tværkommunalt samarbejde.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Farvergade 17, 4. sal

•

1463 København

•

www.rfbb.dk

Rådet for bæredygtigt byggeri

418

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landsplanredegørelsen kan være et afgørende værktøj i denne indsats. Rådet for

Bæredygtigt Byggeri finder det derfor stærkt bekymrende, at § 2, stk. 2 og 3 ophæves og

at kravet om Landsplanredegørelsen således afskaffes.

Grønne arealer

Rådet for Bæredygtigt Byggeri bakker op om, at ”procentdel med grønne arealer” bliver

tilføjet som et nyt emne til § 11 b, stk. 1 og dermed skal konkretiseres i kommuneplanens

rammer for lokalplanlægningen. Rådet vil dog gerne opfordre til, at det bliver præciseret,

at det ikke kun handler om kvantitet, men også om kvaliteten af arealerne. Der er stor

forskel på, om et område fungerer som et rekreativt grønt område eller et naturareal, hvis

det skal bruges som værktøj til at begrænse tilbagegangen i biodiversiteten, og det er en

distinktion, som er vigtig i kommuneplanen.

Vi bakker ligeledes op om, at naturforhold tilføjes til Lokalplankataloget, og at det

præciseres, at fællesanlæg kan være grønne arealer.

Parkering

Rådet for Bæredygtigt Byggeri bakker op om, at det bliver muligt for kommunerne at træffe

beslutning om, at der i et område ikke skal etableres parkeringspladser, foruden

parkeringspladser til mennesker med handicap. CO

-udledningen forbundet med at bygge

f.eks. parkeringskældre er betydelig. Ændringen kan medføre en grønnere adfærd, hvis

bestemmelsen anvendes til at planlægge bilfri byområder, da fraværet af

parkeringspladser pålægger den enkelte at vælge et alternativ til bilisme, som f.eks.

cykling, gåben eller offentlig transport - til gavn for grønnere mobilitet i byerne. Det vil

desuden have afledte positive effekter i form af mindre luftforurening, mindre trængsel og

øget brug af kollektiv transport, hvis kommunerne gør brug af ændringen.

Derfor synes Rådet, at det er unødvendigt at forudsætte, at muligheden for nulparkering

ikke anvendes i generelt større, nye byudviklingsområder. Det er netop her, at

planlægningen af større bilfri områder giver incitament til grønnere mobilitet, og det er

afgørende for en fremtidig bæredygtig byplanlægning. Rådet opfordrer derfor til, at denne

forudsætning slettes og at kommunerne selv får mulighed for at beslutte, hvor i byerne at

potentielle bilfri områder placeres.

Midlertidig arealudnyttelse

Rådet for Bæredygtigt Byggeri vil gerne udtrykke opbakning til, at mulighederne for

midlertidig anvendelse lempes. I stedet for at have tomme grunde i et byområde, så er det

attraktivt at udvikle byliv, kendskab og ejerskab til byområdet undervejs i byggeprocessen,

Rådet for bæredygtigt byggeri

419

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

så det gøres til en del af lokalsamfundet og stedlige identitet styrkes. Etablering af f.eks.

by- og nyttehaver bidrager til at bringe naturen tættere på byen og kan med fordel

samtænkes med initiativer for mere biodiversitet i byerne.

Yderligere bemærkninger til Planloven

Udover ovenstående bemærkninger vil vi gerne benytte lejligheden til at fremhæve en

række mulige tilføjelser til Planloven, der kan være med til at sikre, at kommunerne har de

rette værktøjer til at fremme bæredygtighedstiltag inden for byggeri og byplanlægning i

kommunen.

Senest med lov nr. 417 af 23. april 2023 blev klima skrevet ind i Planlovens

formålsparagraf. Det er et vigtigt første skridt til at give kommunerne flere værktøjer til deres

klimaindsatser. Det er nødvendigt, at planloven, og herunder kommunerne, bliver gjort til

aktive medspillere i opfyldelsen af vores nationale klimamål.

Der er dog brug for at specificere, hvilke nye muligheder og værktøjer det øgede fokus på

klima i planloven giver. Rådet for Bæredygtigt Byggeri vil gerne opfordre til, at der stilles

klimamål i kommunernes planstrategier, at lokalplankataloget udvides med klima-

bestemmelser og at der udarbejdes en ny vejledning til lokalplanlægningen med fokus på

klima og natur.

Klimamål i kommunernes planstrategier

Jf. Planlovens § 23a skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af den første halvdel af

den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Rådet

anbefaler, at nedbringelse af klimaaftryk gøres til en bunden opgave og dermed en fast del

af kommunernes planstrategier.

Rådet anbefaler derfor, at der indføres en ny stk. 2 i Planlovens §23a:

Ny Stk. 2: Den i stk. 1 nævnte planstrategi skal indeholde mål for, at kommune-

planlægningen medvirker til at mindske udledning af drivhusgasser, at håndtere de

uundgåelige klimaforandringer samt at varetage hensynet til natur og biodiversitet.

(De hidtidige stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.)

Rådet for bæredygtigt byggeri

420

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udvidelse af lokalplankataloget i § 15 stk. 2 med

klimabestemmelser

Af lovforslaget fremgår en række tilføjelser til lokalplankataloget § 15 stk. 2, som Rådet for

Bæredygtigt Byggeri, jf. ovenstående generelt bakker op om. Rådet bemærker dog, at der

ikke indføres nye klimaværktøjer til kommunerne i lokalplankataloget. Dette vurderes

uhensigtsmæssigt.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri vil gerne opfordre til, at tilføjelsen af klimahensyn til

Planlovens formålsparagraf følges op med konkrete muligheder for kommunerne til at gå

længere i nye lokalplaner med at reducere drivhusgasudledninger.

Konkret foreslår vi, at kommunerne i nye lokalplaner får mulighed for at stille krav til:

Nybyggeris CO2-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering (LCA).

Ressourcekortlægning og genbrug af egnede bygningsdele ifm. nedrivning eller

omdannelse.

Ny vejledning til lokalplanlægning med fokus på klima og natur

Uanset hvilke planlovsændringer, der gennemføres, bør der udarbejdes en ny vejledning

til lokalplanlægning, som specifikt adresserer klima- og biodiversitetsudfordringerne og

specificerer de nye muligheder, som planlovsændringerne medfører. Den seneste

vejledning til lokalplanlægning er fra 2009, og den berører ikke klima eller biodiversitet. En

ny vejledning til lokalplanlægning er derfor en vigtig indsats, når en ny planlov er vedtaget.

Det er nødvendigt med en mere gennemgribende bearbejdning af planloven, hvor

hensynet til klima bliver omdrejningspunktet for en mere grøn, enkel og forståelig planlov.

En sådan gennemgribende bearbejdning vil ligeledes kunne sikre en bedre sammenhæng

med bygningsreglements klimakrav, der trådte i kraft 01.01.2023.

Rådet for bæredygtigt byggeri

421

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Fejø, den 22. juni 2023

Høringssvar til

Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love

(Opfølgning på evaluering af planloven m.v.)

Sammenslutningen af Danske Småøer vil gerne kvittere for, at lovforslaget bl.a. anerken-

der, at de små øer har udfordringer, der kræver særlige løsninger: Vores 27 medlemsøer

ligger alle og med hele deres areal inden for kystnærhedszonen. Desuden er en forholds-

mæssig stor andel af den enkelte småøs areal i sagens natur omfattet af strandbeskyttel-

seslinjen. Det betyder, at

udvikling på øerne, der kræver fysiske faciliteter, bebyggelse

eller lignende, pr. definition er kystnær.

Sammenslutningen af Danske Småøer ser derfor positivt på forslaget om,

”at ministeren

for landdistrikter efter aftale med miljøministeren - uanset planlovens § 29 om statens va-

retagelse af nationale interesser

–

kan godkende, at kommunalbestyrelsen vedtager en ø-

udviklingsplan, der fraviger

§ 5 b, stk. 1, og § 35, stk. 1.”

Der er behov for at give de små øer øgede muligheder for at opnå en lempeligere adgang

til fravigelse af planlovens regler om planlægning og landzoneadministration i kystnær-

hedszonen: Alle initiativer og projektet på småøerne har af naturlige årsager en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, i og med at

småøernes samlede areal ligge indenfor kystnærhedszonen.

Desværre mener vi

ikke,

at forslaget åbner for mulighed for udvikling på småøerne sva-

rende til det behov, der er:

Kravene til vækst, flere turister og særegenhed for forsøgs-

projekter på landsplan har en karakter og en skala, så det er vanskeligt at forestille sig et

forsøgsprojekt på en af småøerne. Omvendt er de muligheder, der udbydes inden for ø-

udviklingsplaner i f.eks. den udvidede strandbeskyttelseszone af så lille skala (isbod, fod-

boldnet etc.), at det ikke åbner for reelle muligheder for udvikling på småøerne. Der

mangler muligheder, der er tilpasset i skala og omfang, og som anerkender at småøernes

arealer er små, alle er i kystnærhedszonen og med en forholdsmæssig stor andel i strand-

beskyttelseslinjen. Dette uddybes nedenfor.

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

Sammenslutningen af Danske Småøer

422

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sammenslutningen af Danske Småøer har følgende kommentarer til lovforslaget og de

tilhørende bemærkninger:

•

Anvendelse af eksisterende bygninger i land- og byzone:

Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer er meget positive overfor de nye muligheder, der åbnes for på småøerne

bl.a. mht. at etablere nye boliger i umiddelbar tilknytning til én eller flere eksisterende

landsbybebyggelse(r) og udvide eksisterende landsbyer i byzone med nye arealer til

boliger

Sammenslutningen af Danske Småøer mener dog, at muligheden for at etablere nye

boliger og erhverv skal udvides til også at omfatte

alle

eksisterende bygninger på

øen.

Eksempelvis skal det være muligt at etablere helårsbeboelse i overflødiggjorte land-

brugsbygninger (og ikke kun én bolig, som planloven åbner for nu, men flere boliger).

Vi mener således ikke, at nye boliger kun skal være betinget af at findes i tilknytning til

eksisterende landsbybebyggelse(r), men at det derudover også skal være muligt at

ombygge

eksisterende

bygninger

–

også i landzonen.

•

Eksisterende bygninger i strandbeskyttelseslinjen:

Sammenslutningen af Danske

Småøer mener, at ø-udviklingsplanerne også bør kunne omfatte

eksisterende bygnin-

ger,

der er beliggende i arealer, der er omfattet af klitfredning (strandbeskyttelseslin-

jen). Områder i klitfredning er p.t. i teksten specifikt undtaget fra at indgå i ø-udvik-

lingsplanerne. Det mener vi bør ændres, idet der bør ses mere differentieret på disse

områder: Klitfredningen - set i forhold til de små øers samlede areal - omfatter for-

holdsmæssigt store dele af småøerne og begrænser derfor den udvikling øerne har

brug for for fortsat at kunne udvikles som helårssamfund. Der er ikke tale om, at klit-

fredningen ikke skal være gældende, med udelukkende om, at der bør gives mulighed

for at udnytte

de eksisterende bygninger, der findes i zonen allerede.

Alternativt ople-

ver vi på øerne, at bygningerne henstår ubenyttede, tomme og misligholdt eller i vær-

ste fald som ruiner.

Bygningerne har tidligere indgået i småøernes virke og liv og bør derfor - ikke mindst i

forhold til bæredygtighed vedr. genanvendelse af byggeri - kunne indgå i kommende

udvikling, det være sig erhverv, turisme eller bosætning.

Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at det bør være muligt at omdanne

eksisterende, herunder tiloversblevne, bygninger i kystnærhedszonen -

også inden-

for klitfredningszonen

(strandbeskyttelseslinjen) - til håndværks- og

Bl.a. står der i lovforslaget på side 61:

”I den del af kystnærhedszonen, der ligger uden for

strandbeskyttel-

seszonen, bliver der med forslaget mulighed for at omdanne overflødiggjorte bygninger inden for kystnær-

hedszonen til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsfor-

mål samt lager- og kontorformål m.v. i videre omfang end efter nugældende, administrativ praksis, etablere

nye boliger i umiddelbar tilknytning til én eller flere eksisterende landsbybebyggelse(r), udvide eksisterende

landsbyer i byzone med nye arealer til boliger og erhverv og udvide eksisterende erhvervsvirksomheder.”

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

Sammenslutningen af Danske Småøer

423

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål,

lager- og kontorformål m.v. samt også til helårsboliger og turismeformål.

Som vi læser lovforslaget, er dette kun muligt, hvis en småø udpeges som et af for-

søgsprojekterne,

der på landsplan ”har

et væsentligt potentiale til at skabe vækst og

udvikling i kyst- og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende

elementer er særegne, så de kan bidrage til udviklingen af

turisme i Danmark” –

altså

et temmelig stort turismeprojekt (set fra et småøperspektiv). Og her falder småøerne

igennem og efterlades uden mulighed for en udvikling, der passer i størrelse og for-

hold til de små øer og deres begrænsede, men kystnære arealer.

•

Mobilhomes og energianlæg- samt postanlæg:

Vi hilser det meget velkomment, at

der i bemærkningerne er nævnt, at der nu åbnes for mulighed for at etablere enkelte

pladser til mobilhomes på havne og campingpladser samt opstilling af solcelleanlæg

og vindmøller

. Dette har stor betydning for den enkelte ø. Det er dog uklart, om

dette kun kan lade sig gøre uden for strandbeskyttelseslinjen.

Sammenslutningen af Danske Småøer påpeger, at etablering af pladser til mobilhomes

og energianlæg skal kunne lade sig gøre uanset, om det er i strandbeskyttelseslinjen

eller ej (afhængig af den givne øs situation):

Vi mener eksempelvis, at det således

skal være muligt på de små øer at etablere enkelte pladser til mobilhomes

ved en

havn eller på en eksisterende campingplads,

uanset om disse måtte ligge inden for

strandbeskyttelseslinjen eller ej, da havnen og/eller campingpladsen allerede har

deres givne placering på øen.

På samme vis bør energianlæg (herunder ladeanlæg til elkøretøjer/fartøjer) kunne

etableres inden for strandbeskyttelseslinjen i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt,

fx pga. øens eventuelle langstrakte geografi, nødvendighed af placering tæt på havn

eller lign. Et andet eksempel kunne være fremtidige postbefordringsanlæg/pakke-

bokse til modtagelse og afsendelse af breve/pakker på øen.

•

For få og for begrænsede muligheder for udvikling i den udvidede strandbeskyttel-

seslinje:

Sammenslutningen af Danske Småøer glæder sig over, at der med lovforsla-

get åbnes for etablering af faciliteter også inden for den udvidede strandbeskyttelses-

linje, men vi mener dog ikke, at de meget begrænsede muligheder, der med lovforsla-

get åbnes op for inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, vil hjælpe småøerne

tilstrækkeligt. Omfanget er slet ikke dækkende for de behov, der findes på småøerne i

forhold til at kunne udvikle øernes muligheder indenfor bosætning, turisme, erhverv

og grøn energiomstilling og eksemplerne på faciliteter er meget begrænsende. Vi

jf. bemærkninger til Planlovens § 4 a, stk. 1.

”Hvis

projekterne har et væsentligt potentiale til at skabe

vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er

særegne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark.”

I forlængelse af citat i fodnote 1: ”

Det bliver endvidere muligt på en lille ø at etablere enkelte pladser til

mobilhomes ved en havn eller på en eksisterende campingplads, ligesom der bliver mulighed for at opstille

husstandsvindmøller og små solcelleanlæg til brug for øens egen energiforsyning”.

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

Sammenslutningen af Danske Småøer

424

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

frygter, at man i den fremtidige sagsbehandling vil begrænse mulighederne til kun at

omfatte de i teksten nævnte eksempler.

Faciliteter og tiltag, der har betydning i en småø-sammenhæng, er eksempelvis:

- bygninger, der anvendes til salg af mad- og drikkevarer (ikke dagligvarehandel)

- mindre bygninger til anvendelse i restaurationsbranchen

- faciliteter og anlæg til rekreative aktiviteter

- anlæg og faciliteter som giver publikum afgang til strand- og naturområder

- faciliteter og bygninger til formidling af lokale natur- og kulturforhold

- faciliteter til naturnær overnatning

- anlæg og faciliteter i forbindelse med energianlæg og evt. nye færgeanlæg og til-

hørende elforsyningsanlæg

Eksemplerne er ikke udtømmende

og vil variere afhængig af den enkelte småøs behov

og ikke mindst geografiske udformning, samt eksempelvis om øens havneanlæg er

omfattet af strandbeskyttelseslinjen eller ej (nogle øhavne er, andre er ikke).

•

Mulighed for glampingtelte:

Sammenslutningen af Danske Småøer ser positivt på ind-

førelsen i §35 af nyt stk. 11 vedr. muligheden for at opsætte op til 8 glampingtelte.

Dog mener vi, at det skal sikres, at denne mulighed også kan benyttes på de små øer,

uanset om der er tale om en veletableret, større turistattraktion (som der kun findes

meget få af på de små øer) eller om en mindre eller nystartet virksomhed.

For små virksomheder, som der oftest er tale om på småøerne, vil glampingtelte

netop give mulighed for med en relativ lille investering at forbedre rentabiliteten af

virksomhederne. Desuden giver glampingtelte mulighed for at øge overnatningskapa-

citeten på øen uden etablering af deciderede bygninger.

Lovforslagets formulering er tydeligvis ikke møntet på de små øer og udelukker des-

værre størstedelen af småøernes turistaktører. Det finder Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer stærkt problematisk og desuden konkurrenceforvridende.

Det bør således være muligt også for nystartede og mindre virksomheder på de små

øer at opsætte glampingtelte.

Jf. Naturbeskyttelseslovens §65b:

”Stk. 9. Miljøministeren kan i medfør af en vedtagen ø-udviklingsplan,

jf.

§ 5 b, stk. 10 i lov om planlægning, inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gøre undtagelse fra § 15,

stk. 1, til placering af faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse, som f.eks. en mindre

isbod i tilknytning til en café, restaurant eller lignende turismevirksomhed, enkelte, mindre sportsfaciliteter

som net og mål til boldspil og lignende ved klubber, foreninger, skoler, institutioner og eksisterende turisme-

virksomheder, enkelte, mindre lege- eller motionsfaciliteter ved klubber, foreninger, skoler og institutioner

og eksisterende turismevirksomheder og en mindre bod til salg af lokale produkter.”

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

Sammenslutningen af Danske Småøer

425

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

•

Mobilmaster.

Sammenslutningen af Danske Småøer ser positivt på indførelsen i §35

af nyt stk. 12 vedr. muligheden for at opsætte mobilmaster for at sikre at også små-

øerne kan opnå den nødvendige mobildækning. Dette bør ske i dialog med øboerne.

Ejers benyttelse af sommerhus på småøer til helårsbolig.

Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer mener, at der i §40 bør tilføjes

ejerens egen benyttelse,

således at lovtek-

sten bliver:

”Specielt for de små øer fremgår det af planlovens § 40 a, stk. 1, at kom-

munalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse af sommerhuse til

en ejers udlejning

eller til ejerens egen benyttelse

til helårsbeboelse af en helårsegnet

bolig i et sommerhusområde på de små øer, hvis dispensationen kan anses at med-

virke til en gunstig udvikling på øen.”

Der er ingen logisk grund til at dispensationen kun gælder lejere og ikke ejeren selv.

•

Samarbejde med øens lokalbefolkning:

Vi mener, at det bør tydeliggøres at ø-udvik-

lingsplanerne skal ske i et samarbejde mellem øerne og kommunen. Derfor bør der i

teksten tilføjes

i samarbejde med øens lokalbefolkning:

”… at på initiativ af øens lokal-

befolkning kan den ansvarlige kommune

i samarbejde med øens lokalbefolkning

ud-

arbejde en udviklingsplan for øen, der fastlægger sammenhængen mellem lokal udvik-

ling og fortsat

hensyntagen til beskyttelsen af natur og landskab.”

Ø-udviklingsplaner:

Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at detaljeniveauet i

udviklingsplanerne (også

benævnt ”bonuslokalplanerne”),

bør kunne udføres på et ni-

veau, der svarer til de eksisterende udviklingsplaner, der.p.t. allerede er udført for en

række øer.

Sammenslutningen af Danske Småøers opfattelse af den politiske aftale

og de drøftelser, der er gået forud, har været, at der skulle kunne foregå en smidig

og tilgængelig proces for øerne, hvor en dispensationsgodkendelse er mulig,

når be-

boerforeningen, lodsejere og kommune er enige om et givent projekt.

Ift. udviklingsplanerne mener vi således, at det er vigtigt:

at planarbejdet skal kunne udføres på en smidig måde, og at processen i bor-

gerinddragelsen og udviklingen af en ø-udviklingsplan ikke kvæles i bureau-

krati.

Vi er bl.a. bekymrede for hvordan omfanget af detaljer fortolkes

- at ø-udviklingsplaner ikke

skal,

men - afhængigt at situationen på den enkelte ø -

godt

kan

omfatte hele øen.

Der bør være mulighed for at lave udviklingsplaner

for delområder af en ø.

(Eksempelvis bør et projekt om at opstille en vindmølle

eller andet i ét område ikke kræve en fuld udviklingsplan for hele øen).

•

I Lov om Naturbeskyttelse, § 65 efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk.

3. Kommunalbestyrelsen kan gøre undta-

gelse fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i særlige tilfælde § 18, stk. 1, og § 19 i en lokalplan, der er tilvejebragt

efter reglerne i lov om planlægning, jf. § 15, stk. 5, i lov om planlægning. Lokalplanen skal have den detalje-

ringsgrad, der kræves for at kunne gøre undtagelse fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i særlige tilfælde § 18, stk.

1, og § 19. Undtagelsen skal fremgå udtrykkeligt af lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel med an-

givelse af, hvilken regel der undtages fra, begrundelse for undtagelsen og afvejning af hensyn, der ligger til

grund for undtagelsen.«

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

Sammenslutningen af Danske Småøer

426

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

at der bliver

åbenhed og gennemsigtighed i forhold til, hvilke kriterier planerne

godkendes ud fra,

samt at det tydeligt fremgår, hvilke begrænsninger, barrierer

og grundlæggende kriterier landdistriktsministeren arbejder ud fra i denne god-

kendelsesproces.

•

Økonomisk støtte til ø-udviklingsplaner:

Sammenslutningen af Danske Småøer un-

derstreger vigtigheden af,

at kommunerne kan søge økonomisk støttet til at få udar-

bejdet disse udviklingsplaner i samarbejde med øboerne,

da det ellers for småøer

beliggende i økonomisk trængte kommuner kan betyde, at arbejdet med udviklings-

planerne risikerer at strande på grund af manglende ressourcer og økonomi i kommu-

nerne og ikke virkeliggøres.

Øvrige bemærkninger og opmærksomhedspunkter

Gennem en årrække har øboerne oplevet en vekslende sagsbehandling i Kystdirektoratet

af sager på småøerne. Derfor fremsendes her en rapport

(se bilag)

udarbejdet for vores

samarbejdspartner LAG Småøerne. Rapporten omhandler sagsbehandlingen af småø-sa-

ger i Kystdirektoratet og rejser nogle kritiske punkter, der bl.a. vedrører:

•

Kystdirektoratet har i flere tilfælde ikke vurderet den særlige ø-regel i forbindelse med

sager vedrørende erhverv og turisme. Denne manglende inddragelse af/stillingtagen

til muligheden for at dispensere for reglerne i sager på småøerne i en stor del af sags-

behandlingerne kan påvirke øernes potentiale for økonomisk udvikling og turistattrak-

tioner.

Det faktum, at mange af de afviste sager omgøres af klagenævnet

En højere afvisningsprocent i sager fra småøerne end på landsgennemsnit, til trods for

den eksisterende mulighed for dispensation på småøerne.

Tilsyneladende stor forskel på sagsbehandlingen blandt de forskellige sagsbehandlere,

set ift. antallet af afslag/tilladelser

Meget lang sagsbehandlingstid

•

Rapportens indhold har tæt forbindelse til de dele af planloven og naturbeskyttelseslove,

som berører småøerne og giver en indsigt i, hvordan de administreres. Vi mener derfor, at

det er relevant at påpege rapportens undersøgelser i nærværende høringssvar.

Sammenslutningen af Danske Småøer står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver

anledning til spørgsmål eller uddybninger.

Venlig hilsen

Kirsten Sydendal

Formand

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

Sammenslutningen af Danske Småøer

427

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Analyse af Kystdirektoratets afgørelser om

strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad – 9. juni 2023.

Aarhus

Ellebjergvej 25

8240 Risskov

København

Porcelænshaven 6B, 1.th.

2000 Frederiksberg

www.kaasogmulvad.dk

Bank: Vestjysk Bank

Reg: 7739

Konto: 1653472

CVR: 32062822

IBAN: DK8077390001653472

SWIFT: VEHODK22

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

428

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Analyse af Kystdirektoratets afgørelser om

strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer

Indhold

Opgave .............................................................................................................................. 2

Baggrund ........................................................................................................................... 3

Databeskrivelse ................................................................................................................. 3

Analyse af data ................................................................................................................. 4

Forskel på sagsbehandlere................................................................................................ 5

Sagsbehandlingstid........................................................................................................... 7

Miljø- og Fødevareklagenævnet ....................................................................................... 9

Afslag inden for rekreative aktiviteter/turisme, erhvervsvilkår og arealoverførsel......... 10

Boliger/sommerhuse ....................................................................................................... 12

Konklusioner.................................................................................................................... 12

Bilag 1 ............................................................................................................................. 14

Kystdirektoratets bemærkninger til udkast til rapport

............................ 14

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

429

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Opgave

LAG Småøerne ønsker en analyse af Kystdirektoratets afgørelser omkring dispensation for

strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer.

Baggrund

Lov nr. 439, indført den 1. juni 1994,

udvidede strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300

meter. Denne lovændring omfattede ændringer i planlægningsloven og

naturbeskyttelsesloven. I lovens forarbejde blev der på side 6506 og 6513 argumenteret for en

mere lempelig tilgang til småøer for at sikre deres fremtidige udvikling.

Forarbejdet nævnte specifikt, at forvaltningen af den udvidede strandbeskyttelseslinje på

småøer skulle være mere liberal, når lokale forhold og øernes erhvervsmæssige udvikling

gjorde det nødvendigt. Denne henvisning var målrettet området mellem 100 meter og 300

meter fra kysten. Loven skulle gavne øernes erhvervsmæssige udvikling, men den anerkendte

også generelle hensyn, som når lokale forhold kræver det.

Forarbejdet berørte også områder, der er fuldt dækket af strandbeskyttelseslinjen. På øer,

halvøer og lignende, der er fuldt omfattet af kystnærhedszonen, blev det understreget, at

arealer stadig kunne inddrages til nødvendig byudvikling. Denne byudvikling skulle dog være i

overensstemmelse med det omkringliggende kystlandskab og primært lokaliseres bag

eksisterende bebyggelse.

Loven indebar ikke en begrænsning af nødvendig udvikling, idet planlægningen af byudvikling

blev bestemt af de amtskommunale og kommunale planer for kommunerne som helhed. I

stedet krævede loven, at enhver byudvikling skulle være velbegrundet og, hvis muligt, skulle

finde sted væk fra kysten. Særligt for mindre øer blev det bemærket, at bysamfund i

landzonen kunne udvides, hvis en generel begrænsning af bebyggelsen ville være i konflikt

med hensynet til ø-samfundets udvikling eller opretholdelse.

I forhold til turisme anførte forarbejdet, at det var forventet, at oplysningstavler, skilte,

toiletbygninger og andre beskedne faciliteter til brug for friluftslivet og turismen ville være

tilladt i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Kystdirektoratet har fortolket disse direktiver således, at der i det udvidede

strandbeskyttelsesområde, altså mellem 100 og 300 meter fra stranden, skal udvises større

fortolkningstolerance. Dette gælder ikke for det oprindelige strandbeskyttelsesområde op til

100 meter fra stranden.

I Danmark har naturbeskyttelse langs kysterne altid haft høj prioritet. Med de mere lempelige

regler for småøer ønskede lovgiverne at sikre, at udviklingsmulighederne for beboelse og

erhverv på disse øer blev bevaret. Hvis fortolkningen af loven kun tillader de erhverv, der

eksisterede i 1994, kan det begrænse øernes evne til at udvikle sig, da landbrug og

småindustri i dag ofte erstattes af erhverv knyttet til rekreative aktiviteter og turisme.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Databeskrivelse

Kaas & Mulvad har den 20. april 2023 trukket data for alle afgørelser offentliggjort på

Kystdirektoratets hjemmeside. Kystdirektoratet begyndte at offentliggøre afgørelser på sin

hjemmeside i 2019, og de er tilgængelige på følgende link:

https://kyst.dk/offentliggoerelser/strand/

Vi har samlet data fra 2909 afgørelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen siden starten af

offentliggørelsen i 2019. I alle disse afgørelser er ø-navne blevet markeret, hvis de optræder i

teksten. Dette er tilfældet for 152 af sagerne. En af disse sager er en samlesag bestående af

fire afgørelser, der er delt op i fire separate sager. Derfor er der i alt 2912 sager, hvoraf 155

involverer de 27 småøer.

De 27 øer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,

Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø,

Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.

Kystdirektoratet har også behandlet sager om bl.a. Bogø og Glænø, men disse er ikke

inkluderet i de 155 sager.

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

430

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Nogle afgørelser har samme journalnummer, men betragtes som separate sager, da de ofte

drejer sig om gentagne og ændrede ansøgninger. Sager, der nævner et af de 27 ø-navne, er

blevet gennemgået manuelt. Nogle af disse sager drejede sig ikke faktisk om en ø, men

nævnte blot ø-navnet i teksten. Disse sager er ikke inkluderet i de 155 særligt analyserede. De

155 sager vedrører altså en af de 27 øer.

Sagerne er kategoriseret efter afgørelsestype, ansøger, hovedkategori og konkret forhold. Det

er også noteret, om afgørelsen inkluderer en vurdering af, om der bør gives dispensation på

grund af en mere lempelig praksis for småøer.

Kystdirektoratet træffer afgørelse i form af enten tilladelse, dispensation, afslag, høring eller

forlængelse. En forlængelse er typisk en forlængelse af en dispensation, og en dispensation

betragtes som en tilladelse. Der er fem høringer, som ikke omhandler småøerne. Disse er

ekskluderet fra analysen, mens alle forlængelser og dispensationer tæller som tilladelser. Der

er ingen forlængelsessager, der vedrører de 27 øer.

For de 27 øer er der givet 116 tilladelser og 39 afslag, hvilket udgør 25% af afgørelserne. For

resten af landet er der 2120 tilladelser og 632 afslag, hvilket udgør 23% af afgørelserne.

Ved en telefonsamtale med Inge Merete Nygaard Christensen, teamleder, og Kaj Merrild

Hareskov, fuldmægtig ved Kystdirektoratet, den 13. april 2023, blev det oplyst, at:



Kystdirektoratet har ingen praksisnotater til håndtering af strandbeskyttelsessager.

Linjen i sagerne lægges i fællesskab i sagsbehandlergruppen, som kun omfatter få

medarbejdere.

De prioriterer nogle sager over andre, baseret på akutte situationer som et

nedbrændt hus eller klitrydning. Ellers behandles sagerne i den rækkefølge, de

kommer ind.

I sagerne noteres det, når den særlige, mere lempelige regel for småøer har været

under overvejelse.

Hvis de modtager en ny afgørelse fra klagenævnet eller domstolene, tilpasser de

deres praksis fremadrettet, men de genåbner ikke tidligere sager.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Visse afgørelser fra Kystdirektoratet påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fra dette

nævn har vi den 20. april 2023 trukket alle afgørelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen fra

2017 og frem, i alt 284 sager, hvoraf 11 involverer en af de 27 småøer. I 49 af sagerne har

klagenævnet ændret, ophævet eller sendt afgørelsen tilbage til genbehandling. I 187 sager

har nævnet bekræftet afgørelsen, mens nævnet i 48 sager har afvist at behandle klagen,

normalt fordi den ikke er indsendt inden for tidsfristen. Ingen af de 48 afviste sager omhandler

småøerne.

I de 11 sager fra småøerne har nævnet ændret afgørelsen i 5 tilfælde, mens dette kun er

tilfældet for mindre end 20% af de øvrige sager, hvor nævnet har ændret afgørelsen (44 ud af

225 sager).

Et udkast til rapporten blev fremsendt til Kystdirektoratet den 20. maj 2023. Katrine Marie

Witt Henriksen, der er konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning i Kystdirektoratet, sendte

en e-mail den 8. juni 2023 med kommentarer til rapporten. Dele herfra er herefter indarbejdet i

rapporten. Hendes e-mail kan ses i helhed som bilag.

Analyse af data

Kystdirektoratet har offentliggjort i alt 2907 afgørelser om strandbeskyttelseslinjen på sin

hjemmeside. Disse afgørelser danner grundlag for analysen.

Tabel 1: Højere afslagsprocent for småøerne

Fordeling

Tilladelser

Afslag

Ikke småøer

Småøer

Total

2120

116

2236

632

671

Sager

2752

155

2907

AfslagsPct

23,00%

25,20%

23,10%

Kystdirektoratets procentdel af afslag er marginalt højere (25,2%) for ansøgninger fra

småøerne end fra resten af landet (23,0%).

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

431

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tabel2: Høj afslagsprocent for rekreative aktiviteter og turisme

Kategori

Arealoverførsel og udstykning

Bolig/sommerhus

Erhvervsvilkår

Landbrug

Naturforbedring

Rekreative aktiviteter og

turisme

Teknisk anlæg

Samlet

Tilladelser

116

Afslag

Sager

155

AfslagsPct

57,1%

31,6%

16,0%

0,0%

16,7%

30,4%

0,0%

25,2%

De 155 sager for småøerne er opdelt i hovedkategorier. Kystdirektoratet giver tilladelse i alle

sager om landbrug og tekniske anlæg. Sager vedrørende erhvervsvilkår og naturforbedring har

også en høj godkendelsesprocent, mens det er sværere at få tilladelse til

arealoverførsel/udstykning, ejendomsændringer og rekreative aktiviteter og turisme.

Tabel 3: Private har svært ved at få tilladelse

Ansøger

Erhverv

Forening eller institution

Landbrug

Myndighed eller forsynings-

virksomhed

Privat

Samlet

Tilladelser

116

Afslag

Sager

155

AfslagsPct

17,4%

26,3%

20,8%

20,0%

36,4%

25,2%

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Ansøgere er delt op i forskellige kategorier. Private har særlig svært ved at få en tilladelse.

I kun 24 (15,5%) ud af de 155 sager har de specielle regler for småøer været overvejet. I 9

sager resulterede det i afslag, mens 15 sager endte med tilladelse.

Reglerne for ø-overvejelsen er ikke blevet anvendt i sager vedrørende bolig/sommerhus,

landbrug, naturforbedring eller tekniske anlæg. De er kun blevet brugt i sager om

arealoverførsel/udstykning, erhvervsvilkår og rekreative aktiviteter/turisme.

Inden for erhvervsvilkår fører ø-overvejelsen til godkendelse i 9 ud af 10 tilfælde. I 3 af

sagerne om erhvervsvilkår, der fører til afslag, er den specielle regel om småøer ifølge

afgørelsen ikke blevet overvejet.

Inden for arealoverførsel har reglerne for småøer været overvejet i 2 ud af 7 sager, og i en af

sagerne ender det med godkendelse, mens den anden ender med afslag.

Inden for rekreative aktiviteter/turisme er reglen blevet overvejet i 12 ud af de 56 sager. I 7 af

sagerne endte det alligevel med afslag. I 10 sager med afslag inden for rekreative

aktiviteter/turisme er småø-reglen ikke blevet overvejet.

Forskel på sagsbehandlere

Alle sagerne er også blevet vurderet baseret på, hvilken sagsmedarbejder der har behandlet

ansøgningen. Denne optælling viser en betydelig variation i praksis.

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

432

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tabel 4: Stor forskel i praksis for medarbejdere

Anonym

N10

N11

N12

N13

N14

N15

N16

N17

N18

N19

N20

N21

N22

N23

N24

N25

N26

N27

Total

Tilladelser

871

205

327

114

2236

Afslag

282

671

Sager

154

1153

266

373

130

2907

AfslagsPct

70,00%

58,80%

56,50%

50,60%

45,50%

42,90%

32,00%

31,40%

26,70%

24,50%

23,50%

22,90%

21,70%

20,70%

18,80%

17,20%

12,50%

12,30%

10,10%

6,50%

6,30%

5,60%

0,00%

23,10%

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Navne på medarbejdere er blevet anonymiseret, og medarbejdere, der har behandlet færre

end ti sager, er undtaget. Optællingen indikerer, at nogle medarbejdere har en meget høj

afvisningsrate, mens andre har en meget lav. Der er stor variation. Fem sager, der blev sendt

til høring, er ikke inkluderet i oversigten.

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

433

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tabel 5: Stor forskel i praksis i småø-sagerne for medarbejdere

Anonym

Andre

Total

Tilladelser

116

Afslag

Sager

155

AfslagsPct

Småø

overvejelse

45,5%

45,0%

33,3%

25,0%

12,5%

8,7%

25,0%

25,2%

Afslag

Sagsbehandlere med mindre end 7 sager er blevet inkluderet i kategorien "andre".

Optællingen viser en betydelig variation i praksis. To medarbejdere afviser næsten halvdelen

af ansøgningerne og ender oftest også med at afvise, når de tager småø-reglerne i

betragtning. Den ene overvejer småø-reglen i otte sager og giver alligevel afslag i seks af disse

sager.

En anden medarbejder godkender 21 ud af 23 sager, og i alle 5 sager, hvor småø-reglerne

overvejes for denne sagsbehandler, ender det med en tilladelse.

En af forklaringerne kan naturligvis være, at der er en stor variation mellem sagerne. Dog er

variationen så stor, at det også tyder på forskellig praksis blandt sagsbehandlerne.

Kystdirektoratet er blevet forelagt hele undersøgelsen og kritiserer rapportens brug af

medarbejderes afslagsprocenter og anvendelse af småø-reglen på individniveau, da det ifølge

direktoratet ikke giver et korrekt billede, især hvis den enkelte sagsbehandler har arbejdet

med særlige sagstyper eller påtaget sig svære sager.

Katrine Marie Witt Henriksen, der er konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning i

Kystdirektoratet, understreger, at selvom den sagsførende medarbejder underskriver en

afgørelse, er det ikke et udtryk for deres personlige holdning, men derimod et udtryk for

direktoratets vurdering.

Katrine Marie Witt Henriksens kommentarer får os dog ikke til at ændre konklusionen, nemlig

at den store forskel i afslagsprocent både kan skyldes forskellige sagstyper, men også en

regulær forskel i praksis blandt medarbejderne, og den undersøgelse bør direktoratet selv

foretage.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Sagsbehandlingstid

I 90 ud af 155 afgørelser for de 27 øer har Kystdirektoratet angivet ansøgningsdatoen. For de

resterende 65 sager har direktoratet suppleret med ansøgningsdatoerne, så både ansøgnings-

og publiceringsdato er tilgængelige for alle 155 sager. Det er værd at bemærke, at

publiceringsdatoen betragtes som afgørelsens dato. Desuden er afgørelsesdatoen i mange

tilfælde ikke oplyst, men hvor den er inkluderet, er den identisk med publiceringsdatoen.

Sagsbehandlingstiden beregnes som [publiceringsdato] - [ansøgningsdato] + 1 for at sikre, at

behandlingstiden ikke kan være 0. En enkelt sag fremviser en negativ sagsbehandlingstid,

hvilket vurderes at skyldes en fejl i indtastningen af ansøgningsåret. I dette tilfælde er

ansøgningsdatoen blevet rettet et år tilbage.

To specielle ansøgninger med lang sagsbehandlingstid undtages fra oversigten. Den ene har

haft en lang behandlingstid, fordi afgørelsen først blev truffet efter behandling i Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Således er der 153 sager i oversigten over sagsbehandlingstider.

Tabel 6: Stor forskel i sagsbehandlingstid

År

Antal

Gns.

Længste

Korteste

2019

146,5

379

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

434

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2020

2021

2022

2023

Alle år

153

148,0

149,3

191,6

43,7

153,2

568

534

601

163

601

Selvom der er stor variation i sagsbehandlingstiderne, er den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid 153 dage for alle årene. For de hurtigste sager er afgørelsen kommet efter

en til to dages sagsbehandling, mens de mest langvarige sager har en sagsbehandlingstid på

næsten to år. Den høje gennemsnitlige sagsbehandlingstid skyldes dog nogle få sager, der

strækker sig over en lang periode, med den typiske sagsbehandlingstid er omkring 2�½ måned

(78 dage, som er medianen for sagsbehandlingstiden).

Kystdirektoratet har bekræftet, at alle sager behandles ens, med undtagelse af nogle få akutte

sager, der vedrører genopførsel af huse eller ødelæggelse af klitter.

Tabel 7: Ti sager med længst sagsbehandlingstid

Sagsbehandling

(dage)

Titel

Avernakø

År

2022

Afslag til ændret anvendelse af garage til

601 beboelse ved et sommerhus

Afslag på ansøgning om dispensation til

bålhytte med sheltere, svedehytte og tipi i

568 Odder Kommune

542 Dispensation til genopførsel af sommerhus

534 Afslag til opførelse af shelters

Dispensation til fire informationskilte inden for

512 strandbeskyttelseslinjen i Skive Kommune

504 Dispensation til udvidelse af sø

Dispensation til etablering af genbrugssted på

486 Engholm

Afslag til udvidelse af campingplads – Agersø

471 Camping

Afslag på ansøgning om dispensation til

etablering af autocamperpladser med

tilhørende tilkørsel ved Aarø Havn i Haderslev

461 Kommune

431 Afslag til etablering af vinmark og glamping

Ti sager med sagsbehandlingstid mellem 431 og 601 dage.

Tabel 8: Ti sager med kortest sagsbehandlingstid

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Tunø

Venø

Egholm

Fur

Orø

Egholm

Agersø

2020

2022

2021

2022

Aarø

Avernakø

2020

2022

Sagsbehandling

(dage)

Titel

Venø

Fur

Endelave

År

2022

2020

Dispensation til terrænregulering mv. ved

2 genopførelse af sommerhus

Afslag til genopførelse af udhus ved

2 sommerhus

2 Dispensation til bibehold af terrasse

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

435

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2 Afslag til at ombygge fritidshus

Dispensation til udskiftning af ældre

2 bundfældningstank med en ny pumpestation

2 Dispensation til opsætning af skilte på Lolland

2 Dispensation til opstilling af udstillingspavillon

Dispensation til ændret anvendelse af og

ændringer på tiloversblevne

1 landbrugsbygninger

Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til

1 genopførelse af sommerhus med kælder

Dispensation til tilslutningsbokse for optisk

kabel mellem Fyn og Lyø, Faaborg-Midtfyn

1 kommune

Ti sager med sagsbehandlingstid på en-to dage.

De to tabeller viser kortest og længst sagsbehandlingstid. Overskrifterne på sagerne kan ikke

forklare den lange sagsbehandlingstid. For eksempel tager en ansøgning om fire

informationsskilte på Fur 512 dage.

Tunø

Strynø

Femø

Birkholm

2023

2019

2020

Omø

Venø

2022

2020

Lyø

2022

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klagenævnet har siden 2017 ophævet/hjemsendt fem afgørelser fra Kystdirektoratet for

småøerne.

Den 21. august 2017 ændrede klagenævnet en afgørelse om arealoverførsel på Agersø og

påpegede mere lempelige krav.

Link til afgørelse

Klagenævnet begrunder afgørelsen med: Efter Miljø- og Fødevarenævnets praksis stilles der

lempeligere krav til den særlige begrundelse, jf. lovens § 65 b, stk. 1, i sager om

arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse

sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske

ændringer af kystlandskabet.

Den 15. november 2017 hjemviser klagenævnet en sag fra Nekselø om ejendomsdispensation

på basis af lempeligere krav efter 2017-loven.

Link til afgørelse

Den 21. december 2018 ændrer klagenævnet en afgørelse om ny anvendelse af landbrugsjord

til erhverv på Orø med henvisning til, at den særlige ø-regel skal tolkes mere lempeligt, end

Kystdirektoratet har gjort i sagen.

Link til afgørelse

Den 24. februar 2020 ophæver klagenævnet delvist et afslag om dispensation til et badehus.

Link til afgørelse

Den 26. april 2022 ophæver klagenævnet Kystdirektoratets afgørelse om nej til naturlejrplads

på Tunø.

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der er tale om et sådant særligt tilfælde,

der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Flertallet har ved vurderingen

lagt vægt på, at det ansøgte er beliggende i et tætbevokset område, hvorfor de ansøgte anlæg

ikke vil fremstå skæmmende i kystlandskabet.

Flertallet har endvidere lagt vægt på, at den ansøgte naturlejrplads i det væsentligste vil være

offentligt tilgængelig og dermed vil bidrage til mulighederne for, at offentligheden kan opleve

og bevæge sig i naturen. Det er endvidere indgået i flertallets vurdering, at det ansøgte efter

det oplyste vil bidrage positivt til mulighederne for vækst for øsamfundet.

Link til afgørelse

Således viser disse afgørelser, at klagenævnet i flere tilfælde har omstødt eller ændret

Kystdirektoratets afgørelser. De enkelte sager demonstrerer en bred vifte af problematikker og

udfordringer i forhold til kyst- og naturbeskyttelse, herunder arealoverførsler,

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

436

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ejendomsdispensationer, anvendelse af landbrugsjord og etablering af faciliteter som

naturlejrpladser og parkeringsområder. I nogle af disse sager har klagenævnet vurderet, at

mere lempelige fortolkninger af lovgivningen var påkrævet.

Afslag inden for rekreative aktiviteter/turisme, erhvervsvilkår og

arealoverførsel

Kystdirektoratet har afvist 25 sager inden for arealoverførsel, rekreative aktiviteter/turisme og

erhvervsforhold i den undersøgte periode. I ni af disse sager blev den specielle ø-regel

overvejet, mens den ikke blev overvejet i 16 af sagerne.

Den 14. oktober 2019 afviste Kystdirektoratet Lolland Kommunes ansøgning om at opføre en

shelterplads på Femø. Lolland og Guldborgsund kommuner havde sammen med Nordea

Fonden ansøgt om godkendelse til et projekt, der skulle udvikle området som en

friluftsdestination.

Shelterpladsen skulle etableres ved et eksisterende fritidsområde, og det ville ikke være

synligt fra vandsiden, da det ville ligge under en digekrone. Ansøgningen blev behandlet af en

af de medarbejdere i Kystdirektoratet, der har det største antal afvisninger. Kystdirektoratet

overvejede ikke den særlige ø-regel i afvisningen.

Afvisningen blev begrundet med, at shelteret ikke ville blive udført under hensyn til den

omgivende natur, og at der ikke var særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.

Afgørelsen i Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. april 2022 (se ovenfor) kunne

sandsynligvis føre til en anden afgørelse i denne sag, hvis den blev indsendt igen i en ny

ansøgning.

Link til afgørelse.

Den 2. september 2019 afviste Kystdirektoratet en skovdyrkerforenings ansøgning om at rejse

skov på Endelave på en landbrugsejendom. Kystdirektoratet overvejede ikke den særlige ø-

regel i afvisningen og begrundede afvisningen med, at landskabet på ejendommen fremstod

åbent, og at der derfor ikke kunne ske en lempelig administration.

Link til afgørelse.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Den 2. december 2019 afviste Kystdirektoratet en landmand på Agersøs ansøgning om at

opsætte et læhegn som forlængelse af et eksisterende læhegn. Læhegnet skulle forhindre

erosion. Kystdirektoratet afviste ansøgningen med begrundelsen, at læhegnet ikke havde

afgørende betydning for landbrugsdriften, og at det ville stride mod de landskabsmæssige

værdier. Kystdirektoratet overvejede ikke den særlige ø-regel i afvisningen.

Link til afgørelse.

Den 3. marts 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Struer Kommune, der ønskede at opstille tre

kunstværker på Venø. De tre skulpturer ville blive farvet efter omgivelserne. Statens Kunstfond

støttede projektet og vurderede den kunstneriske værdi høj.

Begrundelsen for afslaget var, at der ikke var tale om et særligt tilfælde og at en tilladelse

kunne skabe præcedens. Desuden vurderede Kystdirektoratet, at de tre kunstværker ikke

havde en stedbunden karakter.

Link til afgørelse.

Den 12. juni 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Aarø Fiskeriforening, der ønskede at etablere

en autocamperplads ved Aarø Havn. Pladsen skulle gøre det muligt at parkere for 150 kroner

pr. døgn.

Kystdirektoratet vurderede ikke den særlige ø-regel i afslaget og fandt, at der var tale om

tilstandsændringer, der ville påvirke kystlandskabet væsentligt.

Link til afgørelse.

Den 8. juli 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Odder Kommune på en naturlejrplads med

bålhytte, sheltere, svedehytte og tipi på Tunø. Afslaget blev underkendt af Miljø- og

Fødevareklagenævnet den 26. april 2022. Se ovenfor.

Link til afgørelse.

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

437

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den 8. december 2021 gav Kystdirektoratet afslag til Aalborg Kommune, der ønskede at

etablere sheltere som et tårn på Egholm.

Kystdirektoratet begrunder afslaget med, at et tårn i tre etager op til 9 meter ikke er en mindre

foranstaltning, der kan få dispensation.

Link til afgørelse.

Den 12. januar 2022 gav Kystdirektoratet afslag til Agersø Camping, der ønskede at udvide

campingpladsen. Siden åbningen i 1997 havde pladsen været fuldt belagt og med venteliste

for fastliggere.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at udvidelsen ville ske inden for den oprindelige

strandbeskyttelseslinje på 100 meter, og at den særlige ø-regel derfor ikke kunne bruges til en

dispensation. Link til afgørelse.

Den 3. marts 2022 gav Kystdirektoratet afslag til et arkitektfirma, der ønskede at genopføre en

landbrugsejendom, opføre ferielejligheder, opføre en gård samt rækkehuse på Vejrø, der ligger

tæt på Fejø og har matrikel-sammenfald med Fejø.

Kystdirektoratet valgte at behandle de fire sager samlet, og gav afslag på alle fire ansøgninger

Kystdirektoratet konstaterede i afslaget, at det ansøgte handlede om at realisere en lokalplan

om bæredygtigt landbrug og turisme for Vejrø. Men da lokalplanen var vedtaget i 2011

vurderede Kystdirektoratet, at den ikke kunne begrunde en dispensation for

strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet vurderede i afslaget den særlige ø-regel. Men Kystdirektoratet vurderede ikke

om der skulle gælde særlige lempelige forhold, fordi Vejrø næsten er fuldt dækket af den

oprindelige strandbeskyttelseslinje på 100 meter. Øen er omkring 300 meter bred, så det

meste af øen ligger i den oprindelige zone.

Ved bemærkningerne til loven i 1994 blev det understreget, at arealer stadig kunne inddrages

til nødvendig byudvikling for øer, halvøer og lignende, der er fuldt omfattet af

kystnærhedszonen. Denne byudvikling skulle dog være i overensstemmelse med det

omkringliggende kystlandskab og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse.

Sagerne er et godt eksempel på, at den konservative fortolkning af reglerne om

strandbeskyttelse kan stå i vejen for udvikling på små-øerne.

Link til afgørelse.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Den 30. marts 2022 gav Kystdirektoratet afslag til at etablere en vinmark og glamping, dvs.

mere luksuriøs camping, på Avernakø.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at det ansøgte lå inden for den oprindelige på

strandbeskyttelseslinje på 100 meter, og at administrativ praksis for at etablere nye

virksomheder er restriktiv, selv om det skal administreres mere lempeligt for små-øerne.

Link

til afgørelse.

Den 5. maj 2022 gav Kystdirektoratet to afslag til Den Selvejende Institution Geopark

Vestjylland, der ønskede at opsætte tre informationsskilte på Venø.

Kystdirektoratet gav tilladelse til et af skiltene, men afslog de to andre, da det blev vurderet, at

de ikke tog fornødent hensyn til naturen og landskabet, idet de skulle stå alene i et åbent

område.

Kystdirektoratet vurderede ikke ø-reglen i forbindelse med afslagene.

Link til den ene

afgørelse. Link til den anden afgørelse.

Den 11. maj 2022 gav Kystdirektoratet afslag til et arkitektfirma, der ønskede at opføre et

sejlerhus på Vejrø, der ligger tæt på Fejø og har matrikel-sammenfald med Fejø.

Afslaget begrundes som i fire lignende sager, afgjort 3. marts 2022 og omtalt ovenfor. Keren i

afslaget er, at lokal planlægning ikke kan tilsidesætte strandbeskyttelseslinjen.

Link til

afgørelse.

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

438

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den 22. august 2022 gav Kystdirektoratet afslag til at udstykke en overflødiggjort

medhjælperbolig på Venø.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at der normalt gives afslag til udstykning, selv om

grunden allerede er bebygget og en udstykning ikke vil føre til ændringer i kystlandskabet.

Kystdirektoratet vurderede ikke den særlige ø-regel.

Link til afgørelse.

Den 1. december 2022 afslog Kystdirektoratet en anmodning om at flytte

strandbeskyttelseslinjen på Sejerø i udkanten af Sejerby.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at strandbeskyttelseslinjen sjældent ophæves på

ubebyggede arealer, og at der ikke var væsentlige landskabsmæssige hensyn bag

ansøgningen.

Link til afgørelse.

Den 8. februar 2023 gav Kystdirektoratet afslag til udstykning på Anholt Havn, således at

ejerne af nogle bygninger også fik ejendomsret til grundene, hvor disse bygninger var opført.

Kystdirektoratet afviser at give dispensation, fordi området i så fald senere kan yderligere

udbygges, og fordi, der ikke er særlige grunde, der taler for en dispensation. Kystdirektoratet

vurderede ikke den særlige ø-regel i afslaget. Sagsbehandleren var en af dem med den højeste

afslagsprocent.

Link til afgørelse.

Den 21. juli 2020 afslog Kystdirektoratet en anmodning om at etablere langtidsparkering ved

Grenå Havn for turister til Anholt, der ønsker at parkere bilen. I afgørelsen er den særlige ø-

regel ikke vurderet. Dette er ikke en sag fra en småø, men et godt eksempel på en sag, hvor

hensynet til øernes udvikling og overlevelse med øget turisme ikke vurderes af

Kystdirektoratet. Forarbejderne til 1994-loven kunne ellers gøre det naturligt at overveje

dispensation af hensyn til udviklingen af turisme-erhvervet på Anholt.

Link til afgørelse

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Sagerne viser, at Kystdirektoratets praksis i en række sager stadig er restriktiv og

tilbageholdende med at benytte den særlige ø-regel og give dispensationer. Det kan tale for,

at få prøvet flere afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet, ligesom det kan være grundlag

for at forelægge praksis for Folketinget for at få en afklaring af, hvordan øernes udvikling skal

vægtes i forhold til bevarelse af kystlandskabet.

Boliger/sommerhuse

Kystdirektoratet har afgivet afslag på 12 dispensations-ansøgninger inden for bolig- og

sommerhusområdet ud af i alt 38 sager. I 2017 sendte Miljø- og Fødevareklagenævnet en sag

tilbage, hvilket bidrog til at klargøre reglerne. I 2020 stadfæstede klagenævnet en afgørelse,

der indebar et afslag på dispensation til opførelse af et helårshus inden for

strandbeskyttelseslinjen på Omø.

Samme år sendte klagenævnet en afgørelse tilbage til Kystdirektoratet omkring størrelsen af

et badeværelse.

Overordnet set synes det, at Kystdirektoratets praksis i dag afspejler den gældende lovgivning.

Dog kan holdninger variere, og der kan derfor være behov for at få prøvet flere afgørelser.

Konklusioner

Rapporten har undersøgt forskellige afgørelser truffet af Kystdirektoratet siden 2019, især i

relation til småøerne i Danmark. Disse afgørelser har haft en betydelig indvirkning på øernes

udvikling og turisme. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i flere tilfælde underkendt

Kystdirektoratets praksis og fortolkninger.

En betydelig observation er, at Kystdirektoratet i nogle tilfælde ikke har vurderet den særlige

ø-regel i forbindelse med sager vedrørende erhverv og turisme. Dette kan påvirke øernes

potentiale for økonomisk udvikling og turistattraktioner.

LAG Småøerne anbefales derfor at tage op sager, hvor denne regel ikke er blevet vurderet

tilstrækkeligt, og genoverveje sager, hvor tidligere afslag har været udfordret af Miljø- og

Fødevareklagenævnet i senere afgørelse.

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

439

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kystdirektoratet anbefales at undersøge, om praksis er ensartet på tværs af medarbejdere, om

der er behov for praksisnotater, og om afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet faktisk er

blevet implementeret i senere afgørelser.

Kystdirektoratet har set denne anbefalinger og skriver derefter, at det er uenig i rapportens

påstand om, at direktoratet ikke har praksisnotater til behandling af strandbeskyttelsessager.

Direktoratet understreger, at det bruger et detaljeret administrationsgrundlag fra 2014, der er

udarbejdet med bistand fra Kammeradvokaten, samt tidligere vejledninger, nævnsafgørelser

og lovbemærkninger. Derudover er der en løbende og tæt dialog om sagerne i teamet,

understreger direktoratet.

Den oplysning strider mod oplysningerne fra et tidligere telefonmødet. Det har ført til, at vi har

bedt om aktindsigt i dette materiale og opfordrer til, at det bør lægges på hjemmesiden, og at

Kystdirektoratet stadig bør undersøge, om afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

faktisk er blevet implementeret i senere afgørelser.

Til sidst anbefales LAG Småøerne at appellere til politikerne om en klarere vejledning til,

hvordan en mere lempelig praksis for småøerne, især i forhold til rekreative tiltag og turisme,

bør forstås og anvendes for at fremme udviklingen af småøerne. Det er af afgørende

betydning, at politikker og praksis tilpasses til at understøtte øernes unikke behov og

potentiale.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

440

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1

Den fulde tekst i e-mail af 8. juni 2023 med Kystdirektoratets bemærkninger til udkastet til

rapport:

Kystdirektoratets bemærkninger til udkast til rapport

Kystdirektoratet har ikke forholdt sig tekstnært og indgående til indholdet af rapporten, men

finder anledning til at komme med nogle overordnede bemærkninger, da rapporten indeholder

forudsætninger og konklusioner, der efter Kystdirektoratets vurdering er mangelfulde.

Bl.a. indeholder rapporten opgørelser over hhv. enkelte medarbejderes afslagsprocent og

anvendelse af småø-reglen. Kystdirektoratet finder ikke, at det giver et retvisende billede at

lave procentuelle beregninger over sagsbehandleres afslagsprocenter og anvendelse af små-

øreglen på individniveau f.eks. hvis den enkelte sagsbehandler har arbejdet med særlige

sagstyper eller påtaget sig særligt vanskelige sager. Til disse afsnit skal Kystdirektoratet

desuden bemærke, at der er underskriftskrav på afgørelser fra offentlige myndigheder.

Kystdirektoratet opfylder generelt underskriftskravet ved, at den sagsførende medarbejder

underskriver afgørelsen inden udsendelse. Kystdirektoratet finder anledning til at understrege,

at underskriften ikke er et udtryk for, at afgørelsen indeholder den sagsførende medarbejders

personlige vurdering, eller at udfaldet er et udtryk for en personlig holdning til sagen.

Afgørelser fra Kystdirektoratet er altid et udtryk for direktoratets vurdering. Det er heller ikke

et udtryk for, at ikke andre har været en del af sagens behandling.

Endvidere fremgår det f.eks. af rapporten, at Kystdirektoratet har fortolket Lov nr. 439, indført

den 1. juni 1994, om den udvidede strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300 meter,

således at der i det udvidede strandbeskyttelsesområde, altså mellem 100 og 300 meter fra

stranden, skal udvises større fortolkningstolerance, og at dette ikke gælder for det oprindelige

strandbeskyttelsesområde op til 100 meter fra stranden. Til dette bemærker Kystdirektoratet,

at det fremgår direkte af bemærkninger til lovforslaget, at ”På små øer forudsættes den

udvidede strandbeskyttelseslinje (mellem 100 meter og 300 meter fra stranden) administreret

relativt mere liberalt, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver

det”.

Bemærkningerne knytter sig således alene til de yderligere arealer, der ved loven

inddrages under strandbeskyttelse. Det understøttes endvidere af nævnspraksis, at den

lempeligere dispensationsadgang gælder i den udvidede strandbeskyttelseslinje. Det er derfor

ikke retvisende at fremstille det som KDIs fortolkning af reglerne.

Det fremgår også af rapporten, at Kystdirektoratet har oplyst, at Kystdirektoratet ingen

praksisnotater har til håndtering af strandbeskyttelsessager. Det kan hertil oplyses, at

Kystdirektoratet bl.a. benytter et udførligt administrationsgrundlag fra 2014 udarbejdet med

bistand fra Kammeradvokaten samt tidligere udarbejdede vejledninger, nævnsafgørelser, samt

lovbemærkninger, f.eks. i relation til lempelsen af naturbeskyttelsesloven, hvor

Kystdirektoratet som ressortansvarlig indgik i det lovforberedende arbejde mv. Endvidere sker

der en løbende og tæt sparring om sagerne i teamet.

Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om

strandbeskyttelseslinjen

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad

Med venlig hilsen

Katrine Marie Witt Henriksen

Konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning

Sammenslutningen af Danske Småøer - bilag 1

441

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnummer 2022-7022

Skanderborg Kommunes bemærkninger til udkast

til lovforslag om ændring af planloven m.fl.

Skanderborg Kommune har læst udkastet til lovforslag om

ændring af planloven m.fl. igennem med stor interesse og vil byde

mange af ændringerne velkommen. Administrationen har dog

følgende bemærkninger:

Dato

23. juni 2023

Sagsnr.: 01.02.00-K04-1-23

Din reference

Iben Hundebøl

Tlf.: 87947754

Telefontider

Man – ons: 10.00 – 13.00

Tor: 10.00 – 17.00

Fre: 10.00 – 13.00

Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

Lovforslaget vil afskaffe den forudgående offentlighed efter

planlovens § 23 c. Det bemærkes, at foroffentlighedsfasen

”uhensigtsmæssigt komplicerer” muligheden for at ændre

kommuneplanen.

Kommuneplanen er et uhyre vigtigt, strategisk, langsigtet

dokument, som sætter rammen for kommunens fysiske udvikling

mange år ud i fremtiden. Der laves store investeringer, og

mennesker og virksomheder bosætter sig, på baggrund af

kommuneplanen. Af hensyn til menneskers og virksomheders

investeringssikkerhed, og tilliden til kommunalbestyrelserne og

deres visioner og strategier for kommunens fysiske udvikling, er

det vigtigt, at kommuneplanen har en vægt, så den ikke bare kan

ændres uden videre.

Særligt den demokratiske proces omkring ændring af

kommuneplanen er vigtig. Inden et planforslag fremlægges,

investeres der store mængder ressourcer og økonomi i

udarbejdelsen af forslaget, og derfor er muligheden for at ændre

planlægningen med et høringssvar i forbindelse med høring af et

planforslag reelt mindre, end hvis der foretages en høring inden

planerne er udarbejdet. Et lille høringssvar i en

foroffentlighedsfase kan potentielt ændre indretningen af et

område radikalt, fordi der stadig er plads til det. Men samme

ændring er langt sværere at gennemføre ved høringen af et

egentligt planforslag.

Det bemærkes, at kommunerne fortsat kan gennemføre

foroffentligheden frivilligt, når det vurderes hensigtsmæssigt. Dog

vil kommunerne i højere grad møde pres fra bl.a. udviklere om at

springe foroffentligheden over for at forkorte tidsplaner, og

diskussionen om dette starter et andet sted, end hvis der er et

egentligt lovkrav. Der kan komme forskelle imellem

kommunernes praksis, og måske fra sag til sag internt i

kommunen, som ikke er hensigtsmæssigt. Og som borger i

Åbningstider

Man – ons: 10.00 – 13.00

Tor: 10.00 – 17.00

Fre: 10.00 – 13.00

Plan, Teknik og Miljø

Plan og Byudvikling

Skanderborg Fælled 1

8660 Skanderborg

www.skanderborg.dk

Skanderborg Kommune

442

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmark vil man ikke længere vide, hvad man kan regne med. Nabokommuner kan også have

forskellig praksis i forhold til at inddrage hinanden i planlægning, som kan påvirke

nabokommunen. Her er tidlig, lovsikret inddragelse også vigtig.

Nogle gange er der tale om ændringer af kommuneplanen, som i praksis virker uvæsentlige,

selvom de er omfattet af lovens definition af en væsentlig ændring. Her kunne der

argumenteres for, at den obligatoriske foroffentlighed netop bør afskaffes. Men reelt kan

kommunen ikke vide, om en ændring er væsentlig for nogen, før vi har spurgt – og her bør vi

lade tvivlen komme offentligheden til gode, for en sikkerheds skyld.

Alternativt kan der evt. skrues på, hvad der defineres som en ”væsentlig ændring” med krav

om foroffentlighed, snarere end at afskaffe selve foroffentligheden som demokratisk

sikkerhedsnet for borgere.

I praksis er det også begrænset, hvor stor en forsinkelse, en foroffentlighed reelt udgør. Der

kan laves indledende undersøgelser og forberedende arbejde sideløbende, og selve

høringsperiodens længde kan sættes helt ned til 14 dage.

Danmark har en stolt tradition for at sikre demokratiet i planprocesserne. Foroffentligheden

er dér, hvor det er lettest at påvirke planlægningen. Vores demokratiske tradition skal ikke

trues, fordi det af nogen indimellem kan opleves ubelejligt også at give plads til, at

offentligheden kan komme til orde og få indflydelse.

Ophævelse af krav om landsplanredegørelse og redegørelse for

landsplanmæssige interesser i særlige emner

Der er behov for, at staten bidrager med tydelige overordnede rammer i forhold til

planlægning, som overskrider kommunegrænserne. Frem for at afvikle landsplanredegørelsen,

som lovforslaget lægger op til, bør denne styrkes, og staten i højere grad tage ansvar for

landets fysiske udvikling.

Det nævnes endvidere, at krav om redegørelse for ”landsplanmæssige interesser i særlige

emner” til kommunerne ophæves. Der henvises i den forbindelse til, at der i andre

sammenhænge laves diverse redegørelser til Folketinget om bl.a. detailhandel og

landdistrikter. Her må vi gøre opmærksom på, at kommunikation til kommunerne ikke uden

videre kan erstattes af kommunikation til Folketinget, da der er tale om helt forskellige

målgrupper, og det vil være sværere for kommunerne at finde frem til de informationer, der er

relevante for os.

Vi kan ikke umiddelbart læse ud af bemærkningerne, om ”redegørelse for landsplanmæssige

interesser” også omfatter de ”Nationale interesser i kommuneplanlægningen”, som udgives

hvert fjerde år. Hvis det er tilfældet, må vi på det kraftigste understrege, at vi ikke kan

undvære dette materiale. Publikationen kommunikerer ikke kun til planlæggere, men også til

byråd og offentligheden, hvilke krav den kommunale planlægning vil blive mødt med fra

styrelsernes side. Dette materiale bør som nu præsenteres samlet, struktureret og relativt

lettilgængeligt, for at sikre en transparens fra statens side omkring de emner i den kommunale

planlægning, som staten evt. vil gå ind i. Hvis de nationale interesser i

kommuneplanlægningen ikke længere udgives, er det jo ikke et tegn på at staten ikke har og

håndhæver disse interesser – det bliver bare meget mere uigennemskueligt, både for

kommunale planlæggere, byråd og offentlighed, hvilke interesser staten reelt har og hvordan.

Vi er glade for at kunne have dialog med styrelserne om nationale interesser i vores

planlægning, når behovet opstår, men af hensyn til transparens og vores evne til at navigere

uden hele tiden at skulle kontakte en styrelse, er vi nødt til fortsat at modtage de Nationale

interesser i kommuneplanlægningen på skrift.

Side 2 af 3

Skanderborg Kommune

443

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Strategisk planlægning for bymidter

Skanderborg Kommune finder arbejdet med sikring af, at de små og mellemstore midtbyer

ikke funktionstømmes og opretholdes som levende mødesteder, særdeles vigtigt.

Kirkeministeriets intention om, at fokus på problemstillingen kan styrkes gennem om

strategisk planlægning, er Skanderborg Kommune derfor helt enig i.

Skanderborg Kommune frygter imidlertid, at et krav om, at denne strategiske planlægning

indarbejdes som en del af kommuneplanlægningen, kan gøre løsningen af opgaven rigid, for

formaliseret og evt. forceret procesmæssigt i forhold til byernes situation. Den strategiske

planlægning for en givet by bør altid tage udgangspunkt i byens kontekst – fysisk og

processuelt.

Indarbejdelse af strategisk planlægning for midtbyer mellem 4.000-20.000 som et krav i

kommuneplankataloget, vil herudover være meget ressourcekrævende for en kommune som

Skanderborg med fire centerbyer inden for denne størrelsesangivelse.

Det er således Skanderborg Kommunes frygt, at kravet kunne afstedkomme – som

detailhandelsbestemmelserne gennem tiderne har gjort – store udgifter til rådgivere, uden at

der nødvendigvis opnås det lokale ejerskab til planlægningen, som jo reelt er allervigtigst.

Skanderborg Kommune foreslår derfor, at kravet ikke indarbejdes i planloven.

I stedet bør der forsat udvikles værktøjer og netværk, som kan inspirere kommunerne, når de i

en naturlig interesse for egne centerbyer og på tidspunkter, hvor det giver mening i den lokale

kontekst, ønsker at arbejde strategisk med bymidterne. Endelig kunne det ønskes, at der

afsættes yderligere økonomiske midler til omdannelse af bymidter.

Glamping

Der foreslås en undtagelsesbestemmelse om, at der kan gives tidsbegrænset landzonetilladelse

til op til 8 glamping-enheder, der placeres samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse

ved en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed med

væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke i forvejen omfatter udlejning af hus eller husrum til

overnattende gæster.

”I nærheden af” defineres som op til 100 m fra eksisterende bebyggelse. Det er efter vores

vurdering i en så stor afstand, at det landskabeligt vil opleves som uden tilknytning, og dermed

som ny spredt bebyggelse i det åbne land.

En ny bestemmelse bør hurtigt følges op med en vejledning, der bl.a. nærmere definerer

hvordan ”større”, ”veletableret” og ”væsentlige” skal fortolkes. Endvidere bør det oplyses, om

der i tilknytning til glampingenhederne kan forventes tilladelse til at opføre bygning med toilet

og bad mv., eller om de faciliteter forudsættes at være på stedet i forvejen. Vejledningen bør

også give klarhed over gældende regler for glamping og sammenhængen mellem disse og den

nye lovændring.

Med venlig hilsen

Iben Hundebøl

Planlægger

Side 3 af 3

Skanderborg Kommune

444

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

TEKNIK OG MILJØ

Solrød Center 1

2680 Solrød Strand

Telefon +4556182000

www.solrod.dk

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Via mail:

(sagsnummer 2022-7022)

Solrød Kommunes høringssvar til forslag om lov om

ændring af planloven og forskellige andre love

Plan- og Landdistriktsstyrelsen sendte den 17. maj 2023 lovforslag om ændring af lov

om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om boligforhold, lov og leje, lov om

udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål mv. og campering mv., lov om

kolonihaver, lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted

for en gruppe, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet i

høring til og med den 23. juni 2023.

Positivt med nye muligheder i planlægningen og administrative lettelser

Solrød Kommune anerkender regeringens og styrelsens arbejde for følge op på

evalueringen af planloven, og finder overvejende de mange foreslåede lempelser

positive. Her vil Solrød Kommune især fremhæve de nye muligheder i forbindelse med

byudvikling, nye værktøjer i planlovens lokalplankatalog samt på de administrative

lettelser i forhold til dispensationer fra naturbeskyttelseslovens bygge- og

beskyttelseslinjer, som fremadrettet kan foretages i lokalplaner (one-stop-shop).

Solrød Kommune har derfor kun få, men væsentlige, bemærkninger til lovforslaget:

Nye muligheder for alle?

Solrød Kommune er som en del af hovedstadsområdet omfattet af den statslige

Fingerplan. Det betyder, at ikke alle de foreslåede lovændringer kan benyttes af Solrød

Kommune (eller de øvrige kommuner i hovedstadsområdet). Solrød Kommune ser

gerne, at alle landets kommuner får lige muligheder for at udvikle, men anerkender dog

at der kan være særlige regler for de små øer (som lovforslaget lægger op til).

Ressourcebetragtning og relation til igangværende eller forestående

kommuneplanrevision

I forhold til lovforslagets krav om strategisk planlægning for bymidter, anerkender

Solrød Kommune at dette kan være et godt styringsredskab – og mange kommuner har

allerede udarbejdet planer for udvikling af bymidterne. Samtidig vil Solrød Kommune

tillade sig at udtrykke bekymring for kommunernes ressourceforbrug i forbindelse med

denne opgave, idet kommunerne blandt andet skal koordinere planlægningen for

bymidter med nabokommunerne, indarbejde strategiske målsætninger og virkemidler i

Den 23. juni 2023

Sagsnr.

01.01.01-P00-3-23

Man-tirs kl. 8-14

Onsdag kl. 10-14

Torsdag kl. 13-17

(Borgerservice kl. 13-18)

Fredag lukket

Solrød Kommune

445

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

SIDE 2/2

kommuneplanlægningen, redegøre for grundlag og sammenhæng med andre relevante

strategier og planer, metodevalg og væsentlige forhold, som kommunen vælger at

inddrage. Desuden skal redegøres for hvordan kommuneplanlægningen understøtter

den ønskede udvikling af bymidterne. Ofte er strategisk udvikling et omfattende arbejde,

som lægger beslag på ressourcer – hvilket især vil kunne mærkes for de mindre

kommuner, som Solrød Kommune.

Solrød Kommune står overfor at revidere kommuneplan i 2024 og frem mod 2025, og vil

derfor opfordre til, at kommunerne så vidt muligt har metodefrihed i forhold til den

strategiske planlægning for bymidterne (både form og detaljeringsgrad) – eller

alternativt må vente med at indarbejde i kommuneplanen som et tillæg. Lovændringen

forventes at træde i kraft fra 1. januar 2024, hvilket vil betyde, at kommunerne relativt

hurtigt skal kunne lave en strategisk planlægning sideløbende med det omfattende

arbejde i forbindelse med kommuneplanrevisionen i øvrigt. Desuden har mange

kommuner allerede udarbejdet planstrategier med oplæg til, hvilke dele af

kommuneplanen, som forventes revideret næste gang.

Ønske om vejledning i forhold til ændrede regler for planlægning i forhold til støj

Vedrørende styrelsens forslag til ændring af regler for planlægning i forhold til støj skal

Solrød Kommune venligst bemærke, at både denne samt de tidligere ændringer af

reglerne for planlægning i relation til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj

ofte kan være svære at arbejde med i praksis.

Der er således opstået et behov for afklaring af reglernes anvendelse i praksis, set i lyset

af de senere års ændringer af planloven samt nævnsafgørelse på området, særligt i

forhold til kommunernes muligheder for planlægning af støjfølsom anvendelse i

områder med eksisterende støj, f. eks. afgørelse af 15. marts 2021, sagsnr. 19/08877 og

19/09391 (Vallensbækafgørelsen).

Det vil for praktikere, som Solrød Kommune, derfor være formålstjeneligt hvis

lovændringerne blev fulgt op med en fælles vejledning fra plan- og

landdistriktsstyrelsen og miljøstyrelsen. I en sådan vejledning ville det blandt andet være

yderst hjælpsomt, hvis man forholdt sig til eventuelle nyere muligheder for støjreduktion

ved bebyggelse, som f. eks. dobbeltfacade, afskærmning tæt på facade mv.

Venlig hilsen

Susanne Prior Malling

Byplanlægger

Solrød Kommune

446

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Hans Henning Jensen ([email protected]), hoeringplan ([email protected])

FUNK Lokalplan-Kommuneplan ([email protected]), Simon Schou Jakobsen ([email protected]), Sidsel Marie Heje

([email protected])

Jannik Rauer ([email protected])

Fra:

Titel:

SV: Sorø Kommunes høringssvar - Sagsnummer 2022-7022

Sendt:

19-06-2023 13:07

Til:

Cc:

Kære Hans

Det synes jeg er et rigtig fint svar.

Følgende linje kunne måske udbygges…tilføje i lovforslaget, at glampingenheder kan opstilles på ejendomme i

nærheden af lokale eller regionale vandre- og cykelruter samt kano- og kajakruter.

Jeg vil gerne cc på afsendelsen for så sender jeg til udvalget

Venlig hilsen

Jannik Rauer

Centerchef

Hovednr.: 57876309

Direkte: 57876309

E-mail: [email protected]

www.soroe.dk

Sorø Kommune

Teknik, Miljø og Drift

Rådhusvej 8

4180 Sorø

Fra:

Hans Henning Jensen <[email protected]>

Sendt:

16. juni 2023 12:30

Til:

Cc:

FUNK Lokalplan-Kommuneplan <[email protected]>; Simon Schou Jakobsen <[email protected]>; Jannik Rauer

<[email protected]>; Sidsel Marie Heje <[email protected]>

Emne:

Sorø Kommunes høringssvar - Sagsnummer 2022-7022

Plan- og Landdistriktsstyrelsen,

Sagsnummer 2022-7022

Sorø Kommunes høringssvar til ”Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love”

(herefter lovforslaget)

Pkt. 40 i lovforslaget skal give kommunerne mulighed for at give landzonetilladelse til etablering af op til 8

glampingenheder, der placeres samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større

turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede

omfatter udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster.

Sorø Kommunes vurdering er, at kommunen har flere mindre turistvirksomheder, der ikke vil falde ind under pkt. 40 i

lovforslaget. Dvs. kommunens vurdering er, at ordene ”større” og ”væsentlige” bør udgå af lovforslaget.

Det afgørende for om, der kan gives landzonetilladelse til glampingenheder bør være, at det sker i tilknytning til

bebyggelse på en ejendom med en attraktion og ikke størrelsen på selve attraktionen.

Attraktionen kunne eksempelvis være en ”Put and Takesø”. Vi har i Sorø Kommune givet landzonetilladelse til et

antal glampingenheder på en ejendom med en ”Put and takesø”.

Sorø Kommune

447

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Minister for Landdistrikter Louise Schack Elholm besøgte ejendommen med glampingenhederne tilbage i maj 2023. I

vedhæftede avisartikel er Louise Schack Elholm citeret for at have oplyst, at der bliver lavet en ny lovgivning, der

forbedrer mulighederne for at lave glamping.

Men forslaget til den nye lovgivning vil ikke forbedre mulighederne for glamping på eksempelvis på en ejendom med

”Put- and takesø”, der ikke kan betragtes som en større turistattraktion med væsentlige besøgsaktiviteter.

I Sorø Kommune har vi flere længere tværkommunale vandre- og cykelruter herunder ”Jyderupstien”, ”Istidsruten”

og ”Munkeruten”, hvor etablering af glampingenheder langs med ruterne kunne understøtte brugen af disse

stisystemer. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at tilføje i lovforslaget, at glampingenheder kan opstilles på

ejendomme i nærheden af lokale eller regionale vandre- og cykelruter.

Venlig hilsen

Hans Henning Jensen

Landskabsforvalter

Hovednr.: 57876000

Direkte: 57876342

E-mail:

www.soroe.dk

Sorø Kommune

Teknik, Miljø og Drift, Plan og Byg

Rådhusvej 8

4180 Sorø

Sorø Kommune

448

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sorø

Områderedaktør

Nikolaj Rasch Skou

tlf 57 61 25 00

Sektion 1

Tirsdag 16. maj 2023

Glamping skal være nemmere

Vanløse:

Naturople-

velsen er enestående

i Bakkegaardens

glampingtelte, og det

skal være nemmere at

rejse dem, siger Louise

Schack Elholm (V).

Af Nikolaj Rasch Skou

Det sker

Tirsdag

10.00:

Dianalund Bibliotek: Koncert

for børn med Babybandet.

17.00-18.30:

Sorø Museum: Fyraften. Hør

om Sorøs historie. Entré.

19.00:

Munke Bjergby Kirke: Sangaf-

ten med Munke Bjergby Koret.

Onsdag

18.00-21.00:

Torvet 11A, Dianalund: Torve-

løbet.

18.00:

Slaglille-Bjernede Forsam-

lingshus: Madbix.

19.30:

Ruds Vedby sognegård: San-

gaften med Marianne Reiche.

Biografer

Tirsdag og onsdag

18.00: “Asfalt”

20.00: “Pasforfalskeren”

Fartbilister

Sorø: Fredag aften var der

fartkontrol på Slagelse-

vej i Sorø, og blandt 659

kontrollerede var der 42

fartbilister. Fire fik et klip

i kørekortet.

Lørdag aften var

fartkontrollen rykket

til Vestmotorvejen ved

Sorø. Der var 46 fartbili-

ster, og en fik en betinget

frakendelse af kørekor-

tet.

Igen søndag efter-

middag og aften var der

kontrol på Vestmotorve-

jen. Der var 54 fartbilister

og endnu en betinget fra-

kendelse af kørekortet.

Desuden opdagede

og sigtede politiet en

spritbilist lørdag aften på

Fredensvej i Sorø, endnu

en spritbilist søndag

formiddag på Absa-

lonsgade i Sorø og en

narkopåvirket bilist på

Vestmotorvejen ved Sorø

natten mellem søndag og

mandag.

er er stille, smukt og

helt igennem idyllisk

ude ved den dybe

grusgravsø, som ligger i læ

af graner og syrener knap

en halv kilometer fra Bakke-

gaarden ved Vanløse mellem

Nyrup og Store Merløse.

Her bor familien Vaaben

Andersen på 140 hektar jord,

hvoraf de 20 er forbeholdt

jagt, grøntsager, frugttræ-

er og glampingteltene, hvor

de overnattende gæster kan

komme helt ned i gear og selv

fange deres aftensmad i søen.

Arne og Anne Vaaben An-

dersen købte den 165 år gamle

gård for 39 år siden. Desvær-

re døde Arne af kræft for to

et halvt år siden, men for så

valgte datteren Lærke Vaaben

Andersen at vende hjem til

Bakkegaarden sammen med

manden Lasse, og nu er over-

natningerne i naturen deres

fælles projekt ved siden af

hans job som mekaniker hos

Georg Ejlersen i Sorø.

Maden tilberedes på åben ild og kan spises nede ved søen hosbakkegaarden.dk

Foto: Nikolaj Rasch Skou

- Vi dyrker alle de grønt-

sager, vi skal bruge, vi holder

kurser og har julemarkeder.

Der er virkelig mange mu-

ligheder her på gården, så

vi overvejer også at udvide

overnatningsmulighederne i

staldene, hvor der har været

grise, fortæller Lærke Vaaben

Andersen, der også ofte får

hjælp i køkkenhaven af far-

broren Jens Erik Andersen.

Kræver byggetilladelse

Ministeren for landdistrikter

Louise Schack Elholm (V)

var inviteret til Bakkegaar-

den mandag eftermiddag for

at opleve stedet og svare på

spørgsmål om, hvorfor det i

dag kræver en byggetilladel-

se at rejse luksusteltene med

senge, møbler og tæpper i, der

bliver betegnet som rigtige

hoteller, hvorfor Bakkegaar-

dens overnatninger skulle

godkendes efter sommer-

huslovens hotelbegreb.

- I planlovsaftalen, som jeg

skal til at udmønte, laver vi en

ny lovgivning til efteråret, der

forbedrer mulighederne for at

lave glamping, sagde Louise

Schack Elholm (V)

Overnatninger i vækst

Mange har vist interesse for

at overnatte på Bakkegaarden,

hvor direktøren for Dansk

Kyst- og Naturturisme Jens

Hausted også var på besøg:

- Vi har et godt produkt i

Danmark, hvor du kan over-

natte steder som her og i vores

nationalparker. Det kræver, at

vi dimensionerer destinatio-

nerne og får flere af dem, og

kvaliteten skal op, for at turi-

sterne fra vores nabolande bli-

ver ved med at komme. Derfor

skal vi gøre det nemmere at

lave glamping, sagde han.

- I 2022 satte Danmark

europarekord. Vi havde den

højeste vækst i antallet over-

natninger. De mange turister

har stor betydning for borgere

og lokalsamfund i hele landet,

sagde erhvervsminister Mor-

ten Bødskov, der ligeledes var

på Bakkegaarden i går.

Fra starten af 2023 til nu er

det samlede overnatningstal

i Danmark steget med 12,1

procent, sammenlignet med

samme periode i 2022.

’

I planlovsaftalen,

som jeg skal til at

udmønte, laver vi en

ny lovgivning til ef-

teråret, der forbedrer

mulighederne for at

lave glamping.

Louise Schack Elholm

(V), minister

for landdistrikter

Anne Vaaben Andersen fortalte de to ministre, at man sover fantastisk i et glampingtelt.

Foto: Nikolaj Rasch Skou

Alvorlig færdselsulykke med kabinescooter

Af Daniel Sennek

Sorø Kommune - bilag 1

Dianalund: En person blev

fløjet til Rigshospitalet efter

en uhyggelig ulykke mellem

en personbil og en kabine-

scooter mandag eftermid-

dag.

De to køretøjer påkørte

hinanden i krydset ved Mun-

kebjergbyvej og Veddevej,

sydøst for Dianalund.

Chaufføren i kabinescoo-

teren var en 76-årig mand

fra lokalområdet, der kom

så alvorligt til skade, at han

blev fløjet til Rigshospitalet

i en lægehelikopter.

- Ulykken så ud til at være

meget alvorlig. Jeg har ikke

hørt, at chaufføren skulle

være i livsfare, men det er

heller ikke noget, jeg kan ude-

lukke, sagde Jakob Jensen fra

Sydsjælland og Lolland-Fal-

sters Politi efterfølgende.

Det vides endnu ikke,

hvorfor de to køretøjer er

kørt sammen.

Familien til den 76-årige

mand er underrettet.

449

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att: Sara Aasted Paarup

23. JUNI 2023

JOURNALNUMMER

Høring over forslag til lov om ændring af planloven og

forskellige andre love, sagsnr. 2022-7022

Til Plan – og Landdistriktsstyrelsen,

Stevns Kommune har med interesse læst forslaget til ændring af planloven og for-

skellige andre love. Vi glæder os over, at flere af de temaer som vi havde med i hø-

ringssvaret til evalueringen af planloven i 2020 indgår i ændringsforslaget, som nu

er i høring. Herunder følger nogle supplerende betragtninger og ønsker fra Stevns

Kommune, samt nogle konkrete kommentarer til lovteksten.

Bymidter

Vi er meget positive til at der bliver stillet krav til strategisk planlægning for bymid-

ter og at der i den forbindelse er lagt vægt på at sikre bymidternes kulturmiljøer.

Vi ønsker desuden en lovgivningsmæssig skærpelse af at placeringen af detailhan-

delsbutikker skal ske i bymidterne hvor de understøtter og styrker bylivet, fremfor

ude i det åbne land og ved indfaldsvejene.

Kulturarv

Kommunerne mangler enklere redskaber og hjemmel til at sikre bevaringsværdige

kulturmiljøer og bygninger, både i byer og i landzonen. Sikring og bevaring af kultur-

miljøer og lokale karakteristika er vanskeligt for kommunerne at håndhæve. Beva-

rende lokalplaner og SAVE vurderinger af bevaringsværdige bygninger kan være

særdeles værdifulde redskaber for kommunerne, men er meget ressourcekrævende

at tilvejebringe og holde ajourført.

Produktion af vedvarende energi står meget højt på dagsordenen -både nationalt og

internationalt. Det lægger et enormt pres på nogle af vores værdifulde og beva-

ringsværdige landskabsområder – især i landkommuner som vores. En strategisk

STEVNS KOMMUNE

RÅDHUSPLADSEN 4

4660 STORE HEDDINGE

STEVNS.DK

T +45 56 57 57 57

CVR-NR. 29208654

S. 1/3

Stevns Kommune

450

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. JUNI 2023

national og kommunal planlægning af de enorme energianlæg i samspil med land-

skaberne, naturen og øvrige større tekniske anlæg som transformerstationer, PtX,

højspænding, telemaster mm, så vi kan få det hele med mindst mulige konsekven-

ser for/ tab af de rekreative- og kulturarvsmæssige landskabsværdier.

Erhvervs- og turismeudvikling

Stevns er en landkommune og støder i sagsbehandlingen ofte på udfordringer i for-

hold til restriktionerne i Landzonelovgivningen omkring ændret anvendelse af byg-

ninger i det åbne land, både i forhold til generel erhvervsudvikling og de mere speci-

fikke turismeerhverv.

Turismetiltag, og især mere alternative overnatningsformer som Bed & Breakfast,

Airbnb, glamping, hytter, overnatning i trætoppe, flydende shelters, autocampers

osv. kan være vanskelige at sagsbehandle på grund af de forskellige lovgivninger på

området.

Stevns Kommune er positive til at planlovsændringen inkluderer glamping, men

kunne ønske sig, at man tog endnu flere af de alternative overnatningsformer med.

Kommentarer til bestemmelserne om glamping

40. I § 35 indsættes som stk. 11:

Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele tidsbegrænset tilladelse efter stk. 1 til

etablering af op til 8 glamping-enheder, der placeres samlet og i nærheden af eksi-

sterende bebyggelse ved en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret,

større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter ud-

lejning af hus eller husrum til overnattende gæster.«

Kommentarer:

Bestemmelsen er for upræcis i forhold til at vi skal kunne administrere efter den.

Blandt andet set i lyset af, at der altid skal laves en individuel vurdering. En del af

nedenstående er beskrevet i bemærkningerne til udkastet, men bestemmelsen af-

spejler ikke disse overvejelser. Der bør være en eller anden form for præcisering af

følgende i selve bestemmelsen:

•

Tidsbegrænsningen – bør være helt præcis i bestemmelsen – og hvorfor er

der en tidsbegrænsning – hvad er formålet?

•

Placeres samlet – f.eks. afstand og/eller hvordan skal det fremstå mv.

•

Nærheden af eksisterende bebyggelse – afstand og/eller tilknytningskrav

mv.

•

Typer af veletablerede virksomheder med væsentlige besøgsaktiviteter og

større turistattraktioner – hvilken typer af virksomheder og større turistat-

traktioner kunne det være? – hvad er det de kan og allerede opfylder for at

komme i betragtning? Er det f.eks. fordi de har faciliteterne, omgivelserne,

placeringen mv. – Hvad er det der vægtes?

S. 2/3

Stevns Kommune

451

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. JUNI 2023

•

Hvor stor må den enkelte glamping-enhed være?

Derudover siger bestemmelsen ikke noget om hvad der forstås ved en glamping-en-

hed, hvorvidt der kan opføres servicebygninger i forbindelse med glamping-enhe-

derne og hvorvidt der kan opføres terrasser i forbindelse med den enkelte glam-

ping-enhed.

Kommentarer til øvrige lokalplantemaer

Pkt. 17: §15, stk. 2 efter nr. 8 indsættes nye numre:

9: ”….Herunder

forbud mod anvendelse af bygninger til religiøse formål”

Kommentar:

Det er ikke realistisk at en lokalplan kan regulere om man anvender en given byg-

ning til religiøse formål. Man kan i stedet regulere parkering, støj, tårne (som på en

moské) eller andet.

Pkt. 18: §15, stk. 2 nr. 10. (bliver til 12)

”…indsættes

efter hegnsforhold: Naturforhold.

Kommentar:

Vi forstår dette som en intention om at give bedre muligheder for at regulere friare-

aler og sætte rammer for disse. Stevns Kommune foreslår, at det omskrives til

Na-

tur- og/eller Landskabsforhold.

Venlig hilsen

Louise Halkjær Pedersen

Kommuneplanlægger

S. 3/3

Stevns Kommune

452

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Mikael Skiffard Noesgaard Sørensen ([email protected])

sagsnr. 2022-7022

13-06-2023 14:22

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen,

Vedrørende de foreslåede ændringer til afværgeforstanstaltninger uden for lokalplanlagte områder: Det bør efter min

opfattelse overvejes at præcisere, hvorvidt de nye bestemmelser kan give anledning til overtagelsespligt efter planlovens

§ 48 eller erstatningsansvar og under hvilke forudsætninger.

Venlig hilsen

Mikael Skiffard Noesgaard Sørensen

Juridisk konsulent

Teknik og Miljø Sekretariat

Direkte +4587535387

Mobil 23601009

Syddjurs Kommune • Lundbergsvej 2 • 8400 Ebeltoft • Tlf +4587535000 • www.syddjurs.dk • CVR: 29189978

Postadresse: Syddjurs Kommune • Teknik og Miljø Sekretariat • Lundbergsvej 2 • 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune

453

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

By & Landskab

21. juni 2023

idgu

Høringssvar fra Sønderborg Kommune til udkast til lovforslag om plan-

loven m.fl.

Sagsnummer 2022-7022 PLST

Nummer

6 og 9 vedr.

§5e og 5f

Bemærkning

Sønderborg Kommune bemærker, at hvis kommunen pålægges at styrke det strategi-

ske fokus på bymidterne gennem et nyt krav om helhedsorienteret strategisk planlæg-

ning for bymidterne i de mindre og mellemstore byer, bør der også afsættes DUT-mid-

ler til dette, da det er en stor opgave.

Sønderborg Kommune bemærker, at ændringen vil give kommunen mulighed for at

overføre hele landsbyer til byzone, men ønsker tilføjet at det også skal være muligt at

kun ”dele” af landsbyer kan overføres fra landzone til byzone. Det kan være formåls-

tjenstligt at bibeholde dele af en landsby i landzone, da det har betydning for mulighe-

den for fx at holde heste.

Sønderborg Kommune ser positivt på lovændringen, men den konkrete ordlyd i lovæn-

dringen synes ikke umiddelbart at tydeliggøre de nye muligheder. Tværtimod synes

formuleringen at utydeliggøre intentionen bag lovændringen og skabe tvivl om kommu-

nens beføjelser.

Sønderborg Kommune bemærker at forslaget tillader op til 8 glampingenheder, men

foreslår at antallet øges.

Sønderborg Kommune bemærker endvidere at tilladelsen er begrænset til turistattrakti-

oner eller virksomheder, som ikke i forvejen omfatter udlejning af hus eller husrum til

overnattende gæster, men foreslår at disse ikke undtages. Dette skyldes at glamping

ofte vil være et supplement i sommersæsonen til andre overnatningsmuligheder (fx fe-

rielejligheder), som kan udlejes i ydersæsonen.

Endelig bemærker Sønderborg Kommune at glampingenhederne foreslås placeres

samlet i nærheden af eksisterende bebyggelse. Dette bifaldes, men det bemærkes at

en afstand på ca. 100 meter ikke for Sønderborg Kommune er at betragte som ”i nær-

heden af”. Det nævnte afstandskrav vurderes at være i strid med hovedformålet med

planlovens landzoneregler, som er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

13 vedr. § 11b

15 vedr. § 12

40 vedr. § 35

1/1

Sønderborg Kommune

454

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnummer 2022-7022

23.06.2023

Teleindustriens og Dansk Erhvervs svar til høring af forslag til

lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre

love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.)

Teleindustrien (TI) og Dansk Erhverv (DE) takker for muligheden for

at svare på høring af forslag til ændring af planloven.

Det skal indledningsvist bemærkes, at høringssvaret alene forholder

sig til de dele af lovforslaget, som omhandler lovforslaget om ændring

af planloven, punkt 41

–

43, om opsætning af antennemaster og

bedre mobildækning i hele landet (dvs. planlovens §§ 35 og 36).

Generelle bemærkninger

Zoneinddelingen og landzonereglerne i planloven har haft som konse-

kvens, at der i landzonen uden for bymæssig bebyggelse fortrinsvist

gives tilladelse til placering af master til radiokommunikationsformål i

tilknytning til eksisterende bebyggelse eller i tilknytning til eller på

andre høje konstruktioner i området, fx andre master, vindmøller,

skorstene, siloer eller lign. Dette har imidlertid i takt med udbygnin-

gen og fortætningen af særligt mobilnettene vist at udgøre en sti-

gende barriere for at etablere og opgradere mobildækningen i hele

landet. De nuværende restriktioner i planloven modsvarer således

ikke længere behovet for at kunne planlægge og etablere master til

radiokommunikationsformål i landzonen.

Den samfundsmæssige udvikling betyder, at adgang til radiokommu-

nikationsnet, herunder mobildækning, men også andre radiobaserede

tjenester, er en helt fundamental forudsætning for at kunne bo og

drive virksomheder i landzonen. Hverken borgere eller virksomheder

ønsker at bo eller etablere sig i områder med dårlig dækning. Dårlig

dækning kan medføre, at borgere og virksomheder fraflytter, samt at

boliger i stigende grad kan vise sig vanskelige at sælge.

Radiokommunikationsnettene udgør i stigende grad en del af den

samfundskritiske infrastruktur, ikke mindst for at sikre adgang til

Teleindustrien

–

Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V

–

teleindu.dk

Dansk Erhverv, Børsen, DK-1217 København K

–

danskerhverv.dk

Teleindustrien

455

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

specielt alarm 112 og mobilvarsling med S!renen dér, hvor man fær-

des og opholder sig.

Manglende overensstemmelse med den politiske aftale

Det er meget positivt, at det med den politiske aftale af 15. juni 2022

mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. er

besluttet at modernisere planloven, så udbygningen af radiokommu-

nikationsnet og -tjenester kan følge med samfundsudviklingen - også

i landzonen.

Særligt er der behov for at lempe praksis om, at mobilmaster så vidt

muligt skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, da dette

dels medfører modstand fra de omkringboende og gør det vanskeligt

at finde lodsejere, som vil udleje arealer til opsætning af master, dels

indskrænker mulighederne for at finde egnede placeringer, som ud fra

et radioteknisk perspektiv kan sikre bedre dækning i området.

Som et første skridt i gennemførelse af den politiske aftale af 15. juni

2022 trådte en ny bekendtgørelse om landsplandirektiv for tilladelse

til opstilling af mobilmaster i kraft den 3. maj 2023. Denne bekendt-

gørelse åbner mulighed for, at kommunerne kan afhjælpe nogle af de

akutte barrierer, som er opstået i forhold til indfrielse af de statslige

dækningskrav, som skulle være opfyldt den 4. april 2022, og de

statslige dækningskrav, som skal være opfyldt den 1. februar 2024.

De fulde effekter af bekendtgørelsen om et landplandirektiv har

endnu ikke vist sig, men telebranchen har fortsat forventning om, de

nye muligheder vil kunne give kommunerne en yderligere fleksibilitet

i planlægningen, som vil kunne betyde, at der kan sætte flere maste-

placeringer i spil, således at dækningskravene kan indfries, og dæk-

ningen forbedres, som forudsat i de statslige frekvensauktioner.

Herudover var det fra telebranchens side forventningen, at der gene-

relt ville blive indføjet en tilsvarende øget fleksibilitet i planloven

–

ikke specifikt begrænset til opfyldelse af statslige dækningskrav

–

men således at det generelt ville forbedre muligheden for at kunne

forbedre og opgradere dækningen i landzonen.

Denne forventning er imidlertid ikke indfriet med den forslåede æn-

dring af planlovens § 35 med forslag om tilføjelse af et nyt stk. 12

om:

»Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan under hensyn til den over-

ordnede samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning i

hele landet meddele tilladelse efter stk. 1 til opstilling af en

mobilmast med tilhørende anlæg i neutrale farver, for at op-

fylde dækningskrav fastsat i forbindelse med frekvensauktio-

ner, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø el-

ler naboer taler afgørende imod placeringen.«

Det nye stk. 12, er i praksis en gentagelse af § 2 i bekendtgørelsen

om et landplandirektiv

–

dog med den forskel, at landplandirektivet er

Teleindustrien

456

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

begrænset til dækningskrav fast i frekvensauktionerne i 2019 og

2021, hvorimod det nye stk. 12 i planloven omhandler dækning fast-

lagt i forbindelse med frekvensauktioner

–

dvs. principielt alle stats-

lige dækningskrav. Ændringen af planloven forventes at træde i kraft

den 1. januar 2024, og dvs. kun én måned inden fristen (februar

2024) for opfyldelsen af dækningskravene i frekvensauktionen afholdt

i 2021, hvilket betyder, at ændringen næppe får nogen reel betydning

for en rettidig opfyldelse af dækningskravene!

Ændringen vil på sigt i praksis også have minimal effekt, idet der først

forventes fastsat nye dækningskrav i den planlagte frekvensauktion i

2029 og med en forventet frist for opfyldelse af dækningskravet i

2032.

I bekendtgørelse om landsplandirektiv § 2 fremgår det således alle-

rede, at:

”§

2. Kommunalbestyrelsen kan under hensyn til den overord-

nede samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning i hele

landet meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlæg-

ning til opstilling af en mobilmast med tilhørende anlæg i eller

omkring et dækningskravsområde, der er omfattet af 700 MHz-

og 900 MHz-frekvenstilladelser udstedt i medfør af lov om ra-

diofrekvenser den 26. april 2019 samt 2100 MHz-frekvenstilla-

delser udstedt i medfør af lov om radiofrekvenser den 26. maj

2021, medmindre væsentlige hensyn til landskabs-, natur-,

kultur-, miljø- eller nabointeresser eller hensynet til Forsvars-

ministeriets interesser og aktiviteter taler afgørende imod.”

Når der med den foreslåede tilføjelse af et nyt § 35, stk. 12, ikke la-

ves en generel ændring for mere fleksible opstilling af master til ra-

diokommunikationsformål i landzonen, opstår der to problemer:

1. Ændringen vil være uden effekt indtil 2029, idet bestemmel-

sen frem til, at der er stillet nye dækningskrav, de facto blot

er en dublering af det eksisterende landsplandirektivs § 2.

2. Idet der ikke skabes en mere generel mulighed for større flek-

sibilitet i placeringen af master i landzonen, opstår der i prak-

sis to adskilte regelsæt: ét for master opfattet af dæknings-

krav og ét andet for master, hvor der ikke er stillet et statsligt

dækningskrav.

Konsekvensen vil være, at i områder i landzonen, hvor der ikke er

dækningskrav, er mulighederne for en markedsmæssig etablering og

opgradering af dækningen gennem opstilling af nye master ikke for-

bedret, og det vil fortsat være kompliceret, usikkert og forbundet med

et langstrakt ansøgningsforløb at finde en egnet masteplacering. Det

er et af teleforligets fire fundamentale principper, at adgang til det di-

gitale samfund for borgere og virksomheder i hele Danmark skal ske

på et markedsbaseret grundlag, jf. den Telepolitiske tillægsaftale af

21. december 2021.

Teleindustrien

457

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Modsat vil der være mere fleksible muligheder, når der er tale om et

område omfattet af et dækningskrav. Dermed vil den kommercielle

markedsmæssige udrulning blive bremset, idet selskaberne vil vælge

at afvente fastsættelsen af statslige dækningskrav med de dertilhø-

rende noget mere fleksible rammer.

Der sker således en uheldig favorisering af statslige dækningskrav,

som ikke tager højde for, at dækning i perioden mellem 2024 og 2029

skal ske på rene kommercielle vilkår. Dette risikerer således stik mod

den politiske intension at bremse etablering af bedre dækning på

kommercielle vilkår.

Konklusionen er således, at ændringen kan føre til, at udbygningen i

landzonen udskydes til 2029-2032, hvor den kan være omfattet af

dækningskrav. Det vil dermed ikke medvirke til at skabe dækning i

hele Danmark

–

i hvert fald hverken på kort eller mellemlang sigt!

Endvidere er det i høj grad tvivlsomt, om den foreslåede ændring af

planloven lever op til forudsætninger bag den politiske aftale af 15.

juni 2022.

Af den politiske aftale fremgår det:

”Mobildækning

i hele landet

Der er særlige samfundsmæssige interesser i at sikre mobil-

dækning i hele landet. Aftaleparterne ønsker på baggrund af

klagenævnspraksis at give teleselskaberne bedre mulighed for

at finde teknisk egnede placeringer efter aftale med lodsejere.

På den baggrund er aftaleparterne enige om:

•

Nye regler for opsætning af mobilmaster: Der fastsættes

særlige regler for opstilling af mobilmaster i landzonen

med henblik på at lempe praksis om, at mobilmaster så

vidt muligt skal placeres i tilknytning til eksisterende be-

byggelse. Der fastsættes en generel regel i planloven

om, at kommunen kan give landzonetilladelse til mobil-

master, der opstilles for at opfylde dækningskrav, med-

mindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller

naboer taler afgørende imod placeringen. I en sådan

sammenhæng vil det kunne præciseres, at det i højere

grad skal være muligt at give landzonetilladelse til en

placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.

•

Forbedring af muligheder for opsætning af mobilmaster i

allerede udpegede dækningsområder: Indenrigs- og bo-

ligministeren udsteder et landsplandirektiv, der med

retsvirkning som kommuneplan fastsætter retningslinjer

for opstilling af mobilmaster til opfyldelse af dæknings-

krav i områder med dækningskrav. Retningslinjerne vil

kunne fastsætte, at opstilling af mobilmasterne skal prio-

riteres under hensyn til den overordnede

Teleindustrien

458

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

samfundsinteresse i at sikre dækning. Der sigtes efter,

at aftalekredsen forelægges et udkast til landsplandirek-

tiv ultimo 2022 med henblik på, at det kan have virkning

for sager i forbindelse med 2019-auktionerne, der har

fået fristudsættelse til foråret 2023, og 2021-auktionerne

med frist i foråret 2024.”

Mens det andet punkt er indfriet med den nye bekendtgørelse om

landsplandirektiv, så ses det første led i det første punkt ikke at være

indeholdt i forslaget til ændring af planloven.

Punktet

”Nye

regler for opsætning af mobilmaster”

indeholder således

separate tiltag:

1) Der fastsættes

særlige regler

for opstilling af mobilmaster i

landzonen med henblik på at lempe praksis om, at mobilmaster

så vidt muligt skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyg-

gelse.

2) Der fastsættes

en generel regel

i planloven om, at kommu-

nen kan give landzonetilladelse til mobilmaster, der opstilles for

at opfylde dækningskrav, medmindre væsentlige hensyn til

landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod place-

ringen. I en sådan sammenhæng vil det kunne præciseres, at

det i højere grad skal være muligt at give landzonetilladelse til

en placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Forskellen mellem de to tiltag er

dels,

at 1) omfatter alle masteplace-

ringer i landzonen, hvorimod 2) alene omhandler master, der opstilles

for at opfylde dækningskrav

dels,

at 1)

indeholder at ”lempe

praksis

om, at mobilmaster så vidt muligt skal placeres i tilknytning til eksi-

sterende bebyggelse”,

hvorimod 2) indeholder, at

”det

i højere grad

skal være muligt at give landzonetilladelse til en placering

uden til-

knytning

til eksisterende bebyggelse”.

Der er således tale om to for-

skellige anvendelser og to forskellige konsekvenser.

I det fremlagte forslag til planlovsændring er tiltag 1) ikke medtaget!

Endvidere er andet led i tiltag 2) om, at

”det

i højere grad skal være

muligt at give landzonetilladelse til en placering

uden tilknytning

til

eksisterende bebyggelse”

også fraværende i selve lovteksten.

Det fremgår dog af

lovbemærkningerne, at ”Master,

der anvendes til

offentlig mobilkommunikation med tilhørende teknikskabe eller tek-

nikhuse og øvrige faciliteter vil fortsat som udgangspunkt skulle pla-

ceres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommunalbestyrelsen

vil dog i kraft af den foreslåede ændring kunne tillade en placering,

der ikke er i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis hensynet til

mobildækningen ikke kan opfyldes ved placering på eksisterende an-

læg eller i tilknytning til eksisterende bebyggelse, herunder hvis mo-

biloperatøren ikke har mulighed for at indgå frivillig aftale med en

Teleindustrien

459

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

lodsejer om en placering på eksisterende anlæg eller i tilknytning til

eksisterende bebyggelse.”

Imidlertid kan det undre, at der ikke i selve lovteksten er indføjet et

stk. 2 tilsvarende landsplandirektivet, hvor det af § 2, stk. 2 fremgår,

at ”kommunalbestyrelsen

kan meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, i

lov om planlægning, jf. stk. 1, til en placering af en mobilmast med

tilhørende anlæg uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis

hensynet til at sikre mobildækning ikke kan opfyldes ved en placering

på eksisterende anlæg eller i tilknytning til eksisterende bebyggelse.”

TI og Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at lovforslaget tilpasses,

således at lovforslaget følger både hensigten og ordlyden i den politi-

ske aftale fra 15. juni 2022.

Master til radiokommunikationsformål fremfor mobilmaster

I lovforslaget anvendes konsekvent

termerne ”master,

der anvendes

til offentlig mobilkommunikation”

”mobilmaster”.

Der er imidlertid

også behov for en kommerciel udbygning med andre tjenester end

mobilkommunikation, herunder IoT og andre tjenester, som i stigende

grad er en del af fremtidens trådløse teknologier.

Derfor er det væsentligt, at lovændringen ikke kun omfatter mobilma-

ster, men mere generelt omfatter de teknologineutrale begreber

”an-

tennemaster”

eller ”master

til radiokommunikationsformål”,

da udstyr

til fx IoT i stigende grad vil blive en del af de tjenester, som kommer

til at udgøre udbuddet af fremtidens trådløse tjenester

–

også i land-

distrikterne. Det fundamentale princip om teknologineutral regulering

er en mangeårig hjørnesten i dansk teleregulering som understreget i

teleforliget fra 2021.

Særligt i lyset af mastelovens § 1, hvoraf det fremgår, at mastelovens

formål

”er

gennem rammer for fælles udnyttelse af master opstillet til

radiokommunikationsformål og opsætning af antennesystemer på

bygninger, høje konstruktioner og anden fysisk infrastruktur at sikre

optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal ma-

ster og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt.”

Da master opstillet i landzonen ofte fællesudnyttes på tværs af radio-

teknologier, og da det overordnede formål også i regi af planloven bør

være at sikre en optimal radiokommunikation under hensyntagen til

omgivelserne, uanset om det sker med den ene eller den anden ra-

dioteknologi, er det kortsigtet og indebærer risiko for en uheldig kon-

kurrenceforvridning mellem teknologier, hvis lempelserne i planloven

alene omhandler mobilteknologi og ikke andre radiokommunikations-

formål.

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Alternativet af 21. december 2021:

”Partierne

bekræfter, at tele-

forligets vision fortsat skal være gældende, og at visionen fortsat skal realiseres

gennem de fundamentale principper om

markedsbaseret udrulning og teknologineu-

tral regulering.”

Teleindustrien

460

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Specifikke bemærkninger

Frivillige lodsejeraftaler

TI og Dansk Erhverv noterer sig, at det af lovbemærkningerne til æn-

dringen i § 35, stk. 12 fremgår, at

”Kommunalbestyrelsen vil i kraft af

den foreslåede ændring kunne tillade en placering, der ikke er i til-

knytning til eksisterende bebyggelse, hvis hensynet til mobildæknin-

gen ikke kan opfyldes ved placering på eksisterende anlæg eller i til-

knytning til eksisterende bebyggelse, herunder hvis mobiloperatøren

ikke har mulighed for at indgå frivillig aftale med en lodsejer om en

placering på eksisterende anlæg eller i tilknytning til eksisterende be-

byggelse.”

TI og Dansk Erhverv finder det meget positivt, at det dermed aner-

kendes, at hvor der ikke er en velvillig lodsejer, og hvor der altså ikke

kan indgås en frivillig lodsejeraftale om placering af en ny antenne-

mast på en matrikel i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller an-

læg, så skal denne placering ikke længere af landzonemyndigheden

betragtes som en relevant og egnet placering for masten i forhold til

den samlede vurdering af alternative placeringsmuligheder.

TI og Dansk Erhverv finder, at det er afgørende, at udgangspunktet

for indgåelse af lejeaftale om placeringer af nye antennemaster er fri-

villighed og velvillighed fra de pågældende og relevante lodsejere,

som i givet fald skal udleje grunde til masterne. TI og DE finder, at

der kan være situationer, hvor det er helt forståeligt og sagligt velbe-

grundet, at en lodsejer ikke ønsker en antennemast på fx 48 meter

placeret blot 20-25 meter fra sin bolig, og derfor ikke ønsker at indgå

en lejekontrakt med mobilselskabet om opsætning af en antennemast

på grunden.

Forslaget til ændring af § 35, stk. 12, medfører, at i situationer, hvor

der ikke er en velvillig lodsejer, som ønsker masten placeret i tilknyt-

ning til eksisterende bebyggelse eller anlæg, så kan der som alterna-

tiv i stedet inddrages og gives landzonetilladelse til relevante, egnede

placeringer, som ikke er i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Disse kan fx ligge afskærmet af træer lidt længere væk fra eksiste-

rende bebyggelse og anlæg. Dette er meget glædeligt.

Ekspropriation efter masteloven

Det er tilsvarende meget positivt, at ekspropriation af adgang til en

given placering ikke længere gives forrang for placeringer, hvor der

kan findes en velvillig lodsejer, men hvor placeringen ikke er i tilknyt-

ning til eksisterende bebyggelse eller anlæg.

Ekspropriation er et meget indgribende instrument, som kun bør an-

vendes i de tilfælde, hvor der absolut ikke er andre muligheder. Der-

for bør ekspropriation kun anvendes helt undtagelsesvist.

Teleindustrien

461

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Taler afgørende imod

TI og Dansk Erhverv bemærker, at der med ændringen af § 35, stk.

anvendes begrebet ”tale afgørende imod” – dvs. ”

Kommunalbe-

styrelsen kan under hensyn til den overordnede samfundsmæssige in-

teresse i at sikre mobildækning i hele landet meddele tilladelse

…,

medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer

taler afgørende imod placeringen.«

Det er imidlertid uklart, hvilke kriterier som kan anvendes i vurderin-

gen af, hvad der vil tale afgørende imod i forhold til de nævnte natur-

beskyttelseshensyn. Der vil typisk være tale om en afvejning mellem

at skabe mobildækning på den ene side og på den anden side indvirk-

ningen på naturen mv. Vægtningen af de forskellige hensyn er ikke

nærmere angivet.

TI og Dansk Erhverv efterlyser de konkrete kriterier for, hvad kan an-

vendes i vurderingen af, hvad der vil tale afgørende imod i forhold til

de nævnte naturbeskyttelseshensyn, og at vægtningen af de forskel-

lige hensyn angives nærmere. Såfremt dette efterlades åbent for for-

tolkning uden nærmere vejledning, kan der udvikles en uhensigts-

mæssig forskellig praksis i de enkelte kommuner, hvor grænserne for

afvejningen søges udfordret. Idet de foreslåede ændringer indføres på

baggrund af et klart politisk ønske om at forbedre dækningen i land-

zone og et ønske om at åbne mulighed for større fleksibilitet i forhold

opfyldelse af de statslige dækningskrav, efterspørger TI og Dansk Er-

hverv mere klarhed om, hvordan vurderingen bør foretages.

Det foreslås i lovforslaget om ændring af planloven, under

punkt 42,

at § 36, stk. 1, nr. 17, affattes således:

»17) Antennesystemer til radiokommunikation i elektroniske

kommunikationsnet med tilhørende frekvens- eller kabelbaseret

teleinfrastruktur i neutrale farver, som opsættes på eksiste-

rende master, siloer eller høje skorstene m.v. når bebyggelsens

højde ikke dermed forøges.«

Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne,

at ”Der

foreslås der-

næst en nyaffattelse af en planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, hvorved

undtagelsesreglen om panelantenner udvides til at omfatte alle anten-

nesystemer til radiokommunikation, som kan opsættes på eksiste-

rende master, siloer eller skorstene m.v. Således vil førstnævnte del

af undtagelsesreglen få et mere tidssvarende indhold, der afspejler

den teknologiske udvikling og er i overensstemmelse med den øvrige

lovgivning på området.”

TI og Dansk Erhverv kan støtte nyaffattelsen af § 36, stk. 1, nr. 17,

og at den gøres mere generel og tidssvarende, så den omfatter det

udstyr, som normalt etableres i master og andre høje konstruktioner.

Imidlertid skaber bestemmelsen om, at bebyggelsens højde ikke der-

med må forøges, en vis uklarhed, som bør afklares.

Teleindustrien

462

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Af bygningsreglementets § 456, stk. 4, fremgår det,

at ”Antenner,

hvis øverste punkt ikke er mere end 5,50 m over tagfladen, tagkviste,

skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng,

medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, såfremt de er

af sædvanligt omfang.”

Indenfor rammerne af BR18 vil et bærerør

med et antennesystem på maksimalt 5,5 meter monteret på fx top-

pen af en silo eller et vandtårn ikke bidrage til forøgelsen af bygnings-

højden, og vil derfor ikke forudsætte byggetilladelse. I planlovens for-

stand er det mere uklart, og derfor vil teleselskaberne ud fra et for-

sigtighedsprincip typisk vælge at søge om landzonetilladelse, selvom

det muligvis ikke er velbegrundet, idet bygningshøjde

–

hvis byg-

ningsreglementet lægges til grund

–

ikke bliver forøget.

Både højden på en antenneplacering samt hvor frit, der er omkring en

antenne, kan have væsentlig betydning for, hvor optimal placering er

ud fra et radioteknisk perspektiv.

Det foreslås i lovforslaget om ændring af planloven, under

punkt 43,

at § 36, stk. 1, nr. 19, affattes således:

»19) Teknikskabe eller teknikhuse i neutrale farver med en

grundplan på maksimalt 2 m2 og en højde på maksimalt 2,5 m

til brug for de antenner, der er nævnt i nr. 17, og som opsæt-

tes på eller umiddelbart ved masten, siloen eller skorstenen

m.v.«

Det fremgår af lovbemærkningerne, at

”I

tilknytning hertil foreslås endvidere en nyaffattelse af planlo-

vens § 36, stk. 1, nr. 19, hvorved undtagelsesreglen om tek-

nikskabe udvides til også at omfatte teknikhuse af samme stør-

relse, og som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 36, stk.

1, nr. 17, udvides nr. 19 til at omfatte de samme situationer,

der er omfattet af nr. 17. Den foreslåede nyaffattelse vil med-

føre, at denne undtagelsesregel ligeledes får et mere tidssva-

rende indhold, der afspejler den teknologiske udvikling og er i

overensstemmelse med den øvrige lovgivning på området. Fri-

tagelse for landzonetilladelse vil fortsat betyde, at der ikke er

krav om forudgående naboorientering efter planlovens § 35,

stk. 4, og at der ikke er klageadgang efter planlovens § 58, stk.

1, nr. 1.”

TI og Dansk Erhverv støtter, at bestemmelsen gives et mere tidssva-

rende behov, således at teknikskabe og -huse sidestilles lovgivnings-

mæssigt. Teknikhuse er dog normalt op til 3 (tre) meter i højden, og

det bør derfor overvejes, om højdebegrænsningen skal justeres, så

den afspejler udviklingen på området. Der er i andre lande en tendens

til i stigende grad af anvende samhusning af teknikhuse, hvor flere

selskaber deler pladsen i samme teknikhus. Dermed kan der dels op-

nås en samlet mindre visuel påvirkning af omgivelserne, dels kan det

reducere energiforbruget og dermed også CO2-udledningen. Dette må

også forventes at blive tilfældet i Danmark, hvorfor begrænsningen i

højde kan udgøre en barriere for at udnytte dette potentiale.

Teleindustrien

463

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

TI og DE står naturligvis til rådighed for uddybning, hvis dette hø-

ringssvar giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Direktør, Teleindustrien

Poul Noer

Fagchef for telepolitik, Dansk Erhverv

Teleindustrien

464

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hoeringplan ([email protected])

Trine Lyhne ([email protected])

Suzi Fuglsang Lynn-Pedersen ([email protected])

Sagsnummer 2022-7022 Høringssvar fra Varde Kommune vedr. udkast til lovforslag om ændring af planloven

m.fl.

Sendt:

22-06-2023 16:24

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Afdelingen Plan og GIS har med interesse læst udkast til ændring planloven m.fl. og har følgende bemærkninger.

Byudvikling.

I forhold til den strategiske by- og boligudvikling ønsker vi mulighed for at stille krav til en bæredygtig by- og

boligudvikling. Der skal i den forbindelse sikres sammenhæng mellem bygningsreglementet og planloven.

Eksempelvis at det bliver muligt at stille krav i lokalplaner om, at der skal anvendes genanvendelige eller genbrugte

materialer, fx mursten, opsamling af regnvand til toiletskyld, vask og lignende.

Der er bekymring for, at krav om den strategiske byplanlægning kan spænde ben for andre sektorers

udviklingsmuligheder eller strukturelle ændringer. I lovforslaget nævnes offentlige funktioner som f.eks.

uddannelsesinstitutioner.

Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvornår den midlertidige anvendelse indtræffer.

Er det i udarbejdelse af en ny lokalplan eller er det en selvstændig lokalplan med en tidsbegrænset periode, der

selvstændigt vedtages efterfølgende, og ligger oven i den “nye eksisterende lokalplan”?

Den midlertidige anvendelse skal vel være indenfor for den gældende kommuneplanramme?

Hvordan miljøvurderes en midlertidig anvendelse, hvor der er uendelig mulighed for forlængelse?

Kan der ikke i stedet udarbejdes midlertidige anvendelsesbestemmelser i forbindelse med en ny lokalplan fra start

af? Og disse midlertidige anvendelsesbestemmelser skal vel miljøvurderes?

Udbygningsaftale i forhold til afværgeforanstaltningen for oversvømmelse og erosion

Det skal overvejes, hvordan vedligeholdelse af afværgeforanstaltninger udenfor et lokalplanområde, via en

udbygningsaftale, skal sikres?

Monitorering af data VE-anlæg

Det medgives, at det er en god måde at gøre det mere gennemsigtigt. Men man skal være opmærksom på, at

teknologien ændrer sig over tid.

Vi gør opmærksom på, at der kan opstilles nye vindmøller eller solcelleanlæg i en gældende lokalplan uden, at der

nødvendigvis skal udarbejdes et nyt plangrundlag.

Det betyder, at dataet, der indberettes i forbindelse med en plan i Plandata, vil blive historisk.

Hvordan sikres opdaterede data? Skal projektmager i forbindelse med en byggeansøgning angive den fremtidige

produktion af el og gives mulighed for at indberette dette til plandata?

Med venlig hilsen

Suzi Fuglsang Lynn-Pedersen

Fagkoordinator

Plan og GIS

Direkte 79 94 74 31

Mail

Bytoften 2, 6800 Varde

www.vardekommune.dk

Varde Kommune

465

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Læs her,

hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Varde Kommune

466

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af planloven af 17. maj 2023,

Plan & Energi, Vejle Kommune

Generelt

Der er overordnet set gode takter og især gode intentioner i lovforslaget mht. bla. grøn omstilling/natur,

afværgeforanstaltninger, afskaffelse af Agenda 21- redegørelse og planlægning for havne. De gode

intentioner havner imidlertid ofte i lapperier og bestemmelser, der gør planloven endnu mere kompliceret.

På flere områder indføres meget præcise bestemmelser, som sikkert vil gøre det lettere for styrelsen at

overvåge om kommunerne overholder loven. Andre bestemmelser gør arbejdet mere kompliceret og

uhensigtsmæssig. I stedet har vi brug for reel forenkling. Og overordnet set ønskes vejledninger og

nationale rammer og prioriteringer – herunder landsplanlægning – som kan sikre en faglig vejledning for

udmøntning af de nationale interesser og skabe en bedre sammenhængende, helhedsorienteret og

tværgående planlægning. En planlægning som har været efterspurgt i en årrække og som er blevet yderst

aktuel på baggrund af klima og energikrisen.

Krav om strategisk planlægning for bymidter

Vejle Kommune arbejder løbende på at understøtte levende bymidter i samarbejde med de lokale aktører.

Indsatsen omfatter både strategiske opkøb, lokalisering af offentlige servicefunktioner, byforskønnelse,

fysisk planlægning og BID-samarbejder.

Vejle Kommune anerkender, at de mindre byer er udfordrede i forhold til udvalgsvarebutikker, og derfor

arbejdes der på at skabe andre funktioner og aktiviteter, der kan skabe liv i bymidterne. Vejle Kommune

finder ikke, at dette arbejde vil få bedre vilkår af, at der sættes en frist i planloven. Tværtimod kan timingen

vise sig at være et problem for de nuværende og kommende processer, som kommunerne har planlagt i

forhold til midtbyerne.

Nye muligheder for at sikre bynatur

Forslaget har gode intentioner.

Men hvordan beregnes begrønningsprocenten, for hvad er begrønning? Hvis man vil være mere ambitiøs,

bør det fremadrettet kobles til biofaktoren. Her er der god inspiration at hente i Sverige og Tyskland.

Hvis det skal sikres, at bynaturen realiseres, skal det netop være en forudsætning for betingelse for

ibrugtagning af bebyggelse. Så det er meget positivt, at det er foreslået.

At stille krav til vækstbetingelser, kan være rimelige set i forhold til formålet, men lokalplaner er en fysisk

plan, og traditionelt for forhold over terræn. Et det generelt en ønskelig ny vej at gå, at arealreservere for

forhold under terræn, og dermed placere ansvaret for håndhævelsen i planloven?

Nye regler om parkeringsforhold

Generelt giver det ikke mening af regulere forhold i planloven som reguleres af andre love, særligt

byggeloven. Ladestandere reguleres af mange andre love. Det er ikke ønskeligt, at der henvises direkte til

byggeloven. Hvis ladestandere skal reguleres bør det udelukkende være som en regulering af hvor de

placeres. Det skal nøje overvejes, om det er en god idé, at fastsætte betingelse for ibrugtagen af ny

Vejle Kommune

467

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

bebyggelse for alternative drivmidler til transport, da kapacitet på elnettet f.eks. ikke kan dække

transportsektorens behov.

Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

Forslaget er positivt.

Dog er der stadig en udfordring med udbygningsaftalerne, der jo er på forespørgsel og frivillige. Det er

ønskeligt at der generelt blev set på udbygningsaftalernes muligheder/begrænsninger. Særligt med det

dilemma der er mellem vejledning og frivillighed, som Aalborg sagen og især Hortons redegørelse har givet

anledning til yderligere usikkerhed. Ifølge Hortons redegørelse skal kommunerne nærmest sidde på

hænderne og vente på at bygherre kommer med forslag til en udbygningsaftale, og det har næppe været

hensigten med lovgivningen. Og i praksis kan det ikke fungere på den måde.

Planlægning for vandområder ved havne

Det er længe ventet og meget positivt, at vi nu har fået retten til at planlægge de nære vandområder.

Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder

Generelt vil vi stille spørgsmålstegn ved, om det er anvendeligt, og siger noget om den reelle støjpåvirkning,

at beregne støj på den udvendige facade, set i forhold til de krav der kan stilles i en lokalplan i forhold til

afværgeforanstaltninger, og de byggetekniske muligheder der er i dag, der hindre støj

inde

i boligen, samt

sikre støjsvage opholdsarealer.

Planlægning for ungdomsboliger til studerende

Først gav planloven mulighed for, at stille krav om, at boliger skulle være almene. Nu kan det reguleres om

ungdomsboliger skal være private. Planloven har som udgangspunkt ikke kunne regulere ejerforhold, og

det er et godt princip. Dermed har spørgsmålet om det f.eks. skulle være leje- eller ejerboliger ikke stået i

vejen for god planlægning. Dog anerkender vi behovet for billige boliger.

I forhold til kontrol og håndhævelse af ejerforhold, er det ikke en opgave vi ønsker. Det kunne overvejes,

om det i stedet løses bedre i en servitut med kommunen som påtaleberettiget.

Bedre udvikling af landsbyer

Man bør også se på kriteriet: Afgrænsningen af en omdannelseslandsby skal udgøre en hensigtsmæssig

afrunding og kan f.eks. ikke udgøre et langstrakt areal ud langs en vej væk fra den eksisterende landsby.

Hvis der er tale om stjerneudstykning, hvor bebyggelsen er placeret langs vejen, vil kulturmiljøet blive

ødelagt, hvis der i stedet fyldes ud i hullerne.

Overførsel af landzonelandsbyer til byzone

Vi vil, som vi har gjort ved tidligere planlovshøringer, anmode om at det genovervejes, at i planloven at

optage frikommuneforsøget om overførsel af landzone til byzone uden lokalplan. Det var en stor

administrativ lettelse.

Bedre muligheder for glamping i landzone

En afgørende betingelse for, at der kan opføres glamping, er glemt, nemlig at det skal understøtte

kommunens turismepolitik.

Vejle Kommune

468

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er en meget, og for planloven usædvanlig, detaljeret regulering af glamping der foreslås. En regulering

der bør skives i en vejledning i stedet. Der er en tildens til, at jo mere reguleret forhold er i planloven, jo

mere vil folk forvente at de kan får en tilladelse, og jo flere klagenævnsafgørelser vil gå i den retning.

Stiftsøvrighedernes indsigelsesret

At sidestille solceller og vindmøller i forhold til indsigelsesret giver ikke mening, da solceller typisk har en

maksimum højde på 3,2 meter over terræn, og afskærmes af beplantning.

Vi foreslår derfor at indsigelsesretten for solceller fastsættes til 200 meter og/eller indenfor kirkens

fjernomgivelsen.

For alle vindmøller der kræver lokalplanlægning foreslås en afstand på 2000 meter, da 150 meter møller

også vil være meget synlige.

One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

Umiddelbart et godt, og længe efterspurgt, forslag.

Dog er der brug for en afklaring af, om hvis dispensation fra § 3 indklages, og der er opsættende virkning,

sættes så hele realiseringen af lokalplanen i stå, selvom det indklagede kun vedrører en lille del af

lokalplanområdet. Det skal også afklares, hvordan procedurekrav som f.eks. orientering af skovejer ved

dispensation fra skovbyggelinjen håndteres.

Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

Ofte er forudgående offentlighed på mindre ændringer ikke meningsfyldte, og det er svært at forstå fra

borgerne, hvad det er de kan komme med bemærkninger til. På store projekter vil der stadig være

inddragelse via miljøvurderingsloven, så vi finder forslaget fornuftigt.

Redegørelse for el-produktion m.v. fra planlagte vindmøller og solcelleanlæg

Eventuelle tal for el-produktion i en lokalplan kan være forældet inden planen realiseres, og der er jo ikke

krav om at den realiseres, så der er stor usikkerhed om tallene.

Vi anbefaler, at Energinet opretter deres eget register.

Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser

De foreslåede ændringer er ikke en forenkling og smidiggørelse for kommunen, da en del opgaver ligges

over til kommunen, selvom vi ikke er er myndighed på og ansvarlig for klageportalen.

Klagen skal nu sendes til kommunen. Kommunen skal vejlede om anvendelse af den digitale selvbetjening.

Det er kommunen der skal indtaste klager fra borgere der ikke kan benytte den digitale selvbetjening.

Hvordan skal betaling foregå i denne sammenhæng?

Udskydelse af bortfald af lokalplaner som følge af klage

I stedet for at kunne forlænge vedtagelsen udover de 3 år, bør der fastsættes en frist for, hvor lang tid

Klagenævnets sagsbehandlingstid må være. Lange sagsbehandlingstider vil for visse lokalplaner betyde, at

de bliver uaktuelle da de af forskellige udefrakommende årsager ikke kan realiseres. Lange

sagsbehandlingstider stiller den indklagede meget ringe og bremser udviklingen.

Vi foreslår en maksimum sagsbehandlingstid i Klagenævnet på 1 år.

Vejle Kommune

469

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ophævelse af krav om Landsplanredegørelse

For at sikre gode rammer for kommunernes planlægning er det vigtigt, at der er tydelige og klare nationale

rammer og derfor landsplanlægning. Behovet for landsplanlægning har aldrig været større. Fra flere siden

har det gennem de senere år været en stigende efterspørgsel på en overordnet landsplanlægning og om at

staten i højere grad påtager sig sit ansvar for at udstikke rammerne for en sammenhængende (fysisk)

udvikling på tværs kommunegrænser. På den baggrund virker det uforklarligt, hvorfor kravet om en

landsplanredegørelse fjernes.

Et konkret ønske om at staten i højere grad involverede sig i VE-udbygning er ikke blevet hørt før den

nuværende energikrise har fået regeringen til at handle. Der har dog være tiltag, men det tager tid at få

arbejdet organiseret og opbygget den nødvendige viden og et operativt apparat på området. Det burde

være et eksempel til efterfølgelse mere generelt, så kommunerne - ud over en stat som sætter tydeligere

retninger og prioriteringer - også har en styrelse, der også fagligt kan bidrage til at opnå de bedste løsninger

for landet som helhed – i tæt samarbejde med kommunerne.

I bemærkningerne nævnes nationale interesser og en række andre tiltag, politiske udmeldinger,

temaindsatser mm der arbejdes med ift kommunerne, og det er en rigtige fine supplementer til

landsplanlægning, men ikke en erstatning, som det fremgår. Vi gør os ingen illusioner om at alt kan

samordnes og planlægges. Dertil er opgaverne alt for komplekse, men at staten ikke i højere grad bidrager

til at sikre retning, sammenhæng og prioritering i planlægningen virker uansvarligt.

I en tid, hvor vi i høj grad står overfor store omdannelser af vores landskaber som følge af de mange

dagsordener for arealanvendelsen, og hvor det dermed er særligt vigtigt at arealudviklingen sker efter en

samlet plan, kan det undre at muligheden for at udstikke en national helhedsplanlægning skæres bort. Er

det tanken, at en samlet national strategisk plan for anvendelsen skal varetages i andet regi?

Det skal desuden bemærkes, at denne ændring af planloven slet ikke er nævnt under “regionale

konsekvenser, herunder for landdistrikter”. Landsplanlægning var netop en mulighed for, at der kunne

planlægges på tværs af kommunegrænser og regioner og sikres en sammenhængende og

helhedsorienteret planlægning for landdistrikterne, herunder stillingtagen til hvordan vi fordeler de

sparsomme arealer mellem de mange funktioner.

Vejle Kommune

470

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vestre Landsret

Præsidenten

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til

Sagsbehandler: Lars B Olesen

23. maj 2023

J.nr.: 23/18869-2

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ved brev af 17. maj 2023 (sagsnr. 2022-7022) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af planloven og forskellige

andre love.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

471

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Viborg, den 23. juni 2023

Akt nr. 2465632

/ASOK

Vedrørende forslag til lov om ændring af planloven

Viborg Stiftsøvrighed fremkommer nedenfor med sine bemærkninger til lovforslag om ændring af

lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse med flere, jf. høringsbrev af 17. maj 2023 fra Plan- og

Landdistriktsstyrelsen.

Kirkerne i Danmark udgør en væsentlig del af landets historie og fremstår i dag som markante

kulturhistoriske kendingsmærker såvel i byerne som på landet.

Stifterne i Danmark er – for så vidt angår plansager – decentrale statslige myndigheder under

Kirkeministeriet. Det er således stifternes opgave - blandt andre - at sikre beskyttelsen af

kirkeområdernes nærmeste omgivelser mod skæmmende bebyggelse og lignende.

Med ændringsforslaget til planloven ønskes der indført en begrænsning i Stiftsøvrighedens

indsigelsesret i medfør af planlovens § 29, stk. 3.

Stiftsøvrigheden noterer sig således, at der sker en indskrænkning i Stiftsøvrighedens

selvstændige

indsigelsesret, men at kirkeministerens indsigelsesret opretholdes.

Den omstændighed, at der sker en indskrænkning i Stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret,

bekymrer Stiftsøvrigheden – navnlig i Viborg Stift, der har store landområder, hvor placering af

især vindmøller kan udgøre en udfordring eller have en ærgerlig effekt på ud- og indsynet af

kirkerne.

Den lokale Stiftsøvrighed må antages at have det største lokale kendskab til forholdene omkring

den enkelte kirke, og det er således mest hensigtsmæssigt, at Stiftsøvrigheden fortsat har en

mulighed for at komme med indsigelser overfor lokalplaner efter et konkret skøn og ikke afhængigt

af et afstandskriterium.

Stiftsøvrigheden henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at indsigelsesretten sjældent

benyttes. Stiftsøvrigheden i Viborg er derimod af den opfattelse, at bestemmelsen i planlovens §

29, stk. 3, med den nuværende ordlyd, er med til at sikre, at der opstår gode og konstruktive

dialoger vedrørende påtænkte solcelle- og vindmølleprojekter i stiftet. Dialogerne tager ikke sigte

på,

hvorvidt

der skal opsættes vindmøller eller solceller, men om

hvordan

det gøres det på den

bedst tænkelige måde. – Indsigelsesretten giver således kommunerne et incitament til at indgå i

dialog med Stiftsøvrigheden om, hvordan man i konkrete projekter – i samarbejde - sikrer en god

og rimelig hensyntagen til kirkerne i landskabet. Det er vores opfattelse, at Stiftsøvrigheden i flere

Viborg Stiftsøvrighed • Bispegården • Domkirkestræde 1 • 8800 Viborg

Telefon 86 62 09 11 • E-mail

• www.viborgstift.dk

Viborg Stift

472

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sager kan bidrage med et anderledes perspektiv, til eksempel: hvordan vindmøller kan opstilles

blot en smule anderledes end oprindeligt tænkt, for derved at bevare indsyn til/udsyn fra kirken.

Alternativt foreslås det, at kommunen efter loven forpligtes til at inddrage Stiftsøvrigheden i

påtænkte projekter. Eller på anden vis tilsikre, at der tages konkret hensyn til kirkerne i hver enkel

sag.

For så vidt angår Kirkeministeriets fortsatte indsigelsesret bemærker Stiftsøvrigheden, at

overdragelse af en sag med henblik på ministeriets eventuelle brug af indsigelsesretten vil

reducere den tid, som Stiftsøvrigheden kunne have benyttet til en dialog med kommunen om at nå

en - for alle parter - gangbar løsning. Formentligt en løsning baseret på dialog imellem lokale

parter, fremfor indsigelse fremsat af ministeriet.

Med venlig hilsen

Henrik Stubkjær

Biskop

Jacob Hess

Stiftamtmand

Viborg Stift

473

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Østre Landsret

Præsidenten

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt til [email protected]

25. maj 2023

J.nr.: 23/18634-1

Sagsbehandler: Rikke Søndergaard

Larsen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ved brev af 17. maj 2023 (sagsnr. 2022-7022) anmodet om

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsret

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

474

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

AALBORG STIFT

Stiftsøvr/gheden

Sag nr. 2023

15984 / Akt. nr. 2464637

HMH/MJOH

Dato: 22. juni 2023

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

(sendt via e-mail til: hoeringpIan(plst.dk)

Høringssvar fra Aalborg Stiftsovrighed om lovforslag om ændring af lov om planlægning.

Aalborg Stiftsøvrighed afgiver henned svar på høring til Aalborg Stift af 17. maj 2023 fra Plan- og

Landdistriktsstyrelsen, om forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love.

Nedenstående høringssvar forholder sig alene til ændringen i lov om planlægning.

Baggrunden for lovforslaget er aftale om “Opfølgning på evaluering afplanloven mv.” fra

15.

juni

2022. Heraf fremgår det, at aftaleparterne blev enige om at gennemføre en række ændringer af plan-

loven og anden relevant lovgivning.

Det fremgår af aftalen og det efterfølgende lovforslag, at der er behov for klarere rammer for ud

bygningen af VE-anlæg, og at dette kræver en styrket kommunal planlægning af, hvor der skal pla

ceres vedvarende energi, og at der i den forbindelse er behov for en fokusering af det statslige til

syn, herunder at der sikres klare rammer for Stiftsøvrighedens indsigelsesret.

Det er de lokale sognes menighedsråd, der har ansvaret for sognets kirker og kirkegårde, og i hen

hold til

29 i bekendtgørelse nr. 1172 af 19/09/2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirke-

gårde, skal et menighedsråd søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser be

bygges eller bruges på skæmmende måde. Det bør herved, så vidt det er muligt, undgås, at der fore

tages sådanne ændringer i bebyggelse og beplantning ved kirken, at skønhedsværdien, der er knyttet

til samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelser, forringes.

Stifterne i Danmark er, når det gælder plansager, decentrale statslige myndigheder under Kirkemini

steriet. I plansager er det således stifternes opgave at føre tilsyn med kirker og kirkegårde og sikre

beskyttelsen afkirkeområdemes nærmeste omgivelser mod skæmmende bebyggelse og lignende.

Thulebakken 1

9000 Aa/borg

T/: 98 188088

Aalborg Stift

www aa/borgstiftdk

—

E-post [email protected]

475

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ændringsforslag til

29, stk. 3, i lov om planlægning

Med den foreslåede ændring

29, stk. 3, indføres en begrænsning i stiftsøvrighedens indsigelses

ret, idet stiftsøvrigheden, efter forslaget, ikke kan fremsætte indsigelser mod et lokalplansforslag,

der muliggør opstilling af soiceller eller vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 meter, dog

2.000 meter i forhold til vindmøller, hvis disse er højere end

250

meter. Stiftsøvrigheden har for

stået forslaget således, at ændringen efter dens ordlyd ikke vil f betydning for øvrige lokalplanfor

slag, og at stiftsøvrigheden derfor fortsat har en mulighed for at fremsætte indsigelse, hvis en lokal-

plan vurderes at være i strid med de særlige hensyn som stiftsøvrigheden varetager og under forud

sætning af, at de forhold, der gøres indsigelse imod, er af væsentlig betydning.

Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, at stiftsøvrigheden har mulighed for at bede kirke-

ministeren fremsætte indsigelser mod et lokalpianforslag, hvis stiftsøvrigheden vurderer, at solceller

eller vindmøller i en større afstand fra en kirke end de i lovforslagets nævnte 1.000 eller 2.000 me

ter, vil påvirke indsynet til og udsynet fra kirken negativt.

Stiftsøvrigheden noterer sig således, at der sker en indskrænkning i stiftsøvrighedens selvstændige

indsigelsesret, men at kirkeministerens indsigelsesret opretholdes.

Indskrænkning i stiftsovrighedens indsigelsesret

Aalborg Stiftsøvrighed har påskønnet og brugt den nuværende mulighed for at kunne fremsætte ind

sigelser mod et lokaiplanforslag uden en afstandsmæssig begrænsning.

Et lokalplanforslag sendes i høring i en periode fra 2 til 8 uger, afhængig af kompleksiteten i lokal

planforslaget.

Stiftet har haft mulighed for at benytte høringsperioden til en dialog og forhandling med kommu

nerne, for at sikre den bedst muligt løsning i forhold til såvel kommunens interesser, den grønne

omstilling samt stiftets varetagelse af vores opgave med at beskytte indsynet til og udsynet fra kir

ken, samt at sikre kirkens placering som et monument i landskabet.

Denne forhandlingsmulighed har, efter stiftsøvrighedens vurdering, ligeledes medvirket til en re

duktion i antallet af indsigelser, idet der ofte er fundet løsninger, som tilgodeser og balancerer natio

nale interesser til såvel vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse samt kulturarvs- og

landskabsbevarelse.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det fortsat er en national interesse at varetage

indsynet til og udsynet fra kirkerne i landskabet i henhold til planlovens

29, stk. 1, ligesom stifts

øvrigheden i henhold til forslaget fortsat synes at være forpligtiget til at varetage de nationale inte

resser nævnt i

29, stk. 1, i forhold til kommuneplaner og i henhold til

29, stk. 3, for så vidt angår

lokaiplaner.

I forhold til vindmøller er det uomtvisteligt, at disse kan ses over store afstande, og afhængig af

det lokale landskab vil en vindmølle, der står både 1.000 meter og 2.000 meter fra en kirkebyg

ning,

kunne få betydning for oplevelsen af kirken som et monument i landskabet.

—

Aalborg Stift

476

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den foreslåede begrænsning i stiftsøvrighedens indsigelsesret i

29, stk. 3, vil derfor kunne med

føre, at stiftsøvrigheden fremover i en række sager vil skulle anmode Kirkeministeren om at frem

sætte en indsigelse mod et lokalpianforslag, og den af ministeriet dertilhørende sagsbehandlingstid,

vil reducere den tid, som stiftsøvrigheden ellers kunne benytte til dialog og forhandling med kom

munen om at nå en tilfredsstillende løsning.

Venlig hilsen

Thomas Reinholdt Rasmuss n

Biskop

Trine Hede

Stiftamtmand

Kopi til:

Alle stifter

Aalborg Stift

477

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Teknik og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnummer. 2022-7022

21. juni 2023

Side 1 af 10

Høring over udkast til forslag til lov om infrastruktur for alternative driv-

midler til transport

Høringssvar til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag om ændring af

Generelle bemærkninger:

planloven og forskellige andre love i høring, og Aarhus Kommune skal herved af-

give sit høringssvar.

Aarhus Kommune er generelt positiv over for lovforslaget, der følger op på den

aftale, der blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti den 15. juni 2022 om opfølgning på evaluering af planlo-

ven mv., og som havde til hensigt at øge kommunernes mulighed for at sikre en

hensigtsmæssig byudvikling.

Aarhus Kommune vil indledningsvist i dette høringssvar redegøre for det meget

vigtige forhold, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad følger op på en af hovedin-

tentionerne i den politiske aftale fra 2022.

Herefter vil høringssvaret indeholde kommentarer til lovforslaget enkelte delele-

menter.

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Aarhus Kommune

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 20 00

E-mail:

Direkte e-mail:

Sagsbehandler:

Torben Simonsen

Kommunernes mulighed for at sikre et varieret boligudbud

Et af hovedtemaerne i denne aftale er ”Byudvikling mv.”, og der blev inden for

dette område indgået aftale om en ændret regulering på nogle for kommunerne

ganske væsentlige områder i relation til kommunernes mulighed for at sikre en

god og sammenhængende byudvikling.

Aarhus Kommune har dog desværre konstateret, at forslaget til ændring af plan-

loven på nogle afgørende punkter ikke lever op til aftalens intentioner på dette

punkt.

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-

parti om opfølgning på planloven mv. af den 15. juni 2022

I aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-

keparti fremgår under overskriften ”Byudvikling mv.” følgende:

”Særligt i de større byer er der behov for bedre

helhedstænkning

bl.a. boliger, transport, uddannelser, arbejdspladser og

boliger til alle

Aarhus Kommune

478

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

aldre og samfundsgrupper. Det er kommunernes ansvar at plan-

lægge for en blandet boligsammensætning,

der giver mulighed for

social sammenhængskraft og at de, der har deres virke i de større

byer også kan finde en bolig, der passer til indtægtsforhold og inden

for rimelig afstand af uddannelsesinstitutioner eller arbejdsplads. I flere

af især de større byer er der

behov for et mere varieret boligudbud.

Samtidig ser man både i større og mindre byer, at bymidternes traditi-

onelle struktur med detailhandel som omdrejningspunkt er under for-

andring. Aftaleparterne er enige om, at

kommunerne med ændringer

af planloven skal have bedre muligheder for at planlægge for et

mere varieret boligudbud

og en styrkelse af bymidter mv.”

Videre følger under overskriften ”Nye muligheder for at sikre et varieret boligud-

bud” blandt andet:

”Det indgik i aftalen fra 2016 ”Danmark i bedre balance – Bedre ram-

mer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”, at kommu-

nernes mulighed for at stille krav om almene boliger bevares.

Med

henblik på at give kommunerne yderligere muligheder for at sikre

et varieret boligudbud er følgende aftalt:



Mulighed for at planlægge for ungdomsboliger til unge under

uddannelse […]

Mulighed for midlertidig anvendelse af arealer under omdan-

nelse […]

Udvalgsarbejde om ejerboliger i de større byer: Aftaleparterne

er enige om, at der igangsættes et udvalgsarbejde, der inden

for et år skal

afdække, hvilke initiativer der kan tages for at

fremme opførelse af flere ejerboliger for at sikre blandede

byer.”

21. juni 2023

Side 2 af 10

Udfordringer i kommunernes planlægning i de nuværende planmæssige

rammer

Aarhus Kommune kan fuldt ud tilslutte sig indholdet af den politiske aftale,

hvorefter der er behov for 1) helhedstænkning af boliger, transport, uddan-

nelse, arbejdspladser og boliger til alle aldre og samfundsgrupper og 2) en

blandet beboersammensætning, der giver mulighed for social sammen-

hængskraft og 3) et mere varieret boligudbud særligt i de større byer.

Aarhus Kommune ser således ligesom en del øvrige, særligt større, danske

kommuner ind i forskellige problemstillinger, der kan løses ved i højere grad

at give kommunerne mulighed for at sikre et mere varieret boligudbud i en

by i god social balance, sådan som den politiske aftale lægger op til.

Aarhus Kommune

479

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sikring af relevant boligtilbud

Konkret ser kommunerne ind i en udfordring med at sikre et relevant boligtil-

bud til alle byens forskellige grupper af borgere, idet kommunerne ikke med

den nuværende planlovgivning har mulighed for at planlægge konkret for de

typer af boliger, der er mangel på i de enkelte kommuner.

I Aarhus Kommune ses konkret ind i en problemstilling i forhold til at kunne

tilbyde ejerboliger i det omfang, som efterspørges af befolkningen i kommu-

nen.

Faktum er, at mange familier i etableringsfasen har en ejerbolig som sit mål,

men faktum er også, at der – særligt i de større byer – er mangel på økono-

misk tilgængelige ejerboliger. Underskuddet af ejerboliger bidrager til en fort-

sat øget prisudvikling på de eksisterende boliger, hvilket presser mellemind-

komstgrupper ud af byerne med den konsekvens, at flere borgere må pendle

til byerne. Dette har yderligere den afledte effekt, at et endnu større parke-

ringsbehov skal løses i de i forvejen trængte bymidter.

I Aarhus Kommune er det ved en boligpolitisk analyse

konstateret, at af alle

de boliger, der er opført i perioden 2010-2021, udgør etageboligerne 70 %,

mens rækkehus/dobbelthuse udgør 20 % og parcelhuse alene udgør 9 %. I

2021 var hele 95 % af de opførte boliger lejeboliger. En samtidig udarbejdet

boligbehovsprognose for Aarhus Kommune viser imidlertid, at efterspørgslen

på parcel- og rækkehuse i de kommende 13 år vil stige, mens der forventes

en afmatning i efterspørgslen på etageboliger.

Der er flere grunde til, at særligt større ejendomsinvestorer er begyndt at bygge

flere lejeboliger. Blandt andet er afkastet på boliger mere stabilt og højere end

på værdipapirer, og afkastet på boliger er typisk højere end på erhvervsbyggeri.

Hertil kommer, at forretningsmodellen ofte er bedst på lejeboliger frem for at

bygge og sælge til private.

Idet kommunerne ikke har de planmæssige muligheder for at regulere boligud-

buddet, herunder til at kræve opførelse af ejerboliger, således at kommunerne

rettidigt kan sikre, at der i byerne findes det for den konkrete kommune relevante

boligudbud, kan kommunerne imidlertid ikke imødegå denne uheldige udvikling.

Sikres kommunerne ikke de rette muligheder til at kunne regulere ejerformerne

for nyopførte byggerier, vil vigtige befolkningsgrupper, særligt i de større byer,

således være nødsaget til at søge væk fra byerne – og i værste fald fra kommu-

nen.

21. juni 2023

Side 3 af 10

Boligpolitisk redegørelse, hovedrapport, august 2021.

Aarhus Kommune

480

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det anerkendes, at der ved forslaget til ændring af planloven åbnes op for plan-

lægning for ungdomsboliger, hvilket også er er relevant redskab i kommunernes

byplanlægning. Denne gruppe af boliger udgør imidlertid alene en begrænset

andel af boligmassen, og der er behov for, at kommunerne – i overensstem-

melse med den politiske aftale af den 15. juni 2022 – også får bredere mulighe-

der for at inddrage hensynet til boligforsyningen i lokalplanlægningen.

Sikring af blandet beboersammensætning og social sammenhængskraft

Etablering af ”den gode by” kræver, jf. ovenfor, at der sikres et stort og varieret

udbud af boligtyper tilpasset demografien i den enkelte by.

Den ”gode by” fordrer imidlertid også, at der sikres mangfoldighed i de enkelte

bydele med velfungerende og trygge lokalsamfund.

Mangfoldighed i byerne er en styrke såvel socialt og kulturelt som erhvervsudvik-

lingsmæssigt og er netop en af de kvaliteter, der typisk gør byer attraktive for

nye borgere. For at kunne skabe en mangfoldig by, der kan rumme alle typer af

borgere, kræves imidlertid en balanceret og blandet boligmasse i alle dele af

byen, således at et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser, prisniveauer

og ejerformer understøtter byens mangfoldighed.

Lokalsamfundene er desuden gode steder at dyrke fællesskaber. Her kan bor-

gere lære hinanden at kende på kryds og tværs og være med til at bygge bro på

tværs af generationer, køn, etnicitet og indkomst. Den sociale sammenhængs-

kraft i byen og de enkelte bydele er til gavn for alle grupper af borgere, fordi det

sikrer en by i social balance og med større tryghed i de enkelte områder.

Muligheden for at planlægge for almene boliger i lokalplaner bidrager allerede til

muligheden for etablering af blandede byer, men kommunerne har behov for

flere værktøjer til at sikre sammenhængskraften og dyrkelsen af fællesskabet.

For at understøtte tilhørsforholdet, den sociale balance, trygheden og mangfol-

digheden i byerne bør der derfor via byplanlægningen kunne arbejdes for, at der

i de enkelte byområder planlægges, dels for forskellige boligtyper, boligstørrel-

ser, prisniveauer og ejerformer, dels for styrkelse af fællesskabet og trygheden i

byområderne i form af planlægning for etablering af fælleshuse og beboerhuse,

udvikling af bofællesskaber, opgangsfællesskaber, flergenerationsboligbebyggel-

ser, byggefællesskaber mv..

Sammenfatning og forslag

21. juni 2023

Side 4 af 10

Det fremgår af den politiske aftale af den 15. juni 2022, at der blandt aftale-

parterne er intentioner om helhedstænkning ved planlægning af byerne, om

en blandet boligsammensætning og et varieret boligudbud, samt at der er et

Aarhus Kommune

481

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

behov for at fremme ejerboliger, og aftaleparterne anerkender således også

behovet for øgede planlægningsmuligheder for kommunerne.

Aarhus Kommune skal ved dette høringssvar opfordre aftaleparterne til at

sikre, at intentionerne bag aftalen opfyldes og således ved en tilføjelse til

planlovens § 1, stk. 2, nr. 7 give kommunerne mulighed for at planlægge for

en hensigtsmæssig byudvikling til gavn for byen som helhed. Konkret er der

behov for, at kommunerne i sin planlægning kan inddrage hensyn til en blan-

det beboersammensætning og et varieret boligudbud. En sådan mulighed vil

således kunne bidrage til at sikre en hensigtsmæssig byudvikling til gavn for

byens borgere.

21. juni 2023

Side 5 af 10

Aarhus Kommunes kommentarer til lovforslagets delelementer:

Byudvikling

1) der stilles krav til kommunerne om at foretage en strategisk planlægning

for levende bymidter,

Aarhus Kommune er enige i, at kommunerne skal have fokus på at lave

planlægning, som understøtter levende bymidter. Dette er en integreret del

af god byplanlægning i forvejen.

Når det indføres som et krav i planloven, at kommunerne pligtmæssigt skal

gøre det for alle byer i det omfattede spænd af indbyggertal og med inddra-

gelse af lokale og civile aktører, bliver det en omfattende ny planproces, som

bør følges op med DUT-midler, således som det skete da der kom krav i

Planloven om planlægning for landsbyer

2) kommunerne får nye muligheder for at sikre bynatur,

Kommunen ser positivt på de nye muligheder, men savner redskaber til at

sikre, at bynaturen og grønne områder også etableres, plejes og vedligehol-

des. Det er i praksis ikke tilstrækkeligt, at grundlaget for en kommende be-

plantning skal være på plads inden ibrugtagning, hvis bynaturen ikke efter-

følgende vokser til, plejes og vedligeholdes.

3) der indføres nye regler om lokalplanlægning for parkeringsforhold,

Kommunen ser positivt på forslaget og de nye hjemler.

Der savnes mulighed for i højere grad at regulere brugen af parkeringsplad-

ser, så det kan hindres, at alle nye parkeringspladser udelukkende bliver ud-

lejningspladser drevet erhvervsmæssigt uden tilknytning til den bebyggelse

parkeringspladserne etableres for.

4) kommunerne får mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig anven-

delse af arealer, der ligger i byzone,

Aarhus Kommune

482

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er fint, at det præciseres, at der kan lokalplanlægges for midlertidige an-

vendelser. I praksis vil muligheden næppe blive udnyttet i større grad, fordi

det er forbundet med store ressourcer og tid at skulle lave lokalplaner for at

give midlertidige muligheder. Aarhus vil klart anbefale at kommunernes mu-

lighed for at dispensere til midlertidige anvendelser i stedet udvides, så mid-

lertidige anvendelser ikke forudsætter en forudgående lokalplan.

5) kommunerne får mulighed for at planlægge for anlæg til sikring mod over-

svømmelse eller erosion (afværgeforanstaltninger), der ligger uden for lokal-

planområdet,

Dette er en vigtig udvidelse af kommunernes muligheder, idet det ofte er helt

nødvendigt for at etablere en god sammenhængende planlægning, også for

blå-grønne forbindelser og fritidsområder, at regnvandshåndtering kan pla-

ceres uden for lokalplanområdet.

6) en bygherre kan indgå en udbygningsaftale med kommunen om afværge-

foranstaltninger,

Godt at få dette præciseret med en tydelig hjemmel, selvom anvendelsen vil

være snæver som følge af, at kommunerne generelt har begrænsede mulig-

heder for at benytte udbygningsaftaler.

7) kommunerne får nye muligheder for planlægning for vandområder ved

havne,

Dette er en vigtig ændring, som Aarhus Kommune ser et klart behov for.

8) kommunerne får nye muligheder for at lokalplanlægge for beliggenheden

af bygninger til religiøse formål,

Det er fint at få præciseret, at kommunerne kan planlægge eller forhindre

denne specifikke anvendelse, men behovet for hjemlen er i praksis ikke stor.

Det er ikke den religiøse anvendelse, som giver kommunerne udfordringer.

Det er den heraf afledte støj og trafikale belastning, som giver udfordringer –

og dette sker ikke kun i sammenhæng med religiøse aktiviteter, men også i

mere verdslige anvendelser, som festlokaler, foreningslokaler m.v.

9) reglerne om lokalplanlægning for isolering af ny boligbebyggelse

mod støj justeres

Da der kun er tale om en redaktionel rettelse uden betydning for kommunen,

har vi ingen kommentarer.

10) kommunerne får udvidede muligheder for bebyggelse i transformations-

områder.

Kommunen har ikke kommentarer til ændringen, som næppe vil få større be-

tydning i kommunerne, fordi betingelser for at benytte de lempede støjregler

i transformationsområder sjældent er til stede.

21. juni 2023

Side 6 af 10

Aarhus Kommune

483

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ungdomsboliger til studerende

Det foreslås, at

1) kommunerne får mulighed for at planlægge for private ungdomsboliger

2) udlejning af private ungdomsboliger kun kan ske til studerende.

Aarhus kan godt se behovet for en hjemmel som giver kommunerne mulig-

hed for dette, selvom der ikke er aktuelt behov for at benytte hjemlen i Aar-

hus, idet der er en god dækning af denne boligtype. Der henvises i stedet til

forslaget i høringssvarets indledning om den blandede by.

I praksis vil forslaget sandsynligvis give administrative udfordringer, hvis

kommunerne i denne form for lokalplanlagte bygninger skal føre særligt til-

syn med om beboerne i ejendommen reelt er studerende.

21. juni 2023

Side 7 af 10

Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne

Det foreslås, at

1) beboerne på de små øer kan opfordre kommunalbestyrelsen til at

udarbejde en ø-udviklingsplan til fremme af vækst og udvikling,

2) der kan gives forsøgstilladelse til, at eksisterende, overflødiggjorte bygnin-

ger, der ikke ligger i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, også

kan omdannes til turismeformål inden for strandbeskyttelseslinjen,

3) kommunerne får bedre muligheder for udvikling af landsbyer,

Bestemmelserne er ikke relevante for Aarhus.

4) kommunerne får mulighed for at overføre hele landzonelandsbyer til by-

zone,

Det er godt, at der med forslaget rettes op på den utilsigtede ændring af

Planloven i 2017.

5) kommunerne ikke kan søge om tilbageførsel til landzone af sommerhus-

grunde, der reelt ikke kan bebygges,

Forslaget er ikke relevant for Aarhus

6) der bliver bedre muligheder for at etablere glampingenheder i landzonen

Forslaget er et eksempel på, at der laves for mange små-justeringer af Plan-

loven baseret på snævre situationer fremfor mere generelle hjemler til kom-

munerne.

Dette er en usædvanlig snæver hjemmel til midlertidig tilladelse til max 8

glamping-enheder placeret tæt på eksisterende større veletablerede virk-

somheder med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke i forvejen har over-

nattende gæster. Hjemlen er fyldt med skønsmæssige begreber, som i prak-

sis vil skulle fortolkes af Planklagenævnet.

Aarhus Kommune

484

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

7) stiftsøvrighedernes selvstændige adgang til at fremsætte indsigelse mod

planlægning for vindmøller og solcelleanlæg fokuseres.

Her er der tale om en meget lille justering (”fokusering”) af indsigelsesadgan-

gen, som næppe i praksis giver den store effekt.

Bedre mobildækning i hele landet

Det foreslås at give kommunerne bedre mulighed for at meddele landzonetil-

ladelse til opstilling af master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation

med tilhørende anlæg med henblik på at opnå bedre mobildækning i hele

landet. Kommunerne får mulighed for at lægge særlig vægt på hensynet til

de samfundsmæssige interesser i at sikre bedre mobildækning i hele landet.

Der er igennem de seneste årtier lavet talrige lovændringer, som skal bi-

drage til bedre mobildækning i Danmark. Det var ønskeligt at kommunerne

fik lidt mere konkret mulighed for selv at fastsætte en praksis for, hvordan

der sikres mobildækning. Det er fortsat erfaringen, at der altid er valide argu-

menter imod opsætning af nye master uanset hvor disse foreslås placeret.

Dette forslag giver kun justeringer i vægtningen af de mange hensyn som

skal afvejes i sager om landzonetilladelse. På papiret er det derfor en lem-

pelse. I praksis vil det være op til Planklagenævnet at fastsætte grænserne

for kommunernes skøn. En mere præcis lovgivning ville være at foretrække.

Forenkling, administrative lettelser og andre justeringer

Det foreslås, at

1) en lokalplan tillige kan indeholde kommunens afgørelse om de fornødne

dispensationer fra de af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslin-

jer, som kommunen er myndighed for (one-stop-shop),

Der er alene tale om en processuel lempelse, som vil få begrænset betyd-

ning.

2) kommunen kan nedlægge forbud efter planloven mod bebyggelse eller

ændret anvendelse, der er etableret ulovligt efter anden lovgivning end plan-

lovgivningen,

Dette er en vigtig rettelse af en åbenlys uhensigtsmæssig lovgivning.

Aarhus Kommune vil anbefale at det samtidig tydeliggøres i § 12, stk. 3 at

undtagelsen om, at der ikke kan nedlægges forbud i rammer der udlægger

et areal til offentlige formål, kun gælder hvis arealet udelukkende er udlagt til

offentlige formål.

Kommunerne har et utal af eksempler på rammebestemmelser hvor arealer

udlægges til f.eks. erhvervsformål, men også med mulighed for offentlige

formål som kan indpasset i erhvervsområdet. Her bør § 12, stk. 3 også

kunne benyttes.

3) ophævelse af visse bestemmelser i planlovens om bl.a. krav om lands-

planredegørelse og lokal Agenda 21,

21. juni 2023

Side 8 af 10

Aarhus Kommune

485

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er fint at kravet om Agenda 21 udgår, idet tiden er løbet fra redskabet,

og er i praksis erstattet af kommunernes øvrige planlægning.

Det er en væsentlig lettelse i kommunernes planarbejde, at det lovpligtige

krav om forudgående høring af en lang række kommuneplanforslag bortfal-

der.

4) forskellige bestemmelser vedrørende støj tilrettes,

Der er en række udfordringer i kommunerne i forhold til regulering af støj og

kommunernes lokalplanlægning. Det har givet anledning til et utal af sager

ved Planklagenævnet, hvor kommuners lokalplan erklæres ugyldige.

Der er behov for en grundlæggende revision af, hvordan planforbuddet skal

fortolkes, så det ikke overlades til Planklagenævnets praksis. Planklagenæv-

nets praksis betyder at de gældende nationale støjvejledninger i dag er ene-

ste fortolkningsbidrag, når Planklagenævnet træffer afgørelser efter Planlo-

vens § 15a, stk.1. Dette er uhensigtsmæssigt, idet vejledningerne ikke er til-

strækkeligt præcist formulerede, og bærer præg af at være forældede i.f.t.

bebyggelse i trafikerede midtbyer, og moderne byggematerialer og metoder

som kan skærme for støj.

Det bemærkes, at det i lovforslaget anføres, at Planlovens § 15a, stk. 1 kun

omhandler udlæg af arealer til ændret anvendelse.

Dette fremgår ikke af lovteksten, og det er ikke i overensstemmelse med

praksis i Planklagenævnet – se f.eks. Planklagenævnets afgørelse af 2. juli

2021 nr. 20/00296, hvor en lokalplan fra Silkeborg Kommune erklæres delvis

ugyldig p.g.a. planforbuddet i et område som planlægges til uændret anven-

delse.

Planklagenævnet anfører: ” Nævnet finder i den forbindelse, at det er uden

betydning for om forholdene er omfattet af planlovens § 15, stk. 1, at områ-

det eventuelt ikke faktisk ændrer anvendelse i forhold til den tidligere anven-

delse af området. Det afgørende for om forholdet er omfattet af bestemmel-

sen, er således, at der i lokalplanen sker udlægning af et støjbelastet areal til

en støjfølsom anvendelse, uanset områdets forudgående faktiske anven-

delse.”

Det vil være særdeles velkomment, hvis §15a, stk.1 præciseres, så det

fremgår, at det kun handler om planlægning til ændret anvendelse, så prak-

sis ved Planklagenævnet kan ændres. I dag er kommunen f.eks. udelukket

fra at lave en ny lokalplan for en allerede eksisterende bypark i Midtbyen

som følge af Planklagenævnets fortolkning af§15a, stk. 1.

5) kommunerne skal redegøre for kapacitet og forventet el-produktion fra

planlagte vindmøller og solcelleanlæg

21. juni 2023

Side 9 af 10

Aarhus Kommune

486

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det anbefales at Planloven også indeholder bestemmelser, som kan sikre

fokus på el-produktion fra solceller på bygninger. Det anbefales at kommu-

nerne skal have hjemmel til at stille krav om solceller på bygninger på lige

fod med muligheden for at stille krav om grønne tage efter Planlovens §15,

stk. 7

21. juni 2023

Side 10 af 10

Øvrige ændringer i lovforslaget har Aarhus Kommune ikke kommentarer til.

Med venlig hilsen

Luise Pape Rydahl

Forvaltningschef

Aarhus Kommune

487

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

AARHUS STIFT

Dalgas Avenue 46

8000 Aarhus C

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af planloven

og forskellige andre love (jeres sagsnr. 2022-7022)

Aarhus Stiftsøvrighed har den 17. maj 2023 modtaget en henvendelse fra

Plan- og Landdistriktsstyrelsen med høring over forslag om ændring af lov om

planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om boligforhold, lov om leje, lov om

udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., lov

om kolonihaver, lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som

samlingssted for en gruppe, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Baggrunden for lovforslaget er aftale af den 15. juni 2022 om ”Opfølgning på

evaluering af planloven mv.” Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne blev

enige om at gennemføre en række ændringer af planloven og anden relevant

lovgivning.

Et af forslagene i aftalen er, at der skal sikres klare rammer for

Stiftsøvrighedens indsigelsesret, for at skabe klarere rammer for planlægning

for VE-anlæg.

Aarhus Stiftsøvrigheds bemærkninger til ændringsforslag til § 29, stk.

3 i lov om planlægning

Af det fremsendte høringsmateriale fremgår det af punkt 37, at der vil ske

følgende ændring i forhold til den nuværende bestemmelse i lov om

planlægning:

I § 29, stk. 3 indsættes efter 2. pkt.: ”Stiftsøvrigheden

kan dog ikke fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller længere

væk fra en kirke end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af vindmøller

længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog 2.000 m ved et lokalplanforslag,

der muliggør opstilling af vindmøller på mindst 250 m.”

Stiftsøvrigheden noterer sig, at den foreslåede ændring alene er rettet mod

solceller og vindmøller inden for den angivne afstand på henholdsvis 1.000 m

og 2.000 m fra en kirke og derfor ikke får betydning for alle øvrige

lokalplanforslag. I forhold til alle øvrige lokalplanforslag har Stiftsøvrigheden

fortsat ubegrænset mulighed for at fremsætte indsigelse, hvis det vurderes at

lokalplanen er i strid med de særlige hensyn, Stiftsøvrigheden varetager og

under forudsætning af, at de forhold, der gøres indsigelse imod, er af

væsentlig national interesse.

Stiftsøvrighedens bemærkninger til indskrænkning af den

selvstændige indsigelsesret

Den

│

Akt.id.

│

Sagsnr.

│

Ansvarlig

│

23. juni 2023

2445570

2023 - 16011

TSH

Telefon: 8614 5100

│

│

www.aarhusstift.dk

Ean nr. 5798 0008 18736

│

CVR nr. 39902613

Side 1 af 3

Aarhus Stift

488

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Der sker med lovforslaget en indskrænkning i Stiftsøvrighedens selvstændige

indsigelsesret for så vidt angår solceller og vindmøller, kirkeministerens

indsigelsesret opretholdes og der fortsat ingen begrænsning er i

indsigelsesretten som ministeren har i henhold til § 29, stk. 3, 1. pkt. i lov om

planlægning.

I de situationer hvor Stiftsøvrigheden vurderer, at et lokalplanforslag, der

omhandler solceller eller vindmøller, som er placeret uden for den angivne

afstand på henholdsvis 1.000 m og 2.000 m fra kirken, vil påvirke indsynet til

eller udsynet fra kirken negativt, har Stiftsøvrigheden derfor stadigvæk

mulighed for at anmode Kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag. På baggrund af anmodningen afgør ministeren, om forholdet

kan begrunde en indsigelse.

Aarhus Stift anbefaler, at der værnes om stifternes lokalkendskab

Vindmøller kan ses over store afstande, og afhængig af det lokale landskab

kan en vindmølle, der står både 1.000 m og 2.000 m fra en kirke, have stor

betydning for oplevelsen af kirken som kendingsmærke i kulturlandskabet.

Bevarelse af kirkerne som kendingsmærker i landskabet er en af

Stiftsøvrighedernes opgaver.

Stiftsøvrighederne har i perioden fra 2012-2022 fremsat i alt 26 indsigelser

mod lokalplanforslag. Med den påtænkte lovændring og indførelse af en

afstandsmæssig begrænsning i indsigelsesretten vil det betyde, at kun i alt 6 af

de 26 indsigelser, ville have været mulige. I de resterende 20 tilfælde skulle

stiftsøvrighederne have anmodet Kirkeministeren om at fremsætte indsigelsen.

Stiftsøvrigheden fremsatte i den anførte periode i alt 4 indsigelser mod

lokalplanforslag om opstilling af vindmøller, hvoraf de 3 sager ville blive

omfattet af den begrænsning af Stiftsøvrighedens indsigelsesret, som

ændringsforslaget indebærer.

Den forslåede lovændring vil svække det lokale kendskab, som stifterne

benytter sig af i vurderingen af lokalplanen og kirken og dens omgivelser.

Dermed svækkes baggrunden for den særlige rolle som stiftsøvrigheden har i

forhold til den ubegrænsede mulighed for at fremsætte indsigelse til

lokalplaner.

Ændringsforslaget til § 29, stk. 3 i lov om planlægning udgør en forringelse af

Stiftsøvrighedens nuværende og ubegrænsede mulighed for at fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag.

Ændringsforslaget vil medføre, at fremsendelse til Kirkeministeriet og den, af

ministeriet dertilhørende sagsbehandling, vil reducere den tid, som stiftet ellers

kunne have benyttet til denne dialog og forhandling med kommune.

Stiftsøvrigheden vurderer at ændringsforslaget vil påvirke, stiftets mangeårig

praksis for at indgå i dialog med stiftets kommuner om lokalplanforslag.

Aarhus Stift har en mangeårig praksis for at indgå i dialog med stiftets

kommuner om lokalplanforslag, der har betydning for indsynet til og udsynet

fra kirkerne, og vi opfordrer altid kommunerne til at inddrage stiftet i

planlægningen så tidligt som muligt med henblik på at undgå at komme dertil,

hvor det vurderes nødvendigt at benytte sig af muligheden for at fremsætte

indsigelse. Denne praksis har betydet at Aarhus Stift sjældent fremsætter

Telefon: 8614 5100

│

│

www.aarhusstift.dk

Ean nr. 5798 0008 18736

│

CVR nr. 39902613

Side 2 af 3

Aarhus Stift

489

L 62 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

indsigelse, men at lokalplanerne tilpasses i en god lokal dialog med

kommunerne.

Aarhus Stift har desuden praksis for at benytte høringsperioden for et

lokalplanforslag til dialog og forhandling med kommunen om at nå en for

kirkerne tilfredsstillende løsning. Igen med henblik på at undgå at komme

dertil, hvor det vurderes nødvendigt at benytte sig af muligheden for at

fremsætte indsigelse.

På trods af at ministerens indsigelsesret opretholdes, og at Stiftsøvrigheden ad

den vej har mulighed for at anmode ministeren om at fremsætte indsigelse

finder Stiftsøvrigheden på baggrund af ovenstående ændringsforslaget

bekymrende.

Det er således Stiftsøvrighedens vurdering, at det lokale kendskab forventeligt

vil blive svækket, samt at stiftets praksis for at indgå i dialog med

kommunerne omkring lokalplanforslag vil blive påvirket i negativ retning.

Når der samtidig henses til det meget begrænsede antal sager, hvor

Stiftsøvrigheden har fremsat indsigelse (4 sager i en periode på 10 år)

forekommer ændringsforslaget efter Stiftsøvrighedens opfattelse ikke

proportionalt og derfor forslår stiftsøvrigheden, at den nuværende ordning

fastholdes som hidtil.

Baggrunden for Stiftsøvrighedens indsigelsesret

Kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og fremstår i

dag som markante kulturhistoriske kendingsmærker i det danske landskab.

Kirkerne er selvejende, og ingen af dem er fredede, idet kirkebygninger, der er

omfattet af lovgivningen om folkekirken, er undtaget fra

bygningsfredningslovens bestemmelser.

Det er de lokale sognes menighedsråd, der har ansvaret for sognets kirker og

kirkegårde, og i henhold til § 29 i bekendtgørelse nr. 1172 af 19. september

2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, skal et menighedsråd

søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges

eller bruges på skæmmende måde. Det bør herved, så vidt muligt undgås, at

der foretages sådanne ændringer i bebyggelse og beplantning ved kirken, at

der sker en forringelse af den skønhedsværdi, der er knyttet til samspillet

mellem kirken, kirkegården og omgivelserne.

Stifterne i Danmark er decentrale statslige myndigheder under

Kirkeministeriet. I forhold til plansager er det stifternes opgave at føre

overtilsyn med kirker og kirkegårde og sikre en beskyttelse af de nærmeste

omgivelser mod skæmmende bebyggelse og lignende.

De 10 stifter har således hver især en selvstændig ret til alene at fremsætte

indsigelse med et lokalplanforslag, der vurderes at være i strid med de særlige

hensyn, som stiftet varetager, dvs. varetagelsen af indsynet til og udsynet fra

kirkerne.

Med venlig hilsen

Henrik Wigh-Poulsen

Biskop

Jacob Hess

Stiftamtmand

Telefon: 8614 5100

│